Undersøgelse om firmajulefrokosten
|
|
|
- Tobias Nøhr
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget i undersøgelsen. Overordnede konklusioner Der kan drages mange konklusioner af undersøgelsen. Her skal nogle af de væsentligste fremhæves: Julefrokosterne er en integreret del af den danske virksomhedskultur. På 9 ud af 10 arbejdspladser holdes der julefrokost. Hvad enten man er til julefrokost eller ej, så kommer man ikke uden om at forholde sig til dem, hvis man er ansat i en virksomhed. Cheferne er velkomne til julefrokosten. Uanset om nogle chefer skulle føle det lidt som en pligt at deltage i julefrokosten, så hersker der ikke nogen tvivl om, at cheferne er mere end velkomne til at deltage. Således mener 98% af alle adspurgte, at lederne også skal deltage i julefrokosten. Chefen behøver ikke gå tidligt hjem. Skal man som chef blive til feste slutter eller skal man gå tidligt hjem, inden festen udarter sig? Det spørgsmål har mange chefer stillet sig selv gennem tiden. Medarbejderne har ikke så mange betænkeligheder. Kun hver 7. medarbejder mener, at chefen skal gå tidligt hjem. Glem sprutten det er hyggen der tæller. Julefrokosten har indimellem haft et kedeligt ry, der handler om for meget spiritus og sidespring. Og det sker da givet også. Men det er slet ikke det, der af langt de fleste bliver opfattet som det væsentligste ved julefrokosterne. 86% af deltagerne i undersøgelsen synes at det vigtigste er, at man har det hyggeligt sammen. Ok at sløjfe julefrokosten, hvis økonomien halter. Vi solidariserer os i den grad med virksomheden, at vi er parat til at sløjfe julefrokosten, hvis økonomien i virksomheden halter. Selvom firmajulefrokosterne er meget indarbejdet i dansk arbejdskultur og julefrokoster holdes på flere end 9 ud af 10 arbejdspladser, så er hver 3. af de adspurgte altså villige til at sløjfe julefrokosten, hvis virksomheden er økonomisk trængt. Uddrag af resultater fra undersøgelsen Julefrokosterne er en integreret del af den danske virksomhedskultur På 9 ud af 10 arbejdspladser holdes der julefrokost. Hvad enten man er til julefrokost eller ej, så kommer man ikke uden om at forholde sig til dem, hvis man er ansat i en virksomhed.
2 1 Ja 2 Nej 3 Det ved jeg ikke Julefrokosten har stor deltageropbakning Når der holdes julefrokost på de danske arbejdspladser, dukker langt de fleste op. Således planlægger 8 ud af 10 adspurgte at deltage i årets julefrokost. 1 Ja 2 Nej 3 Det ved jeg ikke Er man leder er opbakningen ekstra stor, således planlægger 9 ud af 10 direktører, at deltage i årets julefrokost. Det er måske ikke så meget styret af en stor lyst til at deltage men mere ud fra at man som leder synes, at man bør stille op til julefrokosten og som en i undersøgelsen udtrykker det: Som direktør sparker jeg festen i gang med et resume over året, ros til alle osv. Er med til maden, men lister så af. Det ved medarbejderne godt og jeg er sikker på, at de har det fint med det. Cheferne er velkomne til julefrokosten Uanset om nogle chefer skulle føle det lidt som en pligt at deltage i julefrokosten, så hersker der ikke nogen tvivl om, at cheferne er mere end velkomne til at deltage. Således mener 98% af alle adspurgte, at lederne også skal deltage i julefrokosten. 2
3 Medarbejderne er ikke i tvivl, lederne er også kollegaer og derfor er de velkomne til julefrokosten. 84% af medarbejder ser gerne, at chefen deltager i julefrokosten. Chefen behøver ikke gå tidligt hjem Skal man som chef blive til feste slutter eller skal man gå tidligt hjem, inden festen udarter sig? Det spørgsmål har mange chefer stillet sig selv gennem tiden. Medarbejderne har ikke så mange betænkeligheder. Kun hver 7. medarbejder mener, at chefen skal gå tidligt hjem. Som en medarbejder udtrykker det: Lederne skal være meget varsomme med deres opførsel men må hjerteligt gerne deltage hvis de kan opføre sig, så man stadig har respekt fro dem dagen efter. Selvom chefen deltager, så er det vigtigt ikke at sætte respekten over styr, som en anden medarbejder udtrykker det: M.h.t. cheferne så er det lidt en dans på et knivsæg. Det er vigtigt, endog meget vigtigt, at de deltager, kan slappe af, tage en dans og et grin med alle. De må ikke blive fulde, så forsvinder der respekt, omvendt skal de også kunne være lidt "loose2. De skal være der så længe, så det ikke virker som om, de ikke kan vente med at komme af sted, men må heller ikke blive for sent, og aldrig være den sidste, der går. Hver 4. chef mener derimod, at de skal gå tidligt hjem og overlade festen til medarbejderne. At lederne har forskellige holdninger til spørgsmålet viser følgende citater fra undersøgelsen: Hvis ikke man kan håndtere at gå til julefrokost med sine medarbejdere og høre et par ting eller to, hvordan kan man så lede virksomheden resten af året? Jeg deltager til kl. 2 og drikker ikke. Så efter kl. 23 kan de ansatte give den gas. Jeg bryder mig ikke om alkoholens funktion på adfærden. Det er OK at side ved siden af chefen Vi har undersøgt, om det ville blive opfattet som en nitte at komme til at side ved siden af chefen til julefrokosten. Men det er så langt fra tilfældet. 9 ud af 10 adspurgte synes, det er helt i orden at komme til at side ved siden af chefen til julefrokosten. 3
4 På medarbejderniveau er omkring hver 7. ikke så interesseret i at sidde ved siden af chefen til julefrokosten. For de flestes vedkommende handler det om, at man kommer til at lægge en dæmper på sig selv og ikke kan slappe af og more sig. Deltagerbidrag til julefrokosten Godt halvdelen af de adspurgte mener, at julefrokosten bør være 100% betalt af arbejdsgiver. Det efterlader imidlertid en næsten lige så stor andel, der mener, at der er i orden, at deltagerne betaler en større eller mindre del af julefrokosten selv. 1 Den bør være 100% arbejdsgiver betalt 2 Den bør være 100% medarbejder betalt 3 Det er OK, at medarbejderne betaler et mindre tilskud 4 Det er OK, at arbejdsgiver giver et mindre tilskud 5 Andet, specificer venligst Det vil formentlig komme bag på mange chefer og ikke mindst HR-afdelingen, at så stor en andel af deltagerne er villige til at betale til julefrokosten. Denne undersøgelse viser imidlertid, at spørgsmålet om betaling af julefrokosten måske godt kunne tages op til en åben drøftelse ledelse og medarbejdere imellem. Måske kunne en del af det afsatte beløb bruges til noget andet medarbejderrelateret i løbet af året? 4
5 Ok at sløjfe julefrokosten, hvis økonomien halter Vi solidariserer os i den grad med virksomheden, at vi er parat til at sløjfe julefrokosten, hvis økonomien i virksomheden halter. Selvom firmajulefrokosterne er meget indarbejdet i dansk arbejdskultur og julefrokoster holdes på flere end 9 ud af 10 arbejdspladser, så er hver 3. af de adspurgte altså villige til at sløjfe julefrokosten, hvis virksomheden er økonomisk trængt. 1 Ja, jeg har alligevel ikke lyst til at deltage 2 Ja, hvis virksomhedens økonomi er i bekneb 3 Ja, hvis midlerne kommer medarbejderne til gode på anden måde 4 Nej, det er en tradition, vi skal holde fast i 5 Nej, det er et af årets højdepunkter 6 Nej, jeg betragter det som et medarbejdergode 7 Kommenter gerne: Rør blot ikke ved julefrokosten eller? Selvom der holdes julefrokost på langt de fleste arbejdspladser, så er det under halvdelen i denne undersøgelse, der mener, at julefrokosten skal fastholdes som en tradition. Måske er der ved at ske et opbrud i traditionerne omkring julefrokost. En deltager har suppleret med følgende kommentarer: Måske står den traditionelle julefrokost for skud, der skal mere sund mad + noget motion og mental udfordring til for at det er attraktivt at deltage i. Men julefrokosten er jo en meget traditionsbundet event, men lad os se hvad der sker fremover. Glem sprutten det er hyggen der tæller Julefrokosten har indimellem haft et kedeligt ry, der handler om for meget spiritus og sidespring. Og det sker da givet også. Men det er slet ikke det, der af langt de fleste bliver opfattet som det væsentligste ved julefrokosterne. Ifølge deltagerne i undersøgelsen er de vigtigste elementer i en god julefrokost: 1) At man har det hyggeligt sammen (86% af deltagerne i undersøgelsen) 2) At man får mulighed for at snakke med kollegaer, man ikke ser til daglig (49% af deltagerne i undersøgelsen) 3) At der er god mad (39% af deltagerne i undersøgelsen). Ikke en gang 1 ud af 10 peger på fri bar som et vigtigt element i julefrokosten. Ligesom mulighed for en flirt med en kollega også kun er vigtigt for under hver 20. deltager i undersøgelsen. 5
6 1 At der er god mad 2 At der er fri bar 3 At der er god underholdning 4 At vi har det hyggeligt sammen 5 At der er mulighed for at feste igennem 6 At der er mulighed for at flirte lidt med kollegaerne 7 At jeg får mulighed for at snakke med kollegaer, jeg ikke ser til daglig 8 Intet, jeg er ikke til julefrokoster 9 Andet, specificer venligst At det er samværet, der står i højsædet ved julefrokosten har deltagerne uddybet med følgende kommentarer: Det sociale samvær er guld værd, især hvis kollegaerne er spredt på flere lokationer, men har behov for at arbejde sammen i hverdagen Jeg ser sociale sammenkomster som en del af virksomhedskulturen og de vil som oftest reflektere denne - på godt og ondt, og hvis man har en virksomhedskultur, der går på åbenhed, tillid mm., bør det heller ikke være et issue i om ledere deltagere eller ej. Julefrokost er en perfekt afslutning på et godt/ dårligt år. Man kan hygge sig samme på en anden måde. For så at tager handskerne på igen i det nye år. Det skal opfattes som en fest, hvor medarbejder samles og styrker deres bånd til hinanden. For at kæmper samme sag, og ikke imod hinanden. Det er vigtigt at gøre sig klar, hvad man vil med julefrokosten: Man bør gøre sig klart som firma, hvad man egentlig vil med julefrokosten - og så tage udgangspunkt i det - samt lægge et ambitionsniveau, der passer med virksomhedens performance. Det vigtigste er det sociale event og ikke hvor mange penge der bruges. Forskellige citater fra undersøgelsen Deltagerne i undersøgelsen har undervejs givet forskellige uddybende kommentarer. Der er heldigvis mange, der har gode erfaringer med julefrokoster: Gode erfaringer, hvor der er super relevant underholdning, der samler årets højdepunkter me humor. Det giver fællesskab og sammenhold. En god oplevelse er, at jeg flere gange i årene efter en god julefrokost har talt om og grint med mine kolleger og medarbejdere af hændelser til en julefrokost. Så sent som for 4 dage siden "genfortalte" jeg og to kolleger historier fra vores første julefrokost sammen. 6
7 Men der er også de dårlige erfaringer fra julefrokosterne: Oplever tit at skulle lægge øre til alt det der ikke bliver sagt i hverdagen og næste arbejdsdag skal man alligevel ikke tage aktion. Mænd som mener, deres hænder har vandrekort på alle kvinder. At folk kun kommer hvis de har lyst og ikke af pligt - det er derfor vores julefrokost bliver kedelig - og fordi det skal være hos den samme leder hvert år - og man ikke kan bryde ud af traditionen! Jeg synes ikke om julefrokoster, vi er en meget blandet flok som egentlig ikke har det store til fælles og bestemt ikke har de samme forventninger til, hvordan man holder den og har det hyggeligt. Dårlige erfaringer, hvor der ingen underholdning er, og hvor det handler om at indtage ringe mad og mængder af spiritus. Personlige kommentarer Der er ikke mange begivenheder i en virksomhed, som samler så mange på tværs af alder, køn og stillingsniveau som årets julefrokost gør. Derfor bør ledelsen også have en klar holdning til, hvad man vil med julefrokosten. Skal den være en tak for indsatsen i løbet året til medarbejderne, skal den være en mulighed for at skabe god energi fremadrettet, skal det være der, hvor folk får lejlighed til at snakke sammen på tværs af afdelinger, hvor man integrerer nye og gamle medarbejdere, etniske danskere og medarbejdere af anden etnisk herkomst. Mulighederne er mange. Det vigtigste er, at man som ledelse forholder sig til at julefrokosten også er et ledelsesredskab, som man kan bruge mere eller mindre aktivt. Herudover synes jeg også, at det er værd at notere sig, at man måske ikke nødvendigvis behøver at sætte alle sejl til og lave et meget spektakulært og dyrt arrangement. Det der tilsyneladende tæller er, at der skabes nogle rammer, hvor man kan have det hyggeligt sammen med kollegaerne. Om analysen Til undersøgelsen er anvendt det web-baserede analyseværktøj Questback. Undersøgelsen er gennemført ved at links har været lagt på Teglkamp & Cos hjemmeside og en række andre portaler. Alle besvarelser er anonyme. Informationsindsamlingen blev gennemført i oktober/november I alt 423 har deltaget i undersøgelsen. Besvarelserne er fordelt således: 267 mænd og 156 kvinder. 155 medarbejdere, 69 mellemledere, 95 afdelingschefer, 70 direktører og 34 andre. Udover at svare på spørgsmålene i undersøgelsen har over 200 valgt at knytte personlige kommentarer og erfaringer til undersøgelsen. Alle disse personlige kommentarer vil blive gjort til genstand for yderligere bearbejdning. Hele materialet danner baggrund for foredrag og workshops for interesserede. Yderligere oplysninger Direktør Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co., telefon / , [email protected] 7
8 Om Susanne Teglkamp Susanne Teglkamp er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Susanne er uddannet jurist og reserveofficer og har bred erfaring fra både den private og den offentlige sektor. Hun har bl.a. være kommunaldirektør, HRdirektør i to forskellige IT-virksomheder og har i mange år arbejdet som managementkonsulent. Om Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. arbejder ud fra perspektivet: ledelse i øjenhøjde. Det vil sige, at vi møder lederne på deres bane. Vi tager udgangspunkt i virksomhedernes udfordringer og arbejder ud fra en praktisk tilgang til udfordringerne. Teglkamp & Co. arbejder bl.a. med udvikling af ledere, ledergrupper og medarbejdere, projektledelse, karriererådgivning, web-baserede analyser. Se mere på November
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Undersøgelse om mål og feedback
Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse
Undersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse
Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.
Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse
Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvordan virksomheder
Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse
Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.
Vi arbejder meget resultat af undersøgelse
Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi
Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse
Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af håndtering og erfaringer
Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag
Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af
Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse
Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvad det er der betyder noget
Undersøgelse omkring afskedigelse
Undersøgelse omkring afskedigelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone A/S en større internetbaseret undersøgelse af
Hvordan kan man kende en leder?
Hvordan kan man kende en leder? Susanne Teglkamp, er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Hun er uddannet jurist og reserveofficer og har et bredt erfaringsgrundlag fra ansættelser i det private erhvervsliv
Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse
Frederiksborg Amts Avis den 16. marts 2006: Af.: Henrik Helmer Petersen Forside: Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Fusioner fører til medarbejderflugt. Det viser
Undersøgelse om jobsøgning
Undersøgelse om jobsøgning Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse omkring jobsøgning og hvilke erfaringer jobsøgerne har. I alt har
0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011
Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup
2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Forslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Undersøgelse om effekten af uddannelse og kurser
Undersøgelse om effekten af uddannelse og kurser Af: Anne Tang Thomsen, Konsulent i Teglkamp & Co. og Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I sommeren 2017 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Seniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev
28 januar 2016 Nr. 1-28. januar 2016. Nr. 1 Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet har været på besøg på Toilettet med opsyn ved Nørreport Station og talt med seniorjobber Steen Erik Svendsen.
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
NYHEDSBREV OM LEDELSE
NYHEDSBREV OM LEDELSE August 2012 9. årgang Udsendes til flere end 5.800 Kære læser! Mange af jer har før sommerferien deltaget i undersøgelsen om den vanskelige samtale. Nu foreligger resultatet og det
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre
35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere
Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side
Den vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse
2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år
Interview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Aldersfordeling. Indledning. Data
Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard
Alkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.
Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er
Undersøgelse om seksuel chikane blandt 3F ere inden for Privat Service, Restauration og Hotel. Udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015
Undersøgelse om seksuel chikane blandt 3F ere inden for Privat Service, Restauration og Hotel Udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 Dataindsamling & Metode Datagrundlaget for undersøgelsen er baseret
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Inklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Susanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.
HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de
Bilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Bilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 [email protected] Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010
Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen
NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det
TAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03
Navn TAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03 Hvad er din holdning til fleksordningen? Hvilke fordele kan du se ved ordningen? (Gerne flere svar) Andre fordele: Det gavner både SDU og
når alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.
Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt
Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
NYHEDSBREV OM LEDELSE
NYHEDSBREV OM LEDELSE Juni 2012 9. årgang Udsendes til flere end 5.800 Kære læser! Vi gør ofte ting unødigt kompliceret, derfor støver vi et gammelt men særdeles relevant princip af: KISS eller Keep It
PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.
PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Nyudnævnt leder og hva så?
Nyudnævnt leder og hva så? Hvordan kan du så blive klædt på til opgaven? Hvad skal du især være opmærksom på? Hvem kan du søge hjælp hos? En ny leder, der på egen hånd skal igennem en årrække af action
Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber
Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber 2016 Hvorfor en sundhedsuge med fokus på mænds sundhed og fællesskaber? Fordi Gode fællesskaber skaber sunde mænd Fællesskab giver mænd mental styrke
Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26
Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke
Min ledelsesevaluering
Min ledelsesevaluering Ledelse: Kurs 1 1. Min nærmeste leder melder klart ud om arbejdspladsens mål og prioriteringer % () 15 2. Min nærmeste leder er åben over for nye ideer og feedback % () 15 3. Min
Dukketeater til juleprogram.
Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet
NYHEDSBREV OM LEDELSE Maj 2010 7. årgang Udsendes til flere end 5.300
NYHEDSBREV OM LEDELSE Maj 2010 7. årgang Udsendes til flere end 5.300 Kære læser! Man skulle ikke skulle tro det med det forår, men vi skal faktisk til at planlægge vores sommerferie nu. Spørgsmålet er,
Grundlovstale Pia Olsen Dyhr
Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene
Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse
De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes
DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere
Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed
KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
