UGE SEX SOCIALE KOMPETENCER, RELATIONER OG FÆLLESSKABER

Transkript

1 UGE SEX SOCIALE KOMPETENCER, RELATIONER OG FÆLLESSKABER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER

2 OVERSIGT Introduktion Tjek din viden Infoark om sociale kompetencer, relationer og fællesskaber Vigtige begreber og ord Cases og øvelser 1. Hvad er et fællesskab? Refleksionsøvelse 2. At vise og aflæse følelser. Rollespil 3. Hvad er et godt kærlighedsliv? Visionsøvelse 4. At sætte grænser. Stopøvelse 5. Krop, grænser og om at sige fra. Rollespil 6. Ja og nej det er altid dig, der bestemmer! Dokumentarfilm S. 3 S. 4 S. 5 S. 7 S. 10 S. 11 S.12 S. 14 S. 16 S. 17 S. 19 Uge Sex 2015 Sex & Samfund, 2015 ISBN nr Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret, eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Morten Emmerik Wøldike og Freja Mannov Olesen Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Larsen Lomholt Illustrationer og fotos: Lars Nybøll, Stephen Monaghan, Syxrious, ChiesADlbeinasco, LGBTUniAndes, Orangeacid, Fotosearch og Sex & Samfund Layout: Marianne Larsen, Anton Vinther og Line Dohn Tak til alle, der har bidraget ved at fortælle deres historier og deltage i interviews eller stillet materiale til rådighed. Alle fotos i materialet er modelfotos med mindre andet er angivet. Alle citater i materialets artikler er udtryk for interviewpersonernes personlige holdninger. Uge Sex - Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber - Erhvervsfaglige uddannelser 2

3 INTRODUKTION Et højt vidensniveau og gode evner til at træffe egne valg om seksuel sundhed er helt afgørende for at styrke unges generelle sundhed og trivsel. Hvis de unge mangler basal viden og handlekompetence i forhold til, hvordan man for eksempel skaber inkluderende og respektfulde fællesskaber på uddannelsen, eller hvordan man respekterer egne og andres grænser, har de unge dårlige forudsætninger for at udvikle en positiv og berigende ramme for deres sexliv og seksualitet til gavn for dem selv og andre. FÅ MERE INSPIRATION TIL DIN UNDERVISNING Du kan læse mere om seksualundervisningens metoder og didaktik, finde baggrundstekster eller flere øvelser til undervisningen på eller på EMU.dk under erhvervsuddannelser og seksualundervisning. Indhold i dette tema I 2010 foretog Sex & Samfund en kortlægning af ungdomsuddannelserne, der viste, at unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu efterspørger mere viden om seksuel sundhed og trivsel, seksualitet, krop, seksuelle rettigheder, køn, forskellige former for sex med mere. Temaet for dette undervisningsmateriale er sociale kompetencer, relationer og fællesskaber, og lægger op til diskussion og refleksion om vigtige spørgsmål som: Hvordan kan man aflæse andres følelser og kropssprog? Hvordan viser man andre, at man har lyst eller ikke har lyst til kontakt? Hvad er et godt fællesskab? Hvem bestemmer over ens krop? Hvem bestemmer, om man har lyst til sex? Samfund og sundhed Dette undervisningsmateriale er udviklet med det nye fag, Samfund og sundhed, i erhvervsuddannelsernes 1. del på grundforløbet for øje. I fagmål 6 i den foreløbige bekendtgørelse hedder det: (eleven kan) forstå forhold, der påvirker seksualiteten, herunder seksuel sundhed, prævention, krop, køn og identitet. Principper og indhold i undervisningsmaterialet afspejler derfor et bredt og positivt sundhedsbegreb, og et formål om at bidrage til, at unge udvikler deres handlekompetence. Indholdet i dette materiale bygger på didaktiske principper om aktiv læring med praktiske øvelser, der tager udgangspunkt i elevernes horisont som enkelte individer, som elever i et uddannelsesfællesskab, som medarbejdere på en arbejdsplads og som aktive borgere i demokratisk samfund. Undervisningsmaterialet indeholder forskellige elementer, som kan bruges enkeltvis eller i sammenhæng som et forløb. Du kan vælge at bruge alle elementer i temaet i et samlet forløb, eller vælge nogle øvelser ud. Uanset hvilket fag eller forløb du planlægger seksualundervisning i, anbefaler Sex & Samfund, at du læser tema 1 - afsnittet Sådan kommer du i gang med seksualundervisning og indleder din undervisning med, at I arbejder med øvelsen God stil i seksualundervisningen, som kan hjælpe til at skabe en god og tryg ramme for alle elever og for dig selv i undervisningen. Vi anbefaler også at både du og eleverne læser Infoarket, da det indeholder vigtig viden som er grundlag for resten af undervisningsmaterialet. FOKUS PÅ NORMER- IKKE NORMBRYDERE! En central pointe i mange af øvelserne er at lægge op til diskussion og kritisk stillingtagen til samfundets normer i forhold til køn, krop, seksualitet, etnicitet med mere. Det vigtigt, at fokus i disse øvelser bliver på normerne - og ikke på dem, der bryder dem. Eksempelvis er der en stærk norm om, at heteroseksualitet er mest normalt og rigtigt, og derfor er det vigtigt, at man i undervisningen diskuterer forskellige seksualiteter, og ikke taler om homoseksualitet eller biseksualitet som noget anderledes og unaturligt. Hvis du fokuserer på afvigerne, kan det forstærke de unges opfattelse af, at der er noget, der er mere rigtigt end andet. Ligesom det kan være ubehageligt for dig selv eller nogle unge i gruppen at blive genstand for diskussioner og vurderinger af, om nogle identiteter er okay eller normale. GRÆNSER ER FLYDENDE OG PERSONLIGE Seksuelle og kropslige grænser handler grundlæggende om, hvad man har lyst til og ikke lyst til, og om, hvad der er privat/ intimt og offentligt. Når I arbejder med temaet om kropslige og seksuelle grænser, er det vigtigt at være opmærksom på, at grænser ikke er en statisk størrelse, der er ens for alle mennesker. Grænser er flydende og forskellige fra person til person. De kan være forskellige i forskellige situationer og relationer og er afhængige af stemning og livssituation. Grænser kan udfordres, afprøves, leges med og bruges til udvikling og spænding. De kan respekteres, ignoreres og grænser kan overskrides. Der knytter sig altså både en positiv og negativ side til grænser, fordi krop og seksualitet både handler om lyst og nydelse og om at mærke, sætte og udfordre grænser. Sex & Samfund anbefaler derfor, at der i undervisningen er fokus på at grænser skal sættes og respekteres, men også kan udfordres og rykkes. Det kan bidrage til, at de unge bliver klædt på til at håndtere deres egne lyster og grænser og blive bedre til at fornemme og respektere andres signaler og grænser. Uge Sex - Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber - Erhvervsfaglige uddannelser 3

4 TJEK DIN VIDEN Uge Sex - Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber - Erhvervsfaglige uddannelser 4

5 KAN KOPIERES TIL ELEVERNE INFOARK SOCIALE KOMPETENCER, RELATIONER OG FÆLLESSKABER Unge giver ofte udtryk for, at de er i tvivl om, hvordan de skal tolke andres handlinger, kropssprog og signaler, når det gælder om at skabe intime eller seksuelle kontakter med andre unge. (4) Kropslige og seksuelle grænser er en individuel og dynamisk størrelse. Seksuelle grænser bevæger sig, og unges seksuelle grænser kan være forskellige afhængig af de personer, man møder, de situationer og den tilstand og stemning man er i. At udfordre sine seksuelle grænser er også en måde at få erfaringer og førstehåndskendskab med sex på. I den forstand er ethvert seksuelt møde en seksuel grænseoverskridelse, hvor to eller flere personer deler deres intime rum for i fællesskab at afsøge og flytte hinandens inderste barrierer. (6) Børn og unge har et begrænset kendskab til deres basale rettigheder, som de er formuleret i FN s Børnekonvention, og unge efterspørger mere fokus på seksuelle rettigheder i seksualundervisningen. (16, 3) Børn og unges sundheds- og trivselsproblemer i skole og ungdomsuddannelser hænger ofte sammen med mentale og sociale problemer, for eksempel stress, depression og psykiske sygdomme. (7) Mentale helbredsproblemer er den hyppigste årsag til frafald på erhvervsuddannelserne (8) Under 10 % af de unge har oplevelser med seksuelle grænseoverskridelser og overgreb. (2, 1) De fleste unge, der har erfaringer med seksuelle grænseoverskridelser og overgreb, har disse oplevelser med jævnaldrende unge, som de møder eller kender i forvejen (2) Børn og unge, der oplever, at deres seksualitet eller kønsidentitet ikke accepteres af fællesskabet, eller at de bliver udsat for mobning og diskrimination på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet i skolen eller ungdomsuddannelsen, får oftere sundhedsog trivselsproblemer. (5, 9) En del af den mobning og diskrimination, der finder sted i grundskolen og på ungdomsuddannelser, er motiveret af snævre normer om køn og seksualitet. (12, 13) Fortsættes på næste side... Uge Sex - Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber - Erhvervsfaglige uddannelser 5

6 KAN KOPIERES TIL ELEVERNE... Fortsat fra forrige side Nogle unge har negative holdninger over for anden seksualitet end heteroseksualitet. Derfor anbefaler flere undersøgelser, at det er en god idé at lade emnet indgå med større vægt i seksualundervisningen. (1, 5, 3) Unge, der er seksuelt sammen med personer af eget køn, oplever ofte fordomme, diskrimination og i værste fald vold (såkaldte hadforbrydelser). (5, 9) Unge der identificerer sig selv som homo- eller biseksuelle, har signifikant lavere selvværd end jævnaldrende heteroseksuelle unge. (14) Danske LGBT-personer (der definerer sig som lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transkønnede) har højere risiko for selvmordstanker og selvmordsforsøg end den heteroseksuelle befolkning for cirka hver tiende af de LGBT-personer, der har forsøgt at begå selvmord, fandt første forsøg sted i barnealderen og den tidlige ungdom. (9) En rundspørge på peger på, at mange unge generelt er tilfredse med deres krop, men at der også er en stor gruppe, der ikke er særligt tilfredse eller ligefrem hader den. Unge siger blandt andet, at de er kede af deres vægt, af deres mave, deres kropsform og deres behåring, men også af udseendet af deres kønsorganer (4). Unge kæmper i stigende grad med problemer i forhold til deres krop, eksempelvis spiseforstyrrelser, der kan relateres til fokus på kroppen og det ydre, og cirka 1/3 af de årige tænker ofte eller altid på hvad de vejer. (14) Piger er i højere grad end drenge utilfredse med deres krop. (15) KILDER 1. Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet- viden, holdninger og adfærd. 2. Christian Graugaard (2010): Vokseværker et signalement af unge danskeres seksuelle liv. 3. Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser i Danmark, Sex & Samfund, Sexlinien for Unge, 5. CASA, Leyla Gransell & Henning Hansen (2009): Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår. 6. Christian Graugaard (2001): Sexleksikon. Fra abe til Aarestrup. 7. Børn og unges mentale helbred forekomst af psykiske symptomer og lidelse og mulige forebyggelsesindsatser, Vidensråd for Forebyggelse, 2014; 8. Psykiske problemer er den primære årsag til frafald på erhvervsuddannelserne, Psykiatrifonden, Christian Graugaard, Annamaria Giraldi og Morten Frisch (2014): Sundhed og trivsel blandt LGBT-personer. 10. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen, Sex & Samfund, Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation and Gender Identity in the EU Member states, Part II. The social Situation, FRA, Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal., Center for Ungdomsforskning, Mange unge er utilfredse med deres krop, Analysenotat fra Børnerådet, FÅ MERE INSPIRATION TIL DIN UNDERVISNING Du kan læse mere om seksualundervisningens metoder og didaktik, finde baggrundstekster eller flere øvelser til undervisningen på eller på EMU.dk under erhvervsuddannelser og seksualundervisning. 14. Undersøgelse af danske skolebørn om menneskerettigheder og Børnekonventionen, Unicef og Institut for Menneskerettigheder, Uge Sex - Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber - Erhvervsfaglige uddannelser 6

7 VIGTIGE BEGREBER OG ORD Her er en liste over en række begreber, som er relevante i forhold til unges sociale kompetencer, relationer og fællesskaber både i deres personlige liv, på uddannelsen og arbejdsmarkedet og i byen og på nettet, når man møder fremmede. Begreberne viser, at grænser handler om følelser og oplevelser omkring krop, sex, seksualitet og relationer til andre. De viser også, at grænser og seksuelle grænseoverskridelser både har en positiv og negativ side. Seksuelle handlinger og situationer kan opleves som ubehagelige grænseoverskridelser og/eller direkte overgreb, som er strafbare. Det er vigtigt at være præcis, når man taler om dette emne ikke mindst hvis man skal vurdere, om en situation er strafbar. Seksuelle grænser og grænseoverskridelser Grænser handler grundlæggende om, hvad man har lyst til og ikke lyst til, og om, hvad der er privat og offentligt. Seksuelle grænser handler om, hvad du har lyst til, og hvad du ikke har lyst til i forhold til sex. Grænser i forhold til krop og sex er noget personligt og foranderligt. Seksuelle grænser flytter sig, og seksuelle grænser kan være forskellige afhængig af de personer du møder, samt de situationer og humør du er i. Seksuelle grænseoverskridelser kan være seksuelle overgreb og krænkelser, men behøver ikke at være det. Seksuelle grænseoverskridelser kan opleves som ubehagelige og uønskede, men de kan også være spændende og positive. At udfordre sine seksuelle grænser kan være en måde at få seksuelle erfaringer på. I den forstand er sex altid en seksuel grænseoverskridelse, hvor to eller flere personer deler deres intime rum, for i fællesskab at afsøge og flytte hinandens barrierer. Et seksuelt overgreb uden fysisk kontakt kan være: En person blotter sig for en anden person, tvinger vedkommende til at se pornografiske billeder eller film eller til at klæde sig af eller at onanere (eller prøve på det) i fælleslokaler eller at bruge krænkende ord. Det er ligeledes ulovligt og kan straffes. Der skelnes mellem følgende forskellige former for seksuelle overgreb i straffeloven: Samleje. Anden kønslig omgang end samleje (oralt, analt, fingre/genstande i skede/anus). Blotteri, beføling, beluring (blufærdighedskrænkelse). Under 18 år: Fotografering eller filmoptagelse af et barn/ung under 18 år. Køb af seksuelle ydelser fra et barn/ung under 18 år. Fortsættes på næste side... Seksuelle overgreb og krænkelser Servicestyrelsen definerer et seksuelt overgreb som en seksuel aktivitet, som personen ikke ønsker, eller bliver presset til at deltage i. Seksuelle overgreb og krænkelser er ulovlige og strafbare. Et seksuelt overgreb finder sted hvis: Personen siger tydeligt nej. Personen ikke er i stand til verbalt at sige nej, men tilkendegiver fysisk, at hun eller han ikke ønsker den seksuelle kontakt. Personen tvinges til at deltage i den seksuelle aktivitet med fysisk eller psykisk magt. Krænkeren udnytter personens afhængighed eller egen magtposition. Den seksuelle kontakt er baseret på krænkerens behov. Seksuelle overgreb eller krænkelser kan være med eller uden fysisk kontakt. Et seksuelt overgreb med fysisk kontakt kan være: Når en person kysser eller berører en anden persons krop eller kønsorganer, har samleje (vaginalt eller analt) med personen, eller tvinger ham eller hende til at berøre vedkommendes kønsorganer. Uge Sex - Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber - Erhvervsfaglige uddannelser 7

8 ... Fortsat fra forrige side Voldtægt Voldtægt er ifølge straffeloven defineret som et samleje tiltvunget ved vold eller trusler om vold. Dette inkluderer vaginalt, analt og oralt samleje, samt genstandsvoldtægt (indførelse af genstande i vagina eller anus). Fuldbyrdet voldtægt foreligger, når penis har været indført i vagina. Voldtægt inden for ægteskabet (og parforhold) er også strafbart. Straffeloven omfatter også anden kønslig omgang end samleje og kønslig omgang med en person af samme køn. Seksuelle overgreb anvendes som en samlebetegnelse, når personen har været udsat for vold, overgreb og misbrug i kombination med seksuelle handlinger. Det er tvangen, dvs. det manglende samtykke, der afgør, om den seksuelle handling er strafbar uafhængigt af relationen mellem de involverede. Se mere på www. sundhed.dk. Hvis man er blevet udsat for et seksuelt overgreb eller voldtægt, eller kender man en der har, kan man finde hjælp og rådgivning på Kærestevold eller partnervold Ifølge Socialstyrelsen er vold en handling eller en trussel, der uanset formålet er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Det er ulovligt og kan straffes. Mobning Mobning kan finde sted på både uddannelser og arbejdspladser. Arbejdstilsynet og Dansk Center for Undervisningsmiljø definerer mobning som situationer, hvor en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. Mobning opstår, når stemningen i en klasse eller på en arbejdsplads er præget af utryghed og usikkerhed. I en klasse med mobning vil eleverne ofte være meget optagede af, hvem der er populære, og hvem der bestemmer. Alle holder øje med hinanden og finder fejl hos hinanden, og der er ikke respekt for de klassekammerater, som ikke kan eller vil overholde klassens uskrevne regler. Tidligere så man mobning som noget, der knyttede sig til bestemte personer og deres måder at være på og se ud på. I dag ved man, at mobning opstår, når en bestemt gruppe mennesker, fx et hold eller en klasse, ikke kan få fællesskabet til at fungere. Det bliver den negative og dårlige opførsel ofte rettet mod én eller flere klassekammerater som klassen bliver fælles om. Mobning kan udøves af både kolleger, ledere og klassekammerater. Mobning kan både være aktive handlinger og at undlade at handle i bestemte situationer. Mobning kan for eksempel være: Tilbageholdelse af nødvendig information Sårende bemærkninger Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab Angreb mod ofrene eller kritik af deres privatliv Skældud og latterliggørelse Fysiske overgreb eller trusler om det Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale Krænkende telefonsamtaler eller skriftlige meddelelser Ubehagelige drillerier Nedvurdering eller umyndiggørelse, på grund af for eksempel alder eller køn Udnyttelse i jobbet, eksempelvis til private ærinder Mobning eller seksuel chikane kan opstå på alle uddannelser og på alle arbejdspladser i alle brancher. Derfor bør ledelsen udtrykke klare holdninger omkring mobning og seksuel chikane. Virksomheden eller uddannelsen kan for eksempel formulere en klar politik om at forebygge mobning og seksuel chikane. Sexchikane Sexchikane betyder, at man bliver udsat for uønsket opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter mens man er på arbejde. Sexchikane handler ikke om seksuel tiltrækning men er en form for mobning, som i lighed med andre former for mobning på længere sigt kan virke psykisk nedbrydende og i sidste ende invaliderende på ofrene. Sexchikane vil også både for offer og udøver tage meget energi, tid og fokus væk fra arbejdsopgaverne. Ifølge Videnscenter for Arbejdsmiljø skelner forskere mellem tre typer sexchikane på arbejdet. Uønsket seksuel opmærksomhed. Inkluderer både verbal og non-verbal adfærd af seksuel karakter, som er uønsket, stødende, sårende og ikke gengældt. Eksempelvis kys, grænseoverskridende berøringer, gramsning og klap. Kommentarer, spørgsmål og opfordringer af seksuel karakter. Seksuelt præget telefonterror, s eller breve. Sjofle vittigheder, visning af pornografiske billeder og andet hører også med, hvis det er uønsket og krænker den, der bliver udsat for det Seksuel tvang. Inkluderer trusler og bestikkelse for at opnå sex, mod for eksempel belønninger af arbejdsmæssig art. Kønschikane. Inkluderer verbal og non-verbal adfærd af seksuel karakter, som nedværdiger og krænker andre på baggrund af deres køn, eksempelvis ved at blive holdt bevidst udenfor. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber - Erhvervsfaglige uddannelser 8

9 ... Fortsat fra forrige side Der findes ikke nogen objektive grænser for hvad, der er acceptable omgangsformer, og hvad der er seksuel chikane. Grænsen for sexchikane er flydende, fordi opfattelsen kan være forskellig fra person til person og fra arbejdsplads til arbejdsplads. Sexchikane defineres som en seksuel handling, som er uønsket og derfor ubehagelig. Sexchikane kan udføres af kolleger, men chefen kan også være med ved enten at deltage eller stiltiende acceptere. Det er vigtigt at gøre udøveren opmærksom på, at handlingen er uønsket og ubehagelig. Hvis udøveren ikke respekterer dette, vil der være tale om sexchikane. Det kan dog være svært at sige fra alene, og ofte sker mobning og sexchikane i utrygge sociale miljøer. Kønsrollemønstre samt normer og praksis omkring seksuel kommunikation også en rolle for, hvorfor seksuel chikane kan opstå og udvikle sig. Seksuel chikane bremses ofte ikke, fordi det i starten kan være svært at skelne mellem komplimenter og venlige berøringer, og chikanerende handlinger. Det gør det vanskeligt for ofrene at bestemme, hvornår der rent faktisk er tale om seksuel chikane, og hvornår ofrene derfor skal forsøge at sige fra. Diskrimination Diskrimination er en usaglig forskelsbehandling, hvor en person får en ringere behandling end andre på baggrund af: køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Forbuddet mod diskrimination er en grundlæggende menneskeret, der baserer sig blandt andet på FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne, Den Europæiske menneskeretskonvention under Europarådet og ILO, Yogyakarta-principperne omkring seksuel orientering og kønsidentitet. Lovgivningen på diskriminationsområdet giver i Danmark ikke lige beskyttelse mod de forskellige former for diskrimination. Inden for arbejdsmarkedet inkluderer diskriminationsforbuddet alle forhold, men ellers gælder diskriminationsforbuddet kun i forhold til kønsdiskrimination (lov om ligestilling mellem kvinder og mænd) og diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse. Der er ikke et noget diskriminationsforbud i forhold til kønsidentitet eller transkønnethed. Straffeloven og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. er dog med til at sikre en beskyttelse mod diskrimination (Lov om forbud mod forskelsbehandling pga. race mv.). Hadforbrydelser Straffelovens 266b forbyder truende, forhånende og nedværdigende udtalelser og propaganda mod en gruppe personer på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering. Udtalelserne skal være offentlige eller fremsat med henblik på udbredelse i en videre kreds. Overtrædelse af forbuddet kan medføre fængsel i op til to år. At gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende skal være skærpende omstændighed. Seksuelle rettigheder Alle unge har en række seksuelle og reproduktive rettigheder, som er omformuleret af organisationen IPPF fra konventioner der ér juridisk bindende, fordi de er implementeret i lovgivningen i de lande, der har underskrevet konventionen. I denne forbindelse er de mest relevante rettigheder: retten til at bestemme over egen krop, retten til et privatliv og retten til at bestemme over sin seksualitet. Det betyder, at ingen har lov til at have sex med dig eller røre din krop, med mindre du har givet lov til det. Hvis en person alligevel gør det, er der tale om en krænkelse, som er strafbar. Læs mere om se seksuelle rettigheder på: RELEVANTE HJEMMESIDER FOR MERE VIDEN, RÅDGIVNING OG VEJLEDNING Sexlinien for Unge, Center for voldtægtsofre, Offerrådgivningen Danmark, Forebyg seksuelle overgreb mod mennesker med handicap, Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, LGBT Danmark, Unges seksuelle rettigheder, Seksuelle overgreb, Servicestyrelsen, Det kriminalpræventive Råd, hadforbrydelser, Børnerådets Børneinfo, børn og unges rettigheder, Videnscenter for Arbejdsmiljø, rådgivning omkring sexchikane, Branchemiljørådene, Uge Sex - Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber - Erhvervsfaglige uddannelser 9

10 ØVELSER & CASES Uge Sex - Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber - Erhvervsfaglige uddannelser 10

11 1. HVAD ER ET FÆLLESSKAB? REFLEKSIONSØVELSE TIDSFORBRUG minutter. MATERIALER En tavle eller smartbord at skrive på. FORBEREDELSE Ingen forberedelse udover at læse øvelsen igennem inden undervisningens start. MÅL At eleverne kan reflektere og diskutere, hvad fællesskab er, hvad det betyder i forskellige sammenhænge i for eksempel en familie, en klasse, en uddannelse og på jobbet. At eleverne bliver bevidste om, hvad et fællesskab betyder for en persons sundhed og trivsel. BESKRIVELSE Denne øvelse er en brainstorm- og refleksionsøvelse, der er god til at indlede et undervisningsforløb og skabe fælles refleksion om, hvad et fællesskab er, og hvad det betyder for ens trivsel og sundhed at være en del af et fællesskab, både i en klasse, på en uddannelse, på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed. Øvelsen sættes i gang ved, at du spørger i klassen: Hvad er et fællesskab? og skriver op på tavlen, hvad deltagerne siger. Du stiller spørgsmål undervejs til de eksempler og definitioner, som eleverne bidrager med. Det er vigtigt, at de spørgsmål du stiller, lægger op til refleksion og diskussion hos eleverne, så I sammen får kvalificeret og nuanceret jeres syn på, hvad et fællesskab er, og hvordan fællesskab hænger sammen sundhed og trivsel. Hvis eleverne giver meget konkrete eksempler på, hvad et fællesskab er for dem, er det vigtigt at spørge mere ind til disse eksempler og få eleverne til at reflektere over, hvad de betyder i et større samfundsperspektiv. GODE SPØRGSMÅLSTYPER DU BRUGE Kan du uddybe, hvad du mener med at...? Det vil sige, at det er normalt at...? Hvis... betyder det så, at...? Eksempel: Kan du uddybe hvad du mener med, at fællesskab er når man altid har nogen at tale med? Eksempel: Hvis det at være med i et fællesskab er noget man selv er ansvarlig for, betyder det så, at man altid selv er skyld i, at man ikke har nogen at tale med? Som en afslutning på øvelsen kan du spørge eleverne om, hvordan de ser, at de selv og sammen kan skabe gode fællesskaber, hvor der er plads til alle og hvor alle føler at de bliver set og hørt, og hvor man taler med hinanden. Uge Sex - Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber - Erhvervsfaglige uddannelser 11

12 2. AT VISE OG AFLÆSE FØLELSER ROLLESPIL TIDSFORBRUG Cirka 5-10 minutter. MATERIALER En tavle eller smartbord at skrive på. FORBEREDELSE Ingen forberedelse udover at læse øvelsen igennem inden undervisningens start. MÅL At eleverne bliver mere bevidste om, hvordan de kan aflæse andres følelser, signaler og kropssprog, og hvordan deres egne følelser og signaler bliver modtaget af andre. At eleverne reflekterer over, hvordan unge kan kommunikere med hinanden både via det verbale sprog, nonverbale sprog, mimik, kropssprog og andre kropslige signaler, og hvilken muligheder og begrænsninger de forskellige former for kommunikation har for unges møder med hinanden. BESKRIVELSE Unge giver ofte udtryk for, at de er i tvivl om, hvordan de skal tolke andres handlinger, kropssprog og signaler i forskellige situationer. Det kan være på uddannelsen i kontakten med en underviser, i praktikken ude på en på arbejdsplads eller i byen og på nettet når de møder en partner. Mennesker har forskellige måder at vise følelser på, og vi tolker desuden forskellige handlinger, kropssprog og mimik forskelligt. Dette rollespil kan bidrage til at styrke unges evner til både at give udtryk for deres egne følelser og stemninger og tolke andres handlinger, kropssprog og mimik. Det gælder også den nonverbale kommunikation, som for eksempel ligger i blikket. Rollespil er også brugbare i klasser eller på hold, hvor de unge er stille og generte. I denne variant tildeles alle elever en rolle, men eleverne skal ikke spille overfor en gruppe. Rollespil kan hjælpe de unge, der har svært ved at tale om følelser. Det er vigtigt, når man arbejder med rollespil, at de elever, der ikke har lyst til at være med, har mulighed for at sige fra. Det kan man nemt præcisere hvis man har indledt undervisningen med at arbejdet Det trygge rum og øvelsen God stil i undervisningen i temaet: Sådan kommer du i gang med undervisningen. Rollespilles sættes i gang ved, at deltagerne får tildelt en seddel, som de skal holde hemmelig. Derefter går de rundt imellem hinanden og hilser på den måde, som deres seddel anviser. Står der kærlig på ens seddel, skal man gå rundt og signalere, at man ser kærlig ud. Afslutningsvist tages en fælles diskussion om, hvad der var svært/ let at spille/gætte, samt hvordan man kan vise følelsen eller tilstanden på forskellige måder. Man kan også diskutere, hvilke forskelle og ligheder der er, når man skal udtrykke sig med sproget og med kroppen. Deltagerne kan også forsøge at gætte, hvad der står på hinandens sedler. DEN NON-VERBALE KOMMUNIKATION For at se forskelle mellem den verbale og nonverbale kommunikation kan det være en god idé at lave to runder af rollespilet én hvor man må tale, og én hvor man kun må udtrykke sin seddel ved hjælpe af sit kropssprog. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber - Erhvervsfaglige uddannelser 12

13 KAN KOPIERES TIL ELEVERNE... Fortsat fra forrige side ORD TIL SEDLER (FIND GERNE PÅ FLERE) TVIVLENDE GRÆNSEOVERSKRIDENDE KÆRLIG AGGRESSIV ALVORLIG NERVØS STRESSET VENLIG HØFLIG IRRITERET USIKKER TRIST AFVISENDE IMØDEKOMMENDE SUR FRUSTRERET FORELSKET Uge Sex -Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber- Erhvervsfaglige uddannelser 13

14 3. ET GODT KÆRLIGHEDSLIV VISIONSØVELSE TIDSFORBRUG Cirka 5-10 minutter. FORBEREDELSE Ingen forberedelse udover at læse øvelsen igennem inden undervisningens start. MÅL At eleverne kan identificere og opstille visioner for deres eget liv i forhold til kærlighed og relationer med andre mennesker. At eleverne kan diskutere og reflektere over både personligt og kollektiv hvad kærlighed kan betyde, og at det kan betyde forskellige fra person til person. BESKRIVELSE I denne øvelse skal deltagerne opstille visioner for et godt kærlighedsliv og reflektere over, hvordan de kan opnå dette. Øvelsen er både god at indlede et undervisningsforløb med, fordi den kan skabe et positivt udgangspunkt for resten af undervisningen, men øvelsen kan også bruges mere selvstændigt til at sætte fokus på at eleverne opstiller fremadrettede visioner for eget liv. Øvelsen består af tre trin: Trin 1: Først skriver eleverne individuelt deres personlige visioner ned på et stykke papir eller på en computer. Det er vigtigt, at visionerne er personlige, og derfor skal ingen tvinges til at fremlægge denne del af øvelsen. De får 5-10 minutter til denne del. Trin 2: Dernæst inddeles eleverne i grupper à 3-4 deltagere, der sammen skal formulere et sæt fælles visioner, der er mere generelle. VI ANBEFALER Det er en vigtig pointe, at det er individuelt, hvad man definerer som et godt kærlighedsliv. Og når du bruger ordet kærlighed, er det vigtigt at være opmærksom på, at kærlighed er et bredt begreb, der rummer mange forskellige betydninger. Der er for eksempel den romantiske kærlighed, kærligheden til ens børn, til venner og kammerater og dyr. Det er vigtigt, at der er plads til alle disse forskellige betydninger i undervisningsrummet, da eleverne sikkert vil bringe flere eller dem alle i spil, og hvis de ikke gør det, er det vigtigt, at du undersøger de forskellige betydninger sammen med eleverne, så I får nuanceret og begrundet de forskellige visioner, som eleverne kommer frem med og udfordret de normer eller forestillinger, som måske indsnævrer mulighederne for at udleve det kærlighedsliv man ønsker sig. Fortsættes på næste side... Uge Sex -Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber- Erhvervsfaglige uddannelser 14

15 3. ET GODT KÆRLIGHEDSLIV... Fortsat fra forrige side Eksempel på visioner for et godt sexliv Man elsker hinanden. Man har fed sex. Man lever i et fællesskab sammen med andre. Man lever som single og har forskellige partnere. Man har kun én kæreste. Man har ikke kærester, men en masse gode venner. Man får børn. Man kan grine sammen med sin partner. Man får ikke børn. Man skaber vigtige fremtidsdrømme sammen. Man søger den eneste ene. Man skal giftes med en partner. Grupperne fremlægger deres visioner, og efter fremlæggelsen konkretiserer og diskuterer I de enkelte punkter i klassen. Det er vigtigt at være så konkret som muligt og sætte billeder og ord på sammen med deltagerne. Trin 3: Grupperne fremlægger derefter deres visioner, og efter fremlæggelsen konkretiserer og diskuterer I de enkelte punkter i klassen. Det er vigtigt at være så konkret som muligt og sætte billeder og ord på sammen med deltagerne. Du kan for eksempel stille spørgsmål: Hvad vil det sige at elske hinanden? Hvad vil det sige at skabe vigtige fremtidsdrømme sammen? Hvordan kan man vise sin kærlighed over for en partner og ens venner? Hvad er forskellen på den kærlighed man kan føle for en man elsker og en man er ven med? Hvad er fordele og ulemper ved at leve single eller i parforhold? Hvorfor er det vigtigt at finde den eneste ene? Hvorfor er det vigtigt at få børn? Hvad er fordele eller ulemper ved at få børn? Hvad gør man, hvis den ene vil have børn, men den anden ikke vil? Hvis deltagerne indleder undervisningsforløbet med at opstille visioner, kan det være givtigt for dem og dig at afslutte forløbet med at kigge på visionerne igen. Måske har de været igennem refleksionsprocesser undervejs, der gør, at visionerne har ændret sig. Det kan også give dig et praj om, hvorvidt undervisningsforløbet har rykket noget hos deltagerne. Uge Sex -Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber- Erhvervsfaglige uddannelser 15

16 4.AT SÆTTE GRÆNSER STOPØVELSE TIDSFORBRUG 10 minutter. FORBEREDELSE Ingen forberedelse udover at læse øvelsen igennem inden undervisningens start. MÅL At eleverne bliver bevidste om at de altid har ret til at bestemme over deres krop. At eleverne kan diskutere og reflekterer over den kropslige grænsesætning, og om hvordan man kan mærke og fornemme andres og sine egne kropslige og intime grænser, når man møder dem i forskellige sociale sammenhænge. BESKRIVELSE En af de seksuelle og reproduktive rettigheder, som unge typisk prioriterer højest, når de bliver spurgt i undervisningen, er retten til deres egen krop. Det er vigtig viden at formidle til alle unge, at det er dem, der bestemmer over deres egen krop, og tale med dem om, hvad det vil sige. Denne øvelse bidrager til at styrke unges egen bevidsthed om hvem og hvor tæt de ønsker, at andre, og herunder også personer de kender, for eksempel kærester, familie eller kolleger, må komme på dem rent fysisk. Øvelsen lægger op til vigtige diskussioner om, hvordan man kan sige ja og nej på en god måde, og at man gerne må skifte mening. Hvis man én gang har sagt ja til, at én er kommet tæt på (eller for eksempel til sex), så må man gerne skifte mening og sige stop. Der er ikke noget bord, der fanger. VI ANBEFALER Det er en vigtig pointe at få frem, at unge altid selv bestemmer, hvem der må komme tæt på dem, og hvor tæt de må komme. Det gælder også folk de kender, for eksempel kærester, familie eller kolleger. Det er også vigtigt at tale om, hvordan man kan sige fra på en god måde, fordi magtrelationer kan gøre det sværere at sige fra (alder, familie, lærer, chefer osv.). Endelig er det vigtigt at få slået fast, at unge altid har ret til at skifte mening: hvis man én gang har sagt ja til, at en anden person er kommet tæt på en eller til sex, må man gerne skifte mening og sige stop. Der er aldrig noget bord der fanger. Eleverne fordeler sig på to rækker, så de står to og to over for hinanden. Øvelsen har størst virkning, hvis afstanden mellem eleverne er stor. Den ene række står stille, mens den anden række langsomt nærmer sig. Når eleven, der står stille, føler, at den anden elev er kommet tæt nok på/ikke skal komme tættere, siger han eller hun: Stop. Øvelsen kan også udvides, så flere elever nærmer sig en elev samtidig. Det er vigtigt, at eleverne prøver at være i begge positioner i forhold til at diskutere oplevelsen efterfølgende. Herefter spørger underviseren ind til elevernes oplevelser: Hvordan oplevede I det, når nogen kom for tæt på? Var det ubehageligt? Hvordan mærkede I ubehaget? Hvorfor føltes det/føltes det ikke ubehageligt? I dialogen kan man også komme ind på, hvilken forskel der er på, når én elev nærmer sig, og når en gruppe elever nærmer sig. Og om der vil være forskel på, hvem det er: Om det er nogen, man kender kæreste, familiemedlemmer, kolleger, chefer, eller om de er fremmede? Og at alle har forskellige grænser (som også kan være kulturelt betingede). Uge Sex -Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber- Erhvervsfaglige uddannelser 16

17 5. KROP, GRÆNSER OG OM AT SIGE FRA ROLLESPIL TIDSFORBRUG 30 minutter FORBEREDELSE Ingen forberedelse udover at læse øvelsen igennem inden undervisningens start. MÅL At eleverne bliver bevidste om at de har ret til at bestemme over deres krop både i forhold til deres kæreste og familie og i forhold til fremmede de møder i byen eller kolleger og chefer på jobbet. At eleverne kan identificere handlemuligheder når de oplever at deres personlige grænser bliver overskredet eller krænket af andre. BESKRIVELSE Retten til at bestemme over sin egen krop er en af de seksuelle og reproduktive rettigheder, som unge typisk prioriterer højest i undervisningen. Derfor er det vigtig viden at formidle til alle unge, at det er dem, der bestemmer over deres egen krop, og tale med dem om, hvad det vil sige. Det er ligeledes vigtigt at tale om, hvordan man kan få krænket denne ret, og hvad man så kan gøre. Grupperne får minutter til at forberede rollespillet. Ikke alle i gruppen behøver at spille en rolle, men alle skal deltage i idéudviklingen. Hver gruppe fremviser deres rollespil, og efter hvert spil, eller når alle er vist, leder underviseren en dialog med klassen om: I rollespillet skal eleverne spille konkrete situationer, der krænker denne ret. I arbejdet med rollespil er det vigtigt med gode redskaber til at sige fra, så ingen udsættes for noget, som de ikke har lyst til, og at man kan vælge ikke at deltage i øvelsen. Det er ligeledes vigtigt, at den efterfølgende diskussion ikke bliver personlig, men generel. Man kan eventuelt henvise til, at eleverne bagefter kan tale med underviseren eller en anden, hvis de har brug for det, og de kan henvises til Sexlinien for Unge på for anonym rådgivning. Eleverne inddeles i grupper à fem-seks personer, som hver skal lave et rollespil, der højst varer 2-3 minutter. Grupperne får hver sin situation, som de skal arbejde med, og gruppens opgave er at lave en dialog, der knytter sig til situationen. Hvad handlede situationen/situationerne om? Hvilke muligheder for handlinger var der i rollespillene? Hvordan reagerede karaktererne på, at deres grænser blev overskredet? Var det en god måde at reagere på? Hvad kunne de ellers have gjort? Hvilke elementer i rollespillene var genkendelige? Handlede de om noget, som mange/alle unge oplever? Hvilke unge? Tror I, at det kan være svært for unge at vide, hvor ens grænser er? For eksempel i forhold til kroppen, og til hvem der må være tæt på og røre ved dem? Hvordan mærker man, hvor ens kropslige grænser er? Og hvad gør man, når man mærker, at de er tæt på at blive overskredet? Fortsættes på næste side... Uge Sex -Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber- Erhvervsfaglige uddannelser 17

18 5. KROP, GRÆNSER OG OM AT SIGE FRA... Fortsat fra forrige side Situationer til rollespil: Scene 1: Stephanie har i længere tid oplevet, at nogle drenge fra et andet hold på uddannelsen er kommet med sjofle tilråb om, at hun er mørk, og at de gerne vil være sammen med hende. Nogle af dem tager også på hende, hvis de kan komme til det. Hvad skal hun gøre? Scene 2: Niklas er adopteret fra Thailand, og han oplever nogen gange, at en gruppe drenge og piger råber efter ham og kalder ham alt muligt grimt om hans udseende. Hvad skal han gøre? Scene 3: Mirjam arbejder som kok i en kantine, og hendes chef er på det seneste begyndt at kigge flirtende efter hende. En dag, da de er alene i køkkenet, siger han, at hun har en ret lækker røv, som han gerne vil røre ved. Mirjam synes, det er rigtig ubehageligt og har efter den oplevelse svært ved at tale med sin chef om sine arbejdsopgaver. Hvad skal hun gøre? Scene 4: Yasmin har haft en kæreste i et stykke tid. De har ikke lavet andet end at kysse, men nogen af de andre på skolen er begyndt at hviske om, at de går i seng sammen. Yasmin er bange for, at der skal komme et rygte om, at hun er billig. Hvad skal hun gøre? Scene 5: Magnus er lige startet i praktik som murer, og på arbejdspladsen er der en ret hård tone mellem de ansatte. En dag i frokostpausen siger en af hans kolleger, at det er klamt at være bøsse. Magnus føler sig krænket, fordi hans far lever sammen med en anden mand, og han får lyst til at sige noget, men bliver i tvivl, fordi han er bange for de andre kollegers reaktion. Hvad skal han gøre? Scene 6: Aisha har købt nogle super fede bukser, men da hun kommer hjem med dem, siger hendes mor, at hun skal bytte dem, fordi man kan se hendes mave. Hvad skal hun gøre? Uge Sex -Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber- Erhvervsfaglige uddannelser 18

19 6. JA ELLER NEJ DET ER ALTID DIG, DER BESTEMMER DOKUMENTARFILM TIDSFORBRUG Filmen varer 8 minutter og herudover er der fælles diskussion. Øvelserne tager cirka 1 time. FORBEREDELSE Ingen forberedelse udover at se filmen igennem inden du ser den med eleverne. MÅL At eleverne reflekterer og diskuterer hvordan unge kan mærke og give klart udtryk for deres egne behov og respektere andres. At eleverne bliver bekendt med de seksuelle og reproduktive rettigheder, og hvordan disse rettigheder sikrer unge mod at få krænket deres ret til for eksempel at bestemme over deres egen krop, at have ret til eget privatliv, at have ret til at definere og udleve deres seksualitet og køn. BESKRIVELSE Det er vigtigt at kunne kommunikere med hinanden både i professionelle sammenhænge og seksuelle relationer og kærlighedsforhold. Mange unge efterlyser mere oplysning og viden om, hvordan de kan give udtryk for lyst og ulyst, både med ord og kropssprog. Og mange unge ved ikke, at de faktisk har ret til selv at bestemme over deres egen krop, lyst og seksualitet. I denne film fortæller forskellige unge på erhvervsuddannelserne om at flirte og score, om at sige ja og nej og om at sætte egne grænser og også respektere andres. Filmen beskriver også de seksuelle rettigheder, som alle unge har. Filmen ligger på Uge Sex på Sexlinien for Unge Når du viser filmen på Uge Sex-sitet, er det oplagt også at reklamere for Sexlinien for Unge, som er Sex & Samfunds informations- og rådgivningsportal, hvor unge mellem 12 og 25 år fra hele landet kan finde information om og få rådgivning om sex, seksualitet, køn, krop, præventionsformer, kærester, uønsket graviditet, abort, sexsygdomme og følelser. Filmen er forholdsvis lang og præsenterer mange forskellige unge stemmer. Det kan derfor være en god idé at præsentere deltagerne for spørgsmålene, eller bede dem om at være opmærksomme på bestemte emner, inden du viser filmen, så de er sporet ind på tematikken og den efterfølgende diskussion, inden de ser filmen. I denne øvelse er der lavet to forslag til, hvordan I kan arbejde med filmen i undervisningen: Forslag 1: I det første forslag laves et gruppearbejde, hvor eleverne diskuterer de spørgsmål som findes i arbejdsarket. Forslag 2: I det andet forslag kan i arbejde filmen med et direkte fokus på de seksuelle rettigheder. Du skal bruge papir og tuscher. Deltagerne inddeles i grupper, og hver gruppe får tildelt en rettighed fra boksen Dine seksuelle rettigheder fra arbejdsarket. De diskuterer ligeledes spørgsmålene i arbejdsark og forbereder en kort fremlæggelse. Brug et kvarter på at få alle grupper til at fremlægge deres forslag. Brug tusch og hæng gerne alle plancher op i lokalet, så I bliver mindet om rettighederne. MERE OM RETTIGHEDER Fortsættes på næste side... I onlinespillet Sex på spil et onlinebrætspil om grænser, seksualitet og rettigheder på kan eleverne arbejde med flere dilemmaer og spørgsmål omkring retten til egen krop, retten til en seksualitet og retten til privatliv. Uge Sex -Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber- Erhvervsfaglige uddannelser 19

20 ARBEJDSARK JA ELLER NEJ DET ER ALTID DIG, DER BESTEMMER ARBEJDSSPØRGSMÅL De unge i filmen giver forskellige bud på, hvordan man siger og viser, at man er interesseret i kontakt eller vil afvise nogen. Er der nogen af forslagene, som I kan bruge? Hvorfor? Var der noget, der overraskede jer? Hvorfor? Hvad, mener de unge i filmen, kan være svært eller udfordrende ved at flirte med eller afvise nogen? Hvis I skulle give dem et råd, hvad skulle det så være? Som filmen viser, har alle unge seksuelle rettigheder (se boksen Dine seksuelle rettigheder ). Giv eksempler på, hvad unge kan bruge de seksuelle rettigheder til, og overfor hvem man kan bruge dem? Skriv eksemplerne ned på papir, og fremlæg for resten af holdet, hvorfor I har valgt netop de eksempler. Få evt. deltagerne til at hænge deres plancher op, så de kan minde hinanden om, hvorfor rettighederne er vigtige! DINE SEKSUELLE RETTIGHEDER IPPF (International Parenthood Planning Federation), der er en international organisation som arbejder med befolknings- og familieplanlægning, har formuleret en række seksuelle og reproduktive rettigheder i forlængelse af FN s menneskerettigheder. Rettighederne inkluderer blandt andet: retten til at bestemme over sin egen krop retten til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb retten til at bestemme hvem man vil være kæreste med retten til selv at definere sin seksualitet som man ønsker og til at udforske sin seksualitet retten til ikke at blive diskrimineret på grund af sit køn og sin seksualitet Læs mere om rettighederne på eller på om rettigheder ( ) Uge Sex -Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber- Erhvervsfaglige uddannelser 20