Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg

Transkript

1 Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg Anne Natalie Westergaard Jensen & Janni Dorf Kristensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel henvender sig primært til pædagogisk ledelse eller undervisere, som ønsker et øget fokus på innovation i deres praksis. Artiklen er skrevet på baggrund af et indretningsprojekt på Next Step, UCN Aalborg, hvor hensigten var at skabe et innovativt læringsrum til de studerende. Der er derfor inddraget udtalelser fra de studerende i artiklen, og disse udtalelser er analyseret dels ud fra Jean Lave og Etienne Wengers teori om situeret læring og ud fra Lotte Darsøs Innovationsdiamant. Dette er gjort med henblik på at give inspiration til udvikling af læringsrum, der indbyder til praksisfællesskaber og innovativ eksperimenteren i daglig praksis. Indledning I august 2016 indgik vi i et praksissamarbejde med Next Step, som er et iværksætterforløb for studerende, der kan få hjælp til at opstarte egen virksomhed. Underviserne på Next Step havde en intention om at få redesignet forløbets tilrådede undervisningslokaler, da deres ønske var, at lokalerne skulle signalere en anderledes form for læring end den, der normaltvist finder sted i undervisningsverdenen. Det blev således vores opgave at få skabt et innovativt læringsrum: Et læringsrum kan både være mentalt, socialt og fysisk. Læringsrummet udgør fundamentet for, at læring kan finde sted, vel at mærke den form for læring, der tillader dumme spørgsmål og prøven-sig-frem, hvilket indimellem må føre til fejl, som man kan lære af. (Darsø 2011: 97). I denne artiklen henviser begrebet læringsrum til det fysiske rum for læring; undervisningslokalet. I redesignet af læringsrummet var det essentielt for os, at de studerende blev inddraget allerede i idéfasen. Derfor blev der indledningsvist afholdt en idégeneringsworkshop, hvor de studerende kunne byde ind med idéer til indretningen. De studerende repræsenterede 34 forskellige uddannelser, og denne diversitet gav projektet et bredt syn på forskellige læringstilgange. Efter workshoppen begyndte en sorteringsfase, hvor det var nødvendigt at vælge mellem de mange inputs, da projektet også var underlagt økonomiske og praktiske krav fra UCN. Dette blev således begyndelsen på et innovativt indretningsprojekt.

2 Artiklens teoretiske platform Undersøgelsens grundtanke er, at læring og innovation sker inden for et praksisfællesskab, da det at tænke og arbejde innovativt fordrer, at aktørerne samarbejder og udvikler i fællesskab. Derfor er undersøgelsens teoretiske platform inspireret af Lave og Wengers teori om situeret læring, hvor læring skal ses som en integrerende del af den sociale praksis. (Lave og Wenger 2003: 21-24) Darsø er ligesom Lave og Wenger også optaget af samspillet mellem deltagerne, dog med fokus på den innovative dimension. I den forbindelse har hun designet Innovationsdiamanten, som dannes af fire parametre, der viser kompleksiteten i et innovationsfelt. (Darsø 2011: 68). I modellen er der tilføjet en rød cirkel omkring Æstetiske/kunstneriske processer samt Læringsrum, da disse to punkter blev essentielle for dette innovationsprojekt. Med udgangspunkt i de fire parametre vil en beskrivelse samt analyse af redesignet af læringsrummet blive præsenteret i næste afsnit. At skabe et innovativt læringsrum Rummet blev i dette projekt tildelt en betydningsfuld rolle for dét at kunne tænke og eksperimentere med innovative idéer, og fik derfor til opgave at: inspirere til nye idéer indbyde til eksperimentere med forskellige materialer gøre den faglige sparring lettere tilgængelig mellem de studerende give de studerende mulighed for at arbejde på forskellige måder indtænke det sociale aspekt mellem de studerende

3 Nedenfor ses billeder af rummets forandring: Før redesignet af læringsrummet Efter redesignet af læringsrummet Både i idéfasen og i evalueringen af det færdige indretningsprojekt blev de studerende inddraget. Vidensfeltet bar præg af de studerendes forskellige videns- og interesseområder, hvor ikke-vidensfeltet blev udforsket i starten af projektet, da de studerende i fællesskab skulle tænke ud af boksen ved at stille åbne spørgsmål til, hvordan rummet kunne redesignes. Det var derfor vigtigt at få skabt en god relation mellem deltagerne, så de turde at bevæge sig i dette ikke-vidensfelt, for i fællesskab at udforske den viden, som de ikke havde, gennem de åbne spørgsmål. (Darsø 2011: 70) For at dette praksisfællesskab mellem de studerende kunne opstå, måtte den enkeltes læring tilgodeses. Dette blev gjort ved blandt andet at skabe muligheder for variationer i arbejdsstilling, som denne studerende fortæller om: Jeg er helt pjattet med det her område. (peger på vindueskarmen, red.) Det kan jeg godt lide. Også at der er mulighed for at skifte stilling hele tiden. Jeg er ikke så god til at sidde stille på en stol eller stå ved et bord. Og sådan noget som sækkestolene, dem kan jeg godt lide. Også det, at der er forskellige små områder. At man også kan trække sig ind, eller at der er mulighed for at sidde og arbejde derinde, eller ovre i hjørnet. At det er lidt aflukket. (...) (Studerende på forløbet Next Step). For at praksisfællesskabet også kunne tilgodeses, måtte der skabes rum til, at videndeling mellem de studerende kunne forekomme. En studerende udtaler sig herom: Jeg synes, at jeg får rigtig meget ud af, at jeg kan sparre med andre der er inden for et andet fag end jeg er. Så kommer jeg med sådan en fysioterepeutisk baggrund, så alt det der markedsførring og alle de der ting, det forstår jeg ikke rigtigt. Og så kan jeg stille spørgsmålet og folk er også hurtige til at hjælpe, og det tror jeg da også har noget med miljøet at gøre. (Studerende på forløbet Next Step). Inspireret af Lave og Wengers teori om situeret læring ses al læring situeret i specifikke situationer. Konteksten er bestemmende for handling, særligt gennem social interaktion i de

4 omgivelser, hvor opgaven udføres, og for vigtigheden af at lære i den kontekst, hvor det lærte anvendes. (Nielsen 2013: 184). Rummene på Next Step måtte derfor vække de studerendes nysgerrighed, inspirere dem rent fagligt samt skabe lyst til at prioritere arbejdstiden i disse rum. Ønsket var, at de studerende ville vælge at arbejde i rummene i stedet for at tage hjem efter endt undervisning. På denne måde kunne de studerende få gavn af hinandens kompetencer og vidensområder, udveksle erfaringer samt give kollektiv eller individuel feedback til hinanden. Ved at de studerende sad i samme rum, gav dette mulighed for, at videndeling og fagligsparing kunne ske spontant og endda også mere uformelt, fordi de studerende med tiden får opbygget relationer til hinanden. Den faglige dialog mellem de studerende blev et betydningsfuldt element for den enkeltes læring, men selve dét at arbejde med et konkret materiale, at eksperimentere og udfolde sig kreativt var også et fokus for de studerende. Derfor blev der indrettet et kreativt rum, hvor der var mulighed for, at de studerende kunne idégenere sammen ved blandt andet at gøre brug af karton, post its, tusser, sakse med mere. En studerende fortæller: Det er også mit indtryk, at rummet derinde (det kreative rum, red.), bliver brugt mere nu end det gjorde før. (...) Det (rummet, red.) blev ikke rigtigt brugt før, så det er kommet i spil på en anden måde. Det er måske så et af de rum, som ikke er blevet nævnt, for det opfordrer til noget andet: hvis man står herinde (undervisningslokalet, red.) og skriver noget på tavlen, så kommer man pludselig i centrum; derinde kan du gå ind og gøre det i et andet rum, så det er kommet meget mere i spil. (Studerende på forløbet Next Step). På Next Step ønskede både de studerende, men også underviserne, at udefrakommende kunne få et indblik i, hvilken slags læring der forekom i lokalerne. Rummet skulle stille sig til rådighed og vise disse fortællinger, så det signalerede, at i dette miljø var videndelingen et vigtigt element for de studerendes læring. Dette blev eksempelvis gjort ved at fokusere på det æstetiske udtryk (Austring & Sørensen 2006). Blandt andet ved valg af farver i rummet, forskellige citater, der kunne inspirere til den innovative tankegang samt blev der gjort plads til præsentationer af de forskellige virksomheders arbejdsområder og designs. En studerende fortæller herom: Jeg synes, at der er blevet skabt et bedre innovativt miljø med nogle forskellige citater fx. den der som hænger på væggen. Og så selve rammerne for det, det er blevet meget mere innovativt, og vi kan se, at vi er i en nyskabende verden. Sådan overordnet set, kan man sige. Og så synes jeg det. Jeg sidder her normalt ikke selv, men jeg synes, at det giver en mere hjemlig følelse, når man kommer her. At man kan sætte sig i sofaerne, spille lidt basketball (...) (Studerende på forløbet Next Step). Den studerende nævner igen rummets nu mange forskellige måder at arbejde på samt muligheden for at kunne bevæge sig, eksempelvis ved at spille basket eller bordtennis med sine medstuderende. Disse aktiviteter var indtænkt for dels at give de studerende mulighed for et afbræk i studiearbejdet samt at prioritere det sociale samvær på holdet. At rummet nu gav mulighed for denne vekselvirkning mellem de studerende, betød også, at der opstod mere arbejdsstøj i rummet. Denne støj var for en gruppe af de studerende en hindring for deres koncentration. En studerende fortæller: Det er personligt, det her, men jeg foretrækker helst, at der er masser af ro omkring mig. Det mindste larm, så kan jeg ikke fokusere på det, jeg sidder med. Men det er også mig. Jeg ved,

5 at der er andre, der har det helt modsat, som ligefrem trives ved, at der er masser af larm omkring sig. (Studerende på forløbet Next Step). Det er derfor vigtigt i et innovationsprojekt, at flere perspektiver medtænkes, så alle brugere får gavn af rummet, og dermed kan udnytte de potentialer, der er i rummets design. Når der inddrages flere forskellige deltagere med hver deres viden, kan dette også være en hindring. Hindringen kan forekomme, hvis diversiteten i innovationsgruppen gør, at hvert enkelt deltager bliver ekspert på hver deres område, så udtalelser godtages uden spørgsmål eller diskussion. (Darsø 2011: 68) Derfor bliver vidensfeltet en blanding af reelle data fra undersøgelser og forskning samt umiddelbare udtalelser fra deltagerne. Konklusion I en innovationsproces er der mange forskellige parametre, som får betydning for det endelige resultat. Denne artikel har taget udgangspunkt i Darsøs Innovationsdiamant, som giver sit bud på, hvad der har betydning for processen. Elementerne kan ses som modsætninger, men disse modsætninger udgør også de konstruktive innovationsdynamikker, som kan være med til at fremme innovationsprocessen. For at opnå denne viden og ikke-viden må en diskussion tages op omkring, hvordan viden opnås. I denne artikel ses viden ikke som noget, der kan overføres, men derimod genereres i gennem deltagelse i et praksisfællesskab. Derfor må læringsrummet nytænkes, så det imødekommer dette syn på læring. I indretningsprojektet på Next Step blev inddragelsen af de studerendes idéer vigtig for det færdige redesign. Dette betød, at der blev åbnet op for en fælles undren over, hvordan rummet kunne forandres. Denne meningsudveksling og dialog skulle give så mange forskellige perspektiver på indretningen. Disse perspektiver stillede krav til rummet, som nu skulle indeholde; forskellige måder at arbejde på, plads til faglig videndeling og sparring, mulighed for socialt samvær, inspiration til nye idéer samt muligheden for at eksperimentere med forskellige materialer. Der findes ikke en endegyldig opskrift på, hvordan man kan øge innovation, men denne artikel har haft til hensigt at sætte fokus på, hvordan rummet kan være en overset, men vigtig medspiller til, at den enkeltes innovative læring i fællesskabet kan tilgodeses. Referencer Austring, B. & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring: Grundbog om æstetiske læreprocesser. (1. udgave). København: Gyldendal Darsø, L. (2011). Innovations Pædagogik: kunsten at fremelske innovationskompetencer. (1. udgave). København: Samfundslitteratur Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring. I: J. Lave og E. Wenger (2005) S itueret læring: og andre tekster ( 3. oplag, s ). K øbenhavn: Hans Reitzels Forlag

6 Next Step (2015). Professionstværfaglige fællesskaber i et Innovativt og entreprenant Væksthus. Aalborg. sesforskning/next-step Tilgået november fra sesforskning Nielsen, K. (2013). Læring i et situeret perspektiv. I: A. Qvortrup & M. Wiberg (2013), Læringsteori og didaktik (1. udgave, s ). København: Hans Reitzels Forlag