ÅRSMØDE 16 - mundtlig beretning

Transkript

1 ÅRSMØDE 16 - mundtlig beretning

2 LANDSKREDS LÆRERSTUDERENDES Årsmøde mundtlig beretning er udgivet af Lærerstuderendes Landskreds Vandkunsten 3, København K Telefon: E-post: ll@llnet.dk Web: Sats, billedbehandling og layout: Simplicity Design Billede, grafik: Simplicity Design

3 Indholdsfortegnelse Velkommen 4 Samarbejde 5 Den gode fortælling 6 Feedback 7 Organisationen 9 Det talte ord gælder Det er udelukkende den skriftlige beretning der godkendes under afstemning om bestyrelsens beretning 3

4 Velkommen Kære medstuderende og samarbejdspartnere. Jeg er glad og stolt over at kunne byde velkommen her i Jelling til Lærerstuderendes Landskreds årsmøde. I år er et jubilæumsår. I år det 25 år siden, at vi blev en del af Danmarks Lærerforening. Et medlem af hovedstyrelsen har fortalt mig at før i tiden samlede lærerstuderende sig i et kælderlokale og betragtede sig selv som en slags guerillahær. Jeg tror, at det er godt, at vi er kommet op i lyset og er blevet aktive medspillere i udformningen af vores uddannelse. Årsmødet er vores højeste og vigtigste organ. Det er her koncentraterne af diskussioner om vores uddannelse og organisation rundt om på de forskellige uddannelsessteder, i klubberne, på klubseminarer, i bestyrelsen og i krogene skal stå sin prøve. Det er vigtigt, at vi i løbet af weekenden husker hinanden på, hvorfor vi er her. Hvorfor vi bruger en weekend på at vende og dreje vores uddannelse og vores organisation. Jeg ved at alle her - uanset om det er første, andet eller tredje besøg - eller måske endda det sidste, i hvert fald som lærerstuderende - er her fordi, at vi vil både vores fællesskab og læreruddannelsen det bedste. Sidste år blev det fremhævet at både vi, i Lærerstuderendes Landskreds, og læreruddannelsen som sådan, blev omtalt som nye. Med 25 år på bagen og med en læreruddannelse, hvis børnesygdomme efterhånden er blevet grundigt belyst, er det på tide at kaste et nyt blik på virkeligheden - ikke som et nyt nu, men som vores nu. I løbet af de næste dage skal vi tale os frem til både diagnose og behandling. Det nye LL og den nye læreruddannelse skal skæres til, så vi kan blive bedre sammen og sammen være medskabere af en stærk læreruddannelse. 4

5 Samarbejde Vi har stærke holdninger til vores uddannelse og politikken bag, men vi er ikke de eneste. Det sidste år har uddannelsespolitikken slået revner under os. Regeringens nedskæringer på hele uddannelsesområdet har ført os og vores venner sammen i Uddannelsesalliancen. Under denne paraply samledes op til utilfredse mennesker på gaderne i København og Aarhus, mennesker fra hele landet. Samarbejdet blev båret af Elev- og Studenterbevægelsen. Jeg vil gerne sende en tak til organisationerne vi kender fra ESB og alle de nye samarbejdspartnere. Samarbejdet har været inspirerende og givende, og arbejdet fortsætter i det næste år. Politikerne har gjort andre krumspring. I forlængelse af offentliggørelsen af en længe ventet rapport om udgifter til uddannelserne i Danmark, blev arbejdet med en revision af bevillingssystemet offentliggjort. I mange år har vi haft et godt samarbejde med vores søsterorganisationer i MVU-netværket. Vi har haft uenigheder undervejs, men selv under disse har vi kunnet fastholde den gode tone og det konstruktive samarbejde. Vi har sågar været så tilfredse, at vi i starten af året besluttede at sætte mødekadencen op til det dobbelte. Samarbejdet har været grobund for vores fælles høringssvar om fremtidens bevillingssystem. I tæt samarbejde, samlede vi, sammen med FTF, repræsentanter for vores undervisere, ledere og fagforeninger til en drøftelse af vore syn på taxametersystemets fejl og fordele. En drøftelse, som siden har været fælles udgangspunkt for fortsat samarbejde med vores kolleger på universiteterne, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Magisterforening (vores undervisere), UCDK (vores rektorer, ledere og bestyrelsesformænds interesseorganisation), FTF og mange andre. Arbejdet vil fortsætte det næste LL-år ud, og vi vil være med hele vejen. Tak til de nævnte og glemte, som er med på turen. Den første opgave, som lå på bordet, da jeg trådte ned her fra talerstolen for et år siden, var revideringen af læreruddannelsens bekendtgørelse. Det er vigtigt at bemærke rækkefølgen på ordene. Vores uddannelse skal ikke ejes af en bekendtgørelse, men læreruddannelsen, og dermed os, skal tage ejerskab over den. Vi skal boltre os som fisk i nettet. Men boltre os skal vi. I forbindelse med arbejdet med revideringen blev jeg oprigtigt begejstret over den åbenhed, som folketingets partier udviste. Alle partier i forligskredsen udviste interesse for vores synspunkter, alle modtog os på Christiansborg, nogle flere gange end andre, og da det endelige resultat forelå, var vores mærke sat. Vi havde flere ideer, end 5

6 der kunne blive plads til, men der blev lyttet, og vi har været med til at lægge skinnerne for arbejdet med læreruddannelsen frem mod den store evaluering i Hermed vil jeg gerne sende en tak til ordførere, som har lyttet og været til at rokke det seneste år. Samtidig må jeg indrømme, at havde jeg haft lidt mere hård hud og lidt spidsere albuer, havde vi, i bestyrelsen samlet set haft lidt flere år på bagen, var mærket måske blevet større. Det for at minde os om, hvad kontinuitet, sammenhæng og erfaring betyder. Danmarks Lærerforening Hvad der forhåbentligt ikke er løbet noget øre forbi, er, at denne del af beretningen er taksigelsesdelen, og derfor vil jeg, inden jeg vender mig mod i morgen, sige tak til Danmarks Lærerforening. Tak fordi vi har måttet være med ombord i 25 år. I den alder havde mine gamle for længst smidt mig ud. Men jeg føler på ingen måde, at vi er på vej i hver sin retning, snarere det modsatte. Så sent som i tirsdags blev jeg mindet om, at vi skal følge op på fælles drøftelser om læreruddannelses praktik, og i sidste uge sad vi med til bords da DLF havde inviteret til første møde, blandt en bred kreds af interessenter, med ønsket om at sikre bedre overgang fra studie- til arbejdsliv. Også i forbindelse med revideringen af vores bekendtgørelse havde vi et stærkt og gensidigt inspirerende samarbejde. Jeg tror på, at vi fremover vil blive bedre til at bestemme og løse fælles udfordringer. På klubseminaret i forrige uge hørte vi om et af de spirende lokale samarbejder mellem LL-klubber og kredsene. Dette samarbejde er blomstret flere steder i landet, og vi glæder os til at se flere knopskydninger i det kommende år. Hvis der er en ting, der er sikker, så er det, at både folkeskolen og læreruddannelsen står overfor lokale udfordringer. Begge er centralt styret med et vist lokalt spillerum. Fra skolerne har vi hørt om store forskelle i muligheder for rekruttering af læreruddannede lærere, vi har hørt om store forskelle i kommunernes syn på lærernes arbejdsvilkår, og på læreruddannelserne har vi set en række forskelle i udmøntninger af læreruddannelsens fleksible rammer. Fiskene spræller ikke ens i alle vande. Derfor er det lokale samarbejde mellem kreds og klub fortsat vigtig. Konkret hørte vi, at de lokale kredse har indflydelse på, hvordan vores praktiklæreres arbejdsforhold bliver rammesat. Her er det vigtigt, at vores klubber kan give deres besyv med, så aftalerne både gavner lærerne og os studerende. Til fordel for hele foreningen. Vi har alle sammen mødt engagerede lærere på vores besøg i praksis, men vi har også alle sammen enten selv oplevet, eller hørt om studerende, 6

7 7

8 som har mødt lærere, som ikke har haft hverken overskud eller afsat tid til opgaven. Og tid er en nødvendighed for at sikre ordentlig vejledning, feedback og inspiration. Det siger sig selv, og især i disse tider er det nødvendigt at stå fast på lærernes ret til rimelige rammer omkring deres arbejde. Feedback Nødvendigheden af samarbejde om lokale udmøntninger af centrale aftaler vil blive aktuelt i løbet af det kommende år. Sidste vinter kunne vi i pressen læse om alt for ringe feedback på flere uddannelser. I kølvandet på pressehistorierne aftalte MVU-organisationerne, UCDK og DM, at vi sammen ville give et bud på, hvordan feedbacken bliver styrket på professionshøjskolerne. Samtidig blev vi enige om, at vi ikke kunne diktere ændringer på udbudsniveau. Derfor blev vi enige om at kigge på rammerne. På at se på, hvordan vi kunne sprælle bedst. Arbejdet har siden taget udgangspunkt i gode eksempler fra vores dagligdag og i en teknologi, vi alle har mødt i vores studieordninger. Studieaktivitetsmodellen vil, om alt går vel, blive udgangspunktet for en revitalisering af feedbacken i undervisningen. Vi er ved at udvikle en ramme for, hvordan studieaktivitetsmodellen kan komme tættere på både undervisere og studerendes hverdag og dermed på, hvordan en styringsmekanisme kan bruges konstruktivt på både ledelses- og studenterniveau. Samtidig er det aftalt, at implementeringen ikke skal dikteres, men lægges ud lokalt, hvor vores klubber kender undervisere og lokale forhold og dermed har et langt stærkere udgangspunkt for at udvælge og indarbejde det lokalt brugbare fra inspirationsmaterialet. 8

9 Organisationen Sidste år var kvalitet det helt store buzzword. Kvaliteten er under pres. For fem år siden, til vores sidste jubilæum, var antallet af udbud hot. Det er i den grad under pres i dag. Eksemplet med arbejde for bedre feedback viser, at der er muligheder for forbedringer, selvom nettet strammes. Det viser, at den lokale forankring og vores store viden om rammer er nødvendige for, at læreruddannelsen kan navigeres nogenlunde tørskoet til næste havn. Det viser, at vi som samlet organisation, at sammenhold mellem lærerstuderende, at viljen til god uddannelse under trænge kår har sin berettigelse. Lærerstuderendes Landskreds er ikke mere end summen af de udtalte meninger. Derfor har det været en stor fornøjelse at se aktive deltagere på vores klubseminarer diskutere vedtægter og vores politikker til sent ud på natten. Derfor har det været en stor fornøjelse for mig at tale med klubber om deres arbejde. Jeg er glad for at være inviteret med til møder og arrangementer i klubberne. En stor del af min energi henter jeg på disse besøg. Vi kan kun være stærke, hvis alle led i organisationen bliver bragt i spil og hvis viden og ideer flyder mellem aktive, klubber og bestyrelse, og hvis vi sikrer, at vores aktive ikke brænder ud. Den kontinuitet og sammenhæng skal sikre, at vores indflydelse vokser og at viden ikke går tabt. 9

10 Koppen er halvt fuld, men to dråber malurt har sneget sig i. Vi har oplevet en stor tilbagegang af medlemmer. Uden medlemmer mister vi vores legitimitet, og vi mister vores mulighed for at lave oktoberkursus, sociale arrangementer og faglige oplæg på uddannelserne. Det bliver vi nødt til tage alvorligt. Jeg håber, at vi ved at være her i dag og i denne weekend giver hinanden håndslag på, at vi gennem vores engagement og en målrettet indsats har vendt bøtten, når vi mødes om et år igen. I både forretningsudvalg og bestyrelse har vi oplevet, at aktive er faldet fra. Dels af personlige årsager, men også fordi balancen mellem arbejde i LL og indsatsen på uddannelsen ikke er gået op. Det har gjort, at vi ikke er nået i mål med alt, det vi ønskede, da vi indledte arbejdet. Det har samtidig betydet, at vi har gjort en række erfaringer, som vil kvalificere vores arbejde og indsatser fremover. Bestyrelsen har ikke levet op til forventningerne. Til gengæld oplever jeg flere aktive klubber med noget på hjerte. Flere klubber, med flere aktive, som tager del i debatter i organisationen, og som bidrager konstruktivt og kritisk på deres uddannelsessteder. Det skal vi tage vare på. Vi skal huske, hvorfor vi er her. Vi skal være gode til at hjælpe hinanden. Læreruddannelsen får kun det bedste, hvis vi er i optimal form. Ikke hvis vi stresser og går ned, men når vi kæmper og bliver ved. Politikere, rektorer og uddannelsesledere kan klare sig uden vores perspektiv. Men godt nok er ikke godt nok, når vi vil det bedste. Derfor skal vi huske, hvorfor vi er her i denne weekend. Vi skal huske, at vi vil noget med vores uddannelse. Vi skal huske, at vores uddannelse er mere end et studie. Og vi skal huske, at det mere, blandt andet er, når vi er stærke sammen på tværs af landet og organisationen. Og især når vi også husker, hvorfor vi var her, når vi er taget hjem på søndag. Hvis I alene sætter jeres lid til mine diplomatiske evner. Hvis jeg alene sætter min lid til jeres gennemslagskraft, er det som at sætte sin lid til en brumbasse mellem langstilkede roser. Vi kan kun flyve. Vi når kun op til nektaren, forbi alle tornene, hvis vi sammen tror på og kæmper for det. Jeg glæder mig til en weekend med jer alle sammen, med ord og debatter og udklædninger. Tak for ordet. 10

11 11

12