Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
|
|
- Svend Lauritzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport
2
3 INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skoleledere 16 4 Kryds på udvalgte spørgsmål 26 Danmarks Evalueringsinstitut 3
4 1 Om tabelrapporten I forbindelse med projektet om elevernes læring og trivsel udsendte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i efteråret 2018 en spørgeskemaundersøgelse til hhv. skolechefer 1 og skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer er en totalundersøgelse, hvorimod spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere er en stikprøveundersøgelse. Formålet med undersøgelsen er at stille skarpt på, hvordan samarbejdet om elevernes læring og trivsel mellem forvaltning og skoleledelse ser ud på tværs af landets kommuner og skoler. Særligt er der i undersøgelsen fokus på, hvordan der i samarbejdet arbejdes med data og indsatser på skolerne, samt på den generelle sparring mellem forvaltning og skoleledelse. Spørgeskemaundersøgelsen og den nærværende tabelrapport danner grundlag for en udgivelse med titlen En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner (2019). Udgivelsen bidrager med perspektiver på, hvad samarbejdet består i, og hvad udfordringerne handler om inden for tre områder; data, sparring og indsatser. Udgivelsen kan findes på EVA s hjemmeside Denne tabelrapport præsenterer indledningsvist baggrundsinformationer om spørgeskemaundersøgelsen, herunder kontaktgrundlag, invitation og påmindelse samt svarprocenter og bortfaldsanalyse. Herefter fremgår frekvenserne fra undersøgelsen blandt hhv. skolechefer og skoleledere i kapitel 2 og 3. Afslutningsvist præsenteres der i kapitel 4 udvalgte kryds mellem skolechefernes og skoleledernes besvarelser på udvalgte spørgsmål. Kontaktgrundlag Kontaktgrundlaget består af skolechefer i landets kommuner og 800 skoleledere. Kontaktgrundlaget for skolecheferne er opnået ved en desk research. og telefonnummer er indsamlet på ansatte i alle landets kommuner med titlen skolechef eller tilsvarende titel. For Københavns Kommune og Aarhus Kommune indgår områdecheferne i stedet. Undersøgelsen er således en totalundersøgelse. Kontaktgrundlaget for skolelederne er opnået ved en simpel tilfældig udvælgelse af 800 folkeskoler i det offentlige institutionsregister. og telefonnummer på de 800 skoler er trukket fra institutionsregisteret. 1 Betegnelsen skolechef dækker i denne spørgeskemaundersøgelse over den øverste chef for skoleområdet. For København Kommune og Aarhus Kommune indgår i stedet områdecheferne 2 Heraf er 2 skolechefer udgået, da de viste sig ikke at være relevante for undersøgelsen. Disse indgår ikke i de øvrige opgørelser. Danmarks Evalueringsinstitut 4
5 Om tabelrapporten Invitation og påmindelse Data er indsamlet i perioden fra den 22. august til og med den 9. oktober 2018 ved følgende indsamlingsdesign: invitation: Den 22. august 2018 er der blevet udsendt invitationer med unikke weblink til 107 skolechefer og 800 skoleledere. Første påmindelse: Den 29. august 2018 er der blevet sendt en påmindelse ud til alle skolechefer og skoleledere, der endnu ikke havde besvaret undersøgelsen og ikke havde frabedt sig at deltage i undersøgelsen. I alt modtog 67 skolechefer og 672 skoleledere en påmindelse. Anden påmindelse: Den 6. september 2018 er der blevet sendt en påmindelse ud til alle skolechefer og skoleledere, der endnu ikke havde besvaret undersøgelsen og ikke havde frabedt sig at deltage i undersøgelsen. I alt modtog 51 skolechefer og 587 skoleledere en påmindelse. Telefoniske påmindelser: I perioden den 12. til den 28. september 2018 er der blevet foretaget telefoniske påmindelser blandt skolechefer og skoleledere, der endnu ikke havde besvaret undersøgelsen og ikke havde frabedt sig at deltage i undersøgelsen. Tredje påmindelse: Den 3. oktober 2018 er der blevet sendt en påmindelse ud til de skolechefer og skoleledere, der endnu ikke havde besvaret undersøgelsen, og som det ikke var muligt at komme i kontakt med telefonisk. Desuden er der blevet sendt påmindelser ud til de 6 skolechefer og 116 skoleledere, der ved den telefoniske påmindelse havde bedt om at få gensendt invitationen til undersøgelsen, men endnu ikke havde besvaret den. I alt modtog 25 skolechefer og 244 skoleledere en påmindelse. Svarprocenter og bortfaldsanalyse Skolechefer Der er opnået 78 gennemførte besvarelser 3 og dermed en samlet svarprocent på 74 % blandt skolecheferne. EVA vurderer, at den opnåede svarprocent er tilfredsstillede. For at undersøge, om besvarelserne er repræsentative for hele populationen af skolechefer er der foretaget en bortfaldsanalyse ift. følgende tre centrale baggrundsvariable: geografi (region), elevstørrelse (antal elever i kommunen) og økonomi (udgifter per elev i kommunen). Tabel 1.1. viser det opnåede antal besvarelser og svarprocenter fordelt på de tre baggrundsvariable sammenlignet med populationen: 3 Der er yderligere 4 besvarelser, der er påbegyndt, men ikke gennemført. Disse indgår ikke i opgørelserne. Danmarks Evalueringsinstitut 5
6 Om tabelrapporten TABEL 1.1 Skolechefer: Svarprocent opgjort på udvalgte baggrundsvariable Baggrundsvariable Besvarelser Population Antal Andel Antal Andel Region Region Hovedstaden 20 26% 33 31% Region Midtjylland 19 24% 24 23% Region Nordjylland 10 13% 11 10% Region Sjælland 12 15% 16 15% Region Syddanmark 17 22% 21 20% Antal elever Under % 34 32% % 45 43% % 13 12% Over % 13 12% Udgifter pr. elev (kr.) % 9 7% % 51 48% % 35 33% Over % 10 11% Total Note: En chi-i-anden-test viser, at der er ikke er signifikant forskel på fordelingen i andele i besvarelserne og i populationen på de tre baggrundsvariable. Af tabellen fremgår det, at der er relativt små afvigelserne mellem fordelingen i andele i besvarelserne og fordelingen i populationen på de tre udvalgte baggrundsvariable. Den største forskel er på 5 procentpoint. En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på skolechefernes tilbøjelighed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, sammenholdt med region, elevstørrelse og økonomi. Skoleledere Der er opnået 325 gennemførte besvarelser 4 og dermed en samlet svarprocent på 41% blandt skolelederne. EVA vurderer, at den opnåede svarprocent er tilfredsstillede. Der er gennemført en bortfaldsanalyse ift. følgende tre centrale baggrundsvariable: geografi (region), elevstørrelse (antal elever per skole) og institutionstype. 4 Der er yderligere 63 besvarelser, der er påbegyndt, men ikke gennemført. Disse indgår ikke i opgørelserne. Danmarks Evalueringsinstitut 6
7 Om tabelrapporten Tabel 1.2 viser det opnåede antal besvarelser og svarprocenter fordelt på de tre baggrundsvariable sammenlignet med populationen: TABEL 1.2 Skoleledere: Svarprocent opgjort på udvalgte baggrundsvariable Baggrundsvariable Besvarelser Population Antal Andel Antal Andel Region Hovedstaden 66 20% % Region Midtjylland 87 27% % Region Region Nordjylland 43 13% % Region Sjælland 45 14% % Region Syddanmark 84 26% % Under % 42 5% % % Antal elever % % % % % 65 8% Over % 46 6% Afdeling (underordnet enhed) 22 7% 63 8% Institutionstype Hovedskole 18 6% 44 6% Institution uden enheder % % Total Note: En chi-i-anden-test viser, at der er ikke er signifikant forskel på fordelingen i andele i besvarelserne og i populationen på de tre baggrundsvariable. Af tabellen fremgår det, at der er relativt små afvigelser mellem fordelingen i andele i besvarelserne og fordelingen i populationen på de tre udvalgte baggrundsvariable. Den største forskel er på 3 procentpoint. En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på skoleledernes tilbøjelighed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, sammenholdt med region, elevstørrelse og institutionstype. 5 I opgørelsen indgår ikke 2 institutioner, for hvilke det ikke har været muligt at hente oplysninger om elevtal. Danmarks Evalueringsinstitut 7
8 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer TABEL 2.1 Hvor mange år har du arbejdet som en del af ledelsen på skoleområdet i en forvaltning? Antal 0-5 år % 6-10 år % år % 16 år eller derover 8 10 % Total % Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2018 Danmarks Evalueringsinstitut 8
9 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer TABEL 2.2 Hvor ofte havde forvaltningen formel eller uformel kontakt med den udvalgte skoleledelse om elevers læring og trivsel i løbet af skoleåret 2017/18. F.eks. telefon- og mailkorrespondance, fællesmøder på tværs af skolerne, møder med skoleledelsen, individuelle møder én til én med skolelederen mv. Antal Flere gange om ugen % Ca. en gang om ugen % Ca. en-tre gange om måneden % Ca. en gang hver anden måned 7 9 % Ca. en gang i kvartalet 4 5 % Ca. en gang hvert halve år 2 3 % Ca. en gang om året 0 0 % Vi har ikke haft kontakt med skoleledelsen om elevernes læring og trivsel 0 0 % Total % Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2018 Infotekst til spørgsmål: Vi beder dig udvælge den folkeskole i jeres kommune, hvis skolenavn kommer først/sidst i alfabetet (se bort fra specialskoler og 10. klassecentre). Det er jeres samarbejde med skoleledelsen fra denne udvalgte skole, du skal forholde dig til i resten af spørgeskemaet. Vi beder dig derfor se bort fra samarbejdet med øvrige skoleledelser. I besvarelsen af hele spørgeskemaet beder vi dig tænke på det samarbejde I har haft med den udvalgte skoleledelse i løbet af skoleåret 2017/2018 om elevernes læring og trivsel. Samarbejdet om elevernes læring og trivsel skal tænkes i en bred forstand, da elevernes læring og trivsel naturligt vil være omdrejningspunktet for store dele af samarbejdet. Vi beder dig dog undlade at svare på baggrund af samarbejde om personalesager, skolens økonomi mv. Danmarks Evalueringsinstitut 9
10 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer TABEL 2.3 Hvor ofte havde forvaltningen i løbet af skoleåret 2017/18 møder med den udvalgte skoleledelse, hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data? Antal Flere gange om måneden 1 1 % Ca. en gang om måneden 7 9 % Ca. en gang hver anden måned 9 11 % Ca. en gang i kvartalet % Ca. en gang hvert halve år % Ca. en gang om året % Vi havde ikke denne form for møder med skoleledelsen 3 4 % Total % Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2018 Spørgsmålet er kun stillet skolechefer, der ikke har svaret "Vi har ikke haft kontakt med skoleledelsen om elevernes læring og trivsel" i spørgsmålet "Hvor ofte havde forvaltningen formel eller uformel kontakt med den udvalgte skoleledelse om elevers læring og trivsel i løbet af skoleåret 2017/18?". Infotekst til spørgsmål: I det følgende stilles en række spørgsmål, der omhandler jeres samarbejde med den udvalgte skoleledelse i forhold til at arbejde med data om elevers læring og trivsel. Til at besvare disse spørgsmål vil vi bede dig tænke på den type møder, hvor forvaltningen med udgangspunkt i kvantitative og/eller kvalitative data drøfter elevernes udvikling og resultater med skoleledelsen. Denne form for møder vil ofte være organiseret på faste tidspunkter i løbet af året. Nogle kalder fx møderne læringssamtaler eller statussamtaler. Vi beder dig se bort fra de møder, der mere uformelt opstår i løbet af skoleåret på baggrund af en given problemstilling på skolen. Danmarks Evalueringsinstitut 10
11 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer TABEL 2.4 Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med den udvalgte skoleledelse om elevernes læring og trivsel? Altid For det meste En gang imellem Sjældent Aldrig Total Karakter (afgangsprøver, standpunkts- og årskarakter) (n=75) Nationale trivselsmålinger (n=75) Nationale test (n=75) Standardiserede faglige test fx tekstlæseprøver (TL), MAT-prøver 1-9 (n=74) Overgang til ungdomsuddannelse, herunder UPV (n=75) Fraværsregistrering blandt elever (n=75) Elevproduktioner, fx stile, præsentationer (n=75) Elevernes selvevaluering (n=75) Lærerens evaluering, fx skriftlige observationsnoter fra undervisningen (n=75) Erfaringer og viden fra samarbejdet med elevernes hjem/forældre, der er skriftliggjort (n=75) Øvrige erfaringer og viden fra skolens praksis, der er skriftliggjort (n=75) Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2018 Spørgsmålet er kun stillet skolechefer, der ikke har svaret "Vi havde ikke denne form for møder med skoleledelsen" i spørgsmålet "Hvor ofte havde forvaltningen i løbet af skoleåret 2017/18 møder med den udvalgte skoleledelse, hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data?". Danmarks Evalueringsinstitut 11
12 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer TABEL 2.5 I hvilken grad kendetegner følgende udsagn forberedelsen af møderne med den udvalgte skoleledelse om elevernes læring og trivsel? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total Der er forud for møderne en fælles forståelse mellem forvaltning og skoleledelse af, hvilke data der skal arbejdes med (n=75) Forvaltningen vælger forud for møderne, hvilke data der skal arbejdes med (n=75) Skoleledelsen vælger forud for møderne, hvilke data der skal arbejdes med (n=75) Det er en udfordring at vælge, hvilke data der er relevante at arbejde med til møderne (n=75) Forvaltningen sætter sig ind i data inden møderne (n=75) Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2018 Spørgsmålet er kun stillet skolechefer, der ikke har svaret "Vi havde ikke denne form for møder med skoleledelsen" i spørgsmålet "Hvor ofte havde forvaltningen i løbet af skoleåret 2017/18 møder med den udvalgte skoleledelse, hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data?". Danmarks Evalueringsinstitut 12
13 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer TABEL 2.6 I hvilken grad kendetegner følgende udsagn arbejdet med data på møderne med den udvalgte skoleledelse om elevernes læring og trivsel? Altid For det meste En gang imellem Sjældent Aldrig Total Vi gennemgår de udvalgte data sammen på møderne (n=75) Der er tid til at gå i dybden med de udvalgte data på møderne (n=75) Vi identificerer områder, hvor data peger på udfordringer (n=75) Vi forsøger at finde mulige forklaringer på udfordringerne (n=75) Vi bruger data som en del af grundlaget for at definere indsatser (tiltag og projekter) på skolen (n=75) Arbejdet med data giver mulighed for at følge op på tidligere indsatser (tiltag og projekter) (n=75) Det er en udfordring at forstå, hvorfor de kvantitative data ser ud som de gør (n=75) Arbejdet med data styrker dialogen med det politiske niveau (n=75) Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2018 Spørgsmålet er kun stillet skolechefer, der ikke har svaret "Vi havde ikke denne form for møder med skoleledelsen" i spørgsmålet "Hvor ofte havde forvaltningen i løbet af skoleåret 2017/18 møder med den udvalgte skoleledelse, hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data?". Danmarks Evalueringsinstitut 13
14 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer TABEL 2.7 I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres sparring med den udvalgte skoleledelse? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total Forvaltningen prioriterer den løbende dialog og tætte kontakt med skoleledelsen (n=78) Forvaltningen lægger op til, at skoleledelsen bruger forvaltningen som sparringspartner (n=78) Forvaltningen lægger op til, at skoleledelsen fungerer som en sparringspartner for forvaltningen (n=78) Forvaltningen tydeliggør overfor skoleledelsen, at forvaltningen har en opgave med at følge op på drift og udvikling (n=78) Forvaltningen tydeliggør over for skoleledelsen, hvad de bliver vurderet på i deres arbejde med elevernes læring og trivsel (n=78) Skoleledelsen er åben omkring de vanskelige problemstillinger over for forvaltningen (n=78) Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2018 Infotekst til spørgsmål: Følgende kommer en række spørgsmål, der omhandler jeres sparring med den udvalgte skoleledelse om elevernes læring og trivsel. Til at besvare disse spørgsmål vil vi bede dig tænke på alle de sammenhænge forvaltningen i løbet af skoleåret (2017/18) har sparret med den udvalgte skoleledelse om elevernes læring og trivsel. Danmarks Evalueringsinstitut 14
15 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer TABEL 2.8 I hvilken grad oplever I, at der er et pres fra følgende aktører for at igangsætte nye indsatser på skolen: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total Nationalt fra ministeriet (n=78) Lokalpolitikere (n=78) Skoleledelsen (n=78) Skolebestyrelsen (n=77) Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2018 Infotekst til spørgsmål: I det følgende kommer en række spørgsmål angående jeres samarbejde med skoleledelsen omkring arbejdet med indsatser på skolen om elevernes læring og trivsel. Til at besvare disse spørgsmål vil vi bede dig tænke på alle de sammenhænge forvaltningen i løbet af skoleåret (2017/18) har samarbejdet med den udvalgte skoleledelse omkring indsatser på skolen. Med indsatser menes der: De konkrete tiltag og projekter, som igangsættes på skolen. Det kunne fx være en læseindsats målrettet bestemte trin eller en konkret indsat for at styrke motivationen blandt udskolingselever. TABEL 2.9 I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med den udvalgte skoleledelse omkring indsatser på skolen. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total Forvaltningen prioriterer at inddrage skoleledelsen, når forvaltningen igangsætter nye indsatser på skoleområdet (n=78) Forvaltningen og skoleledelsen vurderer skolens ressourcer (fx økonomisk, timemæssigt, faglige kompetencer, overskud) inden en ny indsats sættes i gang (n=78) Forvaltningen diskuterer med skoleledelsen, om nogle af de eksisterende indsatser skal lukkes ned (n=78) Forvaltningen er opmærksomme på, at det tager tid at implementere nye indsatser (n=78) Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer, 2018 Danmarks Evalueringsinstitut 15
16 3 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skoleledere TABEL 3.1 Hvor mange år har du været skoleleder i alt? Antal 0-5 år % 6-10 år % år % 16 år eller derover % Total % Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2018 TABEL 3.2 Er du? (Markér gerne flere) (n=382) Antal Leder af pædagogisk personale på skolen/skolerne Leder af ledere (afdelingsledere, pædagogiske ledere mv) Anden ledelsesorganisering, angiv gerne hvilken % % 20 5 % Total % Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2018 Danmarks Evalueringsinstitut 16
17 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skoleledere TABEL 3.3 Hvor ofte havde skoleledelsen formel eller uformel kontakt med forvaltningen om elevers læring og trivsel i løbet af skoleåret 2017/2018. F.eks. telefon- og mailkorrespondance, fællesmøder på tværs af skolerne, møder med forvaltningen, individuelle møder med skolechefen eller konsulenter fra forvaltningen mv. Antal Flere gange om ugen 29 8 % Ca. en gang om ugen % Ca. en-tre gange om måneden % Ca. en gang hver anden måned % Ca. en gang i kvartalet % Ca. en gang hvert halve år 24 7 % Ca. en gang om året 17 5 % Vi har ikke haft kontakt med forvaltningen om elevernes læring og trivsel Det er en anden fra skoleledelsen, der har kontakt med forvaltningen om elevernes læring og trivsel 6 2 % 0 0 % Total % Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2018 Svarkategorien "Det er en anden fra skoleledelsen, der har kontakt med forvaltningen om elevernes læring og trivsel" er kun stillet til hovedskoler med flere afdelinger. Infotekst til spørgsmål: I besvarelsen af hele spørgeskemaet beder vi dig tænke på det samarbejde I har haft med forvaltningen (skolechefen, kommunale konsulenter mv.) i løbet af skoleåret 2017/2018 om elevernes læring og trivsel. Samarbejdet om elevernes læring og trivsel skal tænkes i en bred forstand, da elevernes læring og trivsel naturligt vil være omdrejningspunktet for store dele af samarbejdet. Vi beder dig dog undlade at svare på baggrund af samarbejde om personalesager, skolens økonomi mv. Danmarks Evalueringsinstitut 17
18 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skoleledere TABEL 3.4 Hvor ofte havde skoleledelsen i løbet af skoleåret 2017/18 møder med forvaltningen, hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data? Antal Flere gange om måneden 8 2 % Ca. en gang om måneden 24 7 % Ca. en gang hver anden måned 24 7 % Ca. en gang i kvartalet % Ca. en gang hvert halve år % Ca. en gang om året % Vi havde ikke denne form for møder med forvaltningen 16 5 % Total % Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2018 Spørgsmålet er kun stillet til skoleledere, der ikke har svaret "Vi har ikke haft kontakt med forvaltningen om elevernes læring og trivsel" eller "Det er en anden fra skoleledelsen, der har kontakt med forvaltningen om elevernes læring og trivsel". Infotekst til spørgsmål: I det følgende stilles en række spørgsmål, der omhandler jeres samarbejde med forvaltningen i forhold til at arbejde med data om elevers læring og trivsel. Til at besvare disse spørgsmål vil vi bede dig tænke på den type møder, hvor skoleledelsen med udgangspunkt i kvantitative og/eller kvalitative data drøfter elevernes udvikling og resultater med forvaltningen. Denne form for møder vil ofte være organiseret på faste tidspunkter i løbet af året. Nogle kalder fx møderne læringssamtaler eller statussamtaler. Vi beder dig således undlade at tænke på de møder, der mere uformelt opstår i løbet af skoleåret på baggrund af en given problemstilling på skolen. Danmarks Evalueringsinstitut 18
19 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skoleledere TABEL 3.5 Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med forvaltningen om elevernes læring og trivsel? Altid For det meste En gang imellem Sjældent Aldrig Total Karakter (afgangsprøver, standpunkts- og årskarakter) (n=326) Nationale trivselsmålinger (n=328) Nationale test (n=327) Standardiserede faglige test fx tekstlæseprøver (TL), MAT-prøver 1-9 (n=326) Overgang til ungdomsuddannelse, herunder UPV (n=324) Fraværsregistrering blandt elever (n=326) Elevproduktioner, fx stile, præsentationer (n=326) Elevernes selvevaluering (n=325) Lærerens evaluering, fx skriftlige observationsnoter fra undervisningen (n=325) Erfaringer og viden fra samarbejdet med elevernes hjem/forældre, der er skriftliggjort (n=325) Øvrige erfaringer og viden fra skolens praksis, der er skriftliggjort (n=327) Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2018 Spørgsmålet er kun stillet skoleledere, der ikke har svaret "Vi havde ikke denne form for møder med forvaltningen" i spørgsmålet "Hvor ofte havde skoleledelsen i løbet af skoleåret 2017/18 møder med forvaltningen, hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data?". Danmarks Evalueringsinstitut 19
20 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skoleledere TABEL 3.6 I hvilken grad kendetegner følgende udsagn forberedelsen af møderne med forvaltningen om elevernes læring og trivsel? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total Der er forud for møderne en fælles forståelse mellem forvaltning og skoleledelse af, hvilke data der skal arbejdes med (n=326) Forvaltningen vælger forud for møderne, hvilke data der skal arbejdes med (n=325) Skoleledelsen vælger forud for møderne, hvilke data der skal arbejdes med (n=325) Det er en udfordring at vælge, hvilke data der er relevante at arbejde med til møderne (n=324) Skoleledelsen sætter sig ind i data inden møderne (n=326) Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2018 Spørgsmålet er kun stillet skoleledere, der ikke har svaret "Vi havde ikke denne form for møder med forvaltningen" i spørgsmålet "Hvor ofte havde skoleledelsen i løbet af skoleåret 2017/18 møder med forvaltningen, hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data?. Danmarks Evalueringsinstitut 20
21 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skoleledere TABEL 3.7 I hvilken grad kendetegner følgende udsagn arbejdet med data på møderne med forvaltningen om elevernes læring og trivsel? Altid For det meste En gang imellem Sjældent Aldrig Total Vi gennemgår de udvalgte data sammen på møderne (n=307) Der er tid til at gå i dybden med de udvalgte data på møderne (n=307) Vi identificerer områder, hvor data peger på udfordringer (n=308) Vi forsøger at finde mulige forklaringer på udfordringerne (n=308) Vi bruger data som en del af grundlaget for at definere indsatser (tiltag og projekter) på skolen (n=308) Arbejdet med data giver mulighed for at følge op på tidligere indsatser (tiltag og projekter) (n=308) Det er en udfordring at forstå, hvorfor de kvantitative data ser ud som de gør (n=308) Arbejdet med data styrker dialogen med det politiske niveau (n=309) Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2018 Spørgsmålet er kun stillet skoleledere, der ikke har svaret "Vi havde ikke denne form for møder med forvaltningen" i spørgsmålet "Hvor ofte havde skoleledelsen i løbet af skoleåret 2017/18 møder med forvaltningen, hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data?". Danmarks Evalueringsinstitut 21
22 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skoleledere TABEL 3.8 I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres sparring med forvaltningen? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total Skoleledelsen kan komme i dialog med forvaltningen, når vi har brug for det (n=325) Skoleledelsen får kvalificeret hjælp fra forvaltningen, når vi har brug for det (n=325) Forvaltningen lægger op til, at skoleledelsen bruger forvaltningen som sparringspartner (n=325) Forvaltningen lægger op til, at skoleledelsen fungerer som en sparringspartner for forvaltningen (n=324) Forvaltningen tydeliggør overfor skoleledelsen, at forvaltningen har en opgave med at følge op på drift og udvikling (n=323) Forvaltningen tydeliggør over for skoleledelsen, hvad vi bliver vurderet på i vores arbejde med elevernes læring og trivsel (n=324) Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2018 Infotekst til spørgsmål: Følgende kommer en række spørgsmål, der omhandler jeres sparring med forvaltningen om elevernes læring og trivsel. Til at besvare disse spørgsmål vil vi bede dig tænke på alle de sammenhænge skoleledelsen i løbet af skoleåret (2017/18) har sparret med forvaltningen, herunder både skolechef, konsulenter mv., om elevernes læring og trivsel. Danmarks Evalueringsinstitut 22
23 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skoleledere TABEL 3.9 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om jeres sparring med forvaltningen? Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Total Nogle problemstillinger vil vi hellere tale med en anden skoleledelse om end forvaltningen (n=322) Skoleledelsen er påpasselig med hvilke problemstillinger, vi inddrager i dialogen med forvaltningen (n=323) Det er svært at være åben omkring de vanskelige problemstillinger over for forvaltningen (n=323) Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2018 TABEL 3.10 På hvilke af følgende områder kan det være svært at være åben omkring vanskelige problemstillinger over for forvaltningen? (n=53) Antal Elevernes læring og trivsel % Enkeltsager om elever % Forældresamarbejdet % Den pædagogiske praksis % Ledelsen af det pædagogiske personale % Samarbejdet i skolens ledelsesgruppe % Samarbejde med skolebestyrelsen 9 17 % Skolens økonomi % Samarbejdet med det politiske niveau % Anden problemstilling, skriv gerne hvilken 8 15 % Total % Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2018 Note: Spørgsmålet er kun stillet til skoleledere, der har svaret "Helt enig" eller "Delvis enig" til spørgsmålet "Det er svært at være åben omkring de vanskelige problemstillinger over for forvaltningen". Danmarks Evalueringsinstitut 23
24 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skoleledere TABEL 3.11 Hvor mange indsatser har der generelt været på skolen i løbet af skoleåret (2017/18), som omhandler en hel klasse eller mere? Antal Ingen 7 2 % % % % % % % Mere end % Total % Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2018 Infotekst til spørgsmål: I det følgende kommer en række spørgsmål angående jeres samarbejde med forvaltningen omkring arbejdet med indsatser på skolen om elevernes læring og trivsel. Til at besvare disse spørgsmål vil vi bede dig tænke på alle de sammenhænge skoleledelsen i løbet af skoleåret (2017/18) har samarbejdet med forvaltningen omkring indsatser på skolen. Med indsatser menes der: De konkrete tiltag og projekter, som igangsættes på skolen. Det kunne fx være en læseindsats målrettet bestemte trin eller en konkret indsat for at styrke motivationen blandt udskolingselever. TABEL 3.12 I hvilken grad oplever I, at der er et pres fra følgende aktører for at igangsætte nye indsatser på skolen: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total Nationalt fra ministeriet (n=314) Lokalpolitikere (n=314) Forvaltningen (n=314) Skolebestyrelsen (n=314) Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2018 Note: Spørgsmålet er kun stillet til skoleledere, der har ikke har svaret "Ingen" til spørgsmålet "Hvor mange indsatser har der generelt været på skolen i løbet af skoleåret (2017/18), som omhandler en hel klasse eller mere?". Danmarks Evalueringsinstitut 24
25 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skoleledere TABEL 3.13 I hvilket grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med forvaltningen omkring indsatser på skolen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total De eksisterende indsatser på skolen er i overensstemmelse med skolens ressourcer (fx økonomisk, timemæssigt, faglige kompetencer, overskud) (n=311) Skoleledelsen inddrages, når forvaltningen igangsætter nye indsatser på skoleområdet (n=311) Forvaltningen og skoleledelsen vurderer skolens ressourcer (fx økonomisk, timemæssigt, faglige kompetencer, overskud) inden en ny indsats sættes i gang (n=311) Forvaltningen diskuterer med skoleledelsen, om nogle af de eksisterende indsatser skal lukkes ned (n=311) Forvaltningen er opmærksomme på, at det tager tid at implementere nye indsatser (n=311) Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, 2018 Note: Spørgsmålet er kun stillet til skoleledere, der har ikke har svaret "Ingen" til spørgsmålet "Hvor mange indsatser har der generelt været på skolen i løbet af skoleåret (2017/18), som omhandler en hel klasse eller mere?". Danmarks Evalueringsinstitut 25
26 4 Kryds på udvalgte spørgsmål TABEL 4.1 Hvor mange år har du [været skoleleder i alt / arbejdet som en del af ledelsen på skoleområdet i en forvaltning]? (afrund til hele år) Skoleledelse (n=388) Forvaltning (n=82) 0-5 år år år år eller derover Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.001) Danmarks Evalueringsinstitut 26
27 Kryds på udvalgte spørgsmål TABEL 4.2 Hvor ofte havde [skoleledelsen / forvaltningen] formel eller uformel kontakt med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevers læring og trivsel i løbet af skoleåret 2017/2018. Skoleledelse (n=366) Forvaltning (n=79) Flere gange om ugen 8 16 Ca. en gang om ugen Ca. en-tre gange om måneden Ca. en gang hver anden måned 16 9 Ca. en gang i kvartalet 12 5 Ca. en gang hvert halve år 7 3 Ca. en gang om året 5 0 Vi har ikke haft kontakt med [forvaltningen / skoleledelsen] om elevernes læring og trivsel Det er en anden fra skoleledelsen, der har kontakt med forvaltningen om elevernes læring og trivsel Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.005). Da der er under 5 forventede observationer i minimum 20 % af cellerne i tabellen, er chi-i-anden-testen behæftet med usikkerhed. Danmarks Evalueringsinstitut 27
28 Kryds på udvalgte spørgsmål TABEL 4.3 Hvor ofte havde [skoleledelsen / forvaltningen] i løbet af skoleåret 2017/18 møder med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse], hvor I drøftede elevernes læring og trivsel med udgangspunkt i data? Skoleledelse (n=355) Forvaltning (n=79) Flere gange om måneden 2 1 Ca. en gang om måneden 7 9 Ca. en gang hver anden måned 7 11 Ca. en gang i kvartalet Ca. en gang hvert halve år Ca. en gang om året Vi havde ikke denne form for møder med [forvaltningen / skoleledelsen] 5 4 Note: En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.151) TABEL 4.4 Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Karakter (afgangsprøver, standpunkts- og årskarakter) Skoleledelse (n=326) Forvaltning (n=75) Altid For det meste En gang imellem Sjældent 14 9 Aldrig 18 4 Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.019) Danmarks Evalueringsinstitut 28
29 Kryds på udvalgte spørgsmål TABEL 4.5 Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Nationale trivselsmålinger Skoleledelse (n=328) Forvaltning (n=75) Altid For det meste En gang imellem Sjældent 15 3 Aldrig 1 0 Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.014). Da der er under 5 forventede observationer i minimum 20 % af cellerne i tabellen, er chi-i-anden-testen behæftet med usikkerhed. TABEL 4.6 Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Nationale test Skoleledelse (n=327) Forvaltning (n=75) Altid For det meste En gang imellem Sjældent 17 7 Aldrig 4 0 Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.027) Danmarks Evalueringsinstitut 29
30 Kryds på udvalgte spørgsmål TABEL 4.7 Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Standardiserede faglige test fx tekstlæseprøver (TL), MAT-prøver 1-9 Skoleledelse (n=326) Forvaltning (n=74) Altid 10 4 For det meste En gang imellem Sjældent Aldrig Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.023) TABEL 4.8 Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Overgang til ungdomsuddannelse, herunder UPV Skoleledelse (n=324) Forvaltning (n=75) Altid For det meste En gang imellem Sjældent 20 9 Aldrig 18 3 Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0) Danmarks Evalueringsinstitut 30
31 Kryds på udvalgte spørgsmål TABEL 4.9 Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Fraværsregistrering blandt elever Skoleledelse (n=326) Forvaltning (n=75) Altid For det meste En gang imellem Sjældent Aldrig 5 1 Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.015) TABEL 4.10 Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Elevproduktioner, fx stile, præsentationer Skoleledelse (n=326) Forvaltning (n=75) Altid 0 0 For det meste 2 0 En gang imellem 6 9 Sjældent Aldrig Note: En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.379). Da der er under 5 forventede observationer i minimum 20 % af cellerne i tabellen, er chi-i-anden-testen behæftet med usikkerhed. Danmarks Evalueringsinstitut 31
32 Kryds på udvalgte spørgsmål TABEL 4.11 Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Elevernes selvevaluering Skoleledelse (n=325) Forvaltning (n=75) Altid 0 4 For det meste 3 5 En gang imellem Sjældent Aldrig Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.005). Da der er under 5 forventede observationer i minimum 20 % af cellerne i tabellen, er chi-i-anden-testen behæftet med usikkerhed. TABEL 4.12 Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Lærerens evaluering, fx skriftlige observationsnoter fra undervisningen Skoleledelse (n=325) Forvaltning (n=75) Altid 1 1 For det meste 6 3 En gang imellem Sjældent Aldrig Note: En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.089). Da der er under 5 forventede observationer i minimum 20 % af cellerne i tabellen, er chi-i-anden-testen behæftet med usikkerhed. Danmarks Evalueringsinstitut 32
33 Kryds på udvalgte spørgsmål TABEL 4.13 Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Erfaringer og viden fra samarbejdet med elevernes hjem/forældre, der er skriftliggjort Skoleledelse (n=325) Forvaltning (n=75) Altid 2 0 For det meste 6 5 En gang imellem Sjældent Aldrig Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0). Da der er under 5 forventede observationer i minimum 20 % af cellerne i tabellen, er chi-i-anden-testen behæftet med usikkerhed. TABEL 4.14 Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Øvrige erfaringer og viden fra skolens praksis, der er skriftliggjort Skoleledelse (n=327) Forvaltning (n=75) Altid 5 15 For det meste En gang imellem Sjældent Aldrig 21 7 Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0) Danmarks Evalueringsinstitut 33
34 Kryds på udvalgte spørgsmål TABEL 4.15 I hvilken grad kendetegner følgende udsagn arbejdet med data på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Vi identificerer områder, hvor data peger på udfordringer Skoleledelse (n=308) Forvaltning (n=75) Altid For det meste En gang imellem 19 9 Sjældent 5 1 Aldrig 2 0 Note: En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.08). Da der er under 5 forventede observationer i minimum 20 % af cellerne i tabellen, er chi-i-anden-testen behæftet med usikkerhed. TABEL 4.16 I hvilken grad kendetegner følgende udsagn arbejdet med data på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Vi forsøger at finde mulige forklaringer på udfordringerne Skoleledelse (n=308) Forvaltning (n=75) Altid For det meste En gang imellem Sjældent 6 0 Aldrig 2 0 Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.039). Da der er under 5 forventede observationer i minimum 20 % af cellerne i tabellen, er chi-i-anden-testen behæftet med usikkerhed. Danmarks Evalueringsinstitut 34
35 Kryds på udvalgte spørgsmål TABEL 4.17 I hvilken grad kendetegner følgende udsagn arbejdet med data på møderne med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] om elevernes læring og trivsel? - Det er en udfordring at forstå, hvorfor de kvantitative data ser ud som de gør Skoleledelse (n=308) Forvaltning (n=75) Altid 2 3 For det meste En gang imellem Sjældent Aldrig 5 0 Note: En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.268). Da der er under 5 forventede observationer i minimum 20 % af cellerne i tabellen, er chi-i-anden-testen behæftet med usikkerhed. TABEL 4.18 I hvilken grad oplever I, at der er et pres fra følgende aktører for at igangsætte nye indsatser på skolen: - Nationalt fra ministeriet Skoleledelse (n=314) Forvaltning (n=78) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 1 1 Note: En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.286). Da der er under 5 forventede observationer i minimum 20 % af cellerne i tabellen, er chi-i-anden-testen behæftet med usikkerhed. Danmarks Evalueringsinstitut 35
36 Kryds på udvalgte spørgsmål TABEL 4.19 I hvilken grad oplever I, at der er et pres fra følgende aktører for at igangsætte nye indsatser på skolen: - Lokalpolitikere Skoleledelse (n=314) Forvaltning (n=78) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3 4 Note: En chi-i-anden-test viser, at der ikke er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.499) TABEL 4.20 I hvilken grad oplever I, at der er et pres fra følgende aktører for at igangsætte nye indsatser på skolen: - [Forvaltningen / Skoleledelsen] Skoleledelse (n=314) Forvaltning (n=78) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 1 6 Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0) Danmarks Evalueringsinstitut 36
37 Kryds på udvalgte spørgsmål TABEL 4.21 I hvilken grad oplever I, at der er et pres fra følgende aktører for at igangsætte nye indsatser på skolen: - Skolebestyrelsen Skoleledelse (n=314) Forvaltning (n=77) I høj grad 8 3 I nogen grad I mindre grad Slet ikke 6 8 Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0.033) TABEL 4.22 I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] omkring indsatser på skolen - Forvaltningen og skoleledelsen vurderer skolens ressourcer (fx økonomisk, timemæssigt, faglige kompetencer, overskud) inden en ny indsats sættes i gang Skoleledelse (n=311) Forvaltning (n=78) I høj grad 4 44 I nogen grad I mindre grad 51 6 Slet ikke 23 3 Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0) Danmarks Evalueringsinstitut 37
38 Kryds på udvalgte spørgsmål TABEL 4.23 I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] omkring indsatser på skolen - Forvaltningen diskuterer med skoleledelsen, om nogle af de eksisterende indsatser skal lukkes ned Skoleledelse (n=311) Forvaltning (n=78) I høj grad 5 27 I nogen grad I mindre grad Slet ikke 23 3 Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0) TABEL 4.24 I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med [forvaltningen / den udvalgte skoleledelse] omkring indsatser på skolen - Forvaltningen er opmærksomme på, at det tager tid at implementere nye indsatser Skoleledelse (n=311) Forvaltning (n=78) I høj grad I nogen grad I mindre grad 27 4 Slet ikke 2 0 Note: En chi-i-anden-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingen i de 2 grupper (p-værdi = 0) Danmarks Evalueringsinstitut 38
39 2019 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)
40 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT T E eva@eva.dk H
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereVirksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport
Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereMetodeappendiks. Understøttende undervisning
Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereSkolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport
Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereTabelrapport. Understøttende undervisning
Tabelrapport Understøttende undervisning Tabelrapport Undersøgelse af understøttende undervisning i folkeskolen 1.0 22.06.2016 Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med
Læs mereVirksomhedernes kendskab til euv
Virksomhedernes kendskab til euv DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 3 EV A Virksomhedernes kendskab til erhvervsuddannelse for voksne (euv) og deres vurderinger af hvor attraktiv euv er A N NELSE
Læs mereTabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver
Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat
Brug af data på erhvervsuddannelserne Metodenotat INDHOLD Brug af data på erhvervsuddannelserne 1 Metodenotat 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodenotat Samlet set bygger analysen på en forundersøgelse,
Læs mereMetodeappendiks. Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen
Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen INDHOLD 1 4 1.1 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen 4 1.2 Datagrundlag 7 1.3 Analysemetoder 10 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Rapporten
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereTabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mereTemamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?
Temamøde 8 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål Viden om, hvordan nogle kommuner anvender data om børn og unges progression Viden om, hvordan nogle
Læs mereUdskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Tabelrapport
Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler Tabelrapport INDHOLD Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler 1 Indledning 4 2 Frie grundskoler
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mereForsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18
Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer
Læs mereOrganiseringen af udskolingen i linjer og hold
Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereAppendiks. Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen
Appendiks Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen Appendiks Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen 1.0 25.03.2014 Appendiks Danmarks
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereSkolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år
Rapport Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Kommenteret tabelrapport Kasper Skou Arendt, Katrine Baunkjær & Beatrice Schindler Rangvid Skolebestyrelsesformænds
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereBrugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole
Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereEvaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune INDHOLD Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune 1 Indledning 4 1.1 Om projektet 4 1.2
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Læs merePædagogisk tilsyn. Tabelrapport
Pædagogisk tilsyn Tabelrapport Pædagogisk tilsyn Tabelrapport Pædagogisk tilsyn 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:
Læs mereEvaluering af censorordningen. Tabelrapport
Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereMetodeappendiks. Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen
Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Observationer 4 1.2 Fokusgruppeinterview 5 1.3 Semistrukturerede enkeltinterview 5 1.4 Stile udarbejdet
Læs mereTabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens
Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereNotat. Metodeappendiks
Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereKortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling
Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne
Læs mereKortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling
Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD Kommenteret tabelrapport Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling
Læs mereUPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse
UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereWorkshop om udvikling af spørgeskemaer
www.eva.dk Workshop om udvikling af spørgeskemaer ESB-netværket, 20. juni 2017 Cecilie Juul Jørgensen, cjj@eva.dk og Mia Uth Madsen, mim@eva.dk www.eva.dk Hvad kan en spørgeskemaundersøgelse give svar
Læs mereAnvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata
Læs mereMetodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet
Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Caseundersøgelse 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodeappendiks Inspirationshæftet Skolernes samarbejde
Læs mereData i folkeskolen.
Data i folkeskolen https://padlet.com/rasmusuj1/temadag2018 Data i spil Øge læring og trivsel Generere data Kvalificere beslutninger Analysere og fortolke Monitorerende og handleanvisende data Monitorerende
Læs mereBilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereTilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1
Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSkoleledelse i folkeskolen
Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereBilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder
Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning
Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereEn genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Læs mereKobling af survey og registerdata
Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -
Læs mereUdskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Undervisningsudvalget UNU Alm.del - Bilag 99 Offentligt
Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler Undervisningsudvalget 2018-19 UNU Alm.del - Bilag 99 Offentligt INDHOLD Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler
Læs mereForældreperspektiver på folkeskolen
Forældreperspektiver på folkeskolen Forældreperspektiver på folkeskolen 2017 Forældreperspektiver på folkeskolen 2017 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereBevægelse i skoledagen 2016
Bevægelse i skoledagen 2016 Udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden Oktober 2016 Bevægelse i skoledagen 2016 Populationsundersøgelse 2016 Udarbejdet af Oxford Research for Dansk
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereNOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette
Læs mereEvaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport
Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereSKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereTabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014
Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om den styrkede pædagogiske læreplan. Analysenotat, 2018
Spørgeskemaundersøgelse om den styrkede pædagogiske læreplan Analysenotat, 2018 INDHOLD Spørgeskemaundersøgelse om den styrkede pædagogiske læreplan 1 Resumé 5 2 Indledning 9 2.1 Baggrund 9 2.2 Formål
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet
Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes
Læs mereKortlægning af supplerende undervisning på EUD. Tabelrapport
Kortlægning af supplerende undervisning på EUD Tabelrapport INDHOLD Kortlægning af supplerende undervisning på EUD 1 Ledere på EUD - frekvenstabeller 4 2 Ledere på VUC - frekvenstabeller 12 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereDen særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige
Bilag Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige uddannelser Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på erhvervsfagligeuddannelser vedr. efteruddannelse Bilag Den særlige efteruddannelsesindsats
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereNy Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereNøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel
Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs merePraktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb
Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereFaglig kritik og sparring
15. august 2019 Faglig kritik og sparring Næsten hvert tredje medlem får aldrig faglig kritik for deres arbejde af deres leder, og 40 procent af medlemmerne får sjældent den nødvendige ros og anerkendelse
Læs mere