Sagens parter. Sendt via e-boks. Orientering om afgørelse. Hørsholm Kommunes sagsnr.: Alliance Advokater Hørsholms J.nr.

Transkript

1 Sagens parter Sendt via e-boks 16. august / Orientering om afgørelse Hørsholm Kommunes sagsnr.: Alliance Advokater Hørsholms J.nr.: Byggeklageenheden har i dag truffet afgørelse i klagesagen om manglende partshøring i forbindelse med Hørsholm Kommunes tilladelse til tilbygning og etablering af tagetage på Skovvænget 23, 2970 Hørsholm. Afgørelsen er vedhæftet denne skrivelse. Byggeklageenheden NÆVNENES HUS Toldboden Viborg Tlf CVR-nr EAN nr byg@naevneneshus.dk Med venlig hilsen Poul Skaarup Bolvinkel Fuldmægtig Kopi sendt til: Kjeld Lercke Lucette Cicely Nikander Lercke Alliance Advokater Hørsholm Att. Mille Albrektsen Hørsholm Kommune Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

2 16. august / AFGØRELSE i klagesag om manglende partshøring i forbindelse med Hørsholm Kommunes tilladelse til tilbygning og etablering af tagetage på Skovvænget, 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune traf den 18. maj 2018 afgørelse om at meddele tilladelse til byggeri af tilbygning og etablering af tagetage på ejendommen beliggende Skovvænget 23, 2970 Hørsholm. Statsforvaltningen har den 20. juni 2018 modtaget en klage over afgørelsen. Byggeklageenheden NÆVNENES HUS Toldboden Viborg Tlf CVR-nr EAN nr byg@naevneneshus.dk Sagen er pr. 1. januar 2019 overført til Byggeklageenheden, Nævnenes Hus 1, jf. 23 i byggeloven 2. Byggeklageenheden stadfæster Hørsholm Kommunes afgørelse af 18. maj Klagen Klagen begrundes særligt med, at klagerne påføres indbliksgener, skyggegener, lysgener samt at deres ejendomme påføres værditab. Klagerne anfører til støtte for klagen, - at parterne i strid med forvaltningslovens 19 ikke er blevet partshørt - at klagerne ikke er blevet tilstrækkeligt klagevejledt - at kommunen ikke har begrundet sin afgørelse i tilstrækkeligt omfang - at formanden for Miljø- og Planlægningsudvalget har udtalt sig om sagen i pressen, selv om det ifølge klagerne blev aftalt mellem parterne, at parterne ville vente med at udtale sig til pressen til spørgsmålet om klagernes partsstatus var afgjort - at formanden for Miljø- og Planlægningsudvalgets udtalelse om, at kommunen vil partshøre i fremtidige sager, gav klagerne det indtryk, at de ville blive anset som parter i den aktuelle sag 1 43, stk. 9 i lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love, lov nr af 27. december Bekendtgørelse af byggeloven, lovbekendtgørelse nr af 23. september 2016, med de ændringer, der følger af 35 i lov nr af 27. december 2018.

3 - at kommunen ikke overholder lighedsgrundsætningen, idet kommunen vil partshøre i fremtidige sager af samme karakter Sagens oplysninger Ejeren af Skovvænget 23, 2970 Hørsholm, ansøgte den 5. december 2017 Hørsholm Kommune om byggetilladelse til opførelse af en tilbygning samt etablering af en ny første sal på ejendommen. Projektet indebar, at bebyggelsen på ejendommen ville fremstå i to etager. Kommunens Miljø- og Planlægningsudvalg besluttede den 25. januar 2018 at nedlægge forbud efter planlovens 14 mod et byggeri i to etager. Kommunen modtog den 19. marts 2018 en ansøgning om tilladelse til et revideret projekt, der i stedet ville medføre, at bebyggelsen kom til at fremstå i én etage med udnyttet tagetage. Ansøgningen blev den 26. april 2019 behandlet af kommunens Miljø- og Planlægningsudvalg med henblik at træffe afgørelse om, hvorvidt der skulle nedlægges forbud mod det reviderede projekt i medfør af planlovens 14. Det blev på mødet besluttet ikke at nedlægge forbud. Ejerne af naboejendommene Skovvænget 25A, Skovvænget 25B, Schæffersvej 1 og Schæffersvej 4 henvendte sig den 7. maj 2019 til formanden for Miljø- og Planlægningsudvalget. Naboerne mente, at der ikke i forbindelse med sagens behandling, havde været nogen form for dialog med naboerne. Naboerne gjorde desuden opmærksom på, at de, hvis byggeriet blev gennemført, ville blive påført betydelige indbliksgener og tab af sollys, og at disse gener ville blive forstærket af, at Skovvænget 23 ligger i et højere terræn end de omkringliggende ejendomme. Naboerne bad derfor Miljø- og Planlægningsudvalget om at nedlægge et 14-forbud mod byggeriet. I sit svar af 13. maj 2018 oplyste udvalgsformanden, at det på dette tidspunkt ikke var muligt at nedlægge et 14-forbud, at læren af sagen var, at man i tvivlstilfælde nødvendigvis må høre de berørte naboer, og at sagen gav vigtigt input til drøftelse af max. højde på fremtidige byggerier. Ved naboernes henvendelse af 14. maj 2018 fastholdt naboerne deres utilfredshed med Miljø- og Planlægningsudvalgets beslutning, og gjorde endvidere opmærksom på, at det reviderede projekt, som Miljø- og Planlægningsudvalget havde valgt ikke at nedlægge 14-forbud imod, var højere og havde større vinduespartier end det oprindelige projekt, der blev nedlagt 14-forbud mod. Den 15. maj 2019 inviterede udvalgsformanden naboerne til møde om sagen. Den 18. maj 2018 meddelte Hørsholm Kommune byggetilladelse til det reviderede projekt.

4 Den 23. maj 2018 blev mødet mellem naboerne og udvalgsformanden afholdt. Ved mødet deltog desuden naboernes advokat. Naboernes advokat fik tilsendt en kopi af byggetilladelsen den 29. maj 2018, og påklagede den 15. juni 2018 kommunens afgørelse til Statsforvaltningen. Byggetilladelsen af 18. maj 2018 omfattede bl.a. tilladelse til etablering af i alt fire kviste. Etableringen af kviste på bygningens vestlige del blev senere opgivet. Der blev således alene etableret en sydvendt og en nordvendt kvist på ejendommens østlige del. Byggeklageenhedens afgørelse og bemærkninger Byggeklageenhedens kompetence Det fremgår af byggelovens 23, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af byggeloven, kan påklages til Nævnenes Hus, for så vidt angår retlige spørgsmål. Ifølge lovens 23, stk. 3, kan kommunalbestyrelsens afgørelse påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Som klageinstans for kommunernes afgørelser truffet med hjemmel i byggeloven falder det uden for Byggeklageenhedens kompetence at tage stilling til, om klagerne skulle have været hørt med henblik på at give dem mulighed for at opfordre kommunen til at nedlægge et forbud med hjemmel i planlovens 14. Partsstatus og partshøring Kravet om partshøring følger af forvaltningslovens 19, stk. 1. En forudgående høring af sagens parter skal sikre, at den, der er part i en sag, kan varetage sine interesser i sagen. Ved partshøringen vil sagens parter desuden kunne supplere og eventuelt korrigere de oplysninger, som skal danne grundlag for myndighedens afgørelse. Partshøring er således også en garanti for afgørelsens rigtighed. Forvaltningsloven indeholder ingen definition af hvem, der skal anses for part i en afgørelsessag og dermed skal partshøres inden en myndighed træffer afgørelse. Af forarbejderne til forvaltningsloven (Folketingstidende , tillæg A, sp ) fremgår: Lovforslagets partsbegreb omfatter for det første ansøgere, dvs. personer, der til en forvaltningsmyndighed har indgivet ansøgning om en ydelse, tilladelse eller lignende. Endvidere omfatter partsbegrebet klagere, dvs. personer, der som klageberettigede har indgivet klage til en rekursinstans i en dem vedkommende sag. Også personer, til hvem et forbud eller påbud rettes eller vil blive rettet, vil have stilling som part i den pågældende sag. Partsbegrebet omfatter således typisk den eller dem, til hvem den afgørelse, der træffes, vil blive stilet, men også andre

5 fysiske eller juridiske personer kan have stilling som part i sagen. På nogle områder vil f.eks. også kommuner og andre offentlige myndigheder kunne have partsstatus. I de særlige tilfælde, hvor der kan opstå tvivl, må der navnlig lægges vægt på, hvor væsentlig den pågældendes interesse i sagen er, og hvor nært denne interesse er knyttet til sagens udfald. Partsbegrebet omfatter afgørelsens adressat, men også andre kan efter omstændighederne have partsstatus. En nabo er ikke uden videre part i en sag om byggetilladelse. Kun hvis det ansøgte byggeri udsætter naboen for konkrete, væsentlige gener anses den pågældende for part 3. Dette vil typisk være i form af betydeligt lystab eller væsentlige indbliksgener. Vurderingen af, om generne er tilstrækkeligt væsentlige til at begrunde partsstatus, tager udgangspunkt i de eksisterende forhold. Værditab er ikke et hensyn, der varetages af byggeloven, og har heller ikke en sådan sammenhæng med de hensyn, der varetages af loven, at dette kan tillægges betydning ved afgørelsen af, om en nabo har partsstatus. Da klagen er indgivet på vegne af ejerne af 4 ejendomme, må spørgsmålet om ejernes partsstatus afgøres selvstændigt for hver ejendom. a) Schæffersvej 4 Klagernes advokat anfører, at ejerne af Schæffersvej 4 som følge af byggeriets store glaspartier mod øst og niveauforskelle på grundene vil blive påført betydelige indbliksgener, og at byggeriets højde på ca. 8,5 m sammen med de nævnte niveauforskelle vil påfører dem skyggegener. Det fremgår af sagens oplysninger, at afstanden fra det tilladte byggeri til skellet mellem Skovvænget 23 og Schæffersvej 4 er mere end 25 meter. Afstanden mellem byggeriet og skellet medfører, at klagerne, uanset størrelsen på byggeriets østvendte vinduespartier, ikke bliver påført indbliksgener, der er tilstrækkeligt væsentlige til at kunne begrunde partsstatus. Afstanden medfører, at eventuelle skyggegener tilsvarende ikke kan begrunde partsstatus. b) Skovvænget 25A Klagernes advokat anfører, at ejerne af Skovvænget 25A som følge af byggeriet vil blive påført indbliksgener fra byggeriets østlige vinduespartier og fra byggeriets sydside. Det fremgår af sagens oplysninger, at ejendommen er en koteletgrund, og at ejendommen deler skel med Skovvænget 23. Det tilladte byggeri ligger ud for det arealstykke, der tjener som indkørsel for Skovvænget 25A. 3 Niels Fenger (red.): Forvaltningsret 1. udgave (2018), s. 102

6 Det tilladte byggeris østfacade ligger omtrent på linje med overgangen mellem indkørselsarealet og grundens hovedstykke. Det fremgår af kortmateriale fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, at ejendommens arealmæssigt væsentligste opholdsarealer er placeret på ejendommens sydlige del. Det tilladte byggeris østlige glaspartier er orienteret mod ejendommens egen have. Indblik til Skovvænget 25A fra disse glaspartier opnås alene, hvis man ved ophold i de to østvendte værelser på ejendommens 1. sal orienterer sig mod sydøst. Indblik vil da primært opnås til klagernes carport og parkeringsareal. Henset til indbliksvinkling er det Byggeklageenhedens opfattelse, at byggeriets østlige vinduespartier alene vil medføre begrænsede indbliksgener, og kun i forhold til klagernes nordvestvendte terrasse og vinduer. Kvisten på det tilladte byggeris sydside er placeret ud for den del af Skovvænget 23A, der benyttes som indkørselsareal. Fra kvisten vil man derfor alene kunne opnå indblik til klagernes ejendom, hvis man orienterer sig mod sydøst, og da kun fra en afstand på ca. 15 m. Henset til de begrænsede indbliksgener fra det tilladte byggeris østvendte facade, til at kvisten på den sydlige side etableres ud for en del af ejendommen, der alene anvendes som indkørselsareal, og til at ejendommens arealmæssigt væsentligste opholdsarealer ikke påføres indbliksgener, er det Byggeklageenhedens opfattelse, at ejerne ikke påføres indbliksgener, der medfører, at ejerne må anses som parter i byggesagen. Da det tilladte byggeri er placeret nordvest for klagernes ejendom, og da afstanden mellem byggeriet og klagernes hus er ca. 15 m, er det Byggeklageenhedens opfattelse, at eventuelle skyggegener heller ikke vil have et omfang, der kan begrunde partsstatus. c) Skovvænget 25B Klagernes advokat anfører, at ejerne af Skovvænget 25B vil blive påført indbliksgener fra det tilladte byggeris sydside. Efter bygherren opgav at etablere kviste på bygningens vestlige del, påføres ejendomsejerne alene indbliksgener fra den sydvendte kvist på bygningens østlige del. Kvisten er placeret ud for klagernes udhus og carport. Henset til denne placering, er det Byggeklagehedens opfattelse, at kvisten alene giver anledning til begrænsede indbliksgener. Ejerne kan derfor efter Byggeklageenhedens opfattelse ikke anses som parter i byggesagen. d) Schæffersvej 1 Klagernes advokat anfører, at klagerne har syd- og vestvendte terrasser og have, store syd- og vestvendte vinduespartier, samt vinduespartier i to sydvendte værelser med en højde på 1,2 m og en bredde på 1,6 m.

7 Efter etableringen af kviste på bygningens vestlige del blev opgivet påføres ejendomsejerne alene indbliksgener fra den nordvendte kvist på bygningens østlige del. Længden af denne kvist er angivet at være 4,3 m. Det fremgår af sagens oplysninger, at Skovvænget 23 og Schæffersvej 1 er adskilt af Schæffersvej, og at afstanden mellem byggeriet og skellet mellem Schæffersvej og Schæffersvej 1 er ca. 13 m. De indbliksgener, som klagerne påføres fra kvisten på byggeriets østlige del er efter Byggeklageenhedens opfattelse derfor ikke af et omfang, der kan begrunde, at klagerne er parter i sagen. Klagernes advokat anfører desuden, at kommunens godkendelse er sket på baggrund af forældede oplysninger, da luftfotoet på krak.dk er taget før det nuværende hus på Schæffersvej blev opført. Det er derfor klagernes opfattelse, at kommunen har lagt en forkert placering af Schæffersvej 1 til grund for sin afgørelse. Da kommunen har meddelt tilladelse til byggeriet på Schæffersvej 1, lægger Byggeklageenheden til grund, at kommunen er i besiddelse af korrekte oplysninger om placeringen af bygningen. Der er i øvrigt ikke noget, der tyder på, at kommunen har lagt forkerte oplysninger om ejendommens placering til grund for sin afgørelse. Af de ovennævnte grunde finder Byggeklageenheden, at klagerne ikke er parter i kommunens byggesag. Det forhold, at der er mindre niveauforskelle mellem grundene, kan ikke føre til et andet resultat. Det samme gælder eventuelle lysgener. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre klagerne inden kommunen traf afgørelse i sagen. Afgrænsningen af kredsen af klageberettigede er sammenfaldende med den almindelige forståelse af, hvem der kan anses for part i en afgørelsessag. 4 Da klagerne ikke er parter i den kommunale byggesag, afviser Byggeklageenheden derfor at tage stilling til klagernes øvrige klagepunkter pga. klagernes manglende klageberettigelse. På denne baggrund stadfæster Byggeklageenheden Hørsholm Kommunes afgørelse af 18. maj Klagevejledning Byggeklageenhedens afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. byggelovens 23, stk. 2. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal sagen efter 4 Jf. FOB

8 byggelovens 25 anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse. Poul Skaarup Bolvinkel Fuldmægtig

9 Love og regler Byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. september 2016 med de ændringer, der af lov nr af 27. december Kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Nævnenes Hus, jf. dog 12, stk. 7, 16 C, stk. 4, 18 A, stk. 4, og 25 D, stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Nævnenes hus afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Danske Handicaporganisationer og medlemsorganisationer heraf er tillige berettiget til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende handicapforhold. Stk. 4. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende betydning. 25. Søgsmål til prøvelse af beslutninger, der er truffet af administrationen i henhold til denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, skal anlægges inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Overtrædelse af 6 D, stk. 2, og de i medfør af 8, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2 og 3, og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensationen er meddelt efter reglerne i 22. Forvaltningensloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, 2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

10 4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, 5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller 6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes. Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.