Forsvarskommandoen 21. februar 2007 RAPPORT VEDR. EVALUERING AF VÆRNEPLIGTSORDNINGEN.

Transkript

1 Bilag 1 til FKO-KDP2 skr. nr af Forsvarskommandoen 21. februar 2007 RAPPORT VEDR. EVALUERING AF VÆRNEPLIGTSORDNINGEN. RESUMÉ Forsvarskommandoen er i samarbejde med Hjemmeværnskommandoen pålagt at evaluere værnepligtsordningen. Nærværende rapport indeholder en status og en generel anbefaling og vurdering af værnepligtsordningen og giver svar på de i opgaveformuleringen stillede spørgsmål. Rapporten er konsolideret og herunder tiltrådt af Hjemmeværnskommandoen. De værnepligtige er inddraget gennem undersøgelser af de værnepligtiges syn på uddannelsen. Værnepligtsrådet har haft rapporten til udtalelse og bemærkningerne fremgår af bilag til dækskrivelsen. Rapporten indledes med en kort redegørelse for den nuværende værnepligtsordning, herunder Forsvarets Dag. Rapporten undersøger derpå en række delspørgsmål mundende ud i en samlet konklusion og anbefaling. Disse spørgsmål er valgt for at tilsikre en bred evaluering og spørgsmålene er formuleret i samarbejde med interessenterne og godkendt af Forsvarsministeriet. Værnepligtsuddannelsen er rettet mod et fokuseret og relevant totalforsvarsindhold, der giver forsvaret en fleksibel kapacitet til indsættelse i rammen af forsvarets totalforsvar. Derudover skal uddannelsen være relevant og motiverende med et militært indhold og rette sig mod hvervning af personel til fortsat uddannelse i forsvaret og tjeneste i internationale missioner. Det er Forsvarskommandoens konklusion og anbefaling, at værnepligtsordningen, som skitseret i indeværende forlig, er en succes og generelt bør fastholdes i den nuværende form. Det anbefales tillige, at antallet af værnepligtige, længden af uddannelsen og uddannelsens indhold fastholdes. Det er Forsvarskommandoens opfattelse, at værnepligtsordningen og Forsvarets Dag giver et godt grundlag for den efterfølgende hvervning. Gennem Forsvarets Dag får et stort antal unge mennesker præsenteret forsvaret og de uddannelsesmuligheder der gives. Igennem værnepligten får mange unge mennesker et tæt og indgående kendskab til forsvaret, og derved anses værnepligten for at være med til at forankre forsvaret i det danske samfund. Dertil bibringer værnepligtsuddannelsen de unge en række realkompetencer ligesom de unge forberedes til samfundets krav. Forsvarskommandoen evaluerer løbende basisuddannelsen m.h.p. at justere erkendte uhensigtsmæssigheder og optimere vilkårene for udannelsen for nærværende med fokus på personelsituationen ved uddannelseskadrene og støtten fra Politiet og Beredskabsstyrelsen. Rapporten peger på en række justeringer, der vurderes at kunne gennemføres inden for den skitserede ramme for værnepligten, herunder de økonomiske og strukturelle rammer. Afslutningsvis hæfter Forsvarskommandoen sig ved den positive perception af basisuddannelsen blandt de værnepligtige. Særligt noteres de meget positive besvarelser vedr. emnerne omgangs-former, virksomhedskultur og pædagogiske principper samt uddannelsens kvalitet. 1

2 1. INDLEDNING Baggrunden for denne evalueringsrapport skal indledningsvist findes i forligsteksten af 10. juni 2004, hvor det er anført, at værnepligten skal evalueres ved udgangen af 2006, herunder forhold vedrørende antal, længde og indhold. Opgaven til Forsvarskommandoen fremgår endvidere af Forsvarsministeriets implementeringsskrivelse 4. kt (197) af og af Forsvarsministeriets skrivelse 2. kt af 16. august Forsvarskommandoen har på baggrund af opgavestillingen udfærdiget nærværende rapport, der indeholder en status og en generel vurdering og anbefaling af værnepligtsordningen samt giver svar på en række spørgsmål vedr. værnepligtsordningen, herunder de af Forsvarsministeriets stillede spørgsmål. Rapporten giver forslag til justeringer og beskriver eventuelle afledte konsekvenser. Rapporten er udarbejdet under inddragelse af Hjemmeværnskommandoen, de operative kommandoer, Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarsakademiet og Forsvarets Sundhedstjeneste, der alle har tiltrådt rapporten. Endvidere har Politiet og Beredskabsstyrelsen bidraget til rapporten. De værnepligtige er inddraget gennem undersøgelser af de værnepligtiges syn på uddannelsen, herunder omgangsformer, virksomhedskultur og anvendte pædagogiske principper. Værnepligts-rådet har haft rapporten til udtalelse, og bemærkningerne fremgår af bilag til dækskrivelsen. Rapporten indledes med en kort redegørelse for den nuværende værnepligtsordning, herunder Forsvarets Dag. Rapporten undersøger derpå en række delspørgsmål vedr. værnepligtsordningen mundende ud i en samlet konklusion og anbefaling. Disse spørgsmål er valgt for at tilsikre en bred evaluering og spørgsmålene er formuleret i samarbejde med interessenterne og godkendt af Forsvarsministeriet. 2. REDEGØRELSE FOR NUVÆRENDE VÆRNEPLIGTSORDNING 2.1. Den generelle ordning. Baggrunden for den nuværende værnepligtsordning skal bl.a. findes i, at dette forlig indeholder en styrkelse af totalforsvaret gennem i videst muligt omfang at samle løsningen af det statslige redningsberedskabs og forsvarets opgaver i en struktur, der sikrer synergieffekt og forenkling. Tilsvarende gælder for Hjemmeværnet, der under bevarelse af dets identitet integreres i forsvarets operative og støttende strukturer. Endvidere styrkes totalforsvaret ved, at der etableres en totalforsvarsstyrke på ca soldater, som har gennemgået en relevant uddannelse af ca. 700 timers varighed på fire måneder. Denne styrke er forpligtet til inden for de første tre år efter den første samlede uddannelse i forsvaret at stille sig til rådighed i op til tre måneder i f.m. løsning af totalforsvarsopgaver for det danske samfund, såfremt forsvarets stående styrker, det statslige redningsberedskab og hjemmeværnet ikke er tilstrækkeligt. Totalforsvarsstyrken sikrer således, at samfundet råder over tilstrækkelig kapacitet til at imødegå trusler mod Danmark og større katastrofer. Hvor forsvarets hidtidige uddannelse af værnepligtige var rettet mod den mobiliseringsbaserede krigsstyrke, sigter den nuværende værnepligtsuddannelse således mod et fokuseret og relevant totalforsvarsindhold, der giver forsvaret en fleksibel og veluddannet kapacitet til indsættelse i rammen af totalforsvaret. Værnepligtsuddannelsen skal derudover være en relevant og motiverende uddannelse, der har et militært indhold, der retter sig mod hvervning af personel til fortsat uddannelse i den operative struktur og til efterfølgende tjeneste i de internationale missioner. 2

3 Værnepligten i hæren er omlagt således, at uddannelsen sætter de værnepligtige i stand til at løse en række totalforsvarsopgaver. Uddannelsen rettes mod såvel en militær uddannelse, der omfatter enkeltmandsuddannelse, herunder soldatens evne til at løse opgaver i et usikkert miljø, uddannel-se med henblik på, at soldaten under kommando kan virke i mindre enheder i f.m. løsning af opgaver i totalforsvarsregi og et totalforsvarsmæssigt indhold (brandbekæmpelse, katastrofeindsats mv.). Uddannelsen er således primært rettet mod totalforsvaret i Danmark, hvorimod uddannelse af soldater til egentlige kampenheder kræver yderligere uddannelse i form af en reaktionsstyrkeuddannelse, som kan søges i forlængelse af værnepligten m.h.p. udsendelse i internationale operationer eller fastansættelse i forsvaret. Værnepligten i søværnet er omlagt, således at værnepligtige i søværnet principielt gennemfører uddannelsen som anført for værnepligtige i hæren, idet uddannelsen i søværnet tillige omfatter et antal sejldage bl.a. med henblik på rekruttering til videre tjeneste i søværnet. Værnepligten i flyvevåbnet er omlagt, således at værnepligtige i flyvevåbnet principielt gennem-fører uddannelsen som anført for værnepligtige i hæren. Planlægningsgrundlaget indebærer, at der årligt indkaldes værnepligtige svarende til årsværk fordelt med årsværk til hæren, 200 årsværk til søværnet og 145 årsværk til flyvevåbnet. Der henvises til pkt og underbilag 1 for mere information om basisuddannelsens indhold Særordningerne. Udover værnepligtige indkaldt til hærens almindelige basisuddannelse indkaldes værnepligtige til varetagelse af opgaver i relation til forsvarets forpligtelser over for kongehuset, herunder til Den Kongelige Livgarde og Hesteskadronen. Disse værnepligtige, der indkaldes i 8 henholdsvis 12 måneder, har ikke efterfølgende beredskabsforpligtelse i Forsvarets Totalforsvarsstyrke. Der indkaldes endvidere et antal værnepligtige til søværnet i 9 måneder med henblik på at indgå i besætningen på Kongeskibet Dannebrog. Værnepligtige, der har forrettet tjeneste på Kongeskibet Dannebrog, har ikke efterfølgende beredskabsforpligtelse i Forsvarets Totalforsvarsstyrke Værnsforskelle. Den nuværende værnepligtsuddannelse er principielt ens i de tre værn og uddannelsen er i alle tre værn tilrettelagt således, at den sigter mod opgaveløsninger i totalforsvarsregi. Der er imidlertid værnsspecifikke forskelle og indholdet af henholdsvis hærens, søværnets og flyvevåbnets basisuddannelse varierer således, at uddannelsen er tilpasset det enkelte værns særpræg. Fx indgår et sejladsmodul i søværnets basisuddannelse ligesom de værnepligtige erhverver sig forskellige kompetencer, der kan nyttiggøres i forskellige sammenhænge. Baggrunden for den forskelligartede uddannelse i de tre værn skal ses i sammenhæng med, at basisuddannelsen anvendes til at give den værnepligtige et grundlæggende kendskab til det enkelte værn og dets opgaver, herunder indsættelse i internationale operationer. Basisuddannelsen skal også give soldaterne et indblik i værnets identitet og kultur og særegne operationsvilkår. Det er vurderingen, at dette tilsikrer det bedst mulige grundlag for en bred rekruttering af personel til reaktionsstyrkeuddannelsen henholdsvis fastansættelse i de enkelte værn. Forskellighederne i uddannelsen vurderes ikke at have indflydelse på muligheden for anvendelse af den enkelte værnepligtige i totalforsvarssammenhæng. Totalforsvarsregisteret skal ikke anskues som en samlet 3

4 enhed, men derimod et register af enkeltindivider, der kan aktiveres individuelt i forhold til de kompetencer, der i den givne situation er behov for. Derfor giver værnsforskellene en større grad af fleksibilitet i relation til totalforsvarsregistret. Hovedparten af de værnepligtige, som indgår i totalforsvarsregistret, vil dog have modtaget hærens basisuddannelse og dermed en relativ ensartet uddannelse Forsvarets Dag Koncepten bag Forsvarets Dag Indkaldelse og rekruttering af værnepligtige gennemføres ved, at alle unge mænd indkaldes, og alle unge kvinder inviteres til Forsvarets Dag. Forsvarets Dag tjener flere formål, herunder at afklare, hvorvidt den enkelte er egnet til at aftjene værnepligt. Set fra forsvarets side giver Forsvarets Dag en god mulighed for at eksponere forsvaret som en moderne og troværdig arbejdsplads, som tilbyder attraktive, kompetencegivende uddannelser og endelig set fra de unges side, giver Forsvarets Dag mulighed for at afklare de muligheder, forsvaret kan tilbyde den enkelte. Forsvarets Dag har siden begyndelsen af 2006 afløst den tidligere session, men er mere end det, der traditionelt set betragtes som sessionsrekruttering. Baggrunden, filosofien og gennemførelsen er ændret radikalt og Forsvarets Dag handler om rekruttering i en bredere forstand eller med andre ord en sammensmeltning af værnepligtsbegrebet og rekrutteringsaspektet. Til Forsvarets Dag indkaldes alle unge mænd fra en bestemt årgang, og alle unge kvinder fra den samme årgang inviteres. Forsvarets Dag har i 2006 været medvirkende årsag til, at antallet af frivillige værnepligtige er øget og lodnummergrænsen er historisk lav (se tabel 1 og 2). Forsvarets Dag har samtidig været medvirkende til at øge søgningen til Forsvarets uddannelser. Tabel 1, Antal værnepligtige i perioden 2002 til 2006 samt antal frivillige: År Hæren Flyvevåbnet Søværnet I alt Antal aftaler Aftaler i % , , , , ,6 Tabel 2, Oversigt over lodnummergrænse i perioden 2001 til Generel lodnummergrænse År (tallene viser de numre der gav indkaldelse)

5 Forsvarets Dag gennemføres på fem faste rekrutteringscentre placeret på forsvarets eller Beredskabsstyrelsens etablissementer. Forsvarets Dag gennemføres på Flyvestation Aalborg, Beredskabscenter Herning, Bülows Kaserne i Fredericia samt Antvorskov og Høvelte Kaserner. Endvidere gennemføres Forsvarets Dag af et rejsehold på Almegårds Kaserne i Rønne to uger om året. Bemandingen på rekrutteringscentrene er ligeledes væsentligt ændret i forhold til den tidligere sessionsbehandling. På Forsvarets Dag lægges vægt på, at de unge møder forsvaret, og det gøres bedst gennem mødet med uniformeret personale. Der er således på rekrutteringscentrerne i alt fem medarbejdere i uniform, idet Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, hæren, søværnet og flyvevåbnet alle er repræsenteret. Derudover er der civile medarbejdere og lægefagligt personel, der har ansvar for helbredsundersøgelsen og selve sessionsafgørelsen. En væsentlig del af tiden på Forsvarets Dag anvendes til information og fokus på den enkelte unge. Dagen indledes med, at de unge igennem powerpoint-baseret materiale og forskellige film bliver præsenteret for de forskellige muligheder for at gennemføre værnepligt samt om forsvarets rolle i dagens samfund. De unge gennemfører ligeledes den skriftlige sessionsprøve. Derefter følger helbredsundersøgelse, sessionsafgørelsen om egnethed til aftjening af værnepligt herunder trækning af lodnummer, afsluttende med en individuel vejledning/samtale med en uniformeret medarbejder. Ventetiden i dette forløb benytter den unge i et informationsrum/opholdslokale, hvor der er en mindre udstilling, der sætter fokus på forsvaret, Redningsberedskabet og Hjemmeværnet. I lokalet er der ligeledes en internetcafé, hvor de unge bl.a. kan besøge forsvarets hjemmesider. Et væsentligt forhold i ventetiden, er også at de uniformerede medarbejdere, der ikke er beskæftiget med andre funktioner, er til stede i lokalet, hvor de taler med de unge og informerer om de muligheder der i forsvaret. Den afsluttende samtale kan føre til en aftale om værnepligtstjeneste eller en aftale om en afprøvning til en af forsvarets uddannelser. Den unge vil altså kunne forlade Forsvarets Dag med et bevis i hånden på, hvornår og hvor vedkommende skal indkaldes til aftjening af værnepligt. Der er til denne aftale knyttet en gensidig fortrydelsesret på 30 dage. Efter gennemgang af ovenstående program bliver de unge opfordret til at besvare et internetbaseret spørgeskema leveret af firmaet Epinion. Forsvarets Personeltjeneste har løbende gennem 2006 modtaget rapporter fra Epinion for at følge de unges evaluering af deres oplevelser omkring Forsvarets Dag. De unges tilbagemeldinger er særdeles positive, hvilket fremgår af de efterfølgende data: - 98 % af de unge har erklæret sig helt enig eller enig i udsagn om personalets imødekommenhed, engagement og den behandling de har fået % af de unge har erklæret sig helt enig eller enig i udsagn om de forskellige informationsmediers kvalitet % af de unge er meget positive (41 %) eller positive (54 %) over den måde dagen forløb på % af de unge giver udtryk for, at de er meget positivt overraskede over Forsvarets Dag og 41 % er positivt overraskede % af de unge siger, at deres indtryk af forsvaret er positivt eller meget positivt efter de har været på Forsvarets Dag. - På spørgsmålet om indtrykket af forsvaret er mere positivt eller mere negativt, end før man var på Forsvarets Dag, svarer 19 % meget mere positiv, 50 % mere positiv, 27 % nogenlunde det samme. Kun 3 % har et mere eller meget mere negativt indtryk. 5

6 Ovenstående er et udtryk for, at de unge oplever forsvaret som en moderne, seriøs og attraktiv virksomhed, der forbereder de unge til at træffe valg m.h.p. gennemførelse af værnepligt men også om eventuelle valg efter en gennemført værnepligt Kvinder og Forsvarets Dag Som tidligere beskrevet bliver unge kvinder inviteret til at besøge Forsvarets Dag. I 2006 sagde mere end kvinder ja til invitationen om at deltage i Forsvarets Dag. Dette svarer til ca. 4 % af de inviterede kvinder. Forsvarets Personeltjeneste har en forventning om, at antallet vil stige, efterhånden som kendskabet til Forsvarets Dag øges. Forsvarets Personeltjeneste målretter informationen om Forsvaret Dag til kvinder ved besøg på uddannelsesinstitutioner og uddannelsesmesser samt ved en eksponering af Forsvarets Dag i relevante medier. Endvidere bliver det materiale, der udsendes i forbindelse med invitationen til Forsvarets Dag, løbende revideret og tilpasset målgruppen. Som det er tilfældet med mænd, er det kun kvinder, der er erklæret egnet eller begrænset egnet, der har mulighed for at indgå aftale om tjeneste på værnepligtslignede vilkår. I 2005 var der i alt 178 kvinder, der indgik aftale om tjeneste på værnepligtslignede vilkår. Som det fremgår af tabel 3, blev der i 2006 rekrutteret et markant større antal kvinder til tjeneste på værnepligtslignede vilkår end i Tabel 3, Antal kvinder, der i 2006 indgik aftale om tjeneste på værnepligtslignede vilkår. Antal sagsbehandlede Antal egnede inkl. de begrænset Antal ueg- Antal kvinder, der har kvinder egnede nede indgået aftale Sammenfatning vedr. Forsvarets Dag. Sammenfattende kan Forsvarets Dag betegnes som en unik mulighed for at præsentere forsvaret. Dagen er de unges første møde med forsvaret som virksomhed og de unges tilbagemeldinger viser, at det har været en særdeles positiv oplevelse og det samtidig også vist sig at være en medvirkende årsag til en forbedring af rekrutteringen til de grundlæggende uddannelser. Det er også målsætningen, at de unge, der ikke bliver fundet egnet til værnepligtstjeneste og de unge, der efter et frinummer ikke vælger tjeneste i forsvaret, forlader Forsvarets Dag med en positiv og afklarende oplevelse. 3. BESVARELSE AF DELSPØRGSMÅL Efterfølgende besvares en række delspørgsmål, herunder de i opgaveformuleringen skitserede spørgsmål vedr. antallet af værnepligtige, uddannelsens indhold og uddannelsens længde Ordningens formål og relevans. 6

7 Som nævnt i rapportens redegørelse er den nuværende værnepligt i forsvaret omlagt, så den målrettes mod totalforsvaret. Værnepligten giver forsvaret en fleksibel og veluddannet kapacitet til indsættelse i rammen af totalforsvaret. Værnepligten vil derudover kunne danne grundlag for rekruttering til forsvaret for dem, som måtte ønske det, og vil i det hele bidrage til forsvarets forankring i det danske samfund. Værnepligten medvirker til at sikre den folkelige forankring og hjemsendte værnepligtige vil for en stor dels vedkommende være ambassadører for forsvaret, ligesom de i deres tjenestetid har været med til at udvikle og inspirere forsvaret. På grund af de mange værnepligtige, som går gennem forsvarets uddannelsessystem, bliver forsvaret præget af viden, holdninger og færdigheder, som de unge repræsenterer. Sammenfattende finder Forsvarskommandoen værnepligten relevant af flere grunde og værnepligten bør fastholdes Indholdet af uddannelsen. Som supplement til efterstående punkter henvises til underbilag 1 for beskrivelse af indholdet af basisuddannelsen i hæren, søværnet og flyvevåbnet Basisuddannelsen i hæren. Basisuddannelsen i hæren gennemføres i forskellige temamoduler, som bl.a. omfatter grundlæg-gende militæruddannelse, feltuddannelse, småstyrkers kamp og hjælp til den øvrige del af samfundet. Den militære grunduddannelse er afgørende for de øvrige moduler, således at soldaterne kan begå sig i et usikkert miljø, yde førstehjælp, betjene håndvåben samt anvende anden udrustning og materiel. Soldaterne lærer at samarbejde samt at kunne forstå og omsætte ordrer og signaler, så de kan løse opgaver i enhedsramme. Basisuddannelsen indeholder tillige et åbent hus arrangement og en introduktion til fredsstøttende operationer. Disse aktiviteter giver et indblik i hærens opgaveløsning, materielsammensætning og aktiviteter og bidrager tillige bl.a. til hvervning af soldater til reaktionsstyrkeuddannelsen. Hvervningen bliver understøttet af orienteringer om uddannelser i forsvaret. Der gennemføres tillige et arrangement for pårørende under uddannelsesforløbet. Basisuddannelsen afsluttes med en kontroløvelse, hvor samtlige totalforsvarskomponenter søges medinddraget. Øvelsen giver soldaten et billede af den ramme inden for hvilken, han/hun skal virke ved en evt. aktivering af Forsvarets Totalforsvarsstyrke. Der arbejdes fortsat med at få afstemt forventningerne til totalforsvarssoldatens uddannelsesniveau og totalforsvarskomponenternes uddannelsesstøtte. Hjemmeværnets støtte til gennemførelsen af kontroløvelserne har været uundværlig og i takt med at den regionale føringsstruktur opstilles forventes denne også inddraget i gennemførelsen af kontroløvelserne. Der gennemføres løbende en evaluering og optimering af basisuddannelsen med henblik på at opnå størst mulig uddannelseseffekt, begrænse antallet af teoretiske lektioner og for at opnå den rette balance i uddannelsen mellem totalforsvarsopgaverne og den militære træning. Uddannelsesenhederne skal i 9. uddannelsesuge indstille soldater til den grundlæggende sergent-uddannelse og senest i 12. uddannelsesuge tegne kontrakt med de soldater, der ønsker at gennemgå reaktionsstyrkeuddannelsen. Som nævnt vil ingen af de soldater, der fortsætter uddannelsen efter basisuddannelsen indgå i totalforsvarsregistret, hvilket efter Forsvarskommandoens opfattelse åbner for en grad af differentiering af uddannelsen i 4. måned af hærens basisuddannelse. De værnepligtige, der ikke skal fortsætte tjenesten i forsvaret efter basisuddannelsen, kan i 4. uddannelsesmåned i højere grad fokusere på totalforsvarsopgaverne. Støtten fra Politiet og Beredskabsstyrelsen kan således målrettes mod værnepligtige til totalforsvarsregistret. Derimod kan de militære krav til de soldater, som fortsætter i forsvaret efter 4. uddannelsesmåned, øges ved 7

8 at fokusere på opgaven som kommende sergentelev eller reaktionsstyrkesoldat. Det vurderes, at dette vil styrke de grundlæggende militære færdigheder og feltuddannelsen, som er forudsætningen for at løse de internationale opgaver, samt reducere frafaldet under den efterfølgende reaktionsstyrkeuddannelse. For at optimere uddannelsen vil Forsvarskommandoen tilpasse basisuddannelsens 4. måned så den i højere grad rettes mod soldatens efterfølgende tjeneste som enten sergentelev, reaktionsstyrkesoldat eller som en del af totalforsvarsstyrken. Det er Forsvarskommandoens anbefaling, at soldater, der måtte afgå i løbet af den 4. måned af basisuddannelsen uanset uddannelsesretning, skal indgå i Forsvarets Totalforsvarsstyrke. Ved Den Kongelige Livgarde indkaldes værnepligtige tre gange om året i henholdsvis august, december og april til otte måneders værnepligt, hvor der gennemføres en reduceret basisuddannelse herunder kontroløvelsen, ca. tre ugers vagtuddannelse og fire måneders vagttjeneste ved de kongelige slotte og palæer. Ved Hesteskadronen indkaldes værnepligtige to gange om året i henholdsvis februar og august til 12 måneders værnepligt. Der gennemføres indledningsvis tre måneder af hærens basisuddannelse, derefter tre måneders grundlæggende uddannelse i ridning og slutteligt seks måneders videregående uddannelse i ridning samt opvisningstræning. I den sidste del af uddannelsen gennemføres den resterende del af basisuddannelse, herunder kontroløvelsen. Gennemførelse af basisuddannelse ved særordningerne tjener til at bibringe soldaterne basale og nødvendige militære færdigheder og civile kompetencer, hvilket er hensigtsmæssigt af hensyn til den videre tjeneste som værnepligtig og af hensyn til en evt. efterfølgende reaktionsstyrkeuddannelse. På lige fod med hærens almindelige basisuddannelse hverves der til hærens reaktionsstyrkeuddannelse fra hærens særordninger Basisuddannelsen i søværnet. Generelt er basisuddannelsen i søværnet opdelt i et grundmodul, et totalforsvarsmodul og et sejladsmodulet. Grundmodulet indeholder ud over egentlige militære færdigheder også fag, som er nødvendige for, at den værnepligtige sikkerhedsmæssigt kan sejle med søværnets enheder. På totalforsvarsmodulet er de fag vægtet, som giver de værnepligtige kompetencer til at indgå i Forsvarets Totalforsvarsstyrke. På sejladsmodulet fortsættes den værnepligtiges sømandsmæssige uddannelse, herunder indsigt i arbejdet og livet om bord på søværnets skibe. Af hensyn til kapaciteten på søværnets sejlende enheder har det været nødvendigt at opdele de værnepligtige i to hold efter grundmodulet. Det er imidlertid mest hensigtsmæssigt, relevant og motiverende, at værnepligtsforløbet afsluttes med sejladsmodulet. Under totalforsvarsmodulet gennemfører de værnepligtige en havariuddannelse, hvorfor de sejlende enheder har større mulighed for at lade de værnepligtige indgå i det daglige arbejde, herunder i havari- og brandberedskabet. For at sikre den optimale sammenhæng i uddannelsen vil indkaldelse til søværnets basisuddannelse blive justeret fra fire gange til otte gange om året med ikrafttræden fra Hvert indkaldelseshold vil således kunne gennemføre uddannelsesmodulerne afsluttende med sejladsmodulet. Dette ændrer ikke ved det samlede antal værnepligtige indkaldt til søværnet. Værnepligtige til Kongeskibet Dannebrog gennemgår det sømilitære grundmodul, hvorefter de overgår til et særskilt uddannelsesforløb. Inden påmønstring modtager de funktionsuddannelse, der bl.a. omfatter speedbådsførerbevis, skibsrøgdykkeruddannelse, skibsvedligeholdelseskursus og et særligt introduktionsprogram Basisuddannelsen i flyvevåbnet. 8

9 Basisuddannelsen i flyvevåbnet indeholder i hovedtræk fagene tjenestekendskab, militær optræden, idræt, beskyttelsesuddannelse, førstehjælpsuddannelse, feltuddannelse, småstyrkers kamp og kommunikationsuddannelse. Uddannelsen omfatter også totalforsvarsuddannelse, herunder brand- og redningsuddannelse samt orientering om uddannelsesmuligheder i forsvaret. Uddannelsen har også til formål at give den værnepligtige et grundlæggende kendskab til flyvevåbnets identitet og opgaver, herunder internationale operationer, med henblik på at skabe grundlag for hvervning til videre uddannelse i flyvevåbnet Delkonklusioner vedr. uddannelsens indhold. Forsvarskommandoens finder, at uddannelsesindholdet i basisuddannelsen ved hæren, søværnet og flyvevåbnet generelt er hensigtsmæssigt og tjener til at opnå formålet med uddannelsen, herunder at give soldaterne de nødvendige færdigheder, for at de kan løse opgaver i rammen af Forsvarets Totalforsvarsstyrke. Uddannelsesindholdet ved særordningerne findes relevant, herunder findes gennemførelse af basisuddannelse ved særordningerne hensigtsmæssig og nødvendig. For at optimere uddannelsen vil Forsvarskommandoen tilpasse basisuddannelsens 4. måned så den i højere grad rettes mod soldatens efterfølgende tjeneste som enten sergentelev, reaktionsstyrkesoldat eller som en del af totalforsvarsstyrken. For at sikre den optimale sammenhæng i uddannelsen vil indkaldelse til søværnets basisuddannelse blive justeret fra fire gange til otte gange om året med ikrafttræden fra Uddannelsens længde. Basisuddannelsens længde er generelt fire måneder, undtaget herfor er værnepligtige indkaldt til særordningerne som beskrevet tidligere. Med den rådige uddannelsestid modtager den værnepligtige grundlæggende viden og færdigheder om de totalforsvarsopgaver, der skal løses i rammen af Forsvarets Totalforsvarsstyrke. Den militærfaglige uddannelse vurderes at være netop tilstrækkelig til at kunne løse disse opgaver. Basisuddannelsen kan af nogen opleves som intens, ligesom nogen oplever tidspres og fysisk træthed. Det er imidlertid Forsvarskommandoens opfattelse, at netop det høje aktivitetsniveau er motiverende for de værnepligtige. Det er Forsvarskommandoens anbefaling, at basisuddannelsens længde på fire måneder fast-holdes. Det er samtidig Forsvarskommandoens anbefaling, at uddannelsens længde ved særordningerne fastholdes Uddannelsens kvalitet Generelt. Værnepligten er i dette forlig omlagt således, at uddannelsen sætter de værnepligtige i stand til at løse en række totalforsvarsopgaver i rammen af Forsvarets Totalforsvarsstyrke. Hele eller dele af denne styrke kan aktiveres samtidigt afhængigt af den givne situation, m.h.p. at kunne bidrage til følgende opgaver inden for totalforsvarets samlede opgavespektrum: - Bevogtning af samfundsvigtige installationer. - Overvågning og trafik-/adgangskontrol. - Hjælp til redningsberedskabet, herunder rednings-/katastrofeindsats, brandbekæmpelse og miljøassistance. - Anden hjælp til Politiet, herunder evakuering af civile. - Støtte til hjemmeværnet, herunder afløsning eller supplement. 9

10 Det er Forsvarskommandoens vurdering, at indholdet i basisuddannelsen generelt er dækkende i forhold til de opgaver totalforsvaret forventes at skulle løse. Forsvarskommandoen arbejder løbende på at afstemme forventningerne til totalforsvarssoldatens uddannelsesniveau Vilkår for uddannelsens gennemførelse. Forsvarskommandoen arbejder løbende på at sikre de bedst mulige vilkår og rammer for gennemførelse af basisuddannelsen. Materiel og udstyr samt indkvarteringsforhold forbedres løbende, men der er fortsat områder af uddannelsen og rammerne herfor, som kan optimeres. Forsvaret i almindelighed og hæren i særdeleshed oplever for nærværende stor afgang blandt personalet, der bl.a. betyder, at der ikke rådes over det nødvendige antal instruktører i uddannelsesenhederne eller instruktører, der alle har den ønskede erfaring. Med henblik på at forbedre situationen, har forsvaret bl.a. iværksat tiltag til at øge antallet af elever på hærens grundlæggende sergentuddannelse. I efteråret 2006 startede således 20 ekstra sergenter på Hærens Sergentskole, og i 2007 overvejes det at oprette yderligere pladser. Herudover har hæren i år oprettet to ekstra oversergenthold for at få uddannet flere instruktører Belastning under uddannelsen. Det er som nævnt Forsvarskommandoens opfattelse, at uddannelsens indhold og længde er tilstrækkelig til at give soldaterne de nødvendige færdigheder, for at de kan løse opgaver i rammen af Forsvarets Totalforsvarsstyrke. Det er også opfattelsen, at de værnepligtige generelt ønsker øget aktivitet og feltuddannelse, men at de værnepligtige til tider kan opleve tidspres i forhold til den afsatte uddannelsestid. For at opnå en naturligt stigende belastning agter Forsvarskommandoen at styrke hærens basisuddannelse ved at tilføre tre ekstra øvelsesdøgn, hvor aktiviteterne kan afpasses døgnrytmen i et nedsat tempo. Denne styrkelse sammenholdt med øget vægt på den praktiske træning under basisuddannelsen og en stram belastningsstyring vurderes at forbedre soldaternes muligheder for at tilegne sig de nødvendige færdigheder samt reducere tidspresset Vurdering af støtten fra Politiet og Beredskabsstyrelsen. Støtte fra Politiet og Beredskabsstyrelsen er nødvendig i forbindelse med uddannelsesmodulet hjælp til den øvrige del af samfundet og til den afsluttende kontroløvelse under basisuddannelsen, hvor også hjemmeværnets deltagelse er nødvendig og værdifuld. Forsvarskommandoen noterer sig tilfredshed hos de operative kommandoer med aftalen indgået mellem Forsvarskommandoen og Rigspolitiet om støtte til basisuddannelsen. Forsvarskommandoen er i dialog med Politiet og Beredskabsstyrelsen m.h.p. løbende at optimere og justere støtten til værnepligtsuddannelsen Delkonklusion vedr. uddannelsens kvalitet. Forsvarskommandoen er opmærksom på en række forhold vedr. vilkårene for uddannelsens gennemførelse, der ikke er optimale. Forsvarskommandoen arbejder på at tilvejebringe det nødvendige antal instruktører og løbende at forbedre og modernisere uddannelsesfaciliteterne. For at opnå en naturligt stigende belastning vil Forsvarskommandoen styrke hærens basisuddannelse ved at tilføre tre ekstra øvelsesdøgn, hvor aktiviteterne kan afpasses døgnrytmen i et nedsat tempo. Aftalen mellem Forsvarskommandoen og Rigspolitiet om støtte til basisuddannelsen er tilfredsstillende og Forsvarskommandoen er i dialog med Politiet og Beredskabsstyrelsen m.h.p. løbende at optimere og justere støtten til værnepligtsuddannelsen. 10

11 3.5. Merit. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 362 af 20. maj 2005 om adgang m.v. til bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne anfører, at værnepligts-tjeneste sidestilles med erhvervsarbejde, hvis erhvervsarbejdet indgår i universitetets objektive kriterier til vurdering af ansøgere til kvote 2. Bekendtgørelsen har virkning for optagelse i Basisuddannelsen giver merit for uddannelse i førstehjælp. Uddannelsesbeviset til udvidet førstehjælp er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd. Der gives endvidere merit for brandbekæmpelse. Kursusbevis i elementær brandbekæmpelse er godkendt af Beredskabsstyrelsen. Søværnets værnepligtige uddannes i sejlads med motorbåde. Elever, der består prøven, modtager et uddannelsesbevis, der efterfølgende kan konverteres til et Bevis for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 m. (Speedbådskørekort). Endvidere gennemgår søværnets værnepligtige en uddannelse som skibsrøgdykker. Uddannelsen er certificeret af Søfartsstyrelsen og efter bestået prøve udleveres et gyldigt certifikat iht. STCW1-konventionen der kan anvendes ved job indenfor den civile skibsfart. Uddannelsesenhederne udleverer et uddannelsesbevis/diplom til de værnepligtige efter afsluttet basisuddannelse. Dette uddannelsesbevis/diplom er ikke direkte meritgivende, men kan bl.a. understøtte de værnepligtiges muligheder i relation til jobsøgning i det civile erhvervsliv. Derudover forbereder en del af fagene den værnepligtige til en samfundsmæssig indsats og i basisuddannelsen indgår også elementer af personlighedsudviklende karakter, som kan gøre den værnepligtige bedre rustet til at møde samfundets krav. Herunder videreudvikles den værnepligtiges modenhed, omhyggelighed, evne til at tage ansvar og forståelse for samarbejde Antallet af værnepligtige Forsvarets Totalforsvarsstyrkes behov. Som nævnt styrkes totalforsvaret ved, at der etableres en totalforsvarsstyrke på ca soldater, som har gennemgået en relevant uddannelse af ca. 700 timers varighed på fire måneder. Under hensyntagen til frafald under basisuddannelsen, rekruttering til reaktionsstyrkeuddannelse og sergentuddannelse samt en vis usikkerhed vedrørende antallet af personer, som i kraft af deres civile arbejde allerede er eller bliver tilknyttet det statslige redningsberedskab m.v. 2, forventes der fra 2006 og fremover at tilgå ca menige årligt til totalforsvarsregistret således: Tilgang ca ca ca ca Afgang ca I registret ca ca ca ca Forsvarets behov. Udover at dække behovet til totalforsvarsregistret skal værnepligtsordningen uddanne og rekruttere et varierende antal soldater til forsvarets reaktionsstyrker, internationale operationer og øvrige uddannelser. Det er Forsvarskommandoens vurdering, at det nuværende antal værnepligtige i hovedsagen kan dække hærens, 1 STCW: Standards of Training, Certification & Watchkeeping, vedtaget af International Maritime Organization (IMO) under FN. 2 Disse personer forventes ikke at blive optaget i Totalforsvarsregistret. 11

12 søværnets og flyvevåbnets behov. Sidstnævnte forudsætter imidlertid, at et rekrutteringsniveau på 20 % kan opretholdes 3, hvilket behandles under pkt Det er imidlertid erkendt, at personelbehovet til især den stående reaktionsstyrke i hæren i opbygningsfasen ikke alene kan tilvejebringes via værnepligtsordningen. Da rekruttering fra værnepligten er variabel, er der iværksat supplerende rekrutterings- og uddannelsestiltag, som skal tilsikre øget tempo i opbygningen af den stående reaktionsstyrke i hæren. Når opbygningsfasen er tilendebragt, og strukturen herefter skal vedligeholdes, er det intentionen og vurderingen, at personelbehovet primært inddækkes via rekruttering fra værnepligten. Tilsvarende kan det konstateres, at det ikke er muligt at dække rekrutteringsbehovet inden for en række fagspecialer alene gennem værnepligten Særordningerne. Generelt er det Forsvarskommandoens vurdering, at antallet af værnepligtige ved særordningerne (Den Kongelige Livgarde, Hesteskadronen og Kongeskibet Dannebrog) kan dække behovet i relation til forsvarets forpligtelser over for Kongehuset Delkonklusion vedr. antallet af værnepligtige. Det er Forsvarskommandoens opfattelse, at antallet af værnepligtige generelt vil kunne dække behovet ved Forsvarets Totalforsvarsstyrke og forsvarets behov vedr. uddannelse og rekruttering af soldater til forsvarets reaktionsstyrker, internationale operationer og øvrige uddannelser, herunder behovet i relation til forsvarets forpligtelser over for Kongehuset. Da rekruttering fra værnepligten er variabel, kan værnepligten alene dog ikke dække behovet rekrutteringsbehovet inden for en række fagspecialer, ligesom opbygning af især den stående reaktionsstyrke i hæren i opbygningsfasen må suppleres af ekstra rekrutterings- og uddannelsestiltag Rekruttering Værnepligten som rekrutteringsgrundlag. Gennem Forsvarets Dag har forsvaret og Beredskabsstyrelsen mulighed for hvert år at indkalde en årgang af unge mænd (for tiden ca ) og invitere unge kvinder fra samme årgang. Det første års erfaring med Forsvarets Dag viser, at den reelle frivillighed til at aftjene værnepligt er stigende. Som det fremgår af underbilag 2, er det lykkedes at rekruttere mere end de skitserede 20 %, der var opstillet som målsætning for at kunne dække det strukturelle behov. Det skal tilmed bemærkes, at en stor del af de værnepligtige, der ønsker at tegne kontrakt, netop beslutter sig under basisuddannelsen. Som nævnt vurderer Forsvarskommandoen, at der på sigt kan rekrutteres det nødvendige antal personel med de rette kvalifikationer fra værnepligten, dog er det ikke muligt at dække behovet inden for en række fagspecialer alene gennem værnepligten. Forholdet forstærkes af, at det ikke længere er muligt at indkalde værnepligtige på baggrund af deres civile uddannelser/kompetencer. Det er derfor fortsat nødvendigt at gennemføre en række supplerende tiltag, herunder uddannelser til især faglige specialer. Rekrutteringsindsatsen er imidlertid styrket væsentligt, hvilket allerede viser sig ved en forøgelse af ansøgninger til bl.a. faglige uddannelser Rekrutteringsstrategi i f.t. reaktionsstyrkeuddannelsen. 3 Baggrunden for de 20 % er affødt af en forudsætning om, at 2. Brigade principielt skal opstille et bidrag på 775 soldater hvert halve år bestående af 175 fastansatte soldater og 600 soldater, der har gennemført en reaktionsstyrkeuddannelse og efterfølgende udsendes i en mission. Herved opstår behovet for at hverve sammenlagt ca soldater årligt svarende til ca. 20 % af hærens samlede antal værnepligtige, der jf. forligsteksten er på ca som planlægningsgrundlag. 12

13 Forsvarets Personeltjeneste har udarbejdet en rekrutteringsstrategi, som har til formål at markedsføre forsvaret som uddannelsessted, hvor deltagelse i internationale operationer er en del af hverdagen. Strategien består af en palet af rekrutteringsaktiviteter, hvoraf et antal er rettet mod værnepligtige og deres pårørende. På hærens reaktionsstyrkeuddannelse Hold juni 2005 var afgangen under uddannelsen på 33 %, på Hold december 2005 var afgangen 22 % og på Hold juni 2006 er afgangen p.t. 18 %. Afgangsundersøgelser blandt soldater, der påbegyndte hærens reaktionsstyrkeuddannelse i juni 2006 viser, at frafaldet på reaktionsstyrkeuddannelsen ikke skyldes manglende information om international tjeneste eller om uddannelsesmulighederne i forsvaret. Hovedårsagerne til afgang under uddannelsen anføres i stedet som værende forhold, som forsvaret ikke direkte har indflydelse på, herunder tilbud om nyt job og manglende opbakning fra de pårørende. Udover rekruttering og information er en række supplerende tiltag iværksat, herunder tilbud om kontrakt i en tidlig fase og undersøgelser om at forenkle kontraktformerne, således personellet får en større vished og overblik over kontrakt- og ansættelsesforhold Delkonklusioner vedr. rekruttering. Forsvarskommandoen vurderer, at der på sigt kan rekrutteres det nødvendige personel med de rette kvalifikationer fra værnepligten, herunder konstateres det, at det er lykkedes at rekruttere mere end 20 %, der var opstillet som målsætning for at kunne dække det strukturelle behov. Det er ikke muligt at dække behovet inden for en række fagspecialer alene gennem værnepligten, hvilket nødvendiggør supplerende tiltag. Sammenholdt med den reducerede afgangsprocent under hærens reaktionsstyrkeuddannelse er det Forsvarskommandoens opfattelse, at informationen rettet mod de værnepligtige og deres familier under basisuddannelsen er hensigtsmæssig Fordelingsordningen. Forsvarskommandoen har erkendt en række uhensigtsmæssigheder relateret til fordelingen af de værnepligtige. En stor del af de værnepligtige har indgået aftale om frivillig aftjening af værne-pligt, hvilket betyder, at den enkelte har indflydelse på, hvor og hvornår han/hun ønsker at gennemføre værnepligtstjenesten. Det kan konstateres, at visse tjenestesteder er mere attraktive for de værnepligtige end andre, hvilket kan medføre ventetid for at aftjene værnepligt. Forsvarskommandoen undersøger for nærværende mulighederne for at undgå skævhed mellem tjenestesteder i forhold til popularitet blandt de unge, mulighederne for at imødegå en kvalitativ forskel mellem forårs- og efterårsindkaldelserne og endelig mulighederne for at sikre, at indtaget af værnepligtige fordeles jævnt over hele året Indkaldelsesterminer. Sammenfald mellem uddannelser i det civile uddannelsessystem og værnepligtstjenesten kan medføre, at visse værnepligtige må udsætte værnepligtstjenesten, hvilket er uhensigtsmæssigt for både de værnepligtige og for forsvaret. Det er dog Forsvarskommandoens opfattelse, at problemet ikke har samme dimensioner som under den tidligere værnepligtsordning. Generelt har indkaldelsesterminerne en direkte relation til den normale cyklus for reaktionsstyrkeuddannelse og efterfølgende udsendelse i internationale missioner. For søværnets vedkommende har indkaldelsesterminerne dertil sammenhæng med indsættelse af sejlende enheder i opgaver i Nordatlanten, hvor de værnepligtige gennemfører sejladsmodulet. Rotation mellem de enkelte værnepligtshold ombord er af ressourcemæs- 13

14 sige årsager sammenfaldende med de rutinemæssige personeludskiftninger i Nordatlanten. Dette sikrer også, at enhederne kan tilbringe så meget tid på havet i operationsområdet som muligt. Med baggrund i de skitserede hensyn til bl.a. den normale cyklus for reaktionsstyrkeuddannelse og efterfølgende udsendelse i internationale missioner er det Forsvarskommandoens umiddelbare anbefaling, at fastholde de nuværende generelle indkaldelsesterminer. Forsvarskommandoen undersøger imidlertid indkaldelsesterminerne sammenholdt med opstartstidspunkterne i det civile uddannelsessystem m.h.p. at vurdere behovet og muligheden for at foretage mindre justeringer af de nuværende indkaldelsesterminer Kvinder på værnepligtslignende vilkår. Der er ved uddannelsesenhederne generelt positive erfaringer med kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår. Det suppleres af tilsvarende generelle positive tilkendegivelser fra kvinderne selv. I 2005 blev der indkaldt 170 kvinder på værnepligtslignende vilkår, hvoraf 28 afgik i løbet af uddannelsen. I 2006 blev der indkaldt 197 kvinder, hvoraf 30 afgik. På baggrund af de afgangsinterviews, der foretages med hver enkelt kvinde på værnepligtslignende vilkår, der afgår under uddannelsen, kan det konstateres, at de to største faktorer for afgang er helbred og motivation. Helbredsmæssigt vurderes det fortsat at være de fysiologiske forskelle, der er årsagen, hvilket giver sig udslag i bl.a. belastningsskader. Manglende motivation kan relatere sig til det fysiske niveau, men vurderes i lige så høj grad at knytte sig til en erkendelse af, at tjeneste i forsvaret alligevel ikke var det rette for vedkommende. For at mindske afgangen under uddannelsen vil Forsvarskommandoen øge informationen til de unge kvinder om vilkårene under tjeneste i forsvaret og basisuddannelsens indhold. Der skal lægges vægt på de fysiske krav og den træningstilstand og kondition, der forventes af den enkelte Sundheds- og idrætsforhold. Efterfølgende behandles emnerne efterkassationer, sundhedstilstand, kontakten til sundhedssystemet under værnepligten forhold omkring sessionsbehandlingen med afsæt i undersøgelser foretaget af Forsvarets Sundhedstjeneste Efterkassationer. Den samlede efterkassationsprocent var i 2005 på 7,9 % og i 2006 på 9 %. Den nye basisuddannelse afviger ikke væsentligt fra den tidligere værnepligtsordning hvad angår efterkassationer. De største grupper af efterkasserede er 4 : - Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv: 40 % - Læsioner, og andre ydre påvirkninger: 25 % - Sygdomme i fordøjelsesorganer: 2 % - Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser: 24 % - Faktorer af betydning for sundhedstilstand: 9 % - Andre diagnoser: 13 % 4 Det skal bemærkes, at flere soldater er blevet kasseret med flere diagnoser, hvorfor summen overstiger 100 %. 14

15 Det bør nævnes, at der ved uddannelsesenhederne er stor fokus på belastningsstyring, således at soldaterne gradvist tilvænnes vilkårene. Det er bl.a. anvist i enhedernes uddannelsesdirektiver, at idræt gennem styrkeog kredsløbstræning gradvist, og afstemt med uddannelsens indhold, skal opbygge soldaternes træningstilstand, så de får de bedst mulige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen uden belastningsskader. Det er også indskærpet overfor uddannelsesplanlæggerne, at der skal tages hensyn til behovet for restitution og belastningsgrad, således at aktiviteter med høj belastning efterfølges af aktiviteter med lav belastning Sundhedstilstanden. Vedr. sundhedstilstanden kan det konstateres, at konditionen ved de værnepligtige forbedres og at de værnepligtige får en større muskelmasse og mindre fedtmasse i kraft af den fysiske træning og tjeneste under basisuddannelsen. Forsvarets Sundhedstjeneste har fokus på emnet og indsamler data og yderligere informationer om den fysiske udvikling af de værnepligtige med det sigte at følge den fysiske belastning og optimere den fysiske træning Kontakten til sundhedssystemet. Vedr. kontakten til sundhedssystemet er der ved at blive implementeret en elektronisk patientjournal, hvilket betyder at de værnepligtiges kontakt til infirmerierne kan dokumenteres på en kvalitativ bedre måde, end tilfældet er i dag, hvor patientdata vedrørende henvendelser lægges i den enkeltes helbredspose, og hvor der kun registreres henvendelsesdiagnoser. Det er ikke opfattelsen, at henvendelsesmønstret til infirmerierne har ændret sig markant efter indførelse af den nye værnepligtsordning, men dataindsamlingen vil fremadrettet kunne bruges til at registrere ændringer Sessionsbehandling. På Forsvarets Dag gennemføres som tidligere beskrevet en sessionsbehandling af de unge, hvor de bliver testet med hensyn til kundskaber, helbredsundersøgt og afhængig af om vedkommende er egnet eller uegnet, trækkes lodnummer. Sessionslægerne ved de enkelte rekrutteringscentre anvender som tidligere de retningslinier, som er fastsat i Sessionsbedømmelse af Værnepligtige med henblik på en så korrekt bedømmelse af den enkelte værnepligtiges helbredstilstand som overhovedet mulig. For at opnå en bedre og mere ens helbredsbedømmelse er der ved de fem rekrutteringscentre indført en række tiltag, der efterfølgende beskrives. Helbredsposen til de værnepligtige, der afvises på mødedagen, bliver tilsendt Forsvarets Personeltjeneste, som herefter fordeler helbredsposerne til de rekrutteringscentre, der foretog den indledende helbredsundersøgelse på Forsvarets Dag. Dette giver mulighed for at sammenligne de to helbredsundersøgelser for at opnå et bedre erfaringsgrundlag til gavn for både de værnepligtige og Forsvarets Sundhedstjeneste. Tre måneder før mødedagen udsender Forsvarets Personeltjeneste endvidere et velkomstbrev til den enkelte værnepligtige. Brevet indeholder bl.a. et træningsprogram, som den værnepligtige anbefales at følge for at forbedre sin træningstilstand op til indkaldelsesdagen. Forsvarets Personeltjeneste arbejder løbende på at opdatere og forbedre dette træningsprogram, for herigennem at bibringe den værnepligtige en bedre forståelse for vigtigheden af at være i god fysisk form på indkaldelsestidspunktet. Dette vil kunne medvirke til at nedbringe antallet af værnepligtige, der dels afvises på mødedagen, og dels hjemsendes i forbindelse med uddannelsesforløbet, med eks. belastningsskader. En arbejdsgruppe under Forsvarets Personeltjeneste er for øjeblikket i færd med at færdiggøre en rapport vedr. forslag til en bedring af forholdene for værnepligtige, som kommer for en bedømmelseskommission, under basisuddannelsen. 15

16 En arbejdsgruppe nedsættes primo 2007 med det formål at justere Sessionsbedømmelse af Værnepligtige, således helbredskravene bedre modsvarer vilkårene i den kortere værnepligt og det forhold, at beredskabsperioden er kortere end under den tidligere værnepligtsordning. Hensigten er også at reducere den andel af de sessionsbehandlede, der erklæres uegnede eller begrænset egnede til værnepligtstjeneste. For at opnå dette, er det dog ikke hensigten at slække på de krav, der vedrører evnen til at tåle den fysiske belastning forbundet med værnepligtsuddannelsen Delkonklusion vedr. sundheds- og idrætsforhold. På baggrund af den rådige empiri er det sammenfattende Forsvarskommandoens vurdering, at den nye basisuddannelse ikke adskiller sig væsentligt fra den tidligere værnepligtsordning hvad angår efterkassationer eller henvendelser til infirmeriet. Det er Forsvarskommandoens vurdering, at indførelse af Forsvarets Dag, herunder gennemførelse af individuelle samtaler med den enkelte og orientering om de fysiske krav værnepligtstjeneste stiller samt en systematisk udnyttelse af erfaringer vedr. helbredsundersøgelser, vil føre til at antallet af efterkassationer vil falde De værnepligtiges syn på værnepligten Baggrund. Forsvarsakademiet har siden indførelse af den nye basisuddannelse gennemført spørgeskemaevaluering (videreudvikling af de tidligere holdningsmålingsskemaer) af de værnepligtiges opfattelse af basisuddannelsen som grundlag for evt. justeringer. Undersøgelserne giver mulighed for at identificere udviklingen over de forskellige holds basisuddannelse, ligesom materialet for hærens vedkommende giver mulighed for at sammenligne med den tidligere værnepligtsordning. For flere detaljer henvises til underbilag 3, som er et uddrag af undersøgelserne foretaget af Forsvarsakademiet Resultater. Generelt er resultaterne positive og relativt ens for de tre værn. For emnerne omgangsformer, virksomhedskultur og pædagogiske principper er målingerne meget positive. Værnepligtige under den nye basisuddannelse er generelt ligeså positive og på flere områder mere positive end under den tidligere værnepligtsordning. Dertil konstateres en positiv udvikling i løbet af uddannelsesholdene, hvilket indikerer, at uddannelsesenhederne drager nytte af de opnåede erfaringer. De værnepligtige menige har i alle tre værn et positivt syn på deres arbejdsmæssige fællesskab og deres nærmeste foresatte. For hærens vedkommende ses et dyk fra første til andet indkaldelseshold og derefter fremgang for de efterfølgende hold. Sammenligning med evalueringsresultater fra den tidligere værnepligtsuddannelse i hæren i årene viser, at fire-måneders værnepligtiges syn på det arbejdsmæssige fællesskab og nærmeste foresatte er på samme niveau. Værnepligtige under hærens basisuddannelse har et markant mere positivt syn på ledelse og styring end under den tidligere grunduddannelse i hæren, ligesom udviklingen fra Hold 1 til 4 har været markant positiv. For søværnet og flyvevåbnets vedkommende ses en del spredning i de værnepligtiges syn på de forskellige områder af ledelse og styring. Der ses her behov for bedre kommunikation med de værnepligtige, som dog 16