Lægemidler og medikamenter i odontologisk praksis
|
|
- Ada Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Faglig leder videnskab & klinik lægemidler 1. DEL Lægemidler og medikamenter i odontologisk praksis I dette tema, som strækker sig over tre numre af Tandlægebladet, gennemgås hovedparten af de medikamina, som i dag anvendes i odontologisk praksis. I modsætning til de temaer, vi sædvanligvis bringer i Tandlægebladet, er klinikken ikke det primære fokusområde, men derimod de lægemidler, stoffer og medikamenter, som vi anvender i forbindelse med forebyggelse og behandling af vore patienter. Det betyder dog ikke, at der ikke omtales kliniske aspekter i artiklerne, idet fx indikationsområder og evidens for behandlinger kan indgå. Hovedvægten lægges dog på basisoplysninger om stofgrupper, bivirkninger, kontraindikationer og ikke mindst lægemiddelinteraktioner. Med hensyn til de sidstnævnte forhold bringes i temaets tredje nummer en artikel om polyfarmaci samt en artikel om lægemidler, som vi som tandlæger ikke anvender, men som anvendes til medicinske og psykiatriske patienter. Sådanne lægemidler skal vi som sundhedspersoner have et indgående kendskab til, idet de kan indvirke på mundhulens biologi og dermed eventuel sygdomsudvikling, hvilket igen kan få betydning for valg af behandling evt. i samarbejde med patientens læge. Det er således ambitionen med dette tema at komme grundigt rundt om de lægemidler og medikamenter, som direkte eller indirekte har relevans for tandlægers kliniske virke. Temaet indledes med en artikel om tandlægers ordinering af lægemidler med vægt på ordinationsret og receptskrivning. Herefter følger fire artikler om stoffer, som har effekter mod mikroorganismer. I temaets andet nummer bringes bl.a. artikler vedrørende stoffer, der har smertedæmpende, beroligende, antiinflammatoriske og hæmostatiske effekter. I sidste og tredje nummer gennemgås som nævnt lægemidler, der har almen medicinsk betydning, samt anvendelsen af botulinumtoksin, der har en potentiel interesse for tandlæger. Temaet afsluttes med en artikel om vaccination af tandlæger, der er i risiko for at blive smittet med meget patogene mikroorganismer ved behandling af patienter og evt. udvikle alvorlige/livstruende infektioner. Når temaets tre numre er publiceret, har vi således en slags opdateret lægemiddelhåndbog for tandlæger, som kan anvendes som opslagsbog i det daglige kliniske virke. Redaktionen takker alle forfattere, som har bidraget til dette tema. En særlig tak rettes til de læger på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, som har ydet en stor indsats ved udarbejdelsen af temanumrene. God læselyst! Fagredaktionen tandlægebladet nr
3 videnskab & klinik Fokusartikel Abstract Tandlægers rettigheder og pligter, når de ordinerer lægemidler Det er vigtigt at have et bredt kendskab til anvendelsen af lægemidler, når man er tandlæge, da lægemidlers virkninger og/eller bivirkninger kan give orale manifestationer. Mistænker man som tandlæge et lægemiddel for at have givet en bivirkning, har man pligt til at indberette denne til Sundhedsstyrelsen. Tandlæger har ret til at ordinere lægemidler, der bruges til forebyggelse og behandling af sygdomme i tænder, mund og kæbe. Ordination af afhængighedsskabende lægemidler bør som hovedregel foretages af patientens praktiserende læge. Recepter bør så vidt muligt være elektroniske for at undgå fejl. Det meste af den receptpligtige medicin er omfattet af generelt tilskud og gives til alle patienter, der køber lægemidlet på recept på et dansk apotek. Tandlægers ordinering af lægemidler rettigheder og pligter Tina Bergmann Futtrup, reservelæge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Hanne Lomholt Larsen, 1. reservelæge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Behandling med lægemidler er en udfordring for alt sundhedspersonale, inkl. tandlæger. Der er mange aspekter, der skal overvejes og tages hensyn til. Dels er der præparatvalget og vurdering af effekt og bivirkninger, men også om der er kontraindikationer, der skal tages hensyn til, og om der er interaktioner med patientens øvrige medicin. Desuden kan der forekomme kliniske manifestationer og symptomer, som skyldes patientens medicin, eller der er medicin, som giver væsentlige bivirkninger, der skal tages hensyn til fx blødninger hos patienter i antikoagulerende behandling. Det er derfor vigtigt at have et bredt kendskab til alle lægemidler samt et indgående kendskab til de lægemidler, som man selv ordinerer. Dertil gælder det særlige for tandlæger, at der kan opstå tvivl, om man må udskrive visse lægemidler, og tandlægers ordinationsmønster af visse lægemidler har været til debat inden for de sidste par år (1). Ordinationsret hvilke lægemidler, regelgrundlag Ordinationsretten er defineret i Receptbekendtgørelsen. Ifølge Receptbekendtgørelsen kan tandlæger som led i deres virksomhed ordinere lægemidler til brug for bestemte personer, til brug i praksis eller til eget brug (2). En tandlæges virksomhed er defineret som værende forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber (3). For almindelige tandlæger omfatter det ikke behandling af maligne lidelser med manifestation i tænder, mund og kæber, udøvelse af oral histopatologisk diagnostisk virksomhed samt iværksættelse af generel anæstesi (4). I 2011 udtaler overtandlæge Mette Halberstadt, Sundhedsstyrelsen, til Tandlægebladet, at emneord Prescriptions; drugs; dentists; tandlæger har ret til at ordinere lægemidler, adverse effects der bruges til forebyggelse og behandling af 714 tandlægebladet nr. 9
4 Ordinering af lægemidler videnskab & klinik tænder, mund og kæbe. Der kan naturligvis være tilfælde, hvor en ordination kan befinde sig i gråzonen afhængigt af den konkrete situation, mens andre lægemidler helt klart ikke hører under tandlægers virksomhed (1). I andre lande er lovgivningen mere specifik. Fx må tandlæger i Sverige kun udskrive receptpligtig medicin, som omfatter analgetika, midler til lokal og regional analgesi, antiemitika, antibiotika (inkl. antivirale midler samt antimykotika), glykokortikoider, spasmolytika, antihistaminer, nikotin, visse benzodiazepiner og visse hæmostatika (5). Ved ordination af afhængighedsskabende lægemidler skal man være opmærksom på, at der foreligger en officiel vejledning, hvori det tydeligt fremgår, at ordination af afhængighedsskabende lægemidler som hovedregel bør foretages af patientens praktiserende læge eller en anden læge, som har indgående kendskab til patienten. Afhængighedsskabende lægemidler inkluderer bl.a. opioide analgetika, centralstimulantia og benzodiazepiner samt andre lægemidler med virkning på benzodiazepinreceptorer (6). Som tandlæge kan det dog være relevant at udskrive et benzodiazepin, fx til brug umiddelbart før tandbehandling til en patient med tandlægeskræk. Man skal da være opmærksom på at vælge et præparat med kort halveringstid og udskrive mindste mulige pakningsstørrelse (1). Dog gælder det, at patienten skal kunne observeres og behandles forsvarligt. Fx gælder det for Midazolam (et benzodiazepin), at anvendelsen af dette kræver tilstedeværelse af genoplivningsudstyr til behandling af respirationsinsufficiens. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er hjemmel i gældende lovgivning til, at tandlæger kan foretage intramuskulær eller intravenøs behandling med Midazolam i tandlægepraksis (7). klinisk relevans Recept Patientens navn, adresse og CPR-nummer Rp. Form, navn, styrke No. Mængde D.s dosering og indikation på letforståeligt dansk Evt. hvor mange gange recepten kan indløses Evt. tilskud der har været en del debat om, hvilke lægemidler tandlægen må udskrive. Som hovedregel bør det være patientens praktiserende læge, der ordinerer afhængighedsskabende lægemidler. tandlægen har derimod ret til at ordinere lægemidler, der bruges til forebyggelse og behandling af sygdomme i tænder, mund og kæbe. det meste af den receptpligtige medicin er omfattet af generelt tilskud og gives til alle patienter, der køber lægemidlet på recept på et dansk apotek. tandlægen bør så vidt muligt bruge elektroniske recepter for at undgå fejl. receptskrivning En recept er en forskrift fra en læge, tandlæge eller dyrlæge til et apotek om udlevering af lægemidler til en patient. Hvis det elektroniske journalsystem rummer muligheden for det, er det hensigtsmæssigt at benytte elektroniske recepter, hvorved man kan undgå en del fejl. Elektroniske recepter kan annulleres i Sundhedsstyrelsens PEM (Personlige Elektroniske Medicinprofiler). Recepter er, medmindre andet er anført, gyldige i to år fra udstedelsesdagen (2). Man bør som hovedregel skrive sine recepter på fortrykte blanketter, som også tjener som huskeliste, således at man får alle de nødvendige informationer med (Fig. 1). Disse omfatter: Tandlægens underskrift, autorisations-id, dato og årstal Fig. 1. Korrekt udfyldt recept. Fig. 1. Prescription fi lled in correctly. Personlige autorisations-id Patientens data (CPR-nr., navn og adresse) Ordinationen, som skal indeholde Lægemiddelform (fx tablet, salve, mikstur etc.) Styrke Præparatnavn (handelsnavn) Mængde Brugsanvisning til patienten inkl. indikation på letforståeligt dansk Recepten skal underskrives med dato og navn Hvis der er særlige tilskud, påføres disse Hvis ordinationen skal kunne udføres flere gange, skrives enten: Må udleveres X antal gange med Y antal dage/uger/ mdr.s mellemrum eller Reit. ( reiteretur er latin for kan gentages ) X antal gange (Y antal dage/uger/mdr.). tandlægebladet nr
5 videnskab & klinik Fokusartikel Hvis lægemidlet ikke må substitueres (udskiftes med billigste synonympræparat), skal recepten påføres ej S. Recepter til eget brug skal indeholde påskriften Til eget brug. Recepter på lægemidler til brug i praksis skal indeholde påskriften Til brug i praksis (2). Ovenstående er de formelle krav til en recept. Derudover er der nogle traditioner, som man kan vælge at holde sig til: Nogle lægemidler kan have klausuleret tilskud, således at der kun gives tilskud, når det anvendes til bestemte sygdomme eller patientgrupper. I så fald skal recepten påtegnes med ordet Tilskud. Individuelle tilskud kan søges af patientens læge i bestemte tilfælde og omfatter: Kronikertilskud, terminaltilskud, enkelttilskud og forhøjet tilskud. For nærmere information om de enkelte tilskud se fx eller Man indleder ordinationen med et dobbeltkryds #, med den oprindelige betydning In nomine dei, som er latin for i guds navn. Dobbeltkrydset er især hensigtsmæssigt til at adskille de forskellige ordinationer, hvis der er flere på samme recept. Derefter skrives Rp. som er en forkortelse for recipe, der på latin betyder tag. Det er altså ordren til apotekeren om at tage følgende medicin. Forud for brugsanvisningen skrives D.s., som er forkortelsen for detur signatur (latinsk for skal gives og påskrives ) og ordren for, at brugsanvisningen skal påføres pakningen (8). Hvis man ordinerer et præparat, som er underkastet 4/ AP4-overvågning, som fx morfin, skal man huske at skrive styrke og mængde med både tal og bogstaver. Der må kun være én ordination pr. recept, som enten skal påføres tandlægens CPRnr. eller være udfærdiget på en særlig recept for kopieringspligtige lægemidler ( narkocheck ). Alternativt kan ordinationen foretages elektronisk (2). Tilskud Langt det meste receptpligtige medicin er omfattet af generelt tilskud, dvs. at tilskuddet er knyttet til lægemidlet og gives til alle patienter, der køber lægemidlet på recept på et dansk apotek. Det gælder for alle patienter og bygger på princippet om, at jo større beløb man køber for, jo mere tilskud får man. Voksne har fuld egenbetaling for de første 890 DKK. Derefter er der 50 % i tilskud indtil DKK. Tilskudsprocenten stiger efter et fastsat skema, som kan ses på bl.a. eller Tilskudsperioden løber i et år fra første medicinkøb, hvorefter saldoen i CTR (Centrale Tilskuds Register) nulstilles (9). Faktaboks Slå aktuelle doseringer, pakningsstørrelser og tilskuds-regler op på Tjek, om der er interaktioner med patientens øvrige medicin på Gældende (og historisk) lovgivning kan findes på Indberet en bivirkning på da/topics/bivirkninger-og-forsoeg/bivirkninger Indberetning af bivirkninger Som tandlæge har man også pligt til at indberette bivirkninger til lægemidler. De første to år et nyt lægemiddel er på markedet, skal alle formodede bivirkninger indberettes, herefter skal kun alvorlige eller ukendte bivirkninger indberettes. Alvorlige bivirkninger defineres som bivirkninger, der: Er dødelige eller livstruende Fører til hospitalsindlæggelse eller forlængelse af denne Resulterer i vedvarende eller betydelig invaliditet eller uarbejdsdygtighed Er en medfødt anomali eller fødselsskade Bivirkninger indberettes elektronisk på Sundhedsstyrelsens (tidl. Lægemiddelstyrelsens) hjemmeside indenfor 15 dage på (10). Abstract (English) Dentists and the prescription of drugs Knowledge of the use of medicine is essential for a dentist. The effects of medication, benign or adverse can manifest themselves orally. The dentist is obliged to report a suspected adverse effect associated with the use of medicine to the Danish Health and Medicine Agency. Dentists may prescribe medicine used for the prevention and treatment of disease of the teeth, oral cavity and the jaw. The prescription of medicine known to cause addiction should normally be done the patients primary physician. Medicine should be prescribed using an electronically based prescription system to minimize the potential for error. Much of the medicine bought on prescription in Denmark comes with general reimbursement. 716 tandlægebladet nr. 9
6 Ordinering af lægemidler videnskab & klinik Litteratur 1. Ganer T. Tandlæger skal stramme op på ordination. Tandlægebladet 2011;115: Retsinformation.dk. Bekendtgørelse om recepter. BEK nr. 361 af 23/04/2012. (Set januar 2012). Tilgængelig fra: URL: 3. Retsinformation.dk. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. LBK nr. 877 af 04/08/2011. (Set januar 2012). Tilgængelig fra: URL: www. retsinformation.dk. 4. Retsinformation.dk. Bekendtgørelse om begrænsning i tandlægernes virksomhedsområde. BEK nr. 368 af 20/07/1978. (Set januar 2012). Tilgængelig fra: URL: 5. Läkemedelsverkets författningssamling. Läkemedelsverkets föreskrifter om förordnande och utlämnande av läkemedel och teknisk sprit. LVFS 2009:13. (Set september 2011). Tilgængelig fra: URL: 13% pdf 6. Retsinformation.dk. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. VEJ nr. 38 af 18/06/2008. (Set januar 2012). Tilgængelig fra: URL: 7. Personlig kommunikation; overtandlæge Mette Halberstadt, september (VED IKKE HVAD JEG SKAL GØRE MED DENNE) 8. Thomsen HS. Basisbog i diagnostiske fag. 1. udg. København: Munksgaard, 2012; Pro.medicin.dk. Medicintilskud generelle forhold. (Set september 2012). Tilgængelig fra: URL: Bekendtgørelse om indberetning af bivirkninger ved lægemidler m.m. BEK nr. 826 af 01/08/2012. (Set januar 2012). Tilgængelig fra: URL: FRISKE NYHEDER TIL TØR MUND NYHEDER! Nu findes der en ny serie af produkter, som hjælper, når du føler dig tør i munden Xero-produkterne. Xero findes som sugetablet, mundskyl, gel og spray. Produkterne stimulerer spytproduktionen, fugter og giver en behagelig følelse i munden. Alle produkterne indeholder også fluor. Uanset hvilket tidspunkt af dagen og hvor du er, findes der et Xero-produkt, som kan dække dit behov. Eksempelvis kan du benytte Xerodent i løbet af dagen og Xerogel om natten. Xero-produkterne er udviklet i samarbejde med nordiske tandlæger. Xero-serien findes på apoteket. Anbefal gerne Xero næste gang til dine patienter. GODE SMAGE Appelsin Lakrids Jordbær/mint ØGER SPYTPRODUKTIONEN BLØDGØR, FUGTER OG BEROLIGER GIVER STÆRKE TÆNDER Læs mere om Xero-serien på dry mouth relief by Tandl.bladet 165x111.indd 1 tandlægebladet nr. 9 7/29/13 3:42 PM 717
Reager på alvorlige og uventede bivirkninger. www.meldenbivirkning.dk
Reager på alvorlige og uventede bivirkninger www.meldenbivirkning.dk Hvad sker der, når jeg melder en bivirkning? Hvordan melder jeg bivirkninger? Hvilke bivirkninger skal jeg melde? Hvorfor skal jeg melde
Læs mereTina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek
Tina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek Tilskudsregler Dosisdispensering Pille-pas Gamle recepter og UTH Ernærings recept Kaos af ernæringsdrikke m.m Afbryd Spørg Eksempler
Læs mereMedicintilskud I MEDICINTILSKUDSSYSTEMET. Lægemiddelstyrelsen. Generelt om medicintilskud
MEDICINTILSKUDSSYSTEMET 169 Medicintilskud I Lægemiddelstyrelsen Det danske medicintilskudssystem er bygget op af en række elementer, som tilsammen skal sørge for, at ingen patienter af økonomiske grunde
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger
Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej 10 Postboks 2181 1017 København K Telefon 33 76 76 00 Fax 33 76 76 99 apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk www.apotekerforeningen.dk Ministeriet for Sundhed og
Læs mereReagér på bivirkninger og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle.
Reagér på bivirkninger og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle www.meldenbivirkning.dk Hvad? Hvad er en bivirkning? En bivirkning er en uønsket virkning ved almindelig brug af medicin En del
Læs mereKORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN
KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på
Læs mereLokal instruks for håndtering af medicin:
Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog
Læs mereÅrsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen
Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt
Læs mereDosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.
Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte
Læs mereReceptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.
Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereGØR MEDICIN MERE SIKKER Meld bivirkninger
GØR MEDICIN MERE SIKKER Meld bivirkninger HVORFOR MELDE BIVIRKNINGER? Når du melder formodede bivirkninger, er du med til at gøre medicin mere sikker: Du bidrager med vigtig viden om medicinen Det er dig,
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL Note: Produktresume og indlægsseddel vil muligvis blive ændret efterfølgende af den nationale myndighed, evt. i
Læs mereRettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen
Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central
Læs mereSpørgsmål om bivirkninger
Spørgsmål om bivirkninger Har du spørgsmål om bivirkninger, så kontakt Sundhedsstyrelsen på bivirkninger@dkma.dk eller på 44 88 97 57. Nyt Om Bivirkninger På www.meldenbivirkning.dk kan du tilmelde dig
Læs mereIntroduktion til Dosisdispensering på Fælles Medicinkort (FMK)
Introduktion til Dosisdispensering på Fælles Medicinkort (FMK) 2019 Udgiver Team for fælles medicinkort, Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Version 1 Versionsdato 30. august
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereLovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst
Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration
Læs mereMASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom
MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom Dette undervisningsredskab er udarbejdet for at hjælpe sundhedspersonalet i vurdering og undervisning af patienter,
Læs mereVejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK www.fmk-online.dk
Vejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK www.fmk-online.dk (vejledning til hele FMK kan hentes her). Gode rutiner. Det er vigtigt, at få indarbejdet en procedure der sikrer, at manglende oplysninger
Læs mereBRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN
AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019)
Bilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019) Lovkrav Bek.1650 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1650 4. En obligatorisk
Læs mereIndberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi
Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereKommunal Praktik, del 1B
Farmakologiopgave i praktik 1B Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen Hensigten med opgaverne i farmakologi og medicinhåndtering Hensigten med opgaverne
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs merebilligste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste
Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,
Læs mereHvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S
Hvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S Forsknings-/udviklingsprocessen 10-15 år fra idé til færdigt produkt Vurdering af sikkerhed
Læs mereAnsøgning om medicintilskud via FMK
Ansøgning om medicintilskud via FMK ANSØGNING OM MEDICINTILSKUD VIA FMK...1 INDLEDNING...2 1. LOGIN...2 Angivelse af ansættelsessted... 5 Søg 6 cifre... 6 Vælg anden læge i samme organisation... 6 2. FMK-ONLINE
Læs mereMedicin i Centerklasserækken på SUNDskolen
Medicin i Centerklasserækken på SUNDskolen Retningslinjer, praksis og skemaer. I Centerklasserækken på SUNDskolen følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger for medicingivning til børn i dagtilbud, skoler
Læs mereFMK arbejdsgange. Doknr 3820/16
FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...
Læs mereSundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger
Dato 11. september 2013 HJO 7222 7522 Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger Hermed fremsendes Sundhedsstyrelsens bemærkninger til det fremsendte
Læs mereKontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen
Til: Fra Danske Regioner Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen Kopi til: 14. august 2009 Direkte tlf: 33959698 Notat vedrørende håndtering af bivirkninger på hospitaler 1. Indledning Ministeriet
Læs mereVejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus
Dato 9. november 2017 Sagsnr. 2017103730 PFR Vejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Indledning Formålet med denne vejledning er at orientere om proceduren for den periodiske
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017)
Bilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017) Lovkrav Bek.1534 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1534 4. En obligatorisk
Læs mereMia Madsen og Tanja Gajic Steno Apotek MANGELFULDE RECEPTER. Hvor blev recepten af?
Mia Madsen og Tanja Gajic Steno Apotek MANGELFULDE RECEPTER Hvor blev recepten af? Indholdsfortegnelse Projektets baggrund... 2 Problemstillinger... 2 Målgruppe... 2 Metode... 2 Tidsplan... 3 Resultater...
Læs mereVejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK
Vejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK www.fmk-online.dk (Vejledning til hele FMK kan hentes her). Inden du starter er her lidt nyttig viden. Læger uden ydernr. kan ansøge om medicintilskud ved at
Læs mereDOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.
DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering
Læs mereUDKAST - Vejledning om apotekets pligt til substitution og pligt til at informere om billigere kombinationer af flere ens mindre pakninger
Dato 26. april 2019 Sagsnr. Indsæt sagsnr. AHU UDKAST - Vejledning om apotekets pligt til substitution og pligt til at informere om billigere kombinationer af flere ens mindre pakninger Formålet med reglerne
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar
Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes
Læs mereVejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.
Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereLægelige netværk. Aabenraa, tirsdag den Sønderborg, tirsdag den
Lægelige netværk Aabenraa, tirsdag den 20.10.2015 Sønderborg, tirsdag den 27.10.2015 Dagsorden Lægemiddelskabeloner Receptskrivning erfaringsudveksling Retningslinjer Nyt cosmic/medicinering Generelle
Læs mereTjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE
Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:
Læs mereDet fælles medicinkort. 27. februar 2008
Det fælles medicinkort 27. februar 2008 Begreber Følgende begreber anvendes når vi taler om det fælles medicingrundlag Medicinkort Et medicinkort til alle med et dansk CPR-nummer Lægemiddelordination Lægens
Læs mereBekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMDRA Sags nr.: 1200456 Dok. Nr.: 1317247 Dato: 19. februar 2014 NYT UDKAST Bekendtgørelse om adgang og registrering
Læs mereBekendtgørelse om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger
BEK nr 460 af 08/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1200456 Senere ændringer til forskriften
Læs mereManual - medicinhåndtering
Vedledning i anvendelse og ibrugtagning af medicinhåndtering rev. 10.2012 Indhold side Indholdsfortegnelse 1 Kort beskrivelse af løsning 2 Nødvendig oprettelse i kartoteker 2 Procedurer 2 Kørsler 3 Medicinkartotek
Læs mere1. MARTS Vejledning. Oprettelse af magistrelle lægemiddelordinationer i FMK-online samt oprettelse af recepter til brug i egen praksis
1. MARTS 2019 Vejledning Oprettelse af magistrelle lægemiddelordinationer i FMK-online samt oprettelse af recepter til brug i egen praksis 1. Indhold Oversigt... 3 Godkendte lægemidler...3 Magistrelle
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgårdens lokale instruks for Medicinhåndtering
Rehabiliteringscenter Strandgårdens lokale instruks for Medicinhåndtering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Rehabiliteringscenter Strandgården Region
Læs mereDigital Medicinhåndtering i EG Sensum Bosted
Digital Medicinhåndtering i EG Sensum Bosted Louisa H. Rasmussen, Konsulent, EG Team Online lohra@eg.dk +45 7220 7698 Agenda den 26-02-2018 Medicinmodul i EG Sensum Bosted FMK (Fælles Medicinkort) DLI
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereFarmakologiopgave. Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen
Farmakologiopgave Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen Hensigten med opgaverne i farmakologi og medicinhåndtering Hensigten med opgaverne i farmakologi
Læs mereSystematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren
Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse
Læs mereFMK begreber & Quickguide
FMK begreber & Quickguide Medicinkortet i XMO v8.22 Quickguide til Medicinkort i XMO v8.22 Version 1.2 Ændring i vejledning fra version 1.1 til 1.2 Tilføjelse til side 14. Rød markering af præparater.
Læs mereUDKAST. Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
UDKAST Forslag Til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (1 måneds behandlingsfrist, IT-anvendelse i sundhedsvæsenet, indhentning af elektroniske
Læs mereSundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet
Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved
Læs mereBekendtgørelse om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPENS Koordineret med: Sagsnr.: 1807386 Dok. nr.: 695935 Dato: 22-10-2018 Bekendtgørelse om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger
Læs merePas på dine tænder. ved kemoterapi
Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden
Læs mereRegionshospitalet Viborg Skive. Medicinsk Afdeling Lungemedicin
Regionshospitalet Viborg Skive Medicinsk Afdeling Lungemedicin Mundtørhed Mundtørhed er en fornemmelse af ikke at have tilstrækkelig spyt i munden. Det har betydning for vores oplevelse af velvære samt
Læs mereBekendtgørelse om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger
BEK nr 1615 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1807419 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereSygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.
Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereSAMLET TEMA OM LÆGEMIDLER NOVEMBER 2013. Lægemidler. DaNIsH DeNTaL JOUrNaL. TANdLægeForeNiNgeNS MedLeMSBLAd
SAMLET TEMA OM LÆGEMIDLER NOVEMBER 2013 Lægemidler TANdLægeForeNiNgeNS MedLeMSBLAd DaNIsH DeNTaL JOUrNaL Ordination antibiotika antimykotika antivirale stoffer antiseptiske midler Desinfektionsmidler analgetika
Læs mereGenerelt om at tage medicin
GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereDet er en lægelig opgave at tage stilling til behovet for medicinsk behandling af opioidafhængighed.
Gadejuristen Værnedamsvej 7A, 1. 1819 Frederiksberg C 17. oktober 2011 j.nr. 7-207-21-3/1/HPE Svar på henvendelse om fænomenerne erstatningsdoser og udligningsordning Sundhedsstyrelsen har modtaget Deres
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes
Læs mereSygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring
Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Revideret oktober 2005 Den studerende udfører sygeplejeopgaver i forbindelse med medicingivning, parenteralernæring
Læs merefor kvaliteten af lægemiddelbehandlingen og samtidig indebære en serviceforbedring for patienterne i form af forbedret tilgængelighed.
Formanden Danmarks Apotekerforening Bredgade 54 1260 København K Telefon 33 76 76 00 Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K 13-08-2018 BIS/TAN/412/00061 Svar på høring om udkast
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereVejledning til ansøgning om generelt tilskud. Lovgrundlag
Vejledning til ansøgning om generelt tilskud Lovgrundlag Lægemiddelstyrelsen træffer i henhold til sundhedslovens 144, stk. 1-3, samt sundhedslovens 152, stk. 2 og 4, afgørelse om, hvorvidt Regionsrådet
Læs mereBekendtgørelse om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr
BEK nr 1154 af 22/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1403821 Senere ændringer til
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereMedicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers
Medicin uden skade Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers 1 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers 2 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...
Læs mereHandicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin
Instruks Håndtering af ikke-dosisdispenseret Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret Definition Ikke-dosisdispenseret : Lægemidler, der ophældes i doseringsæsker, dråber, salve, mixtur. Bruger af ikke-dosisdispenseret
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved
Læs mere8. FEBRUAR Vejledning til oprettelse af magistrelle lægemiddelordinationer i FMK-online
8. FEBRUAR 2019 Vejledning til oprettelse af magistrelle lægemiddelordinationer i FMK-online Vejledning til oprettelse af magistrelle lægemiddelordinationer i FMK-online Oversigt Godkendte lægemidler Her
Læs mereKommenteret høringsnotat. Et udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler
Dato 16. marts 2018 Sagsnr. 2018011476 MRU Kommenteret høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler 1. Hørte myndigheder og organisationer
Læs mereLOV nr 1555 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2019
LOV nr 1555 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1804374 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereFarmakologiopgave i praktik 3
Farmakologiopgave i praktik 3 Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen Hensigten med opgaverne i farmakologi og medicinhåndtering Hensigten med opgaverne
Læs mereVejledning om ordination og håndtering af lægemidler
Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Formålet med denne vejledning er at sikre en ensartet og høj patientsikkerhed ved ordination og håndtering af lægemidler. Vejledningen fastlægger ansvarsfordelingen
Læs mereAlarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer
Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer Marianne Bjørn og Lotte Abildgaard To vigtige begreber for arbejdet i skranken Når lægemidler udleveres fra apoteket er formålet at helbrede sygdom, nedsætte
Læs mereSundhedsapps. Christian Vinding Thomsen, Partner, Advokat
Sundhedsapps Christian Vinding Thomsen, Partner, Advokat Sundhedsapps Den retlige regulering et overblik : Reklame for lægemidler Markedsføring af sundhedsydelser Medicinsk udstyr (CE-mærkning og reklame)
Læs mereHjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland
Hjælpeværktøjer af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland BASISLIStEN Basislisten.dk er Lægemiddelenhedens bud på et rationelt præparatvalg ved førstegangsordination indenfor de mest brugte terapiområder
Læs mereUDKAST til høring. Bekendtgørelse om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddelog medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr
Sundheds- og Ældreministeriet UDKAST til høring Enhed: MEDINT Sagsbeh.: dephbj Koordineret med: Sagsnr.: 1903278 Dok. nr.: 880134 Dato: 25-04-2019 Bekendtgørelse om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddelog
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Medicintilskudsnævnet Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler til lokal behandling af sygdomme i mundhulen i ATC-gruppe A01 og A07AA02 Baggrund
Læs mereBilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for
Læs merePsykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.
Psykofarmaka Dag 4. Program dag 4. Velkommen Medicin og pædagogik Medicinpædagogik et redskab i psykiatrien Sygeplejefaglig dokumentation i forbindelse med medicinadministration tvangsmedicinering Dagens
Læs mereMedicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm
Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens
Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereSvage smertestillende lægemidler
Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen, Gigtforeningen, Danske Patienter, Epilepsiforeningen og Lægeforeningen
Notat Jr. /2015-2120 Emne: Til: Fra: En sikker model for forsøgsordning med medicinsk cannabis Folketingets Sundhedsudvalg Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen, Gigtforeningen, Danske Patienter, Epilepsiforeningen
Læs mereOfte stillede spørgsmål
4. november 2011 EMA/527628/2011 Direktionen Dette dokument giver svar på de oftest stillede spørgsmål til Det Europæiske Lægemiddelagentur. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her, bedes du sende
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mere