Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 2. Delrapport vedr. forsvaret i slutmålsstrukturen

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 2 Delrapport vedr. forsvaret i slutmålsstrukturen

2 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret 3 Internationale opgaver 3 De operative kapaciteter 3 Hæren 3 Søværnet 4 Flyvevåbnet 5 Stabs- og støtteorganisationer 5 Sammenfatning 5 Bilag: Forsvarets bidrag til totalforsvaret 1

3 Indledning Nærværende notat beskriver forsvarets ændrede opgavefokus i indeværende forlig, hvor der ud fra en såkaldt bar mark -tilgang skal gennemføres en transformation fra et mobiliseringsbaseret forsvar til et forsvar med fokus på opstilling af deployerbare militære kapaciteter til global indsættelse inden for det fulde spektrum af opgaver samt en styrkelse af totalforsvaret. Notatet belyser de overordnede operative rammer, som forsvaret og dermed også personellet skal omstilles til. Det af Forsvarskommandoen fremlagte konsoliderede slutmål er baseret på den nuværende personel- og uddannelsesstruktur, og det er vurderingen, at implementeringen kan iværksættes uden umiddelbare behov for ændringer af den nuværende personel- og uddannelsesstruktur. Baggrund Forsvaret har til formål at: Imødegå direkte og indirekte trusler mod Danmarks og allieredes sikkerhed, Hævde dansk suverænitet og beskyttelse af den danske befolkning samt Bidrage til international fred og sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FNpagten, særligt gennem konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende og humanitære opgaver. Den sikkerhedspolitiske udvikling fordrer, at dansk forsvar styrker kapaciteten på to centrale områder: 1. Internationalt deployerbare militære kapaciteter, og 2. Evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger. Dansk forsvar skal kunne bidrage med relevante, indsatsklare, veludrustede og effektive styrker til internationale operationer samtidig med en styrket samordning mellem den militære og den civile, humanitære indsats i et indsatsområde. Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, herunder udvidelsen af NATO og EU, understreger, at den konventionelle militære trussel mod dansk område er bortfaldet i en overskuelig fremtid, hvorfor der ikke længere er behov for mobiliseringsforsvaret. Nye asymmetriske og uforudsigelige trusler i form af international terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler er kommet til. Truslernes uforudsigelighed indebærer, at dansk forsvar ikke længere kan indrettes efter et veldefineret trusselsbillede. Derfor bør forsvaret indrettes efter en kapacitetsbaseret tilgang, således at en bred vifte af kapaciteter kan stilles til rådighed i situationer, hvor dansk sikkerhed eller danske interesser direkte eller indirekte er truet eller berørt, eller hvor dansk ansvar i det internationale samarbejde tilsiger det. Forsvaret skal besidde kapaciteter, der både kan anvendes i internationale og nationale opgaver - altså ikke enten eller men snarere både og. Den kapacitetsbaserede tilgang tager netop udgangspunkt i, at kapaciteterne organiseres i kapacitetsbærere ("værktøjs- 2

4 kasser") og er således principielt alle til rådighed for totalforsvaret og som deployerbare kapaciteter. Totalforsvaret Generelt omfatter totalforsvaret udnyttelse af alle ressourcer for at opretholde et organiseret og funktionsdueligt samfund, beskytte befolkningen samt samfundets værdier. Totalforsvaret styrkes ved, at der etableres en totalforsvarsstyrke på ca soldater, som har gennemgået en relevant uddannelse af ca. 700 timers varighed på fire måneder. I bilaget til denne delrapport beskrives forsvarets bidrag til totalforsvaret i forhold til de opgavemæssige og organisatoriske ændringer, som implementeringen af forsvarsaftalen medfører. Internationale opgaver De militære styrker omstilles og udvikles. I et multinationalt miljø skal forsvaret kunne virke effektivt i operationer med høj intensitet under ofte vanskelige og omskiftelige vilkår, så forudsætningerne for stabilisering af givne konfliktområder tilvejebringes. Styrkerne skal kunne udsendes med kort varsel og over store afstande. Fremadrettet er der tilmed behov for fleksibelt og samtidigt at kunne løse opgaver inden for hele spektret. Herved kan og skal forsvaret i væsentlig højere grad end hidtil være i stand til at deltage i fredsstøttende opgaver, herunder konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. De operative kapaciteter Hæren Hærens kapacitet til hurtigt at kunne indsætte styrker for at hindre kriser i at opstå eller i at udvikle sig styrkes yderligere, samtidig med at der skal kunne opretholdes styrker ude gennem længere tid i et større omfang, end det hidtil har været tilfældet. Hærens operative kapaciteter omfatter i hovedsagen: Danske Division med stab og divisionstropper, der dels skal danne ramme, om uddannelsen af 1. Brigade dels skal kunne deployere en føringskapacitet, som inden for det fulde opgavespektrum kan planlægge for og føre op til forstærket divisionsværdi. Alternativt kan den virke som kerne i et force eller sector -hovedkvarter for en multinational og/eller værnsfælles styrke eller bidrage til føringskapaciteten ved en Land Component Commander. 1. Brigade, som er den primære troppeenhed sammensat af i princippet alle våbenarter og bemandet med stående styrker. 1. Brigade tilvejebringer primært en kapacitet til den første indsættelse i nye missioner samt periodevis til NATO Response Forces (NRF) og derudover tilvejebringes en kapacitet til opretholdelse af et dansk styrkebidrag i et eller flere missionsområde(r). 2. Brigade, der fungerer som ramme for basisuddannelse, reaktionsuddannelse samt udsendelse til internationale operationer, og Jægerkorpset, Det Danske Internationale Logistikcenter samt en selvstændig Telegrafbataljon, der alle understøtter og bidrager til indsættelse i internationale operationer eller i rammen af totalforsvaret. 3

5 Danske Division og de til lejligheden affilierede kapaciteter tilknyttes det britisk ledede Allied Rapid Reaction Corps (ARRC), der har hovedkvarter i Rheindahlen i Tyskland, og enhederne vil desuden kunne tilknyttes det trilaterale Multinational Corps North East (MNC NE), som har hovedkvarter i Szczeczin i Polen. Endvidere fortsættes tilmelding til Multinational Stand-by Forces High Readiness Brigade for UN operations (SHIRBRIG) med et hovedkvarterskompagni, en opklaringsenhed, et militærpolitielement og stabspersonel. Værnepligten omlægges, således at uddannelsen sætter de værnepligtige i stand til at løse samfundsrelaterede opgaver i regi af totalforsvaret. Uddannelsen indeholder såvel en militær uddannelse, der omfatter enkeltmandsuddannelse rettet mod soldatens evne til at løse opgaver i et usikkert miljø samt uddannelse med henblik på, at soldaten under føring kan virke i mindre enheder i forbindelse med løsning af opgaver i totalforsvarsregi, som et totalforsvarsmæssigt indhold (blandt andet brandbekæmpelse, katastrofeindsats, medvirken til opretholdelse af lov og orden mv.). Uddannelsen er således primært rettet mod totalforsvaret, hvorimod uddannelse af soldater til egentlige kampenheder kræver en betydelig længere uddannelse i form af reaktionsstyrkeuddannelse af ca. otte måneders varighed, som står åben for de, som måtte ønske dette og findes egnede med henblik på fastansættelse i forsvaret eller udsendelse i internationale operationer. Herudover indkaldes fortsat værnepligtige til varetagelse af opgaver i relation til forsvarets forpligtelser over for Kongehuset, herunder til Den Kongelige Livgarde og Hesteeskadronen ved Gardehusarregimentet. Disse værnepligtige indkaldes i otte henholdsvis tolv måneder. Forsvarsbudgettet bygger beregningsteknisk på et værnepligtsforbrug i hæren på ca værnepligtige årsværk svarende til knap værnepligtige. Det samlede antal fastansatte i hæren udgør i slutmålet ca årsværk, og antallet af reaktionsstyrkekontrakter udgør ca , hvortil der afsættes knap indkommanderingsdage, herudover afsættes årligt ca indkommanderingsdage til rådighedspersonel. Søværnet Generelt fastholdes søværnets specialiserede kapaciteter til at gennemføre kystnære operationer, og den igangsatte udvikling vedrørende fleksible støtteskibe og patruljeskibe fortsættes. Evnen til deltagelse i NATO s stående flådestyrker, herunder deltagelse i NRF, prioriteres, idet der skabes mulighed for at kunne bidrage med relevante enheder, en taktisk stab samt den nødvendige kommandoplatform. Der anskaffes derfor tre patruljeskibe i perioden, mens der udfases fire Standard Flex 300 fartøjer. Herudover fastholdes søværnets evne til at løse de hjemlige opgaver, herunder opgaverne i det nordatlantiske område. En række nationale og internationale initiativer, der vedrører statens ansvar for sikkerheden til søs, foranstaltninger mod forurening af havmiljøet og sikring af skibsfarten mod terror medfører et stadigt større tilsyn med og overvågning af den civile skibstrafik i danske farvande med deraf følgende større ressourceforbrug. For at styrke den operative udførelse af redningstjenesten sammenlægges flyvevåbnets og søværnets redningscentraler ved Søværnets Operative Kommando. Værnepligten i søværnet omlægges, således at værnepligtige i søværnet principielt gennemfører uddannelsen som anført for hærens værnepligtige, idet uddannelsen i søvær- 4

6 net tillige omfatter et antal sejldage med henblik på rekruttering til søværnets faste personel. Herudover indkaldes et antal værnepligtige i ni måneder med henblik på at indgå i besætningen på Kongeskibet. Værnepligtige, der har forrettet tjeneste på kongeskibet, har ikke efterfølgende beredskabsforpligtelse som for øvrige værnepligtige. Det samlede antal fastansatte i søværnet fastsættes til ca og antallet af reaktionsstyrkekontrakter/rådighedskontrakter til ca. 35, hvortil der afsættes ca. 500 indkommanderingsdage om året. Forsvarsbudgettet bygger beregningsteknisk på et værnepligtsforbrug i søværnet på ca. 200 værnepligtige årsværk. Flyvevåbnet Med tilgang af nye transportfly (Hercules C130 J) og nye helikoptere (EH 101) øges flyvevåbnets kapacitet til at støtte landmilitære operationer og humanitære indsatser, ligesom de tilgåede inspektionsfly (Challenger) giver flyvevåbnet en tilstrækkelig kapacitet til miljøovervågning og til løsning af de hjemlige opgaver i øvrigt, herunder opgaverne i det nordatlantiske område. Herudover udgør opdaterede F-16 fly fortsat en betydelig kapacitet i relation til den hjemlige suverænitetshævdelse (afvisningsberedskab) og relevant deltagelse i internationale operationer, herunder deltagelse i NRF. Den samlede kampflystruktur, herunder antallet af operative fly, tilpasses i overensstemmelse med aktuelle opgaver og under hensyn til F-16 flyets samlede levetid og mulighederne for på sigt at indfase et nyt kampfly. Ambitionsniveauet for flyvevåbnets deltagelse med kampfly i internationale operationer fastsættes til otte kampfly på højt beredskab og otte kampfly på lavere beredskab. Værnepligten i flyvevåbnet omlægges, således at værnepligtige i flyvevåbnet principielt gennemfører uddannelsen som anført for hærens og søværnets værnepligtige. Det samlede antal fastansatte i flyvevåbnet fastsættes til ca årsværk og antallet af reaktionsstyrkekontrakter/rådighedskontrakter til ca. 360, hvortil der afsættes ca indkommanderingsdage om året. Forsvarsbudgettet bygger beregningsteknisk på et værnepligtsforbrug i flyvevåbnet på ca. 145 værnepligtige årsværk. Stabs- og støtteorganisationer Omstillingen af forsvaret gennemføres ved rationaliseringer og effektiviseringer af stabsog støttestrukturen til fordel for de operative kapaciteter. Ved en centralisering af forvaltning af personel, materiel og etablissementer mv. reduceres den nuværende administrative opgaveportefølje ved Forsvarsstaben, Farvandsvæsenet, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Bygningstjeneste, de operative kommandoer og underliggende myndigheder, herunder regimenter, flyvestationer og flådestationer, skoler mv. Tilpasningerne medfører, at den nuværende balance mellem stabs- og støttestrukturen og de operative kapaciteter ændres markant til fordel for de operative kapaciteter (40/60 => 60/40). Sammenfatning Sammenfattende skal det anføres, at: Forsvaret omstilles således, at der tilvejebringes operative kapaciteter og frigøres ressourcer til, at forsvaret hurtigt og fleksibelt kan opstille og udsende styrker i 5

7 internationale operationer samt opretholde udsendte kapaciteter svarende til ca soldater i slutmålsstrukturen (ca fra hæren og ca. 500 fra søværnet og flyvevåbnet). Det nuværende mobiliseringsforsvar og tilhørende strukturer nedlægges. Tilbageværende stabs- og støttestrukturer rationaliseres og effektiviseres, således at de netop er tilstrækkelige til at understøtte de operative enheder, herunder totalforsvaret og den øvrige hjemlige opgaveløsning. Den nuværende værnepligt i forsvaret omlægges, så den målrettes mod totalforsvaret. Denne værnepligt vil samtidig kunne danne grundlag for rekruttering til forsvaret for dem, som måtte ønske det, og vil i det hele bidrage til forsvarets forankring i det danske samfund. Det samlede antal af operative enheder mindskes til gengæld for en fokusering og kvalitativ styrkelse af de tilbageværende enheder. Afslutningsvis vil notatet fremhæve følgende overordnede områder, som kræver en yderligere analyse inden for personaleområdet: Den kommende transformation peger på et krav om en hyppigere udsendelsesfrekvens af personellet i den operative struktur, hvorfor det skal overvejes, hvorledes dette forhold vil påvirke uddannelsessystemet i form af nye krav, vilkår og kriterier. Den øgede fokus på de operative kapaciteter, herunder den gradvise ændring af personelsammensætningen, taler for at den enkeltes kompetencer skal fastholdes og vedligeholdes. Endvidere taler dette for en prioritering af personellet i de operative kapaciteter, hvorfor de generelle funktionsvilkår for de fastansatte skal tilgodese muligheden for at gennemføre geledtjeneste/gavntjeneste i længere perioder end tidligere anvendt, uden at personellet hermed bliver forfordelt i forbindelse med optagelse på længere varende uddannelsesforløb. Personelarvens sammensætning skal belyses, med henblik på at identificere hvilke grupper af personellet, som kan anvendes direkte i den nye struktur. Herunder skal behovet for omskoling af personellet klarlægge rekrutteringsbehovet. Endeligt behandles behovet for at afskedige personel. 6

8 Bilag Forsvarets bidrag til totalforsvaret Generelt omfatter totalforsvaret udnyttelse af alle ressourcer for at opretholde et organiseret og funktionsdueligt samfund, beskytte befolkningen samt samfundets værdier. Komponenterne i totalforsvaret er forsvaret - herunder hjemmeværnet, politiet, det statslige redningsberedskab og det civile beredskab. Bruun-rapporten, der blev lavet som oplæg til seneste forsvarsforlig fastslår, at der er behov for at styrke totalforsvaret af Danmark. Forsvarets opgave I forbindelse med katastrofer, kriser eller lignende skal forsvaret skal kunne levere kapaciteter til totalforsvaret, der strækker sig fra mere traditionelle forsvarsopgaver over kapaciteter til sikring af samfundsvigtige installationer til kapaciteter, som fleksibelt kan understøtte de andre totalforsvarskomponenter. Forsvaret skal i den forbindelse ikke løse andre totalforsvarskomponenters opgaver. Totalforsvarsstyrken vil efter indkaldelsen forstærke allerede indsatte styrker fra de andre totalforsvarskomponenter med henblik på at øge deres udholdenhed eksempelvis ved mandskabstunge opgaver, eller hvor der er behov for en anden uddannelsesmæssig baggrund samt særligt materiel. Derudover kan totalforsvarsstyrken afløse dele af de øvrige totalforsvarskomponenter med henblik på at frigøre deres ressourcer til andre opgaver. I totalforsvarsmæssig sammenhæng der udpeget omkring 250 civile og militære nøglepunkter, som der bør være kapacitet til at bevogte. Organisation Den nuværende lokalforsvarsregionsstruktur nedlægges den 31/ , hvorefter der etableres fem totalforsvarsregioner hhv. Nord, Midt, Syd, Sjælland og København, der stort set er sammenfaldende med de tidligere lokalforsvarsregioner. For at udnytte den etablerede landsdækkende regionale kommandostruktur skal hjemmeværnet opstille og uddanne den regionsbaserede føringsstruktur, der gør totalforsvarsregionerne i stand til at indsætte og føre hjemmeværnets indsatsstyrke, indkaldte dele af totalforsvarsstyrken og det øvrige frivillige hjemmeværn. I den operative struktur kommer totalforsvarsregionerne til at indgå under Hærens Operative Kommando. Forsvarskommandoen er pålagt at bidrage med ca. 900 officerer og befalingsmænd til den regionale føringsstruktur samt at stille og friske det menige personel til totalforsvarsstyrken. Det er Hjemmeværnskommandoens hensigt, på baggrund af projektimplementeringsgruppens anbefaling, at opstille den regionale føringsstruktur i 45 underafdelingslignende kadrer. Dette medfører et behov for ca. 810 officerer/befalingsmænd samt ca. 75 officerer/befalingsmænd i regionsstabe og lokalforsvarsafsnit. Det samlede behov bliver således ca. 885 officerer/befalingsmænd. De 45 underafdelinger giver et behov for ca mand, hvilket samtidig overordnet set bør kunne sikre en kontinuerlig bevogtning af 250 objekter. 1

9 Personelbehov Personel til den regionale føringsstruktur rekrutteres fra forsvarets samlede struktur, idet Forsvarskommandoen (in casu Forsvarets Personeltjeneste) efter gennemført tjeneste, orienterer personellet om muligheden for at overgå til den regionale føringsstruktur. Det er tidligere i processen vurderet, at det nuværende reserveofficers- og reservebefalingsmandskorps på ca mand både er i stand til at opstille føringsstrukturen denne i en periode. Herefter vurderes afgang af fastansatte officerer og befalingsmænd at kunne sikre tilstrækkelig friskning. Der er således ikke påregnet målrettet produktion til føringsstrukturen. Det menige personel tilvejebringes gennem værnepligten, hvor der planlægges anvendt ca årsværk. Efter gennemførelse af værnepligtuddannelsen overføres personellet til totalforsvarsregisteret ved Forsvarets Personeltjeneste. Det gælder dog ikke personel med mere end 4 måneders værnepligt, personel der efterfølgende gennemfører reaktionsstyrkeuddannelsen og personel der bliver fastansat. Personellet i totalforsvarsregisteret står til rådighed i tre år. I den periode har de pligt til at forrette yderligere 3 måneders tjeneste i forbindelse med aktivering af totalforsvaret. Værnsforskellene til trods vil værnepligtsuddannelse i alle værn sigte mod opgaveløsningen i totalforsvarsregi. Registret skal således ikke opstilles med enheder. Til gengæld er den enkeltes kompetencer registreret (herunder hvor uddannelsen er gennemført). Det vil således være muligt at finde det personel med de bedste kvalifikationer til det aktuelle behov uden bindinger som forhåndsudpegning til andre opgaver eller organisatoriske sammenhænge. Aktivering Strukturen var oprindeligt planlagt aktiveret pr. 1/ Forsvarets Personeltjeneste har dog på nuværende tidspunkt ikke kapacitet til at iværksætte designering af personel til føringsstrukturen, hvorfor Lokalforsvarsregionerne varetager opgaver med kontakt til interesseret personel herunder registrering og foreløbig funktionsfordeling. Uddannelse Det er ikke planlagt at personellet i totalforsvarsregistret skal indkaldes til gennemførelse af mønstringer, vedligeholdende uddannelse eller lignende. Der planlægges gennemførelse af gennemsnitligt 5 dages uddannelse pr. mand i føringsstrukturen pr. år. Uddannelsesansvaret for underafdelingskadrerne fordeles på hhv. hærog flyverhjemmeværnsdistrikterne, mens uddannelsesansvaret for regionsstabe og lokalforsvarsafsnit placeres ved totalforsvarsregionen. Kontraktforhold Personel i føringsstrukturen designeres for en fireårig periode til en funktion, hvortil der er knyttet 20 indkommanderingsdage i perioden. Der udbetales ikke fast rådighedsbeløb, men løn og variable ydelser under indkommandering. Løn og variable ydelser er beregnet til 11,06 mio. pr. år. Støtteopgaver og økonomi. Personelforvaltningen gennemføres ved Forsvarets Personeltjeneste, der er tilført årsværk til at gennemføre kontrakttegning, løndannelse, personel- og lønadministration. 2

10 Forsvarskommandoen er tilført 30 mio. til totalforsvarsrelaterede personeludgifter, herunder indkommandering af personel i føringsstrukturen. Øvrige udgifter ved gennemførelse af uddannelse af føringsstrukturen finansieres over hjemmeværnets trækningsramme ved de funktionelle tjenester. 3