SAMMENFATNING AF AFHANDLING

Transkript

1 SAMMENFATNING AF AFHANDLING Det fælles tema i denne afhandling er hvordan regnskabsinformation påvirker organisationers størrelse og struktur. En gennemgående tanke i afhandlingen er at regnskabstal er informative. Ved brug af tre forskellige modeller analyserer jeg hvordan kvaliteten af regnskabsinformation samt forskellige regnskabsprocedurer påvirker organisatoriske parametre. Resultatet er tre afgrænsede papirer. Jeg slutter denne introduktion af med at fremhæve hvad det centrale tema er i denne afhandling. Den første model er en risikoneutral model med begrænset ansvar og binomiale udfald. I den mest generelle risikoneutrale verden er der ikke nogen gnidninger mellem principaler og agenter. Dette er udgangspunktet: Når en principal handler med risikoneutrale agenter og har et informativt regnskabssignal til rådighed, kan han altid opnå en first-best løsning ved at true med at straffe agenten så kraftigt i tilfælde af et dårligt signal, at det hverken kan betale sig at skulke eller lyve. Derfor introduceres begrænset ansvar hvorved en gnidning opstår. To organisationsformer analyseres: Selskab og partnerskab. Papiret analyserer altså hvordan kvaliteten i regnskabsinformation påvirker valg af organisationsform partnerskaber eller selskaber og størrelse. I partnerskaber afhænger partnernes arbejdsindsats negativt af antal partnere mens arbejdsindsatsen fra medarbejdere i selskaber er konstant. I selskaber bruges et ufuldkomment regnskabssignal til at disciplinere agenter, men begrænset ansvar tvinger principalen til at betale agenterne et positivt merafkast. En medfødt egenskab ved partnerskaber er at profitdeling bruges i stedet for regnskabssignaler til at disciplinere agenter. Dette giver imidlertid anledning til at partnere free-rider på hinandens bekostning. Modellen karakteriserer den profit, der tilfalder en entreprenør alt efter, hvilken organisationsform han vælger og demonstrerer, at når der eksisterer regnskabsinformation, der er 1

2 tilstrækkelig informativ, dominerer selskabsformen altid partnerskabsformen. På den anden side, hvis der kun eksisterer regnskabsinformation, der er marginalt informativ, så dominerer partnerskabsformen selskabsformen. Dette passer også fint med den empiriske observation at partnerskabsformen oftere findes i serviceindustrien end i produktionsindustrien, hvor det synes nemmere at måle og matche udbyttet af arbejde ved hjælp af regnskabstal. Endelig karakteriserer modellen, hvor socialt ønskelig de to organisationsformer er og demonstrerer, at fra et socialt perspektiv, vælges partnerskabsformen for ofte og kan medføre mindre organisk vækst end det optimale potentiale, dvs. der opstår underinvestering. Den anden model er også en risikoneutral model men med kontinuerte udfald. Management antages at vide mere end potentielle investorer. En ligevægtsmodel for udsted/invester beslutningen udvikles under disse antagelser. Gnidningen er her at management handler i de eksisterende ejeres interesse. Det er udbredt viden, at dette introducerer et lemons problem hvor attraktive projekter forlades på grund af undervurderet egenkapital. Mere overraskende er det imidlertid at uattraktive projekter vil blive gennemført. Både egenkapitals- og gældsfinansiering analyseres. I den første model blev profitable projekter altid påbegyndt uden selvfølgelig at blive udnyttet til deres fulde potentiale og ingen uprofitable projekter bliver nogensinde påbegyndt. Det andet papir ophæver dette forhold. I stedet demonstreres, hvordan over- og undervurderet egenkapital sammenkædet med asymmetrisk information giver organisatorisk vækst henholdsvis over og under det optimale potentiale. Casen hvor vækst overstiger potentialet, dokumenterer nyligt fremkomne empiriske observationer i litteraturen, at overvurderet egenkapital får virksomheder til at indgå i værdiødelæggende overtagelser. Den ten teoretiske litteratur på området er imidlertid relativ begrænset og begrænser sig til at modellere situationer, hvor management kan snyde et ikke rationelt marked. Andre papirer giver anekdotebaseret vidnesbyrd for at management og analytikere 2

3 indgår i et tiltagende lyvespil om organisationens værdi. Alligevel demonstrerer dette papir, at det at observere værdiødelæggende overtagelser finansieret med overvurderet egenkapital, ikke behøver at involvere ikke rationelle markeder. Alt der behøves er, at management agerer i de eksisterende ejeres interesse og har privat information om potentielle synergier ved overtagelserne. Essensen her er hvor usikker markedet er på virksomhedens værdi. Regnskabstal spiller derfor en vigtig rolle i at reducere værdiødelæggende overtagelser så længe regnskabstal tjener til at reducere usikkerheden om virksomhedens værdi. Ydermere gøres rede for, at hvis risikabel gældsfinansiering med ikketrivielle konkursomkostninger introduceres, kan virksomheder med undervurderet egenkapital bruge denne finansiering som signaleringsværktøj, hvilket yderligere reducerer problemet. Tydeligvis introduceres et andet problem: Risikoen for konkurs og omkostningerne associeret med dette. Derfor foretrækker virksomheder med høj regnskabskvalitet og dermed lav usikkerhed på virksomhedens aktiver gældsfinansiering mens virksomheder med lav regnskabskvalitet og dermed høj usikkerhed på virksomhedens aktiver egenkapitalsfinansiering. Faktisk demonstrerer den sidste del af papiret, hvordan regnskabskvalitet alt andet lige medfører en optimal gældsstruktur. Den tredje model er en klassisk LEN-model lineære kontrakter, eksponentiel nyttefunktion og normalfordelte variable. Her vælger en risiko-avers manager et uobserverbart investeringsniveau mens han samtidig udøver uobserverbar indsats i de to perioder. Der opstår en gnidning, fordi der kun er en performanceindikator, nemlig regnskabsinformation, der reagerer negativt på investeringsniveau i periode ét. Denne gnidning bliver udvidet yderligere, når kortfristede kontrakter med mulighed for genforhandling inden investeringen giver afkast introduceres. I det tilfælde kan principalen ikke på troværdig vis belønne manageren i periode to og da investeringer skader managerens performance mål i periode ét, har han incitament til at underinvestere. En 3

4 løsning på problemet er at lade manageren optage noget af det fremtidige afkast på forskud. Forskellige regnskabsprocedurer undersøges. Det det sidste papir fokuserer på styring af organisationen. Hvor regnskab er blevet modelleret som uniforme informative signaler i de to sidste modeller, diskuterer den tredje model den egentlige sammensætning af regnskabssignalet, dvs. matchning af periodeafgrænsningsposter til de underliggende økonomiske forhold. Modellen skelner mellem to situationer: En hvor principalen og manageren kan forpligte sig gensidigt på langsigtede kontrakter og en hvor de ikke kan. I tilfældet med langsigtede kontrakter dominerer konservativ regnskabspraksis delvis straksafskrivning af investeringen i første periode og afskrivning af resten i anden periode alle andre former for regnskab. Dette inducerer manageren til at overinvestere og dermed øge marginalproduktiviteten for det omkostningsbehæftede plejende arbejdsindsats. Mens det er optimalt for principalen at inducere manageren til at overinvestere, ville han foretrække at manageren investerede mindre uden at ændre sin plejende arbejdsindsats. Ved at mindske inverteringerne mindskes også marginalproduktiviteten for plejende arbejdsindsats, hvilket bevirker at manageren leverer mindre af det personlige omkostningsbehæftede input. Når principal og manager ikke troværdigt kan forpligte sig til langsigtede kontrakter er konservativ regnskabspraksis ikke længere en dominerende strategi. Problemet er at manageren skal have fyldestgørende incitamenter i anden periode for at han investerer tilstrækkeligt i første periode. Efter første periode er alle omkostninger imidlertid afholdte og principalen er derfor fristet til at mindske incitamenterne i periode to. Dette forudser manageren selvfølgelig i periode ét og tilrettelægger derfor sine handlinger herefter. Løsningen på problemet er at optage investeringsafkastet tidligt f.eks. ved at anvende fair value regnskabspraksis. Som ved langsigtede kontrakter inducerer dette manageren til at underinvestere og herved bliver principalen dårligere stillet under kortsigtede kontrakter. Hvis regnskabssystemet er meget fleksibelt/aggressivt kan investeringsniveauet under langsigtede 4

5 kontrakter og en tilsvarende profit til principalen blive genetableret. Disse resultater ser imidlertid bort fra manager incitamenter i retning af at implementere enkelte negative NPV projekter dette forhold bliver diskuteret i det andet papir. De tre papirer har separate temaer: Det første diskuterer organisatorisk form, det andet organisatorisk vækst og det tredje organisatorisk styring. Alligevel forbliver det fundamentale mål at analysere hvordan regnskabstal påvirker organisatorisk størrelse gennem investeringsbeslutninger. Og som det er blevet demonstreret er disse beslutninger tæt forbundet til regnskabstal. Denne afhandling blotlægger nogle af konsekvenserne ved kvaliteten af regnskabsinformation og besvarer vigtige spørgsmål vedrørende organisatorisk udvikling gennem investeringer, f.eks. hvorfor nogle organisationer vokser mere end deres optimale potentiale, med skadelig indvirkning på den samlede økonomi til følge, og hvorfor andre vokser ineffektivt langsomt. 5