UNIVERSITETSUDDANNELSER

Transkript

1 UNIVERSITETSUDDANNELSER STATUS PÅ NØGLETAL December 2005

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD. 3 FORORD. 3 KAPITEL 1 INDLEDNING OG RESUME RESUME OVERBLIK OVER AKTUELLE BESTANDSTAL MED VIDERE KILDER OG METODE 6 KAPITEL 2 FØR DE GÅR I GANG MED STUDIERNE 7 KAPITEL 3 ALDER ALDERSUDVIKLINGEN FOR OPTAGNE PÅ UNIVERSITETERNE 10 KORTERE VENTETID ALDERSUDVIKLINGEN FOR FULDFØRTE KANDIDATER 13 KAPITEL 4 STUDIEADFÆRD STUDIETIDER FULDFØRELSESPROCENTER 16 KAPITEL 5 KØN MÆND OG KVINDERS ANDEL AF UNIVERSITETSKANDIDATER MÆND OG KVINDER I FORSKERUDDANNELSE DEN SENESTE UDVIKLING KOT OPTAG KAPITEL 6 INTERNATIONAL MOBILITET UDVEKSLINGSSTUDERENDE UDENLANDSKE STUDERENDE PÅ FULD UDDANNELSE I DANMARK DANSKE STUDERENDE PÅ FULD UDDANNELSE I UDLANDET FÆRDIGUDDANNEDE DANSKE KANDIDATERS INTERNATIONALE MOBILITET. 30 KAPITEL 7 RESSOURCER TAKSTGRUPPER OG UDGIFTER PR. FÆRDIGUDDANNET UDGIFTER PR. FÆRDIGUDDANNET KANDIDAT BEVILLINGS- OG AKTIVITETSUDVIKLING STATENS UDDANNELSESSTØTTE PERSONALE 38 1

3 KAPITEL 8 ARBEJDSMARKEDET UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN LEDIGHEDSTAL FOR KVINDER UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN BESKÆFTIGELSE FOR NYUDDANNEDE 48 KAPITEL 9 DANMARK I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG STUDERENDE OG HOVEDOMRÅDER GENNEMFØRELSE AF UDDANNELSEN 57 2

4 Forord. Nærværende netrapport ligger i fortsættelse af en lang række publikationer udgivet af Undervisningsministeriet op til 2001 og derefter fra 2002 af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Tidligere titler har været: "Videregående uddannelser i Tal", "Værd at vide om de videregående uddannelser" og "Universitetsuddannelser i tal". I publikationerne: "Uddannelse på Kryds og Tværs" og "Tal, der taler" fra UVM kan læserne finde tal om korte og mellemlange videregående uddannelser. Publikationen: "Gennemførelse, studieskift og frafald - fra ungdomsuddannelse til ph.d." indeholdt mange forklaringer på begreber mv. Tidsserierne slutter for nogen datas vedkommende i 2003, mens KOT-tal, AC-tal mv. er ajourført helt op til Allerede i foråret 2006 vil foreligge en ny udgave med ajourførte tal. 3

5 Kapitel 1 Indledning og resume. 1.1 Resume Andelen af en ungdomsårgang, der får en universitetsuddannelse, er steget fra 9,1 procent i 1995 til 14,9 procent i Matematiske studenter har haft højere overgang til universitetsuddannelse end andre retninger. I 2004 var bestanden på de danske universiteter studerende. Heraf gik 37,6 procent på samfundsvidenskab, 32,4 procent på humaniora, 22,4 procent på teknisk- og naturvidenskab og 7,6 procent på sundhedsvidenskab. Næsten 70 % var således studerende på hum/samf områderne Tilgangen var i studerende, hvoraf 34,1 procent begyndte på samfundsvidenskab, 32,8 procent på humaniora, 25,4 procent på teknisk- og naturvidenskab og 7,7 på sundhedsvidenskab. I den anden ende fuldførte personer i 2004 en kandidatgrad, og heraf var 35,3 procent samfundsvidenskabelige, 24,7 procent humanistiske, 27,8 procent teknisk- og naturvidenskabelige og 12,2 procent sundhedsvidenskabelige. Den højere andel med ingeniøruddannelse mv blandt fuldførte set i forhold til tilgangen og bestanden skyldes højere fuldførelsesprocenter Alderen for de optagne på universiteterne steg i slutningen af 1990 erne, men er siden 2001/2 faldet. De fuldførte kandidaters alder er siden 1994 steget, men med den nye tendens for de optagnes alder, må vi forvente, at den i de kommende år, begynder at falde. Antallet af danskere, der tager på udveksling, er steget. Det er mest fra humaniora og samfundsvidenskab, og de tager oftest til et andet sted i Europa. Der er næsten balance mellem de, der rejser ud som udvekslingsstuderende, og de der kommer til Danmark på udveksling. Andelen af udenlandske fuldtidsstuderende i Danmark er steget lidt de seneste år, og de kommer for det meste fra Norden. Cirka 60 procent af de udenlandske studerende er stadig i Danmark et år efter endt uddannelse. Beskæftigelsen af akademikere er steget mellem 1992 og Det dækker dog over store branchemæssige forskelle. Den stigende ledighedskurve, som begyndte i 2001, er knækket i Ledigheden blandt dimittender er faldet mere end ledigheden blandt alle akademikere, selvom denne stadig er en del større end ledigheden for hele gruppen. Kvindelige akademikere har en højere ledighedsprocent end mandlige. 4

6 1.2 Overblik over aktuelle bestandstal med videre. Tabel 1.1 Bestanden på de danske universiteter 2004 Bestand 2004 Samfundsvidenskab Humaniora Teknisk/ Naturvidenskab Sundhed Alle Procentvise fordeling Københavns Universitet ,5 Århus Universitet ,1 Syddansk Universitet ,6 Ålborg Universitet ,5 RUC ,7 DTU ,7 CBS ,6 ASB ,4 ITU ,1 DFU ,9 DPU ,5 KVL ,5 I alt hovedgrupper Procentvise fordeling 37,6 32,4 22,4 7,6 100 Tabel 1.2 Tilgangen til de danske universiteter 2004 Tilgang 2004 Samfundsvidenskab Humaniora Teknisk/ Naturvidenskab Sundhed Alle Procentvise fordeling Københavns Universitet ,5 Århus Universitet ,0 Syddansk Universitet ,5 Ålborg Universitet ,8 RUC ,1 DTU ,9 CBS ,0 ASB ,0 ITU ,8 DFU ,0 DPU ,5 KVL ,0 I alt hovedgrupper Procentvise fordeling 34,1 32,8 25,4 7,

7 Tabel 1.3 Kandidatproduktionen på de danske universiteter 2004 Kandidatproduktion 2004 Samfundsvidenskab Humaniora Teknisk/ Naturvidenskab Sundhed Alle Procentvise fordeling Københavns Universitet ,3 Århus Universitet ,6 Syddansk Universitet ,3 Ålborg Universitet ,1 RUC ,9 DTU ,0 CBS ,9 ASB ,1 ITU ,8 DFU ,8 DPU ,9 KVL ,4 I alt hovedgrupper Procentvise fordeling 35,3 24,7 27,8 12, Kilder og metode Hovedkilden er fortsat indberetninger til Danmarks Statistik, der indgår i det såkaldte integrerede elevregister og i oplysninger til Den Registrerede Arbejdsmarkedsstatistik. Som supplement er også anvendt Universiteternes egne data, bl.a. de opgørelser over fuldførelsesprocenter, som er samlet i Rektorkollegiets Sekretariat samt virksomhedsregnskaber mv. Andre kilder er SU, AC s ledighedsstatistik og OECD s Education at a Glance. Metoden bag beregningerne er de traditionelle uddannelsesstatistiske metoder suppleret med tværsnitsberegninger foretaget i UNI-C og VTUs egne beregninger af beskæftigelsesfrekvenser mv. Interesserede læsere kan finde flere oplysninger på Universiteternes hjemmesider, i UNI-C s publikationer (Uddannelse på Kryds og Tværs og Taler, der taler) samt i række VTU-rapporter på VTU s hjemmeside. Detaljerede oplysninger findes i en link til UNI-C s nøgletalsdatabase. Forskningsstatistik mv findes hos Center for Forskningsanalyse. 6

8 Kapitel 2 Før de går i gang med studierne I dette kapitel belyses, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der får en universitetsuddannelse, samt hvilken ungdomsuddannelse, de har med i bagagen. Figur 2.1 Procentvis andel af en ungdomsårgang, som fuldfører en universitetsuddannelse Det ses, at andelen af en ungdomsårgang, der får en universitetsuddannelse faldt i første halvdel af halvfemserne fra 9,6 i 1990 til 9,1 i 1995, men siden da er andelen steget til 14,9 i Figur Procentvis andel af en ungdomsårgang fordelt på køn, som fuldfører en universitetsuddannelse Kvinder Mænd Kilde: Uddannelsesprofil for en ungdomsårgang, Uni-C statistik og analyse. Stigningen er kraftigst for kvinderne, men andelen af mænd, der får en universitetsuddannelse er også steget. Begge andele faldt dog i starten af halvfemserne. Kvinderne har gennem de seneste 10 år overhalet mændene, så det er nu en større andel af kvinderne i en ungdomsårgang, der får en universitetsuddannelse end andelen af mændene i ungdomsårgangen. 7

9 Figur 2.3 Hvilken ungdomsuddannelse kommer de studerende fra? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% HUM NAT SAM SUND TEK TEO Total Matematisk Sproglig Anden HF HHX HTX Kilde: KOT Det ses, at det er i alt en større andel, der kommer med en matematisk studentereksamen end med en sproglig eller HF. Andelen er dog faldet siden 1996, mens andelen af optagne med sproglig studentereksamen er steget. Den høje matematiske andel skal dog ses i lyset af, at der er flere, som får en matetisk studentereksamen end en sproglig. I 2003 blev 8755 matematisk student, mens 6767 blev sproglig student og 3672 blev hf er. 29,42 procent af dem, der blev færdig med en gymnasial uddannelse i 2003 var matematiske studenter, mens det tilsvarende tal for sproglige studenter var 22,74 procent og for hf ere 12,34 procent. (Kilde: Undervisningsministeriets nøgletal). Men da det var 41,47 procent af de optagne, der havde en matematisk studentereksamen, forklarer forskellen i antallet af matematiske og sproglige studenter ikke fuldstændig forskellen i optagne med matematisk og sproglig studentereksamen. Andelen af matematiske studenter, der tager en universitetsuddannelse, er større end andelen af sproglige studenter. For de humanistiske uddannelser er der flest optagne med en sproglig studentereksamen, det samme gælder for teologi. Men for naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og teknisk videnskabelige universitetsuddannelser er der flest, der kommer med en matematisk studentereksamen. 8

10 Tabel 2.1 De optagne på universiteters adgangsgrundlag, fordelt på hovedområder Matematisk SprogligAnden HF HHXHTX I alt fra gymnasielle ddannelser HUM NAT SAM SUND TEK TEO Total Tabel 2.2 De optagne på universiteternes adgangsgrundlag, fordelt på hovedområder, i procent af optagne fra gymnasiale uddannelser Matematisk Sproglig Anden HF HHX HTX HUM ,32% 47,82% 1,73% 16,58% 11,03% 1,52% ,67% 50,35% 1,28% 16,66% 7,49% 0,55% ,32% 46,65% 1,06% 17,70% 8,94% 0,32% NAT ,52% 7,87% 1,46% 7,57% 3,74% 10,84% ,52% 5,91% 0,96% 9,03% 3,63% 7,95% ,94% 2,78% 1,29% 9,07% 3,13% 5,79% SAM ,67% 24,86% 1,48% 11,46% 20,52% 3,02% ,26% 22,13% 1,33% 11,50% 20,74% 1,05% ,04% 15,37% 1,32% 12,64% 22,83% 0,81% SUND ,97% 13,09% 1,98% 6,39% 1,22% 3,35% ,57% 11,09% 3,64% 7,60% 1,47% 2,64% ,49% 7,42% 2,69% 6,40% 0,71% 2,29% TEK ,49% 2,16% 1,26% 1,98% 1,26% 21,85% ,72% 1,05% 1,75% 1,75% 1,40% 19,34% ,77% 0,21% 1,04% 3,01% 0,93% 15,04% TEO ,78% 47,54% 0,55% 18,58% 4,37% 2,19% ,52% 48,88% 1,35% 22,87% 4,93% 0,45% ,81% 39,83% 0,86% 21,20% 4,01% 0,29% Total ,47% 28,34% 1,58% 11,77% 12,03% 4,81% ,14% 27,55% 1,46% 12,11% 10,45% 3,30% ,19% 22,70% 1,31% 12,85% 11,53% 2,42% Kilde: KOT-statistik 9

11 Kapitel 3 Alder. 3.1 Aldersudviklingen for optagne på universiteterne I slutningen af halvfemserne steg alderen på optagne på universiteterne, men siden 2002 har der været en tendens til, at de optagne på universiteterne er blevet yngre, og denne trend fortsætter også i På nedenstående figur ses tendensen for forskellige mål for de optagnes alder. Figur Alder for optagne på universitetsuddannelser, ,5 55% 54% 23,0 53% 52% Alder 22,5 22,0 21,5 21,0 51% 50% 49% 48% 47% 46% 45% År Gennemsnitsalder Median Andel over 21 år Kilde: KOT Faldende optagelsesalder Andelen under 22 år er på det humanistiske område steget fra 37 procent i 2002 til 42 procent i På det naturvidenskabelige område er den steget fra 49 til 56 procent, på samfundsvidenskab fra 49 til 54 procent, og på det tekniske hovedområde fra 72 til 75 procent. Kun på det sundhedsvidenskabelige område er der ikke sket nogen udvikling. I alt steg andelen fra 46 til 51 procent. Tabel Andelen af KOT-optagne som er under 22 år universitetsuddannelser HUM 41,8 40,3 38,5 39,1 39,7 38,9 36,7 38,6 39,9 42,3 NAT 55,3 52,2 52,5 53,9 55,4 51,5 48,7 51,3 51,4 56 SAM 52,3 49,4 49,8 50,2 50, ,4 50,9 54 SUND 59,4 58,1 60,3 60,8 62,1 59,3 59, ,8 TEK 74,2 75,1 70,8 75,8 74,6 72,6 72,9 72,1 72,8 75,1 TEO 37,3 35,4 34,4 31,4 28,7 29,1 26,3 28, i alt 50,2 48, ,9 49,6 47,8 45,9 47, ,6 Kilde: KOT 10

12 Kortere ventetid En af forklaringerne på den lavere startalder er, at venteperioden mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse er blevet kortere. Nedenstående figur viser denne udvikling for Københavns Universitet, hvor det tydeligt ses, at flere og flere tager en kortere venteperiode eller går direkte på universitetet efter endt gymnasial uddannelse. Figur Førstegangs ansøgere til Københavns Universitet fordelt på det antal år, der er gået siden de færdiggjorde deres gymnasiale uddannelse. 40% 35% 30% 25% 20% 15% % 5% 0% 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år mere end 9 Tid efter færdiggjort gymnasial uddannelse år 11

13 Fordelt på universiteter ser udviklingen således ud: Figur Andel optagne under 22 år fordelt på universiteter 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% KU AU SDU AAU RUC KVL HHK HHÅ DFU DTU Kilde: KOT DTU og Danmarks Farmaceutiske Universitet er de universiteter der har den laveste optagelsesalder. RUC er det universitet med den højeste. Den trend, man kunne se i den samlede oversigt, ses ikke så tydeligt her. Der er stor forskel på universiteterne, både niveauet i et bestemt år, og hvert universitets trend i optagelsesalderen. En grund til de store forskelle kan være, at universiteterne har en forskellig fordeling af de studerende på hovedområder. Der er dog heller ikke der nogen tydelig trend. Tabel Andel optagne under 22 år i 2005, fordelt på hovedområder og universiteter HUM NAT TEK SUND SAM TEO KU 38,47 53,94 a 64,99 55,19 27,07 AU 40,67 60,15 a 64,43 55,20 46,58 SDU 40,65 58,70 75,56 47,07 51,98 a AAU 51,00 54,89 73,37 a 53,85 a RUC 41,93 56,90 a a 43,65 a KVL a 51,83 56,00 a a a HHK 51,77 a a a 55,85 a HHÅ 45,14 a a a 57,26 a DFU a a a 70,61 a a DTU a a 78,85 a a a a: universitetet udbyder ikke uddannelser i denne hovedgruppe Kilde: KOT 12

14 Aldersudviklingen for fuldførte kandidater Fuldførte kandidater Gennemsnitsalderen for fuldførte kandidater er steget i løbet af de seneste 10 år, og andelen under 28 år falder. Nyudsprungne kandidater er blevet ca. et år ældre i løbet af de sidste 10 år, og andelen under 28 år er faldet fra 45 procent til 32 procent. Figur 2.3 viser forskellige mål for de fuldførte kandidaters alder. Alt i alt er nysprungne kandidater blevet ældre i perioden Men med tendensen for optagne, som fremgik af sidste afsnit, må det forventes, at kandidatalderen i fremtiden vil falde. Figur Alder for fuldførte kandidater, Alder 30, , , ,5 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% Gennemsnitsalder Median Andel over 27 år Med hensyn til denj gennemsnitlige fuldførelsesalder på de enkelte universiteter er der særligt for psykologi, civilingeniør og naturvidenskab ebetydelige forskelle. På Ålborg universitet er den gennemsnitlige fuldførelsesalder for psykologistuderende 28,7 år, mens den for RUC, AU og KU ligger mellem 32,2 og 33,4 år i For civilingeniørernes vedkommende er gennemsnittet lidt over 26 år, når de dimitterer, mens alderen for de øvrige universiteter er cirka 2 år over. På de naturvidenskabelige uddannelser ses samme tendens, hvor Ålborg i 2004 havde en gennemsnitlig gennemførselsalder på 26,7 år og RUC på 31,5 år. De øvrige universiteter ligger mellem 29 og 30 år for den gennemsnitlige gennemførelsesalder. 13

15 Tabel Gennemsnitlig fuldførelsesalder fordelt på udvalgte universiteter Universitet HUMANIORA Erhvervssprog ASB 28,1 29,5 29,4 30,1 29,6 29,9 29,6 30,3 29,1 29,6 SDU 26,4 26,7 26, ,6 27,4 27,5 27,5 28,1 28,8 CBS 29,9 29,2 30,4 29,2 28,9 29,7 29,9 31,6 30,4 30 Humaniora AU 31,5 31,6 32,3 31,4 30,6 30,9 30,7 31,3 31,5 30,9 AAU 31,2 29,8 28,7 31,1 29,1 31,5 30,1 29,2 29,8 30,2 KU 34,7 31, ,3 33,2 32,5 32,5 32,2 31,8 32,3 SDU 31,3 31,1 31,9 32,2 29,8 31,9 30,5 31,4 30,6 31 RUC 30,9 30,7 31,1 31, ,9 31,5 31,1 32,2 31 Kunstneriske Udd. AU 31,4 31,4 31,3 32, ,4 31, ,6 32,3 AAU 30,1 30,3 30,7 30, ,9 31,9 31,7 31,7 KU ,7 35,4 32,3 31,9 33,1 32,7 32,6 32 SDU 30,7 29,6 33,1 32,8 30,1 30,5 29,6 31,9 31,2 RUC 27,9 28,3 35,2 28,3 30,6 28,9 29,3 30,2 29,5 30,6 Psykologi AU 31 31,9 33,7 33,7 32,9 33,4 31,2 32,2 AAU 28,7 KU 28,7 32, ,7 32, ,7 33,2 31,9 33,1 RUC 28,4 32,2 32,4 34,6 32,2 33,4 Pædagogik AAU 36,5 34,3 Sprog AU 30,6 31,9 32,3 30,5 30,8 29,6 29,9 30,6 31,8 29,6 AAU 30,2 30,1 28,3 30,3 29, ,5 28,7 29,5 30,2 KU 31,7 31, ,5 33,9 31,6 32,9 31,3 31,1 31,8 SDU 32,2 30,5 31,2 30,7 31,1 29,9 31,5 31,6 31,9 30,6 RUC 30,2 28,7 32,9 31,9 35,6 33,2 32, ,5 31,5 Teologi AU 33 33,5 34,1 33,3 32,9 31,5 32,1 32,9 34,2 34,7 KU 34,1 34,7 34,4 34,3 36,8 34,3 34,6 33,7 34,1 33,6 SAMFUNDSVIDENSKAB Erhvervsøkonomi ASB 27,3 27,4 27,5 27,8 27,9 27,6 27, ,1 AAU 27, ,1 27, , ,3 27,8 27,5 SDU 27,4 27,8 27,4 27,3 27, ,5 CBS 28,1 28,4 28,9 28,4 28,1 28,3 28,4 28,1 28,5 28,6 Forvaltning AU 29,6 29,9 30, , ,5 28,6 28,8 28,9 AAU 28,9 27, ,8 28,9 28,9 29, KU 30,1 29,7 29,3 29,2 29,6 29,3 29,5 29,4 29,8 30,1 SDU 35,5 34,7 33,3 26,8 30,2 28,1 29,1 29 RUC 31,3 30,4 30,1 30,3 30,8 31,4 30,9 30,6 30,1 30,2 Jura AU 28,5 28,6 28,1 28,1 28,4 28,2 28,2 28,7 28,3 28,9 KU 28, ,9 29,4 29,5 29,3 29,4 28,9 28,9 29,1 NATURVIDENSKAB Civilingeniør AAU 26,4 26,1 26,8 26,4 26,7 29,2 27,1 26,5 26,4 26,7 SDU 25,8 27,8 30, ,1 29,6 29,7 28,4 27,3 28,2 DTU 26,9 27,1 27,1 27,3 27,3 27,3 27,5 27,9 27,6 28 Landbrugsvid. DTU 27,5 29,7 28,7 30,4 29,1 Landinsp. AAU 26,6 26,2 26,2 27,1 26, ,8 27,2 27,3 27 Naturvid. AU 28,7 29,1 29,2 28,9 28,8 28,9 29,2 29,2 28,8 28,7 ASB 27,4 AAU 25,8 25,9 25,6 25,2 26,3 25,7 26,3 26,9 26,5 26,7 KU 30,1 29,4 29,2 29,4 29,3 28, ,9 29,3 29,3 SDU 27,8 28,6 28,5 28,7 29,2 30,8 29,4 29, ,5 RUC 30,9 30,2 30,2 31,3 30, ,1 30,9 31,5 SUNDHEDSVIDENSKAB Lægevid. AU 29,9 29,9 30,1 29,9 30,5 30,4 29,7 29, ,4 KU 29,7 30,1 30,9 30, ,8 29,9 29,8 29,8 30 SDU 29,7 29,3 29,9 30,1 29,6 29,3 29,5 30, Sygepleje, biomekanik AU ,6 SDU 27,2 28,7 29,6 28,3 33,4 Tandlæge AU 29,2 27,9 28,6 27,4 27,8 28,2 27,8 27,6 27,9 27,2 KU 27,1 29,4 27,8 27,6 29,4 28, ,9 28,7 28,5 14

16 Kapitel 4 Studieadfærd Studietider Analyser viser, at studietiden på universitetsuddannelserne de seneste år har været faldende. Samtidig har andre analyser dog vist, at median-færdiggørelsesalderen for universitetskandidater har været uændret/stigende. Hvordan hænger det sammen? Igennem de seneste år har tal fra den koordinerede tilmelding vist, at der er en tendens til at de unge har kortere venteperioder fra færdiggørelse af ungdomsuddannelse til påbegyndelse af en universitetsuddannelse, og dermed er medianalderen for påbegyndelse af et universitetsstudium faldet. Denne tendens er imidlertid endnu ikke slået igennem på medianalderen for personer, der afslutter en universitetsuddannelse, idet der er tale om et timelag på gennemsnitligt 6-7 år, jf. tabel 1 vedr. udviklingen i studietiderne. Tabel Udviklingen i gennemsnitlige fuldførelsestider for universitetsuddannelser (bachelor + kandidat) Samfundsvidenskab 6,5 6,5 6,4 6,4 6,3 6,2 Humaniora 7,9 7,8 7,8 7,5 7,3 7,2 Naturvidenskab 8,1 8,0 7,9 7,9 7,7 7,6 Teknisk videnskab 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 Sundhedsvidenskab 7,5 7,4 7,2 7,0 7,0 6,9 Total 7,0 7,1 7,0 6,8 6,7 6,6 Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet Figur Udviklingen i gennemsnitlig fuldførelsestider for universitetsuddannelser (bachelor + kandidat) Antal studieår år Kilde: Kvalitet i Uddannelsessystemet (UVM, FM mv 1998, figur 7.6 side 245) samt Videnskabsministeriet

17 4.2 Fuldførelsesprocenter Flest kvinder fuldfører På bacheloruddannelserne har fuldførelsesprocenten været forholdsvis stabil de sidste fem år, men det skal bemærkes, at der er flest kvinder, som fuldfører, om end det kun drejer sig om 3,2 procentpoint flere end mændene i Tabel Fuldførelsesprocenter (tværsnit) Bacheloruddannelser Begge køn 66,2 67,7 67, ,9 Kvinder 67,7 69,5 68, ,4 Mænd 64,4 65,9 65,9 62,9 64,2 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Hvis man ser på udvalgte bacheloruddannelser, ligger niveauet for jura nogenlunde stabilt omkring 68 procent for begge køn, mens mændene ligger lidt under og kvinderne lidt over. På sprog var fuldførelsesprocenten blot 29,7 procent for mænd og 44,8 procent for kvinder i 2003, og på erhvervssprog var den 55 procent for kvinder og 46 procent for mænd. Særligt på naturvidenskab er det værd at bemærke, at 59,8 procent af kvinderne gennemfører mod 52,6 procent af mændene i Tabel Udvalgte bacheloruddannelsers fuldførelsesprocent (tværsnit) Jura Begge køn 68,3 72,8 69,5 63,7 69,3 Kvinder 71,7 74,7 71,4 66,9 70,2 Mænd 64,4 70,8 66,8 59,7 67,5 Erhvervssprog Begge køn 47,7 53,3 56,3 55,7 52,8 Kvinder 53,2 56,1 58,3 57,5 55 Mænd 29 43,2 47,7 49,4 46 Sprog Begge køn 43,5 42,3 44, ,2 Kvinder 47 43,4 46,2 40,8 44,8 Mænd 39,4 36,8 38,1 29,7 Naturvidenskab Begge køn 55, ,5 52,6 55,3 Kvinder 60, , ,8 Mænd 51,8 52,7 56,1 49,1 52,6 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. 16

18 Det ses i tabel samt figur 4.2.1, hvad der sker med dem, der falder fra en bacheloruddannelse. Data er fra Det ses at på nær jordbrug og pædagogik starter langt de fleste frafaldne bachelorer på en ny bacheloruddannelse. Og dem, der starter på en bacheloruddannelse, starter oftest på en uddannelse i samme uddannelseshovedgruppe som før. Til omverdenen er generelt en stor kategori. Det dækker for det meste over beskæftigelse. Der er altså alligevel en temmelig stor del af de frafaldne, som finder beskæftigelse i stedet for at fuldføre en uddannelse. Figur Hvor går afbrudte bachelorer hen?, 2003, procent. Samfund Humaniora Teknik* Naturvidenskab Jordbrug Sundhed Pædagogik Omverden Erhvervsfaglige uddannelser Professionsbacheloruddannelser Øvrige mellemlange videregående udd. Gymnasielle uddannelser m.v. Korte videregående uddannelser Bacheloruddannelser Tabel Hvor går afbrudte bachelorer hen? 2003, procent. Bacheloruddannelser 2003 Omverden Gym. Eud KVU Prof. BA BA Heraf Samf Heraf Hum Heraf Tek Heraf Nat Heraf Jord Heraf Sund Heraf Pæd Øvrig mellemlang Samf 23,3 2,8 11,4 8,7 15,1 37,6 20,3 11,6 0,7 2,6 0,4 1,6 0,5 1,1 Hum 20,8 2,2 11,4 5,9 21,5 37,5 7,2 26,8 0,5 1,3 0,2 0,9 0,4 0,7 Tek ,5 9,7 2,8 Nat 18 2,5 7 8,8 22,5 40,5 6,4 7,8 3,7 13,7 1,6 5,1 1,6 1,1 Jord 28,1 2,8 19,2 7,4 16,8 26,9 0,5 0, ,9 1,3 7,8 Sund 16,7 1,5 2,6 2,3 22,8 54,1 14,3 10,4 2,6 2,6 1,7 20,8 1,7 Pæd 41,6 6,7 20,7 32,4 13,3 19,1 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Note 1: Mangler indberetninger, skal derfor tages med et vist forbehold Note 2: Kategorien Omverden dækker primært over beskæftigelse De fleste afbrudte starter på en ny bachelor På figur ses udviklingen siden Det ses, at andelen af afbrudte bachelorer, der begynder på en ny bacheloruddannelser, er steget lidt i perioden , det er dog faldet næsten lige så meget fra Bevægelserne er dog meget små. Andelen af afbrudte bachelorer, der finder beskæftigelser eller lignende, har været nogenlunde konstant i perioden

19 Figur Hvor går afbrudte bachelorer hen? , procent Omverden Erhvervsfaglige uddannelser Professionsbacheloruddannelser Øvrige mellemlange videregående udd. Gymnasielle uddannelser m.m. Korte videregående uddannelser Bacheloruddannelser Tabel viser fuldførelsesprocenten fordelt på universiteter. I de nationale beregninger vil der inden for hovedgrupper være medregnet studieskiftere. Det er der også i RKS-bregningerne,.men hvis studerende i det nationale tværsnitmodul skifter fra et universitet til et andet, vil de stå som afbrudte. Hvis en humanistisk afbrudt studerende skifter til samme område på KU og senere består, vil den pågældende indgå positivt i fuldførelsesprocenten. Samfunds- og sundhedsvidenskab er hurtigst Samfunds- og sundhedsvidenskab er generelt de områder, hvor flest studerende færdiggør deres uddannelse på normeret tid + 1 år, selvom de ikke har en lavere frafaldsprocent. 18

20 Tabel Gennemførsel og frafald på bacheloruddannelser fordelt på universiteter og hovedområder Bachelorer KU AU SDU RUC AAU KVL HHK HHÅ Procent gennemførte på normeret tid Humaniora Jura 35 Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teologi 9 Procent gennemførte på normeret tid + 1 år Humaniora Jura 64 Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teologi 20 Procent fortsat aktive bachelorstuderende Humaniora Jura 11 Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teologi 18 Procent ophørte Humaniora Jura 24 Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teologi 62 Ubrudte kandidatuddannelser er ikke medtaget Kilde: Rektorkollegiet 19

21 Figur Forældres uddannelsesniveau og gennemførsel på lange videregående uddannelser, i procent Mindst en har grundskoleeksamen Mindst en har ungdomsuddannelse Mindst en har KVU uddannelse En har MVU eller LVU uddannelse Begge har MVU eller LVU uddannelse Kilde: UNI-C Statistik og Analyse på data fra Danmarks Statistik i nyhedsbrev juni Figur viser, at forældrenes uddannelsesniveau har en stor betydning for gennemførsel af en universitetsuddannelse. Har begge forældre en videregående uddannelse på MVU eller LVU- niveau, så er der væsentlig større sandsynlighed for, at den studerende gennemfører uddannelsen sammenlignet studerende, hvis forældre har et lavere uddannelsesniveau. 20

22 Kapitel 5 Køn... Mænd og kvinder vælger grundlæggende forskelligt, når de vælger en videregående uddannelse. I 2003 udgjorde mændene blot omkring en tredjedel af de optagne på en kandidatuddannelse inden for de humanistiske fag og sundhedsvidenskabelige fag. På de veterinær- og landbrugsvidenskabelige uddannelser udgjorde mændene lige godt og vel en fjerde del af de optagene. Derimod er kvindernes andel af de studerende, der optages på en naturvidenskabelige kandidatuddannelse, kun halvt så stor som mændenes, mens andelen på de tekniske kandidatuddannelser, der primært består af civilingeniøruddannelsen, er knap en tredjedel. 5.1 Mænd og kvinders andel af universitetskandidater Stigende andel af kvinder fuldfører Den procentvise andel af kvinder, som fuldfører en lang videregående universitetsuddannelse, var i ,4 procent, mens den i 2003 var steget til 49,8 procent. På det lange sigte er der sket en generel stigning inden for alle hovedgrupper, således at over halvdelen af de fuldførte på humaniora, veterinær/landbrug, sundhedsvidenskab og pædagogik er kvinder. På det tekniske område halter kvinderne mest bagud, idet de kun har en procentvis andel af fuldførte på 27,7 procent. Tabel Gennemførelse af en lang videregående uddannelse fordelt procentvis på køn samt bachelor og kandidatniveau. Bachelorer K M K M K M K M K M K M K M Samf 39,6 60,4 37,9 62,1 41,9 58,1 43,7 56,3 45,3 54,7 46,4 53,6 47,6 52,4 Hum 77,7 22,3 79,2 20,8 71,1 28,9 67,9 32, ,4 31,6 69,9 30,1 Nat 45,2 54,8 43,3 56, ,4 61,6 41,2 58,8 42,2 57,8 39,1 60,9 Land 33,3 66,7 43,3 56,7 47,5 52,5 51,7 48, ,5 38,5 60,4 39,6 Sund ,3 46,7 75,2 24,8 77,9 22,1 Pæd 63,6 36,4 42,9 57, ,1 12,9 90,9 9,1 80,6 19,4 62,5 37,5 I alt 54,3 45,7 51,4 48,6 51,9 48,1 53,2 46,8 54,9 45,1 55,9 44, Kandidater K M K M K M K M K M K M K M Samf 43,2 56,8 41,4 58, ,2 57,8 42,6 57,4 42,7 57,3 42,8 57,2 Hum 63,6 36,4 66,2 33,8 65,2 34,8 67,5 32,5 67,6 32, ,5 35,5 Tek 26,5 73,5 25,6 74,4 28,1 71,9 26,9 73,1 25,3 74,7 27,4 72,6 27,7 72,3 Nat 39,4 60,6 48,1 51,9 46,8 53,2 46,9 53,1 40,5 59,5 41,3 58, Vet/land 56,4 43,6 59,1 40,9 56,9 43, ,5 39,5 59,3 40,7 58,4 41,6 Sund 63,4 36,6 62,3 37,7 63,1 36,9 60,3 39,7 61,4 38,6 61,9 38, Pæd 67,1 32,9 60,8 39,2 71,1 28,9 66,1 33,9 74,8 25,2 82,4 17,6 78,4 21,6 Sidef.sup. 40,7 59,3 42,8 57,2 40,3 59,7 39,4 60,6 47,5 52,5 51,9 48,1 46,5 53,5 I alt 45,4 54,6 46,8 53, ,3 50,7 50,5 49,5 51,2 48,8 49,8 50,2 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletals database tallene for 2003 er foreløbige. 21

23 Andelen af en ungdomsårgang, der får en videregående uddannelse er generelt steget og i 2003 fik 14,4 procent af mændene og 15,4 procent af kvinderne en lang videregående universitetsuddannelse, mens disse tal i 1990 var 10,3 procent og 9 procent. Figur Procentvise andel af en ungdomsårgang fordelt på køn, som fuldfører en lang videregående uddannelse Kvinder Mænd Kilde: Uddannelsesprofil for en ungdomsårgang, Uni-C statistik og analyse. En væsentlig årsag til at der særligt mellem 1995 og 2000 er sket en stor stigning i andelen af kvinder, som fuldfører en universitetsuddannelse, er, at optaget på de samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser i denne periode steg betydeligt. Tabel Fuldførte lange videregående uddannelser udvalgte uddannelser, fordelt på kvinder og mænd LVU K M K M K M K M K M K M K M Civilingeniør 21,6 78,4 19,5 80,5 21,3 78,7 20,7 79,3 18,6 81,4 19,7 80,3 21,5 78,5 Jura, kand. 56,6 43, ,6 39,4 55,4 44,6 53,5 46,5 53,1 46,9 56,7 43,3 Lægevidenskab 55,7 44,3 55,4 44,6 58,4 41,6 54,9 45,1 56,7 43,3 58,4 41,6 56,1 43,9 5.2 Mænd og kvinder i forskeruddannelse. Kvindeandel af ph.d-studerende stiger Kvinders procentvise andel af nyindskrevne ph.d.-studerende er siden 1993 overordnet set steget et par procentpoint, og det samlede niveau lå i 2003 på 41 procent. Teknik og naturvidenskab har den laveste andel af nyindskrevne kvinder, mens jordbrugs- og veterinærvidenskaberne sammen med sundhedsvidenskab har den højeste kvindeandel. I 1993 var kvindernes andel af nyindskrevne ph.d.-studerende 37 procent. Ti år senere er dette tal steget til 41 procent. På det sundhedsvidenskabelige område og inden for jord- og veterinærvidenskaben står kvinderne for den største del af de indskrevne ph.d.er. Af dem, der indskriver sig på en ph.d.-uddannelse inden for det naturvidenskabelige område, udgør kvinderne i alt omkring 33 procent, hvilket er den samme andel som i For det samfundsvidenskabelige område er kvindeandelen i dag oppe på 38 procent, hvor den for ti år siden blot var 25 procent. 22

24 Figur Kvinders procentvise andel af nyindskrevne ph.d.-studerende fordelt på hovedområder Humaniora Samf.vid. Nat.vid. Sund.vid. Jord/vet. Tekn.vid. I alt Kilde: Videnskabsministeriets ph.d.-register Den samlede andel af kvinder, der får tildelt en ph.d.-grad er steget fra 29 procent i 1993 til 41 procent i Stigningen har været størst inden for samfunds-, sundheds- og jordbrugs-/veterinærvidenskaberne, mens både naturvidenskab og teknisk videnskab har oplevet en stigning på 6 procentpoint. Inden for to sidstnævnte områder er det hovedsageligt mænd, der erhverver en ph.d.-grad. Nedenstående tabel viser, at omkring 2/3 af ph.d.-graderne inden for naturvidenskab og 4/5 inden for de tekniske videnskaber blev tildelt mændene. Billedet ser anderledes ud for humaniora, sundhedsvidenskab og jord- og veterinærvidenskab, idet over halvdelen af ph.d.- graderne inden for disse hovedområder tildeles kvinder. Tabel Antal tildelte ph.d.-grader fordelt på hovedområder, procentandel kvinder Humaniora Samf.vid Nat.vid Sund.vid Jord/vet Tekn.vid I alt Kilde: Videnskabsministeriets ph.d.-register Færre andel af kvindelige kandidater bliver ph.d. Overgangsfrekvenserne fra kandidat- til ph.d.-uddannelsen viser, at kvinderne halter bagefter. Nedenstående tabel viser, at overgangsfrekvenserne særligt inden for de natur-, sundheds-, jordbrugs- og veterinærvidenskabelige universitetsuddannelser er lavere for kvinderne end for mændene. Dette skal ses i forhold til, at der blandt de, der gennemfører kandidatuddannelsen på de to sidstnævnte uddannelser, er væsentligt flere kvinder end mænd. For de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser er overgangsfrekvensen for mænd og kvinder omtrent den samme. Faldet i overgangsfrekvenserne fra 2001 til 2002 skal ikke tolkes som et generelt fald i antallet af ph.d.-studerende, men er udtryk for relativt store udsving fra år til år. 23

25 Antallet af ph.d.-studerende er generelt stigende. Der blev i alt blev optaget 1204 ph.d.-studerende i 2003, mens antallet af nyoptagne i 1993 var 928. Tabel Overgangsfrekvenser indenfor hovedområder fordelt på køn Kvinder Mænd Alle Kvinder Mænd Alle Humaniora 3,7 7,7 5 3,4 7,9 5 Samf.vid. 6,1 5,4 5,7 4,9 4,6 4,7 Nat.vid ,2 20,9 14,8 20,5 18,2 Sund.vid. 27,3 37,9 31,3 22,4 28,8 26 Jord/vet. 24,6 24,4 24,5 16, ,9 Tekn.vid. 15,8 16,4 16,2 16,5 19,2 18,4 I alt 10 13,2 11,6 8,6 12,4 10,7 Kilde: Videnskabsministeriets ph.d.-register og Undervisningsministeriet. Overgangsfrekvensen er opgjort som forholdet mellem antal påbegyndte uddannelsesforløb i hhv. kalenderåret 2001 og 2002 og antal afsluttede kandidateksaminer i hhv. studieåret 2000/2001 og 2001/2002. Der tages ikke højde for skift mellem hovedområder Den seneste udvikling KOT optag Svag stigning i kvindeandel af optagne De nyeste optagelsestal fra den Koordinerede tilmelding 2005 viser, at bevægelserne mellem 2004 og 2005 er relativt små. Det er dog stadig værd at bemærke, at kvinderne er gået frem med 3 procentpoint på naturvidenskab, og at denne stigning omfatter både mat/fys/kemi området og bio/geo området. På ingeniørområdet er kvinderne gået lidt tilbage, og på områder, hvor mændene er i mindretal, det vil sige samfundsvidenskab og humaniora, er mændene gået lidt frem, mens kvinderne fortsat går frem inden for sundhedsvidenskab. Tabel Kønsfordelingen på hoveduddannelsesområder 2004 og 2005 Optagne inklusiv standby fordelt på køn (procent) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Samfundsvidenskab Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Humaniora Teknisk videnskab (civilingeniører mm.) Kilde: Den koordinerede tilmelding. Ser man nærmere på udvalgte uddannelser er andelen af kvinder på medicin, statskundskab og naturvidenskab steget, mens økonomi, ingeniør og historie har oplevet en mindre tilbagegang for kvinderne. Jura og dansk er stort set uændret i forhold til Dansk, medicin og jura har fortsat en stor andel af kvinder, mens mændene særligt dominerer på civilingeniør, økonomi, historie og mat/fys/kemi/dat området. 24

26 Tabel Procentvise kønsfordeling for udvalgte uddannelser Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Dansk Medicin Jura Økonomi Statskundskab Historie Civilingeniør Naturvidenskab Heraf: Mat/fys/Kemi/dat Biologi Øvrige naturvidenskab

27 Kapitel 6 International mobilitet... Dette kapitel omhandler såvel danske studerende i udlandet som udenlandske studerende i Danmark på henholdsvis udveksling og fuld uddannelse. 6.1 Udvekslingsstuderende Flere danske studerende på udveksling Antallet af danske universitetsstuderende, som tager til udlandet, er støt stigende, således var antallet i 2002/ Samme tendens ses for udenlandske udvekslingsstuderende i Danmark, hvor det tilsvarende tal var 3629 i 2002/2003. Tabel Udvekslingsstuderende Udvekslingsophold 1999/ / / /2003 Danske studerende i udlandet Udenlandske studerende i Danmark Balance Kilde: Cirius, Undervisningsministeriet. Bemærk at der er tale om studerende, der tager ud igennem programmer i Cirius, herunder blandt andet Sokrates/Erasmus. Europa populært Ser man nærmere på, hvor de danske studerende tager hen, ses det af tabel 5.1.2, at cirka 60 procent tager til europæiske lande, hvorefter USA og Australien følger efter. Af de udvekslingsstuderende, der kommer til Danmark, er knap 80 procent fra Europa, herefter følger studerende fra USA og Asien. Antallet af udvekslingsstuderende, der tager til Danmark, og antallet af danskere, der tager til udlandet, er nogenlunde lige stort, om end det veksler lidt fra år til år. Flest samfundsvidenska belige studerende og humaniora studerende tager ud Tabel Udvekslingsstuderende i Danmark og udlandet fordelt på lande Til udlandet Til Danmark Land 2001/ / / /2003 Norden UK/Tyskland Øvrige EU Øvrige Europa USA/Canada Australien Asien Ikke opdelt I alt Kilde: Cirius, Undervisningsministeriet. Ser man på antallet af danske udvekslingsstuderende fordelt på hovedgrupper, er der flest samfundsvidenskabere og dernæst humanister, der tager ud. Sættes disse tal i forhold til bestanden på de pågældende områder ses samme tendens, hvor 4,2 procent af samfundsvidenskab var ude i 2001/2002 og 3,1 procent af humaniora var ude i 2001/2002. Året efter var disse tal steget 0,1 procent point. Teknisk videnskab er også temmelig godt med, mens naturvidenskab og sundhed ligger lavest. 26

28 Flest udenlandske udvekslingsstudere nde på samfundsvidenska b, humaniora og teknisk videnskab Tabel Udvekslingsstuderende i Danmark og udlandet fordelt på fagområder I udlandet I Danmark Fagområde 2001/ / / /2003 Humaniora Samfundsvidenskab Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt Kilde: Cirius, Undervisningsministeriet Hvad angår udvekslingsstuderende i Danmark, så kommer der flest til samfundsvidenskab, derefter humaniora og teknisk videnskab. Det er dog værd at bemærke, at antallet af humanistiske udvekslingsstuderende i Danmark er cirka halvt så stor, som der tager ud af landet. Det omvendte billede ses for de tekniske videnskaber. Tabel Antallet af danske studerende der tager til udlandet sat i forhold til bestanden Fagområde 2001/ /2003 Humaniora 3,1 3,2 Samfundsvidenskab 4,2 4,3 Naturvidenskab 2,1 2,5 Sundhedsvidenskab 1,0 1,4 Teknisk videnskab 3,4 2,8 Kilde: Cirius og Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase Udenlandske studerende på fuld uddannelse i Danmark. Svag stigning i andel en af optagne udenlandske fuldtidsstuderende Ser man på antallet af udlændinge, der tager en lang videregående uddannelse i Danmark, var tallet i , mens det i 2005 var Sættes disse tal i forhold til det fulde optag af studerende på de lange videregående uddannelser svarer det til, at 7,6 procent af alle optagne i 2002 var udlændinge, mens dette tal var 8 procent i Tabel Antallet af udenlandske fuldtidsstuderende 2002 og 2005 Nationalitet Norden Øvrige EU (excl. Norden) Øvrige Europa (excl. EU og Norden) Mellemøsten Asien Afrika Oceanien 5 5 Nordamerika Mellemamerika 3 6 Sydamerika Total Kilde: Den koordinerede tilmelding. 27

29 Flest udenlandske fuldtidsstuderende fra Norden Over halvdelen af de udenlandske fuldtidsstuderende kommer fra Norden, herefter følger det øvrige Europa/EU og Asien. Generelt er der sket en stigning på alle verdensdele med undtagelse af Nordamerika og Sydamerika. Figur Optaget af udenlandske studerende på universitetsuddannelser, absolutte tal, 2002 og Norden Øvrige EU (excl. Norden) Øvrige Europa (excl. EU og Norden) Mellemøsten Asien Afrika Oceanien Nordamerika Mellemamerika Sydamerika Kilde: Den koordinerede tilmelding Som tidligere nævnt er andelen af udenlandske fuldtidsstuderende ikke vokset mere end 0,4 procent point, som tabel viser. Endvidere ses det, at den største stigning er sket i gruppen det øvrige udland. Årsagen til at der skelnes mellem EU og EØS lande og Øvrige udland er, at der fra 2006 indføres undervisningsafgifter for studerende uden for EU og EØS landene. Tabel Den procentvise andel af optagne udlændinge sat i forhold til alle optagne på universiteter og arkitektskoler. Procent EU og EØS 5,6 5,7 Øvrige udland 2 2,4 Total 7,6 8 Kilde: VTU Tabel viser hvilket ti universitetsuddannelser med mere end 40 optagne, der har den højeste andel af udenlandske optagne, og heraf ses det, at den internationale naturvidenskabelige basisuddannelse på Roskilde Universitets Center har en andel på 95 procent, hvoraf hovedandelen kommer fra Kina. Endvidere er det værd at nævne, at både medicin på Syddansk Universitet og Københavns Universitet har en andel af udenlandske studerende, heraf hovedsageligt svenskere og nordmænd, på henholdsvis 33 og 35 procent. På Danmarks Tekniske Universitet og Ålborg Universitet optages mange udenlandske ingeniørstuderende. De fleste kommer dog ind på kandidatdelen og ikke gennem Den koordinerede tilmelding. 28

30 Tabel De 10 universitets uddannelser med mere end 40 optagne i alt, med størst andel af optagne udenlandske studerende Inst. Uddannelse Sverige Norge Kina Baltikum Rusland Island Tyskland Øvr. udland Udlænd. i alt Optagne i alt Udlænd. i % RUC Naturvidenskabelige int. udd SDU Almen Almen erhv.øk. HA - eng HHA Business Administration HHK BA International Business SDU Klinisk biomekanik HHK Buss.Admin/Service Management KVL Veterinær RUC Samfundsvidensk. int. udd KU Lægevidenskab procent af de udenlandske fuldtidsstuderende er stadig i Danmark et år efter endt uddannelse SDU Lægevidenskab Kilde: VTU En undersøgelse af, hvor mange af de udenlandske studerende, som tager en fuld uddannelse i Danmark, og efterfølgende bliver i landet, viser at cirka 60 procent stadig var i Danmark et år efter afsluttet uddannelse. Tabel Procentvise andel af udenlandske studerende som stadig var i Danmark 1 år efter fuldført uddannelse, fordelt på oprindelsesområde. År Norden Øvrige EU Øvrige vestlige verden* Asien Øvrige ikke-vestlige lande** ,2 54,6 79,1 60, ,2 82,3 70,6 61, ,7 70, ,3 74,5 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik for VTU *Omfatter USA, Canada, Australien m.fl. ** Omfatter Sydamerika, Afrika m.fl. Af nordiske studerende vendte cirka halvdelen hjem, mens andelen af studerende fra øvrige EU og Asien som blev efter endt uddannelse var 2/3. Ser man på andre vestlige lande, da blev omkring ¾ af de udenlandske dimittender i Danmark. Det skal dog bemærkes, at der for Asiens vedkommende blot var tale om 42 personer på en periode over ti år, mens der for de nordiske lande var tale om 389 personer på ti år, jævnfør tabel Danske studerende på fuld uddannelse i udlandet. Nedenstående tabel giver et indblik i hvor mange unge danskere, der tager til udlandet for at tage en uddannelse, og som tager SU støtten med. 29

31 Tabel Danske studerende der gennemfører en uddannelse i udlandet med SUstøtte, Norden England Øvrige EU USA Andre lande I alt Heraf vidg. udd. Heraf ungdomsudd Kilde: Cirius, Undervisningsministeriet Som det ses tager flest til England og Norden samt øvrige EU. Ovenstående tabel giver desværre kun et overblik over det samlede antal af studerende, der tager til udlandet med deres SU for at tage en fuld uddannelse, og ikke hvorvidt de er på en lang videregående uddannelse eller lignende. 6.4 Færdiguddannede danske kandidaters internationale mobilitet. Fra 1995 og frem til 2000 steg det årlige antal af kandidater og ph.d.er, der udvandrede fra under 1500 til lidt over 2500 personer. I de seneste år er udvandringen dog faldet igen, og i 2003 var der ca med en kandidat- eller ph.d.-grad, der udvandrede. Faldet efter 2000 skyldes formentlig afmatningen i de internationale konjunkturer, der giver færre muligheder for at få beskæftigelse i udlandet. Tallene skal ses i forhold til en samlet arbejdsstyrke af langvarigt uddannede på ca og en årlig kandidatproduktion på ca Stigningstakten i udvandringstallet over hele perioden svarer nogenlunde til stigningen i kandidatproduktion og arbejdsstyrke. Dette svarer til, at 1-2% af arbejdsstyrken med en kandidatuddannelse udvandrer. Den samlede produktion på kandidat- og ph.d.-niveau voksede således fra godt 8000 i 1995 til ca i

32 Figur Antal kandidater og ph.d.er, der udvandrede Total Tabel Andelen af den samlede kandidatproduktion, der udvandrede i 2001 Antal udvandrede 2001 Udvandredes andel af årlige kandidatproduktion Andel af arbejdsstyrke Humanistisk udd % 1% Naturvidenskabelig udd % 2% Samfundsvidenskabelig udd % 2% Teknisk udd % 2% Jordbrugsvidenskabelig udd % 1% Sundhedsudd % 1% Kandidater i alt % 1% Flest natur- og teknisk videnskabelige kandidater udvandrer Som det ses af ovenstående tabel var andelen af udvandrede af den årlige kandidatproduktion højest for de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser og mindst for humanister. Bemærk dog at denne tabel er fra 2001, hvor antallet af udvandrede netop havde toppet. Tabel Hjemvendte per af udvandrede i 1995 og 1999 Antal Antal Andel Antal Antal Andel udrejste hjemkomne hjemkomne udrejste hjemkomne hjemkomne i 1995 pr pr i 1999 pr pr Humanistisk udd % % Naturvidenskabelig udd % % Samfundsvidenskabelig udd % % Teknisk udd % % Jordbrugs- og veterinærvid. udd % % Sundhedsvid.udd % % Forsvarsudd % % Kandidater i alt % % Mange vender hjem igen Andelen af hjemvendte, som tog ud i 1995 ligger samlet set på 66 procent, og er højest for personer med en lang videregående uddannelse inden for forsvaret og de samfundsvidenskabelige samt jordbrugs og veterinær kandidaterne. Af de 31

33 sundhedsvidenskabelige uddannelser vender 59 procent tilbage, hvilket er den laveste andel. Ser man på de kandidater, der tog ud i 1999, er 47 procent vendt tilbage i Højeste returprocent findes hos de jordbrugs- og veterinærvidenskabelige uddannede, og laveste andel hos de humanistisk uddannede. 32

34 Kapitel 7 Ressourcer... Den samlede drift af universiteterne koster knap 14 mia. kr. inklusiv støttefunktioner, forskning, lokaleforsyning, eksternt finansieret forskning og undervisning. Hertil kommer statens uddannelsesstøtte (SU) til de studerende. I dette kapitel beskrives de bevillinger og det aktivitetsgrundlag, der direkte vedrører heltidsuddannelse på universiteterne. De direkte bevillinger til universitetsuddannelser er udelukkende finansieret af staten. Siden 1994 har de direkte bevillinger til universitetsuddannelserne været baseret på et taxametersystem. Bevillingerne til universitetsuddannelserne fastsættes således på baggrund af studenteraktivitet multipliceret med de på finansloven tilknyttede takster. Studenteraktiviteten opgøres i ressourceudløsende studenterårsværk (STÅ). Ved 1 STÅ forstås en bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret fuldtidsstudie. Taxametertilskuddet bliver, som universiteternes bevillinger i øvrigt, tildelt som et bloktilskud, universiteterne disponerer frit over. Ressourceforholdene på de videregående uddannelser beskrives nærmere i de følgende afsnit om henholdsvis takstgrupper og udgifter pr. færdiguddannet, bevillinger til uddannelse, uddannelsesaktivitet, SU samt personaleforbrug. 7.1 Takstgrupper og udgifter pr. færdiguddannet Takstgrupper Uddannelserne er placeret i forskellige takstgrupper efter indhold, krav til undervisning og undervisningsform. Herunder efter elementer af eksperimentelt indhold og behov for forskellige holdstørrelser. Taxametertilskuddet er opdelt på undervisningstakst, praktiktakst, fællesudgiftstakst samt bygningstakst. Tabel 7.1. viser eksempler på hvordan forskellige uddannelser er henført til forskellige grupper af undervisningstakster. Tabel Undervisningstaxametre på udvalgte uddannelser i år Uddannelser Undervisningstakst (kr.) Jura, dansk, historie mv Psykologi, sprog, kulturstudier, teologi mv Musik, matematik mv Læge, tandlæge, geografi, datalogi, fysik, biologi mv Civilingeniør mv Dyrlæge Kilde: Finanslov Generelt ligger undervisningstaksten på de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser lavest med et tilskud på kr. pr. studenterårsværk, mens visse naturvidenskabelige uddannelser, grundet eksperimentelt indhold og krav til bl.a. laboratorieudstyr, bevilges mere end det dobbelte. Sundhedsuddannelserne er blandt 33

35 de dyre, men især ingeniøruddannelserne og uddannelsen til dyrlæge ligger væsentligt over de øvrige uddannelser i undervisningstakst. 7.2 Udgifter pr. færdiguddannet kandidat Langt hovedparten af de lange videregående kandidatuddannelser har en varighed af 5 år. Da der imidlertid er undtagelser herfra, varierer udgiften for en færdiguddannet kandidat ikke kun med tilskuddet pr. studenterårsværk men også med normeret studietid 1. I dette afsnit gives eksempler på, hvad det koster bevillingsgiverne at uddanne forskellige kandidater. Udgifterne pr. færdiguddannet er angivet såvel inklusiv som eksklusiv bygningstaxametertilskud. De beregnede priser indeholder taxametertilskud til undervisning, praktik og fællesudgifter pr. studenterårsværk samt udgifter til SU. Hertil kommer bygningstaxametertilskuddet per studenterårsværk. Dette tilskud er indregnet i prisen pr. færdiguddannet (inklusiv bygningstaxametertilskud). Der er således medregnet de direkte udgifter til undervisnings- og fællesudgiftsformål samt den studerendes underhold. Det bemærkes endvidere, at udgift i denne sammenhæng ikke er identisk med den faktisk afholdte udgift på universiteterne, men udelukkende med den bevilling, der afsættes til formålet. I beregningerne er der endvidere kun set på, hvad det koster at uddanne en person på normeret tid på de forskellige uddannelser. Der er således ikke taget højde for frafald, studieskift, studietidsforlængelse med videre. Tabel viser eksempler på, hvad det koster at uddanne en kandidat på forskellige uddannelser. Tabel Priser pr. færdiguddannet på udvalgte uddannelser. Priserne er beregnet på baggrund af undervisnings-, praktik- og fællesudgiftstaxameter og mulig SU. Kandidatuddannelser (inkl. bachelordel) Pris pr. færdiguddannet i kr. (ekskl. bygn. tilskud) Pris pr. færdiguddannet i kr. (inkl. bygn. tilskud) Jurist, økonom Psykolog Humaniora, dansk Humaniora, sprog Humaniora, Filmvidenskab Dyrlæge Naturvidenskab, datalogi, biologi m.m Civilingeniør Læge Kilde: Finanslov Blandt undtagelser herfra er dyrlæge- og medicinstudiet, der har en varighed af henholdsvis 5 ½ og 6 år. 34

36 Det er store forskelle på udgifterne pr. færdiguddannet kandidat. Det ses, at mens en dyrlæge koster ca kr., koster en jurist og en kandidat i dansk omkring kr. 7.3 Bevillings- og aktivitetsudvikling I dette afsnit beskrives udgifts- og aktivitetsniveauet for heltidsuddannelse på universiteterne Bevillingsudvikling Udgifterne til heltidsuddannelse på universiteterne udgør knap 3,3 mia. kr. i 2004 (ekskl. bygningstaxametertilskud) 2. Udgiftsniveauet er steget betydeligt i de senere år. Fra 1999 til 2004 er bevillingerne således steget med ca. 10 procent. Tabel viser uddannelsesbevillingerne fordelt på hovedområder i perioden 1999 til Bevillingerne indeholder taxametertilskud til undervisning, praktik og fællesudgifter. Tabel Bevillinger til universitetsuddannelse , mio. kr. i priser* Humanistiske uddannelser 711,5 738,2 725,1 704,6 695,6 704,4 Samfundsvidenskabelige uddannelser 674,6 688,4 664,5 739,8 747,6 749,5 Naturvidenskabelige uddannelser ,8 685,5 699,2 695,2 628 Teknisk videnskabelige uddannelser 486,7 504,2 506,6 560, ,3 Sundhedsuddannelser 379,6 407, ,4 512,4 Heltidsuddannelse i alt 2957,4 3055,2 2995,7 3160,2 3204,8 3221,6 Kilde: Finanslov 2005 og TB 2004.* Tabellen omfatter kun de uddannelsesaktiviteter, der er finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. De få korte videregående uddannelser, der finder sted på universiteterne indgår derfor ikke. Da udviklingen i bevillingerne er betinget af aktiviteten på hovedområderne, afspejler de stort set udviklingen i de studerendes aktivitet. I næste afsnit (Uddannelsesaktivitet) ses der nærmere på udviklingen i aktivitet. I tillæg til aktivitetsændringerne påvirkes bevillingsudviklingen imidlertid også de generelle effektiviseringskrav der stilles til uddannelserne i form af pålagte takstbesparelser på de årlige finanslove. Det beskrives i efterfølgende afsnit (Enhedsomkostninger). Uddannelsesaktivitet Den samlede aktivitet på universiteternes heltidsuddannelser er i 2004 godt studenterårsværk (STÅ). Et studenterårsværk opgøres som sagt som bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret studietid. Mens bevillingsniveauet i perioden 1999 til 2004 er steget med cirka 10 procent er aktiviteten i samme periode steget med cirka 17 procent. 2 Det samlede bygningstaxametertilskud til heltidsuddannelse på universiteterne er godt 700 mio. kr. i

37 Tabel Uddannelsesaktivitet (STÅ) * Humanistiske uddannelser Samfundsvidenskabelige uddannelser Naturvidenskabelige uddannelser Teknisk videnskabelige uddannelser Sundhedsuddannelser Ordinær uddannelse i alt Kilde: Finanslov 2005 og TB * Tabellen omfatter kun de uddannelsesaktiviteter, der er finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. De få korte videregående uddannelser, der finder sted på universiteterne indgår derfor ikke. De samfundsvidenskabelige og humanistiske hovedområder har den største volumen. Tilsammen udgør de cirka 2/3 af den samlede uddannelsesaktivitet. Det fremgår, at aktiviteten især er steget på de sundhedsvidenskabelige og de tekniske uddannelser. På det sundhedsvidenskabelige område skyldes aktivitetsstigningen, dels at optaget på medicin som følge af forhøjet dimensionering er øget over årene, dels at der er godkendt og udbudt et antal nye uddannelser. På det tekniske område skyldes stigningen hovedsageligt en betydelig stigning på ingeniøruddannelserne. Universiteterne har meget forskellige størrelser. Det gælder ikke mindst, når størrelse gøres op i uddannelsesaktivitet. Tabel viser aktiviteten fordelt på universiteter i Tabel Uddannelsesaktivitet på universiteterne i Universitet STÅ Andel af samlet STÅ Københavns Universitet % Aarhus Universitet % Syddansk Universitet % Roskilde Universitetscenter % Aalborg Universitet % Handelshøjskolen i København % Handelshøjskolen i Aarhus % Danmarks Farmaceutiske Universitet 848 1% Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole % IT Universitetet 503 1% Danmarks Tekniske Universitet % Danmarks Pædagogiske Universitet % I alt % Kilde: VTU. Det fremgår, at 25 procent af den samlede STÅ aktivitet finder sted på Københavns Universitet. Tilsvarende udgør uddannelsesaktiviteten på Danmarks Farmaceutiske Højskole, Danmarks Pædagogiske Universitet og IT- Universitetet kun mellem 1 og 2 procent af den samlede uddannelsesaktivitet. 36

38 Enhedsomkostninger Som det er fremgået af tabel og er aktiviteten steget betydeligt mere end bevillingen til uddannelse. Forholdet mellem bevilling og aktivitet beskrives ved hjælp af beregnede enhedsomkostninger. Tabel viser udviklingen i enhedsomkostningerne fordelt på hovedområder i perioden 1999 til Enhedsomkostningen er her defineret som bevilling pr. studenterårsværk. Bevillingerne indeholder taxametertilskud til undervisning, praktik og fællesudgifter. Tabel Enhedsomkostninger , kr. i priser* Humanistiske uddannelser 40,3 39,4 38,3 39, ,1 Samfundsvidenskabelige uddannelser 35,9 35,4 33,6 34,1 33,1 32,3 Naturvidenskabelige uddannelser 75,2 75,4 70,3 70,4 69,2 61,9 Teknisk videnskabelige uddannelser 82,6 79,1 76,3 78,3 76,1 79 Sundhedsuddannelser 78,3 77,4 74,3 76,5 74,7 77,1 Ordinær uddannelse i alt 52,3 51,5 49,3 50,4 49,3 48,5 Kilde: Finanslov 2005 og TB * Tabellen omfatter kun de uddannelsesaktiviteter, der er finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. De få korte videregående uddannelser, der finder sted på universiteterne indgår derfor ikke. Det ses, at enhedsomkostningerne er faldende over perioden 1999 til I 2004 udgør den samlede enhedsomkostning cirka 92 procent af den tilsvarende enhedsomkostning i Trenden er et nettoresultat af, dels forskydninger mellem dyre og billige aktiviteter indenfor de forskellige hovedområder, dels generelle effektiviseringer, der udmøntes ved procentuelle besparelser af taksterne. Der er i en vis udstrækning tale om, at der præsteres en stadig højere aktivitet pr. krone. 7.4 Statens Uddannelsesstøtte Studerende på de videregående uddannelser tildeles SU inden for det såkaldte klippekort, hvori et klip er lig én måneds SU. Støttebeløbets størrelse afhænger af øvrig indkomst. Støttetiden svarer til den normerede studietid plus 12 måneder. I alt kan tildeles støtte inden for en ramme på 70 klip. I 2005 udgør SU- stipendiet kr. og SU- lånet kr. om måneden. I 2003 var der i alt støttemodtagere. Det svarer til, at godt 5% af den samlede danske befolkning modtager SU. Heraf er godt 60 pct. i gang med en videregående uddannelse af en eller anden slags. Der udbetales således ca. 6,8 mia. kr. i støtte til studerende på videregående uddannelser og der tildeles godt 1,9 mia. kr. i studielån til den samme gruppe. Af gruppen på de videregående uddannelser udgør de universitetsstuderende godt halvdelen. På universiteterne modtager hovedparten af de studerende SU. Cirka 80 procent af alle studerende på universiteterne modtager således støtte. Tabel viser antallet af støttemodtagere på de 10 største universiteter i

39 Tabel Studerende og støttemodtagere ved de 10 største universiteter i Universitet Studerende Støttemodtagere Andel med SU Københavns Universitet ,20% Aarhus Universitet ,90% Syddansk Universitet ,60% Roskilde Universitetscenter ,00% Aalborg Universitet ,70% Handelshøjskolen i København ,70% Handelshøjskolen i Aarhus ,00% Danmarks Farmaceutiske Universitet ,90% Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ,60% Danmarks Tekniske Universitet ,00% I alt ,50% Kilde: SU-styrelsen, SU- støtte og SU- gæld, Personale Årsværksforbrug Universiteterne er store arbejdspladser. I 2003 var der i alt knap personaleårsværk på universiteterne. Mere end halvdelen af personaleforbruget er beskæftiget som videnskabeligt personale (VIP). Dvs. til at varetage undervisnings-, forsknings- og formidlingsformål. Tabel viser universiteternes forbrug af personaleårsværk fordelt på videnskabeligt personale og teknisk administrativt personale. Tabel Universiteternes forbrug af personaleårsværk i 2003*. Videnskabeligt Personale (VIP) Teknisk-administrativt Personale (TAP) Årværk i alt Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitetscenter Aalborg Universitet Handelshøjskolen i København Handelshøjskolen i Aarhus Danmarks Farmaceutiske Universitet Den Kgl. Vet.- og Landbohøjskole IT- Universitetet Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Pædagogiske Universitet I alt Kilde: Universiteternes Virksomhedsregnskaber

40 Af et samlet forbrug af personaleårsværk på knap udgør det videnskabelige personale godt og det teknisk administrative personale de resterende knap Forholdet mellem det videnskabelige og det teknisk- administrative personale er nogenlunde ens universiteterne imellem. I gennemsnit udgør det tekniskadministrative personale cirka 45 procent af det samlede personale på universiteterne. De videnskabelige personaleårsværk De videnskabelige personaleårsværk er fordelt på fastansat og deltidsansat personale omregnet til hele årsværk. Tabel viser universiteternes VIP- årsværk fordelt på fastansatte og deltidsansatte i Tabel Universiteternes forbrug af personaleårsværk i 2003*. Universitet Fastansat VIP Deltidsansat VIP VIP i alt Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitetscenter Aalborg Universitet Handelshøjskolen i København Handelshøjskolen i Aarhus Danmarks Farmaceutiske Universitet Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole IT- Højskolen Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Pædagogiske Universitet I alt Kilde: Universiteternes virksomhedsregnskaber Af de videnskabelige personaleårsværk udgør de fastansatte ca. 85 procent, mens de resterende 15 procent vedrører deltidsansatte. Deltidsansatte omfatter timelærere, undervisningsassistenter, hjælpelærere med flere. Forholdstallet varierer universiteterne imellem. Mens andelen af deltidsansatte årsværk er forholdsvis beskedent (under 6 procent) på Danmarks Farmaceutiske Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Tekniske Universitet, udgør den på ITuniversitetet og Handelshøjskolerne mellem 25 og 30 procent. 39

41 STÅ pr. VIP årsværk Antallet af personaleårsværk afhænger naturligvis af universiteternes størrelse. De afhænger imidlertid også af, hvilke fag og emner, universiteterne beskæftiger sig med. Det belyses her ved at forholde antallet af studenterårsværk til antallet af videnskabelige personaleårsværk. Tabel viser hvor mange studenterårsværk (STÅ), der går pr. videnskabelige personaleårsværk i Tabel Studenterårsværk (STÅ) og videnskabelige personaleårsværk i Universitet Antal STÅ pr. VIP Københavns Universitet 7,4 Aarhus Universitet 6,9 Syddansk Universitet 6,9 Roskilde Universitetscenter 9,4 Aalborg Universitet 7 Handelshøjskolen i København 12,9 Handelshøjskolen i Aarhus 12 Danmarks Farmaceutiske Universitet 4,2 Den Kgl. Veterinær- og landbohøjskole 3,2 IT- Højskolen 6,2 Danmarks Tekniske Universitet 3,9 I alt 7 Kilde: Universiteternes virksomhedsregnskaber Eksklusiv Danmarks Pædagogiske Universitet. Der er betydelige forskelle universiteterne imellem. Det samlede forholdstal på ca. 7 STÅ pr. videnskabelige personaleårsværk dækker over en anseelig spredning. Fra under 3 STÅ pr. årsværk til 13 STÅ pr. årsværk. Trenden er forholdsvis klar: På institutioner der undervisnings- og forskningsmæssigt især beskæftiger sig med eksperimentelle og laboratoriekrævende emner er antallet af STÅ pr. VIP forholdsvis lille. Det gælder til eksempel Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Tekniske Universitet samt Danmarks Farmaceutiske Universitet. Omvendt gælder det for institutioner som handelshøjskolerne, der udelukkende underviser og forsker i samfundsvidenskabelige og humanistiske emner, at der her går mange STÅ pr. VIP. 40

42 Kapitel 8 Arbejdsmarkedet I dette kapitel vil vi forsøge at belyse, hvorvidt de studerende finder beskæftigelse efter endt uddannelse. 8.1 Udviklingen i beskæftigelsen Figur Antal beskæftigede akademikere fordelt på uddannelsesområde Antal beskæftigede Hum., pæd., kunstnerisk og teo. Samfundsvidenskabelig Sundhed Naturvid. og jordbrugsvid. Teknisk Øvrige Kilde: Danmarks statistik og VTU Beskæftigelsen af akademikere er steget Af figur og ses, at der er kommet flere i beskæftigelse mellem 1992 og Størst har udviklingen været for samfundsvidenskabelige kandidater. For sundhed har der ikke været en så stor vækst, men der er dog stadig flere i beskæftigelse siden Figur Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på uddannelsesområder, indekseret 1992 = Hum., pæd., kunstnerisk og teo. Samfundsvidenskabelig Sundhed Kilde: Danmarks statistik og VTU Naturvid. og jordbrugsvid. Teknisk Øvrige 41

43 Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af forsikrede indenfor AC, antallet af ledige og beskæftigede, samt den årlige ændring tilgang/afgang til de beskæftigede. Som det fremgår af tabellen har der gennem de sidste 10 år været en konstant fremgang i antallet af beskæftigede akademikere. Dette endog på trods af den stigende produktion af kandidater fra de danske universiteter. (se herom i kap. 1) Tabel Udviklingen i ledige og beskæftigede indenfor AC, År Antal Forsikrede Gns.Antal Ledige Antal Beskæftigede Årlig Ændring Årlig % - Ændring % % % % % % % % % % Kilde: Akademikernes centralorganisation 42

44 Tabel Procentvise fordeling af akademikere på brancher Branche Ændring i absolutte antal Ændring i procentvis andel Møbelindustri m.v. 1 1,55 1,72 1,62 21,42-4,53% Detailhandel, hotel- og restaurationsvirks. 2 1,69 1,97 2,42-11,11-30,11% Energi- og vandforsyning 3 2,85 3,33 3,11 16,79-8,18% Fiskeri og landbrug 4 0,71 0,79 0,88 2,19-19,65% Advokatvirksomhed 2,35 2,39 2,45 21,59-4,40% Anden forretningsservice 3,52 4,58 3,03 47,77 16,18% Bygge- og anlægsvirksomhed 0,57 0,65 0,68 6,29-16,43% Databehandlingsvirksomhed 1,06 4,95 2,74-50,88-61,38% Engros- og agenturhandel undt. m. biler 2,07 3,79 3,64-27,56-43,05% Finansierings- og forsikringsvirksomhed 3,32 3,32 3,00 40,59 10,54% Folkeskoler mv. 1,13 1,08 0,98 46,97 15,55% Forskning og udvikling 1,91 2,10 1,75 38,83 9,15% Forsvar, politi og retsvæsen 1,80 1,82 1,75 30,89 2,91% Generel offentlig administration 4,58 4,75 5,51 5,82-16,80% Gymnasier, erhvervsfaglige skoler 7,18 7,78 9,38-2,69-23,49% Hospitaler 7,33 7,32 8,35 11,64-12,22% Jern- og metalindustri 2,58 2,78 3,03 8,45-14,73% Læger, tandlæger, dyrlæger mv. 8,17 8,66 8,00 29,88 2,11% Nærings- og nydelsesmiddelindustri 0,80 1,00 1,06-3,87-24,42% Offentlig sektoradministration 4,49 4,58 4,93 15,86-8,90% Post og telekommunikation 0,45 1,57 1,08-46,45-57,90% Reklame- og markedsføring 0,60 0,68 0,53 42,42 11,98% Rengøringsvirksomhed 0,24 0,27 0,21 50,00 17,94% Renovation, foreninger og forlystelser mv 5,79 6,58 6,55 12,56-11,50% Revisions- og bogføringsvirksomhed 1,72 1,69 1,76 24,00-2,51% Rådgivende ingeniører, arkitekter mv. 5,82 6,36 6,75 9,80-13,67% Sociale institutioner mv. 1,80 1,81 1,42 60,86 26,48% Transportvirksomhed 1,00 1,14 1,22 4,56-17,79% Udlejning og ejendomsformidling 0,80 0,75 0,79 28,70 1,19% Uoplyst erhverv 13,53 0,61 0, , ,75% Videregående uddannelsesinstitutioner 5,52 6,13 7,27-3,35-24,01% Voksenundervisning mv. 3,05 3,06 3,48 11,47-12,36% Hovedtotal 100,00 100,00 100,00 27,19 0,00% 1: Møbelindustri og anden industri, sten-,ler- og glasindustri m.v., tekstil-,beklædnings- og læderindustri, træ-, papirog grafisk industri 2: Detailhandel og reparationsvirk undt. biler., handel med biler, autorep., hotel og restaurationsvirk. 3: Energi og vandforsyning, mineralolie-, kemisk- og plastindustri, råstofudvinding 4: Fiskeri mv., landbrug, gartneri og skovbrug Kilde: Danmarks statistik og VTU Forskel i akademikernes beskæftigelse på tværs af brancher Tabellen ovenover viser, at der samlet set er sket en stigning i antallet af ansatte akademikere. Det dækker dog over forskelle mellem brancher. For nogle brancher er der sket et fald. Det drejer sig specielt om engros- og agenturhandel undt. m biler, databehandlingsvirksomhed samt post- og telekommunikation. I nogle brancher er der sket en specielt stor stigning i antallet af akademikere. Det drejer sig om anden forretningsservice, finansierings- og forsikringsvirksomhed, folkeskoler m.v., forskning og udvikling, reklame- og markedsføring, rengøringsvirksomhed samt sociale institutioner m.v. 43

45 Til gengæld har der også været nogle udsving i antallet af ledige. Nedenstående figur viser ledigheden for hovedområderne gennem de sidste 7 år. Som det fremgår er der dels stor forskel på ledigheden mellem de enkelte hovedområder, men også henover årene. Samtidig viser der sig at de konjunkturudsving, der kan iagttages på 1-3 procentpoint, faktisk gælder for alle hovedområder. Noget peger altså i retning af at hovedområderne med undtagelse af beskæftigelsen af læger, er underlagt de samme konjunkturudsving og rammes lige hårdt Pct Kandidaternes første job Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Tekniske videnskaber Sundhedsvidenskab De nyuddannedes første job er beskrevet i det følgende. Sammenlignes tallene for kandidaterne fra 2001 med 1996-årgangen af kandidater, ses spredningen af kandidater. Samlet set er den private sektors andel af beskæftigelsen af nyuddannede kandidater steget fra 50,4 % i 1996 til 52,5 % i Figur Antal af kandidatdimittender for årene 1996 og 2001 fordelt på sektorer og uddannelseshovedområder Det offentlige område 1996 Det offentlige område 2001 Det private område 1996 Det private område Humaniora m.m. Jordbrugsvidenskab m.m. Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet. 44

46 Humanistiske kandidater har størst stigning i ansættelse både offentlig og privat Nye kandidater ansættes især inden for videnservice og i den offentlige sektor Den viser, at der har været en generel fremgang i antallet af ansatte kandidatuddannede både fordelt på sektor og hoveduddannelsesområder. Eneste undtagelse er de teknisk videnskabelige og jordbrugsvidenskabelige kandidaters beskæftigelse i den offentlige sektor. Både i faktiske tal og relativt set er udviklingen for humanistisk uddannede iøjnefaldende. Der er sket en voldsom stigning i ansættelser af humanistiske kandidater både i den offentlige og den private sektor. Denne udvikling hænger blandt andet sammen med, at der i løbet af denne periode skete en stor stigning i udbuddet af humanistiske kandidater. Fordelt på brancher viser det sig, at stigningen i antallet af nyuddannede kandidater primært ansættes inden for videnservice og i den offentlige sektor. Figur Overordnet fordeling på brancher for de nyuddannede kandidater årgang 1996 og 2001 samt andel i samlet antal beskæftigede Industri og landbrug Manuel service Videnservice Offentlig sektor Uoplyst 8 Antal kandidatdimittender 1996 Antal kandidatdimittender 2001 Nye kandidaters andel af samlet antal kandidater 1996 i % Nye kandidaters andel af samlet antal kandidater 2001 i % Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet. Desuden fremgår det, at de nyansattes andel af de samlede ansatte udgør mellem 5,0-7,4 %. Fra 1996 til 2001 er andelen faldende på nær i den offentlige sektor. Den faldende tendens er sandsynligvis et udtryk for, at andelen af kandidatuddannede er støt stigende og dermed vil nyansættelserne i 1996 udgøre en mindre andel end i

47 8.2. Ledighedstal for kvinder Kvinder har generelt højere ledighed Ledigheden for kvinder er større end for mænd, hvis man ser på nogle bestemte fagområder (se nedenstående tabel). Den største forskel ligger på geo/bio området, hvor 5,9 procent af mændene er ledige mod 8,4 procent af kvinderne. Det eneste område, hvor mændenes ledighed er højere end kvindernes er jurister. I 2005 var 3,7 procent af de mandlige jurister ledige, mens det samme gjaldt for 2,8 procent af de kvindelige jurister. Tabel Ledige i procent af forsikrede (gns.), maj 2005 Mænd Kvinder I alt Ingeniører 3,1 4,4 3,3 Geo/Bio 5,9 8,4 6,9 Mat/Fys 2,9 3,5 3,1 Humaniora 9,6 9,9 9,8 Læge 0,7 1,1 1 Jurister 3,7 2,8 3,2 Kilde: Akademikernes Centralorganisation Ledighedsstatistik maj 2005 Bemærk at ledighedstallene for akademikere ville være en anelse højere, hvis man lavede opgørelsen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Dette skyldes, at tallene fra Akademikernes Centralorganisation (AC) udelukkende vedrører medlemmer af de akademiske a-kasser. 8.3 Udviklingen i ledigheden Figur Gennemsnitlig antal ledige i pct. af forsikrede, juni, udvalgte professioner Mag.Hum Mag.Bio/Geo Mag.Mat/Fys/Kemi Læge Teolog Psykolog Jurist Økonom Kilde: Akademikernes Centralorganisation Den voksende ledighedskurve er knækket Det ses, at ledigheden generelt faldt mellem , mens den siden er steget. Det ser dog ud som om, at ledigheden begynder at falde igen. 46

48 Teologer og humanister er de grupper med højest ledighed, mens læger er dem med lavest ledighed. Tabel Gennemsnitlig ledighedsprocent i juni måned Akad.ing 5,3 4,9 3,1 2,3 2,3 1,9 2,5 3,5 3,7 3,4 Civ.ing 4,2 3,9 2,7 2,2 2,3 1,7 2,4 4,1 4,1 3,2 Tek.ing 6 5,4 3,2 2,7 2,8 2,5 2,8 4 4,4 3,7 Diplom.ing 8, ,2 10,9 7,2 4,9 6,4 9,1 8,4 6,1 Mag.Hum 9,2 10 9,9 8,1 8,3 8,2 9,2 10,7 11,4 10,1 Mag.Bio/Geo 8,2 9,9 8,6 6,6 6,3 5,8 6,6 8,3 7,7 7 Mag.Mat/Fys 3,7 4,2 3,4 2,9 2,6 2,5 3,1 3,6 4,4 3,2 Mag.Samf 9,3 9,2 8,5 7,5 7,6 7,3 7,3 8,6 8,6 7,3 Øvrige Mag - 8,9 8,3 8,7 10,6 7,7 8,1 11,6 9,2 9,4 Jordbrugsakad. - 6,1 5,1 3,7 4,3 4,7 4,5 5,1 5,2 4,6 Mejeriing. 4,2 4,1 4,1 2,9 3,3 1,6 2,3 1,6 2 1,8 Levn.m&c 5,9 7,2 5,7 3,8 3,5 4 4,3 4,6 5,8 5,5 Dyrlæge 3,3 3,7 3,1 1,9 2,3 2,9 1,9 3,2 2,3 2,4 Farmaceut 2,5 2,9 2,5 1,7 1,8 1,6 1,2 1,9 2,5 2,5 Læge 0,4 0,6 0,5 0,5 0,5 0,6 0,4 0,4 0,6 0,7 Tandlæge 4,8 4,5 4 2,6 3,3 2,8 2,3 2,2 1,7 1,8 Arkitekt 13,2 13,8 10,2 8,1 8,4 6,9 9,5 12,3 11,6 9,3 Landinspek. 3,2 3,8 2,3 2 1,7 1,3 1,8 1,2 2,5 1,2 Bibliotekar 6,9 6,9 5,7 3,9 4,3 3,7 5,2 5,3 5,8 6 Musikudd. 9,8 9,4 6,9 6,3 6,7 6,6 4,6 4,4 4,4 4,2 Teolog 11,9 11,4 10,9 9,6 8,5 8,3 8,3 9,3 9,9 10,1 Psykolog 7,4 6,5 5,9 5,3 5,7 5 3,9 5,7 6,8 7 Jurist 4,5 4,1 3,6 3,2 2,7 2,1 2,6 4,1 3,6 2,9 Økonom 5,5 5,1 3,3 2,3 2,1 1,8 2,7 3,4 3,2 2,5 Samf.Adm. 8,8 8 6,6 4,7 4,8 4,7 6,2 6,8 6,6 5,4 Cand.Merc. 6,4 6 3,9 2,7 3,5 3,1 4,5 5 4,8 3,5 HA 8,9 7,7 18,2 12, ,1 15 8,5 Bac.Samf 24 18,1 15 9,2 8,7 9,8 6,2 9 8,7 6,2 Bac.Hum 34,3 33, ,7 19,2 17,8 16,1 19,2 17,8 16,7 Bac.Nat 28,2 21,3 16,8 15,6 13,3 12,2 11,4 11,9 9,9 11,1 Andre 9,3 6,2 3,3 2,9 2,8 3,4 5,5 5,3 5 5,3 Total 6,6 6,5 5,3 4,4 4,5 4 4,7 6,1 6,2 5,4 Ingeniører i alt 5,4 5 3,2 2,8 2,8 2,4 3 4,5 4,7 3,8 Magistre i alt 7,9 8,9 8,3 7 7,4 6,8 7,5 9,3 9,2 8,3 Kilde: Akademikernes Centralorganisation 47

49 8.4 Beskæftigelse for nyuddannede 3 Metode I det følgende præsenteres en række data vedrørende beskæftigelsen blandt nyuddannede kandidater fra universiteterne. Kilden er data fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsesfrekvensen anvendes som måleparameter. Det er en mere pålidelig indikator end ledighedsfrekvensen. Ledighedstal har ofte udsving, der gør entydige statistiske konklusioner vanskelige, ligesom der i ledighedstallene indgår tal for så forskellige personer som dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og kandidater i udlandet. Dimittendledighed en er større, men forskellen mindskes. Fokus er her på nyuddannede kandidaters beskæftigelsesfrekvens. Den er opgjort som de beskæftigedes andel af alle personer, der har opnået en kandidatgrad mellem 6 og 18 måneder før måletidspunktet. Blandt de helt nyuddannede kan der de første måneder efter kandidattidspunktet være en meget høj ledighed, der ofte betegnes søgeledighed. Denne søgeledighed vil ikke indgå, når der først måles på mindst 6 måneder efter kandidattidspunktet. Det antages, at kandidaterne 6-18 måneder efter kandidattidspunktet altovervejende søger de jobområder, hvor de mener at kunne bruge deres akademiske kvalifikationer, og tallene forstyrres derfor ikke af kandidaters beskæftigelse med lavere eller ingen krav til akademiske kvalifikationer. Ligeledes er de ledige kandidater i denne periode endnu ikke påbegyndt aktiveringsordninger. De relativt nyuddannede kandidater fra universiteterne er fordelt på universiteter og hovedområder. Målingen går fra 1999 til 2003 med måletidspunkt ultimo november hvert år. I det følgende præsenteres først beskæftigelsesfrekvenser for kandidater fra forskellige hovedområder på tværs af universiteterne. Derefter præsenteres mere detaljerede opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser på enkelte uddannelser og uddannelsesområder på tværs af universiteter. Generelle tendenser Tabel 1 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenser for kandidater fra de forskellige hovedområder på tværs af universiteterne. Det fremgår af tabel 1, at de sundhedsvidenskabelige kandidater har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Sundhedsvidenskabelige kandidaters beskæftigelse er ofte tæt på 100 pct. Der er stort set beskæftigelsesgaranti for læger. Farmaceuter har en meget høj beskæftigelsesfrekvens. De samfundsvidenskabelige kandidater har i de fleste år også høje beskæftigelsesfrekvenser 6-18 måneder efter kandidattidspunktet. 3 Dette bilag er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Bilaget er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for rådets drøftelser. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for bilaget. 48

50 Typisk ligger niveauet mellem 80 pct. og 90 pct. beskæftigelse. Som det fremgår af mere detaljerede figurer, har cand.polit. og cand.oecon. særligt høje beskæftigelsesfrekvenser. Det tekniske område (civilingeniører) har også høje beskæftigelsesfrekvenser dog med en del konjunkturudsving. På det naturvidenskabelige område trækker biologer og geografer beskæftigelsesfrekvensen en del ned. De laveste beskæftigelsesfrekvenser findes på humaniora-området, der både på de traditionelle områder på universiteterne og på erhvervssprog på Handelshøjskolerne efter 6-18 måneder ligger med en beskæftigelsesgrad på ca. 70 pct. Tabel Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede målt som andelen i beskæftigelse for personer uddannet mellem 6 og 18 måneder før måletidspunktet. Opdelt på hovedområder og herunder universiteter. Pct. Universitet Handelshøjskolen i København Handelshøjskolen i Århus Københavns Universitet Roskilde Universitetscenter Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Københavns Universitet Roskilde Universitetscenter Syddansk Universitet Aalborg Universitet Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhed Teknisk Aarhus Universitet Handelshøjskolen i København Handelshøjskolen i Århus Københavns Universitet Roskilde Universitetscenter Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet Danmarks Farmaceutiske Universitet Københavns Universitet Syddansk Universitet Aarhus Universitet Danmarks Tekniske Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet

51 Af tabel ses, at ledigheden for folk med en under 1 år gammel kandidatgrad er væsentlig større end ledigheden samlet set. Fra er ledigheden dog faldet mere for folk med en kandidatgrad under 1 år end samlet set, så afstanden mellem de to ledighedsprocenter mindskes. Det ses også af, at andelen af ledige med en kandidatalder under 1 år ud af det samlede antal ledige er faldet fra Tabel Nogle nøgletal fra AC jun-03 jun-04 jun-05 Ændring juni juni 2005 Gns antal ledige I alt ,51 % Kandidatalder under 1 år ,82 % Andel med kandidatalder under 1 år af i alt 22,31 19,91 19,41 Gns ledighedsprocent I alt 6,10% 6,20% 5,40% Kandidatalder under 1 år 31,70% 28,40% 24,90% I tabel ses tallene for udvalgte professioner. Det ses, at andelen med en kandidatalder under 1 år ud af det samlede antal ledige er steget for civilingeniørerne mellem For de andre udvalgte professioner er den faldet. For biologi, geologi, geografi og legemsøvelser (Mag. Bio/Geo) er den faldet specielt meget. Læger, teologer og nu også Mag. Bio/Geo er dem med den mindste andel med kandidatgrad under 1 år ud af det samlede antal ledige. Tabel Gns. antal ledige for udvalgte professioner Juni 2004 Juni 2005 Ændring juni juni 2005 Civ.ing I alt ,97 % Kandidatalder under 1 år ,55 % Andel med kandidatalder under 1 år af i alt 21,09 24,06 Mag. Hum I alt ,08 % Kandidatalder under 1 år ,22 % Andel med kandidatalder under 1 år af i alt 24,56 24,53 Mag. Bio/Geo I alt ,05 % Kandidatalder under 1 år ,91 % Andel med kandidatalder under 1 år af i alt 25,12 16,96 Mag. Mat/Fys I alt ,19 % Kandidatalder under 1 år ,78 % Andel med kandidatalder under 1 år af i alt 27,82 24,62 Læge I alt ,73 % Kandidatalder under 1 år ,29 % Andel med kandidatalder under 1 år af i alt 13,73 10,34 Teolog I alt ,45 % Kandidatalder under 1 år ,59 % Andel med kandidatalder under 1 år af i alt 19,54 15 Kilde: Akademikernes centralorganisation 50

52 Figur Dimittend ledigheden fordelt på hovedområder Samf. Hum. Tek. Nat. Sund. jul-04 jul-05 Kilde: ACs ledighedsstatistik Figur Fem højeste og fem laveste dimittendledigheder Jurist (N=77) Cand. Merc. (N=39) Psykologer (N=119) Cand.IT (N=39) Biologer/geologer (N=120) Arkitekter (N=93) Cand. mag. (N=516) Kilde: ACs ledighedsstatistik Beskæftigelsesfrekvenser for nyuddannede kandidater fordelt på universiteter I de følgende figurer er beskæftigelsesfrekvensen opgjort for en række udvalgte uddannelser på tværs af universiteterne. Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort som gennemsnittet for perioden og præsenteret ved en søjle for hver universitetsuddannelse. Der er anvendt samme metode som ovenfor, og figurerne viser således beskæftigelsesfrekvenser for nyuddannede. I hver figur viser den indsatte linie den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens på ca. 83 % for alle nyuddannede kandidater under ét. Det er således muligt at sammenligne den enkelte uddannelses beskæftigelsesfrekvens med nyuddannede akademikeres generelle beskæftigelsesfrekvens. 51

53 Figur 8.4.3: Dansk. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede kandidater fra danskuddannelserne ved Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Vejet gennemsnit for % 90% 80% Beskæftigelsesfrekvens 70% 60% 50% 40% 30% 78% 80% 79% 65% 74% 20% 10% 0% Københavns Universitet (N=310) Roskilde Universitetscenter (N=145) Syddansk Universitet (N=131) Aalborg Universitet (N=130) Aarhus Universitet (N=121) Dansk Gns. alle akademikere Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriets beregninger. Figur 8.4.4: Historie. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede kandidater fra historieuddannelserne ved Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Vejet gennemsnit for % 90% 80% Beskæftigelsesfrekvens 70% 60% 50% 40% 30% 20% 70% 74% 65% 52% 64% 10% 0% Københavns Universitet (N=294) Roskilde Universitetscenter (N=149) Syddansk Universitet (N=172) Aalborg Universitet (N=34) Aarhus Universitet (N=247) Historie Gns. alle akademikere Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriets beregninger. 52

54 Figur 8.4.5: Engelsk. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede kandidater fra engelskuddannelserne ved Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Vejet gennemsnit for % 90% 80% Beskæftigelsesfrekvens 70% 60% 50% 40% 30% 74% 66% 67% 69% 66% 20% 10% 0% Københavns Universitet (N=283) Roskilde Universitetscenter (N=47) Syddansk Universitet (N=173) Aalborg Universitet (N=154) Aarhus Universitet (N=222) Engelsk Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriets beregninger. Gns. alle akademikere Figur 8.4.6: Forvaltning. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede kandidater fra forvaltningsuddannelserne ved Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Vejet gennemsnit for % 90% 80% Beskæftigelsesfrekvens 70% 60% 50% 40% 30% 87% 82% 72% 87% 20% 10% 0% Københavns Universitet (N=607) Roskilde Universitetscenter (N=721) Aalborg Universitet (N=401) Aarhus Universitet (N=569) Forvaltning Gns. alle akademikere Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriets beregninger. 53

55 Figur 8.4.7: Matematik/Fysik/Kemi. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede kandidater fra matematik/fysik/kemi-uddannelserne ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Vejet gennemsnit for % 90% 80% Beskæftigelsesfrekvens 70% 60% 50% 40% 30% 83% 84% 93% 82% 91% 89% 20% 10% 0% Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole (N=27) Københavns Universitet (N=1180) Roskilde Universitetscenter (N=116) Syddansk Universitet (N=288) Aalborg Universitet (N=126) Aarhus Universitet (N=648) Mat/Fys/Kemi Gns. alle akademikere Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriets beregninger. Figur 8.4.8: Biologi/Geografi. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede kandidater fra biologi- og geografi-uddannelserne ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Vejet gennemsnit for % 90% 80% Beskæftigelsesfrekvens 70% 60% 50% 40% 30% 80% 72% 69% 72% 66% 20% 10% 0% Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole (N=10) Københavns Universitet (N=1038) Roskilde Universitetscenter (N=185) Syddansk Universitet (N=217) Aarhus Universitet (N=539) Bio/Geo Gns. alle akademikere Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriets beregninger. 54

56 Figur 8.4.9: Polit./Oecon. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede kandidater fra polit./oecon. uddannelserne ved Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Vejet gennemsnit for % 90% 80% Beskæftigelsesfrekvens 70% 60% 50% 40% 30% 93% 95% 85% 90% 20% 10% 0% Københavns Universitet (N=776) Syddansk Universitet (N=168) Aalborg Universitet (N=215) Aarhus Universitet (N=595) Polit/Oecon Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriets beregninger. Gns. alle akademikere Figur : Civilingeniør. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede kandidater fra civilingeniør-uddannelserne ved Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Vejet gennemsnit for % 90% 80% Beskæftigelsesfrekvens 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 87% 87% 89% 0% Danmarks Tekniske Universitet (N=2502) Syddansk Universitet (N=117) Aalborg Universitet (N=1191) Civilingeniør Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriets beregninger. Gns. alle akademikere 55

57 Kapitel 9 Danmark i international sammenhæng Danmark er et lille land og er i dagens videnøkonomi mere end nogensinde afhængig af sine uddannelser for at sikre sig en god internationale position. Derfor er det ligeledes vigtigt at holde sig for øje, hvordan det danske uddannelsessystem ser ud sammenlignet med andre lande. Dette kapitel vil give et lille overblik over Danmarks position i forhold til både lande, der er meget forskellige fra os selv og lande, vi normalt sammenligner os med. Sammenligningen vil dels foregå i forhold til fordelingen mellem de forskellige hovedområder og i forhold til landet. 9.1 Studerende og hovedområder Figur viser, at Danmark relativt set uddanner flere inden for sundhedsområdet end OECD gennemsnittet, men færre inden for det tekniske område. Til gengæld uddanner Finland og Sverige betydeligt flere inden for det tekniske område end Danmark. Figur Fordelingen af færdiguddannede personer i 2002 på fagområder fordelt på udvalgte lande, procent. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Danmark Finland Sverige Norge Holland UK OECD gennemsnit Tek. Sund. Samf. Nat. Hum. Kilde: Education at a Glance Note: Figuren er udarbejdet på baggrund af OECD tal og inkluderer derfor både MVU og universitetsuddannede. Det er ikke muligt at udskille universitære uddannelser 56

58 Tabel International fordeling af studerende på områder (2002) i procent. Education Humanities and arts Social sciences and business and law Services Engineeri ng, manufactu ring and constructi on Agricul ture Health and welfare Life sciences Physical sciences Mathematics Compu and statistics ting Not known or unspeci fied DK 12,3 14,4 23,5 1,9 8,9 1,5 30,7 3,0 2,3 0,6 1,1 a FIN 6,8 11,4 24,0 4,1 21,6 2,2 22,4 1,4 2,0 0,6 3,4 n FRA 9,4 17,0 38,6 3,1 12,5 0,3 2,7 5,8 4,9 2,5 3,0 0,3 TYS 8,0 14,7 27,4 1,8 17,6 1,9 15,2 3,4 5,0 1,7 3,3 a UN GA 20,0 8,7 38,7 8,4 9,1 3,7 8,5 0,7 0,7 0,2 1,4 a ISL 19,9 13,2 35,9 0,3 5,1 0,8 12,2 3,9 2,3 0,3 6,1 a IRL 9,3 14,7 30,8 1,0 7,7 1,2 11,2 5,8 2,8 0,9 8,7 5,8 SVE 17,7 5,5 21,1 0,9 21,7 0,9 22,8 2,7 2,3 0,5 3,8 a UK 11,4 16,4 29,5 1,1 10,1 1,1 12,4 6,2 4,8 1,4 5,7 a US 13,2 14,4 41,4 3,5 6,3 2,3 9,6 3,7 1,4 0,9 3,4 n *Der er kun medtaget de uddannelser, der har et teoretisk tilsnit og ikke de praktiske fag. Danmark har på grund af indretningen af uddannelsessystemet, stort set ingen registreringer indenfor de praktiske fag. a: category not applicable, m: data not available, n: data value nil Kilde OECD, Lav andel af ingeniørstuderend e i Danmark...men stor andel af studerende indenfor sundhedsområdet Ovenover ses en OECD-opgørelse, hvor inddelingen af hovedområder er anderledes. Generelt set indtager Danmark en mellem position forstået på den måde, at vi ikke adskiller os væsentligt fra de udvalgte lande. Dog er der få punkter, hvor Danmark er markant anderledes. Et af de områder, der skiller sig ud, er ingeniørfagene indenfor fremstilling og konstruktion. Danmark har i sammenligning med de andre repræsenterede nordiske lande en meget lav andel af den samlede bestand, der uddanner sig indenfor dette område. Dette er dog undtaget Island, der har den laveste produktion af alle indenfor området i forhold til områdefordelingen. Et andet område, hvor Danmark skiller sig ud, er handel. Her har alle lande en høj andel, men Danmark har den næstlaveste blandt de forskellige lande. Derimod ligger vi helt i top, når det gælder sundhedsområdet, som vi også så før. Her har Danmark langt den største andel af sin produktion 9.2 Gennemførelse af uddannelsen Figur viser, at danske studerende har en fuldførelsesprocent nogenlunde svarende til OECD gennemsnittet. Lande som Finland og Storbritannien har højere fuldførelsesprocenter end Danmark. Holland ligger på samme niveau som Danmark. 57

59 Figur Fuldførelsesprocenter for MVU og universitetsuddannelser fordelt på udvalgte lande samt OECD gennemsnit, Danmark Finland Holland Sverige Storbritannien OECD gennemsnit Kilde: Education at a Glance Note: Figuren er udarbejdet på baggrund af OECD tal og inkluderer derfor både MVU og universitetsuddannede. Det er ikke muligt at udskille universitære uddannelser. Tabel Andelen, der gennemfører i international sammenligning (2002) Tertiary-type A education OECD countries Survival rate for all tertiarytype A programmes Survival rate for programmes of duration: 3 to less than 5 years 5 to less than 6 years 6 years or more Advanced research programmes Denmark a a m Finland 75 m 75 a m France 59 m m m 36 Germany 70 a a a m Iceland n 50 Ireland x(2) x(2) m Sweden 48 m m a m Turkey a a United Kingdom 83 m m m m United States a a m Country mean x(t): Data er inkluderet i t te kolonne, a: category not applicable, m: data not available. Kilde OECD, Som det fremgår af ovenstående tabel, ligger Danmark også lavt placeret i forhold til Tyskland, Island, Irland og Tyrkiet, men forskellen kan også ligge i en anderledes uddannelses kultur og struktur. I Frankrig ligger de under Danmark. USA ligger på samme niveau som os. Også Sverige ligger i den nedre ende. Den lave gennemførelse kan blandt andet skyldes, at de nordiske studerende skifter studie undervejs i højere grad end studerende i andre lande. 58