Assens kommune Rådhus Allé Assens

Transkript

1 Assens kommune Rådhus Allé Assens Dato: Orientering om afgørelse Vi har skrevet til Anna Lise Jensen og Kaj Aksel Jensen vedrørende deres klage over afslag på retlig lovliggørelse af tagterrasse opført på Blomstervænget 1 A, 5610 Assens, kommunens j.nr. Sags id: 15/ Med venlig hilsen BYGGELOV Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa Sagsnummer: SAGSBEHANDLER: Lone Honoré Lone Honoré Telefon: EAN-Nr skriv til os via borger.dk ÅBNINGS- OG TELEFONTIDER findes på

2 Dato: Afgørelse, sagsnummer Dette brev er inddelt i fire punkter: 1. Afgørelse 2. Begrundelse 3. Klagevejledning 4. Love og regler 1. Afgørelse Vi hjemviser kommunens afgørelse af 9. juni 2015 til fornyet behandling i kommunen. Hjemvisningen af sagen betyder, at den er afsluttet i Statsforvaltningen og sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal derfor behandle sagen på ny og træffe en ny afgørelse. I skal være opmærksomme på, at kommunens nye behandling godt kan føre til samme resultat i sagen. 2. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Vi vurderer, at kommunens afgørelse af 9. juni 2015 er behæftet med en væsentlig retlig mangel i form af utilstrækkelig konkret stillingtagen til det forvaltningsretlige princip om indrettelseshensynet, som anført i Statsforvaltningens tidligere afgørelser af 9. december 2013 samt 15. april 2015, at det må føre til en hjemvisning af sagen med henblik på fornyet behandling og afgørelse. Vi vurderer samtidig, at kommunen har truffet en lovlig afgørelse vedrørende sin konkrete stillingtagen til lighedsgrundsætningen. Hvad har været afgørende for resultatet Det fremgår af sagens akter, at I bor i et tofamilieshus, som er sammenbygget med Blomstervænget 1B, og at jeres ejendom ved udstykningstilladelse i 1966 skiftede karakter fra et dobbelthus til et rækkehus. I har den 18. oktober 2012 har søgt om lovliggørelse af en tagterrasse på 27 m2, som ifølge sagens oplysninger blev opført ca Statsforvaltningen har ved afgørelse af 9. december 2013 hjemvist kommunens afgørelse af 18. oktober 2013 til fornyet behandling i kommunen, idet kommunen ikke havde forholdt sig til de forvaltningsretlige principper om lighedsgrundsætningen og indrettelseshensynet, henset til at tagterrassen blev bygget i Kommunen skulle i den forbindelse tage stilling til, om afslaget på lovliggørelse af jeres tagterrasse er i overensstemmelse med lighedsgrundsætningen. Kommunen skulle således tage stilling til, om I er blevet behandlet forskelligt fra andre i området og i givet fald om det er sagligt begrundet. Kommunen skulle også forholde sig til om tagterrassen må anses for lovlig ud fra indrettelseshensynet. 1

3 Kommunen traf den 27. maj 2014 fornyet afgørelse om afslag på lovliggørelse af tagterrassen i henhold til BR10 kap. 2 med den begrundelse, at tagterrassens placering og terrænets fald vil give væsentlige indbliksgener til naboejendommene. Endvidere henviste kommunen til, at der kun er få tagterrasser i området. Statsforvaltningen har ved afgørelse af 15. april 2015 hjemvist kommunens afgørelse af 27. maj 2014 til fornyet behandling i kommunen, idet kommunen ikke havde efterlevet Statsforvaltningens afgørelse om at tage konkret stilling til lighedsgrundsætningen og indrettelseshensynet ved sin behandling af sagen. Følgende fremgår af Assens Kommunes seneste afgørelse af 9. juni 2015: Afgørelsen Miljø- og Teknikudvalget beslutter herefter, at der meddeles afslag på lovliggørende byggetilladelse med følgende bemærkninger: Lighedsgrundsætningen menes opfyldt, da der i området stort set ikke findes dobbelthuse og da der sondres mellem altaner og tagterrasser - og da udvalget vurderer at det indtryk og de indbliksgener de giver i området er forskellige. Det skrånende terræn vurderes endvidere at forstærke indbliksgenerne. Indrettelseshensynet findes ikke at kunne stadfæste en lovliggørende byggetilladelse, da terrassen er opført ca Vi har efter Bygningsreglement BR10 kapitel 2.3 foretaget en helhedsvurdering. Området er karakteriseret af åben-lav boligbebyggelse, med terrænet faldende mod vandet mod vest. Jeres ejendom er et rækkehus og tagterrassen er placeret som resten af huset i skel mod en nabo. Fra tagterrassen kan der være indblik til naboejendommene. Disse naboejendomme ligger mindst ca. 5 m fra tagterrassen, Blomstervænget 1B undtaget, og terrænet er faldende mod Præstevænget og de aktuelle ejendomme på Kildensmindevej. Det vurderes, at den ansøgte tagterrasse ikke kan godkendes på grund af tagterrassens placering samt at terrænets fald vil give væsentlige indbliksgener til naboejendommene. Vedrørende indrettelseshensynet I Statsforvaltningens tidligere afgørelser af 9. december 2013 og 15. april 2015 har vi vejledende oplyst følgende vedrørende indrettelseshensynet: Indrettelseshensynet Ombudsmanden har i en udtalelse af 2. december 2008 nærmere beskrevet grundsætningen om indrettelseshensynet i en sag om afslag på dispensation til byggeri opført ca. 30 år tidligere (FOB ). udtalelsen er offentliggjort i Håndbog for bygningsmyndigheder under AB210. I udtalelsen udtrykker Ombudsmanden bl.a. sammenfattende, at indrettelseshensynet kan betyde en ulovlig tilstand efter længere tids forløb kan anses for lovlig, uanset om myndigheden er bekendt med forholdet eller ej.. Ved afgørelsen lægges der vægt på bl.a. hvor længe forholdet har eksisteret, og om ejeren eller brugeren var i god eller ond tro. 2

4 Desuden skal der foretages en afvejning af ejeren eller brugerens forventninger om at kunne opretholde tilstanden overfor den samfundsmæssige interesse i at håndhæve lovgivningen. Således skal der foretages en vurdering af hvor stærkt indrettelseshensynet i den konkrete sag er og hvor stærke modstående hensyn der foreligger. På baggrund af beskrivelsen af indrettelseshensynet i litteraturen og i praksis peger ombudsmandens på, at det er muligt at opstille følgende momenter som er eller kan være relevante at inddrage i den konkrete vurdering: Tidsforløbet Karakteren af afgørelsen Karakteren af den ulovlige indretning Retsfølgens intensitet Betydningen af ejerskifte God/ond tro Varslingsmuligheder Det privatøkonomiske tab Samfundsmæssigt værdispild Hensynet til præcedens Hensynet til retshåndhævelse De konkrete formål eller hensyn, der ligger bag den overtrådte lovgivning. I vores afgørelse af 9. december 2013 anførte vi, at kommunen ved hjemvisningen af sagen til fornyet behandling skulle forholde sig til, om tagterrassen må anses for at være lovlig ud fra de ovenfor beskrevne momenter om indrettelseshensynet. Assens Kommune har ved sin afgørelse af 9. juni 2015 alene inddraget den tid tagterrassen har været opført og anført, at indrettelseshensynet ikke kan begrunde en lovliggørende byggetilladelse, idet tagterrassen alene har været opført siden ca Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at kommunen er af den opfattelse at en ejeres berettigede forventning først er beskyttet efter år, og at jeres tagterrasse alene var opført i 9 år, førend kommunen blev opmærksom på forholdet, og at I som ejere derfor ikke kan have en berettiget forventning om, at indrettelseshensynet er gældende i denne sag. Efter Statsforvaltningens opfattelse kan der ved en vurdering af indrettelseshensynet ikke alene lægges vægt på tidsforløbet i relation til jeres forventninger om at kunne opretholde tilstanden. Som tidligere anført, skal der ved vurderingen blandt andet lægges vægt på hvor længe forholdet har eksisteret, og om ejeren eller brugeren var i god eller ond tro. Men der skal som anført ovenfor tillige foretages en afvejning af ejerens forventninger om at kunne opretholde tilstanden overfor den samfundsmæssige interesse i at håndhæve lovgivningen. Således skal der foretages en vurdering af hvor stærkt indrettelseshensynet i den konkrete sag er og hvor stærke modstående hensyn der foreligger, fx i forhold til karakteren af det ulovlige forhold, retsfølgens intensitet, god/ond tro, det privatøkonomiske tab, samfundsmæssigt værdispild, hensynet til præcedens og retshåndhævelse og formålet der ligger bag den overtrådte lovgivning. Efter Statsforvaltningens opfattelse er det derfor en væsentlig mangel ved kommunens afgørelse, at kommunen ved sin vurdering alene har lagt vægt på den tid tagterrassen har været opført. 3

5 Sagen hjemvises derfor til fornyet behandling i kommunen med henblik på, at kommunen, jf. ovenfor, foretager en afvejning af de hensyn, som Folketingets Ombudsmand har opstillet, som er eller kan være relevante at inddrage i den konkrete vurdering af indrettelseshensynet. Vedrørende lighedsgrundsætningen I Statsforvaltningens tidligere afgørelser af 9. december 2013 og 15. april 2015 har vi vejledende oplyst følgende vedrørende lighedsgrundsætningen: Lighedsgrundsætningen Kravet om lighed i forvaltningens afgørelser beror først og fremmest på uskrevne retsgrundsætninger og har derfor særlig betydning, hvor de afgørelser, der træffes, ikke er normeret i loven, dvs. hvor de hensyn, der skal lægges til grund ved afgørelserne, ikke er fuldt ud fastlagt i loven. Udgangspunktet i lighedsgrundsætningen er, at væsentlig lige forhold skal behandles lige i retlig henseende. Det centrale problem er herefter at afgøre, om der foreligger væsentlig lighed i forholdene eller ej. Kriteriet for en sådan afgørelses retmæssighed må være, om afgørelsen er truffet ud fra hensyn, der er saglige og relevante i relation til den i det konkrete tilfælde anvendte eller i betragtning kommende retsregels indhold og formål. Lighedsgrundsætningen er således af meget elastisk karakter. Dens betydning i det enkelte tilfælde forudsætter en vurdering af det kriterium, hvorefter der er spørgsmål om at forskelsbehandle, og en vurdering af dette kriteriums saglighed og relevans i forhold til den afgørelse, der skal træffes, og dermed i forhold til den retlige sammenhæng, hvori afgørelsen træffes. Vi henviser til Folketingets Ombudsmands Beretning 1977 side 224, Forvaltningsret, Almindelige Emner, Jens Garde m.fl., 5. udgave, 2009, side , Forvaltningsret, Bent Christensen, 1997, side 185 og Forvaltningsret, Hans Gammeltoft Hansen m.fl., 2002, side 340 ff. Sammenfattende er den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning således udtryk for et grundlæggende forvaltningsretligt princip om, at forskelsbehandling skal være sagligt begrundet. Der er derimod ikke tale om, at alle skal have ret til det samme. I vores afgørelse af 9. december 2013 oplyste vi, at Assens Kommune ved sin fornyede behandling af sagen vedrørende lighedsgrundsætningen skulle tage stilling til, om I er blevet behandlet forskelligt fra andre i området og i givet fald om det er sagligt begrundet. Det fremgår af Assens Kommunes afgørelse af 9. juni 2015, at kommunen ved sin vurdering af, om I er blevet behandlet forskelligt fra andre i området har lagt vægt på, at der i området stort set ikke findes dobbelthuse, og at kommunen sondrer mellem altaner og tagterrasser, idet kommunen vurderer at det indtryk og de indbliksgener de giver i området er forskellige. Det fremgår videre, at kommunen har lagt vægt på, at det skrånende terræn på jeres ejendom vurderes at være med til at forstærke indbliksgenerne. Det fremgår videre af sagens oplysninger, at Blomstervænget 1A og 1B er et ud af to rækkehusbebyggelser i området, der ellers er præget af fritliggende huse. Det fremgår videre, at der i forvejen er givet byggetilladelse til både altaner og tagterrasser i området, og at det der kendetegner de tidligere afgivne byggetilladelser er, at byggeretten er overholdt i modsætning til 4

6 jeres ejendom, som er sammenbygget med Blomstervænget 1B, og derfor ikke overholder byggeretten som følge af afstanden til skel. På baggrund af ovenstående finder Statsforvaltningen ikke grundlag for at fastslå, at I er blevet behandlet forskelligt fra andre i området eller at kommunen har lagt vægt på usaglige forhold ved sin vurdering heraf. Vedrørende BR98 I har i jeres klage anført, at I mener, at sagen kunne have været vurderet efter BR98. Det fremgår af Energistyrelsens nugældende vejledning fra juli 2014, at ved vurderingen af, om der skal ske retlig- eller fysisk lovliggørelse af et ulovligt opført byggeri, skal kommunalbestyrelsen først og fremmest se på, om der ville være blevet meddelt byggetilladelse, hvis der på korrekt vis var ansøgt om byggetilladelse inden byggearbejdet blev udført. Dette medfører, at der skal tages udgangspunkt i de regler der var gældende på opførelsestidspunktet. Det er ved Statsforvaltningens tidligere behandling af sagen oplyst, at jeres tagterrasse er opført i Det fremgår imidlertid af de nu fremsendte oplysninger, at tagterrassen muligvis er opført i Uanset om terrassen er opført i 2003, 2004 eller 2005 skal vurderingen af, om der ville være blevet meddelt byggetilladelse ifølge ovenstående vejledning ske efter BR98, som var gældende i perioden 15. september 1998 til 1. februar I BR98, kapitel 2.5.1, er det om afstandsforhold indenfor byggeretten anført, at medmindre der i andre af bestemmelserne i reglementet er fastsat andet, må bebyggelse ikke opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.lign. kan dog ifølge bestemmelsens ordlyd sammenbygges i naboskel. Af vejledningsteksten fremgår, at afstandskravet også gælder ved udvendige trapper, altaner, skorstene, udestuer, hævede opholdsarealer i det fri, tagterrasser og lignende samt for svømmebassiner. Det fremgår videre af Håndbog for bygningsmyndigheder SB062, juni 2004, side 12, at ved sammenbyggede huse er hævede terrasser i skel som udgangspunkt ikke tilladt, uanset den nærhed, der ligger i den sammenbyggede form. Det er på baggrund af ovenstående Statsforvaltningens opfattelse, at jeres tagterrasse også på opførelsestidspunktet var udenfor byggeretten, og at der derfor ikke kunne udstedes byggetilladelse uden en dispensation ud fra bestemmelserne i BR98, idet BR98, kapitel alene fastslår, at dobbelthuse kan sammenbygges i skel, men at afstandskravet på 2,5 meter også gælder for tagterrasser og hævede opholdsarealer i det fri. Jeres begrundelser for klagen I har særligt begrundet jeres klage med, at I mener at sagen er blevet behandlet forkert, idet I har forstået, at Energistyrelsens vejledning er blevet anvendt, men at BR98 efter jeres opfattelse kunne have været anvendt. Endvidere oplyser I for så vidt angår det skrånende terræn, at der efterfølgende er blevet udstedt tilladelse til lignende forhold i gaden og at det er sket uden partshøring. Kommunens udtalelse Kommunen har sendt udtalelse af 13. august I har fået kopi heraf. 5

7 Hvem har fået kopi af dette brev Vi har sendt en kopi af dette brev til kommunen. Lone Honoré 3. Klagevejledning Statsforvaltningens afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. byggelovens 23, stk. 2. Hvis I ønsker Statsforvaltningens afgørelse indbragt for domstolene, skal sagen efter byggelovens 25 skal I anlægge sag inden 6 måneder fra I har modtaget dette brev. 4. Love og regler Anvendte retsregler m.v. Her er de retsregler, som vi har truffet afgørelsen efter. Retsreglernes fulde ordlyd finder du på Byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. oktober Kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til denne lov kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til statsforvaltningen, jf. dog 12, stk. 7, 16 C, stk. 4, og 18 A, stk. 4. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Statsforvaltningens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Danske Handicaporganisationer og medlemsorganisationer heraf er tillige berettiget til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende handicapforhold. Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende betydning. 25. Søgsmål til prøvelse af beslutninger, der er truffet af administrationen i henhold til denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, skal anlægges inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Overtrædelse af 6 D, stk. 2, og de i medfør af 8, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2 og 3, og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensationen er meddelt efter reglerne i 22. Bygningsreglement BR Medmindre der i andre af bestemmelserne i reglementet er fastsat andet, må bebyggelse ikke opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.lign. kan dog sammenbygges i naboskel. 6

8 Vejledningstekst Afstandskravet gælder også ved udvendige trapper, altaner, skorstene, udestuer, hævede opholdsarealer i det fri, tagterrasser og lignende samt for svømmebassiner. Håndbog for bygningsmyndigheder SB062, Juni 2004, side 12 Ophold i det frie Sammenbyggede huse Hævede terrasser i skel er- som udgangspunkt - ikke tilladt, uanset den nærhed, som ligger i den sammenbyggede form. 7