Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016

Transkript

1

2 Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016

3 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles samarbejde... 6 Nøgleområder... 7 Nøgleområde 1: Synliggørelse af læring og trivsel... 8 Model: Synliggørelse af læring og trivsel Nøgleområde 2: Inkluderende og motiverende læringsmiljøer Model: Inkluderende og motiverende læringsmiljøer Nøgleområde 3: Professionelle læringsfællesskaber Model: Professionelle læringsfællesskaber Litteraturhenvisninger... 17

4 FORORD FORORD I Roskilde Kommune er vi ambitiøse og skal fortsat være det. Vi skal turde formulere høje forventninger til hinanden og til eleverne. Det skal vi, fordi vi ved, at vi altid kan gøre det endnu bedre. Vi skal stræbe efter, at flere end 95 % får en ungdomsuddannelse, og efter at børn og unge i Roskilde udvikler sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden, rustet med kompetencer, der giver dem mod på og mulighed for at indgå aktiv i skabelsen af fremtiden. Vores skoler skal være ambitiøse og have modet til at udvikle sig. For at støtte den fortsatte udvikling har vi sammen med skoleledelser og klubledere formuleret dette 2020-perspektiv perspektivet er udarbejdet i løbet af foråret 2016 i et samarbejde mellem skoleledelser, klubledere og forvaltning og er derfor et resultat af et fælles arbejde. Det udtrykker, at vi har et fælles ansvar og en fælles forpligtelse til at bidrage til, at vi løbende deler viden og erfaringer med det lokale arbejde med 2020-perspektivets elementer. Et grundlag at stå på 2020-perspektivet definerer sammen med kommunens læringsgrundlag vores fælles grundlag for det videre arbejde frem mod år perspektivet definerer som sådan ikke noget nyt, men samler trådene i det, vi i forvejen gør og så hjælper det os med at tydeliggøre, hvor vi skal være særligt opmærksomme. Sprogligt præciserer perspektivet til- og fravalg af det, som vi i Roskilde Kommune lægger vægt på i vores skoleudvikling. Og til- og fravalg af faglige udtryk og begreber, der florerer i den offentlige debat perspektivet anviser ikke konkrete indsatser og handlinger, men er et grundlag for at drøfte skoleudvikling frem mod Det er her, det for alvor kan gøre en forskel og blive et redskab til at styrke samarbejdet mellem skolevæsnets mange aktører. Ikke mindst samarbejdet mellem ledelser og forvaltning. God læselyst! Holger Bloch Olsen Skole- og Klubchef 1/18

5 INDLEDNING INDLEDNING Dette 2020-perspektiv beskriver det strategiske grundlag for samarbejdet mellem skoler, klubber og forvaltning i Roskilde Kommune frem mod år perspektivet skal: Skabe fælles fokus og sætte fælles retning på samarbejdet mellem ledelser og forvaltning indenfor de politiske mål og rammer for kerneopgaven. Afspejle sig i både den fælles praksis som i skolernes lokale udviklingsarbejde og i forvaltningens understøttelse af dette. Planen består af kerneopgave, vision og tre nøgleområder: Kerneopgave: Vores grundlæggende kerneopgave vores eksistensberettigelse. Vision: Den fremtid, vi ønsker at skabe over en fireårig periode. Nøgleområder: De områder, vi vil fokusere på for at realisere visionen. Skabe fælles refleksion for at kvalificere praksis og samarbejdet mellem personale og ledelser og forvaltning. 2/18

6 FORSTÅELSESRAMME FORSTÅELSESRAMME 2020-perspektivets hovedfokus er rettet mod skolen som kontekst og mod elevernes læring og trivsel. Forældrene spiller både indenfor og udenfor skolens kontekst en vigtig rolle, og såvel elever som forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål (jf. Folkeskoleloven 2, Stk 3). I skolens kontekst er det forpligtende samarbejde mellem skolens forskellige aktører læringscentreret som illustreret med modellen. Det betyder, at samarbejdet har elevens læring og trivsel som omdrejningspunkt og går på tværs af skole og klub. Elevens læring og trivsel Den pædagogiske praksis De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltning Model: 2020-perspektivplanens forståelsesramme Inspireret af Helen Timperley og Robert Marzano 3/18

7 KERNEOPGAVE KERNEOPGAVE Vores kerneopgave er, at alle børn (6-17 år) i Roskilde Kommune, uanset social baggrund, lærer så meget som muligt, trives og udvikler sig positivt. Alle børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden, rustet med kompetencer, der giver dem mod på og mulighed for at indgå aktivt i skabelsen af fremtiden individuelt og i fællesskaber (fra Fælles læringsgrundlag for dagtilbud, skoler og fritidstilbud i Roskilde Kommune, 2016) Elevens læring og trivsel Den pædagogiske praksis De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltning Model: 2020-perspektivplanens forståelsesramme med fokus på kerneopgaven 4/18

8 VISION FOR DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS VISION FOR DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS Vores vision for den pædagogiske praksis er at skabe læringsmiljøer i Roskilde Kommunes skoler og klubber, som alle børn ville vælge til, selvom de havde muligheden for at vælge dem fra. Frem mod år 2020 vil vi skabe en pædagogisk praksis, hvor alle elever er trygge og glade for at være sammen med hinanden, og hvor alle elever er fordybede og engagerede i egne og fælles læreprocesser. Den pædagogiske praksis er båret af engagement, nysgerrighed og faglig tyngde blandt det pædagogiske personale. Læringsmiljøet består af positive, inkluderende og motiverende læringsfællesskaber, og de fysiske miljøer understøtter og synliggør de aktuelle læringsforløb. Hver elev er bevidst om, involveret i og kan sætte ord på egen læreproces. Eleven kender retningen, sit næste skridt og tilbydes en række målrettede og varierede læringsaktiviteter både indenfor, udenfor og på tværs af skoler og klubber. Læreprocesser er gennemsigtige for eleven og forældre, og hver elev modtager løbende feedback på sin arbejdsproces og sine arbejdsopgaver. Eleven understøttes og udfordres gennem faglige stilladser, der giver eleven mod på at lære nyt ved at have noget kendt at støtte sig til. Elevens læring og trivsel Den pædagogiske praksis De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltning Model: 2020-perspektivplanens forståelsesramme med fokus på den pædagogiske praksis 5/18

9 VISION FOR DE PROFESSIONELLES SAMARBEJDE VISION FOR DE PROFESSIONELLES SAMARBEJDE Vores vision for de professionelles samarbejde er at videreudvikle en samarbejdskultur, der kendetegnes ved pædagogisk ekspertise, gejst og nysgerrighed. Frem mod år 2020 vil vi skabe en samarbejdskultur, hvor vi kollektivt og systematisk udvikler den pædagogiske praksis. I denne samarbejdskultur er der tydelige mål og retning for det fælles ansvar og den fælles opgaveløsning. Den fælles opgaveløsning er baseret på aktuel viden om elevernes forudsætninger, læring og trivsel og forskning på området. trivsel ved fx produktion af data og dataanalyser. De professionelle samarbejder om forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisnings- og trivselsforløb, og de sætter deres viden og kompetencer i spil i skolen og på tværs af skolerne i Roskilde Kommune. Elevens læring og trivsel Den pædagogiske praksis De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse De professionelle samarbejder med flere aktører både inden for og uden for skolen. Inden for skolens egne rammer samarbejder de professionelle på tværs og systematisk med kollegial sparring og vejledning og skaber viden om samspillet mellem den pædagogiske indsats og effekten på elevens læring og Læringscentreret forvaltning 2020-perspektivplanens forståelsesramme med fokus på de professionelles samarbejde 6/18

10 NØGLEOMRÅDER NØGLEOMRÅDER For at gøre vores vision til virkelighed fokuserer vi i fællesskab på tre strategiske områder, som vi kalder nøgleområder. De tre områder skal ses i sammenhæng med hinanden. De står således ikke alene, men betoner på hver deres måde elementer af den skoleudvikling, vi sammen vil fokusere på frem mod 2020: Nøgleområde 1: Synliggørelse af læring og trivsel sigter overordnet mod skolens læringskultur. Denne læringskultur skal gennemsyre hele organisationen fra den inderste til den yderste ring i forståelsesrammen. Nøgleområde 2: Inkluderende og motiverende læringsmiljøer sigter overordnet mod den pædagogiske praksis og arbejdet med at skabe trygge og positive læringsmiljøer i skolen. Nøgleområde 3: Professionelle læringsfællesskaber sigter overordnet mod udvikling af en samarbejdskultur, der skal understøtte og sikre udviklingen af den pædagogiske praksis. I de følgende afsnit udfolder vi det sprog og de forståelser indenfor de tre områder, som vi i Roskilde Kommune vil arbejde videre med og udforske. Fælles for dem er, at de alle har fokus på at skabe viden om samspillet mellem pædagogiske indsatser og effekten på elevernes læring og trivsel. Pædagogiske praksis dækker i denne sammenhæng bredt og indbefatter også undervisningspraksis og didaktik. Der findes litteraturhenvisninger til alle tre områder på sidste side i dette perspektiv. 7/18

11 NØGLEOMRÅDE 1 SYNLIGGØRELSE AF LÆRING OG TRIVSEL I Roskilde Kommune betragter vi læring og trivsel som hinandens forudsætninger. Nøgleområdet skal understøtte en undersøgende læringskultur i skolen. En læringskultur hvor læring og trivsel synliggøres for den enkelte elev og forældrene, og hvor vi som professionelle systematisk og kollektivt skaber viden om samspillet mellem indsatser og deres effekter. Nøgleområdet er rettet mod alle ringe i 2020-perspektivets forståelsesramme. Synliggørelse af læring og trivsel er ikke en specifik metode. Ved at betone synliggørelse af læring og trivsel har vi fokus på, at såvel læreprocesser som trivselstiltag gøres gennemsigtige og målrettede og gøres til genstand for systematisk og kollektiv undersøgelse og refleksion. 8/18

12 NØGLEOMRÅDE 1 Synliggørelse af elevens læring og trivsel I den pædagogiske praksis er lærings- og trivselsmål, tegn på læring og feedback elementer i udviklingen af en synlig læringskultur. Der er et tydeligt fokus på at involvere eleverne i læreprocesserne, give feedback og synliggøre progression og indsatsområder for elever og forældre. Hvor er jeg på vej hen? Hvor er jeg nu? Hvad er mit næste skridt? Det er spørgsmål, som den enkelte elev skal støttes i at arbejde med og kunne sætte ord på. Eleven skal med passende mellemrum reflektere over sammenhænge mellem læringsstrategier og deres virkning og hjælpes til at få øje på de faglige, sociale og personlige fremskridt. I den synlige læringskultur er eleven aktiv i egen læreproces og aktiv deltager i de forpligtende fællesskaber. Synliggørelse af medarbejdernes, ledelsens og skolens læreprocesser I Roskilde Kommune betragter vi synliggørelse af læring og trivsel bredere end for den enkelte elev alene. Udvikling af en synlig læringskultur i skolen involverer alle aktører. Eleven, teamet, ledelsen, den enkelte skole og skolevæsenet skal være synligt lærende, undersøgende og nysgerrige. På den måde styrker vi den individuelle og kollektive kapacitet og udvikler viden, færdigheder og kompetencer til gavn for elevernes læring og trivsel. Systematik er et nøgleord, når indsatser skal målrettes og undersøges for deres effekt. Hvor er eleverne nu? Hvor skal de hen? Hvad skal målet for den pædagogiske indsats være og hvordan kan vi se, vi er på vej og i mål? Det er nogle af de spørgsmål en systematik omkring vores indsatser må bygge på. Vi må synliggøre de kollektive læreprocesser og være nysgerrige på både det, der virker og det, der ikke får den ønskede effekt. Brug af viden fra praksis, data og forskning Den synlige læringskultur i skolen må desuden bygge på et samspil mellem flere vidensformer. Ved brug af flere vidensformer sandsynliggøres en større effekt af de pædagogiske indsatser. De professionelles viden fra praksis skal sættes i spil sammen med information fra data og forskning. Data og forskning skal inspirere, udfordre og bidrage til fælles refleksion over læreprocesser, øge de professionelles handlemuligheder og kvalificere valg af indsatser og metoder. Data kan bidrage til at synliggøre læring og trivsel, mens forskning kan bidrage med viden om, hvad der kan medvirke til at øge elevernes læringsudbytte og trivsel. Data kan skabe viden om udgangspunktet for valg af mål og indsatser og bidrage til den løbende opfølgning, justering og feedback på læreprocesser. Data er elevprodukter, sociogrammer, systematiske undervisningsobservationer, interviews, kortlægninger, testresultater, afgangsprøver etc. Det er også tegn på de professionelles læring, skolens kollektive læreprocesser, teamudvikling og udvikling af såvel læringsmiljøer som pædagogiske sammenhænge på tværs af skoler og klubber. 9/18

13 NØGLEOMRÅDE 1 Model: Synliggørelse af læring og trivsel Modellen her på siden illustrerer, hvordan læring og trivsel kan synliggøres. Det er en systematik, som mange kan genkende fra deres individuelle praksis men det er vigtigt, at vi udvikler et fælles sprog, så vi styrker det kollektive arbejde og den kollektive systematik. Inderst i modellen er fokus på at synliggøre elevens læring og trivsel. Eleven skal støttes i og lære at arbejde med sin egen læreproces ved at kunne sætte ord på følgende spørgsmål: Hvor er jeg på vej hen? Hvor er jeg nu? Hvad er mit næste skridt? Eleven skal hjælpes til at reflektere over sammenhænge mellem indsatser og deres virkning. Yderst i modellen er fokus på det systematiske arbejde med at skabe viden om samspillet mellem pædagogiske indsatser og deres virkning og synliggøre medarbejdernes, ledelsens og skolens kollektive læreprocesser. I det systematiske arbejde integreres flere vidensformer, og data og forskning sættes i spil. De forskellige felter i den yderste ring kan bruges systematisk, og man kan springe fra et felt til et andet. Under hver af overskrifterne er der i felterne en række punkter, som kan hjælpe med at fokusere, kvalificere og styrke det fælles sprog i de drøftelser, som bør finde sted løbende. Som udgangspunkt kan man indlede med at arbejde med spørgsmålet: Hvad er vores udgangspunkt? Udgangspunktet kan fx være i form af testresultater eller elevprodukter. En oplagt systematik vil være at bevæge sig mod højre og rundt i cirklen. Det nederste spørgsmål: Hvordan følger vi indsatsen løbende? går direkte ind i kernen af den formative evaluering og de ønskede tegn på læring. 10/18

14 NØGLEOMRÅDE 2 INKLUDERENDE OG MOTIVERENDE LÆRINGSMILJØER I Roskilde Kommune betragter vi inkluderende og motiverende læringsmiljøer under ét. Viden om inklusion og motivation skal sammen bidrage til at skabe trygge og positive læringsmiljøer i skolen. Læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i alle elevers forudsætninger og understøtter alle elevers potentialer. Nøgleområdet er rettet mod den pædagogiske praksis i 2020-perspektivets forståelsesramme. motivationsudfordringer ligger ikke i ensidige forsøg på at tilpasse den enkelte til læringsmiljøet eller overbevise den enkelte om at tro mere på sig selv. Løsninger findes gennem et målrettet og systematisk arbejde med alle elevers forudsætninger og deltagelsesmuligheder i lærings- miljøet såvel fagligt, socialt som fysisk. Inkluderende og motiverende læringsmiljøer handler altså om et dynamisk samspil mellem egenskaber hos eleven og vilkår i læringsmiljøet - det er med andre ord et resultat af god pædagogisk praksis. Nøgleområdet trækker på forskning indenfor såvel inklusion som motivation. Forskning, som peger på vigtigheden af et trygt, positivt og motiverende læringsmiljø i skolen, hvor læringsforløb og undervisning er tilpasset alle elever. Fælles for litteratur og forskning indenfor de to temaer er en orientering i to retninger: Mod den enkelte elev og mod læringsmiljøet. Løsninger på inklusions- og 11/18

15 NØGLEOMRÅDE 2 Nøgleområde 1 og 2 er tæt forbundne Det er centralt, at nøgleområde 1 og 2 ses i tæt sammenhæng med hinanden. Synliggørelse af læring og trivsel sigter mod at skabe gennemsigtighed i elevernes læreprocesser og involvere eleven i egen læring og trivsel, samt mod udvikling af læringsstrategier og synliggørelse af læringsfremskridt. Det er elementer, som har en signifikant positiv effekt på elevernes læringsfremskridt og motivation. Synliggørelse af læring og trivsel skal således bidrage til inkluderende og motiverende læringsmiljøer, hvor elevernes læring, motivation og tro på dem selv styrkes gennem reelle oplevelser af mestring og gennem feedback på de små, men vigtige trin i læreprocessen. Undervisningsdifferentiering går på flere ben og er en fælles opgave Et bærende princip er undervisningsdifferentiering, som sigter mod at tilrettelægge en undervisning for fællesskabet, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, potentialer, behov og interesser. Undervisningsdifferentiering er imidlertid ikke isoleret til selve undervisningen eller gennemførslen af læringsaktiviteter. Undervisningsdifferentiering går på flere ben og er tæt koblet med forberedelsen og efterbehandlingen af undervisning, klasseledelsesstrategier, forældresamarbejde, klassens/årgangens sociale fællesskaber og samarbejde med eksterne aktører og med enkelte elever. Der kan være elever, som i perioder har særlige undervisningsmæssige behov i læringsmiljøet. I denne forståelse er undervisningsdifferentiering et bærende princip, der ikke er overladt til den enkelte lærer eller pædagog. Det er en fælles opgave for alle professionelle omkring det enkelte barn. Det er en opgave, der skal håndteres indenfor og udenfor selve undervisningen med sigte på alle elevers læringsfremskridt, trivsel og deltagelsesmuligheder. Pædagogiske tilgange Der er en palet af pædagogiske metoder og tilgange, som kan tilgodese elevernes faglige, sociale og fysiske deltagelsesmuligheder og lyst til og mod på læring. Metoder og elementer, som kan skabe både tryghed, struktur og gennemsigtighed og variation, nysgerrighed og fordybelse i læreprocesser. De gør det ikke nødvendigvis hele tiden og på samme tid, men er pædagogiske og didaktiske områder og strategier, der skal gøres til genstand for systematisk og kollektiv undersøgelse og udvikling. Hvordan virker indsatserne i forhold til alle elevers deltagelsesmuligheder, udvikling af læringsstrategier, motivation og progression? Er der strukturer og organiseringsformer, der skal udfordres, hvis vi skal videreudvikle de pædagogiske potentialer? Sådanne spørgsmål og undersøgelser er centrale for alle i skolen, som skal samarbejde om udviklingen af inkluderende og motiverende læringsmiljøer. 12/18

16 NØGLEOMRÅDE 2 Model: Inkluderende og motiverende læringsmiljøer Inkluderende og motiverende læringsmiljøer illustreret her handler om samspillet mellem den enkelte elevs forudsætninger og vilkår i læringsmiljøet. Inkluderende og motiverende læringsmiljøer er med andre ord et resultat af den pædagogiske praksis. Læringsmiljøer i skolen skal give alle elever muligheder for at deltage såvel fagligt, socialt som fysisk. Dette er illustreret i den inderste blå ring i modellen. Og så skal vi også have en opmærksomhed på, hvordan vi som en del af dette arbejde kan understøtte alle elevers digitale deltagelsesmuligheder. Den yderste ring illustrerer, at uanset hvilket felt der arbejdes med, så skal og bør forældrene betragtes som en afgørende og værdifuld ressource, og der bør derfor etableres et tæt skole-hjem-samarbejde når vi som professionelle skal udvikle inkluderende og motiverende læringsmiljøer og skabe viden om samspillet mellem pædagogiske indsatser og deres virkning. De øverste tre lyse felter har fokus på elevens forudsætninger. Det er felter, hvor alle elever skal have støtte og udvikle gode og alsidige strategier. De tre nederste og mørke felter retter fokus mod den pædagogiske praksis og dermed vilkår i læringsmiljøet, som eleven indgår i et samspil med. Alle seks felter er tæt og internt forbundne, og en justering i det ene vil naturligt have betydning for de andre. Modellen angiver derudover seks felter, som både forskning og undersøgelser peger på har afgørende betydning for alle elevers oplevelse af at være inkluderede og motiverede for deres læring og trivsel. Modellen er ikke udtømmende, men de seks felter er centrale, 13/18

17 NØGLEOMRÅDE 3 PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER I Roskilde Kommune arbejder vi sammen om kerneopgaven. Skolens team, ledelse og forvaltning skal arbejde som et professionelt læringsfællesskab, der kollektivt og systematisk arbejder med læring og læreprocesser og hele tiden har fokus på elevernes læring og trivsel. Nøgleområdet er rettet mod de professionelles samarbejde i perspektivets forståelsesramme. Den synlige læringskultur og det inkluderende og motiverende læringsmiljø i skolen er båret af en tydelig vision og en fælles retning på samarbejdet om kerneopgaven. Kerneopgaven er kompleks og løftes ikke af én faglighed alene eller alene af den enkelte lærer eller pædagog. Det kollektive og tværprofessionelle kommer derfor i fokus, når vi skal sikre alle børns læring og trivsel. Nøgleområdet trækker på viden fra forskning, som belyser, at elevernes læring og trivsel øges i skoler, hvor lærings- og samarbejdskulturen er kollektivt undersøgende, systematisk reflekterende og skaber viden om samspillet mellem indsatser og deres virkning. Ledelsen indgår som en del af skolens professionelle læringsfællesskab og rammesætter, kvalificerer og synliggør de kollektive læreprocesser, det fælles sprog og udviklingen af den pædagogiske praksis. Hele tiden med elevernes læring og trivsel for øje. 14/18

18 NØGLEOMRÅDE 3 Det professionelle læringsfællesskab er fælles om kerneopgaven Et professionelt læringsfællesskab er kendetegnet ved at være synligt lærende (jf. nøgleområde 1). Det betyder, at tilgangen til samarbejdet og til koordinering og udvikling af indsatser er kollektivt og systematisk undersøgende og integrerer data og forskning: Hvad er elevernes forudsætninger? Hvad er næste udviklingszone og de næste læringsmål? Hvordan vil vi løbende involvere eleverne og synliggøre og følge op på, hvordan og hvorvidt de når målene? Hvordan vil vi give feedback og understøtte læreprocesserne undervejs? Hvilke klasse- og læringsledelsesstrukturer vil vi fokusere på? Og hvad har vi som team vejledere og ledelse brug for at udvikle og lære for at understøtte målene? Det professionelle læringsfællesskab sætter med sådanne spørgsmål læring på dagsordenen og har et fælles sprog om kerneopgaven. Fælles vision, fælles værdier og mål Det professionelle læringsfællesskab har en fælles vision samt fælles værdier og mål for sit samarbejde og arbejder i samme retning. Forskellige kompetencer sættes i spil i samarbejdet og alle forforståelser anerkendes og bruges aktivt som potentialer i undersøgelser om samspillet mellem indsatser og deres virkning. Kollegial sparring, supervision, observation og feedback er værktøjer i det professionelle læringsfællesskabs værktøjskasse. Ligesom sparring med eksterne samarbejdspartnere med specifikke kompetencer kvalificerer arbejdet med kerneopgaven. Klare rammer og afstemte forventninger Det fordrer en klar rolle- og ansvarsfordeling og forventningsafstemning at arbejde som et professionelt læringsfællesskab. Ledelsens synlige mål, forventninger, rammesætning og systematiske sparring med teamene er central, og skolens faglige vejledere skal tæt på i de fælles læreprocesser. De professionelle læringsfællesskabers viden, færdigheder og kompetencer er en kapacitet på skolen og bidrager på tværs af skoler og klubber med vigtig viden, som skal bringes i spil. De professionelle læringsfællesskaber rækker således ud over teamstrukturen i skolen og styrker det fælles skolevæsen. På den store skala udgør skolerne, fagteamene, ledelserne og PLC-teamene professionelle læringsfællesskaber, der arbejder i samme retning og med fokus på samme kerneopgave: Elevernes læring og trivsel. 15/18

19 NØGLEOMRÅDE 3 Model: Professionelle læringsfællesskaber Nøgleområdet, som her er illustreret, sigter mod at videreudvikle samarbejdet om kerneopgaven og skabe professionelle læringsfællesskaber. hvor der rettes eksplicit fokus på fællesskabets refleksion og læring. Det professionelle læringsfællesskab arbejder i samme retning og arbejder systematisk og kollektivt med læring og læreprocesser og har hele tiden fokus på elevernes læring og trivsel. Hvert kendetegn står altså ikke alene, men må ses i sammenhæng med de øvrige. Professionelle læringsfællesskaber har ikke én form, én struktur. De kan se forskellige ud i deres konstellationer, men er kendetegnet ved kollektivt at skabe viden om samspillet mellem indsatser og deres virkning på elevernes læring og trivsel. Dette er illustreret med tre centrale opmærksomhedspunkter i den inderste ring. Modellens yderste ring peger på seks kendetegn ved samarbejdet som et professionelt læringsfællesskab. De to øverste og lyseste felter adresserer de aftaler og forventningsafstemninger, som det professionelle fællesskab løbende bør være opmærksom på. De næste og mellem-mørke felter er dér, hvor det professionelle læringsfællesskab aktivt bringer forskellige kompetencer og forskellig viden i spil som et led i de-privatiseringen af egen og hinandens praksis. De sidste to og mørkeste felter er der, 16/18

20 LITTERATUR LITTERATURHENVISNINGER - henviser til nøgleområde 1 - henviser til nøgleområde 2 - henviser til nøgleområde 3 Albrechtsen, Thomas R.S Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling, Dafolo BAR, Undervisning & Forskning 2015 Når team trives potentialer og problemer i teamsamarbejde i uddannelsessektoren, BrancheArbejdsmiljøRådet DuFour, Richard og Marzano, Robert 2015 Ledelse af læring. Hvordan ledere i forvaltning, skole og klasseværelse fremmer elevernes læring, Dafolo EVA 2011 Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip. En evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning Hattie, John 2012 Visible Learning for Teachers - Maximizing Impact on Learning, Routledge Manger, Terje 2016 Motivation, tro på sig selv og ros, Dafolo Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling 2016 Afrapportering af inklusionseftersynet Mitchell, David 2014 Hvad der virker i inkluderende undervisning, Dafolo Nordahl, Thomas 2015 Datainformeret forbedringsarbejde I skolen, Dafolo Qvortrup, Lars 2015 Forskningsinformeret læringsledelse, Dafolo Rådet for børns læring 2014 Inkluderende læringsfællesskaber for alle børn Schön, Donald 2001 Den reflekterende praktiker hvordan professionelle tænker, når de arbejder, Klim 17/18

21 18/18

22 EGNE NOTER

23 EGNE NOTER

24 Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016