Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen

Transkript

1 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Regionens udenlandske virksomheder betydning for økonomi og beskæftigelse UDARBEJDET AF: Ronja Torfing, Klaus Rovsing Kristiansen og Kristian Elgaard Haarsted DATO:

2 Indhold 1. Sammenfatning Udenlandske firmaer afgørende for økonomien i Greater Copenhagen De udenlandske firmaer vigtige for højværdibrancher Udenlandske firmaer er mere produktive end danske firmaer Udenlandske firmaer skaber job og velstand i hele Greater Copenhagen Udenlandske firmaer hyrer flere medarbejdere med viden på højt niveau og tilbyder højere lønninger Bilag 1: Karakteristika af udenlandske firmaer i Greater Copenhagen Bilag 2. Afgrænsning og definitioner Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

3 1. Sammenfatning Analysen viser, at udenlandske virksomheder er af afgørende betydning for regionens økonomi. Den giver et unikt indblik i de udenlandske virksomheders betydning, fordi regionale tal ikke umiddelbart er offentligt tilgængelige hos Danmarks Statistik. De udenlandske firmaer i Greater Copenhagen udgør 4% af alle private firmaer i regionen. Ikke desto mindre står de for hele 28% af den samlede beskæftigelse i den private sektor (lønmodtagere opgjort som årsværk). Desuden stod de udenlandske firmaer i Greater Copenhagen for 28% af eksporten, 29% af værditilvæksten og 32% af omsætningen i regionen. Greater Copenhagen omfatter i denne analyse alene den danske del af regionen altså Region Sjælland og Region Hovedstaden. Tallene er for 2014, der er de senest tilgængelige tal hos Danmarks Statistik. Se figur 1. Figur 1. Udenlandske virksomheders betydning for Greater Copenhagen 100% 80% 60% 40% 28% 28% 29% 32% 20% 0% 4% Andel af antal private virksomheder Andel af privat beskæftigelse Andel af eksport fra regionen Andel af værditilvæksten i private virksomheder Andel af omsætningen i private virksomheder Udenlandsk ejet Dansk-ejet Kilde: Copenhagen Capacity pba. registerdata fra Danmarks Statistik. Udenlandske firmaer i Greater Copenhagen er generelt langt mere produktive end danske firmaer. Den gennemsnitlige produktivitet for en udenlandsk virksomhed er opgjort til en værditilvækst på kr. pr. medarbejder, mens en gennemsnitlig dansk virksomhed har en værditilvækst på kr. pr. medarbejder. 3 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

4 Figur 2. Produktivitet forskel på dansk og udenlandsk ejerskab (kr.) Udenlandsk ejet Dansk-ejet Kilde: Copenhagen Capacity pba. registerdata fra Danmarks Statistik. Der er i gennemsnit tale om, at de udenlandske virksomheder har 50% højere produktivitet. I sammenligningen er der set bort fra virksomheder med under 5 ansatte. Der kan være flere årsager til den markant højere produktivitet. En del af forklaringen er, at de udenlandske firmaer har en anden branchesammensætning. Således fylder de såkaldt globalt konkurrenceudsatte erhverv langt mere blandt de udenlandske virksomheder virksomheder der i højere grad kan frit vælge, hvor de vil lægge deres aktiviteter uafhængigt af afstand til kunder (modsat fx håndværksvirksomheder, hvor nærhed til kunder normalt er nødvendig). Eksempelvis arbejdede hele 32% af de privatansatte i udenlandske firmer inden for området IT og Kommunikation. Den tilsvarende andel i danske firmaer var blot 13% Desuden er de udenlandske firmaer gennemsnitligt større end danske firmaer (gennemsnitlig hhv. 74 og 9 ansatte), ligesom de udenlandske firmaer ansætter relativt flere højtuddannede medarbejdere. Endvidere viser analysen, at hele 87% af de udenlandske firmaer i Greater Copenhagen lå i Region Hovedstaden i Men analysen viser også, at disse firmaer i høj grad bidrog til beskæftigelsen og velstanden i Region Sjælland. Det skyldes, at 10% af alle privatansatte lønmodtagere i Region Sjælland pendler til et udenlandsk firma i Region Hovedstaden. Derudover fik pendlerne fra Region Sjælland til udenlandske firmaer i Region Hovedstaden en betydelig højere gennemsnitsløn end beskæftigede i Region Sjælland og pendlerne til danske firmaer i Region Hovedstaden. Den gennemsnitlige medarbejder tjener kr. mere i de udenlandske virksomheder. Det svarer til, at lønnen er hele 23% højere. Figur 3. Lønniveau gennemsnitlig årsløn i danske og udenlandske selskaber (kr.) Udenlandsk ejet Dansk-ejet Kilde: Copenhagen Capacity pba. registerdata fra Danmarks Statistik. 4 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

5 I analysen er der også gennemført en opgørelse af, hvor stor en del af de privatansatte skatteborgere i den enkelte kommune, der arbejder i udenlandske virksomheder et sted i Greater Copenhagen. I Greater Copenhagens danske del arbejder 23% af de privatansatte skatteborgere i snit i udenlandske virksomheder. Her er kun medtaget medarbejdere, hvor både bosted og arbejdssted er kendt, hvorfor tallet adskiller sig lidt fra totalopgørelsen der er nævnt ovenfor. I Region Hovedstaden er andelen 24%, mens den i Region Sjælland er 20%. Typisk arbejder kun omkring 6% i udenlandske virksomheder i egen kommune. Selv i Københavns Kommune er det kun omkring halvdelen af de privatansatte skatteborgere, som arbejder i udenlandske virksomheder, som går på arbejde inden for kommunegrænsen. Analysen dokumenterer altså en betydelig gensidig afhængighed på tværs af kommune- og regionsgrænser i Greater Copenhagen. Figur 4. Andel af privatansatte skatteborgere der arbejder i et udenlandsk eller dansk firma i og udenfor egen kommune Region Hovedstaden Region Sjælland Hele Greater Copenhagen 18% 24% 6% 15% 20% 5% 17% 23% 6% 76% 80% 77% Udenlandske i andre kommuner Udenlandske i andre kommuner Udenlandske i egen kommune Udenlandske i egen kommune I danske virksomheder I danske virksomheder Udenlandske i andre kommuner Udenlandske i egen kommune I danske virksomheder Baggrund Copenhagen Capacity er en erhvervsdrivende fond, der på vegne af Region Hovedstaden og Region Sjælland arbejder for at skabe vækst og beskæftigelse i Greater Copenhagen ved at tiltrække og fastholde udenlandske investorer, virksomheder og talenter. Formålet med denne undersøgelse er at belyse betydningen af de udenlandske virksomheder i den regionale økonomi i Greater Copenhagen. I denne sammenhæng dækker kortlægningen kun den danske side af den samlede region - dvs. Region Hovedstaden og Region Sjælland. Udenlandsk ejede virksomheder er defineret i tråd med Danmarks Statistiks praksis, som et firma, hvor den ultimative ejer er udenlandsk og besidder mere end 50% ejerskab. Rapportens resultater er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik med udgangspunkt i de senest tilgængelige tal fra Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

6 I bilag 1 findes en kort beskrivelse af rapportens population, dvs. udenlandske og danske private virksomheder i Greater Copenhagen (den danske del). Bilag 2 giver en nærmere redegørelse for de begreber og det datagrundlag, der ligger til grund for resultaterne. 6 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

7 2. Udenlandske firmaer afgørende for økonomien i Greater Copenhagen Størstedelen af de udenlandske firmaer i Danmark ligger i Greater Copenhagen I 2014 havde 64% af de udenlandske firmaer i Danmark hovedsæde i Greater Copenhagen, ligesom 70% af de privatansatte i udenlandske virksomheder var beskæftiget her i regionen. Til sammenligning udgør regionens befolkning 46% af landets befolkning. Andel af udenlandske firmaer i Greater Copenhagen ift. landsplan, 2014 Firmaer Ansatte Værditilvækst Greater Copenhagen Øvrige Danmark I alt Andel Greater Copenhagen 64% 70% 72% Note: Udenlandske firmaer i den private sektor med minimum én ansat, hovedsæde (FIRM). Værditilvækst opgjort i t.kr. Den generelle firmastatistik (FIRM) er mindre velegnet til at belyse den regionale værditilvækst (og dermed produktivitet), da al økonomisk aktivitet bliver registreret i forhold til hovedsædets placering. Derfor afgrænses populationen fremadrettet til firmaer med minimum 50% ansatte i Greater Copenhagen, pba. Regnskabsstatistikken på arbejdsstedsniveau (FIRA) 1. Regnskabsstatistikken er således blot brugt til at definere, hvor hovedaktiviteten ligger, hvorefter firmastatistikken også her er brugt til opgørelserne. Udenlandske firmaer beskæftiger mere end hver fjerde privatansatte lønmodtager i Greater Copenhagen I 2014 udgjorde de udenlandske firmaer i Greater Copenhagen blot 4% af alle private firmaer i regionen. Ikke desto mindre stod de for hele 28% af den samlede beskæftigelse i den private sektor altså mere end hver fjerde privatansatte. Desuden stod de udenlandske firmaer for 28% af eksporten, 32% af omsætningen og 29% af værditilvæksten i regionen. 2 1 Appendiks indeholder en nærmere beskrivelse af denne fremgangsmåde. 2 På landsplan udgjorde udenlandske firmaer i 2014: 3% af firmaer i den private sektor og beskæftigede 28% af de privatansatte. De stod endvidere for 33% af omsætning, 40% af eksporten og 31% af værditilvæksten. 7 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

8 Danske og udenlandske firmaer i Greater Copenhagen, 2014 Antal Mio. kr. Firmaer Ansatte Eksport Omsætning Værditilvækst Danske firmaer Udenlandske firmaer I alt % udenlandske firmaer 4% 28% 28% 32% 29% Note: Udenlandske firmaer i den private sektor i Greater Copenhagen med minimum én ansat. De følgende analyser viser fordelingen af udenlandsk ejede firmaer i Greater Copenhagen opdelt på landsplan. Indledningsvist fremgår en oversigt over, hvilke kommuner, som tilhører de respektive regioner og landsdele: Oversigt over regioner, landsdele og kommuner i Greater Copenhagen Region Landsdel* Kommuner Region Hovedstaden Byen København København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby. Københavns omegn Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje- Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk. Nordsjælland Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal. Region Sjælland Østsjælland Greve, Køge, Lejre, Roskilde og Solrød. Vest- og Sydsjælland Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg. *Bornholm er også en landsdel i Region Hovedstaden, men indgår ikke i nærværende analyse, eftersom der ligger meget få udenlandske firmaer på Bornholm. Udenlandske firmaer i Greater Copenhagen ligger primært i Region Hovedstaden Hele 87% af de udenlandske firmaer i Greater Copenhagen lå i Region Hovedstaden i Heraf lå 73 procentpoint i København by eller omegn. Tilsammen beskæftigede de udenlandske firmaer i Region Hovedstaden 92% af de privatansatte i udenlandske firmaer i Greater Copenhagen. Dette giver dog langt fra et dækkende billede af de udenlandske virksomheders betydning i Region Sjælland qua en omfattende pendling, som et senere afsnit viser. Fordeling af udenlandske firmaer i Greater Copenhagen, 2014 Firmaer Ansatte Eksport Omsætning Værditilvækst Region Hovedstaden 87% 92% 82% 88% 94% - København by 35% 47% 34% 41% 50% - Københavns omegn 38% 36% 36% 38% 34% - Nordsjælland 14% 9% 12% 9% 10% Region Sjælland 13% 8% 18% 13% 7% - Østsjælland 7% 4% 5% 4% 4% - Vest- og Sydsjælland 6% 4% 13% 9% 3% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Note: Udenlandske firmaer i den private sektor i Greater Copenhagen med minimum én ansat. 8 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

9 3. De udenlandske firmaer vigtige for højværdibrancher Dette afsnit kortlægger, hvilke ressourceområder, som de udenlandske firmaer i Greater Copenhagen arbejder inden for. Opdelingen af virksomheder i ressourceområder er en alternativ kategorisering af virksomhederne i forhold til den traditionelle inddeling efter sektorer som landbrug, industri, handel, service mv. eller mere detaljerede brancheområder 3. I boksen herunder fremgår en kort beskrivelse af de forskellige ressourceområder. Beskrivelse af ressourceområder Ressourceområder Beskrivelse FØDEVARER MØBLER OG BEKLÆDNING TURISME BYGGE OG BOLIG IT OG KOMMUNIKATION TRANSPORT ENERGI OG MILJØ MEDICO OG SUNDHED Landbrug, fiskeri og gartneri, samt forarbejdelse af fødevarer. Eksempelvis både producerende landbrug, slagterier, forarbejdningsindustrier, dyrlæger samt producenter af køleanlæg. Producenter af møbler, tøj sko mv., samt virksomheder der bearbejder tekstiler, træ, plast og metal som indgår i fremstillingen af den færdige vare. Desuden indeholder området designere og markedsføring af produkterne. Aktiviteter i forbindelse med personers rejse og ophold uden for deres normale miljø også i forretningsøjemed. Virksomheder, der varetager projektering, opførelse, vedligeholdelse, bortskafning og drift af bygninger, samt producenter af komponenter, der indgår i bygninger. Brancherne kan opdeles i produktion og service. Forskning, udvikling, produktion og distribution af IT, edb-software, tele, post, reklame, film samt grafiske erhverv. Virksomheder, som transporterer gods og personer for en andens regning, samt vedligeholdelse af transportinfrastrukturen. Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller behandler spildprodukter. Rådgivning inden for området er også i denne kategori. Produktion af varer og serviceydelser til sundhedsområdet, såsom hospitaler, lægepraksis samt producenter og forhandlere af lægemidler, medicoteknik mv. Opdeles i fremstillings- og serviceerhverv ØVRIGE ERHVERV Består af den restgruppe, der ikke falder under de øvrige otte ressourceområder. Eksempelvis fremstilling af ure, sportsudstyr, rengøringsmidler, sprængstoffer, ædelmetaller, reparation af maskiner generelt, værtshuse og diskoteker, forsikringer, juridisk bistand, revision, rejsebureauer, politi, folkeskoler, frisørsaloner, mv. Kilde: Note: En tilsvarende oversigt fremgår af appendiks med yderligere opdeling i delressourceområder. I 2014 havde de udenlandske firmaer flest privatansatte inden for ressourceområdet IT og Kommunikation (32%), hvilket var en betydelig højere andel end for danske virksomheder (13%). Derimod havde danske firmaer en relativ stor andel ansatte inden for området Bygge og bolig (hvor 25% var ansat i 3 Et ressourceområde opbygges pba. de fire-cifrede branchegruppe, der er den internationale branchenomenklaturs mest detaljerede niveau. 9 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

10 1% 2% 4% 4% 4% 2% 8% 6% 13% 11% 11% 10% 15% 17% 15% 20% 25% 32% danske firmer og 11% var ansat i udenlandske firmaer). Således fylder de såkaldt globalt konkurrenceudsatte erhverv langt mere blandt de udenlandske virksomheder virksomheder der i højere grad kan frit vælge, hvor de vil lægge deres aktiviteter uafhængigt af afstand til kunder (modsat fx håndværksvirksomheder, hvor nærhed til kunder normalt er nødvendig). Andel ansatte i den danske og udenlandske firmaer i Greater Copenhagen opdelt på ressourceområder, % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Danske firmaer Udenlandske firmaer Note: Danske og udenlandske firmaer i den private sektor i Greater Copenhagen med minimum én ansat. Samlet set var omkring halvdelen af alle privatansatte inden for ressourceområderne Energi og miljø (51%) og IT og Kommunikation (49%) ansat i et udenlandsk firma i Derimod var relativ få ansat i udenlandske firmaer inden for områderne Turisme (14%) og Bygge og bolig (13%). Andel ansatte i den danske og udenlandske firmaer i Greater Copenhagen opdelt på ressourceområder, % 80% 60% 51% 49% 32% 27% 27% 22% 22% 14% 13% 40% 20% 49% 51% 68% 73% 73% 78% 78% 86% 87% 0% Danske firmaer Udenlandske firmaer Note: Danske og udenlandske firmaer i den private sektor i Greater Copenhagen med minimum én ansat. 10 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

11 4. Udenlandske firmaer er mere produktive end danske firmaer I de følgende produktivitetsberegninger medregnes udelukkende firmaer med minimum fem ansatte. Dette skyldes, at udenlandske firmaer i gennemsnit er større og valget bygger således på en retfærdighedsbetragtning ift. at kunne sammenligne produktiviteten i danske og udenlandske firmaer. Det findes dog ikke hensigtsmæssig at sammenligne produktiviteten på tværs størrelsesgrupper i øvrig, eftersom mange udenlandske firmaer med selv få ansatte i Danmark har en stor global koncern i ryggen. I produktivitetsberegningerne frasorteres endvidere virksomheder, hvis produktivitet falder uden for plus/minus 3 standartafvigelse fra populationen. Dette valg skyldes, at få udenlandske virksomheder inden for ressourceområdet Energi og Miljø har en yderst høj produktivitet og således for at undgå, at disse virksomheder trækker gennemsnitsproduktiviteten gevaldig op. Hvert ressourceområde kan yderligere opdeles i fire delområder: Primære erhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv og serviceerhverv. Delressourceområderne omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. Sammenhængen mellem delressourceområderne er illustreret nedenfor. I appendiks findes endvidere en kort beskrivelse af de forskellige delområder tilhørende hvert ressourceområde: Sammenhæng mellem de fire delressourceområder Primære erhverv Fremstilling Serviceerhverv Støtteerhverv Kilde: Udenlandske firmaer har en højere gennemsnitsproduktivitet end danske firmaer inden for samtlige ressourceområder I 2014 havde danske firmaer en gennemsnitlig produktivitet på kr., mens de udenlandske firmaer havde en gennemsnitlig produktivitet på kr. altså omkring 50% højere. Ser man på den gennemsnitlige produktivitet pr. firma er udenlandske firmaer desuden mere produktive end danske firmaer inden for samtlige ressourceområder. Disse forskelle er tilmed signifikante inden for alle områder på nær Møbler og beklædning. 11 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

12 Især har de udenlandske firmaer en høj produktivitet inden for området Energi og Miljø ( kr.). Hertil skal dog bemærkes, at kun 27 udenlandske firmaer finder falder inden for denne kategori. Gennemsnitlig produktivitet i danske og udenlandske firmaer i Greater Copenhagen opdelt på ressourceområder, 2014 (t.kr.) Danske firmaer Udenlandske firmaer Note: Danske og udenlandske firmaer i den private sektor i Greater Copenhagen med minimum fem ansatte. Produktiviteten er opgjort som værditilvækst pr. medarbejder (1.000 kr.), og beregnet som gennemsnit pr. virksomhed inden for hvert ressourceområde. Gennemsnitlig produktivitet i danske og udenlandske firmaer opdelt på ressourceområder, 2014 Ressourceområder Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv I alt DK UD DK UD DK UD DK UD DK UD Fødevarer Møbler/beklædning* Turisme Bygge og bolig IT og kommunikation Transport Energi og miljø* Medico og sundhed Øvrig erhverv I alt Note: Produktiviteten er beregnet som gennem snit pr. virksomhed inden for hhv. hvert ressourceområde og delressourceområde. (N danske firmaer= , N udenlandske firmaer=1.417) 12 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

13 Forskel i den gennemsnitlige produktivitet i danske og udenlandske firmaer opdelt på delressourceområder (illustration af ovenstående forskelle) Pirmære erhverv Fremstilling Støtteerhverv Serviceerhverv Fødevarer 1,4* 1,1 1,7* 1,6* Møbler og beklædning 1,0 1,0 Turisme 1,4* 1,4* Bygge og bolig 0,9 1,4* 0,8 1,4* 1,4* IT og kommunikation 1,4* 1,0 1,2* 1,2* Transport 1,2 2,1* 2,0* Energi og miljø 2,2 1,9* 2,5* 2,5* Medico og sundhed 1,4* 1,3* 1,4* Øvrig erhverv 1,3* I alt 2,0 1,5* 1,0 1,6* 1,5* *Forskellen er signifikant forskellig mellem danske og udenlandske firmaers produktivitet pr. firma. I alt Ovenfor er det produktiviteten i den gennemsnitlige virksomhed, der er undersøgt. Man kan i stedet se på hele brancher eller hele erhvervslivet. Imidlertid betyder nogle få meget store danske virksomheder, at resultaterne skævvrides og ikke bliver repræsentative for typiske virksomheder i de forskellige erhvervsområder. Laves opgørelsen i stedet som et gennemsnit for hele erhvervslivet er forskellen mellem danske og udenlandske virksomheder dog stadig i de udenlandske virksomheders favør kr. i værditilvækst pr. ansat i de udenlandske virksomheder overfor kr. i de danske virksomheder. 13 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

14 5. Udenlandske firmaer skaber job og velstand i hele Greater Copenhagen Som beskrevet i afsnit 2 lå 87% af de udenlandske firmaer i Greater Copenhagen i Region Hovedstaden. Det fortæller imidlertid kun en del af historien om den økonomiske betydning af de udenlandske virksomheder. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvorledes de udenlandske virksomheder, der primært ligger i Region Hovedstaden pga. pendling i vidt omfang også kommer Region Sjælland til gode. Således er det hele 31% af de privatansatte, som pendler fra Region Sjælland til Region Hovedstaden, som tager ind til en udenlandsk virksomhed. I Region Sjælland er det hver femte privatansatte skatteborger, der arbejder i udenlandsk virksomhed. Og i Region Hovedstaden er det knapt hver fjerde. Pendling er i øvrigt kun én af de måder udenlandske virksomheders aktiviteter spreder sig som ringe i økonomien. Det er imidlertid kun den type effekter, der umiddelbart lader sig belyse med de data, vi har til rådighed. Andre effekter handler om, hvordan de udenlandske virksomheders tilstedeværelse fører til højere produktivitet i de indenlandsk ejede virksomheder. De andre positive effekter, som er dokumentereret i faglitteraturen, handler bl.a. om: Kompetencer opnået gennem ansættelse i udenlandske virksomheder kommer indenlandske virksomheder til gode, når de ansatte skifter job Indenlandske virksomheder eftergør god praksis mm. i de udenlandske virksomheder De udenlandske virksomheder øger konkurrencen og dermed presser de indenlandske virksomheder til at forbedre sig De udenlandske virksomheder trækker indenlandske leverandører med sig således at eksporten hos også de indenlandske virksomheder øges Beregningerne i dette afsnit er lavet på baggrund af den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), som opgør befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Ansatte er defineret som privatansatte lønmodtagere bosat i Greater Copenhagen. Greater Copenhagen - et integreret arbejdsmarked Den primære pendlingsstrøm i Greater Copenhagen går fra Region Sjælland til Region Hovedstaden. Knap lønmodtagere pendlede i 2014 fra Region Sjælland til en privat arbejdsplads i Region Hovedstaden. Heraf pendlede godt (31%) til et udenlandsk ejet firma i Region Hovedstaden. Dette svarer til 10% af alle privatansatte med bopæl i Region Sjælland pendler til en udenlandsk virksomhed i Region Hovedstaden. Til sammenligning pendlede kun 1% (ca ) af de privatansatte i Region Hovedstaden til et udenlandsk firma i Region Sjælland. Pendling mellem landsdelene i Greater Copenhagen fremgår nedenfor. Parenteserne angiver andelen 14 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

15 af ansatte, som arbejder i udenlandsk firma i egen landsdel og tælles således ikke med som pendlere. Andel af privatansatte lønmodtagere der pendler til udenlandske firmaer i Region Hovedstaden, 2014 Bopælslandsdel Andel privatansatte Andel København By København Nordsjælland som arbejder i et udenlandsk firma pendlere til udenlandske firmaer i Region H Omegn Region Hovedstaden 24% 10% 4% 2% 4% -København By 25% 8% - 7% 1% -København Omegn 25% 10% 9% - 1% -Nordsjælland 22% 13% 6% 8% - Region Sjælland 20% 10% 4% 6% 0% -Østsjælland 25% 18% 7% 10% 1% -Vest- og Sydsjælland 18% 6% 2% 4% 0% Note: Privatansatte lønmodtagere bosat i Greater Copenhagen, som er ansat i et udenlandsk ejet firma. Procenttallet viser, hvor mange der pendler til en landsdel i Region Hovedstaden. I hele Greater Copenhagens danske del arbejder der i snit 23% af de privatansatte skatteborgere i udenlandske virksomheder. I Region Hovedstaden er andel 24%, mens den i Region Sjælland er 20%. Selvom langt de fleste udenlandske virksomheder er placeret i Region Hovedstaden, gælder det ikke desto mindre, at hver femte privatansatte skatteborger i Region Sjælland. Det skal bemærkes, at der i denne oversigt kun er medtaget skatteborgere, hvor både bosted og arbejdssted er kendt. Således er antallet af borgere, der arbejder i udenlandske (og danske) virksomheder konservativt opgjort. På næste side findes en oversigt over, hvor mange af den enkelte kommunes privatansatte skatteborgere, der arbejder i udenlandske virksomheder i alt og i kommunen selv. 15 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

16 Oversigt over kommuner og betydningen af udenlandske virksomheder Region Hovedstaden Privatansatte skatteborgere i udenlandske firmaer Privatansatte skatteborgere i udenlandske firmaer Privatansatte skatteborgere i kommunen i alt Andel i udenlandske firmaer i kommunen selv (Andel) (Antal) (Antal) (Andel) Vallensbæk 30% % Tårnby 29% % Dragør 29% % Glostrup 28% % Brøndby 26% % Egedal 26% % Høje-Taastrup 26% % Albertslund 26% % Frederiksberg 26% % Herlev 26% % Ballerup 25% % Allerød 25% % Hvidovre 25% % København 24% % Ishøj 24% % Rudersdal 24% % Lyngby-Taarbæk 24% % Gentofte 24% % Furesø 24% % Rødovre 23% % Hørsholm 23% % Gladsaxe 23% % Hillerød 22% % Fredensborg 21% % Frederikssund 21% % Halsnæs 20% % Helsingør 20% % Gribskov 17% % Bornholm 6% % Gennemsnit 24% % I alt Region Sjælland Greve 28% % Solrød 26% % Køge 24% % Roskilde 24% % Ringsted 22% % Lejre 22% % Næstved 19% % Stevns 19% % Sorø 19% % Lolland 19% % Guldborgsund 19% % Faxe 18% % Vordingborg 18% % Kalundborg 17% % Holbæk 17% % Slagelse 16% % Odsherred 11% % Gennemsnit 20% % I alt Greater Copenhagen i alt (ekskl. Skåne) Gennemsnit 23% % I alt Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

17 I Region Sjællands kommuner arbejder der i gennemsnit privatansatte skatteborgere, der henter deres indtægt i udenlandsk ejede virksomheder. For Region Hovedstadens vedkommende er antallet Generelt gælder det, at langt de fleste arbejder i udenlandske virksomheder uden for egen kommune. Selv i Københavns Kommune er det kun omkring halvdelen af de privatansatte skatteborgere som arbejder i udenlandske virksomheder, som går på arbejde inden for kommunegrænsen. Således viser opgørelsen den betydelige gensidige afhængighed, der gælder Greater Copenhagens på tværs af kommune- og regionsgrænser. 17 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

18 6. Udenlandske firmaer hyrer flere medarbejdere med viden på højt niveau og tilbyder højere lønninger Dette afsnit sammenligner medarbejdere i udenlandske og danske firmaer. Herunder deres socioøkonomiske status og gennemsnitsløn. Udenlandske firmaer hyrer en større andel medarbejdere i stillinger som ledere og lønmodtagere på højeste og mellemste niveauer. Det hænger formentlig sammen med, at de udenlandske firmaer har en branchemæssig sammensætning, der fordrer et højere kompetenceniveau. 51% af de privatansatte i udenlandske firmaer var kategoriseret som lønmodtager på mellemste niveau eller derover i Dette gjaldt kun 37% i danske firmaer. Der findes en større andel lønmodtagerne uden nærmere angivelse (lønmodtagere u.n.a.) blandt danske firmaer. Gennemsnitslønnen i denne gruppe tyder imidlertid ikke på, at de ukategoriserede medarbejdere i danske firmaer arbejder på et højt socioøkonomisk niveau (gennemsnitslønnen for denne gruppe ligger under lønmodtagere på grundniveau). De privatansatte lønmodtagere i udenlandske firmaer blev i gennemsnit aflønnet 23%% højere end medarbejdere i danske firmaer (hhv kr. og kr.). Den store forskel hænger sammen med, at medarbejdere i udenlandske firmaer generelt er ansat i stillinger, der kræver viden på mellemste niveau eller derover. Men som det fremgår af nedenstående tabel, tilbød de udenlandske firmaer højere lønninger inden for samtlige socioøkonomiske kategoriseringer. Socioøkonomisk status og årlig gennemsnitsløn for privatansatte i danske og udenlandske firmaer i Greater Copenhagen, 2014 Andel blandt privatansatte Årlig gennemsnitsløn (1.000 kr.) Socioøkonomisk status Danske firmaer Udenlandske firmaer Danske firmaer Udenlandske firmaer Ledere 7% 8% Lønmodtagere på højeste niveau 17% 23% Lønmodtagere på mellemniveau 13% 20% Lønmodtagere på grundniveau 45% 40% Andre lønmodtagere 8% 7% Lønmodtagere u.n.a. 10% 2% I alt 100% 100% Note: Fuldtidsansatte i private byerhverv, der bor i Greater Copenhagen 18 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

19 Bor Region S Bor Region H Bor Region S Bor Region H Pendlere fra Region Sjælland til udenlandske firmaer i Region Hovedstaden får mest i løn Som tidligere vist pendlede 10% af Region Sjællands privatansatte skatteborger fra regionen til en privat udenlandsk arbejdsplads i Region Hovedstaden. Som vist nedenfor fik disse pendlere fra Region Sjælland til Region Hovedstaden endvidere en betydelig større indkomst end de beskæftigede i Region Sjælland. Dette gælder især pendlere til udenlandske firmaer som derved bibringer gode skatteindtægter til kommunerne. Det hænger blandt andet sammen med, at pendlerne i højere grad varetager stillinger som ledere og lønmodtagere på højeste og mellemste niveauer: Årlig gennemsnitsløn for ansatte i danske og udenlandske firmaer i Greater Copenhagen (1.000 kr.), 2014 Arbejder Reg S Arbejder Reg H Arbejder Reg H Arbejder Reg S Danske firmaer Udenlandske firmaer Note: Årlig gennemsnitsløn (bredt lønbeløb), fuldtidsansatte i den private sektor som bor og arbejder i Greater Copenhagen. Andel ledere og lønmodtagere på højeste og mellemste niveauer i danske og udenlandske firmaer i Greater Copenhagen, 2014 Arbejder Reg S 32% 47% Arbejder Reg H Arbejder Reg H 41% 43% 55% 55% Arbejder Reg S 21% 29% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Danske firmaer Udenlandske firmaer Note: Fultidsansatte i den private sektor som bor og arbejder i Greater Copenhagen. Procenttal angiver andelen af ledere, lønmodtagere på højeste niveau og lønmodtagere på mellemste niveau summeret. De resterende kategorier omfatter: lønmodtagere på grundniveau, andre lønmodtagere og lønmodtagere u.n.a. 19 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

20 Bilag 1: Karakteristika af udenlandske firmaer i Greater Copenhagen Denne rapport fokuserer på udenlandske og danske firmaer i Greater Copenhagen i den private sektor med minimum én ansatte. Nedenfor gives en kort karakteristik af disse. Udenlandske firmaer er markant større end danske firmaer Udenlandske firmaer havde i gennemsnit 74 ansatte (lønmodtagere opgjort i årsværk) i Til sammenligning var der 9 ansatte pr. dansk ejet firma. Som det fremgår nedenfor skyldes den markante forskel, at en stor del af danske firmaer i den private sektor er meget små (1-4 ansatte). Desuden havde kun 6% af de danske firmaer 20 ansatte eller derover. Til sammenligning var dette 44% blandt de udenlandske firmaer i populationen. I beregningerne af produktivitet i danske og udenlandske firmaer der set bort fra firmaer med blot 1-4 ansatte for at få en mere relevant sammenligning. Danske og udenlandske firmaer med minimum én ansat fordelt på størrelsesgrupper (antal ansatte i årsværk), % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 69% 19% 24% 37% 4% 21% 10% 1% 1% % Danske firmaer Udenlandske firmaer Danske og udenlandske firmaer i den private sektor i Greater Copenhagen med minimum én ansat. 20 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

21 Samlet set udgjorde de udenlandske firmaer 1% af firmaer med 1-4 ansatte, mens de udgjorde hele 44% af firmaer med 100+ ansatte. Firmaer fordelt på størelsesgrupper (efter antal ansatte i årsværk). Dansk og udenlandsk ejerskab, % 44% % 31% % 18% % 7% % 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Danske firmaer Udenlandske firmaer Note: Danske og udenlandske firmaer i den private sektor i Greater Copenhagen med minimum én ansat. Knap en fjerdedel af de udenlandsk ejede firmaer er svenske Svenske firmaer topper listen over udenlandskejede firmaer i Greater Copenhagen. 396 af de udenlandske firmaer i Greater Copenhagen var således svenske i 2014 svarende til 23% Dernæst følger USA og Tyskland med hhv. 303 og 192 firmaer (svarende til 17% og 11%). Ejerland udenlandske firmaer i Greater Copenhagen, Note: Ejerlande med over 100 firmaer er angivet. Kategorien Resten af EU omfatter især Frankrig, Finland og Italien (med hhv. 98, 55 og 33 firmaer). Tilsvarende dominerer Schweiz og Japan kategorien resten af verden med hhv. 79 og 47 firmaer. 21 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

22 Bilag 2. Afgrænsning og definitioner Datagrundlaget i analysen er registerdata fra Danmarks Statistik med udgangspunkt i senest tilgængelige tal fra Tallene opdateres om efteråret. I dette afsnit gives en nærmere definition og afgrænsning af det statistiske datagrundlag. Fordeling af udenlandske firmaer på landsplan: Baseret på hovedsæde i den Generelle Firmastatistik (FIRM). Geografisk afgrænsning til Greater Copenhagen: Den Generelle firmastatistik (FIRM) er mindre velegnet til at belyse den regionale værditilvækst og eksporttal, da al økonomisk aktivitet bliver registreret i forhold til hovedsædets placering. Derfor anvendes regnskabsstatistikken på arbejdsstedsniveau (FIRA) til at indfange firmaernes reelle aktivitet. I denne publikation indgår firmaer med minimum 50% ansatte i Greater Copenhagen. Såfremt hovedsædet lå i Greater Copenhagen er landsdelskoden anvendt fra FIRM. Såfremt hovedsædet ikke lå i Greater Copenhagen er landsdelskoden tildelt den landsdel med flest ansatte i Greater Copenhagen pba. FIRA. Statistikken er sammenkørt med FATI med henblik på at kunne identificere dansk og udenlandsk ejede firmaer. Firmaer og ansatte i den private sektor: Analyserne er udelukkende baseret på firmaer og ansatte i den private sektor defineret ved hovedbrancherne B-N med minimum én ansat. Ved sammenligninger af produktivitet anvendes dog firmaer med minimum fem ansatte. Dette skyldes, at mange danske firmaer er små med kun 1-4 ansatte og således af hensyn til en mere fair sammenligning mellem danske og udenlandske firmaers produktivitet. Udenlandsk ejede firmaer: Danmarks Statistik fastlægger af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle politik ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50% af egenkapitalen eller aktionærernes stemmerettigheder. Pendlere og lønmodtagere i Greater Copenhagen: Defineret på baggrund af Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), som belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken bruges til at belyse typen af medarbejdere ansat i udenlandske og danske firmaer. Herunder socioøkonomiske status, løn og pendling, da man kan få opgjort de beskæftigedes arbejdssted og bosted. Statistikken er kombineret med FATI for at kunne identificere medarbejdere i danske og udenlandske firmaer. Der medtages kun privatansatte i analysen. I beregninger af pendling anvendes fuldtids- såvel som og deltidsansatte. Ved sammenligning af løn og socioøkonomisk status anvendes kun fuldtidsansatte. Nogle af lønmodtagerne i Greater Copenhagen har en arbejdsstedskommune, men ikke en lønoplysning i registrene, hvorfor disse er udeladt i lønanalyserne. 22 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

23 Bredt lønbeløb EBS: Der tages i rapporten udgangspunkt i lønstatistikken fra Danmarks Statistik, hvor lønvariablen BREDT_LOENBELOEB anvendes til at beregne de gennemsnitlige lønninger. Det brede lønbeløb angiver indtjening pr. år og består af A-indkomst som er arbejdsmarkedsbidragspligtig, A-indkomst som ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig (for bestemte indkomstsartkoder), frynsekoder og ATP-bidrag. Socioøkonomisk status: Variablen "socioøkonomisk status" i RAS bestemmer befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra internationale retningslinjer for arbejdsmarkedsstatistik anbefalet af International Labour Organisation (ILO). Ressource- og delressourceområder: Inddelingen i ressourceområder er baseret på DB07. Konkret opbygges et ressourceområde pba. de fire-cifrede branchegruppe, der er den internationale branchenomenklaturs mest detaljerede niveau. Hvert ressourceområde er opdelt i op til fire delområder: primære erhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv samt serviceerhvervene. En beskrivelse af hvert hovedressourceområde med tilhørende delressourceområder fremgår nedenfor. Definition af ressourceområder/delressourceområder Ressourceområder Kort beskrivelse FØDEVARER Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv MØBLER OG BEKLÆDNING Fremstillingserhverv Serviceerhverv TURISME Serviceerhverv Landbrug, fiskeri og gartneri, samt forarbejdelse af fødevarer. Eksempelvis både producerende landbrug, slagterier, forarbejdningsindustrier, dyrlæger samt producenter af køleanlæg. Dyrkning af korn, frugter, dyreavl, ferskvandsfiskeri mv Forarbejdning af kød, frø, fremstilling af saft, brød, færdigretter mv Fremstilling af foder til landbrugsdyr, gødningsstoffer, landbrugsmaskiner mv. Serviceydelser i forbindelse med landbrug- og dyreavl, engroshandel, detailforretninger, dyrlæger mv. Producenter af møbler, tøj sko mv., samt virksomheder der bearbejder tekstiler, træ, plast og metal som indgår i fremstillingen af den færdige vare. Desuden indeholder området designere og markedsføring af produkterne. Møbler: Fremstilling af færdige tekstilvarer (undtagen beklædning), tæpper, kontormøbler, madrasser mv. Beklædning: Dyrkning af tekstilplanter, avl, vævning af tekstiler, fremstilling af beklædning, tasker, fodtøj mv. Møbler: Fremstilling af maskiner til produktion af tekstiler, beklædningsartikler og læder, en gros- og detailhandel med møbler, reparation af møbler og boligudstyr mv. Beklædning: Engroshandel og detailhandel samt reparation af skotøj og lædervarer Aktiviteter i forbindelse med personers rejse og ophold uden for deres normale miljø også i forretningsøjemed. Hoteller, vandrehjem, campingpladser, feriecentre, restaurationer, forlystelsesparker, museer, botaniske- og zoologiske haver 23 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity

24 BYGGE OG BOLIG Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv IT OG KOMMUNIKATION Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv TRANSPORT Fremstillingserhverv Serviceerhverv ENERGI OG MILJØ Primære erhverv Serviceerhverv MEDICO OG SUNDHED Fremstillingserhverv Serviceerhverv Virksomheder, der varetager projektering, opførelse, vedligeholdelse, bortskafning og drift af bygninger, samt producenter af komponenter, der indgår i bygninger. Brancherne kan opdeles i produktion og service. Dyrkning af skovbrug, brydning af kalksten, gips mv., grus- og sandgravning samt anden råstofudvinding Fremstilling af træprodukter, tapet, maling, glasfiber, mursten, cement, håndværktøj mv. Fremstilling af maskiner til råstofudvindingsindustrien, udlejning og leasing af entreprenørmateriel. Serviceydelser til landbrug, opførelse af bygninger, anlæg af veje og jernbaner, nedrivning, elinstallation, VVS-forretninger, tømrer-virksomheder, engros- og detailhandelejendomsmæglere, ingeniør- og arkitektvirksomheder, rengøring i bygninger mv Forskning, udvikling, produktion og distribution af IT, edb-software, tele, post, reklame, film samt grafiske erhverv. Trykning af dagblade, bogbinding, fremstilling af computere, kommunikationsudstyr og elektronik til husholdningen mv Fremstilling af printplader, optiske produkter og fotografisk udstyr, lyslederkabler, ledninger og kabler Engros- og detailhandel, udgivelse af bøger, aviser, ugeblade, computerspil og software, produktion og distribution af film, tv og video-programmer, computerprogrammering, reklamebureauer, reparationer af computere, kommunikationsudstyr, forbrugerelektronik mv. Virksomheder, som transporterer gods og personer for en andens regning, samt vedligeholdelse af transportinfrastrukturen. Fremstilling af dæk, batterier, motorkøretøjer, skibe og både, luft- og rumfartøjer, motorcykler, cykler mv. Reparation og vedligeholdelse af transportmidler, engros- og detailhandel, passagertransport, godshåndtering, post- og kurertjenester, udlejning og leasing af transportmidler, køreskoler mv Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller behandler spildprodukter. Rådgivning inden for området er også i denne kategori. Indvinding af råolie og naturgas, fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter, koks mv. og oparbejdning af nukleart brændsel. o Fremstillingserhverv: Fremstilling af rør, elektroniske komponenter, elektroniske motorer, pumper og kompressorer, ovne og ildsteder samt genbrug af sorterede materialer Produktion, handel og distribution af elektricitet og gas, varme- og vandforsyning, opsamling og behandling af spildevand, behandling og bortskaffelse af affald, rensning af jord mv., engroshandel med brændstof og affaldsprodukter samt servicestationer. Produktion af varer og serviceydelser til sundhedsområdet, såsom hospitaler, lægepraksis samt producenter og forhandlere af lægemidler, medicoteknik mv. Opdeles i fremstillingsog serviceerhverv Fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater, plastprodukter samt medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil. Apoteker, hospitaler, praktiserende læger, engroshandel, institutionsophold mv. ØVRIGE ERHVERV Består af den restgruppe, der ikke falder under de øvrige otte ressourceområder. Eksempelvis fremstilling af ure, sportsudstyr, rengøringsmidler, sprængstoffer, ædelmetaller, reparation af maskiner generelt, værtshuse og diskoteker, forsikringer, juridisk bistand, revision, rejsebureauer, politi, folkeskoler, frisørsaloner, mv. Kilde: 24 Udenlandske virksomheder i Greater Copenhagen Copenhagen Capacity