Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 175 Offentligt. ISAF7 6,5 år efter hjemkomst VETERANCENTRET
|
|
- Mathias Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 175 Offentligt ISAF7 6,5 år efter hjemkomst VETERANCENTRET
2
3 ISAF7 6,5 år efter hjemkomst Udarbejdet ved Veterancentret af Karen-Inge Karstoft, Cand. Psych., Ph.d. Anni Britt Sternhagen Nielsen, sygeplejerske, cand. scient. pol, Ph.d. Søren Bo Andersen, Ph.d. Udgiver Veterancentret Forsvarsministeriets Personalestyrelse Garnisonen Ringsted veteran.forsvaret.dk Version: 1.0 Udgivet af Veterancentret, februar 2017 English title: ISAF7: Mental health of a cohort of Danish soldiers 6.5 years after homecoming from deployment ISBN: Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Forside: Bravokompagniet på patrulje ved Patrol Base Line. Foto: Thorbjørn Forsberg, Birgit Baunehøj. Foreslået kildeangivelse: Karen-Inge Karstoft, Anni Britt Sternhagen Nielsen, Søren Bo Andersen, ISAF7-6,5 år efter hjemkomst. Ringsted: Veterancentret.
4
5 Indhold Baggrund... 2 Metode... 2 Forekomsten af PTSD og depression... 5 Sammenfald mellem PTSD- og depressionssymptomer... 6 Hvornår optræder PTSD-symptomerne første gang?... 7 Udsendelser, traumer og social støtte efter ISAF Selvmordstanker og planer inden for det sidste år... 9 Kan viden om PTSD fra ISAF7 overføres til andre hold? Sammenfatning Perspektiver
6 ISAF7 6,5 år efter hjemkomst Baggrund Denne rapport udgår fra Videncentret i Veterancentret. Videncentrets funktion er at producere og formidle viden om veteraners psykiske helbred, sociale forhold og generelle tilstand på et kvalificeret og videnskabeligt grundlag. Rapporten omhandler det psykiske helbred blandt dansk personel udsendt med International Security Assistance Force (ISAF) hold 7 til Afghanistan fra februar til august Det mere specifikke formål er at afdække forekomsten af symptomer på depression og posttraumatisk stresslidelse (PTSD) fra før udsendelsen til 6,5 år efter hjemkomst med særligt fokus på dem, der har højt niveau af PTSD-symptomer 6,5 år efter udsendelsen. For dem vil vi undersøge, om de har været udsendt igen efter ISAF7, antallet af traumatiske oplevelser, de har været udsat for efter hjemkomst samt graden af social støtte, de oplever at have modtaget i sammenligning med dem, der ikke har symptomer på PTSD 6,5 år efter hjemkomst. Ligeledes vil vi præsentere forekomsten af selvmordstanker og selvmordsplaner. ISAF7 er blevet fulgt forskningsmæssigt fra før deres udsendelse i den såkaldte USPER-undersøgelse. I rapporten EFTER AFGHANISTAN fra 2013 præsenteredes resultaterne af USPER-undersøgelsen fra før udsendelsen til 2,5 år efter hjemkomst. Hovedfund 6,5 år efter hjemkomst fra Afghanistan udgør andelen af personer med højt PTSD-symptomniveau på ISAF7 13,7 %, mens andelen med moderat PTSD-symptomniveau udgør 19 %. Tilsvarende udgør andelen med moderate eller svære depressionssymptomer hhv. 7,5 % og 6,5 %. Ud af alle, der oplever højt niveau af PTSD-symptomer på et tidspunkt i løbet af undersøgelsesperioden, dvs. fra før udsendelsen til 6,5 år efter hjemkomst, opstår symptomerne for mere end to tredjedele (62,9 %) først 2,5 eller 6,5 år efter hjemkomst. Dem, der har moderat eller højt niveau af PTSD-symptomer 6,5 år efter hjemkomst, har ikke i højere grad været udsendt igen efter deres udsendelse med ISAF7 i forhold til dem, der har lavt niveau af PTSDsymptomer. Til gengæld har dem med moderat eller højt niveau af PTSD-symptomer 6,5 år efter hjemkomst oplevet flere potentielt traumatiske begivenheder efter hjemkomst fra udsendelsen med ISAF7 end dem med lavt niveau af PTSD-symptomer. Ligeledes oplever de, at de har mindre social støtte fra venner, familie og partner eller anden nærtstående person. Inden for det sidste år har 67 (15,6 %) haft selvmordstanker, mens 30 personer (7 %) har haft selvmordsplaner og én person (0,2 %) har forsøgt selvmord. Forekomsten af selvmordstanker er højere blandt dem, der har moderat og højt niveau af PTSDsymptomer, end blandt dem, der har lavt niveau af PTSD-symptomer. I en sammenligning med ISAF15, der var udsendt til Afghanistan i 2013, finder vi, at der 2,5 år efter hjemkomsten er relativt flere på ISAF7 (9,6 %), der har svære symptomer på PTSD sammenlignet med ISAF15 (5,5 %). Metode Undersøgelsen af ISAF7 er udformet som en prospektiv spørgeskemaundersøgelse, hvilket vil sige at undersøgelsen er opstartet før udsendelsen og at deltagerne derefter er fulgt fremadrettet over en tidsperiode. Mere præcist er udsendte soldater inviteret til at svare på en række spørgeskemaer før og under udsendelse, ved hjemkomst samt 3 måneder, 7 måneder, 2,5 år og 6,5 år efter hjemkomst. Undersøgelsens baggrund, formål, og design er beskrevet grundigt i den tidligere afrapportering af 2
7 undersøgelsen (rapporten EFTER AFGHANISTAN), og vil derfor ikke blive beskrevet her. Ligeledes er de anvendte spørgeskemaer oplistet og beskrevet i den tidligere rapport, og disse vil således heller ikke blive gennemgået i dybden. Det skal kort nævnes, at PTSD-symptomer i denne undersøgelse er målt med PTSD- Checklist (PCL), civilian version, og at højt PTSD-symptomniveau er defineret ved en PCL-score 44 mens moderat PTSD-symptomniveau er defineret ved en PCL-score fra og lavt PTSD-symptomniveau altså er defineret ved PCL-score under 30. Depression er målt med Beck Depression Inventory (BDI), og her er minimal depression defineret ved en BDI-score på 0-13, mild depression er defineret ved en BDI-score på 14-19, moderat depression er defineret ved BDI-score på og svær depression er defineret som BDIscore på Analyserne i undersøgelsen er primært deskriptive med opgørelser af forekomst samt sammenligninger af grupper med lavt, moderat og højt symptomniveau på forskellige parametre. Det er således ikke muligt ud fra de her præsenterede analyser at drage konklusioner om årsagssammenhænge. Nedenfor vil deltagerne i undersøgelsen 6,5 år efter hjemkomst kort blive beskrevet og sammenlignet med ikke-deltagerne. Dette sker med det formål at afdække repræsentativiteten af det udsnit, der har deltaget i undersøgelsen. Deltagere I alt stod 743 personer foran udsendelse med ISAF7 i 2009, heraf blev 39 ikke udsendt. Tre personer døde under missionen. Populationen for undersøgelsen er således 701 personer. I alt har 432 (61.6 %) af disse deltaget i undersøgelsen 6,5 år efter udsendelse. Antal deltagere ved de forskelle måletidspunkter fra før udsendelsen til 6,5 år efter hjemkomst kan ses i Figur 1. Figur 1. Deltagere ved hvert undersøgelsestidspunkt for ISAF7 fra før udsendelsen til 6,5 år efter hjemkost. 3
8 For at vurdere, hvorvidt deltagerne 6,5 år efter hjemkomst er repræsentative for det samlede hold er der foretaget en række sammenlignende analyser mellem deltagere og ikke-deltagere (se Tabel 1). Karakteristika målt før udsendelse Ikke deltaget 6,5 år efter (N=269*) Deltaget 6,5 år efter (N=432*) P-værdi for vurdering af forskel Alder (m(sd)) 25,9(7,1) 28,1(8,2) p<0,001 Køn (% kvinder) 5,2 % 6,9 % n.s. Uddannelse (% videregående udd) 59,7 % 73,7 % p=0,001 Fastansat (vs HRU) 67,8 % 71,5 % n.s. Antal år i Forsvaret 4,5 (6,1) 6,3(7,4) p=0,002 Antal tidligere udsendelser 0,8 (1,4) 1,1 (1,9) p=0,04 Kampsoldat (vs andet) 48,8 % 41,9 % n.s. PTSD-symptomer Før 23,4 (7,7) 21,8 (6,3) p=0,007 Under 22,0 (7,4) 21,4 (6,2) n.s. Hjemkomst 22,1 (8,9) 20,8 (5,7) p=0,035 3 måneder efter 22,2 (8,4) 21,4 (6,6) n.s. 7 måneder efter 27,4 (11,7) 23,7 (8,1) p=0,003 2,5 år efter 29,3 (14,1) 26,5 (10,3) p=0,012 Depressionssymptomer Før 5,6 (6,1) 4,7 (5,3) n.s. Under 4,8 (6,3) 4,3 (4,8) n.s. Hjemkomst 4,4 (5,7) 4,3 (5,3) n.s. 3 måneder efter 5,0 (6,8) 4,8 (6,8) n.s. 7 måneder efter 8,1 (10,0) 6,1 (7,7) n.s. 2,5 år efter 8,3 (9,7) 7,4 (8,7) n.s. Tabel 1: Sammenligning af deltagere og ikke-deltagere fra ISAF7 6,5 år efter hjemkomst. For kategoriske variable er angivet procent, hvor der for kontinuerlige variable er angivet middelværdi (m) samt standardafvigelse (SD). Der er testet for statistisk signifikans med hhv. chi-square test (for kategoriske variable) og uafhængig t-test (for kontinuerlige variable), hvor en forskel vurderes at være til stede hvis p<0,05. N.s. henviser til, at der ikke er statistisk signifikant forskel mellem grupperne. *Grundet varierende deltagerantal ved de forskellige undersøgelsestidspunkter varierer N for de enkelte analyser. Det ses af Tabel 1, at personer, der har deltaget 6,5 år efter hjemkomst gennemsnitligt er ældre, i højere grad har en videregående uddannelse, har flere år i Forsvaret bag sig og har deltaget i flere udsendelser før ISAF7. Samtidig ses det, at deltagere 6,5 år efter hjemkomst rapporterede om lavere niveau af PTSDsymptomer før udsendelsen, ved hjemkomst, 7 måneder efter og 2,5 år efter hjemkomst. Forskellene i PTSD-symptomer mellem deltagere og ikke-deltagere indikerer, at analyser baseret alene på dem, der har deltaget 6,5 år efter hjemkomst, muligvis underestimerer forekomsten af PTSD-symptomer blandt ISAF7 udsendte. Der ses ingen forskelle i det gennemsnitlige niveau af depressionssymptomer ved nogen måletidspunkter. 4
9 Forekomsten af PTSD og depression I Figur 2 ses forekomsten af hhv. lavt, moderat og højt niveau af PTSD-symptomer for alle måletidspunkter fra før udsendelsen til 6,5 år efter hjemkomst. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Før Under Hjemkomst 3 måneder efter 7 måneder efter 2,5 år efter 6,5 år efter Lavt symptomniveau (PCL=17-29) Moderat symptomniveau (PCL=30-43) Højt symptomniveau (PCL=44-85) Figur 2. Andelen med hhv. lavt, moderat og højt symptomniveau for PTSD på ISAF7 fra før udsendelsen til 6,5 år efter hjemkomst. N=431. Det ses af Figur 2, at andelen med moderat og højt PTSD-symptomniveau er nogenlunde stabilt til og med 3 måneder efter hjemkomst, hvorefter der ses en stigning. Stigningen fortsætter og fører til, at der 6,5 år efter hjemkomst er 19,0 %, der har et moderat symptomniveau og 13,7 %, der har et højt symptomniveau. Tilsvarende er andelen med lavt PTSD-symptomniveau faldet til 67,3 % 6,5 år efter hjemkomst. Fordelingen af personer i grupperne med hhv. lavt, moderat og højt symptomniveau er forskellig ved målingerne 2,5 og 6,5 år efter hjemkomst (vurderet ud fra test, der tager højde for, at det er samme personer, der deltager ved begge tidspunkter, McNemar-Bowker =14,8; p=0,002). I Figur 3 ses en opgørelse over depressionssymptomer ved de syv måletidspunkter for ISAF7 inddelt i minimal, let, moderat og svær depression. 5
10 100% 90% 80% 70% 60% 50% Minimal depression (BDI=0-13) Let depression (BDI=14-19) 40% 30% 20% 10% 0% Før Under Hjemkomst 3 måneder efter 7 måneder efter 2,5 år efter 6,5 år efter Moderat depression (BDI=20-28) Svær depression (BDI=29-63) Figur 3. Andelen med hhv. let, moderat og svær depression på ISAF7 fra før udsendelsen til 6,5 år efter hjemkomst. N=429. Som for PTSD-symptomer ses det, at andelen med både let, moderat og svær depression er lille fra før udsendelse til og med 3 måneder efter hjemkomst. Herefter ses en stigning, særligt i andelen med lette depressionssymptomer 7 måneder efter hjemkomst, efterfulgt af stigninger i andelen med moderate og svære depressionssymptomer 2,5 og 6,5 år efter hjemkomst. 6,5 år efter hjemkomsten har 9,1 % lette, 7,5 % moderate og 6,5 % svære depressionssymptomer. Således er der efter 6,5 år 76,9 %, der har få eller ingen depressionssymptomer. Ændringerne i andelen med lette, moderate og svære depressionssymptomer fra 2,5 år til 6,5 år efter hjemkomst er statistisk signifikante (McNemar- Bowker=16,44; p=0,012). Sammenfald mellem PTSD- og depressionssymptomer Da der er flere overlappende symptomer på PTSD og depression er det sandsynligt, at der vil være et betragteligt sammenfald mellem personer, der har højt PTSD-symptomniveau og personer, der har moderate eller svære depressionssymptomer 1. I Figur 4 er dette personsammenfald illustreret. 1 Formålet med opgørelsen er at estimere sammenfaldet mellem dem, der med en vis sandsynlighed vil opfylde kriterierne for diagnosen PTSD og dem, der med en vis sandsynlighed opfylder kriterierne for diagnosen depression. For PTSD er dette gruppen med højt niveau af PTSD-symptomer. For depression er dette grupperne med moderate og svære depressionssymptomer. Det er derfor disse kategorier, der er sammenlignet. 6
11 N=11 N=47 N=13 Højt niveau af PTSD-symptomer Moderate eller svære depressionssymptomer Højt niveau af PTSD-symptomer OG moderate eller svære depressionssymptomer Figur 4. Antallet af personer med højt niveau af PTSD-symptomer (n=11), moderate eller svære depressionssymptomer (n=13) og med både højt niveau af PTSD-symptomer og moderate eller svære depressionssymptomer (n=47). Inkluderet i analysen er alle dem, der har komplette data for både PTSD-symptomer og depressionssymptomer (N=428). Det ses af Figur 4, at der er et stort personoverlap mellem grupperne med PTSD og depressionssymptomer. Således er der 11 personer, der har højt niveau af PTSD-symptomer uden samtidig at have moderate eller svære depressionssymptomer, ligesom der er 13 personer, der har moderate eller svære depressionssymptomer uden at have højt niveau af PTSD-symptomer. Til sammenligning er der 47 personer, der både har højt niveau af PTSD-symptomer og moderate eller svære depressionssymptomer. I alt er der 71 personer (16,6 %), der har højt niveau af PTSD-symptomer, moderate eller svære depressionssymptomer eller begge dele. Hvornår optræder PTSD-symptomerne første gang? For at få et indblik i, hvornår PTSD-symptomerne sætter ind, har vi opgjort, hvornår deltagerne fra ISAF7 for første gang rapporterer om højt niveau af PTSD-symptomer. I Figur 5 repræsenterer søjlerne det antal personer, der ved hvert enkelt tidspunkt fra før udsendelse til 6,5 år efter hjemkomsten for første gang rapporterer om højt PTSD-symptomniveau. Antal personer FØR UNDER HJEMKOMST 3 MÅNEDER EFTER Tidspunkt 7 MÅNEDER EFTER 2,5 ÅR EFTER 6,5 ÅR EFTER Figur 5. Antallet af personer (n=124) på ISAF7, der første gang har svære PTSD-symptomer i undersøgelsesperioden; fra før udsendelsen til 6,5 år efter hjemkomst. 7
12 Samlet set er der 124 personer, der på et tidspunkt fra før til 6,5 år efter udsendelsen rapporterer om svære PTSD-symptomer. Af disse rapporterer 17 allerede om svære symptomer før udsendelsen. Det ses af Figur 4, at størstedelen (78 (62,9 %)) af dem, der oplever højt niveau af PTSD-symptomer i løbet af undersøgelsesperioden, først rapporterer om højt symptomniveau 2,5 eller 6,5 år efter hjemkomst. Størst er andelen, der rapporterer om svære symptomer for første gang 2,5 år efter hjemkomst (41 (33,1 %)). Disse andele er alene opgjort deskriptivt, og der er dermed ikke testet for statistisk signifikans. Udsendelser, traumer og social støtte efter ISAF7 Med det formål at undersøge, hvad der kendetegner dem, der har svære PTSD-symptomer 6,5 år efter hjemkomst, har vi lavet en række sammenligninger af grupperne med lavt, moderat og højt PTSDsymptomniveau ift. udsendelser efter ISAF7 samt traumatiske livsbegivenheder efter ISAF7. Ligeledes har vi undersøgt, om oplevelsen af social støtte fra familie, venner og eventuel partner er forskellig på tværs af de tre PTSD-symptomgrupper. Udsendelser efter ISAF7 I Tabel 2 ses andelen af personer, der hhv. har og ikke har været udsendt igen efter ISAF7 for de tre PTSDsymptomgrupper. Har været udsendt efter ISAF7 PTSD-symptomniveau Nej Ja Lavt 153 (53,7%) 132 (46,3%) Moderat 41 (50,6%) 40 (49,4%) Højt 29 (50,0%) 29 (50,0%) Tabel 2. Andel, der hhv. har og ikke har været udsendt i international mission efter ISAF7 opdelt på sværhedsgrad af PTSDsymptomer 6,5 år efter hjemkomst. Der er testet for statistisk signifikans med chi-square test, hvor der ikke blev fundet forskel mellem grupperne. Som det ses af Tabel 2 er fordelingen mellem udsendte og ikke-udsendte efter ISAF7 meget ensartet for alle tre symptomgrupper. Der er ikke fundet nogen statistisk signifikante forskelle grupperne imellem. Oplevede traumatiske begivenheder efter ISAF7 I Tabel 3 ses det gennemsnitlige antal oplevede traumer fra hjemkomsten til 6,5 år efter hjemkomst fra udsendelse med ISAF7 for hhv. dem med lavt, moderat og højt PTSD-symptomniveau. 8
13 Antal oplevede traumer fra hjemkomst indtil 6,5 år efter hjemkomst (gennemsnit PTSD-symptomniveau (standardafvigelse)) Lavt 1,75 (1,64) Moderat 2,84 (2,30) Højt 3,97 (2,79) Tabel 3. Gennemsnitligt antal oplevede traumer fra hjemkomst til 6,5 år efter udsendelsen med ISAF7 opdelt for sværhedsgrad af PTSD-symptomer 6,5 år efter hjemkomst. De tre grupper er alle statistisk vurderet forskellige fra hinanden (p<0,01). Af Tabel 3 ses en graduering af antallet af oplevede traumer ud fra sværhedsgraden af PTSD-symptomer. Således har gruppen med lavt PTSD-symptomniveau i gennemsnit oplevet 1,75 potentielt traumatiske livsbegivenheder efter hjemkomsten, hvor grupperne med hhv. moderat og højt symptomniveau har oplevet 2,84 og knap 4 (3,97) efter hjemkomsten. Forskellene grupperne imellem er alle statistisk signifikante (p<0,01). Social støtte 6,5 år efter hjemkomst Den samlede oplevelse af social støtte modtaget fra omgivelserne i form af familier, venner samt eventuel partner eller anden nærtstående person er opgjort på en skala fra 1-7, hvor højere score betyder mere støtte fra omgivelserne. I Tabel 4 ses den gennemsnitlige rapporterede sociale støtte for personerne i hver af de tre PTSD-symptomgrupper 6,5 år efter hjemkomsten. Oplevet grad af social støtte (gennemsnit PTSD-symptomniveau (standardafvigelse)) Lavt 5,89 (0,90) Moderat 5,37 (0,97) Højt 4,66 (1,35) Tabel 4. Gennemsnitlig grad vurdering af oplevet social støtte blandt ISAF7 opdelt for sværhedsgrad af PTSD-symptomer 6,5 år. De tre grupper er alle statistisk vurderet forskellige fra hinanden (p<0,001). Det ses af Tabel 4, at graden af oplevet social støtte falder med niveauet af PTSD-symptomer. Således oplever dem med lavt symptomniveau at have mere social støtte end dem med moderat symptomniveau, som igen oplever at have mere social støtte end dem med højt symptomniveau. Alle forskelle er statistisk signifikante (p<0.001). Selvmordstanker og planer inden for det sidste år I undersøgelsen har vi spurgt til selvmordstanker og selvmordsplaner inden for det sidste år, dvs. dækkende fra 5,5-6,5 år efter hjemkomst. Tabel 5 viser, hvor ofte deltagerne i undersøgelsen 6,5 år efter hjemkomst har haft selvmordstanker og planer inden for det sidste år. 9
14 Hvor ofte har du haft Selvmordstanker Selvmordsplaner Aldrig 363 (84,4%) 400 (93,0%) En gang 18 (4,2%) 9 (2,1%) Mere end en gang 35 (8,1%) 15 (3,5%) Ofte 10 (2,1%) 6 (1,4%) Meget ofte 4 (0,9%) 0 (0,0%) Tabel 5. Andel på ISAF7, der 6,5 år efter hjemkomst har haft selvmordstanker og planer inden for det sidste år Det ses i Tabel 5, at 15,6 % har tænkt på selvmord mindst én gang inden for det sidste år, mens 84,4 % aldrig har haft tanker om selvmord. Tilsvarende har 7 % haft planer om selvmord inden for det sidste år, mens 93,0 % aldrig har haft planer om selvmord. Vi har ligeledes spurgt til faktiske selvmordsforsøg inden for det sidste år og fundet, at én person inden for det sidste år har forsøgt selvmord. Slutteligt har vi spurgt til selvmordsforsøg nogensinde og fundet, at 18 (4,2 %) af 432 personer, der deltager i undersøgelsen 6,5 år efter hjemkomst, har forsøgt selvmord én gang, mens 9 (2,1 %) personer har forsøgt selvmord mere end én gang. PTSD-symptomer og selvmordstanker For at få et indblik i, hvordan PTSD-symptomer og selvmordstanker hænger sammen 6,5 år efter hjemkomst, har vi opgjort andelen med selvmordstanker for de tre PTSD-symptomgrupper. Resultatet kan ses i Tabel 6. Selvmordstanker inden for det sidste år PTSDsymptomniveau Aldrig Én gang Mere end én gang Ofte Meget ofte Lavt ,8 % 6 2,1 % 9 3,1 % 0 0,0 % 0 0,0 % Moderat 64 79,0 % 7 8,6 % 8 9,9 % 2 2,5 % 0 0,0 % Højt 24 40,7 % 5 8,5 % 18 30,5 % 8 13,6 % % Tabel 6. Andel på ISAF 7, der 6,5 år efter hjemkomst har haft selvmordstanker inden for det sidste år opdelt efter sværhedsgrad af PTSD-symptomer 6,5 år efter hjemkomst. Som det ses af Tabel 6 øges andelen, der angiver at have haft selvmordstanker inden for det sidste år i takt med at PTSD-symptomniveauet øges. Således er der i gruppen med højt symptomniveau 59,3 %, der har haft selvmordstanker en eller flere gange inden for det sidste år, mens det er tilfældet for 21 % af gruppen med moderat symptomniveau og for 5,2 % i gruppen med lavt symptomniveau. Sammenhængen mellem 10
15 niveauet af PTSD-symptomer og selvmordstanker i løbet af det sidste år er statistisk signifikant (p<0,001) 2. Samme billede gør sig gældende for selvmordsplaner og PTSD-symptomniveau (ikke er medtaget her). Kan viden om PTSD fra ISAF7 overføres til andre hold? ISAF7 er det hold, der er blevet undersøgt grundigst blandt alle de hold, der har været udsendt med det danske forsvar. Således findes der ikke ligeså tilbundsgående viden om andre hold, og det kan derfor være svært at lave direkte sammenligninger. ISAF15, der var udsendt til Afghanistan i 2013, er dog ligeledes blevet undersøgt før udsendelsen, ved hjemkomst, samt 7 måneder og 2,5 år efter hjemkomst med samme måleredskaber som i undersøgelsen af ISAF7. Det er derfor muligt at sammenligne forekomsten af PTSDsymptomer på netop de to hold 2,5 år efter udsendelsen. Andelen med højt niveau af PTSD-symptomer på ISAF7 2,5 år efter udsendelsen var 9,6 % (50 personer). Tilsvarende andel på ISAF15 var 5,5 % (17 personer) 3. Forskellen i andelen med højt niveau af PTSDsymptomer mellem de to hold er signifikant (p=0.038). Sammenfatning Undersøgelsen af ISAF7 6,5 år efter hjemkomst fra Afghanistan viser, at 13,7 % har højt niveau af PTSDsymptomer 6,5 år efter hjemkomst mens 19 % har moderate PTSD-symptomer. Tilsvarende er der 6,5 %, der har svære depressionssymptomer og 7,5 %, der har moderate depressionssymptomer. Både for PTSDog depressionssymptomer er ændringen i andelene med lavt, moderat og højt/svært symptomniveau signifikant ift. samme andele 2,5 år efter hjemkomst. Samtidig viser undersøgelsen, at størstedelen (62,9 %) af dem, der rapporterer svære PTSD-symptomer i løbet af undersøgelsesperioden (fra før udsendelsen til 6,5 år efter hjemkomst), først rapporterer om svære symptomer 2,5 eller 6,5 år efter hjemkomst. Grupperne med moderat og højt niveau af PTSD-symptomer har ikke i højere grad være udsendt igen i international mission efter ISAF7 end dem, der ikke har PTSD-symptomer. Dog ser vi, at både dem med moderat og dem med højt niveau af PTSD-symptomer har oplevet flere potentielle traumer efter hjemkomst end dem med lavt symptomniveau, ligesom de oplever lavere grad af social støtte fra venner, familie og partner eller anden nærtstående person. Inden for det sidste år har 15,6 % haft selvmordstanker en eller flere gange, mens 7 % har haft selvmordsplaner. Forekomsten af selvmordstanker er højere blandt dem med moderat PTSDsymptomniveau (21,0 %) og blandt dem med højt PTSD-symptomniveau (59,3 %) end blandt dem med lavt PTSD-symptomniveau (5,2 %). 2 Testen er usikker grundet de mange celler med 0 i tabellen. Derfor er testen ligeledes lavet med en dikotomiseret udgave af variablen selvmordstanker (0=aldrig; 1=én eller flere gange). Med denne variabel er forskellen mellem grupperne ligeledes signifikant (p<0.001). 3 Personer, der har været udsendt både med ISAF7 og ISAF15 indgår her i ISAF7-gruppen. 11
16 Sammenlignet med ISAF15, der var udsendt til Afghanistan i 2013 finder vi, at der 2,5 år efter hjemkomst er flere på ISAF7 (9,6 %) der oplever højt PTSD-symptomniveau end det er tilfældet på ISAF15 (5,5 %). Perspektiver Undersøgelsens design rummer mulighed for undersøgelser af, hvad der går forud for udviklingen af PTSDog depressionssymptomer. Således vil man i fremtidige analyser kunne undersøge, om der går ændringer i social støtte forud for udviklingen af PTSD- eller depressionssymptomer, ligesom det vil kunne undersøges, om personer med højt niveau af PTSD- eller depressionssymptomer har haft milde eller moderate symptomer på tidligere undersøgelsestidspunkter. Sådanne analyser ligger dog uden for rammerne af nærværende rapport, men vil blive foretaget og formidlet i videnskabelige artikler samt til den danske offentlighed, forventeligt i løbet af 2017 og Der er i rapporten her fokuseret på dem, der udvikler symptomer på depression og PTSD over tid. Et andet perspektiv, der ikke er præsenteret i denne rapport, er analyser med fokus på dem, der får færre symptomer i løbet af undersøgelsesperioden. Viden om, hvad der karakteriserer denne gruppe vil ligeledes kunne kvalificere fremtidige indsatser og sådanne analyser vil derfor også blive gennemført. 12
17
18 ISAF7-6,5 år efter hjemkomst VETERANCENTRET Udgivet februar 2017
ISAF7 6,5 år efter hjemkomst
ISAF7 6,5 år efter hjemkomst VETERANCENTRET ISAF7 6,5 år efter hjemkomst Udarbejdet ved Veterancentret af Karen-Inge Karstoft, ph.d., cand. psych. Anni Brit Sternhagen Nielsen, ph.d., cand. scient. pol,
Læs mereVETERANCENTRET. FPS VETERANCENTRET 20. april 2017 UKLASSIFICERET
VETERANCENTRET ISAF7 6,5 ÅR EFTER v/ Karen-Inge Karstoft Videncentret ved Veterancentret Dagens præsentation Baggrund for undersøgelsen Fund Symptomer på PTSD og depression Tidspunkt for symptomernes opståen
Læs mereDANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner
DANISH VETERAN CENTRE Viden om veteraner 2 Indholdsfortegnelse Viden om veteraner...5 RESULTATER...6 PTSD-symptomer...6 Positive forandringer - Posttraumatisk vækst...9 Alkohol og hash...10 Indsats nu
Læs mereVETERANCENTRET VIDEN OM VETERANER
VETERANCENTRET VIDEN OM VETERANER Viden om ISAF 7_v15.indd 1 16-10-2014 09:31:35 2 Viden om ISAF 7_v15.indd 2 16-10-2014 09:31:35 INDHOLDSFORTEGNELSE VIDEN OM VETERANER...5 RESULTATER...6 PTSD-SYMPTOMER...6
Læs mereRapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)
Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereNOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereNOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereVETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST.
Denne rapport er downloadet fra SoldaterNyt.dk - Danmarks største militære portal. VETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST. Besøg
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016 Indledning Ventetidsundersøgelse I november 2016 udsendte Dansk Psykolog
Læs mereForsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET
Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel
Læs mereSeksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012
Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012
Læs mereVeteran i Grønland. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.
Veteran i Grønland Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og efter
Læs mereRapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)
HOVEDRAPPORT Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelserne er gennemført af Institut for Militærpsykologi (IMP). FORSVARSAKADEMIETS
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereVeteran på Færøerne. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.
Veteran på Færøerne Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 2017
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 20 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Henvisningskategori 10 og 11... 4 1.1
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereVENTETIDSUNDERSØGELSE, NOVEMBER 2018
VENTETIDSUNDERSØGELSE, NOVEMBER 2018 AFRAPPORTERING AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT YDERNUMMERPSYKOLGER Indhold Indledning... 2 Indsamling og distribution... 2 Overordnede konklusioner... 3 1. Henvisningskategori
Læs mereVeteraners psykiske velbefindende 7-8 måneder efter hjemkomst
Veteraners psykiske velbefindende 7-8 måneder efter hjemkomst VETERANCENTRET Undersøgelse af udsendte til Afghanistan i perioden februar-august 2013 Veteraners psykiske velbefindende 7-8 måneder efter
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereVETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST.
VETERANCENTRET EFTER AFGHANISTAN RAPPORT OVER VETERANERS PSYKISKE VELBEFINDENDE TO ET HALVT ÅR EFTER HJEMKOMST. Indholdsfortegnelse Forord.... 3 Resumé.... 5 Baggrund.... 10 Rapportens formål.... 11 Metode
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereISAF ,5 år efter hjemkomst
ISAF10-6,5 år efter hjemkomst ISAF10-6,5 år efter hjemkomst Udarbejdet ved Veterancentret Anni Brit Sternhagen Nielsen, ph.d., cand. scient. pol, sygeplejerske Søren Bo Andersen, ph.d. Karen-Inge Karstoft,
Læs mereSygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger
Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereNOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER
NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereIndsatstrappen i Københavns Kommune
Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mereRapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)
FORSVARSAKADEMIET September 2010 Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelserne er gennemført af Institut for Militærpsykologi. INDLEDNING
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereI dette notat præsenteres analyseresultater, der supplerer evalueringen af stressklinkkerne fra april Notatet redegør for følgende analyser:
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og HR NOTAT BILAG 1 Notat med supplerende analyser til evalueringen af stressklinikker 2017 I dette notat præsenteres analyseresultater,
Læs merePolitiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018
INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereOM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE
Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i
Læs mereBørns diagnoser og skoletyper
Børns diagnoser og skoletyper Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at vise de aktuelle tendenser i tildeling af diagnoser til børn og unge i hospitalspsykiatrien og at koble
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereHvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1
Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereBilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.
Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereNOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereFørtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA
Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs mereHver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereBørne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009
Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor
Læs mereAf Seniorforsker Anu Siren & Videnskabelig Assistent Maria Hedemark Poulsen
Afrapportering, projektet Sammenhængen mellem boligformer og livskvalitet for ældre Af Seniorforsker Anu Siren & Videnskabelig Assistent Maria Hedemark Poulsen Opdateret version, d. 3. maj 2016 Sammenfatning
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereUdviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereUndersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.
8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereNormalfordelingen og Stikprøvefordelinger
Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereREBUS Nord. Status over året 2007
REBUS Nord Status over året 27 Dette er en statistisk oversigt i forhold til borgerne i Rebus Nord. I oversigten bruges sammenlignelige tal for opgørelsen for Rebus år 26/27. Oversigten indeholder statistik
Læs mereBehandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet
Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01
Læs mereBorgere i plejeboliger. Aarhus Kommune
15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereArbejdstid. 2. januar 2018
2. januar 2018 Arbejdstid Knap halvdelen af FOAs medlemmer er deltidsansatte, og en større andel af kvinder er deltidsansatte sammenlignet med mænd. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereEFFEKTEN AF KURSUSFORLØB PÅ JYSK FOBISKOLE
UDARBEJDET AF CAND. SCIENT. RIKKE IBSEN FOR JYSK FOBISKOLE EFFEKTEN AF KURSUSFORLØB PÅ JYSK FOBISKOLE UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF DELTAGELSE I ET KURSUSFORLØB PÅ JYSK FOBISKOLE MED FOKUS PÅ MOBILITET OG
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereForløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob
Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før
Læs mereNÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1
NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereSTUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK
Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereundersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.
Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge
Læs mereRingkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mereUnges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv
6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg
Læs mereUdvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter
Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereSUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND
UNGE, MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL - RESULTATER FRA SUNDHEDSPROFILEN 2017 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND Spørgeskemaundersøgelse 1. februar 2017 37.600 inviterede 22.573 besvarelser Gennemført 2010
Læs mere