Notat om undervisningsdifferentiering September 2011
|
|
- Holger Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Undervisningsdifferentiering lovgrundlag og historik Med vedtagelsen af folkeskoleloven i 1993 blev den udelte enhedsskole indført i Danmark, og undervisningsdifferentiering blev et lovkrav, der i dag er formuleret således i 18, stk. 1-2: Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Og videre i stk. 2 hedder det: Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Skolerne måtte herefter ikke længere foretage permanent niveaudeling af eleverne. Det pædagogiske arbejde med at skabe udfordringer for alle elever skulle nu sikres indenfor rammerne af den klassebaserede undervisning, og undervisningsdifferentiering blev i den forbindelse gjort til et bærende pædagogisk princip for al undervisning i folkeskolen. Elevdifferentiering var ikke længere lovlig, med mindre der er tale om specialundervisning. Loven trådte i kraft 1. august og er i relation til undervisningsdifferentiering stadig gældende. Man taler om, at afskaffelse af elevdifferentiering og indførelse af undervisningsdifferentiering i 1993 erstattede et organisatorisk princip med et pædagogisk princip. Forud var gået en periode med en folkeskolelov fra 1975, der søgte at sikre udfordringer til alle elever gennem det organisatoriske princip elevdifferentiering. Det tidligere princip indebar en permanent holdopdeling i folkeskolens udskoling ud fra elevernes faglige niveau (grundkursus og udvidet kursus). Og endnu længere tilbage havde vi en lignende deling af skolen i almen linje og realskole. Men uændret siden 1993 altså en udelt enhedsskole. Et væsentligt aspekt ved indførelsen af enhedsskolen og dermed undervisningsdifferentieringen er at undgå, at elever bliver fastlåst i en permanent niveauopdeling, der kan have negativ indflydelse på deres fremtid og muligheder. En elev kan fx have stærke forcer i ét fag eller dele af et fag og sværere ved et andet fag. Et andet aspekt er, at adskillige undersøgelser har vist, at den fagligt svage elev profiterer af at gå sammen med fagligt mere stærke elever. Formålet med enhedsskolen var og er således at samle eleverne i stedet for at dele dem. Individet er i centrum, og man går bort fra opfattelsen af, at der findes en gennemsnitselev, som undervisningen kan rettes mod. Målsætningen bliver derfor, at undervisningen skal tilpasses den enkelte elevs læringsbehov, så hver elev lærer så meget som muligt og når så langt som muligt. Det er undervisningen, der skal tilpasses eleverne; ikke eleverne, der skal tilpasse sig undervisningen. Det er her undervisningsdifferentiering kommer i spil. I 2003 blev der igen lovgivningsmæssigt lukket delvist op for, at elever kunne deles op på hold efter deres faglige niveau. Dette skal dog være en dynamisk og fleksibel opdeling; det må aldrig være en permanent opdeling, og den må ikke finde sted i mere end 50 % af undervisningstiden, ligesom den ikke må være planlagt fra et skoleårs start (jf. folkeskolelovens 25). 1 Selv om loven trådte i kraft pr. 1. august 1994, refereres den til som 1993-loven med henvisning til årstallet for Folketingets vedtagelse af loven. 1
2 Afgrænsning Hvad er undervisningsdifferentiering? Og hvad er det ikke? Her nedenfor er en række kriterier og karakteristika, der kan bidrage til at indkredse begrebet undervisningsdifferentiering. Indkredsningen er foretaget ud fra EVAs evalueringer (2004 og 2011) og bogen Undervisningsdifferentiering Status og fremblik (2010), redigeret af Niels Egelund. Undervisningsdifferentiering går ud på, at læreren indenfor det fællesskab, som klassen udgør, tilpasser sin undervisning til elevgruppens forskellighed. Undervisningsdifferentiering er noget andet end og i modsætning til begrebet elevdifferentiering, som går ud på, at eleverne deles op efter deres faglige niveau. Undervisningsdifferentiering er ikke en metode, men et pædagogisk princip. I en differentieret undervisning vil netop indgå mange forskellige metoder. Undervisningsdifferentiering er ikke en organisationsform, læreren kan gribe til, når det tilfældigvis og lejlighedsvis er muligt. Det er derimod et bærende princip, der skal gennemsyre al undervisning i skolen; et princip, der fordrer lærerens proaktive tilgang. Undervisningsdifferentiering indebærer en varieret og helhedsorienteret tilgang til læring; herunder anvendelse af en række didaktiske, pædagogiske og organisatoriske instrumenter, som er hyppigt anvendt i tidens undervisning. Det drejer sig fx om fleksibel gruppering, åben-dør, elevinddragelse, logbøger, evaluering, støttelærer, variation i materialevalg, opgaver og udfordringer, brug af undervisningsteknologi, tværfaglighed, læringsstile, klasseledelse m.m. En vigtig forudsætning for, at læreren kan tilrettelægge en differentieret undervisning er, at han/hun løbende evaluerer elevernes udbytte af undervisningen. Undervisningen skal netop tilrettelægges og være funderet på analyse og vurdering af elevernes behov. Kun derved kan læreren arbejde med, hvordan han/hun bedst rammer den enkelte elevs behov og forudsætninger, jf. folkeskolelovens formulering. (Hvad er næste trin/udfordring for denne elev?) Lærerens evalueringskompetencer og praksis, herunder systematik, bliver dermed af afgørende betydning for at kunne tilrettelægge en differentieret undervisning. En tilsvarende vigtig forudsætning er, at læreren samarbejder med eleverne om de opstillede mål. Kun derved bliver eleven til den nødvendige medspiller i sin egen læring. Holddannelse er ikke i sig selv undervisningsdifferentiering, tværtimod er det ofte elevdifferentiering. En målrettet opdeling af eleverne på baggrund af observationer af elevernes måde at arbejde på, deres interesser for bestemte emner og opsatte læringsmål, kan imidlertid godt være en metode, der anvendes til undervisningsdifferentiering blandt mange andre. Det væsentlige er, at holdopdelingen inddrager lærerens analyse og vurdering af elevens udbytte. I modsat fald vil der være fare for at falde tilbage på tidligere tiders model med elevdifferentiering. Det er iflg. EVA en udbredt opfattelse blandt lærere, at undervisningsdifferentiering primært skal tage form som en individualiseret undervisning. En situation, der åbenlyst ville afføde mangel på lærerkræfter og tid i den konkrete undervisning, hvor der er mange elever i klassen. EVA pointerer, at undervisningsdifferentiering ikke skal forstås som, at læreren følger den enkelte elev så tæt som muligt i (enhver) undervisningssituation. Det finder til gengæld sted ved inddragelse af bl.a. de tilgange og metoder, der er medtaget i denne afgrænsning, herunder involvering af eleven. Sammenhæng mellem evaluering og undervisningsdifferentiering Lovændringen i 1993 lagde op til et paradigmeskifte, hvor lærerne herefter skulle tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen med afsæt i den enkelte elevs læringsmål. Alle lærere i alle fag blev forpligtet til at tilrettelægge en undervisning, der tager afsæt i den enkelte elevs behov og potentiale. En forpligtelse, der blev nært forbundet med formelle krav om at opstille 2
3 mål og evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Koblingen mellem lærerens evalueringsarbejde og undervisningsdifferentiering har været centralt i begge EVAs evalueringer (2004 og 2011). Allerede i 2004 blev påpeget, at en forudsætning for at læreren kan tilrettelægge en differentieret undervisning er, at læreren mestrer og praktiserer evaluering; en tradition, der i 2004 ikke var særlig stærk i den danske skole. OECD-rapporten fra 2004 om den danske grundskole konkluderede i tråd hermed, at den enkeltfaktor, der ville kunne kvalificere det danske skolesystem mest, var en styrket evalueringskultur. Siden 2004 har flere skolepolitiske tiltag haft til formål at styrke evalueringskulturen i folkeskolen, fx elevplaner, nationale test og kvalitetsrapporter. Den seneste evaluering fra EVA (2011) har set på, om en styrket evalueringsfaglighed hos skolens lærere så har medført en øget differentiering af undervisningen. Én af hovedkonklusionerne er, at der endnu ikke er en tydelig kobling mellem evalueringsarbejdet og undervisningsdifferentiering. Lærerne besidder i dag væsentlig flere evalueringskompetencer end tidligere, dels qua lovændringer og et øget fokus, også i forskningsregi, dels fordi mange kommuner og skoler igennem de senere år har arbejdet med at styrke netop evalueringsfagligheden. Lærerne i undersøgelsen tilkendegiver da også, at de ser god mening i evalueringsarbejdet, og at de gør brug af det, bl.a. fordi de kan se, at det motiverer eleverne at kende målene for, hvad de skal lære. Men den direkte kobling til tilrettelæggelse af undervisningen er endnu ikke indarbejdet i tilstrækkelig grad. (Se i det følgende afsnit uddybende om konklusionerne fra undersøgelsen). Undersøgelser af og rapporter om undervisningsdifferentiering August 2011, EVA: Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip - en evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning. En større rapport baseret på en virkningsevaluering og inkluderende 3 folkeskoler (i Hellerup, Roskilde og Vejle), der har arbejdet målrettet med lærernes evalueringskompetencer og dermed burde have gode forudsætninger for at kunne praktisere undervisningsdifferentiering. De 3 caseskoler er undersøgt via interviews med ledere og lærere samt ved observationer af undervisningen. Dette er suppleret af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til folkeskolelærere. Evalueringen er gennemført på foranledning af formandskabet for Skolerådet. Hovedkonklusionerne er: Der er fortsat behov for mere klarhed over begrebet undervisningsdifferentiering. Trods knap 20 år med loven har det vist sig ganske svært i praksis at omsætte og håndtere princippet om undervisningsdifferentiering, og der hersker blandt lærere fortsat en vis usikkerhed omkring begrebet og dets praktiske udmøntning. Lærerne har brug for både at have en teoretisk forståelse af begrebet, en viden om hvordan de skal udmønte det i praksis, samt et væld af praktiske eksempler på, hvordan undervisningen ser ud, når den er differentieret. Der skal etableres større sammenhæng mellem lærernes evalueringsfaglighed og undervisningsdifferentiering. Selv om lærerne i dag er mere fortrolige med og i højere grad foretager evalueringer løbende spiller det ikke en tilstrækkelig stor rolle i tilrettelæggelsen af undervisningen. Dermed mistes gode muligheder for at tilrettelægge en differentieret undervisning. 3
4 Der er behov for tydeligere ledelse på skoleniveau i forhold til undervisningsdifferentiering på den enkelte skole hos alle lærere i alle fag , EVA: Undervisningsdifferentiering i folkeskolen. Undersøgelsen viste, at der på det tidspunkt 10 år efter at begrebet var blevet indarbejdet i folkeskoleloven var store udfordringer forbundet med at tolke, hvad begrebet indebar, og hvad undervisningsdifferentiering skulle betyde for lærernes undervisningspraksis. Undersøgelsen konkluderede bl.a., at skolerne og lærerne ikke havde fået væsentlig hjælp til at omsætte og fortolke begrebet til praksis. Usikkerheden hang således sammen med lærernes manglende kompetencer til at differentiere undervisningen, herunder viden om metoder, redskaber og rutiner. Endelig blev påpeget et vigtigt aspekt, nemlig en forholdsvis svag evalueringskultur i det danske skolesystem. 1990erne: Pædagogiske udviklingsprojekter om undervisningsdifferentiering på en række danske skoler, ca. 60 projekter i alt på 34 skoler i årene Evalueringer fra Norge, Sverige samt andre landes undersøgelser og projekter om evalueringskultur og didaktik vidner om tilsvarende vanskeligheder med at praktisere undervisningsdifferentiering. Under alle omstændigheder peger også andre landes undersøgelser på, at det at mestre undervisningsdifferentiering i lærernes professionsvirke er et fagligt område, der kan og bør udvikles. Undervisningsdifferentiering på skolerne i Hvidovre Der er ikke foretaget en undersøgelse af, hvordan det står til med undervisningsdifferentiering i skolerne i Hvidovre; det vil være særdeles ressourcekrævende. Men det er overvejende sandsynligt, at Hvidovres skoler ligner det generelle billede fra landets folkeskoler, som det er tegnet op af EVA. Man vil dog kunne se elementer af emnet belyst i den Kvalitetsrapport, der er under udarbejdelse for skoleåret 2010/11 i den forstand, at vi har spurgt til lærernes anvendelse af differentierede metoder set med en inklusionsvinkel. Det er Skoleafdelingens vurdering, at selv om der bliver arbejdet med undervisningsdifferentiering på Hvidovres skoler, er der et stykke vej endnu. Eller udtrykt på anden vis: Vi er ikke i mål, og det er et pædagogisk område, som skolernes ledelse og Skoleafdelingens Udviklingsenhed fortsat interesserer sig for at videreudvikle. Her er det oplagt at pege på det målrettede inklusionsarbejde, der pågår i disse år. En satsning og en prioritering, der indebærer, at der arbejdes med en mangfoldighed af tilgange og metoder, som bliver afprøvet i undervisningen; heraf en hel del, der netop vil bidrage til en differentieret undervisning. Og modsat vil inklusionen næppe kunne lykkes, hvis undervisningen ikke differentieres. Det drejer sig fx om områder som: SPU og LP Læringsstile Multimodale medier, herunder anvendelse af it hjælpemidler og muligheder Læseindsatsen Elevinddragelse, logbøger, elevplaner, elevevaluering og elevsamtaler Klasseledelse. 4
5 Udviklingsenheden i Skoleafdelingen arbejder i samarbejde med skoleledere, udvalg og spydspidser på at øge lærernes kompetencer indenfor de nævnte områder det sker ved kurser, uddannelsesforløb, træning, videndeling, netværksgrupper, inspirationsarrangementer, konsulentbistand og skolebaserede projekter. Selv om hovedoverskriften ikke er undervisningsdifferentiering, vil indsatsen næsten uvægerligt kaste noget af sig i forhold til differentiering. Det er alt i alt forvaltningens opfattelse, at på trods af den generelle usikkerhed hos lærere i den danske folkeskole om, hvad det indebærer at differentiere undervisningen, står tingene ikke stille ude i klasselokalerne; heller ikke i Hvidovre. Fremtidige indsatser i Hvidovre Undervisningsdifferentiering indgår som et element i inklusionsuddannelsesforløb på UCC. Yderligere udviklingsmuligheder ved hjælp af undervisningsassistenter, hvilket der bl.a. er gode erfaringer med i Finland. Det forventes at blive et fremtidigt projekt i 2012, da der i budget er afsat midler på skoleområdet til kompetenceudvikling og forsøg med tolærerordning og undervisningsassistenter. Talentpleje Talentpleje i betydningen særligt fokus og undervisningstilbud til fagligt dygtige og talentfulde elever er netop ikke undervisningsdifferentiering, men en særlig udgave af elevdifferentiering. Ikke desto mindre er det et eksempel på, at vi i Hvidovres skolevæsen også har øje for og tilgodeser dygtige og særligt motiverede elever på andre måder end ved at differentiere den daglige undervisning. Dels har vi i øjeblikket et 3-årigt scienceprojekt, der bl.a. involverer særlige undervisningstilbud til motiverede elever i det naturfaglige felt. Dels har Udviklingsenheden nedsat en intern arbejdsgruppe, der foreløbig afsøger temaet talentpleje for eventuelt at udbrede det til andre fag og områder. Kilder, heraf flere direkte citeret: Folkeskoleloven, lov nr. 509 af 30. juni 1993 samt den gældende folkeskolelov, LBK nr. 998 af 16. august Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip - en evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, august 2011 Undervisningsdifferentiering Status og fremblik Serien Viden om skolen, Dafolo og DPU, 2010, red. af professor Niels Egelund og med artikelbidrag fra både forskere og praktikere. 5
6 Instanser, der refereres til i dette notat: EVA - en forkortelse for Danmarks Evalueringsinstitut, der er et statsligt institut oprettet i1999. EVA udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. EVA bidrager med evalueringer, analyser og redskaber indenfor en bred vifte af tilbud dækkende dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. EVA leverer derved viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. DPU en forkortelse for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Rådet for Evaluering af Kvalitetsudvikling af Folkeskolen i daglig tale Skolerådet er nedsat af undervisningsministeren. Skolerådet har til opgave at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen. Rådet skal endvidere vurdere skolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevers negative sociale arv og evne til at øge integrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk. OECD en forkortelse for Organisation for Economic Cooperation and Development - blev dannet i 1961 og omfatter i dag 30 vestlige medlemslande, der er karakteriseret ved demokratiske styreformer og markedsøkonomi. Derudover samarbejder OECD med over 100 andre lande, heriblandt udviklingslande og lande, der er i færd med at udvikle en markedsøkonomi. OECD er et forum, hvor medlemslandene kan udveksle erfaringer, udvikle politik og løse fælles problemstillinger. Uddannelse er et væsentligt politikområde for OECD. o o o PISA (Programme for International Student Assessment) er nok en af de mest omtalte og kendte af OECDs undersøgelser på uddannelsesområdet. Her får unge fra 57 lande testet deres kompetencer i naturfag, læsning og matematik. TALIS (Teaching and Learning Survey) undersøger kompetenceudvikling og læringsmiljø i grundskolen. I Danmark gennemførtes undersøgelsen i foråret 2008 med deltagelse af lærere og skoleledere på 200 folkeskoler, efterskoler og frie grundskoler. Education at a Glance er en årlig OECD-udgivelse med hovedvægt på statistik og empiriske data. Else Højlund, udviklingskonsulent Udviklingsenheden, Skoleafdelingen, September
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereUndervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereUndervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip En evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Undervisningsdifferentiering
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereFLERE AHAOPLEVELSER TIL ELEVERNE
UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I ARTIKLEN MØDER DU Kristine Bang Nielsen Evalueringskonsulent, EVA FLERE AHAOPLEVELSER TIL ELEVERNE Efter næsten to årtiers lovkrav er undervisningsdifferentiering endnu ikke
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereDebatten svirrer med begreber, som umiddelbart minder om undervisningsdifferentiering, men som dækker over pædagogiske tilgange til skolen,
Notat Oktober 2010 Undervisningsdifferentiering Baggrund Der er tendenser i den skolepolitiske debat, som peger i retning af en svækkelse af enhedsskolen. For at styrke enhedsskolen må der skabes klarhed
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereResultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereSkolestrategi juni 2014
Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereBILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR
Læs mereStrategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereTalentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereSkolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012
Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mere- Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt - Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne. Den 14.
KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF ELEVPLANER Indledning KL bakker op om formålet med elevplaner og vil gerne understøtte kommunernes arbejde med at implementere opgaven. En del forvaltninger efterlyser viden
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse
Beslutning: Afrapportering på Fortsat Fremgang for Furesø: Løft af elever, der har svært ved indlæring (pkt. 3.6) Sagsnr. i ESDH: 18/18826 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mere1. Nyhedsbrev om ændringer i folkeskoleloven
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 283 Offentligt Til skoleforvaltninger, skoleledere m.fl. Nyhedsbrev 3 for folkeskolen Marts 2007 1. Nyhedsbrev om ændringer i folkeskoleloven Folketinget vedtog
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereUndervisningsdifferentiering
16. januar 2013 Undervisningsdifferentiering Hotel Hvide Hus, Køge 16. januar 2013 Jens Rasmussen Udfordringer Svage og stærke elever Flere svage og færre rigtigt gode læsere end fx Finland Halvt så mange
Læs mereSammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse
NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.
Læs mereBudgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE Budgetønske: Dygtige lærere Baggrund Dygtige lærere er centrale for at hæve det faglige niveau i folkeskolen og skabe grundlaget for, at eleverne bliver kompetente
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af Byrådet den 4. februar 2013
Skolepolitik Vedtaget af Byrådet den 4. februar 2013 Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereSTRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret
Læs mereResumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse
Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mere