Bilag 22. Delrapport vedrørende beskrivelse af grunduddannelsesforløb for konstabelgruppen

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 8. juni 2007 Bilag 22 Delrapport vedrørende beskrivelse af grunduddannelsesforløb for konstabelgruppen i forsvaret

2 Indholdsfortegnelse Bilagsoversigt... 3 Resumé Indledning Generelt Formål med basisuddannelsen Rådighedspligt Hæren Hærens Basisuddannelse Gennemførelse af HBU Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse Gennemførelse af HRU Terminer for HBU og HRU Hærens konstabelelevuddannelse (KEU) Gennemførelse af KEU Terminer for KEU Søværnet Søværnets Basisuddannelse (SBU) Gennemførelse af SBU Terminer for SBU Søværnets funktionsuddannelser Terminer og forløb af søværnets funktionsuddannelse Flyvevåbnet Flyvevåbnets Basisuddannelse (FBU) Gennemførelse af FBU Flyvevåbnets Militærfaglige Uddannelse (FMU) Gennemførelse af FMU Terminer for FBU og FMU Flyvevåbnets Reaktionsstyrkeuddannelse (FRU) Gennemførelse af Reaktionsstyrkeuddannelse i flyvevåbnet Terminer for Reaktionsstyrkeuddannelse flyvevåbnet Funktionsuddannelse /16

3 Bilagsoversigt Kompetenceprofiler i hæren. 1. Forslag til generel kompetenceprofil communication and information system mand/alternativ kryptokustode 2. Forslag til generel kompetenceprofil electronic warfare operatør/sprog 3. Forslag til generel kompetenceprofil militærpoliti konstabel 4. Forslag til generel kompetenceprofil konstabel, explosive ordnance disposal 5. Forslag til generel kompetenceprofil konstabel, maskinmand 6. Forslag til generel kompetenceprofil konstabel, konstruktionsmand 7. Forslag til generel kompetenceprofil sanitetsmand 8. Forslag til generel kompetenceprofil bjærgningsmand, hjul 9. Forslag til generel kompetenceprofil konstabel i hæren 10. Forslag til generel kompetenceprofil ildstøttemand i feltartilleriet og målopklaring i hæren 11. Forslag til generel kompetenceprofil konstabel i luftværnet 12. Forslag til generel kompetenceprofil konstabel, panseringeniør 13. Forslag til generel kompetenceprofil stabshjælper 14. Forslag til generel kompetenceprofil dansk eurocom område signal system mand 15. Forslag til generel kompetenceprofil logistikmand 16. Forslag til generel kompetenceprofil logistikmand, teknik Kompetenceprofiler i søværnet. 17. Forslag til generel kompetenceprofil konstabel,våben - dæk 18. Forslag til generel kompetenceprofil kampinformationskonstabel 19. Forslag til generel kompetenceprofil kommunikationskonstabel 20. Forslag til generel kompetenceprofil konstabel, minerydning mine counter measures 21. Forslag til generel kompetenceprofil forplejningskonstabel Kompetenceprofiler i flyvevåbnet. 22. Forslag til generel kompetenceprofil aerial port service assistent 23. Forslag til generel kompetenceprofil militærpolitiassistent 24. Forslag til generel kompetenceprofil konstabel, surveillance operator 25. Forslag til generel kompetenceprofil F-16 våbenassistent 26. Forslag til generel kompetenceprofil sanitetsassistent 27. Forslag til generel kompetenceprofil security force assistent. 3/16

4 Resumé Delrapporten har til formål at beskrive grunduddannelsesforløbene for konstabelgruppen i henholdsvis hæren, søværnet og flyvevåbnet, for herigennem at klarlægge og synliggøre den fælles affarende plads for konstabelgruppen i de tre værn. Delrapporten og de tilhørende forslag til kompetenceprofiler (vedlagt rapporten som bilag) er endvidere det fundament, som øvrige delrapporter vedr. det militære manuelle niveau tager afsæt fra. Når kompetenceprofilerne i denne delrapport holdes op mod kompetenceprofilerne i de øvrige delrapporter, kan man principielt udlede et uddannelsesbehov, der kan anvendes som grundlag for planlægning af konstablers kompetenceudvikling. Delrapporten indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af uddannelsesforløb for faglært personel ved de tre værn, idet rekruttering, fastholdelse og uddannelse af faglært personel er et tema i en anden delrapport vedrørende dette emne. For søværnets vedkommende er det dog for overskuelighedens skyld valgt at omtale denne gruppe, idet en faglært baggrund ofte er en forudsætning for ansættelse. I forbindelse med Aftale om forsvarets ordning for perioden blev det besluttet, at omlægge den nuværende værnepligt i forsvaret, så den målrettes mod totalforsvaret. Denne værnepligt vil samtidig kunne danne grundlag for rekruttering til forsvaret for dem, som måtte ønske det, og vil i det hele bidrage til forsvarets forankring i det danske samfund. Således indførtes en 4 måneder lang basisuddannelse (BU) i stedet for de tidligere værnepligtsuddannelser. Varigheden af BU er i princippet ens for alle tre værn, men indholdet er tilpasset værnenes forskellige opgaver indenfor totalforsvaret. Forud for indtræden på BU gennemføres en skriftlig sessionsprøve, en helbredsundersøgelse og en afsluttende samtale på Forsvarets Dag (den tidligere session), hvorefter det vurderes, om soldaten er egnet til at gennemføre BU. Mænd har fortsat værnepligt, mens kvinder har mulighed for at forrette tjeneste på værnepligtslignende vilkår. Minimumsadgangskravet til en konstabeluddannelse i forsvaret er folkeskolens afgangsprøve. I delrapporten beskrives formål, principper, terminer m.v. for grunduddannelsesforløb i hvert værn frem til, at soldaten har nået et uddannelsesniveau, hvor denne kan udfylde en funktion i en operativ enhed. For hæren beskrives således Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og, som det andet mulige spor til ansættelse som konstabel, hærens konstabelelevuddannelse. Søværnets grundlæggende uddannelser beskrives i form af Søværnets Basisuddannelse og søværnets funktionsuddannelser. De grundlæggende uddannelser i flyvevåbnet beskrives gennem Flyvevåbnets Basisuddannelse, Flyvevåbnets Militærfaglige Uddannelse og Flyvevåbnets Reaktionsstyrkeuddannelse. Endelig beskrives kort de mulige funktionsuddannelser for konstabelelever i flyvevåbnet. 4/16

5 1. Indledning Denne delrapport har til formål at beskrive grunduddannelsesforløbene for konstabelgruppen i henholdsvis hæren, søværnet og flyvevåbnet, for herigennem at klarlægge og synliggøre den fælles affarende plads for konstabelgruppen i de tre værn. Delrapporten og de tilhørende kompetenceprofiler er endvidere det fundament, som øvrige delrapporter vedr. det militære manuelle niveau tager afsæt fra. Når kompetenceprofilerne i denne rapport holdes op mod kompetenceprofilerne i de øvrige delrapporter, kan man principielt udlede et uddannelsesbehov, som kan anvendes som grundlag for planlægning af konstablers kompetenceudvikling. Delrapporten indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af uddannelsesforløb for faglært personel ved de tre værn, idet rekruttering, fastholdelse og uddannelse af faglært personel er et tema i en anden delrapport. For søværnets vedkommende er det dog for overskuelighedens skyld valgt at omtale denne gruppe, idet en faglært baggrund ofte er en forudsætning for ansættelse. 2. Generelt I forbindelse med Aftale om forsvarets ordning for perioden blev det besluttet, at omlægge den nuværende værnepligt i forsvaret, så den målrettes mod totalforsvaret. Denne værnepligt vil samtidig kunne danne grundlag for rekruttering til forsvaret for dem, som måtte ønske det, og vil i det hele bidrage til forsvarets forankring i det danske samfund. Således indførtes en 4 måneder lang basisuddannelse (BU) i stedet for de tidligere værnepligtsuddannelser. Varigheden af BU er i princippet ens for alle tre værn 1, men indholdet er tilpasset værnenes forskellige opgaver indenfor totalforsvaret. Forud for indtræden på BU gennemføres en skriftlig sessionsprøve, en helbredsundersøgelse og en afsluttende samtale på Forsvarets Dag (den tidligere session), hvorefter det vurderes, om soldaten er egnet til at gennemføre BU. Mænd har fortsat værnepligt, mens kvinder har mulighed for at forrette tjeneste på værnepligtslignende vilkår. Minimumsadgangskravet til en konstabeluddannelse i forsvaret er folkeskolens afgangsprøve. I denne delrapport beskrives grunduddannelsesforløb i hvert værn frem til, at soldaten har nået et uddannelsesniveau, hvor denne kan udfylde en funktion i en operativ enhed Formål med basisuddannelsen. Formålet med BU er at sætte enkeltmand i stand til at indgå i løsning af opgaver i hold, som indgår i totalforsvaret enten i det militære forsvar, beredskabskorpset eller hjemmeværnet. Herved medvirker BU til at styrke samfundets robusthed i tilfælde af katastrofer, terrorvirksomhed m.v. Endvidere skal uddannelsen sigte mod en introduktion for den enkelte soldat til, hvorledes deltagelse i militære opgaver herunder i internationale operationer (INTOPS) foregår. Uddannelsen sigter endvidere mod, at alt personel opnår en klar forståelse af, at et retssamfunds anvendelse af militære magtmidler er fast forankret i overholdelse af Danmarks love og tiltrådte internationale aftaler vedrørende Krigens Folkeret og menneskerettigheder. Det er af afgørende betydning, at soldaten oplever mødet med det militære miljø på en positiv og imødekommende måde, og at der skabes det rette uddannelsesmiljø, så soldaten anspores til at opnå gode resultater og eventuelt lader sig hverve til fortsat uddannelse i forsvaret. 1 Vedrørende undtagelser se pkt /16

6 2.2. Rådighedspligt. Værnepligtige har efter gennemgang af 4 måneders basisuddannelse i hæren, søværnet eller flyvevåbnet pligt til at stå til rådighed i op til 3 måneder i en periode på 3 år efter hjemsendelsen i forbindelse med løsningen af totalforsvarsopgaver for det danske samfund. Denne pligt gælder ikke for værnepligtige, der indkaldes til 8 måneders tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, til 12 måneders tjeneste ved Gardehusarregimentets Hesteskadron eller til 9 måneders tjeneste på Kongeskibet Dannebrog. 3. Hæren Hæren gennemfører uddannelsen til konstabel ad to spor. Man kan vælge at gennemføre ét uddannelsesforløb bestående af Hærens Basisuddannelse (HBU) (4 måneders varighed) efterfulgt af Hærens Reaktionsuddannelse (HRU) (8 måneders varighed), i alt 12 måneder eller et uddannelsesforløb i Stående Reaktionsstyrke (SRS) som konstabelelev (for nuværende af 9 måneders varighed, men på sigt udvidet til samlet 12 måneders varighed). Konstablen med værnepligtsbaggrund, der gennemfører uddannelsen i rammen af basis- og reaktionsuddannelserne, er uddannet til at varetage en funktion i internationale operationer i den enhed, konstablen udsendes med. Efter overstået udsendelse og fastansættelse i Stående Reaktionsstyrke, vil konstablen efterfølgende skulle funktionsuddannes inden for den funktion, denne fremover skal fungere i. Uddannelsen i SRS tager i modsætning til HBU mere direkte sigte på krigerrollen, og konstablen gennemfører funktionsuddannelse til varetagelse af denne rolle i enheder i Stående Reaktionsstyrke. Skal enheden efterfølgende udsendes i en anden rolle end krigerrollen, skal konstablen evt. funktionsuddannes til en anden rolle Hærens Basisuddannelse. HBU gennemføres med to indkaldelseshold om året ved alle våbenarter (kamptropperne, artilleriet, ingeniørtropperne, føringsstøttetropperne samt logistiktropperne) fordelt på otte kaserner, på nær ved Den Kongelige Livgarde, som gennemfører tre indkaldelseshold om året for kontinuerligt at kunne bevogte de kongelige slotte og palæer. Uddannelsen er ens ved alle regimenter. Uddannelsesbataljonerne/-afdelingerne tilrettelægger, gennemfører og kontrollerer HBU, således at enkeltmand ved uddannelsens afslutning kan indgå i totalforsvaret. Samtidig tilstræbes tilvejebragt de bedst mulige forudsætninger for de værnepligtige, der efterfølgende ønsker at gennemføre HRU og vurderes egnede dertil. Uddannelsen gennemføres i ét samlet forløb, og totalforsvarsrelaterede fag har prioritet. Kommende sergenter udvælges indenfor de første to måneder m.h.p. videre sergentuddannelse, indledningsvis ved en af hærens sergentskoler Gennemførelse af HBU. Gennemførelsen af HBU følger et planlagt standardiseret uddannelsesforløb. Uddannelsen indeholder syv moduler som vist i nedenstående figur. 6/16

7 Hærens basisuddannelse - 4 måneder (værnepligt) START 323 timer Grundlæggende militæruddannelse 140 timer Feltuddannelse 79 timer Småstyrkers kamp 68 timer Hjælp til den øvrige del af samfundet 32 timer Indføring i fredsstøttende operationer 16 timer Hvervning til Hærens reaktionsstyrkeruddannelse 60 timer Kontroløvelse AFSLUTNING - Hjemsendelse - Videreuddannelse i Forsvaret - Reaktionsstyrkeuddannelse 3.2. Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Også HRU har sin oprindelse i Aftale om forsvarets ordning for perioden Baggrunden for indførelsen af HRU var bl.a. et ønske om at skabe en uddannelse, hvor soldaten og enheden blev uddannet i ét samlet forløb og principielt i den organisation og med det materiel, som enheden planlægges udsendt med. Der uddannes to reaktionsstyrkehold om året ved alle 5 våbenarter, fordelt på otte kaserner. Udvælgelse til HRU sker på baggrund af den bedømmelse, der gives i forbindelse med gennemgangen af HBU. Inden påbegyndelse af HRU skal soldaten tegne en tidsbestemt kontrakt med forsvaret. HRU efterfølges uden ophold af en seks måneders udsendelse i en international operation. Efter udsendelsen kan soldaten efter eget ønske enten blive hjemsendt, tegne en reaktionsstyrkekontrakt eller opnå fastansættelse i forsvaret. HRU bataljonerne tilrettelægger, gennemfører og kontrollerer HRU således, at enhederne uddannes til at løse alle sandsynlige og mulige opgaver i missionsområdet, herunder indsættelse i kamp. Uddannelsen skal som omtalt gennemføres i ét samlet forløb i den organisation og med det materiel, som enheden planlægges udsendt med. Uddannelsen skal endvidere skabe forudsætning 7/16

8 for, at soldaten efter gennemførelse af supplerende uddannelse i en reaktionsstyrkefunktion kan gennemføre kampoperationer i reaktionsstyrkeorganisationen. T Train as you fight princippet, hvor uddannelsen gennemføres under forhold, der kommer indsættelsesvilkårene så nær, som hensynet til sikkerhed, terræn og ressourcetildeling tillader, anvendes som en forudsætning ved uddannelsesplanlægning og gennemførelse Gennemførelse af HRU. Gennemførelsen af HRU følger, som i HBU, et planlagt standardiseret uddannelsesforløb, hvor der sker en koordination mellem HRU enheder og hærens skoler således, at soldaten opnår de nødvendige kompetencer for at kunne løse sin opgave som enkeltmand og i en enhedsramme. Det standardiserede uddannelsesforløb består dels af funktionsuddannelse på de våben og det materiel som soldaten skal betjene i sin funktion, dels af enhedsuddannelse i underafdelingsramme (gruppe, deling og kompagni) samt uddannelse i at kunne samvirke med andre enheder (i afdelings- og brigaderamme). Enkeltmandsuddannelsen er opdelt i basisfag og funktionsfag. Basisfag er fælles for alle våbenarter, og funktionsfag relaterer sig til den givne funktion i den enkelte våbenart. De specifikke krav til enkeltmandsuddannelsen vil fremgå af Hærens Blivende Bestemmelser for Uddannelsen ved Enheder. Prioritering af fag og lektioner kan variere våbenarterne imellem. Prioriteringen fastlægges af hærens skoler. Funktionsuddannelsen uddanner enkeltmand, således at enkeltmand kan indgå i en organisatorisk enhed og i samarbejde med øvrige medlemmer af enheden løse pålagte opgaver. De funktioner, der uddannes til, omfatter alle fem våbenarter, nemlig kampstropperne, artilleriet, ingeniørtropperne, føringsstøttetropperne og logistiktropperne. Et repræsentativt udsnit af disse funktioner er beskrevet i form af kompetenceprofiler, vedlagt som underbilag 1 8. Enhedsuddannelsen gennemføres niveaudelt på gruppe-, sektions-, delings-, underafdelings- og afdelingsniveauet. Indsættelse af den samlede HRU bataljon øves i rammen af foresat myndighed under en brigadeledet uddannelse 2. I enhedsuddannelsen indgår standardaktiviteter, der sætter enhederne i stand til at løse fastsatte opgaver. Uddannelsen skal endvidere sætte enheden i stand til at skifte fra indsættelse i kamp til indsættelse uden kamp Terminer for HBU og HRU. Terminerne for HBU og HRU er nøje afstemt med de efterfølgende rotationsterminer for indsættelse i INTOPS. HBU starter den 1. februar og den 1. august og februar indkaldelsesholdet overgår således til HRU primo juni og gennemfører rotation til INTOPS medio februar året efter. HBU august indkaldelseshold overgår til HRU primo december og gennemfører rotation til INTOPS medio august året efter. Ved Den Kongelige Livgarde og Hesteskorten ved Gardehusarregimentet gennemføres særordninger. 2 De specifikke krav til de forskellige niveauer under enhedsuddannelsen fremgår af HRN BBU ENH, Hærens Blivende Bestemmelser for Fredsstøttende Operationer (HRN BBU FREOPS) og Hærens Kampskoles Kompendium Fredsstøttende Operationer. (Tilgængeligt på FIIN: 8/16

9 3.4. Hærens konstabelelevuddannelse (KEU). I en årrække har hæren haft en KEU ved henholdsvis Opklaringsbataljonen/Gardehusarregimentet/1. Brigade og 3. Electronic Warfare Kompagni/Telegrafregimentet/Danske Division. I oktober 2006 iværksatte Hærens Operative Kommando en systematisk uddannelse af konstabelelever ved SRS for at styrke opbygningen af SRS ved Danske Division (DDIV) og 1. Brigade (1 BDE). Der gennemføres således KEU ved alle fem våbenarter i hæren. KEU er den ene af to mulige adgangsveje til en karriere som professionel soldat i SRS. Formålet med KEU er at uddanne soldater direkte ved DDIV og 1 BDE med henblik på at øge opbygningen af SRS enhederne ved DDIV og 1 BDE. KEU har en varighed af 9 måneder og afsluttes med udnævnelse til konstabel. Denne har derefter en prøvetid på indtil 9 måneder. Ved indtræden på KEU tegner konstabelelever en kontrakt (K-35) med forsvaret, der løber indtil udgangen af den måned konstablen fylder 35 år. Kontrakten er gensidig opsigelig i perioden. Til grund for KEU anvendes uddannelsesdirektiv for grunduddannelse, udarbejdet af 1 BDE og en række våbenartsspecifikke blivende bestemmelser fra hærens skoler for den efterfølgende funktions- og enhedsuddannelse. Uddannelsesdirektivet skitserer en kommandostruktur, hvor uddannelsesenhederne koordiner uddannelsen i rammen af DDIV og 1 BDE. I forhold vedr. rekruttering koordinerer uddannelsesenhederne direkte med Hærens Operative Kommando og Forsvarets Personeltjeneste Gennemførelse af KEU. Gennemførelsen af KEU afhænger i høj grad af den aktuelle hvervning. For at minimere belastningen og optimere uddannelsen tilstræbes det, at grunduddannelsen gennemføres i hensigtsmæssige uddannelseshold af mand. En konsekvens heraf kan være, at konstabelelever fra flere garnisoner gennemfører grunduddannelsen i ét uddannelseshold i en garnison, og at konstabeleleverne senere i uddannelsesforløbet omfordeles mellem enhederne i SRS for at sikre de optimale betingelser for hærens engagement i INTOPS. KEU er behæftet med mange variabler. Det er fremadrettet hensigten, at ansøgningsfrister fastlægges for at give uddannelsesenhederne minimum fire ugers varsel mellem modtagelse af nøgletal og påbegyndelse af grunduddannelsen. Uddannelsen opdeles emnemæssigt i Grunduddannelse (1.-4. måned), Funktionsuddannelse ( måned eller mere) samt Enhedsuddannelse (5.-9. måned eller mere). Grunduddannelsen skal uddanne den enkelte soldat som enkeltkæmper og i makkerpar med henblik på at kunne overleve på kamppladsen, således at soldaten efter afsluttet grunduddannelse kan påbegynde funktionsuddannelse i en vilkårlig SRS enhed i DDIV og 1 BDE. Uddannelsen indeholder fem hovedmoduler. 3 Ved afslutning af grunduddannelsen skal soldaten: Være uddannet som enkeltmand og kunne arbejde sammen med andre i grupperamme. Have opnået sådanne feltmæssige færdigheder, at han kan overleve i et uvant miljø. I makkerpar og i gruppe kunne gennemføre begrænsede kampopgaver, herunder bevogtning, post og patruljetjeneste, adgangskontrol samt kamp i skov og bebyggelse. 3 HBU 1000: Grundlæggende militæruddannelse, HBU 1020: Feltuddannelse, HBU 1030: Småstyrkers kamp, HBU 1060: Introduktion til fredsstøttende operationer, Afsluttende kontroløvelse af 3-4 øvelsesdøgn. 9/16

10 Funktions- og enhedsuddannelsen uddanner soldaten til at kunne virke i grundlæggende funktioner og til at indgå i rammen af de organisatoriske enheder til og med delingsniveau. De funktioner, der uddannes til, omfatter alle fem våbenarter, nemlig kampstropperne, artilleriet, ingeniørtropperne, føringsstøttetropperne og logistiktropperne. Et repræsentativt udsnit af disse funktioner er beskrevet i form af kompetenceprofiler vedlagt som underbilag I logistiktropperne uddannes eksempelvis hele uddannelsesholdet indledningsvis til at virke i en grundlæggende logistisk funktion. Derefter får konstabeleleverne en supplerende funktionsuddannelse og enhedsuddannelse, der giver hver enkelt konstabelelev de færdigheder og den viden, der skal til, for at denne kan virke i en specifik angivet funktion i en logistisk SRS enhed. Ansvaret for udslusning af konstabelelever til en SRS enhed påhviler den for KEU ansvarlige underafdelingschef. Uddannelsesforløbet kan være forskelligt fra tjenestested til tjenestested, idet lokale forhold, SRS enhedernes aktuelle situation og de rådige ressourcer naturligt medfører, at der kan varieres over følgende modeller og optioner: Model 1: Modtager en enhed et eller flere uddannelseshold, der efterfølgende alle skal fortsætte i samme garnison, kan SRS enheden frit integrere funktions- og enhedsuddannelse i grunduddannelsen, der dog senest bør være afsluttet efter 6. måned. Afhængig af lokale forhold, behov for friskning og enhedens ressourcer har den SRS enhed, der gennemfører grunduddannelsen to optioner efter grunduddannelsen: 1.1. Underafdelingschefen kan udsluse personellet direkte i egen organisation. I dette tilfælde udarbejdes ikke en særlig uddannelsesplan for konstabeleleven, idet denne umiddelbart efter grunduddannelsen vil indgå i enheden, hvor funktions- og enhedsuddannelse herefter tilegnes på lige fod med enhedens øvrige personel Underafdelingschefen kan fortsætte gennemførelsen af dele af eller hele funktions- og enhedsuddannelsen i rammen af uddannelsesholdet og udsluse personellet senere i egen eller anden organisation. I dette tilfælde udarbejdes en særlig uddannelsesplan for konstabeleleven. Tidspunktet for udslusningen kan variere mellem våbenarterne og deres forskellige tjenestegrene. Den fortsatte uddannelse i regi af et uddannelseshold vil kunne variere fra ca. to til ti måneder, hvilket vil betyde, at udslusningen tidligst vil ske efter 6. måned og senest efter 14. måned. Figuren nedenfor viser model 1, option 1.1 og 1.2: 4 I daglig tale ved underafdelingerne en mesterlære periode. 10/16

11 Basisuddannelse Grundlæggende MILTJ Feltudannelse Småstyrkers kamp Intro til INTOPS 1.1. K o n t 1.2. r o l ø 1.2. v e l s 1.2. FUNK/ ENHUDD Udsluset i underafdelingen FUNK/ENHUDD FUNK/ENHUDD 4 MDR 2 MDR 3 MDR 3 MDR Model 2: Ved en mindre hvervning, der resulterer i uhensigtsmæssige uddannelseshold vil 1 BDE koordinere, at konstabeleleverne samles for at gennemføre grunduddannelsen i en udpeget garnison. Enheden der gennemfører grunduddannelsen for et sådant sammenbragt hold vil i højere grad være tvunget til at gennemføre et fuldstændigt grunduddannelsesforløb på kortest mulige tid. Herefter spredes konstabeleleverne igen med henblik på overgang til funktions- og enhedsuddannelse i egen garnison. Efter hjemkomst til egen garnison kan SRS enhedernes chefer afhængig af lokale forhold, behov for friskning og enhedens ressourcer vælge at holde konstabeleleverne samlet i et uddannelseshold i en periode eller udsluse konstabeleleverne direkte i egen organisation. Der skal bemærkes, at en konstabel tidligst kan deltage i en international mission sammen med sin SRS enhed efter minimum tolv måneders samlet uddannelse. Der vil ofte gå endnu længere før konstablen vil få mulighed for at deltage i INTOPS Terminer for KEU. Indkaldelsesterminerne vil over tid bringe KEU i fase, således at disse karambolerer mindst muligt med gennemførelse af HBU og HRU. Derigennem minimeres flaskehalse om samme faciliteter m.m. 4. Søværnet 4.1. Søværnets Basisuddannelse (SBU). SBU har til formål: At skabe det bedst mulige grundlag for at værnepligtige menige ved hjemsendelsen kan deltage i løsning af opgaver i totalforsvarsregi. At rekruttere de værnepligtige til en fortsat karriere i søværnet, og dermed skabe grundlæggende forudsætninger for yderligere uddannelse i den militære struktur for værnepligtige menige og for andet personel, der søger uddannelse og tjeneste ved søværnet (marineeleverne). 11/16

12 Uddannelsen skal meddele viden, færdigheder og skabe holdninger hos den enkelte soldat således, at denne kan indgå i det nationale totalforsvar, samt skabe grundlag for videre uddannelse i den militære organisation. Uddannelsen skal herudover orientere værnepligtige menige og andet personel om uddannelsestilbud i søværnet og generelt i forsvaret, herunder om uddannelse og tjeneste ved såvel det nationale forsvar som det internationale Gennemførelse af SBU. Fælles for alle uddannelsesforløb i søværnet er, at de indledes med SBU 5. Uddannelsen varer 4 måneder og er delt op i tre moduler: Grundmodul (ca. 4 uger) (Søværnets Sergent- og Grundskole) Totalforsvarsmodul (ca. 6 uger) (Søværnets Sergent- og Grundskole og Søværnets Havarikursus). Sejladsmodul (ca. 6 uger) (skib) Sejladsmodulet gennemføres dog kun for prioriterede grupper, på grund af manglende kapacitet med hensyn til sejladspladser for elever ombord på søværnets skibe. For nærværende betyder det, at de korte marinelevuddannelser (se nedenfor) pt. kun får grundmodul og totalforsvarsmodul. Samlet varighed for disse er derfor kun 10 uger. De længerevarende marinelevuddannelser (lærlingeforløb: IT-Supporter, Elektronik og Automatik) gennemfører stadig et sejladsmodul inden start på lærlingeuddannelsen. Uddannelsen er opdelt i 3 moduler jf. nedenstående figur: Søværnets basisuddannelse - 4 måneder (værnepligt) START 4 uger Sømilitær grundmodul: - Tjenestekendskab - Vagttjeneste - Håndvåben - Brandbekæmpelse 6 uger Totalforsvarsmodul 6 uger Sejlads med søværnets skibe (pt. kun VPL og KSE på lærlingeforløb) AFSLUTNING - Hjemsendelse (VPL) - Lærlingeuddannelse og funktionsuddannelse. 5 Såvel konstabelelever som værnepligtige gennemgår denne uddannelse. 12/16

13 Terminer for SBU. Der gennemføres i 2008 otte indkaldelser til SBU for værnepligtige og 8 til SBU for konstabelelever, hvoraf to af disse vil være dedikeret til lærlingeuddannelser. Fra 2009 vil dette blive ændret til 7 indkaldelser for at undgå, at de indkaldte mister 2 studieår. Indkaldelserne vil blive justeret efter rådige sejladspladser ved søværnets operative enheder og funktions- og lærlingeuddannelsernes start ved Søværnets Specialskole Søværnets funktionsuddannelser. Efter gennemgang af SBU fortsættes på en af søværnets 9 funktionsuddannelser. For de som tegner kontrakt med søværnet vedr. de korte marineelevuddannelser, gennemføres en funktionsuddannelse af 10 til 19 ugers varighed, hvor marineeleverne uddannes til at indgå operativt i skibsbesætningerne i deres funktionelle område. Denne del af uddannelsen er også en slags grunduddannelse, idet den er et krav for at kunne besætte stillinger i sejlende enheder For ufaglærte med aftale om gennemgang af lærlingeforløb som elektronik-/automatikfagtekniker eller IT-supporter, gennemføres dog først er teorimodul af hhv. 12/12 og 6 mdr. varighed inden start på funktionsuddannelsen. Funktionsuddannelserne har en varighed fra 10 til 19 uger. Folkeskolens afgangsprøve giver direkte adgang til uddannelser indenfor kampinformation, kommunikation, minerydning, våben-dæk, forplejning og sanitet. Folkeskolens afgangsprøve er ligeledes minimumskravet til specialstyrkerne: Militærpoliti, Frømand og Sirius. En uddannelse indenfor handel og kontor er i søværnet adgangsgivende til specialet intendantur. Et svendebrev som kok, bager eller slagter giver adgang til proviantuddannelsen. Er man startet på en teknisk skole og har gennemført det 20 ugers grundforløb 6 indenfor teknik og kommunikation eller tilsvarende, kan man fortsætte i søværnet på en af tre lærlingeuddannelser indenfor IT, elektronik og automatik. Et svendebrev fra det tekniske område (maskinarbejder, skibsmontør, fin- eller automatiktekniker, værktøjsmager, elektriker, elektronikmekaniker, automekaniker eller lignende) giver direkte adgang til en funktionsuddannelse i søværnet indenfor maskin-, missil-, elektronik- og pjeceteknik (våbenteknik). For at påbegynde en teknisk uddannelse i søværnet uden forudsætningsgivende grundforløb eller et helt lærlingeforløb, kræves en individuel vurdering og meritering. Søværnets Specialskole har som enhver anden teknisk skole, mulighed for at gennemføre individuelle forløb, f.eks. et tilpasset grundforløb forud for en egentlig lærlingeuddannelse Terminer og forløb af søværnets funktionsuddannelse. Alle funktionsuddannelsesforløb gennemføres 2-4 gange årligt med start umiddelbart efter afslutning af respektive SBU, således at konstabelelever og rekrutterede værnepligtige gennemfører funktionsuddannelserne sammen. 6 Den første skoleperiode på en erhvervsuddannelse kaldes et grundforløb. Grundforløbet varer ofte mellem 20 og 60 uger og gennemføres på en teknisk skole eller handelsskole. På grundforløbet arbejdes der med erhvervsrettede praktiske og teoretiske fag samt almene fag. Der findes pt. 7 forskellige grundforløb. Dvs. et grundforløb er fælles for en række beslægtede erhvervsuddannelser. Grundforløb for en erhvervsuddannelse skal gennemføres i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne (BEK nr. 341 af ). 13/16

14 Efter gennemgang af søværnets funktionsuddannelse placeres konstablen i en operativ enhed som specialist indenfor et af søværnets 15 specialer. Af disse er 5 ufaglærte og disse er nærmere beskrevet i underbilag Flyvevåbnet 5.1. Flyvevåbnets Basisuddannelse (FBU). FBU er indgangen til en uddannelse og ansættelse i flyvevåbnet som konstabel og har en varighed af 4 måneder. Såvel konstabelelever som værnepligtige gennemgår denne uddannelse. Herefter følger gennemgang af Flyvevåbnets Militærfaglige Uddannelse (FMU), der har en varighed af 6 uger. Både FBU og FMU gennemføres ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole på Flyvestation Karup Gennemførelse af FBU. FBU har til formål: At skabe det bedst mulige grundlag for at værnepligtige menige ved hjemsendelsen kan deltage i løsning af opgaver i totalforsvarsregi. At skabe grundlæggende forudsætninger for yderligere uddannelse i den militære struktur for værnepligtige menige og for andet personel, der søger uddannelse og tjeneste ved flyvevåbnet. Uddannelsen skal meddele viden, færdigheder og skabe holdninger hos den enkelte soldat således, at denne kan indgå i det nationale totalforsvar, samt skabe grundlag for videre uddannelse i den militære organisation. Uddannelsen skal herudover orientere værnepligtige menige og andet personel om uddannelsestilbud i flyvevåbnet og generelt i forsvaret, herunder om uddannelse og tjeneste ved forsvarets reaktionsstyrker. Uddannelsen er opdelt i 9 moduler jf. nedenstående figur: Flyvevåbnets basisuddannelse - 4 måneder (værnepligt) START 71 timer Tjenestekendskab 70 timer Feltuddannelse 56 timer Småstyrkers kamp 23 timer Totalforsvar 30 timer Beskyttelsesuddannelse 42 timer Førstehjælp 69 timer Brand og redning 25 timer Uddannelsesmuligheder i Forsvaret 236 timer 14/16

15 Specialuddannelse AFSLUTNING - Hjemsendelse - Videreuddannelse i Forsvaret - Reaktionsstyrkeuddannelse 5.2. Flyvevåbnets Militærfaglige Uddannelse (FMU) I erkendelse af, at FBU har fokus på uddannelse til totalforsvaret og da flyvevåbnets konstabler efterfølgende uddannes til specialister, har flyvevåbnet valgt at indføre Flyvevåbnets Militærfaglige Uddannelse. Denne uddannelse har en varighed af 6 uger og skal bibringe soldaterne de fornødne militære kompetencer, som opgaveløsning i forbindelse med INTOPS kræver Gennemførelse af FMU. Uddannelsen har til formål: At uddanne soldaten til at kunne fungere i en organisatorisk opstillet gruppe. I rammen af denne gruppe, skal soldaten kunne løse generelle og forefaldende Force Protection opgaver, også i et deployeret regi. At skabe grundlag for at soldaten opnår et højt militærfagligt niveau 7. Uddannelsen indeholder følgende fag: Skytteuddannelse, skydeuddannelse, force protectionuddannelse, signaluddannelse, øvelsesvirksomhed og tjenestekendskab Terminer for FBU og FMU. FBU gennemføres to gange årligt. Startterminerne er 1. februar og 1. august. FMU gennemføres ligeledes to gange om året i umiddelbar forlængelse af FBU Flyvevåbnets Reaktionsstyrkeuddannelse (FRU). FRU har til formål at uddanne personel, der efter gennemgang af FBU har tegnet en reaktionsstyrkekontrakt med henblik på at indgå i flyvevåbnets deployerbare styrkebidrag. Uddannelsen skal meddele generelle militære færdigheder og tillige skabe viden, færdigheder og holdninger hos den enkelte soldat således, at der skabes grundlag for elevens fagspecifikke virke ved flyvevåbnets deployerbare styrkebidrag. Uddannelsen skal endvidere give soldaten indblik i de operationsmønstre, som anvendes ved flyvevåbnets deployerbare styrkebidrag. Personellet tegner en tidsbestemt korttidskontrakt i forbindelse med FRU og vil have status som konstabelelever. Efter endt FRU udnævnes personellet til konstabel og der tegnes en reaktionsstyrkekontrakt af 4 års varighed. De respektive funktionsuddannelser har varierende længde og indhold. Den maksimale uddannelsestid for konstabelelever under FRU er 8 måneder. En forudsætning for gennemgang af reaktionsstyrkeuddannelse i flyvevåbnet er tillige gennemgang af FMU. 7 Jf. NATO Individual Common Core Skills (ICCS) 15/16

16 Gennemførelse af Reaktionsstyrkeuddannelse i flyvevåbnet. Reaktionsstyrkeuddannelserne afvikles to gange årligt i umiddelbar forlængelse af FMU og gennemføres indenfor et eller flere af funktionsområderne: Administration Bevogtning herunder hundefører F-16 Våbenassistent Aerial Port Service assistent (Lastning af fly) Efterretning Explosive ordnance disposal Forsyning Køkkenhjælper Kører Militærpoliti Operationsassistent Restoration of aircraft operating surfaces Sanitetsassistent Terminer for Reaktionsstyrkeuddannelse flyvevåbnet. De enkelte uddannelser udbydes efter behov og mulighed for tilstrækkelig hvervning. Dette medfører, at ikke alle uddannelser gennemføres hvert år. De ikke udbudte funktionsområder søges primært dækket ind med hjemsendt personel ved flyvevåbnets enheder Funktionsuddannelse. Konstabelelever til fastansættelse påbegynder deres funktionsuddannelse efter gennemgangen af FMU. Funktionsuddannelserne har varierende længde alt efter hvilken uddannelsesretning der vælges. Ved gennemgang af en ufaglært uddannelsesretning skal konstabeleleven efter FMU enten gennemføre funktionsuddannelse ved Flyvevåbnets Førings og Operationsstøtteskole eller ved den operative enhed. Der udbydes følgende uddannelsesretninger: Mission Planner. Surveillance operatør. Efterretningsassistent. Bevogtningsassistent. Security Force. Hundefører Militærpoliti assistent. Sanitetsassistent. Aerial Port Service assistent. Brand og Rednings assistent. Restoration of Aircraft Operating Surfaces assistent. F-16 Våbenassistent. Tankvognsoperatør. Kørselsassistent. Et repræsentativt udsnit af kompetenceprofiler for ovenstående funktioner er vedlagt som underbilag /16