Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge (2. reviderede & udvidede version)
|
|
- Mia Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge (2. reviderede & udvidede version) Jens Reddersen, Jens Henrik Petersen & Jørgen Christiansen NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 12(ver.2)/2017
2 Kolofon: Titel: Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge Forfattere:J Reddersen & J. Christiansen (Nationalpark Mols Bjerge) & JH Petersen (MycoKey). Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge Projekt: Råd til Råd (J.nr. NST ) Finansiering Kortlægning af svampe. I 2015 bestilt hos MycoKey. I 2016 udført af Frivilliggruppen-Biodiversitet (JC). Redaktion afsluttet 6. januar 2017 (Jens Redddersen) Omfang: 16 sider. Lagt på nettet: Januar 2017 Brug af materialet: Materialet må frit benyttes med kildeangivelse. Kildeangivelse: Reddersen J, Petersen JH & Christiansen J 2017: Registrering af dødtveds-svampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge (2. rev. og udv. udg.). Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr.12 (2). Rapporternes konklusioner og perspektiveringer er forfatternes og ikke nødvendigvis nationalparkens Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Reddersen J et al. 2017: Véd- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge 2
3 RESUMÉ: I efteråret 2015-foråret 2016 bestilte nationalparken registreringer af vigtige levesteder og arter i to af nationalparkens gamle løvskove, den kommunale Tolløkke Skov (33,9 ha) og (dele af) den privatejede Elsegård Skov (6,4 ha) (a) stort dødt ved, (b) urte-, busk- og træfloraen, (c) hulrugende fugle samt (d) ved- og barksvampe (denne undersøgelse). Ved to besøg i hver skov oktober-december 2015 blev der registreret véd- og barksvampe selektivt på deres mest sandsynlige levesteder. Alle fund blev noteret med position, delområde og værtplante og efterfølgende indtastet og gjort offentlig tilgængelige i Herfra er arternes trusselsstatus også hentet (Rødlisten 2009). Der blev i 2015 med ca. ens indsats fundet hhv. 23 og 21 ved- og barksvampe i de to skove, men med en gentaget og forøget 2016-kortlægning alene i Tolløkke Skov nåede artsantallet her op på 51 arter, heraf dog mange meget almindelige arter. Forskelle i arterne afspejlede til dels forskelle i træartssammensætningen, Ask og Rød-El dominerende i Elsegårde Skov, Bøg og Ahorn dominerende i Tolløkke Skov dog er der i Tolløkke en del gamle og lysstillede Alm. Eg i hhv. skovbryn og langs Skovalléen. Der blev kun fundet én art, truet iflg. Rødlisten 2009, nemlig Børstehåret Savbladhat (Lentinellus ursinus), men også arter som Oksetunge, Tueporesvamp, Kroghåret Spejlporesvamp, Bøge-Spejlporesvamp og Grov Kulskorpe er tegn på et godt potentiale for ved- og barksvampe i Tolløkke Skov. Hverken 2015 eller 2016 var store svampeår på Djursland. Svampene har jo generelt et skjult liv, hvor de kun i enkelte år og i kort tid har synlige frugtlegemer. Derfor er det sandsynligt, at der fremover kan registreres flere svampearter i begge skove - uden at det uden videre kan fortolkes som nyindvandring eller en effekt af ændret og mere biodiversitetsvenlig skovdrift. Nationalpark Mols Bjerge vil fremover tilstræbe at overvåge mængden af stort dødt véd og forekomsten af bark- og védsvampe. INDLEDNING: I løbet af 2015 indledte Nationalpark Mols Bjerge samarbejde med to skovejere til gamle løvskove om beskyttelse og udvikling af biodiversiteten i skovene, med særligt henblik på særlige og truede arter og levesteder. I gamle løvskove er det generelt knyttet til 1. stort dødt ved i ædelløvtræarterne bøg, eg, ask og rød-el 2. naturlig hydrologi 3. blomsterrige lysbrønde 4. skovgræsning. Det drejer sig om en 6,4 ha stor del af den privatejede Elsegårde Skov og hele den 34 ha store kommunalt ejede Tolløkke Skov (for skovkort, jf Aude 2015). I den forbindelse iværksatte NPMB-Natur fire mindre kortlægningsprojekter, der skulle identificere særlige arter og levesteder, og understøtte udpegningen af netop disse skove og specielle områder i disse skove. Der blev i gangsat undersøgelser af (1) vegetationen, både urtelaget og vedplanterne (såvel overskov som underskov, inkl. småbuske), (2) mængden af stort dødt ved, (3) ynglende hulrugende fugle, (4) flagermus (igangsættes juni 2017) og (5) svampe knyttet til dødt ved og bark (denne rapport). Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Reddersen J et al. 2017: Véd- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge 3
4 OMRÅDER OG METODER: Hvilke svampe? Vi valgte alene at fokusere på arter knyttet til dødt ved (dvs. primært poresvampe, kulkernesvampe, mm.), hvor der generelt er kendt sammenhæng mellem mængde, art og størrelser af dødt ved og svampene. Der er derimod uklart, om og hvordan jordsvampene reagerer på ekstensivering af skovdriften og især på stort dødt ved. Samtidig er de fleste af jordsvampene, fx lamelsvampene, relativt kortlivede og derfor lettere at overse. Identifikation Svampenes systematik er svær og under stadig forandring i disse år. Registreringen blev i 2015 udført en af landets mest svampekyndige konsulenter, biolog Jens Henrik Petersen (MycoKey). I vinteren udførtes den af den af Jørgen Christiansen, Ebeltoft, som i alle tvivlstilfælde har verificeret fundene via forum på og Navngivningen følger Svampeatlas (marts 2016). Figur 1:Kort over Tolløkke Skov og de 7 afdelinger, i alt ca. 33 ha. HedeDanmark-skovkort med bl.a. PEFC-certificeringens hensynsarealer (gule). Urørt Skov-projektet vedrører afd Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Reddersen J et al. 2017: Véd- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge 4
5 Årene og svampesæson JHP vurderede, at 2015 var et svampemæssigt usædvanligt år i Århus- og Djurslandområdet med relativt få svampe i sommeren, som fortsatte i efteråret, hvor forholdene ellers virkede gode for dannelse af kødede frugtlegemer. Fundene efterår 2015 skal ses i det lys. Nov.-dec var mild med nye svampe, fx Porcelænshat, ind i december. Figur 2: Kort over (del af ) Elsegårde Skov og de 4 delområder på i alt 6,4 hektar, hvor Nationalpark Mols Bjerge har indgået frivillig naturplan med ejer, Kaj Birk Jensen (Reddersen et al. 2015). Eftersøgning Inden for de givne ressourcer blev det aftalt, at JHP efter eget valg og intuition skulle orientere sig i skovens levesteder og derudfra fokusere på eftersøgning i de mest relevante områder, levesteder og enkelttræer. I Tolløkke Skov er der brugt mest tid på stien rundt langs skovbrynene, som indeholder mange storkronede og skæve træer og meget dødt ved samt nogle meget store liggende træer i skoven. I Elsegårde Skov blev der brugt mest tid på de træartsrige sydlige fugtige bryn mod engene, men også de lidt hævede partier med Bøg og Eg midt i skoven. De to skove er besøgt hver to gange i perioden oktober-primo december Der var ved andet besøg ingen tegn på yderligere udvikling af frugtlegemer og arter, hvorfor registreringen blev indstillet. Eftersøgningen er således hverken systematisk eller kvantitativ, men en art kan omvendt godt være registreret på flere lokaliteter i den enkelte skov eftersøgningen af en bestemt art er altså ikke ophørt ved første fund. Data er dog grundlæggene af typen tilstede ikke tilstede i hver af de to skove. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Reddersen J et al. 2017: Véd- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge 5
6 I vinteren foregik der alene registreringer i Tolløkke Skov. Det foregik ved talrige og grundige besøg (Jørgen Christiansens nærområde). I perioden 27. sept 13. dec. er der således registreret svampe på 19 forskellige datoer. Her er der altså en langt mere intensiv eftersøgning og det er rimeligt at antage, at kortlægningen af tilstede ikke tilstede er rimeligt god og pålidelig i hver af de syv Tolløkke-afdelinger Data For hvert fund er der i 2015 noteret ART, ANTAL frugtlegemer (evt estimeret), VÆRTTRÆ, POSITION (UTM efter GPS) og Delområde i skoven (afdelingsnr. i Tolløkke (24-30), delomr. i Elsegaarde (højre, venstre, nederst)). I 2016 er der yderligere registreret DIAMETER på vært-véddet (stub dog kun som stub ) samt hvilke fagfolk, der har godkendt tvivlsomme identifikationer. Efterfølgende er alle fund i overensstemmelse med NPMB s datapolitik gjort offentligt tilgængelige ved indtastning på og/eller Herfra er data så trukket ud til Excel-ark, inkl. rødslistestatus 2009 mv. Nogle svampe, fx sæksvampene, er slet ikke rødlistevurderet ( alm., ej rødlistevurderet ). Rødlistning som truet overgår kun meget sjældne arter. Derfor trak vi oplysninger fra Vesterholt (2004), suppleret med Svampeatlas og FugleogNatur, om arternes hyppighed i Danmark. Til bedømmelse af habitatmængden i hver af Tolløkkes 7 afdelinger, trak vi følgende mål: 1. grove estimater af Stort Dødt Ved-Volumen fra Aude (2015), hvor der kun er data fra 5-7 transekter fra hver afdeling (formålet her var primært et samlet estimat for hele skoven vha 40 transekter) 2. arealet af hver afdeling (fra Bechsgaard 2015) 3. længden af kant/bryn ud til åbent areal opmålt fra webkort.syddjurs.dk, hvor den indre kant ud til Skovpavillionens lysning også er medregnet. Der er derimod ikke indhentet nogle mål for afdelingernes træart og alderstruktur. Figur 3: Tøndersvamp (tv) er almindelig, hvor der er stort sygt eller dødt bøge-ved og derfor en god og hurtig indikator for mængden af stort dødt bøgeved. Børstehåret Savbladhat (th) blev fundet i Tolløkke, og er en ret sjælden art, som langt fra på samme måde dukker op, så snart der er stort dødt bøge-ved. Foto th: Jens Henrik Petersen. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Reddersen J et al. 2017: Véd- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge 6
7 RESULTATER: Elsegårde Skov: I Elsegårde Skov blev der registreret i alt 21 arter af ved- og barktilknyttede svampe (Tabel 1),og de fleste (13) i den store vestre del (tv). Flere svampe er slet ikke rødlistevurderede og de er alle almindelige (alm., ej rødlistet), i alt 5 arter. Alle de rødlistevurderede arter er vurderet i den laveste kategori LC (least concern), enkelte af dem er dog fine fund, fx Elle-Spejlporesvamp og Smuk Lædersvamp. Tabel 1: Oversigt over ved- og barktilknyttede svampe, fundet okt-dec 2015 i Elsegårde Skov med oplysninger om fundsted (Delområder højre th, venstre tv og nederst ned), værttræ og rødlistestatus. Videnskabeligt navn Dansk navn Del vært Rødliste 09 Camarops polysperma (Mont.) JH Mill. Elle-Kulsnegl th el (Alnus) LC Mensularia radiata (Sowerby) Lázaro Ibiza Elle-Spejlporesvamp th el (Alnus) LC Chlorociboria aeruginascens (Nyl.) Kanouse Alm. Grønskive tv løn (Acer) alm., ej rødl. Hapalopilus rutilans (Pers.) P Karst. Rødlig Okkerporesvamp tv løn (Acer) LC Hymenochaete rubiginosa (Dicks.) Lév. Stiv Ruslædersvamp tv eg (Quercus) LC Hypoxylon rubiginosum (Pers.) Fr. Rustfarvet Kulbær tv løn (Acer) LC Kretzschmaria deusta (Hoffm.) PMD Martin Stor Kulsvamp tv bøg (Fagus) LC Lycoperdon pyriforme Schaeff. Pære-Støvbold tv bøg (Fagus) LC Meruliopsis corium (Pers.) Ginns Læder-Åresvamp tv ask (Fraxinus) LC Mycena speirea (Fr.) Gillet Kvist-Huesvamp tv ask (Fraxinus) LC Nectria cinnabarina (Tode) Fr. Alm. Cinnobersvamp tv løn (Acer) alm., ej rødl. Peniophora limitata (Chaillet) Cooke Mørkrandet Voksskind tv ask (Fraxinus) LC Rutstroemia firma (Pers.) P Karst. Gren-Brunskive tv eg (Quercus) alm., ej rødl. Scutellinia scutellata (L.) Lambotte Frynset Skjoldbæger tv ask (Fraxinus) alm., ej rødl. Typhula erythropus Pers. Rødstokket Trådkølle tv ask (Fraxinus) LC Armillaria lutea Gillet Køllestokket Honningsvamp ned løvtræ LC Bjerkandera fumosa (Pers.) P Karst. Grågul Sodporesvamp ned elm (Ulmus) LC Mycena haematopus (Pers.) P Kumm. Blødende Huesvamp ned løn (Acer) LC Pleurotus ostreatus (Jacq.) Quél. Alm. Østershat ned løn (Acer) LC Stereum subtomentosum Pouzar Smuk Lædersvamp ned el (Alnus) LC Xylaria hypoxylon (L.) Grev. Grenet Stødsvamp ned løn (Acer) alm., ej rødl. Værttræerne er Ahorn (7 arter), Ask (5 arter), Rød-El (3), Eg (2), Bøg (2) og løvtræ (1). Værterne afspejler groft træartsfordelingen i den generelt ret fugtige og svagt-drænede skov, oprindelig især med Ask og Rød-El, men med stor indvoksning af Ahorn, hvor to mindre hævede partier (mod nord og i midten) samt sydbrynene rummer lidt Bøg og Stilk-Eg af moden alder. Underskoven af Tjørn, Benved, Kvalkved mm afspejler sig derimod ikke i de fundne svampe. Øvrige fund: Derudover blev der i Elsegårde Skov registreret Bredsået Blækhat (Coprinellus disseminatus (Pers.) JE Lange) (delområde tv, LC) og Star-pig (Epithele typhae (Pers.) Pat.) (delområde ned, på arter af Star, LC). Tolløkke Skov: I Tolløkke Skov blev der i registreret i alt 51 arter af véd- og barktilknyttede svampe (Tabel 2), hvoraf 2 dog kun var bestemt til slægt. Målt udfra Den Danske Rødliste 2009 var der kun én truet art, Børstehåret Savbladhat (EN, Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Reddersen J et al. 2017: Véd- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge 7
8 endangered) fra afd. 24. Resten var alle i den laveste kategori LC (least concern). Visse grupper (fx sæksvampe) er dog slet ikke rødlistevurderet. Tabel 2 grupperer svampene efter mere almene sjældenhedsbeskrivelser, og har yderligere 3 arter som Ret sjældne (Oksetunge (27), Kroghåret Spejlporesvamp (27) og Tueporesvamp (24)). Figur 4a-b: Både Rødlilla Sejskive (tv) og Grov Kulskorpe (th) blev fundet i Tolløkke Skov, på hhv. Eg og Bøg. Fotos: Jens Henrik Petersen. Der er en vis sammenhæng mellem arternes sjældenhed og hvor udbredte de forekommer i skoven (hvor mange afdelinger, de er fundet i). Således har de fire sjældneste arter alle kun eet fund i skoven, mens de meget almindelige arter i gennemsnit er fundet i 3,8 afdelinger (Tab. 2). Datasættet er svagt mht registrering af véd-diametre (diametre ej reg. i 2015), og der ses ikke nogen overbevisende sammenhæng mellem véd-diameter og arternes sjældenhed. Værttræerne var helt domineret af Bøg (26) med bidrag fra Eg (8), Ask (4), Rød-El (3), Løn (2) og Pil, Birk, Alm. Hyld (alle 1). Ikke-identificerede løvtræer (pga stærk nedbrydningsgrad) var vært for hele 11 arter, sandsynligvis flere af de ovennævnte. Heller ikke i Tolløkke Skov afspejlede den øvrige rige underskov af Tjørn, Benved, Alm. Hæg, Kvalkved mm sig i de fundne svampearter. Figur 5a-b: Der er også svampe tilknyttet de små dimensioner ved - smågrene som selv sankefolket lader ligge. Svampe tilknyttet småt dødt ved er derfor stadig almindelig og vidt udbredt, fx små barksprængende kernesvampe Diatrype (tv.). Kuljordbær kræver lidt større ved, typisk Bøg med diameter > 5-10 cm (th). Fotos: Forfatterne. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Reddersen J et al. 2017: Véd- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge 8
9 Tabel 2: De 51 véd- og barksvampe, fundet i Tolløkke Skov med oplysninger om antal af Tolløkkes syv afdelinger med fund, hyppighed i Danmark samt gennemsnitlig diameter på værts-veddet.*fundet på flere træarter. Dansk navn Videnskabeligt navn Antal afd Sjældenhed Diam Børstehåret Savbladhat* Lentinellus ursinus 1 M. sj. ej reg. Gns 1 Oksetunge Fistulina hepatica 1 Ret sj. 75 Kroghåret Spejlporesvamp Inonotus cuticularis 1 - ej reg. Tueporesvamp Grifola frondosa Gns 1 Afsmittende Topsvamp * Phaeobulgarica inquinans 3 Hist & her 18 Alm. Grønskive Chlorociboria aeruginascens 1-13 Bøge-Spejlporesvamp Mensularia nodulosa 1 - ej reg. Krumskællet Skælhat * Pholiota squarrosa 1-80 Højtsidende Skælhat Pholiota adiposa 1-70 Gns 1,4 Alm. Judasøre Auricularia auricula-judae 3 Ret alm. 3-8 Alm. Østershat * Pleurotus ostreatus 2-63 Bitter Olieskind Gloiothele lactescens 1 - ej reg. Blegblå Kødporesvamp Postia alni 1 - ej reg. Elle-Spejlporesvamp Mensularia radiata 3-23 Grov Kulskorpe Eutypa spinosa 1 - ej reg. Liden Gulgaffel Calocera cornea 1-10 Lysstokket Mørkhat Psathyrella piluliformis 1 - ej reg. Porcelænshat Oudemansiella mucida 1-28 Randbæltet Hjælmhat Galerina marginata 1-35 Randbæltet Hovporesvamp Pomitopsis pinicola 1-20 Rødmende Læderporesvamp Daedaleopsis confragosa 1-23 Slank Stødsvamp Xylaria longipes 7-12 Stor Sejskive Ascocoryne cylichnium 4 - Ved-Bægersvamp Peziza varia 1 - ej reg. Gns. 1,9 Gul bævresvamp Tremella mesenterica 7 Alm. 12 Gul Fløjlsfod * Flammulina velutipes 4-45 Gummihat * Sarcomyxa serotina 2-22 Hvidlig Bævretop Exidia thuretiana 1-6 Håret Læderporesvamp * Trametes hirsuta 3-15 Kløvblad Schizophyllum commune 1 - ej reg. Orange Huesvamp Mycena acicula 1 - ej reg. Puklet Læderporesvamp Trametes gibbosa 2-40 Rødlilla Sejskive Ascocoryne sarcoides 2 - ej reg. Sodfarvet Skærmhat Pluteus cervinus 1 - ej reg. Tøndersvamp Fomes fomentarius 4-75 Gns. 2,5 Alm. Bævretop Exidia plana 2 M. alm. 10 Alm. Cinnobersvamp Nectria cinnabarina 7-7 Broget Læderporesvamp Trametes versicolor 3 - Flad Lakporesvamp Ganoderma applanatum 1 - ej reg. Foranderlig Kulbær Annulohypoxlon multiforme 1 - Grenet Stødsvamp Xylaria hypoxylon 7 - Håret Lædersvamp * Stereum hirsutum 6-18 Knippe-Svovlhat Hypholoma fasciculare 7 - Kuljordbær Hypoxylon fragiforme 7 - Køllestokket Honningsvamp Armillaria lutea 3 - stub Rodfordærver * Heterobasidion annosum 1 - Stor Kulsvamp Kretzschmaria deusta 1 - ej reg. Sveden Sodporesvamp Bjerkandera adusta 3-88 Toppet Huesvamp Mycena galericulata 3 - Gns. 3,7 Muslingesvamp Crepidotus sp Skålsvøb Arcyria sp. - - Øvrige fund: Deruover blev der i Tolløkke Skov samtidig registreret en række mykorrhiza-svampe, alle på nær én knyttet til Bøg: Kugleknoldet Fluesvamp, Stribet Slørhat, Violet Ametysthat, Broget Skørhat, Sværtende Skørhat, Stor Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Reddersen J et al. 2017: Véd- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge 9
10 Tragthat, Rødmende Fluesvamp, Okkergul Skørhat og Spiselig Skørhat (Amanita citrina var. citrina, Cortinarius foetens, Laccaria amethystina, Russula cyanoxantha, Russula nigricans, Infundibulicybe geotropa, Amanita rubescens var. rubescens, Russula ochroleuca, Russula vesca). Kun Grøn Fluesvamp (Amanita phalloides var. phalloides) var tilknyttet Eg. I 2016 er der herudover registreret Alm. Honningsvamp, Pibet Køllesvamp, Stor Løghat, Skade-Blækhat, Stor Tragthat og Violet Hekserings-Ridderhat (Armillaria mellea, Macrotyphula fistulosa, Mycetines alliaceus, Coprinopsis picacea, Infundibulicybe geotropa og Lepista nuda). Figur 6a-b: Stort dødt ved i skoven hhv Bøg, Ask, løvtræ uid. og Eg, hhv stående og liggende med hhv. Porcelænshat (ø.tv.), Gul Fløjlsfod (ø.th.), Alm. Grønskive (n.tv.) og Afsmittende Topsvamp (n.th.). Arterne har ofte vidt forskellige krav til levestedet. Ud over træart spiller især véd-diameter, veddets nedbrydningsgrad, sol/skygge og tørt/fugtigt og stående/liggende (m eller u jordkontakt) en stor rolle for levestedets egnethed for bark- og vedsvampe. Fotos: Forfatterne. Det fremgår tydeligt, at bark- og véd-svampene ikke forekommer jævnt over alle afdelinger. Specielt afd. 24 markerer sig med både et højt antal svampe (35) og flere fund af de sjældneste svampe (2). Det samme gælder på et lidt lavere niveau afd. 27 (hhv. 24 og 2). De øvrige afdelinger ligger lavere (hhv og 0). Billedet er nogenlunde det samme for de tre undertabeller (hhv. Bøg, Eg og Øvrige Løvtræer). Der er nogle svage indikationer på, at forekomsten af svampe i afdelingerne, både artsantal og sjældnere arter, hænger sammen med habitatmålene (nederst i Tab 3c),, således at afd. 24 og 27 begge har relativt meget dødt véd, ikke er små og har en betydelig længde af bryn. Det omvendte ses tydeligt for afd. 29, men derudover er der ikke nogen klar sammenhæng. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Reddersen J et al. 2017: Véd- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge 10
11 Tabel 3a-c: Ved- og barksvampe, fundet okt-dec 2015 (JHP) og sept.-dec i Tolløkke Skov med angivelse af véd-diameter og hvilke afdelinger, de er fundet i (# 2015-fund; x 2016-fund) sm m afdelings-karakteristika, der kunne påvirke forekomst (nederst). (a): Dansk navn Videnskabeligt navn Diameter A-24 A-25 A-26 A-27 A-28 A-29 A-30 BØG: Afsmittende Topsvamp* Phaeobulgarica inquinans x Alm. Bævretop* Exidia plana x Alm. Cinnobersvamp* Nectria cinnabarina 3-10 x x x x x x x Alm. Østershat* Pleurotus ostreatus x x Blegblå Kødporesvamp Postia alni # Broget Læderporesvamp Trametes versicolor #/x x x Bøge-Spejlporesvamp Mensularia nodulosa # Børstehåret Savbladhat Lentinellus ursinus # Grov Kulskorpe Eutypa spinosa # Gul Fløjlsfod Flammulina velutipes 85/stub x x Højtsidende Skælhat Pholiota adiposa 70 x Håret Læderporesvamp Trametes hirsuta # x x x Håret Lædersvamp Stereum hirsutum # Kløvblad Schizophyllum commune # Kroghåret Spejlporesvamp Inonotus cuticularis # Krumskællet Skælhat Pholiota squarrosa 80 x Kuljordbær Hypoxylon fragiforme 5-25 # x x x x x x x Køllestokket Honningsvamp Armillaria lutea stub x x x Lysstokket Mørkhat Psathyrella piluliformis # Orange Huesvamp Mycena acicula # Porcelænshat Oudemansiella mucida 5-50 x x x x Puklet Læderporesvamp Trametes gibbosa 40 x x Rodfordærver Heterobasidion annosum # Sodfarvet Skærmhat Pluteus cervinus # Stor Kulsvamp Kretzschmaria deusta stub x x x x x x # x Sveden Sodporesvamp Bjerkandera adusta x # Tøndersvamp Fomes fomentarius # x x x x afd-fund (b): Dansk navn Videnskabeligt navn Diameter A-24 A-25 A-26 A-27 A-28 A-29 A-30 STILK-EG: Flad Lakporesvamp Ganoderma applanatum # Håret Lædersvamp Stereum hirsutum 5-30 x x x x x x Afsmittende Topsvamp Phaeobulgarica inquinans x x x Oksetunge Fistulina hepatica 75 x Tueporesvamp Grifola frondosa 100 x Knippe-Svovlhat Hypholoma fasciculare # Rødlilla Sejskive Ascocoryne sarcoides # x Tøndersvamp* Fomes fomentarius 90 x Ved-Bægersvamp Peziza varia # afd-fund (c): Dansk navn Videnskabeligt navn Diameter A-24 A-25 A-26 A-27 A-28 A-29 A-30 LØVTRÆ UID.: Alm. Bævretop Exidia plana 10 x Alm. Grønskive Chlorociboria aeruginascens x Grenet Stødsvamp Xylaria hypoxylon små x x x x x x x Gul bævresvanp Tremella mesenterica 3-20 x x x x x x x Knippe-Svovlhat Hypholoma fasciculare stub x x x x x x x Liden Gulgaffel Calocera cornea 10 x Muslingesvamp Crepidotus sp 3-5 x Skålsvøb Arcyria sp. stub x Stor Sejskive Ascocoryne cylichnium stub x x x x Sveden Sodporesvamp Bjerkandera addusta stub x x Toppet Huesvamp Mycena galericulata stub x x x ASK: Alm. Østershat Pleurotus ostreatus 65 x Gul Fløjlsfod Flammulina velutipes x x x x Gummihat Sarcomyxa serotina 22 x Krumskællet Skælhat Pholiota squarrosa 50 x Randbæltet Hjelmhat Galerina marginata 35 x RØD-EL: Elle-Spejlporesvamp Mensularia radiata x x x Gummihat Sarcomyxa serotina x Rødmende Læderporesvamp Daedaleopsis confragosa # x Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Reddersen J et al. 2017: Véd- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge 11
12 BIRK sp.: Foranderlig Kulbær Annulohypoxlon multiforme 10 x HASSEL sp.: Hvidlig Bævretop Exidia thuretiana 6 x PIL sp.: Randbæltet Hovporesvamp Pomitopsis pinicola 20 x LØN/ÆR: Bitter Olieskind Gloiothele lactescens # Slank Stødsvamp Xylaria longipes 3-25 # x x x x x x x ALM. HYLD: Alm. Judasøre Auricularia auricula-judae 3-8 x x x afd-fund (a-c): ALLE TRÆER (bøg, eg mm): afd-fund Vol. estim. stort dødt ved (m 3 ) 14,1 13,3 2,4 14,9 0,6 3,5 10,0 Areal (ha) 6,33 3,57 4,11 4,45 5,75 2,32 5,67 Længde lysstillet bryn (m) Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Reddersen J et al. 2017: Véd- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge 12
13 DISKUSSION OG KONKLUSION: De to undersøgte skove fremstod begge inden undersøgelsen som potentielt artsrige pga (1) høj skovalder udfra kort samt en artsrig skovbundsflora (Reddersen & Christiansen 2017) og (2) med en over gennemsnitlig mængde stort dødt ved. Dét kunne samlet give forhåbninger om levesteder for og overlevelse af særlige og truede arter. Ved en opmåling efterår 2015 af stort dødt ved (diameter > 10 cm, længde > 2m) fandtes følgende værdier: Tolløkke Skov gns. 8,7 m 3 /ha og Elsegård Skov 14,6 m 3 /ha. I Tolløkke Skov varierede de målte estimater (med betydelig usikkerhed) meget mellem afdelingerne - fra maksimum hhv. 14,9 og 14,1 m 3 /ha (afd. 27 og 24) til et minimum på hhv. 0,6 og 2,4 og 3,5 m 3 /ha (afd. 28, 26 og 29). Det var i begge skove over det (meget lave) gns. danske niveua (ca. 5,1 m 3 /ha), men dog også under de anbefalede niveauer, m 3 /ha (Aude 2015). Det nutidige niveau er da også kun én ting. Omlægningen til at efterlade mere stort dødt véd er af ret ny dato i begge skove. Tid og kontinuitet er således en anden faktor, idet der er en almen forventning om, at det tidsspand, hvor der har været gode levesteder på lokaliteten også betyder meget for bevarelsen eller genopbygning af biodiversiteten. Vi ved ikke, hvor længe der har været moderat høje vedmængder i de to skove. Er det af ret ny dato, vil det ikke være sært, at der ikke har (gen-)etableret sig en artsrig, krævende og speciel svampeflora (funga) i de to skove. Figur 4a-b: Børstehåret Savbladhat (tv) og Kroghåret Spejlporesvamp (th) blev begge fundet i Tolløkke Skov begge på Bøg. De er begge to gode fund. Fotos: Jens Henrik Petersen Svampesporer er mikroskopiske og kan derfor i princippet spredes langt omkring, og derfor også let nå frem til nye levesteder, langt fra kilden. Men naturligvis fortyndes koncentrationen af svampesporer kraftigt med afstand til Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Reddersen J et al. 2017: Véd- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge 13
14 kilden. Samtidig er sjældne svampe også ofte fåtallige, hvor de har overlevet og udsender derfor relativt små mængder sporer. Der har ikke tidligere været registreret svampeflora (funga) i de to skove. Det er meget svært at foretage en pålidelig registrering af svampe, herunder ved- og barksvampe, idet de ofte lever så skjult uden frugtlegemedannelse. Selv i en skov i balance vil kan kunne vedblive med at finde nye arter, år efter år (JHP, pers. medd.), og svampene er derfor vanskelige at bruge som indikatororganismer. Omvendt - når nu ved- og barksvampe nu er en af kerne-målgrupperne i den nationale og internationale indsats for stort dødt ved i gamle løvskove, er det naturligt at registrere og følge disse svampegrupper i de to skove. Synsvinklen er, at det er interessant at registrere og følge svampefloraen i disse fine løvskove selv om ændringer kun vanskeligt kan tilskrives tidligere eller fremtidige driftsformer og indgreb. Artsrigdom og sjældenhed var ikke stor i denne undersøgelse. Den lidt svage dødtveds-funga er formentlig påvirket af den generelt svage dannelse af frugtlegemer på Djursland ihf. i svampeåret Derfor fortsattes eftersøgningen af ved- og barktilknyttede svampe i Tolløkke Skov i efteråret Kun få arter, som fx Tøndersvamp, er langlivede (op til 10 år), hvor registreringerne ikke er afhængig af frugtlegemedannelsen i det enkelte år. Tøndersvamp er ikke sjælden, men antal (fx antal træer og antal frugtlegemer på træer) kunne være en god første respons-indikator på mere stort dødt bøge-véd. I Tolløkke Skov var der betydelig forskelle i artsrigdommen af bark- og védsvampe imellem de syv afdelinger. Ligesom i floraundersøgelserne (Reddersen & Christiansen 2017) står Afd. 24 frem som i særklasse artsrig, også på de sjældnere arter. Også projektafdeling 27 var artsrig og det gjaldt for begge afdelinger, at de var halvstore-store og med en betydelig andel af bryn, der indeholder mange lysstilllede rigtkronede veterantræer, bl.a. også af Alm. Eg. Ift de særlige og truede svampearter er det gamle veterantræer af Bøg og Alm. Eg, der har det største potentiale. Derfor fokuserer de eventuelle biodiversitetsfremmende plejetiltag i projektafdelingerne også på træartssammensætningen, fx ved en begrænsning af Ahorn-opvæksten. Når de særlige tiltag og udvikling i NPMBs samarbejde om urørt/biodiversitetsskov i 1-2 afdelinger i Tolløkke Skov med Syddjurs Kommune går i gang, vil der i princippet være mulighed for at følge udviklingen i 2 biodiversitetsafdelinger op mod udviklingen i 5 almindelige afdelinger. Dog er Syddjurs Kommunes drift i hele skoven skånsom, bl.a. udfra PEFC-certificeringens udlægning af nøglebiotoper mm hvorfor de almindelige afdelinger også må forventes at kunne rumme en vis mængde bark- og védsvampe. Man kan dog, jf. de særlige vilkår for at registrere svampe, kun med stor forsigtighed tilskrive nye fund af svampe i projektafdelingerne udlægningen til urørt skov. I minimum bør der foregå en løbende overvågning af mængden af stort dødt véd, som et mål for den tilgængelige habitat for svampene her skal scores mængde, dimensioner (diameter), træart, nedbrydningsgrad, lysstilling (varme) og stilling (liggende m jordkontakt, hængende eller stående). I minimum vil det være af stor og konkret værdi for formidlingen af biodiversitet i gamle løvskove og i urørt-skovprojekter at kende den faktiske biodiversitet flora, fauna og funga i forbindelse med den øgede indsats for stort dødt ved i Tolløkke Skov og i Nationalpark Mols Bjerge. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Reddersen J et al. 2017: Véd- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge 14
15 TAK: En stor tak til ejerne af de to skove, hhv Syddjurs Kommune (specielt biolog Morten Aakjær Jørgensen) og Kaj Birk Jensen, for både projektsamarbejde, oplysninger om skovene samt tilladelse til færdsel og undersøgelser i skovene. Også tak til de svampekyndige på hhv. fugleognatur.dk og svampeatlas.dk for hjælp til sikker identifikation af en del af svampene fundet af JC i LITTERATUR: Aude E 2015: Registrering af dødt ved i to skove i Nationalpark Mols Bjerge. Naturrapport nr. 4, Nationalpark Mols Bjerge. 11 s. + bilag. Bechsgaard A 2015: Vurderingsrapport Udlæg af urørt skov. Tolløkke Skov Syddjurs Kommune. Rekvireret ikkepubliceret rapport, nov fra Silvaestate A/S. 4 s. & 9 bilag. Reddersen J & Christiansen J 2017: Floraen i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 11, 18 s. Vesterholt J 2004: Danmarks svampe. Gyldendal, 473 s. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Reddersen J et al. 2017: Véd- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge 15
16
Kolofon: Titel Forfatter Udgiver Projekt Finansiering Redaktion Omfang Lagt på nettet Brug af materialet: Kildeangivelse
Kolofon: Titel: Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge Forfatter:Jens Reddersen (Nationalpark Mols Bjerge) & Jens Henrik Petersen (MycoKey). Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge
Læs mereMeddelelser fra Plantepatologisk NomenkIaturudvalg
Meddelelser fra Plantepatologisk NomenkIaturudvalg (Dansk Plantepatologisk Selskab) Nr. 9 Maj 1987 ISSN 0900-5102 NYE DANSKE NAVNE pa VIRUSSYGDOMME Dansk navn Agurkblegfrugt Agurkdværgsyge Melon-nekroseplet
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereVéd- og barksvampe i de to Kaløskove. L okalisering af biodiversitets- hotspots udfra både truede og mindre sjældne arter
Véd- og barksvampe i de to Kaløskove L okalisering af biodiversitets- hotspots udfra både truede og mindre sjældne arter Anna Klara Knoblauch, Jørgen Christiansen & Jens Reddersen, Nationalpark Mols Bjerge
Læs mereMere dødt ved i Fuglsø Skov. -skabe og overvåge biodiversitet i stort dødt bøgetræ i gammel løvskov. J Reddersen, Nationalpark Mols Bjerge
Mere dødt ved i Fuglsø Skov -skabe og overvåge biodiversitet i stort dødt bøgetræ i gammel løvskov J Reddersen, Nationalpark Mols Bjerge NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 18/2017 Kolofon:
Læs mereRegistrering af dødt ved i to skove i Nationalpark Mols Bjerge. Aude E HabitatVision a/s
Registrering af dødt ved i to skove i Nationalpark Mols Bjerge Aude E HabitatVision a/s NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 4/2015 Kolofon: Titel: Registrering af dødt ved i to skove i Nationalpark
Læs mereUdspil til partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge vedr. udlægning og formidling af urørt skov i Tolløkke Skov
1 of 5 Udspil til partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge vedr. udlægning og formidling af urørt skov i Tolløkke Skov Nationalpark Mols Bjerge v. naturprojektmedarbejder
Læs mereHulrugende ynglefugle i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge. J Reddersen & JP Kjeldsen
Hulrugende ynglefugle i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge J Reddersen & JP Kjeldsen NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 13/2017 Kolofon: Titel: Hulrugende ynglefugle i to gamle
Læs mereIndhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus
13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version
Læs mereRegistrering af dødt ved i to skove i Nationalpark Mols Bjerge
Registrering af dødt ved i to skove i Nationalpark Mols Bjerge Estimering og totaloptælling af stort dødt véd, inkl. træart, placering og nedbrydningsgrad. Aude E, Ebsen NS, Bennet TV & Reddersen J NATURRAPPORTER
Læs mereAfgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.
Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer NORDJYLLANDS
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mereMLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389)
MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) Kursorisk analyse af trækul fra et stolpehul og gruber fra et neolitisk palisadeanlæg Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum
Læs mereForslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af
Læs mereSvampe-kursus. Hygrocybe calyptriformis, Rosenrød vokshat, Elbjerg 4/10-2008. Foto: Jacob Heilmann- Clausen
Svampe-kursus Hygrocybe calyptriformis, Rosenrød vokshat, Elbjerg 4/10-2008. Foto: Jacob Heilmann- Clausen Mols Bjerge 3.-5. oktober 2008 Kort om kurset I weekenden 3.-5. oktober blev der afholdt svampekursus
Læs mereEffekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Læs mereKortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Læs mereFlagermus i Tolløkke Skov, N a t i onalpark Mols Bjerge
Flagermus i Tolløkke Skov, N a t i onalpark Mols Bjerge Waagner, SR (Sweco Danmark a/s) NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 17/2017 Kolofon: Titel: Flagermus i Tolløkke Skov, Nationalpark
Læs mereCertificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Læs mereFølgende områder var i fokus:
Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle
Læs mereNaturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).
Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk
Læs mereGEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER 1998. ISSN 0900-4114
GEJRFUGLEN Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER 1998. ISSN 0900-4114 Østjysk Biologisk Forening er en forening for aktive naturinteresserede med det formål at udbrede kendskab til naturen
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs mereNaturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Juni 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Søren Bagger, MST Kristian Kvist, MST Pernille Karlog, MST Foto: Forside:
Læs mereTjekliste over spisesvampe
Tjekliste over spisesvampe Juli 2010 Internetudgave Tjeklisterne til brug ved kontrol omfatter lister over svampe, som betragtes som spiselige svampe til kommerciel anvendelse. Listen er udarbejdet på
Læs mereOBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)
OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup
Læs mere1.Status for projekt: Greve Skov
NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereErfaringer med rådmåling i træer
Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs mereSVAMPE 61. Jan Vesterholt, Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe & Jens H. Petersen
SVAMPE 61 2010 Jan Vesterholt, Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe & Jens H. Petersen SVAMPEATLAS.DK Danmarks svampeatlas blev sat i gang i forbindelse med svampedagen den 28. februar 2009, så ved årsskiftet
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereVedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)
Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum
Læs mereBasiskortlægning af svampe i Lyngby Åmose 2014
Basiskortlægning af svampe i Lyngby Åmose 2014 Coprinopsis saccharomyces Foto: Thomas Kehlet Rekvirent: Lyngby Kommune Dato: 1. december 2014 Feltarbejde, tekst og fotos: Thomas Kehlet & Erik Thomsen Indholdsfortegnelse:
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereSvampesamfund. fig. 132
Svampesamfund fig. 132 I naturen forekommer svampearter ofte i svampesamfund. Sammensætningen af et svampesamfund er primært bestemt af klimaet, jordbundsforholdene, de tilstedeværende højere planter samt
Læs mereDagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.
Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000
Læs mereKim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.
NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,
Læs mereSvampe i Botanisk Have
Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre
Læs mereSupplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016
23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse
Læs mereDødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden
Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Vivian Kvist Johannsen IGN KU / Skov, Natur og Biomasse Dias 1 Dødt ved hvorfor og hvor Et projekt for Naturstyrelsen i efteråret 2014 3 delrapporter fra
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres
Læs mereCertificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereNotat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled
Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune
Læs mereNOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov
NOTAT Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015 Mødedeltagere: Björn E.H. Jensen,Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde
Læs mereTilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer
Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Wilhjelm+ 2017 Katrine Hahn Kristensen, Miljøstyrelsen Tjen penge på at gøre ingenting Miljø Styrelsen Styrtrig styrelse deler penge ud: bliver du snydt?
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereStatus, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Læs mereMødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning i Slangerup
Skovrejsningsråd Hørup Skov Nordsjælland J.nr. NST -210-00007 Ref. iddni Den 9. april 2019 Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes
Læs mereFacadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereDriftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereRydning af opvækst, NST Vestjylland #2
Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereDN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018
DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereNotat. Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov
Notat Referat fra møde den 14.9 2011 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Mødedeltagere: HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune EHP Esben Haarder Paludan, Roskilde Kommune
Læs mereBrug af hjemmesiden www.fugleognatur.dk samt Naturbasen App.
Brug af hjemmesiden www.fugleognatur.dk samt Naturbasen App. Fugleognatur.dk er en dansk hjemmeside som blev oprettet i 2001, er nu suverænt den største naturhjemmeside i Danmark. Siden er privatejet,
Læs mereLodsejermøde 24/9/2018
Lodsejermøde 24/9/2018 Idéoplæg til fredning af Treldeskovene Foto: Peter Leth-Larsen Dagsorden 18.30-19.20 - Velkommen - Hvorfor fredning? Hovedbudskab i idéoplægget - Præsentation af udvalgte temaer
Læs mereVKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)
VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21
Læs mereFacadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa
Læs mereForvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Læs mereMuligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne
Det man siger, er man selv? - Naturen for vigtig til at overlade til landmænd og stat/kommune alene Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Jens Reddersen, biolog, Nationalpark
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereNordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov
Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014 Mødereferat fra møde i Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov. Mødet blev afholdt torsdag den 25. september
Læs mereBaggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme
Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme
Læs mereVesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland
NOTAT Projekt Vådområdeprojekt i Simested Ådal Projektnummer 1391400234 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Vesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland Korrektion af højdemodel
Læs mereHasselmus 2017 statusrapport.
Hasselmus 2017 statusrapport. Undersøgelse af forekomst af Hasselmus i Horsebøg Skov, Nyrup Skov, Parnasvej 47, langs Rødengvej og 2 småskove ved Topshøj Skov samt bemærkninger om Hasselmusens udbredelse
Læs mereNaturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14, 6300 Gråsten
Danmarks Naturfredningsforening Sønderborg Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Augustenborg den 30 januar 2014. Naturstyrelsen
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereBASISKORTLÆGNING AF HABITATTRÆGRUPPER PÅ FORSVARETS AREALER
BASISKORTLÆGNING AF HABITATTRÆGRUPPER PÅ FORSVARETS AREALER Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Læs mereDen danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?
Læs mereVandalisme mod bøgetræer i Gribskov
Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Temadag 5 Marts 2016 Naturhistorisk Museum, Aarhus Brutale ændringer i landskabet Jacob Heilmann-Clausen Carsten Rahbek, Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Irina Goldberg,
Læs mereAnlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010
Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereSamøstur til Torupstrand, september 2003.
Samøstur til Torupstrand, 19. 21. september 2003. Det var det år mange af os blev 50! Det var efter den sommer, hvor der var 2 Slangeørne ved Lille Vildmose, hvor der ynglede 15 par Skestorke, 10 par Havørne,
Læs mereHEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)
HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Vedanatomisk bestemmelse af mulig hjuldel og nagle Jannie Holm Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 5 2015 HEM 4291, Ørskovvej (FHM
Læs mereEmne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Læs mereSJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB:
SJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB: HVOR MANGE ARTER - OG HVOR LEVER DE?, JES RASMUSSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN (BIOSCIENCE, VANDLØBS- & ÅDALSØKOLOGI) Foto: www.ukforlife.se ER SJÆLDNE ARTER VIGTIGE? Uden
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereFOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.
Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereRigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Læs mereBiodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs merePartnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Læs mereUdvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild
Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Projektbeskrivelse 9 standpladser (2 nye) Max højde 330 m (+ 80) 2 yderste dog fortsat max 250 m Ny offentlig adgangsvej Yderligere skovrydning
Læs mereFacadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mere1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Læs mereBIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
Læs mere