Afrapportering til styregruppen:

Transkript

1 Afrapportering til styregruppen: Arbejdsgruppen for specialistfunktioner indstiller i enighed følgende anbefalinger: Randers Kommunes ældreområde skal arbejde for at sikre og udvikle høj faglighed ved at benytte sig af specialister og konsulenter. Høj faglighed fremmer både effektivitet og kvalitet, den medvirker til bedre opgaveløsning, forebyggelse samt hurtigere og bedre problemløsning og dermed bedre ressourceudnyttelse. Arbejdsgruppen ønsker at specialister og konsulenter fremmer fagligheden uden at øge det organisatoriske hierarki. Arbejdsgruppen definerer specialister: Specialister skal være ansatte i basisstillinger, med en del af deres arbejdstid som almindelig fagperson og en del af deres arbejdstid som specialist. Arbejdsgruppen anbefaler at: nogle specialistfunktioner dækker hele kommunen, mens andre oprettes med én specialist i hvert samarbejdsområde. Der er både faglige og organisatoriske argumenter på nogle områder forekommer behovet for specialviden ikke så hyppigt eller så omfattende, mens der på andre områder er et vedvarende behov. Specialister i hvert samarbejdsområde giver mulighed for at danne et fagligt netværk, der i sig selv vil øge specialisternes gennemslagskraft. Specialisterne skal kendes på at de har relevant uddannelse på diplomniveau eller tilsvarende. Specialisterne skal udgøre en vidensbank for hele ældreområdet. I deres funktion som specialister skal de både deltage i praksis, vejlede, analysere, samt implementere ny viden og nye metoder. Derudover skal specialisterne skabe læring, formidle viden og coache deres kolleger. Arbejdsgruppen definerer konsulenter: Konsulenter er centralt placeret. Konsulenten er opdateret på ny lovgivning og faglig udvikling. Konsulenten har stor interesse i og blik for det faglige felt, er i stand til at bevare overblikket i helikopterperspektiv og samtidigt opsøgende i forhold til fagområdets udvikling. Konsulenter skal løse vidt forskellige opgaver for organisationen de skal både forske og udvikle og servicere topledelsen og det politiske niveau. Konsulenterne skal på ældreområdet samle, koordinere, formidle og implementere viden, metoder og politikker. Konsulenter skal kendes på at de har relevant uddannelse på master eller kandidatniveau. Arbejdsgruppen definerer nøglepersoner: Medarbejdere der har særlig interesse for at arbejde med et bestemt arbejdsfelt. Nøglepersonen har en stor del af sine opgaver inden for arbejdsfeltet, og bliver på den måde dygtig til at løse opgaven. Nøglepersonen søger at efteruddanne sig inden for arbejdsfeltet. Nøglepersonen arbejder i en basisstilling. Der kan for det enkelte arbejdsfelt være flere nøglepersoner i samarbejdsområdet.

2 Kommissoriets spørgsmål 1: Hvilke specialist- /konsulentfunktioner vil være optimale at have i den fremtidige organisation? Konsulentfunktioner o En sygeplejefaglig konsulent. o En uddannelsesansvarlig. o En demenskonsulent. o På sigt både en konsulent for fysioterapeut- og en konsulent for ergoterapeutområdet. Specialister for hele kommunen (for specialister i hvert samarbejdsområde se næste punkt): o Hygiejne o Neurologiske lidelser o Ortopædkirurgi o Ryg Kommissoriets spørgsmål 2: Hvilke specialistfunktioner vil være optimale at have i de tre nye samarbejdsområder? o Demens og gerontopsykiatri o Sårsygeplejerske o Kontinens, stomi og kateter o Senhjerneskadede, apopleksi o Læringsspecialist Specialisterne i samarbejdsområderne dækker brede sammenhængende fagområder (deltagere i arbejdsgruppen har bidraget med eksempler for demens, kontinens og senhjerneskade, se i bilag). For ernæring og for fagområder der vurderes at ligge bedre hos basispersonalet eller hos eksterne samarbejdsparter se under arbejdsgruppens øvrige anbefalinger. Kommissoriets spørgsmål 3: Hvordan skal specialistfunktionen være organiseret? o Som nævnt i definitionen skal specialisterne være ansat i basisstillinger. Samarbejdsområdet vurderer konkret behovet og fastsætter et bestemt antal timer per uge til arbejdet som specialist. o Specialister er ansat under den respektive faglige leder. o Specialister samarbejder i det daglige med faglige nøglepersoner i samarbejdsområdet. o Specialisten indgår i et netværk med den relevante konsulent og specialisterne i de andre samarbejdsområder.

3 Kommissoriets spørgsmål 4: Hvordan skal samarbejdet og kommunikationen være mellem specialisterne og det enkelte område? o Specialisterne samarbejder inden for deres fagområde, de supplerer hinanden og kan indgå i opgaver på tværs af samarbejdsområdernes grænser. o Specialisterne samarbejder med nøglepersoner. o Specialisten arbejder direkte med borgere / pårørende. o Specialisterne vejleder, rådgiver, coacher og ideudvikler. o Formidling / udvikling sker gennem undervisning, vurderinger, planer og gennem eksempler i det daglige arbejde (sidedameoplæring). Kommissoriets spørgsmål 5: Hvordan skal samarbejdet og kommunikationen være mellem de decentrale specialister og den centrale konsulentfunktion? o Konsulenterne er tovholdere og ankerpersoner for udvikling og projekter. De sikrer opstart, udvikling og afslutning. o Konsulenterne har møder / erfasamarbejde med specialisterne, og har kendskab til deres aktiviteter. Specialisterne er en del af konsulentens netværk. o Konsulenterne bidrager til at implementere, at sikre ensartet kvalitet/tilbud, samt udbreder erfaringer fra enkeltstående projekter til resten af organisationen. Kommissoriets spørgsmål 6: Hvordan skal de forebyggende hjemmebesøg organiseres og bemandes? o At de forebyggende hjemmebesøg ikke organiseres som en specialistfunktion, men som et team i samarbejdsområdet. De forebyggende hjemmebesøg kræver bred og generel faglig viden. Arbejdsgruppens øvrige anbefalinger til styregruppen: o Ernæring: Arbejdsgruppen anbefaler at der er specialister for ernæring i hvert samarbejdsområde. Ansættelsen af ernæringsledere sikrer et fagligt løft for hele området og sikrer at ernæring bliver sat på dagsordenen i centrene og i hjemmeplejen, men ernæringslederne vil ikke selv kunne sikre at det personale der har den primære kontakt med borgerne har den nødvendige opmærksomhed på ernæring. I centrene kan dette løses ved at inddrage fagpersonalet fra centrenes cafeer, men for de udeboende er der ikke den samme direkte adgang til faglig ekspertise. o Terminalpleje og palliation: Arbejdsgruppen anbefaler at det sikres at der er god viden om denne opgave i basisområdet, og at særlig ekspertise findes på Hospice og i samarbejde med hospitalets Palliative Team.

4 o Psykiatri og misbrug: Arbejdsgruppen anbefaler at det sikres at der er god viden om denne opgave i basisområdet, og at særlig ekspertise findes i samarbejde med misbrugsområdet, specialtilbud og regionens distriktspsykiatri. Slutnote: Uddybelse af specialistfunktionernes indhold (ikke udtømmende). Neurologiske lidelser (Parkinson, Sclerose etc.) Demens og gerontopsykiatri (magtanvendelse, værgemålsanmodning) Sårsygeplejerske (behandling og forebyggelse, diabetes, trykaflastning) Kontinens, stomi og kateter (kvalitet og ressourceoptimering) Senhjerneskadede, apopleksi, (bl.a. ADL og FOTT) Læring (praktikansvarlig, jobtræning mv., uddannelsesmiljø, organisere interne kurser mv.) Bilag: Bilag 1: Beskrivelse af specialistopgaver for demensområdet. Bilag 2: Beskrivelse af specialistopgaver for senhjerneskadeområdet. Bilag 3: Beskrivelse af specialistopgaver for kontinensområdet.

5 Hvilke fordele vil borgere med demens, deres pårørende samt medarbejdere have ift. at have ansat specialister i demens (demenskoordinatorer): Med demenskoordinatorer i Randers Kommune vil vi være på forkant med udviklingen ift. det stigende antal mennesker med demens. Når frontpersonalet har en god forståelsesramme for sygdommen og metoder til at agere hensigtsmæssigt, vil vi højne livskvaliteten hos borgeren med demens og dennes pårørende. Vi vil øge tilfredsheden blandt personalet, fordi de er godt klædt på til opgaven, og arbejder i en organisation hvor specialisterne er tydelige og tilgængelige. Opgaver: Borgere med demens og deres pårørende tilbydes regelmæssige besøg af demenskoordinator Hvorfor: I Randers Kommune vil vi kunne tilbyde vores borgere med demens og deres pårørende samme gode service uanset i hvilket område man bor. Vi har i dag så stor viden indenfor demensområdet og ved, at en tidlig indsats både over for borgeren med demens og de pårørende er af stor betydning for det videre forløb. Dette er også en af anbefalingerne i den Nationale handlingsplan for demensindsatsen, hvor man beskriver demenskoordinatoren som Den røde tråd gennem sygdomsforløbet. På denne måde kan koordinatoren tage hånd om både borgeren selv og den pårørende og være en støtte når der skal træffes beslutninger omkring aktivitet, hjælp i hjemmet, aflastning og indflytning. Koordinatoren kan på besøgene høre og fornemme hvilke problematikker der er i hjemmet og være katalysator til at få nogle problemer løst. Demenskoordinatorerne kan være med til at udarbejde socialpædagogiske handleplaner sammen med plejepersonalet, hvor man arbejder på at forebygge udfordrende adfærd Hvorfor: Den socialpædagogiske tilgang til mennesker med demens vinder mere og mere frem og bringer rigtig gode resultater med sig. I den Nationale Handlingsplan for demensindsatsen beskrives erfaringer med den socialpædagogiske indsats, som har en god virkning for at undgå magtanvendelse. Den socialpædagogiske tilgang kræver et godt teoretisk kendskab til Tom Kitwood, da hans teorier giver indsigt og dermed en forståelsesramme for at anvende de socialpædagogiske metoder. Det er vigtigt, ikke kun at skabe kendskab til teorien men også at få metoderne implementeret både inde på plejecentrene og også ude hos vores borgere med demens. Den socialpædagogiske tilgang til borgere med demens vil forebygge mange situationer med udfordrende adfærd, som ofte bliver efterfulgt af magtanvendelse. Disse situationer har mange omkostninger både for borgeren selv, de pårørende og personalet. Koordinatoren kan være team-leder for et tværfagligt demens-team. Hvorfor: Personalet i demens-teamet kan med sin øgede viden om demens give sine kolleger daglig sparring og påtage sig nogle af de mere fagligt udfordrende opgaver hos borgere med demens. På den måde bliver teori og metode ført ud i alle kroge af organisationen. Demenskoordinatorerne kan også lave ekstern undervisning for interesserede som f.eks. Ældresagen, frivillige og forskellige fagforbund, afholde pårørendemøder, være en støtte ift. udredning af borgere med demens, være sparringspartner ift. aktiviteter, gå med i sager omkring magtanvendelse og arbejde med forskellige projekter

6 KONTINENSSYGEPLEJERSKE: Har specialist viden på diplom niveau. 1 kontinenssygeplejerske i hvert samarbejdsområde Arbejdsområder: Borgerrelateret o udredning af problem / henvise til egen læge o vejledning / undervisning o lave bevilling på bleer, kateter m.m. Kontakt til samarbejdspartnere o praktiserende læge o sygehus o forhandlere Samarbejde med o Sygeplejefaglig konsulent opdatering af ny viden/deltage i kurser kvalitetsudvikling o ERFA gruppe Undervisning af o Nøglepersoner NØGLEPERSONER: Social- og sundhedshjælper eller assistenter i de enkelte grupper med spidskompetencer, som er erhvervet gennem kortere kurser / temadage.

7 Profil for specialist og nøgleperson inden for feltet: Senhjerneskade Specialisten vil typisk være uddannet fysio- eller ergoterapeut. Terapeuten vil have arbejdet med senhjerneskadede gennem flere år, og på den måde erhvervet sig efteruddannelse, og erfaring med træning og pleje af senhjerneskadede. Specialisten er forpligtet til at holde sig opdateret med den nyeste viden inden for senhjerneskadeområdet og at implementere den viden i samarbejdsområdet. Specialisten er ansat i en basisstilling, med xx antal timer om ugen til at varetage opgaven som specialist. Der vil være 1 specialist indenfor senhjerneskade i hvert samarbejdsområde. 3 i alt i Randers kommune. Specialisten for senhjerneskadeområdet refererer til aktivitetslederen. Relationer for specialisten Borgere: Specialisten kan: Forestå træning på et højt niveau; ABC konceptet (FOTT, ADL, Guidning, Neurodynamik og andet). Lave undersøgelser med henblik på vurdering af hvilken indsats borgeren har brug for. Guide og vejlede borgeren i forhold til den samlede indsats omkring borgeren. Hvilke tilbud er der og hvad kan man selv gøre. Vejlede borgeren i forhold til hjælpemidler i eget hjem (enhåndsredskaber, teknologi og lignende). Pårørende: Undervise pårørende i konsekvenserne af hjerneskaden og tilgang til borgeren. Hjælpe med at strukturere hverdagen i forhold til borgeren. Kolleger: (ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, assistenter, sosu hjælpere) Specialisten kan: Sparre med nøglepersoner ift. enkelte borgere, hvor der opstår udfordringer. Vejlede ift. til pleje og træning. Have en samlet viden så kolleger og samarbejdspartnere kun skal henvende sig et sted, hvor de i dag selv må søge viden mange forskellige steder. Undervise og vejlede i forhold til tilgangen til borgeren. Undervise og vejlede i forhold til forflytning og pleje. Implementere viden og erfaring i organisationen. Undervise grupper af kolleger omkring generel viden om senhjerneskade. Kvalitetsudvikle og -sikre tilbuddet til borgere med senhjerneskade i samarbejde med fys- /ergokonsulent, de øvrige specialister og nøglepersonerne Andre samarbejdspartnere: Praksislæger Forløbskoordinator (Senhjerneskade) Visitationen Handicap og arbejdsmarkedsområdet

8 Nøglepersoner er typisk medarbejdere der har særlig interesse for at arbejde med senhjerneskadede. Nøglepersonen har en stor del af sine opgaver inden for arbejdsfeltet senhjerneskade, og bliver på den måde dygtig til at løse opgaven. Nøglepersonen søger at efteruddanne sig inden for området. Nøglepersonen arbejder i en basisstilling. Der vil være flere medarbejdere i hvert samarbejdsområde der er nøglepersoner ift. senhjerneskade. Relationer for nøglepersonen Borgere: Nøglepersonen kan: Forestå og varetage træning af enkelte borgere eller grupper af borgere. Lave undersøgelser mhp. vurdering af hvilken indsats borgeren har brug for. Vejlede borgeren og dennes pårørende Vejlede borgeren i forhold til hjælpemidler i eget hjem (enhåndsredskaber, teknologi og lignende) Kolleger: Nøglepersonen kan: Vejlede kolleger, f. eks plejepersonale ift. den daglige pleje og træning og det daglige samvær med borgeren. Indgå i arbejdet med at udvikle og kvalitetssikre tilbuddet til den senhjerneskadede borger.