Sydhavnskvarteret. Udkast
|
|
|
- Erik Laursen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 13 Sydhavnskvarteret Udkast 2
2 INTRODUKTION Dette materiale beskriver visioner og idéer for omdannelse af Kulbroen i Sydhavnskvarteret i Aarhus. Hensigten med materialet er, at det skal understøtte en indledende dialog med fonde, som eventuelt kan have interesse i at støtte omdannelsen, og som vi derfor gerne vil give mulighed for påvirke planer for Kulbroens nye funktioner og faciliteter fra et tidligt tidspunkt i processen. Materialet indeholder: 1. Den udviklingsplan for Sydhavnskvarteret, Kulbroen skal indgå i 2. Visioner og udviklingspotentialer for Kulbroen 3. Kulbroen som industriel kulturarv i Sydhavnskvarteret 4. Kulbroens opbygning og de midlertidige initiativer, der er igangsat i området under broen 5. Idéer til Kulbroens udvikling 6. Organisering, proces og budget 7. Option for forlængelse af Kulbroen 3
3 1. BAGGRUND Kulbroen ligger i Sydhavnskvarteret, den sydligste del af de bynære havnearealer og den sidste del af de omfattende havneomdannelsesplaner, som er fastlagt i Helhedsplan for de Bynære Havnearealer samt Kvalitetshåndbog for de Bynære Havnearealer. Sydhavnskvarteret har historisk været et område med tung industri, hvor bl.a. kulbaseret elproduktion har domineret området langt op i det tyvende århundrede. Sidste spor heraf er Kulbroen, som kulturhistorisk har en stor fortælleværdi for området. I dag er den tunge industri ikke i samme grad tilstedeværende i området, mens slagteriet fortsat giver karakter til og sætter rammerne for anvendelsen af den sydlige del af Sydhavnskvarteret. I de senere år er der sket et skifte i interessen for Sydhavnskvarteret. Dette skyldes hovedsageligt at Aarhus Kommune er begyndt at leje tidligere industri- og erhvervsejendomme i Sydhavnskvarteret ud til mindre virksomheder. Specielt det kreative vækstlag har vist stor interesse for de rå omgivelser, og der er i dag et specielt og mangfoldigt miljø hvor man kan møde slagteren, smeden, musikeren og kunstneren i samme gade. Aarhus Kommune er i gang med at udarbejde en udviklingsplan for Sydhavnskvarteret. Udviklingsplanen vil, modsat de senest udviklede områder af Aarhus Bynære Havnearealer, tage udgangspunkt i kvarterets iboende kvaliteter, og visionen er at kunne balancere de kommercielle, bymæssige og historiske interesser, så der opnås en synergi i samarbejdet mellem forskellige interessenter. Kulbroen er et bærende element i den kommende udvikling af Sydhavnskvarteret. Som direkte bindeled til den ældste historie i Sydhavnskvarteret vil den kunne være en katalysator for en byudvikling af kvarteret, hvor historien om den gamle industrihavn altid vil være nærværende. Med det ændrede formål af Kulbroen er det i tillæg muligt at øge bevidstheden om det specielle og attraktive miljø, hos borgere og besøgende i Aarhus. Der pågår i øjeblikket en proces for området hvor forudsætninger for udviklingsplanen afdækkes og de overordnede visioner for Sydhavnskvarteret udfoldes gennem brugerinddragelse og sparring med fagrelevante aktører. 4
4 2. VISIONER & UDVIKLINGSPOTENTIALER Sydhavnskvarterets fem forudsætninger Siden september 2015 har Aarhus Kommune arbejdet med en indragende visionsproces, der er mundet ud i en politisk vision med fem forudsætninger. 1. Byliv før byrum og byrum før bygninger Planlægning med udgangspunkt i det levende byrum Stationsnært midtbykvarter med liv mellem husene Aktivering af stueetager og facader i definering af det gode byrum Særlige kvaliteter i byrummene: Kulbroen, charmen fra Slagterigrunden og Den Rekreative Forbindelse 2. Erhverv ved havnen med liv i bunden Erhvervskvarter med udfordringer Særlige krav til virksomheder om at understøtte bylivet Sameksistens mellem små og skæve, samt store virksomheder 3. Tæt by Min m2 erhverv og kreative aktiviteter lig med ca arbejdspladser Fra det lave og intime til det høje og dominerende Høje bygninger placeres respektfuldt ud fra kommunens højhuspolitik 4. Bykvarter i grønt og blåt Dannelse af attraktive og effektive koblinger til midtbyen: Jægergårdsgade, Den Rekreative Forbindelse og Kulbroen som bylivsdynamoer Direkte adgang til Frederiksbjerg, Aarhus og DOKK1, samt bynære dele af havnen. Skabelse af unikke muligheder for byrum 5. Bevarende og rummelig by Bevaring af Sydhavnskvarterets unikke værdier: Kulbroen, Kohalen, Pumpehuset, små gadeforløb på Slagterigrunden Bevaring af rummelighed overfor skæve virksomheder, små iværksættere og socialt udsatte Nuværende brugere af området skal kunne se sig selv i den fremtidige udvikling Nye virksomheder skal være medspillere i bevaringen af disse forhold 5
5 Aarhus nye vartegn er en grøn bro mellem havn og midtby. Seks meter over Aarhus Sydhavnskvarter knejser en godt 160 meter lang brokonstruktion. Her kørte i industriområdets storhedstid en kran frem og tilbage og transporterede kul rundt i området. Kulkransporet har nu stået og forfaldet i mange år, men det rummer stadig en fortælling om områdets kulturarv og repræsenterer som sådan fortsat en stor værdi for Sydhavnskvarterets identitet. Visionen er at give kulkransporet nyt liv ved at: renovere og ombygge brokonstruktionen til et viewpoint inspireret af The High Line i New York - det vil sige et rekreativt, grønt og smukt byrum - kaldet Kulbroen - med mulighed for sociale, kulturelle, kreative eller fysisk aktiverende funktioner både på gadeniveau og i højden. videreudbygge den til en gangbro, som kan fungere som fysisk forbindelse mellem midtbyen ved Jægergårdsgade, den nye Frederiks Plads, Banegården, det nye trafikknudepunkt ved rutebilstationen, DGI Huset og Bruuns Galleri og havnen ved Sydhavnskvarteret. Kulbroen vil dermed blive en af de forbindelser, som over de kommende år vil knytte Sydhavnskvarteret tæt sammen med midtbyen. integrere Kulbroen i Sydhavnskvarteret som en katalysator for udvikling af et nyt, attraktivt bymiljø centralt i Aarhus, som blandt andet understøtter samarbejde mellem kreative erhverv i området og byens øvrige kultur- og erhvervsliv. gøre Kulbroen til en ramme for et rekreativt, aktivt, kulturelt og kreativt bymiljø, som er åbent og involverende for byens borgere, og som er socialt inkluderende for områdets udsatte. give Kulbroen en markant profil i forhold til miljømæssig bæredygtighed og klimatilpasning, som afspejles både i det æstetiske udtryk og i broens rekreative funktioner og fysiske forbindelse til den omkringliggende natur. gøre Kulbroen til et arkitektonisk stærkt vartegn for Aarhus, som byen kan profilere sig på nationalt og overfor byens gæster. bruge Kulbroen som venue fx i forbindelse med Aarhus Kulturhovedstad 2017, hvor der kan laves aktiviteter i samarbejde med byens kulturinstitutioner. 6
6 KULBROEN & FREDERIKS PLADS Skråfoto af byudviklingsområde Sydhavnskvarteret i dag set fra sydvest/ Frederiksbjerg. Det fremtidige byggeri Frederiks Plads er indtegnet vest for området. Kulbroen ses centralt i billedet. 7
7 Dokk1 Filmbyen Frederiks Plads Bassin 3 KULBROEN Aarhus Havn 8
8 AARHUS IKONI Kulbroen Rainbow Panorama 9
9 AARHUS IKONI 10
10 3. INDUSTRIEL KULTURARV Sydhavnskvarteret som helhed står over for en omdannelse, hvor kompleksiteten og skævhederne i området skal udnyttes og udvikles som kvaliteter. Kvarteret skal udvikles alsidigt og med respekt for kulturarv og kulturspor, med konfronterende kombinationer af nyt og gammelt, med en alsidighed i skala og anvendelser og med tætte forbindelser til byen i øvrigt. Den nordlige del af Sydhavnskvarteret knytter sig tæt til midtbyen og skal kunne udvikles og omdannes til en tæt by med en intens bymæssighed, tæthed og i en stor skala. Kulbroen indgår som et markant kulturspor i området et artefakt og en forbindelse, som kan være med til at bygge bro både mellem midtbyen og havnen, mellem delene af område og mellem fortid og nutid/fremtid. 11
11 INDUSTRIEL KULTURARV Historisk foto af miljøet i Sydhavnskvarteret omkring bassin 3. Den aktive kulbro ses til venstre øverst i billedet. Foto Den Gamle By. 12
12 SYDHAVNSKVARTERET I DAG På de følgende sider præsenteres initiativer og elementer, som er et led i delprojekter støttet af bl.a. Miljøstyrelsen, Aarhus 2017 og Realdanias kampagne Underværker. Formålet med alle de midlertidige initiativer er hele tiden at støtte op om den store vision for Kulbroen og vise og teste situationer i 1:1. 13
13 NUVÆRENDE SITUATION - MIDLERTIDIGE TILTAG Graffiti væg Kulbroen Parkeringsplads grus Multibane asfalt Jordvold Streetbasket En række urbane elementer danner en sammensat ramme om området. Området er delt op i to forskellige situationer på hver side af kulbroen. På nordsiden fungerer den grusbelagte parkeringsplads som eventområde i weekender. Rummet indrammes af graffiti-væggen, den eksisterende murstensbygning og jordvolden. Syd for broen er en del af den store parkeringsplads i asfalt inddraget til midlertidig multibane. Den store parkeringsplads strækker sig helt til Jægergårdsgade og afsluttes mod øst af Kalkværksvej. Under broen er der grusbelægning, spredte træer og ny jorden er giftig bede med planter der medvirker til at rense jorden. 14
14 NUVÆRENDE SITUATION - MIDLERTIDIGE TILTAG Kalkværksvej Jordvold Murstens bygning Værested Betonslidsker Selvgroede træer & buske Parkeringsplads / midlertidige events (grus) Graffiti væg Højbede Multibane på parkeringsplads (asfalt) Tribune m opbevaring Grusbelægning under broen Ukrudt & buske Jorden er giftig Axonometrisk afbildning af midlertidige tiltag ved Kulbroen. 15
15 PLANTEDAG Onsdag 17. juni såede tidl. miljøminister Kirsten Brosbøl sammen med Kulbroen, 4H, Smag på Aarhus og en masse frivillige i bogstavelig forstand de første frø til Kulbro-projektet på Sydhavnen i Aarhus. Projektet er støttet af Miljøministeriet og Aarhus Kommune. 16
16 PLANTEDAG Højbede Container m nye planter og jord Indvielse / plantedag Bålsted Smag på Aarhus Jorden er giftig Grusbelægning under broen 17
17 STREET SPORT 5. august. Tipvognshøjbede, nye sidemøbler, ny art - og så har vi i samarbejde med AktiveUnge.dk, Ø-Haven og Buus, fået en af de gamle Anna Gade basketkurve op. 18
18 STREET SPORT Tribune m opbevaring Betonklodser m siddemøbler Multibane på parkeringsplads (asfalt) Street Basket kurv Fra Annagade 19
19 MADMARKED Der har været afholdt fire succesfulde madmarkeder ved Kulbroen. Ca. 10,000 besøgende i gennemsnit pr. gang. 20
20 MADMARKED DJ Madboder Siddeområde Adgang / cykel p Siddepladser på tribune Siddeområde m langborde Adgang / cykel p 21
21 5. IDÉER TIL KULBROENS UDVIKLING På de følgende sider introduceres et katalog af idéer til udvikling af Kulbroen som high line og viewpoint, forbindelse, byrum, vartegn, naturrum og venue. Kataloget rummer med vilje endnu ingen konkrete projektskitser, men har blot det formål at vise, hvilke overordnede funktioner og temaer, vi ønsker at arbejde videre med i udviklingen af Kulbroen. Samtidig er det hensigten, at kataloget kan danne afsæt for en indledende dialog med fonde, som ønsker at indgå i den videre projektudvikling om konkretisering af funktioner, faciliteter og tiltag. På den baggrund kan vi udarbejde mere konkrete projektidéer og specifikke fondsansøgninger til de fonde, der udviser interesse for samarbejde. 22
22 PARK BRO & VIEWPOINT Kulbroen vs bynatur Brooklyn fodgængerforbindelser mellem trækroner Park under bro Heatherwick park på bro Highline ophold i højden Highline grøn gangbro Bro som trækroner MVRDV Kulbroen kan renoveres og ombygges til et viewpoint inspireret af bl.a. The High Line i New York - det vil sige et rekreativt, grønt og smukt byrum med mulighed for sociale, kulturelle, kreative eller fysisk aktiverende funktioner både på gadeniveau og i højden. 23
23 BROEN SOM FORBINDELSE Destination ophold Catwalk Linie Adgang Udsigtsplatform Kulbroen skal videreudbygges med en gangbro over Spanien, som kan fungere som fysisk forbindelse mellem midtbyen ved Jægergårdsgade, den nye Frederiks Plads, Banegården, DGI Huset og Bruuns Galleri og havnen ved Sydhavnskvarteret. Sydhavnskvarteret er under udvikling til et nyt midtbyområde med sin egen identitet. Kulbroen vil dermed blive en af de forbindelser, som over de kommende år vil knytte Sydhavnskvarteret tæt sammen med midtbyen. Det ønskes også, at der skabes forbindelse mellem Kulbroen og de bygninger, der skal bygges ved siden af den. 24
24 BROEN SOM BYRUM OMA Anacostia Byrum integreret i bro OMA Bordeaux Eventspace ovenpå bro Highline Kobling til byen Ophold under bro Konstruktion = grafisk belysning Skatepark under bro Offentlige rum under bro Kulbroen har potentiale som katalysator for udvikling af Sydhavnskvarteret - et nyt, attraktivt bymiljø centralt i Aarhus. Kulbroen kan være en ramme for et rekreativt, aktivt, kulturelt og kreativt bymiljø, som er åbent og involverende for byens borgere, og som er socialt inkluderende for områdets udsatte. 25
25 VERTIKALE FORBINDELSER & IKONI Trapper integreret i broen Fritstående skulpturelt element Trapper integreret i nye funktioner/bygninger Forlængelse af broens profil Trapper og elevatortårn som plugins på bro Centre Pompidou Diagonale forbindelser udenpå struktur Trapper integreret i landskab Kulbroen har mulighed for at blive et arkitektonisk stærkt vartegn for Aarhus, som byen kan profilere sig på nationalt og overfor byens gæster. 26
26 DEN BÆREDYGTIGE BRO Materialevalg Vandopsamling Grønt Energi Energiopbevaring Kulbroen skal have en markant profil i forhold til miljømæssig bæredygtighed og klimatilpasning, som afspejles både i det æstetiske udtryk og i broens rekreative funktioner og fysiske forbindelse til den omkringliggende natur. 27
27 AARHUS 2017 Arkitektur Arkitektur Musik Gastronomi Sport Kulbroen er et projekt under Aarhus Kulturhovedstad 2017, som er meget interesseret i at bruge Kulbroen som venue i forbindelse med aktiviteter i samarbejde med byens kulturinstitutioner. 28
28 6. ORGANISERING Projektejer: Aarhus Kommune, Bolig og Projektudvikling Driftansvarlig: Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse Fonde og samarbejdspartnere Rådgivere: Kulbroen Komité Bascon 29
29 PROCES Procesplan for udvikling af Kulbroen i Sydhavnskvarteret Forår 2016 Forår 2017 Visionsproces for Sydhavnskvarteret igangsættes Udviklingsplan for Sydhavnskvarteret forventes vedtaget Indledende dialog med fonde Fondsansøgninger arkitektkonkurrence Projektering Anlæg Forventet ibrugtagning grundejerforening) 30
30 ANLÆGSBUDGET Aktivitet Budget Kr. ekskl. moms Bemærkning Anlægsudgift Ca. 16,5 mio.kr. Nænsom renovering af betonkonstruktion Nyt dæk som forbindes med gangforbindelse To trappetårne En elevator Anlægsudgift Ca. 8 mio. kr. Etablering af stibroforbindelse over Spanien, der forbinder Kulbroen med Frederiksplads Øvrige udgifter Ca. 3 mio. kr. Rådgivning i fbm. projektering Arkitektkonkurrence Anlægsbudget i alt: Ca. 27,5 mio. kr. (Ekskl. fondsudgift og særlige funktioner se note). 31
31 ANLÆGSBUDGET Det forventede target på anlægsbudgettet pålydende ca. 27,5 mio. kr. ekskl. moms er defineret ud fra et anlægsoverslag, der er udarbejdet på baggrund af de forventede bygge- og anlægsarbejder, der er indeholdt i projektet. Aarhus Kommunes egenfinansiering på ca. 8 mio. kr. går til etablering af stibroforbindelse over Spanien. Derudover afholder Aarhus Kommune fondsudgift af det støttede beløb. I budgettet er medtaget anlægsudgiften til renovering af Kulbroen (ca. 16,5 mio. kr.), men der er ikke indregnet udgifter til etablering af de særlige funktioner, der er beskrevet s i præsentationsmaterialet. På baggrund af den indledende dialog med fonde og samarbejdspartnere vil vi konkretisere dette og udarbejde et specificeret budget med en præcis angivelse af den ramme, der ansøges om. Det er således anlægsudgiften på ca. 16,5 mio. kr., de øvrige udgifter på ca. 3 mio. kr. og udgifter til særlige funktioner, Aarhus Kommune ønsker at ansøge om støtte til. Driften er sikret, idet den vil blive varetaget gennem fremtidig grundejerforening og Aarhus Kommune. Anlægsbudgettet indeholder ikke Aarhus Kommunes udgifter til bygherrerådgiver, advokat og administration samt byggemodningsomkostninger. 32
32 7. OPTION FOR FORLÆNGELSE AF KULBROEN Dette afsnit redegør kort for muligheden for en forlængelse af Kulbroen. Der er i afsnittet skitseret to muligheder. Enten en forlængelse mod Bassin 3 eller en forlængelse mod syd langs Sydhavnsgade. Bruuns Galleri / Banegården Den rekreative forbindelse passage Frederiks Plads n Bassin 3 Kulbroen Pumpehuset Kohalen nd bo rgr a mp en 33 Syd Stalden hav nsg a de Sydhavnskvarteret Syd Sve Jægergårdsgade Spanie DGI Huset Smedien
33 FORLÆNGELSE MOD BASSIN 3 I dette scenarie (illustration s.35) anvises hvorledes Kulbroen kan forlænges med en gangbro så den afsluttes med en direkte forbindelse til Bassin 3 og derved skaber en direkte forbindelse for fodgængere havnen og Banegården/Bruuns Galleri. Gangbroen skal spænde over både Sydhavnsgade og Havnesporet, men såfremt højden på Kulbroens underside følges vurderes det at man kan overholde krav til banesporets fritrumsprofil og imødekomme krav til frihøjde for tung havnerelateret trafik. Omfang og økonomi Den skitserede konstruktion er ca. 540 m2 i plan og ca. 12m høj båret af søjler (ca. 16m mellemrum). Der er anvist 1 trappeanlæg som adgang til gangbroen og 1 stk. elevator for at øge tilgængeligheden. Det vurderes at en gangbro af denne type og omfang (ekskl. plads-/parkanlæg på gadeniveau), etableret som stålkonstruktion vil koste (ca.): Gangbro/søjler Trappeanlæg Elevatortårn I alt kr. (ex.moms) kr. (ex.moms) kr. (ex.moms) kr. (ex.moms) Prisen er inkl. geotekniske undersøgelser, bygningsarbejder, håndværkerudgifter, honorar til rådgivere samt et 10% risikotillæg. Prisen omfatter ikke udgifter til belysning/byrumsinventar eller arkitektkonkurrence, da det vurderes at der vil kunne udføres en samlet konkurrence for hele Kulbroen (inkl. forlængelse). OBS Der er i dette scenarie en usikkerhed i forbindelse med ejerforhold, da Aarhus Havn ejer de arealer der påtænkes benyttet ved etableringen. Det er usikkert hvorledes Aarhus Havn stiller sig til en arealoverdragelse. 34
34 Havnepromenade Havnesporet Sydhavnsgade Trappe 5m Udsigtsplatform Bassin 3 109m KULBROEN S FORLÆNGELSE Elevator Pladsdannelse KULBROEN Udsigtsplatform Transmissionsledning Planskitse over mulighed for forlængelse af Kulbroen med en gangbro til Bassin 3. 35
35 FORLÆNGELSE MOD SYD LANGS SYDHAVNSGADE I dette scenarie (illustration s.38) anvises hvorledes Kulbroen kan forlænges som en tilbygning oven på den eksisterende betonkonstruktion, som bærer transmissionsledningen. Herved etableres en direkte forbindelse for fodgængere mellem Banegården/Bruuns Galleri og det kommende byudviklingsområde omkring den sydlige del af Sydhavnskvarteret, med nedgang ved eksisterende staldbygning. I scenariet forudsættes det at staldbygningen bevares og slagteriets areal reduceres. Den nye konstruktion skal enten forhøjes så der skabes en niveaufri adgang fra Kulbroen til transmissionsledningen (denne anbefales ift. tilgængelighed), eller niveauforskellen skal optages via et trappeanlæg. Da transmissionsledningens underside ikke ændre vurderes det at man kan imødekomme krav til frihøjde for tung havnerelateret trafik der potentielt kan krydse via Jægergårdsgade. Omfang og økonomi Den skitserede konstruktion er ca m2 i plan og ca. 3m høj båret af eksisterende betonkonstruktion (det er forudsat at der ikke skal anlægges forstærkende foranstaltninger til eksisterende konstruktion, ligesom det ikke har været muligt inden den givne deadline at vurdere behovet for renovering af den eksisterende betonkonstruktion). Der er anvist 1 trappeanlæg som adgang til gangbroen og 1 stk. elevator for at øge tilgængeligheden. Det vurderes at en tilbygning af denne type og omfang (ekskl. plads-/parkanlæg på gadeniveau), etableret som stålkonstruktion vil koste (ca.): Gangbro Trappeanlæg Elevatortårn I alt kr. (ex.moms) kr. (ex.moms) kr. (ex.moms) kr. (ex.moms) Prisen er inkl. geotekniske undersøgelser, bygningsarbejder, håndværkerudgifter, honorar til rådgivere samt et 10% risikotillæg. Prisen omfatter ikke udgifter til renovering af eksisterende betonkonstruktion, belysning/byrumsinventar eller arkitektkonkurrence, da det vurderes at der vil kunne udføres en samlet konkurrence for hele Kulbroen (inkl. forlængelse). 36
36 FORLÆNGELSE MOD SYD LANGS SYDHAVNSGADE OBS Aarhus Kommune har haft dialog med forsyningsselskabet for at få en forhåndsvurdering vedr. muligheden for at tillade tilbygning og offentlig færdsel oven på transmissionsledningen. Den umiddelbare melding er at der ikke er nogen hindring for dette, såfremt tilbygningen etableres således at den nye konstruktion kan demonteres så der kan opnås adgang til transmissionsledningen. Det bør dog i en indledende undersøgelse screenes om der skal fortages skærmende foranstaltninger. Der er i forslaget skitseret og beregnet ud fra et stk. trappenedgang. Da anlægget potentielt kan blive ca. 260m langt, såfremt hele transmissionsledningens konstruktion benyttes, kan der være behov for yderligere trappeanlæg. Der bør uanset løsning undersøges krav til flugtveje på denne type offentlige forbindelse, inkl. Kulbroen. Der er tidligere lavet vurdering af muligheden for at reducere slagteriets område, så arealet omkring Kohalen kan udvikles til pladsdannelse og midlertidig parkering. I denne vurdering var det forudsat at slagteriet fremadrettet kunne disponere over staldbygningen. Der er ikke indgået dialog med slagteriet ift. en yderligere reduktion af deres disponible område. Men det vurderes at hvis stalden skal overgå til fx offentligt formål, og et mindre areal omkring bygningen skal friholdes for at sikre adgang, vil det have en væsentlig indvirkning på slagteriets manøvreareal. Der bør hurtigst muligt oprettes dialog med slagteriet såfremt man ønsker at arbejde for denne løsning. 37
37 7m KULBROEN Udsigtsplatform Transmissionsledning Havnesporet Pumpehuset Jægergårdsgade KULBROEN S FORLÆNGELSE 260m Sydhavnsgade Kohalen Pladsdannelse Trappe Elevator Stalden Planskitse over mulighed for forlængelse af Kulbroen mod Syd langs Sydhavnsgade. 38
38 Materialet er udarbejdet af Aarhus Kommune, Bolig og Projektudvikling med rådgivning fra Kulbroen og Bascon. Illustrationer er udarbejdet af Kulbroen & Sleth.
SYDHAVNSKVARTERET I AARHUS
SYDHAVNSKVARTERET I AARHUS Møde i Advisory Board 10./11. august 2016 Vilkår og virkelighed dilemmaer i udviklingen af Sydhavnen Bente Lykke Sørensen, Bolig og Projektudvikling Aarhus Kommune et godt sted
T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T
T E K N I S K U D V A L G 8. M A J 2 0 1 7 U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T Sydhavnskvarteret Sydhavnskvarteret skal være en levende og spændende sydligste etape i den
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade, Sydhavnen, Aarhus Midtby.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. august 2016 Lokalplan 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Notat vedr. mulig forlængelse af lejeaftale for slagteriet
Notat vedr. mulig forlængelse af lejeaftale for slagteriet Side 1 af 6 Nærværende notat beskriver baggrunden og forudsætningerne for, at Aarhus Slagtehus (slagteriet) kan få forlænget den nuværende lejeaftale
Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning
HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019
SYDHAVNSKVARTERET BENTE LYKKE SØRENSEN
SYDHAVNSKVARTERET BENTE LYKKE SØRENSEN BORGER OG INTERESSENTDIALOG Frem til februar 2017 er gået et flerårigt forløb med møder, workshops, dialogprocesser og interviews med politiske udvalg, brugere og
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 31. maj 2016 Åben dagsorden Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø 1. Resume Teknik og Miljø foreslår
AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed
Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Fremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark
Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset
Udbud og udviklingsplan for den sydlige del af Aarhus Ø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. august 2017 Klik her for at angive tekst. Udbud og udviklingsplan for den sydlige del af Aarhus Ø Teknik og Miljø bemyndiges til
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Metropolzonen - Kulturaksen Projektforslag til The Copenhagen Mile
INDHOLD 1. Indledning 2. Oversigtsplan 3. Københavns længste kunstværk 4. Lysspor - forbinder The Copenhagen Mile 5. Nye rekreative muligheder 6. Udstillingsmontrer - små glimt af hvad The Copenhagen Mile
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
MIDTFYNS FRITIDSCENTER
forebyggelse og genoptræningscenter Den nye grønne kile. 16. JANUAR 2015 forebyggelse og genoptræningscenter VISION Med det nye Center for Forebyggelse og Genoptræning orienterer Midtfyns Fritidscenter
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Godsbanearealerne et nyt byområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved
Borgermøde 6.juni 2017
Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens
Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus
Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter
CATALYST ARCHITECTURE
BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5
VESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. april 2017 Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring Igangsætning af forudgående høring om kommuneplanlægning og
Odense Havn. En levende bydel ved vandet
Odense Havn Odense Havn En levende bydel ved vandet ODENSE HAVN Odenses 200 år gamle industrihavn er ved at blive omdannet til et attraktivt havneområde med boliger, erhverv, kultur, cafeer og rekreation.
Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.
Bilag 14 Bilag til byrådsindstilling af indsigelser og bemærkninger, lp 972 Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport har været fremlagt
Køge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
C y k e l p a r k e r i n g
C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E
Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 2. marts 2017 Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Området ligger i den sydlige del af Skejby
Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015
Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst
Ørestadens arkitektur
Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,
PROJEKTBESKRIVELSE 360 HAVN OG BÆLT
13.04.2015 PROJEKTBESKRIVELSE 360 HAVN OG BÆLT Projektet, 360º Havn og Bælt, handler om, at skabe bedre mulighed for at opleve kvaliteter der allerede findes: At skabe en attraktiv oplevelse ved at gentænke
Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
04. FEB UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING
04. FEB. 2016 UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING IBA SDU GIMBELGRUNDEN RAMMER FOR LIVET/MANGFOLDIGHED Gimbelgrunden et nyt udviklingsområde i Kolding midtby, vis a vis
HØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området
Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Nærværende tilpasningsplan for hele Kalvehaveområdet tager udgangspunkt i de karakteristika der beskriver området, - for at fastholde, og ultimativt
SYDHAVNS- KVARTERET AARHUS C
SYDHAVNS KVARTERET AARHUS C UDVIKLINGSPLAN 4. MAJ 2017 UDKAST 2 S ydh avn skvar te re t i d a g FORORD Byrådet ønsker med Sydhavnskvarteret at skabe en tæt og mangfoldig bydel. En helt særlig bydel med
HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4
FREDERIKSBERG KOMMUNE HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPSAMLING AF DIALOGMØDE D.
Bydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Sydhavnskvarteret: Udviklingsplan og udbud af køberetter
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 15. november 2017 Sydhavnskvarteret: Udviklingsplan og udbud af køberetter 1. Resume Udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret er en viderebearbejdning
AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken
Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken 0. Aftalens parter Partnerskabsaftalens parter udgør følgende Syddjurs
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge
International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det
Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 2. september 2015 Finansiering af projektet Smag på Aarhus Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. 1.
Udbygningsprojektet The Next Level, ARoS
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 25. oktober 2015 Udbygningsprojektet The Next Level, ARoS Indstillingen omhandler igangsætning af tekniskøkonomisk analyse
VIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
vejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen
Forslag til Højhusstrategi for København
Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo
