Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz
|
|
- Michael Clemmensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Indledning Der er konstant udvikling i den offentlige sektor med nye og forhåbentligt bedre styringsformer med forskellige formål. Formålene kan spænde fra øget demokratisering af forvaltning til øget effektivitet. I denne opgave har vi valgt at koncentrere os om en af disse nye styringsformer, nemlig kontrakt styring der er en del af den nye New Public Management mantra. New public management indebærer, at man ligger et større fokus på konkurrence og frie markeder. Formålet med kontrakterne er at indføre de økonomiske incitamenter fra den private sektor og samtidigt fastholde kontrollen med resultatet af tjenesterne. De økonomiske incitamenter skal anspore lederne til at drive deres områder mere effektivt. Disse New Public Management kontrakter er resultatet af en lang udvikling, som har haft til formål først at opbygge en stærk forvaltning, og da denne var opbygget at opbløde den lidt igen og skabe større kontrol og indsigt i forvaltningen for borgerne. Samtidigt med denne demokratisering er der blevet skabt et ønske om større økonomisk effektivitet. Udviklingen mod de private styringsformer og fokus på effektiviteten startede i 1980 erne, hvor man begyndte at ligge vægt på økonomistyring blandt andet i forbindelse med den afbureaukratisering der gik i gang ved hjælp af mål- og rammestyring, det er blandt andet disse, som kontrakterne er et direkte resultat af. Her ses også det første skridt til en decentralisering af ledelses- og styrings ansvaret. Denne decentralisering er dog stadig meget centralmagts baseret. I løbet af 90 erne blev de økonomiske incitamenter endnu mere udbredt, samtidigt med at der blev igangsat store udliciteringer og privatiseringer. For at styre de private aktører i disse nye sammenspil er kontrakterne blevet endnu mere nødvendige. I vores årtusinde er der stadig mere fokusering på værdibaseret ledelse og uddelegering af opgaver, hvor også brugerne bliver taget med til råds. Her bliver hierarkierne omdannet til netværksbaserede styringsformer hvilket igen kræver en form for rammestyring som eksempelvis kontrakter. Dette leder os til vores opgave, som netop undersøger disse kontrakters effekt, muligheder og begrænsninger. (Busch et al, 2001a, p ) 1
2 2. Principal-agent teori Principal-agent teorien kan anvendes til at beskrive, hvordan en principal gennem økonomiske incitamenter kan få en agent til at handle i overensstemmelse med principalens mål. Teorien bygger på, at agenten altid vil handle opportunistisk. Når en principal engagerer en agent til at yde et stykke arbejde for sig, vil det grundlæggende problem bestå i, at der er asymmetrisk information mellem de to parter. Hermed menes, at principalen ikke fuldt ud kan observere agentens indsats og derved heller ikke har fuld information om denne. Endvidere kan agentens indsats og målopfyldelse afhænge af tilfældige forhold, som agenten ingen indflydelse har på. En sælger vil eksempelvis have svært ved at sælge sit produkt, hvis en anden producent har sendt et bedre og billigere produkt på banen. Disse tilfældige forhold er ligeledes ukendt for principalen. (Bregn, 2003, s. 49) Da det at yde en ekstra indsats for agenten forbindes med negativ nytte, og da principalen ikke fuldt ud kan observere dennes handlen, vil agenten udnytte dette til at udvise moral hazard, også kaldet skjult handlen (Ibid.). Hermed forstås situationer, hvor agenten eksempelvis arbejder mindre end tiltænkt, eller hvor agenten handler anderledes end principalens ønsker (Bregn, 1998a, s. 45). Dette problem vil kunne løses ved at give agenten en indtjening, der afhænger af indsatsen. Der opstår dog et risikoproblem herved, da agentens indsats som tidligere nævnt også er afhængig af tilfældige forhold, hvilket vil påvirke indtjeningen. (Bregn, 2003, s. 50) Det antages, at agenten har risikoaversion, hvilket betyder, at agenten foretrækker en fast indtjening frem for en variabel indtjening, selvom disse forventes at have samme størrelse (Bregn, 1998a, s. 46). Det vil sige, at jo større usikkerhed der er forbundet med at opnå et ekstra beløb, des mindre nytte har det for agenten, da et negativt udsving i indtjeningen forventes at få betydning for agentens faste udgifter. Risikoen for agenten er altså meget koncentreret modsat principalens, som forventes at kunne sprede sin risiko, og derved antages at være mere risikoneutral end agenten. Denne skæve risikofordeling betyder, at der er omkostninger forbundet med at overføre risiko fra principalen til agenten. (Bregn, 2003, s. 50) Den optimale kontrakt mellem de to parter er derfor, når omkostningerne ved overførslen risiko afbalancerer gevinsten, som det øgede incitament hos agenten frembringer. Altså hvor principalen maksimerer sin indtjening, og hvor agenten via en ekstra arbejdsindsats maksimerer sin nytte; 2
3 herunder hvor agentens ekstra indsats afvejes med værdien af den ekstra indtjening. Værdien af den ekstra indtjening for agenten afhænger af den ekstra indtjening i beløb, usikkerheden ved at påtage sig de overførte risiko samt aversionen herved. (Ibid.) Dette betyder, at jo større usikkerhed der er ved at overføre risiko til agenten, des mindre værdi har det usikre beløb, agenten kan opnå herved. Dette influeres endvidere af de tilfældige forhold, som kan gøre sig gældende, da størrelsen af disse påvirker sammenhængen mellem indsats og resultat. Jo større indflydelse de tilfældige forhold har, des større er agentens risikoaversion, og des mindre vægter en variabel indtjening i forhold til en fast indtjening hos agenten. Dette giver os, at jo højere agentens risikoaversion er, des mindre risiko er det optimalt at overføre fra principalen til agenten (Ibid.) Omvendt gælder det, at hvor en øget ekstra indsats hos agenten fører til en øget målopfyldelse, altså hvor de tilfældige forholdsindflydelse er minimeret, mindskes ligeledes agentens risikoaversion. Dette betyder, at jo mere agenten reagerer og har indflydelse på den ekstra indtjening, des mere risiko er det optimalt at overføre, da en variabel indtjening her vægtes højere end en fast indtjening. (Ibid.) 2.1 Kritik af Principal-agent teorien Der er blevet rettet forskellige former for kritik på Principal-agent teorien. Et af de centrale kritikpunkter er dens ensidige fokusering på anvendelsen af direkte økonomiske incitamenter til opnåelse af øget motivation. Kritikken hos Bruno S. Frey går på, at der er nogle skjulte omkostninger forbundet med anvendelsen af direkte økonomiske incitamenter, da disse kan nedbryde eller svække andre motivationsfaktorer til at yde en ekstra indsats, kaldet crowding-outeffekten, såsom eksempelvis selvrealisering, engagement, loyalitet eller ønsket om at udføre et godt stykke arbejde. (Ibsen & Christensen, 2001, s. 130) En sådan ensidig fokusering på de økonomiske incitamenter kan medføre en skævvridning i opgavevaretagelsen, da de ansatte bliver tilbøjelige til at indrette deres adfærd efter det, de bliver betalt for, så der opstår en noget-for-noget -holdning. (Bregn, 1998b, s. 53) Hvis de økonomiske incitamenter endvidere anvendes i individuelle ordninger, kan det få en negativ effekt for samarbejdet imellem de ansatte. Dette forværres eksempelvis, hvor der eksisterer puljeordninger, da de ansatte her vil kunne konkurrere indbyrdes om det antal tillæg, der er til rådighed. Et tillæg gives her på bekostning af et andet. (Ibid., s. 54) 3
4 Disse faktorer vil kunne medføre det modsatte end hensigten med det, nemlig at mindske effektiviteten og medføre demotivation hos de ansatte. Et andet kritikpunkt bygger på teoriens forudsætning af, at agenter altid handler opportunistisk. En sådan opfattelse kan i sig selv være en selvopfyldende profeti, hvor udformningen af kontrakten i sin fokusering på opportunisme netop skaber dette. Desuden tager teorien ikke højde for, at de ansatte som gruppe kan organisere sig kollektivt, og dermed handle som én agent. (Busch et al., p. 82) Hvor principal-agent teorien tager udgangspunkt i individniveauet, bygger transaktionsomkostningsteorien på organisationsniveauet, og fokuserer på omkostningerne forbundet med at overføre tjenester/ydelser. 3. Transaktionsomkostninger Ronald Coase satte i 1937 fokus på, hvorfor nogle opgaver bliver varetaget af markedet, mens andre bliver varetaget indenfor hierarkiske organisationer. Ifølge Coase vil man, ved at samle funktionerne indenfor én organisation, spare en række transaktionsomkostninger 1. Derved satte Coase fokus på, hvordan transaktionsomkostninger og forskellige typer kontraktformer er afgørende for, hvordan og hvor varetagelsen af forskellige opgaver skal foregå. Der eksisterer ifølge Coase tre forskellige typer kontrakter, som der vil blive redegjort for nedenfor 1. Markedskontrakter: Her er varen/tjenesten veldefineret, og køb og salg af denne foregår på et marked. Da varen/tjenesten er udspecificeret i kontrakten er prisen er en vigtig styringsmekanisme. 2. Relationskontrakter: Kontrakterne er ufuldstændige da varen/tjenesten er uspecificeret. Tillid er derfor en vigtig faktor mellem køber og sælger, og relationen mellem disse kan betegnes som et netværk, som, hvis samarbejdet er vellykket, kan blive langsigtet. 1 Transaktionsomkostningerne er fællesbetegnelsen for overføringen af varen/tjenesten, kontraktforhandlingerne, kontrol af opfyldelse af kontrakten og kontraktbrud. (Busch et al; p. 86) 4
5 3. Hierarkiske kontrakter: Disse findes hovedsageligt indenfor en virksomhed. Autoritet er en vigtig styringsmekanisme, da den hierarkiske orden indenfor firmaet betyder, at de ansatte underligger sig de ledendes autoritet. (Busch et al, 2001b, p. 85) Selvom styringsmekanismen er forskellig i de tre typer kontrakter (pris/tillid/autoritet) er den vigtigt at understrege, at de hver især kan eksistere indenfor alle de tre kontrakter, det er bare den ledende styringsmekanisme som er forklaret i ovenstående gennemgang. (Ibid.) I forhold til den offentlige sektor mener Williamson (1979), at graden for hvor udspecificeret transaktion er, er afgørende for, hvilken type kontrakt det offentlige skal arbejde ind under. Eksempelvis, hvis tjenesten ikke er udspecificeret, kan varen med stor fordel købes direkte på markedet, her er der kun små bindinger mellem de handlende og hvis opgaven ikke udføres til alles tilfredshed, kan samarbejdet relativt hurtigt opløses. Hvis tjenesten/ydelsen er udspecificeret, kan det offentlige med fordel beholde funktionen indenfor egne rækker. Disse typer opgaven kræver ofte et meget tæt samarbejde mellem de handlende og der dannes dermed stor afhængighed imellem dem. Hvis ikke dette er muligt, kan det offentlige udarbejde en langsigtet aftale med private producenter. Herved opstår der en forpligtigelse og en afhængighed parterne imellem, og der kan skabes et netværk. (Ibid.; p. 87) Fordelene ved at benytte markedet er blandt andet knyttet til at påvirke agentens opportunistiske adfærd som tidligere beskrevet indenfor principal-agent teorien. Konkurrencen mellem de forskellige virksomheder minimerer muligheden for at opnå ekstrem økonomisk eller anden profit. Ulempen er, at transaktionsomkostningerne muligvis forhøjes. Man kan ikke på forhånd forudsige kvaliteten af samarbejdet, og der man kan blive nødt til at bruge relativt store ressourcer på overvågning og kontrol. Fordelene ved de hierarkiske kontrakter er blandt andet mindskelse af transaktionsomkostningerne. Da udførelsen af varen/tjenesten sker indenfor egne rækker, mindskes omkostningerne ved kontraktforhandlingerne, kontrol af opfyldelse af kontrakten og kontraktbrud 5
6 naturligt. En ulempe er blandt andet muligheden for at der opstår uheldig opportunistisk adfærd 2 indenfor det offentlige. (Ibid.) 3.1 Konkurrence i den offentlige sektor Muligheden for at der opstår uheldig opportunisme ved de forskellige kontraktformer, har medført at man flytter fokus fra regelstyring til målstyring, hvor man i stedet for at fokusere på rammer for opgaveudførelsen ligger vægt på at kontrollere resultaterne. Konkurrencen mellem det offentlige og det private, eller indenfor det offentlige giver derudover forbrugerne en mulighed for selv at vurdere, hvilken vare der bedst opfylder deres krav. (Busch et al, 2001b, p ) Der eksisterer flere forskellige måder at udsætte det offentlige for større konkurrence, og derved nyde godt af de fordele det giver Konkurrence med private virksomheder Hvis det offentlige skal udsættes for størst konkurrence, kan det ske ved at sætte den i relation til private virksomheder. For at kunne hamle op med de private virksomheder og deres erfaring indenfor konkurrence, er det nødvendig at omstrukturere dele af det offentlige system. Konkurrencen kan foregå på to måder. Enten ved privatisering, hvor en del af en offentlig virksomhed overføres fra den offentlige til den private sektor, hvor virksomheden ejes af private aktører, og udelukkende finansieres ved salg af produkter. Der ud over kan produktionen af en ydelse/tjeneste sættes ud på markedet, hvor både de offentlige og de private virksomheder har mulighed for at byde ind på tjenesten/ydelsen. Denne type konkurrence kræver dog, at der er et velfungerende marked, som har interesse i at byde ind på opgaven. Hvis det offentlige vinder kontrakten, etableres der en hierarkisk kontrakt, hvor den hierarkiske orden indenfor det offentlige betyder, at de ansatte underligger sig de ledendes autoritet. Hvis et privat firma vinder kontrakten, nedlægges den offentlige afdeling, da denne ingen funktion har længere og der etableres en markedskontrakt. Dette betyder at kontrakten skal være meget udspecificeret, da det private firma udelukkende er forpligtiget til at udføre de opgaver, som er formuleret i kontrakten og intet andet. (Ibid.) 2 Hvor agentens opportunistiske adfærd ikke stemmer overens med principalens mål. 6
7 3.1.2 Intern konkurrence Her etableres der et fiktivt marked for konkurrence internt i det offentlige, et såkaldt kvasimarked. Formålet med dette er at forbedre effektiviteten uden at miste den direkte styring med udførelsen af opgaven. Dette kvasimarked kan etableres mellem forskellige offentlige virksomheder og kan på denne måde klargøre, hvilken af de offentlige virksomheder som mest effektivt kan udføre opgaven. Det er et frit marked hvor der dog kun er offentlige spillere. Dvs. de offentlige institutioner konkurrerer mod hinanden på et marked uden private aktører. Kvasimarkedet kan også benyttes til at vurdere kvaliteten af offentlige virksomheder rundt omkring i Danmark, og derved vurderer hvem der bedst udfører deres arbejde. Eksempelvis kan det benyttes til at vurdere sygehuse i forhold til hinanden. (Busch et al. 2001b, p. 90) Belønningssystem For at modvirke opportunistisk adfærd kan man etablere et belønningssystem, hvor de medarbejdere som arbejder hårdt for at nå virksomhedens mål, får en belønning. Ud over at modvirke opportunistisk adfærd, kan dette også skabe en konkurrence mellem de ansatte, hvorved flere og flere arbejder hårdt for at nå firmaets målsætning. Dette betyder dog også, at der kan opstå interne konflikter mellem medarbejderne, enten hvis de finder belønningssystemet uretfærdigt, eller hvis konkurrencen mellem de ansatte bliver for hård fordi de selv ønsker at modtage belønningen. (Ibid.) Dog er det vigtigt at belønningssystemet udformes korrekt, således at opgaver belønnes efter den indsats de kræver. Eksempelvis er det vigtigt at arbejdsgiveren belønner agenten efter opgavens sværhedsgrad, og ikke efter antallet af løst opgaver Konkurrence om brugerne Bedre produktivitet kan også skabes ved at lade pengene følge brugerne. Derved er det brugerne som bestemmer hvilken udbyder som de foretrækker. Dette kan gøres på følgende måder. (Busch et al. 2001b, p ) Frit valg Her er tanken, at brugerne vælger mellem forskellige offentlige udbydere, og dermed selv vurdere, hvilken udbyder som udfører det produkt som bedst opfylder deres behov. Derved skal udbyderne gøre sig attraktive i forhold til forbrugerne, og på denne måde få deres budgetmidler ind. Dette kan 7
8 blandt andet være mellem skoler, sygehuse eller børnehaver. En ulempe er, at man ikke kan forvente, at alle brugerne aktivt tager stilling mellem udbyderne. Eksempelvis finder mange det lettest at vælge en skole eller en børnehave som ligger forholdsvis tæt på. En anden mulighed er at brugerne ikke er i stand til at sætte sig ind i udbudet af muligheder. Eksempelvis kan nogle ældre have svært ved at sætte sig ind i forskellen mellem udbydere af ændrepleje. (ibid.) Brugerbetaling Her er ideen at brugerne selv skal finansiere en del af betalingen for ydelsen, dette kan for eksempel være ved brug af skoler, længerevarende uddannelse eller lignende. Ideen er at dette skal skabe et køb-salg forhold mellem brugerne og udbyderne, og derved sætter brugerne automatisk højere krav til kvaliteten af varen/tjenesten. Desuden reduceres risikoen for overproduktion (Ibid.) En negativ effekt af dette, er at brugerbetaling kan være et problem for svage brugere. Eksempelvis kan de svage brugere finde på at vælge lavere kvalitet for at spare penge. Dette kan være et problem for samfundet, hvis der eksempelvis er tale om uddannelse, som samfundet kan få gavn af på længere sigt Konkurrence om ressourcer Ideen er, at man ved at sætte betingelser for budgettilskuddet giver udbyderne incitament til at øge produktiviteten. Stykprisfinansiering Finansieringen sker pr. antal produceret enhed. Hvis der eksempelvis er tale om en skole, så modtager skolen et tilskud per elev, og på denne måde udnyttes skolens kapacitet fuldt ud. Kritikken ved denne måde at give tilskud på, går på, at det kan gå ud over kvaliteten af produktet. Der er en risiko for, at skolen går mere op i at få så mange elever som muligt gennem skolesystemet, og ikke går så meget op i kvaliteten af undervisningen. Desuden mister det offentlige også muligheden for at styre, på hvilke områder der skal ligges særlig fokus. (Busch et al, 2001b, p ) Målestokskonkurrence knyttet til ressourcefordeling Her sætter myndighederne pris på en ydelse/tjeneste ud fra en analyse af gennemsnitsomkostningerne i den enkelte virksomhed. Derefter får virksomhederne tilført midler 8
9 ud fra produktion og den angivet pris. De virksomheder som har lave produktionsomkostninger får derved overskud, mens de virksomheder som har høje produktionsomkostninger får underskud. Målet med dette er, at det offentlige har mulighed for at styre en offentlig virksomhed som står i en monopolsituation, og at det offentlige kan regulere private monopoler som leverer tjenester/ydelser til den offentlige sektor. (Ibid.) 4. Konklusion Gennemgangen af de forskellige kontrakttyper tydeliggør, at der er forbundet forskellige fordele og ulemper ved kontrakter. Hvilken type kontrakt man skal benytte afhænger af selve situationen, både hvilken ydelse der er tale om, og om kontrakten udformes til en privat eller offentlig aktør. Øget fokus på konkurrence i det offentlige blev indført med New Public Management. De forskellige typer af brug af markedet i det offentlige viser, hvordan det offentlige ved hjælp af kontrakter kan styre kvaliteten af leveringen af ydelser i forskellige situationer. Det, at det offentlige kan bruge de positive effekter af markedet, kræver indførelse af kontrakter, da dette er den eneste måde det offentlige kan bevare kontrollen med udførelsen af tjenester/ydelser. Derfor er indførelsen af kontrakter en stor fordel for det offentlige, og imødekommer de problematik som principal-agentteorien kommer ind på. Desuden er det en fordel for det offentlige, at de selv kan vælge graden af udspecificeringen af opgaven gennem udformningen af kontrakten. Hvis opgaven er udspecificeret, kan det offentlige med fordel oprette et kvasimarked indenfor eget regi, og derved opnå øget effektivitet indenfor egne rækker. Kontrakter betyder dog også, at der eksisterer fokus på målstyring og ikke på regelstyring ved udførelsen af ydelser/tjenester. Dette kan være et problem, da aktøren kan benytte metoder til at opnå målene med kontrakten som principalen ikke nødvendigvis finder ønskværdig. Transaktionsomkostningerne medfører dog også, at effektivitetsgevinsten kan blive ædt op af øget administration, både i form af udformningen af kontrakten og ved kontrollen af efterlevelsen af denne. Dette problem ses især ved opgaver af mindre karakter, hvor effektivitetsgevinsten ikke er overvældende. 9
10 En anden ulempe ved udlicitering til private aktører der kan være med til at fjerne eventuelle effektivitets forbedringer er at der kommer et ekstra udgifts lag på. Dette udgifts-lag skyldes, at de private aktører også skal skabe profit til ejeren/aktionærerne. Dette er ikke en udgift det offentlige har. Dette er dog en udgift der også bliver begrænset af markedet, hvor konkurrencen mellem dem som ønsker opgaven mindsker profitmaksimeringen. En konsekvens af kontrakter er, at politikerne har svært ved at reagere på borgernes indsigelser, hvis opgaveudførelsen ikke lever op til borgernes behov. Politikerne er nemlig bundet i kontraktperioden og kan ikke indføre ændringer indenfor denne. Derved medfører kontrakter også begrænset fleksibilitet indenfor kontraktperioden. Selvom det offentlige kan have stor fordel af at udnytte de positive effekter af markedet, kan der også være ulemper herved. Indførelsen af markedet i offentlige regi kan yderlige marginalisere de svage brugere, der som tidligere nævnt kan have svært ved at udnytte markedets fordele. Desuden kan man sætte spørgsmålstegn ved om det offentlige skal agere efter de samme spilleregler som de private virksomheder. Der er forskellige politiske holdninger til hvordan den offentlige sektor skal styres. Nogle har private styringsformer som en del af deres politiske agenda, mens andre tager afstand fra dette. 10
11 Litteraturliste Bregn, Kirsten (Red.) (1998a), Anvendelse af direkte økonomiske incitamenter i den offentlige sektor Resultat, i: Omstilling i den offentlige sektor, i et økonomisk Jurist- og økonom Forbundets forlag, København perspektiv. Bregn, Kirsten, 1998b, Resultatløn nogle problemer, Samfundsøkonomen, Juristøkonom Forbundets forlag, København og Bregn, Kirsten (Red.), 2003, Økonomiske incitamenter og markeder i offentlig organisation og regulering, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Busch, Tor; Johnson, Erik; Klausen, Kurt Klaudi; Vandebo, Jan Ole, (2001a) Økonomistyringsdiskursen i staten opdagelse, kolonisering, opløsning, i Modernisering av offentlig sektor New public Management i praksis. Kompendium, forelæsning 4. Busch, Tor; Johnson, Erik; Klausen, Kurt Klaudi; Vandebo, Jan Ole, (2001b), Konkurrance, økonomi og effektivitet, i Modernisering av offentlig sektor New public Management i praksis. Kompendium, forelæsning 5 11
Omstilling i den offentlige sektor
Kirsten Bregn (red.) Omstilling i den offentlige sektor i et økonomisk perspektiv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Omstilling i den offentlige sektor - i et økonomisk perspektiv behandler en række centrale
Læs mereSelvejende Gymnasier med Lokale Bestyrelser: 10 år efter Jacob Torfing
Selvejende Gymnasier med Lokale Bestyrelser: 10 år efter Jacob Torfing Roskilde Universitet GL Ledelsestræf, 1. Marts, 2018 Der var engang Den offentlige sektor var i udgangspunktet præget af: Sammenblanding
Læs mereStyring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?
Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan
Læs mereKan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?
Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,
Læs mereKonsulent og professionel værdiskaber
Samarbejdsformer Konsulent og professionel værdiskaber 14 års erfaring med affaldsog ressourceoptimering heraf 7 år i topledelsen af Renosyd Den værdifulde kundeoplevelse er omdrejningspunktet for mit
Læs merePriskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel
riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks
Læs mereEtf s TR Konference 4. november 2014
Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Læs mereMasterforelæsning marts 2013
Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,
Læs mereEva Sørensen Roskilde Universitet
Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem
Læs mereNew Public Management og arbejdsmiljøet
New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den
Læs mereGOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
Læs mereSOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT. Emne: Christians Have Plejecenter - fremtidig drift. Til: Dato: 03/ Sagsbeh.: ETO Sagsnr.
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Christians Have Plejecenter - fremtidig drift Til: Dato: 03/01-2017 Sagsbeh.: ETO Sagsnr.: Kontrakten med Aleris Omsorg vedrørende driften af halvdelen af Christians
Læs mereBidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Læs mereSAMMENFATNING AF AFHANDLING
SAMMENFATNING AF AFHANDLING Det fælles tema i denne afhandling er hvordan regnskabsinformation påvirker organisationers størrelse og struktur. En gennemgående tanke i afhandlingen er at regnskabstal er
Læs mereOplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling
Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereSKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL
SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det
Læs mereEtablering af horisontalt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune
4000453 ILS/MPJ Etablering af horisontalt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Forsvarsministeriet har på et møde den 19. juni 2018 anmodet om
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereFORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER
FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER TORBEN THORØ PEDERSEN 10. DECEMBER 2018 1 OPGAVE OG KONKLUSIONER Bornholms Regionskommune har bedt Copenhagen Economics om at vurdere
Læs mereDanske Parkdage 2013. Direktør Michael Petersen Danske Anlægsgartnere! Udbud set fra! entreprenør perspektiv!!
Danske Parkdage 2013 Direktør Michael Petersen Danske Anlægsgartnere! Udbud set fra! entreprenør perspektiv!! Udfordringer for DAG:! Historiske erfaringer i helikopterperspektiv 8 myter ved offentlige
Læs mereRetningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune
Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse
Læs mereØkonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen
Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007
Læs mereMini- opgave: Public service
Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er
Læs mereHD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider
1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,
Læs mereErhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet
Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Påstand Hvor introduktionen af team i den offentlige sektor blev italesat som modpol til bureaukratisering (regelstyring)
Læs mereSammenligning af priser mellem lande
Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en
Læs mereFREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER
AARHUS UNIVERSITET FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER Lotte Bøgh Andersen www.col.au.dk Organisationerne skal lykkes (endnu) bedre med at nå deres målsætninger og dermed skabe værdi for borgere og samfund
Læs mereGenforhandling af energisparaftalen
Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende
Læs mereOversigt over figurer m.m... 11. Figurer... 11 Bokse... 12 Tabeller... 12. Oversigt over forkortelser... 13. Forord... 15
Indholdsfortegnelse Oversigt over figurer m.m... 11 Figurer... 11 Bokse... 12 Tabeller... 12 Oversigt over forkortelser... 13 Forord... 15 DEL 1 BEGREBET FORVALTNINGSREVISION 1 Forvaltningsrevision som
Læs merebørn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner
Organisation for erhvervslivet September 2009 Kæmpe markedspotentiale i kommunal madservice til børn og ældre AF CHEFKONSULENT LISE WALBOM, LICW@DI.DK, CHEFKONSULENT PETER BAY KIRKEGAARD, PBKI@DI.DK og
Læs mereIFAG. Code of conduct samt etiske retningslinjer.
IFAG S FORMÅL MED UDARBEJDELSEN AF DETTE DOKUMENT ER AT ETABLERE EN FÆLLES REFERENCERAMME OG AT DEFINERE FÆLLES PRINCIPPER FOR, HVAD IFAG S INFORMATIONSAKTIVITETER OG MEDLEMMERNES UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
Læs mereEr OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.
Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer
Læs mereFREMTIDENS OFFENTLIGE LEDELSE:
FREMTIDENS OFFENTLIGE LEDELSE: HVAD KAN VI SELV GØRE, OG HVORDAN ÆNDRER RAMMERNE SIG? Lotte Bøgh Andersen (AU og VIVE) lotte@ps.au.dk AARHUS UNIVERSITET Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse
Læs mereDel 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige
18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod
Læs mereNew Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing
New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Økonomidirektørernes Årsmøde, 8. November 2017 Fra bureaukrati til NPM Da den offentlige
Læs mereLiberalisering og øget konkurrence på postområdet
Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i
Læs mereForvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013
Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners
Læs mereKONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER
KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER ÅRHUS SEMINAR 2009 - ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ præsen TATION Oplæggets indhold Hvad er kontraktstyring og hvordan har den udviklet sig? Hvilke perspektiver kan kontraktstyringen
Læs mereRapport Analyse af offentlig-privat samarbejde
Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.
Læs mereStyringsparadigmer V. Leon Lerborg
Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser
Læs mereØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE
RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk
Læs mereBilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.
Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings
Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE
POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereSeminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne
Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende
Læs mereSamarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer
Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereNew Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund
New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne
Læs mereTema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2
Tema: ETISK KONTRAKT Formål En etisk kontrakt er en kontraktform, der kan anvendes i forbindelse med elevernes projekt/gruppearbejde. Ved hjælp af en sådan kontrakt kan man lade eleverne forpligte sig
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereTydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016
Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at
Læs mereDiskussionsoplæg: Globale onlineplatforme
Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden
Læs mereVelkommen til ØkIntro!
Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:
Læs mereDansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk
Læs mereLEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER
LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs meresl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet
Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereN O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?
N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud
Læs mereDen gensidige aftale
Den gensidige aftale Oplæg vedr. styring af tilbud på det specialiserede specialområde hvordan gør vi? Oplægsholdere: Louise Raunkjær, Direktør for Børn og Unge, Varde kommune Ejnar Tang, Centerchef i
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereAnalyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne
Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at
Læs mereTil vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:
Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,
Læs mereStyring og overstyring. Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf
Styring og overstyring Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf Agenda S. 4 S. 6 S. 7 S. 8 S. 11 S. 13 S. 14 Embedsværkets troværdighed: Radius-undersøgelse Transparens: Corruption Perceptions Index 2016 En
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd om ændring af AER-loven Svar på samrådsspørgsmål A-B Folketingets Uddannelsesudvalg Folketingets Uddannelsesudvalg Ca. 5
Læs mereNordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.
Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S
Læs mereUdbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler
Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Baggrund Baggrunden for vores henvendelse og ønske om at fremlægge forslag til nye principper for kommende udbud er erfaringer fra det
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereNye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?
Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen
Læs mereRapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.
Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen.
Læs mereFremtidig frokostordning i dagtilbud i Rebild Kommune.
Notat Fremtidig frokostordning i dagtilbud i Rebild Kommune. Siden 2012 har den kommunale frokostordning i Rebild Kommune anvendt en ekstern leverandør. Denne leverer et samlet koncept bestående af menuplaner,
Læs mereProduktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Produktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Indlæg på DIs konference Technology Talks den 25. april 2013 En effektiv offentlig sektor er uhyre vigtig, fordi..
Læs mereFrit leverandørvalg valg af model
Frit leverandørvalg valg af model 1.0 Baggrund Kommunerne er i henhold til Lov om Social Service 91 forpligtet til at sikre borgerne et frit valg af leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice.
Læs meretil hvordan du kan øge din omsætning!
7 gode tips til hvordan du kan øge din omsætning! 1 Glade og tilfredse medarbejdere skaber glade kunder, glade kunder skaber kundeloyalitet, kundeloyalitet øger gennemsnitskøbet pr. kunde og herved øges
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mere23 anbefalinger til BEDRE STYRING af aktiver
23 anbefalinger til BEDRE STYRING af aktiver Inspiration til forsyningsselskabers arbejde med asset management, så de får størst værdi fra deres aktiver. Dette dokument gennemgår udvalgte erfaringer fra
Læs mereSociale klausuler i FynBus udbud
Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.
Læs mereUdfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer. - Offentlig og strategisk ledelse
Nye opgaver og udfordringer for Danskuddannelserne Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer - Offentlig og strategisk ledelse Kurt Klaudi Klausen, professor ved Institut for statskundskab og
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereFra New Public Management til Samskabelse Jacob Torfing
Fra New Public Management til Samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Socialpædagogerne, Storkøbenhavn, 2. Oktober, 2017 Det klassiske bureaukrati Da den offentlige sektor voksede i 60 erne var
Læs mereQuinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994
Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.
Læs mere4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17
4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest
Læs mereLad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil
Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereUDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med
Læs mereSammen igennem krisen nye veje
Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mere[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune
[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer
Læs mereLedelse og management
Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer
Læs mereVEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse
VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler
Læs mere