FynBus. Kollektiv trafikplan for Kerteminde Kommune. Statusrapport. Juni 2009 UDKAST

Transkript

1 FynBus Kollektiv trafikplan for Kerteminde Kommune Statusrapport Juni 2009 UDKAST

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk FynBus Kollektiv trafikplan for Kerteminde Kommune Statusrapport Juni 2009 Dokumentnr P A-004 (A003032) Version 1 Udgivelsesdato 12 juni 2009 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt PV/HVPE/MIRI/ MOK/ PV/

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål 2 2 Kommunen 3 21 Befolkning og struktur 3 22 Erhvervslokalisering 6 23 Skoler og uddannelsessteder 8 24 Sundhed og ældrefaciliteter Andre rejsemål Udviklingsplaner og tendenser 13 3 Den kollektive trafik Regionale busruter Lokale busruter Vurdering af betjeningen 18 4 Pendlingsanalyse De store pendlingsstrømme Pendling internt i kommunen Pendling på tværs af kommunegrænsen Konklusion 27 5 Transportprofiler og markedsanalyse Geografisk opdelt transportprofil Transportprofil opdelt på transportmidler 31 Bilagsfortegnelse Bilag A Tilgængelighedskort, Kerteminde Bilag B Transportprofiler på Fyn O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

4 2 Baggrund Organisation Indhold 1 Indledning og formål FynBus og Kerteminde Kommune udarbejder sammen i foråret 2009 en trafikplan for den fremtidige betjening med kollektiv trafik i kommunen Trafikplanen består af en statusdel og en plandel Dette dokument udgør statusdelen, og indeholder således en beskrivelse af den eksisterende kollektive trafik samt transportbehovet i kommunen Statusdelen skal fungere som indspark og baggrundsviden i den videre planproces Statusrapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra FynBus og Kerteminde Kommune med COWI som rådgiver Rapporten er udarbejdet som en del af en større proces med kortlægning af kollektiv trafik og transportbehov på hele Fyn Hvor kapitlerne 2 og 3 udelukkende har fokus på kommunen, vil dele af kapitel 4 have mere generel karakter og sætte kommunens pendlingsstrømme i et regionalt lys Kapitel 5 er et kort sammendrag af udtræk fra den nationale transportvaneundersøgelse (TU) for Fyn, foretaget for Region Syddanmark Afsnittet tager således ikke direkte afsæt i Kerteminde Kommune, men kan stadig bruges til at give en pejling om indbyggernes transportvaner O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

5 3 2 Kommunen 21 Befolkning og struktur Der er knap indbyggere i Kerteminde Kommune, hvilket gør kommunen til den tredje mindste kommune på Fyn Cirka 1/4 af kommunens borgere bor i hovedbyen Kerteminde, og 2/3 af borgerne bor i kommunes tre hovedbyer, som udover Kerteminde er Munkebo og Langeskov Befolkningstætheden ligger på 115 indb pr km 2, hvilket er lidt under landsgennemsnittet (127 indb/ km 2 ) Især den nordlige del af kommunen er tyndt befolket 24 % af kommunens indbyggere bor i landdistrikter, hvilket er lidt over gennemsnittet på Fyn (17,7 %) Tabel 21 Folketal i byer pr 1/ (Kilde: Danmarks Statistik) By Indbyggere % af samlet indbyggertal Kerteminde ,4 % Munkebo ,2 % Langeskov ,8 % Rynkeby 618 2,6 % Birkende 570 2,4 % Dalby 369 1,6 % Mesinge 338 1,4 % Marslev 320 1,4 % Rønninge 249 1,1 % Revninge 225 1,0 % Byer over 200 indbyggere, i alt ,8 % Landområder ,2 % Kerteminde Kommune ,0 % O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

6 4 Figur 21 Oversigt over placering af byer med flere end 200 indbyggere (Kilde: Danmarks Statistik) O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

7 5 Figur 22 Kort over befolkningstætheden i kommunen gradueret efter tæthed pr 100x100 m (hektar) O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

8 6 Befolkningstæthed Hvor tæt indbyggerne bor, har stor betydning for brugen af den kollektive trafik, da det afspejler det potentielle kundeopland Figur 22 viser derfor befolkningstætheden i Kerteminde Kommune målt som antal indbyggere pr hektar Figuren viser, at Kerteminde by generelt har relativt høj befolkningstæthed, Munkebo og Langeskov har som de øvrige to største byer også områder med relativ høj tæthed, men er generelt mere spredt bebygget Landsbyer og landdistrikter har naturligt lav tæthed 22 Erhvervslokalisering Erhvervslokaliseringen er i lighed med boliglokaliseringen en vigtig parameter i forhold til transportbehovet Pendling til og fra arbejde udgør en stor del af den daglige transport, og samtidig tiltrækker mange virksomheder derudover mange personer, som benytter virksomhedens service Erhvervslokaliseringen er belyst i nedenstående figur som viser arbejdspladstætheden som antal årsværk pr hektar i Kerteminde Kommune og samtidig udpeger de største enkeltarbejdspladser Som det fremgår af Figur 23, er en række store virksomheder lokaliseret i kommunen primært i og omkring de tre største byer Kerteminde Kommune er kendetegnet ved at have en relativt stor andel af industrivirksomheder blandt de største arbejdspladser Her er det særligt den store værftsindustri i Munkebo, Kverneland Group i Kerteminde samt Promens Medical Packaging og Ib Andresen Industri i Langeskov, der kan nævnes Herudover er der i kommunen en række kommunale arbejdspladser primært inden for sundhed og undervisning O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

9 7 Figur 23 Kort over erhvervslokaliseringen i kommunen gradueret efter antal årsværk pr 100x100 m De største virksomheder i kommunen er benævnt ved navn (Data: Region Syddanmark/Kerteminde Kommune) O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

10 8 Folkeskole 23 Skoler og uddannelsessteder Kerteminde Kommune har ni folkeskoler, hvor der i alt går omkring 3400 elever Skolernes lokalisering fremgår sammen med skoledistrikterne af Figur 24 Af kommunens skoler er "Skolen ved Noret" og "Langeskov Skole" opdelt efter klassetrin, således at de yngre elever og de ældre elever er lokaliseret på to forskellige adresser På disse skoler er der samlet set elever fra børnehaveklasse til 10 klasse Af de resterende skoler har fire 0-9 klasse, mens to har 0-6 klasse Omstrukturering Kerteminde Kommune er i gang med en proces, hvor skolesystemet omstruktureres Marslev Skole får dermed fra skoleåret Nymarksskolen som overbygningsskole Derudover er det planen, at 10 klassen fra Skolen ved Noret flyttes til Kerteminde fra skoleåret Hvis yderligere omstrukturering finder sted, vil det kollektive trafiksystem skulle vurderes i forhold til dette Friskoler og efterskoler Selv om kommunen ikke har pligt til at sørge for transport til friskoler og efterskoler, er det valgt at medtage dem her, da der er et relativt stort transportbehov forbundet med disse skoler Der ligger to friskoler i kommunen; Kertemindeegnens Friskole (ca 240 elever) og Rynkeby Friskole (ca 55 elever) Endvidere ligger Kerteminde Efterskole med 120 elever i kommunen Elever på efterskolerne behøver som udgangspunkt ikke transport dagligt, da de bor på skolerne, men der kan alligevel forventes at være et vist behov for kollektiv trafik til og fra skolen særligt fredag eftermiddag og søndag aften SFO Specialundervisning Ungdomsskole Ungdomsuddannelser Alle kommunens ni folkeskoler har tilknyttet SFO Kommunen har specialskolerne Hindsholmskolen, Nymarksskolen og Skolen ved Noret Kerteminde Kommunale Ungdomsskole har udgangspunkt på 10 klassecenteret Strandgården i Kerteminde, men der er også undervisningstilbud andre steder, bla på Langeskov Skole Derudover er der fire ungdomsklubber og fem juniorklubber fordelt i kommunen Størstedelen af kommunens uddannelsessøgende vælger ungdomsuddannelser i de nærliggende kommuner, hvor udvalget er væsentligt større Der er handelsskole og gymnasium i Nordfyn og Nyborg Kommuner, samt videregående uddannelser på Syddansk Universitet i Odense Omkring 1300 studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i andre kommuner bor i Kerteminde O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

11 9 Figur 24 Oversigt over skoledistrikterne samt placeringen af folkeskoler, friskoler samt efterskoler i Kerteminde Kommune (Kilde: Kerteminde Kommune, 2009) O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

12 10 Læger Sygehuse Ældrepleje/ aktivitetscentre 24 Sundhed og ældrefaciliteter Som det er illustreret på Figur 25, er der fem lægehuse i kommunen, hvoraf fire er placeret i kommunens tre største byer Derudover er der et lægehus i Mesinge, der ligger centralt i forhold til de mindre byer i den nordlige del af kommunen Der er ingen speciallæger i kommunen, hvormed denne del af lægekørslen går ud af kommunen Der er ingen sygehuse i kommunen, og de nærmeste sygehuse ligger i Nyborg og Odense Der vil ofte være et væsentligt transportbehov tilknyttet ældrecentre En stor del af denne kørsel klares med lukket kommunal kørsel, men det vil ofte være en fordel for mobile ældre at kunne bruge bussen til at komme omkring Her er gangafstand til stoppested et særligt vigtigt emne, da mange brugere har gangbesvær Der er fem aktivitetscentre i Kerteminde Kommune, der hovedsagligt er for kommunens ældre borgere Disse er placeret i kommunens største byer Der er dog ikke et center i den nordlige del af kommunen, hvorved der kan forekomme et vist omfang af ældrekørsel til nærmeste aktivitetscenter i Kerteminde O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

13 11 Figur 25 Oversigt over placering af lægehuse og træningscentre i kommunen (Kilde: Kerteminde Kommune, 2009) O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

14 12 25 Andre rejsemål I kommunen er der forskellige andre rejsemål, der er relevante at holde for øje ved planlægning af kollektiv trafik De fleste faciliteter såsom indkøb, idrætsanlæg, turistbureau og museer er lokaliseret i kommunens tre største byer De øvrige idrætsanlæg samt kirker er lokaliseret i de mindre bysamfund i kommunen, hvorimod sæsonafhængige rejsemål som badestrande og anløbsbroer ligger langs kysten, og ofte uden nærtliggende bysamfund Figur 26 Oversigt over andre rejsemål i Kerteminde Kommune (Kilde: Kerteminde Kommune, 2009) O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

15 13 26 Udviklingsplaner og tendenser Den kollektive trafik skal tilgodese de nuværende transportbehov, men også være fleksibel i forhold til fremtidens efterspørgsel Af den grund er det væsentligt at skabe et overblik over planer både for den kollektive trafik og fremtidens udvikling Den regionale udviklingsplan 261 Planer for den kollektive trafik Region Syddanmark har ansvaret for den regionale kollektive trafik på Fyn og i Sydjylland På den baggrund ytres følgende overordnede målsætning i den regionale udviklingsplan for Region Syddanmark 2008: Alle befolkningsgrupper har gode muligheder for transport til og fra bopælen, og det er sikkert at færdes i trafikken i Syddanmark Det kollektive trafiksystem er - bla for pendlere og uddannelsessøgende - et reelt alternativ til bilen, både hvad angår pris og adgang for den enkelte Det regionale kollektive trafiksystem prioriterer hurtige, hyppige og præcise forbindelser mellem de overordnede, regionale rejsemål Dette peger på, at regionen vil satse på kollektiv trafik, men at hurtige og direkte linjer mellem vigtige regionale rejsemål prioriteres Samtidig fokuseres det regionale system på at sikre gode forhold for pendlere og uddannelsessøgende Dette definerer også til en vis grad den rolle, regionen ser kommunerne som ansvarlige for - transport af mere lokal karakter inden for kommunen og i områder, hvor transporten har mere servicemæssig og social karakter 262 Planer for byudvikling Kerteminde har endnu ikke vedtaget en samlet kommuneplan for den nye kommune, men i kommunens planstrategi fra 2007 berettes, at der i allerede udlagte områder er plads til omkring 1100 nye boliger, hvilket svarer til års udbygning, hvis de forgangne 8 års byggetempo fortsætter Kapaciteten ligger primært i de store byer, men også med mulighed for nogen udvikling i udvalgte landsbyer 263 Befolkningsprognoser Der er udarbejdet en fælles befolkningsprognose for Kerteminde Kommune Ifølge befolkningsprognosen vil befolkningstallet stige fra i dag og frem til 2012, hvorefter befolkningstallet forventes at falde igen Generelt forventes antallet af ældre at stige i de næste 12 år, mens antallet af børn og årige forventes at falde indtil 2018 Tallene følger landstendensen, men er væsentligt mere markante end udviklingen på landsplan O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

16 14 Det betyder, at gruppen af ældre over 65 år stiger hurtigere end på landsplan Tilsvarende falder gruppen af unge under 17 år hurtigere end landsgennemsnittet Det samme gør sig gældende for gruppen mellem 26 og 42 år O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

17 15 3 Den kollektive trafik Kerteminde Kommune er betjent af regionale busruter og lokalruter, hvoraf nogle er telebusser/teletaxier 31 Regionale busruter Følgende afsnit om busbetjeningen er baseret på COWIs vurderinger og analyser af nøgletal for perioden 2008/09 Figur 31 viser det samlede busnet i kommunen I Tabel 31 er vist en oversigt over de regionale ruter Der er to regionalruter, der udskiller sig med meget høj frekvens Især rute 150 mellem Kerteminde, Munkebo og Odense har på hverdage mindst 3 afg/time i dagtimerne og 2 afg/time om aftenen og i weekenderne Også rute 191, der kører Nyborg-Langeskov-Odense har høj frekvens med 2 afg/time i dagtimerne og timedrift om aftenen og i weekenderne Rute 191 fortsætter fra Odense til Bogense Tabel 31 Oversigt over de regionale busruter samt ruteføring og frekvenser Linje Antal daglige afgange pr retning Hverdage kl Aften kl Søndage 150 Kerteminde-Munkebo-Odense Nyborg-Langeskov-Odense Kerteminde-Langeskov-Odense Nyborg-Bovense-Kerteminde Korshavn-Kerteminde-Odense eller Korshavn-Munkebo-Odense Herudover er der ruter mellem Kerteminde-Nyborg, Kerteminde-Langeskov- Odense, begge med timedrift i dagtimerne, samt en mindre frekvent rute mellem Korshavn-Kerteminde (enkelte ture til Munkebo og Odense) O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

18 16 Figur 31 Oversigt over rutenettet i Kerteminde Kommune O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

19 17 Regionalruterne er finansieret af regionen I gennemsnit dækker indtægterne på Fyn ca 65 % af udgifterne på regionalruterne 32 Lokale busruter Tabel 32 Oversigt over de lokale busruter samt ruteføring, frekvenser og driftsmæssige karakteristika i Kerteminde Kommune (Kilde: Fynbus) Linje Antal daglige afgange Hverdage kl Aften kl Søndage Kpltimer pr år Årligt antal påstigere 1000 Påstigere pr kpltime Indtægter 1000 kr Udgifter 1000 kr Kommunens finansiering 1000 kr 481 Kerteminde-Mesinge-Dalby , Kerteminde-Kølstrup-Rynkeby , Dalby-Martofte-Korshavn , Kerteminde-Midskov-Dalby , Nordskov-Rynkeby-Nymarken , Nordskov-Dalby-Lindø , Kerteminde-Kølstrup-Lindø , Teletaxi hele kommunen , Langeskov-Marslev-Langeskov , Ullerslev-Langeskov-Ullerslev 1) Langeskov-Ullerslev 1) ** Langeskov-Hans Tausens centret (kun man, tirs, ons) , Lokale linjer i alt ** Kun kørsel i enkelte skoleferieuger (tirs og tors) X = Tal mangler 1) Nøgletal under Nyborg, kun nogle få ture til Langeskov 2) Ekskl administrationsbidrag De regionale ruter suppleres i kommunen af en række lokale ruter, se Figur 31 og Tabel 32 I Kerteminde-området kører fem lokalruter , som bla betjener skolerne i området De kører dog også både tidligere og senere ture end inden for skoletiden og på skolefridage køres ligeledes - ganske vist med meget begrænset drift Ruterne 486 og 487 er arbejdsruter til Lindø og kører kun en morgentur og en eftermiddagstur på man-fre Alle lokalruter kører således alene man-fre i dagtimerne (enkelte til kl 19) Derfor er der etableret en teletaxiordning, rute 488, der mod forudbestilling (senest ½ time før afgang) og forhøjet betaling (kun kontantbilletter) kører mellem to punkter overalt i kommunen tre gange pr hverdagsaften, tre gange lørdag og to gange på søn- og helligdage I Langeskov-området betjenes området af rute 681, der kører som tværkommunal rute i samarbejde med Nyborg Kommune Den kører primært i Nyborg Kommune Ruten suppleres i Kerteminde Kommune af rute 500, som kl især kører mellem skolerne i Marslev og Langeskov Ruten kører alle hverdage Endelig er der ruterne 682 (kørsel enkelte skoleferieuger) og 683 med en enkelt afgang mellem Langeskov og Hans Tausens Centret tre gange pr uge O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

20 18 Tabel 32 viser, at det samlede antal passagerer pr år på lokalruterne er ca De lokale ruter finansieres af kommunen (for rute sammen med Nyborg) med samlede udgifter på 7,9 mio kr, samlede indtægter på 0,35 mio kr, således at kommunens tilskud til lokalruterne er 7,6 mio kr Dækning 33 Vurdering af betjeningen Figur 32-Figur 33 viser, hvor langt man kan komme med den kollektive trafik (med tog, regionale busruter og bybusser ud fra Rejseplanendk) fra følgende punkter: Kerteminde Langeskov når man skal ankomme ca kl 830 (+/- 15 min) Kerteminde kan nås inden for 20 min fra Munkebo Inden for min kan Kerteminde nås fra Odense centrum (og NØ) og fra Nyborg Langeskov kan nås inden for min fra Odense, Nyborg og Kerteminde I Bilag A er tilsvarende kort vist for Munkebo og Dalby på Fyns Hoved O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

21 19 Kollektiv trafikplan for Kerteminde Kommune Figur 32 Rejsetider for at ankomme til Kerteminde kl 0830 ud fra Rejseplanendk O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

22 20 Kollektiv trafikplan for Kerteminde Kommune Figur 33 Rejsetider for at ankomme til Langeskov kl 0830 ud fra Rejseplanendk O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

23 21 Frekvens Tabel 33 viser betjeningen af alle byer over 200 indbyggere i Kerteminde Kommune Det ses, at Rønninge (250 indb) er uden betjening på hverdage i dagtimerne, men ligesom alle andre områder i Kerteminde Kommune er der om aftenen og i weekenderne mulighed for 2-3 afgange på fastlagte tider med teletaxi (rute 488) Det skal også bemærkes, at Birkende ligger relativt tæt på landevejen, der betjenes af regionalruterne 191 og 885 Tabel 33 Betjening af byer større end 200 indb Antal afgange pr retning på en hverdag kl 05-18, en aften efter kl 18, og en søndag By Størrelse Ruter Hverdage kl Afgange Aften kl Søndage Kerteminde 5766 Regionale og lokale ruter mange mange mange Munkebo , Langeskov , 885, 500, 682, Rynkeby , 482, 485, Birkende , 682, Dalby , 483, 486, Mesinge , 481, 484, 486, Marslev , 500, 682, Rønninge , Revninge , 892, 485, 487, Endelig viser Tabel 34, hvordan de største bysamfund over 500 indb trafikalt er bundet sammen med hinanden og med Odense og Nyborg, som de nærmeste større byer Tabel 34 Direkte forbindelser mellem byer over 500 indb i kommunen og større "nabobyer" Kerteminde Munkebo Langeskov Rynkeby Birkende Odense Nyborg Kerteminde - 150, 893, 488 1) 885, 488 1) 885, 488 1) 488 1) 150, Munkebo ) 488 1) 150, Langeskov ) 500, 682, 488 1) 191, Rynkeby ) Birkende - 191* 191 * * Tæt på landevejen med ruterne 191 og 885 1) Rute 488 er en teletaxi med kørsel om aftenen og i weekenderne (2-3 ture pr dag) Det ses, at Kerteminde er direkte bundet sammen med alle byerne, hvis det forudsættes, at Birkende er betjent af regionalruterne ved Landevejen Det ses også, at Munkebo, ud over direkte betjening til Kerteminde og Odense, kun er bundet sammen med andre byer i kommunen via teletaxi 488, som jo kun kører om aftenen og i weekenderne med 2-3 ture pr dag O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

24 22 4 Pendlingsanalyse Pendlingsanalysen for Kerteminde Kommune er baseret på et udtræk fra Danmarks Statistik fordelt på fire områder i kommunen, der svarer til de fire takstzoner i kommunen Med pendlerne menes både erhvervs- og uddannelsespendlere, som er lagt sammen i det følgende Pendlingsrelationer er summen af pendlere i begge retninger 41 De store pendlingsstrømme Der er omkring pendlere, der enten bor, arbejder eller studerer på Fyn Heraf er ca interne pendlingsrelationer, dvs pendling der udelukkende foretages på Fyn, hvilket svarer til 88 % af alle relationer Dermed er ca 12 % af alle pendlingsrelationer, enten til eller fra Jylland eller Sjælland 411 Pendlingsstrømme på Fyn De store pendlingsstrømme på Fyn er primært rettet mod (eller fra) Odense by 1 Der er ca pendlingsrelationer, der pendler mellem to forskellige takstzoner på Fyn Heraf er (32 %) af alle relationerne pendling, der krydser Odenses kommunegrænse Cirka (46 %) er pendling mellem to takstzoner i Odense Kommune Derudover er ca (22 %) pendlingsrelationer, der ikke starter eller ender i Odense Kommune Figur 41 illustrerer de største pendlingsrelationer internt på Fyn, hvoraf det klart fremgår, at hovedparten af de største pendlingsrelationer er til eller fra Odense by Generelt er der omkring tre gange så mange pendlere mod Odense, end der pendler den anden retning 1 Odense by er her defineret som takstzone 1 O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

25 23 Figur 41 Kortet illustrerer pendlingsrelationer internt på Fyn, med flere end 250 pendlere Pilene viser både ind- og udpendling, det er således ikke muligt at se, i hvilken retning pendlingen foregår O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

26 24 De største pendlingsrelationer, der krydser en kommunegrænse, er mellem Odense by og de større byer på Fyn De 15 største pendlingsrelationer, der krydser en kommunegrænse, er opstillet i Tabel 41 Alle 15 relationer er pendlingen mellem Odense by og de viste takstzoner De relationer, hvor der er flere end 1000 pendlere, er mellem Odense by og hhv Munkebo, Svendborg, Nyborg, Langeskov, Otterup eller Kerteminde Tabel 41 Antallet af pendlere for de 15 største pendlingsrelationer, der krydser en kommunegrænse I alle relationer er Odense by (takstzone 1) det ene endepunkt Mellem Odense by (takstzone 1) og takstzone: Erhvervspendling Uddannelsespendling Samlet pendling Munkebo Svendborg Nyborg Langeskov Otterup Kerteminde Middelfart Søndersø Tommerup Stationsby Ringe Årslev Vissenbjerg Nr Lyndelse Tommerup/ Brylle Glamsbjerg Pendling mellem Svendborg og hhv Faaborg, Nyborg, Ringe og Rudkøbing samt mellem Nyborg og Langeskov er relationer, hvor der også er en del pendlere, der krydser en kommunegrænse uden for Odense 412 Pendling ud af regionen Der er ca pendlere, der pendler mellem Fyn og Jylland eller Sjælland, hvoraf 1/3 pendler mellem Fyn og Sjælland og 2/3 mellem Fyn og Jylland Pendling mellem Sjælland og Fyn er især koncentreret omkring Odense Kommune, men der er også en del pendlere mellem Sjælland og hhv Nyborg, Svendborg, og Middelfart De fleste pendlingsrelationer til/fra Sjælland er i kombination med jernbaneforbindelsen mellem Fyn og Sjælland Pendling mellem Jylland og Fyn er især koncentreret omkring Middelfart og Odense Kommune, men der er også en del pendlere mellem Jylland og hhv Svendborg, Nyborg og Assens De fleste af pendlingsrelationerne er relationer, hvor der er jernbaneforbindelse mellem Fyn og Jylland O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

27 25 42 Pendling internt i kommunen I Kerteminde Kommune er der omkring 6900, der pendler internt inden for kommunens grænser Af disse er knap ¾ intern pendling i de enkelte fire takstzoner Heraf udgør de tre store byer i kommunen omkring 25 % hver, Kerteminde (26 %), Munkebo (23 %) og Langeskov (22 %) Kommunens pendling internt i hver takstzone er listet i Tabel 42 Tabel 42 Intern pendling i hver takstzone i Kerteminde Kommune Parentes angiver takstzonenummer Takstzone Antal pendlere Andel af samlet intern pendling Kerteminde % Munkebo % Langeskov % Dalby % Total intern pendling % Den største pendlingsrelation mellem to zoner internt i kommunen, er mellem Kerteminde og Munkebo (744 pendlere) Derudover er pendlingen mellem Langeskov og hhv Munkebo (407 pendlere) eller Kerteminde (388 pendlere) af et betydeligt omfang Se Figur 42 O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

28 26 Figur 42 Oversigt over den interne pendling i Kerteminde Kommune Cirklerne repræsenterer intern pendling i hver takstzone og stregerne repræsenterer pendling mellem to takstzoner i Kerteminde Kommune Zoner uden angivelse tilhører nabokommuner 43 Pendling på tværs af kommunegrænsen I Kerteminde er der ca 6000, der pendler ud af kommunen og knap 6400, der pendler ind i kommunen, hvilket svarer til hhv 46 % af den samlede udpendling og 48 % af den samlede indpendling i kommunen 2 Der er således en lille overvægt af indpendlere i forhold til udpendlere 2 Der er ca 6900 interne pendlere, og hver af disse repræsenterer både ind- og udpendling, hvormed den samlede indpendling er og den samlede udpendling er O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

29 27 Tabel 43 Oversigt over antallet af ind- og udpendlere fordelt på landsdele og herunder underopdelt på mindre administrative enheder Pendling mellem Kerteminde Kommune og: Indpendling Udpendling Fyn: % % - Odense Kommune % % - Nyborg Kommune % % - Faaborg-Midtfyn % % - Nordfyns Kommune % 62 1 % - andre kommuner % % Jylland: % % Sydjylland 85 1 % % Midtjylland 67 1 % % Nordjylland 19 0 % 20 0 % Sjælland: % % I alt % % Cirka % af ind- og udpendlingen er pendling til andre kommuner på Fyn Pendlingen foregår hovedsagligt mellem Kerteminde Kommune og Odense Kommune, hvor 56 % af indpendlingen (3600) og 70 % af udpendlingen (4200) finder sted Der er en del pendlere mellem Kerteminde Kommune og Nyborg Kommune, hvor især indpendlingen til Kerteminde Kommune er betydelig, se Tabel 43 Det er også et begrænset antal pendlere, der rejser over hhv Storebælt og Lillebælt, hvor 2-3 % af den samlede indpendling pendler fra hhv Jylland og Sjælland, samt hvor 3-5 % af den samlede udpendling pendler til hhv Jylland og Sjælland Generelt er pendlingen fra Kerteminde Kommune rettet mod Odense Kommune, og pendlerne, der rejser til kommunen, kommer fra hhv Odense Kommune eller Kommune, se Figur 43 og Figur Konklusion Der er generelt mange pendlere mellem Kerteminde Kommune og Odense Kommune Derudover er pendlingen mellem de tre store byer i kommunen og Nyborg blandt de største pendlingsrelationer i kommunen Den interne pendling i kommunen er mellem de tre store byer, Kerteminde, Munkebo og Langeskov O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

30 28 Figur 43 Oversigt over udpendlingen fordelt på takstzoner på Fyn Tallet i hver zone repræsenterer antallet af erhvervs- og uddannelsespendlere fra Kerteminde Kommune O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

31 29 Figur 44 Oversigt over indpendlingen fordelt på takstzoner på Fyn Tallet i hver zone repræsenterer antallet af erhvervs- og uddannelsespendlere til Kerteminde Kommune O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

32 30 5 Transportprofiler og markedsanalyse Region Syddanmark har fået foretaget et udtræk af TU-data for at kortlægge borgernes transportvaner i forbindelse med en større undersøgelse af status for den kollektive trafik på Fyn Følgende er en sammenfatning af resultaterne for Fyn Hovednotat fremgår af Bilag B 51 Geografisk opdelt transportprofil Fyn blev i undersøgelsen delt op i tre kategorier; Byer over (Odense)", "Byer mellem og (Svendborg, Nyborg og Middelfart)" og "Øvrige områder på Fyn" Der blev udtrukket separate data for hver af disse tre opdelinger, hvoraf den sidste er den mest dækkende for indbyggerne i Kerteminde Resultaterne for TU-analysen af de geografiske områder fremgår af Tabel 51 Følgende konklusioner bemærkes om indbyggerne i "Øvrige områder": Indbyggerne rejser i gennemsnit 39 km dagligt, hvilket ligger lidt under landsgennemsnittet på 41 km/dag Der bruges tilsvarende 56 min, hvilket også er lidt mindre end landsgennemsnittet på ca 60 min Antallet af husstande uden bil i "Øvrige områder" er kun 10 %, mens landsgennemsnittet ligger på 19 % Pendlingsrejser udgør 21 % af det samlede transportarbejde, hvilket er lidt lavere end landsgennemsnittet Bilen dækker 2/3 af alle ture, cykel og gang dækker 25 %, mens den kollektive trafiks andel kun er ca 3 % Sammenlignet med landsgennemsnittet er andelen af bilture således væsentligt højere i "Øvrige områder", mens kollektiv trafik, cykel og gang er lavere O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

33 31 Tabel 51 Resumetabel for TU-analyse af de enkelte geografiske områder Odense Byer Øvrige områder Hele Fyn Landsgennemsnit Rejselængde (km/dag) Pr person 36,0 37,1 38,7 37,7 41,0 Rejsetid (min/dag) Pr person 60,1 52,0 56,2 57,0 60,5 Biler i husstanden Ingen bil 27,5 % 24,0 % 9,9 % 16,7 % 19,3 % 1 bil eller flere 73,1 % 75,3 % 90,0 % 83,0 % 80,6 % Rejse formål Pendling 22,3 % 20,3 % 21,1 % 21,4 % 23,4 % (% af transportarbejdet) Erhverv 13,7 % 1,6 % 10,4 % 10,5 % 11,8 % Fritid 37,7 % 53,1 % 39,1 % 40,1 % 42,3 % Ærinde 25,5 % 24,2 % 28,2 % 27,0 % 21,6 % Andet/uoplyst 0,8 % 0,8 % 1,2 % 1,0 % 1,0 % Transportmiddelvalg Bil 45,3 % 52,5 % 66,6 % 54,7 % 56,6 % (% af ture) Bus 4,2 % 1,8 % 2,6 % 2,9 % 2,8 % Cykel 27,2 % 25,0 % 12,1 % 21,5 % 17,5 % Gang 16,7 % 16,4 % 13,2 % 15,4 % 16,6 % Tog 1,9 % 3,8 % 0,6 % 2,1 % 2,1 % Andet 4,4 % 0,2 % 4,8 % 3,2 % 4,3 % 52 Transportprofil opdelt på transportmidler Som for de geografiske områder er der foretaget udtræk for brugerne af bil, bus, tog og cykel Brugere af et transportmiddel er her defineret ved, at den adspurgte har brugt pågældende transportmiddel som hovedtransportmiddel på mindst en tur i løbet af den givne dag En person, der har kørt bil til arbejdet og taget cyklet til biografen om aftenen, tæller således både som bilist og cyklist En oversigt over profilerne af de fire grupper fremgår skematisk på næste side Følgende er væsentligt at bemærke: Bilisterne dækker over halvdelen af borgerne og er derfor en forskelligartet gruppe Bilisterne rejser længere end gennemsnittet, og er meget loyale overfor bilen som transportmiddel De fleste busbrugere er unge enten i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne og har lav bilrådighed Busbrugerne rejser kortere end gennemsnittet, men bruger lang tid på transporten Toget bruges - som bussen - i høj grad til transport til uddannelsesstedet Togets høje hastighed og relativt få stop gør, at togbrugerne rejser længst blandt de fire transportmidler, men samtidig foretager færrest ture Cyklen bruges til transport af folk i alle aldre, med en overvægt af unge Cyklens begrænsede rækkevidde betyder, at cyklister rejser kortere end andre, og at de supplerer cyklen - særligt med bilen - på længere rejser Cyklister er den gruppe, der foretager flest ture pr dag O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

34 32 Tabel 52 Oversigt over profilerne i de fire grupper TRANSPORTPROFIL FOR TOGBRUGERE Andel af indbyggerne på Fyn 2,9 % Typisk togbruger Kvinde mellem 18 og 29 år med gymnasial, mellemlang eller lang uddannelse Bopæl Findes i højere grad i byer over indb Bilrådighed Lav (36,1 % har ikke bil i husstanden) Antal ture i alt pr dag 2,9 ture Rejselængde i alt pr dag 117 km Rejsetid i alt pr dag 133 min Transportmiddelvalg Toget dækker 93 % af togbrugernes transportarbejde og lidt over 50 % af deres ture TRANSPORTPROFIL FOR BUSBRUGRE Andel af indbyggerne på Fyn 5,4 % Typisk togbruger Kvinde under 29 med 1-10 klasse som højeste færdiggjorte uddannelse Bopæl Findes i højere grad i Odense end i det øvrige Fyn Bilrådighed Lav (41,8 % har ikke bil i husstanden) Antal ture i alt pr dag 3,3 ture Rejselængde i alt pr dag 29 km Rejsetid i alt pr dag 79 min Transportmiddelvalg Bussen dækker 58,4 % af busbrugernes transportarbejde, mens bil og tog dækker lidt under 1/5 hver TRANSPORTPROFIL FOR BILISTER Andel af indbyggerne på Fyn 57,4 % Typisk togbruger Mand mellem 30 og 59 år med erhvervsfaglig uddannelse Bopæl Uden for Odense Bilrådighed Høj (kun 5,6 % har ikke bil i husstanden) Antal ture i alt pr dag 4,0 ture Rejselængde i alt pr dag 54 km Rejsetid i alt pr dag 71 min Transportmiddelvalg Bilen dækker 90 % af bilisternes transportarbejde TRANSPORTPROFIL FOR CYKLISTER Andel af indbyggerne på Fyn 21,6 % Typisk togbruger Kvinde under 29 år med 1-10 klasse eller gymnasium som højeste færdiggjorte uddannelse Bopæl Findes i højere grad i de større byer Bilrådighed Under gennemsnittet (36,1 % har ikke bil i husstanden) Antal ture i alt pr dag 4,3 ture Rejselængde i alt pr dag 25 km Rejsetid i alt pr dag 65 min Transportmiddelvalg Cyklen dækker 34,8 % af cyklisternes transportarbejde, mens bilen dækker 42,6 % Bussen dækker 4,4 % Note: En togbruger er en person, der har brugt tog som hovedtransportmiddel mindst én gang på den pågældende dag Tilsvarende for de andre profiltyper O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

35 Bilagsfortegnelse Bilag A Tilgængelighedskort, Kerteminde Bilag B Transportprofiler på Fyn O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Statusrapport Kerteminde Kommune 2009DOC

36 Kollektiv trafikplan for Kerteminde Kommune - Bilag A 1 Bilag A Tilgængelighedskort, Kerteminde O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag A - Tilgængelighedskort KertemindeDOC

37 Kollektiv trafikplan for Kerteminde Kommune - Bilag A O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag A - Tilgængelighedskort KertemindeDOC 2

38 Region Syddanmark Transportprofiler på Fyn Bilag B COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 11 Baggrund 1 12 Metode og data 2 2 Geografisk opdelte transportprofiler 3 21 Hvem rejser? 3 22 Hvorfor rejses? 4 23 Hvor meget og hvor langt rejses? 5 24 Hvilke transportmidler benyttes? 5 25 Hvorfra og hvortil rejses? 7 3 Transportprofiler på transportmidler 8 31 Bilister 8 32 Busbrugere 9 33 Togbrugere Cyklister 11 Bilag 1 Samletabeller for transportprofiler 13 1 Indledning 11 Baggrund Region Syddanmark har fået foretaget et udtræk af TU-data for at kortlægge borgernes transportvaner i forbindelse med en større undersøgelse af status for den kollektive trafik i Region Syddanmark Dette notat indeholder resultaterne for Fyn Fyn blev i undersøgelsen delt op i: Byer over indb(odense) Byer mellem og indb (Svendborg, Nyborg og Middelfart) Øvrige områder på Fyn Der blev i analysen foretaget separate udtræk for hver af disse tre opdelinger for at give selvstændige transportprofiler for indbyggerne i de forskellige typer af byer Dokumentnr P A-008 Version 2 Udgivelsesdato 12 juni 2009 O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag B - Transportprofiler på Fyndoc Udarbejdet Kontrolleret Godkendt HVPE/MIRI/ PV/ KMM/

39 Transportprofiler på Fyn 2 / 14 På samme måde blev der foretaget separate udtræk for de enkelte transportmidler for at give karakteristiske transportprofiler af brugerne for bil, cykel, bus og tog Overordnet om TU Turbegrebet 12 Metode og data Dette notat er baseret på data for den nationale transportvane undersøgelse (TU) I TU foretages pr måned mellem 1000 og 1500 interview fordelt repræsentativt på den danske befolkning mellem 10 og 84 år Her registreres de adspurgtes ture dagen forinden samt en række transportrelevante forhold Årligt opnås således omkring brugbare interview, hvilket udgør et solidt fundament for at udarbejde overordnede transportmæssige analyser og vurderinger på nationalt eller regionalt niveau Datamængden tillader derimod kun i ringe omfang at analysere på kommuneniveau, da stikprøven her ofte bliver for lille Idet turene, som respondenterne har oplyst om i interviewene, udgør en væsentlig parameter i beskrivelsen af transportprofiler, er det relevant at definere turbegrebet, sådan som det bliver benyttet i TU Ture adskilles i TU-data af formål Rejses der således i løbet af en dag "hjemarbejde-indkøb-hjem" dækker dette over tre ture, en relateret til arbejde, og to relateret til indkøb Hver af de tre ture kan indeholde forskellige transportmidler, såfremt der er skiftet transportmiddel undervejs En tur, som eksempelvis indebærer cykling til station, tog til en anden station og gang til arbejde indebærer i alt tre delture, men da delturene har det samme formål samles de i én tur En tur kan således omfatte forskellige transportmidler, og man anvender derfor i TU begrebet hovedtransportmiddel, som er det transportmiddel, man har tilbagelagt den længste afstand med Dataudtræk for Fyn Ved kun at udvælge interviewpersoner bosiddende på Fyn reduceres datagrundlaget markant Det er derfor valgt at slå årene 2006 og 2007 sammen, således at alle resultater i dette notat dækker 2006/07 Herved opnås et samlet datagrundlag på omkring 2400 interview Dette betyder, at krydsninger af to interviewparametre i de fleste tilfælde bliver statistikgyldige Begrænsninger i datagrundlag betyder, at det generelt har været et ønske at begrænset antallet af kategorier på de enkelte parametre For eksempel er undersøgelsens mulige turformål skåret ned til fire kategorier i nærværende udtræk På trods af disse forholdsregler er der stadig nogle tilfælde, hvor datagrundlaget er meget spinkelt Dette gælder særligt når der ses specifikt på grupperne "byer med indb" eller "busbrugere" og "togbrugere" På trods af det spinkle datagrundlag er det valgt alligevel at medtage disse grupper, da de føjer væsentlig viden til billedet Man skal dog være opmærksom på, at billedets talværdier kan være lidt skæve af denne grund Bilag I bilag er vist samletabeller for de omtalte parametre O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag B - Transportprofiler på Fyndoc

40 Transportprofiler på Fyn 3 / 14 2 Geografisk opdelte transportprofiler I dette afsnit belyses transportprofiler overordnet for indbyggerne på Fyn samt opdelt geografisk på "Odense", "Byer mellem og indb" og "Byer under indb og landområder" Dermed gives svar på hvem der rejser, hvorfor de rejser, hvor meget og hvor langt de rejser, samt hvilket transportmiddel de benytter Køn Aldersfordeling 21 Hvem rejser? Totalt set er der marginalt flere kvinder end mænd i undersøgelsen for Fyn 2006/07 Der er således 52,3 % af de adspurgte, der er kvinder, hvilket er lidt flere en landsgennemsnittet (50,3 %) Andelen varierer ikke nævneværdigt på de tre geografiske niveauer Aldersfordelingen af de adspurgte på Fyn sammenholdes i Figur 21 med landsgennemsnittet Som det fremgår, er der kun mindre variationer mellem landsgennemsnittet og gennemsnittet for Fyn Ses på de tre geografiske niveauer skiller Odense sig ud ved, som Fyns centrum for videregående uddannelser at have en stor andel årige bosat I de øvrige aldersgrupper er variationen begrænset Aldersfordeling af adspurgte på Fyn og i hele Danmark 2006/07 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9,6% 12,6% 11,8% 11,2% 9,7% 11,3% 47,3% 17,9% 49,1% 13,8% 13,4% 13,3% 51,3% 49,8% 49,3% 21,7% 9,7% 11,2% 14,4% 15,9% 10,1% 10,7% 11,9% 11,2% 11,8% Byer over (Odense) 9-17 år år år år år Byer (3 byer) Øvrige områder Hele Fyn Landsgennemsnit Figur 21 Aldersfordeling af adspurgte på Fyn og hele Danmark 2006/07 Uddannelsesniveau Bilrådighed Der synes ikke at være nogen nævneværdig forskel i uddannelsesniveauet mellem Fyn og landsgennemsnittet Sammenholdes de tre geografiske niveauer, fremstår Odense igen som centrum for uddannelse med en overvægt af personer med gymnasial uddannede eller længere videregående uddannelser Bilrådighed er en væsentlig parameter for valg af transportmiddel Bilrådigheden blandt de adspurgte fremgår af Figur 22, der viser, at der er lidt færre fynboere uden bil end på landplan Figuren viser samtidig, at der er klart større bilejerskab på landet og i de mindre byer Her bor kun hver tiende i en husstand uden bil, mens det tilsvarende tal for de større byer (over indb) er om- O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag B - Transportprofiler på Fyndoc

41 Transportprofiler på Fyn 4 / 14 kring hver fjerde Også antallet af personer i husstande med to eller flere biler er større uden for de store byer Bilrådighed 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 11,1% 10,6% 62,0% 64,7% 26,5% 24,0% Byer over (Odense) Ingen bil 1 bil 2 eller flere biler Byer (3 byer) 25,0% 64,9% 9,9% 19,0% 19,6% 64,0% 61,0% 16,7% 19,3% Øvrige områder Hele Fyn Landsgennemsnit Figur 22 Bilrådighed (defineret som antal biler i husstanden) for de adspurgte på Fyn og hele Danmark 2006/07 22 Hvorfor rejses? I TU spørges til turenes formål, som grupperes på fire overordnede kategorier: Kategorien "Pendling" omfatter kørsel mellem hjem og arbejdsplads/ uddannelsessted "Erhverv" omfatter: møder, kunde-/klientbesøg, håndværk, forretningsrejse, erhvervstransport af gods og personer o lign "Fritid" dækker over: besøg hos familie/venner, forlystelse, idræt- og sportsudøvelse, ture i forbindelse med sommerhus mv Kategorien "Ærinde" dækker: hente/bringe personer ved aktiviteter eller ved bus/tog, hente/bringe ting, indkøb og besøg ved servicevirksomheder (bank, bilværksted, læge olign) Fordelingen af rejsetiden på disse hovedkategorier fremgår af Figur 23 O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag B - Transportprofiler på Fyndoc

42 Transportprofiler på Fyn 5 / 14 Fordeling af rejsetid på formål 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 31,5% 27,2% 28,5% 29,4% 36,7% 8,4% 50,5% 2,6% 42,9% 41,5% 7,1% 7,1% 23,9% 43,4% 8,4% 22,6% 19,1% 20,5% 21,1% 23,5% Byer over (Odense) Pendling Erhverv Fritid Ærinde Byer (3 byer) Øvrige områder Hele Fyn Landsgennemsnit Figur 23 Fordeling af rejsetid på turformål for Fyn og hele Danmark 2006/07 Pendlingsrejserne er det formål, hvor den kollektive trafik har bedst fat Her dækker bus og tog henholdsvis 5,4 % og 18,9 % af transportarbejdet, mod bilens 59,7 % Dette skal ses i forhold til, at bilen dækker over 80 % af transportarbejdet i forbindelse med fritid og ærinde Rejselængde 23 Hvor meget og hvor langt rejses? Borgerne på Fyn rejser i gennemsnit omkring 38 km pr dag, hvilket er 3 km kortere end landsgennemsnittet Denne afstand dækker over, at borgere i byer under indb eller på landet (samlet kaldet "øvrige områder") rejser lidt længere (39 km), mens beboerne i Odense rejser lidt kortere (36 km) Der er samtidig en klar tendens til, at mænd dagligt rejser længere end kvinder (34 km for kvinder mod mændenes 42 km på hele Fyn) Denne tendens svarer til landsgennemsnittet Rejsetid For rejsetiden tegner der sig et lignende billede Indbyggere på Fyn bruger i gennemsnit 57 min om dagen på transport, hvilket ligger lige under landsgennemsnittet (60 min) Der bruges lidt mere tid blandt indbyggerne i Odense, mens der bruges lidt mindre tid i byer under indb Tendensen til, at mænd rejser længere end kvinder, kan ikke genfindes i rejsetiden, hvor de to køn stort set har samme tidsforbrug til transport Dette indikerer, at kvinder i højere grad end mænd benytter de langsomme transportformer 24 Hvilke transportmidler benyttes? Transportmiddelvalget beskriver markedsandelene for de forskellige transportmidler Transportmiddelvalget kan belyses fra forskellige vinkler Af nedenstående Figur 24 og Figur 25 fremgår således henholdsvis transportmidlernes andel af transportarbejdet (de samlede antal tilbagelagte km) og af det samlede turantal O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag B - Transportprofiler på Fyndoc

43 Transportprofiler på Fyn 6 / 14 Figur 24 viser, at bilen står for omkring 3/4 af transportarbejdet i persontransporten på Fyn Dette tal matcher landsgennemsnittet Det fremgår ligeledes af figuren, at bilens andel er mindre (ca 66 %) i Odense, mens den ligger højere i de øvrige byer og områder Toget er det næst mest betydende transportmiddel i forhold til transportarbejdet (ca 8 %), hvilket skyldes, at togture ofte er meget lange sammenlignet med andre ture Toget er mest udbredt i de større byer, hvilket naturligt skyldes, at det er her, de bedst betjente stationer ligger Bussen (nederste del af søjlen) dækker med 2,4 % af de samlede transportarbejde kun en beskeden andel af transportarbejdet, hvilket dog skal ses i lyset af, at bussen ofte opfylder transportbehov på relativt korte ture (5-10 km) Cyklen har en væsentlig andel af transportarbejdet i Odense, mens andelen er mere moderat på den øvrige del af Fyn 100% 90% 80% Fordeling af transportarbejde på Fyn og i hele Danmark 2006/07 Bus Tog Bil Cykel Gang Andet 1,5% 6,5% 1,5% 5,1% 11,4% 8,7% 9,8% 1,5% 8,6% 1,5% 1,4% 3,0% 4,9% 3,5% 70% 60% 50% 40% 65,8% 77,9% 77,5% 74,0% 74,3% 30% 20% 10% 0% 14,4% 13,6% 4,4% 8,4% 8,2% 3,2% 1,9% 2,1% 2,4% 2,8% Byer over (Odense) Byer (3 byer) Øvrige områder Hele Fyn Landsgennemsnit Figur 24 Fordelingen af transportarbejdet på transportmidler for Fyn og hele Danmark 2006/07 Ses på fordelingen af antal ture, jf Figur 25, udjævnes ovenstående billede noget Bil og tog har deres styrker ved længere ture, og de vejer tungt i forhold til transportarbejdet Bilen benyttes, som det fremgår, på omkring 55 % af turene, mens cykel og gang, der foretrækkes på mange korte ture, dækker 37 % af turene I Odense er andelen for cykel og gang 44 %, hvilket særligt trækkes op af en høj cykelbenyttelse Kollektiv trafik benyttes på 5 % af turene på Fyn, hvilket svarer til landsgennemsnittet Den kollektive trafik benyttes lidt mere i større byer og mindre i øvrige områder O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag B - Transportprofiler på Fyndoc

44 Transportprofiler på Fyn 7 / 14 Fordeling af ture på Fyn og i hele Danmark 2006/07 Bus Tog Bil Cykel Gang Andet 100% 90% 80% 70% 60% 4,4% 4,8% 3,2% 4,3% 16,7% 16,4% 13,2% 15,4% 16,6% 25,0% 12,1% 21,5% 17,5% 27,2% 50% 40% 30% 45,3% 52,5% 66,6% 54,7% 56,6% 20% 10% 0% Figur 25 1,9% 3,8% 0,6% 2,1% 2,1% 4,2% 1,8% 2,6% 2,9% 2,8% Odense Byer Øvrige områder Hele Fyn Landsgennemsnit Fordelingen af antal ture på transportmidler for Fyn og hele Danmark 2006/07 25 Hvorfra og hvortil rejses? TU-databasen bygger på for få interview til at sige noget om rejserelationer på geografisk detaljeret niveau Konkrete rejserelationer illustreres således bedre gennem eksempelvis pendlingsanalyser eller særlige undersøgelser På overordnet niveau er det imidlertid muligt at få en idé om, hvorfra og hvortil der rejses Et overblik over hovedrelationerne fremgår af Tabel 21 Tabellen viser, at 70 % af de ture, der foretages af indbyggerne på Fyn, foregår inden for samme geografiske område, dvs Odense, byer og øvrige områder Dette tal er højt i Odense (75 %), hvilket kan skyldes, at flere formål kan opfyldes i Odense end i de mindre byer Det ses, at omkring 10 % af det samlede antal ture for indbyggerne på Fyn krydser regionsgrænsen eller udelukkende foregår uden for regionen Det skal bemærkes, at de 10 % er andelen af turene, mens andelen af transportarbejdet vil ligge højere, da ture ud af regionen fra Fyn vil være længere end gennemsnittet Tabel 21 Fordeling af de ture, indbyggerne i de enkelte geografiske kategorier på Fyn foretager "Interne ture" dækker ture inden for hvert geografisk område, mens "ture på tværs af områder" dækker de ture, der krydser grænserne til de geografiske områder, men som stadig holder sig inden for Region Syddanmark Interne ture Ture på tværs af områder i Region Syddanmark Ture ind/ud af Region Syddanmark Ture uden for Region Syddanmark Odense 74,5 % 15,4 % 7,5 % 2,6 % 100,0 % Byer indb 66,9 % 22,5 % 8,8 % 1,7 % 100,0 % Øvrige områder Fyn 67,9 % 22,9 % 7,7 % 1,5 % 100,0 % Fyn samlet 69,9 % 20,4 % 7,8 % 1,9 % 100,0 % Total O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag B - Transportprofiler på Fyndoc

45 Transportprofiler på Fyn 8 / 14 3 Transportprofiler på transportmidler I dette afsnit opstilles transportprofiler for brugere af de fire transportmidler bil, tog, bus og cykel Der tegnes enkeltvise profiler af de enkelte grupper af brugere for at danne et billede af, hvem de typiske brugere af kollektiv trafik er Brugere af et transportmiddel defineres i denne sammenhæng som de af de adspurgte, der på mindst en tur i løbet af den pågældende dag har brugt det givne transportmiddel som hovedtransportmiddel 31 Bilister Andel af indbyggerne på Fyn 57,4 % TRANSPORTPROFIL FOR BILISTER PÅ FYN Typisk bilist Bopæl Bilrådighed Antal ture i alt pr dag Rejselængde i alt pr dag Rejserejsetid i alt pr dag Transportmiddelvalg Karakteristisk for bilisterne Mand mellem 30 og 59 år med erhvervsfaglig uddannelse Udenfor Odense Høj (kun 5,6 % har ikke bil i husstanden) 4,0 ture 54 km 71 min Bilen dækker 90 % af bilisternes transportarbejde Bilisterne dækker over halvdelen af borgerne og er derfor en forskelligartet gruppe Bilisterne rejser længere end gennemsnittet, og er meget loyale overfor bilen som transportmiddel Hvem er bilisterne? Gruppen af bilister udgør alle, der har haft bilen som hovedtransportmiddel som fører eller passager på mindst en tur i løbet af dagen Mænd udgør med 51 % en svag overvægt blandt bilisterne, hvilket er 3,3 procentpoint højere end mænds samlede andel af adspurgte på hele Fyn (47,7 %) Aldersmæssigt er der er en underrepræsentation af bilister under 29 år og over 70 år I disse grupper er andelen af bilister således lavere end deres andel af borgere på Fyn Gruppen ligger derimod højt blandt bilisterne, 58,6 %, mens gruppens andel af adspurgte på Fyn ligger lidt under 50 % I forhold til uddannelse skiller gruppen med 1-10 klasse som højeste uddannelsesniveau sig ud ved at udgøre en relativt lille del af bilisterne, hvilket naturligt skyldes, at en stor del i denne gruppe er under 18 år Personer med "erhvervsfaglig uddannelse" (38,3 %) og "mellemlang eller lang udannelse" (29,6 %) skiller sig ud som relativt store grupper blandt bilisterne Bilejerskabet blandt bilisterne ligger ikke overraskende meget højt og 94,5 % af bilisterne har således mindst en bil i husstanden De resterende 5,5 % vil typisk have været passager i en "fremmed" bil, have lånt/lejet bil eller benyttet bil i forbindelse med arbejdet O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag B - Transportprofiler på Fyndoc

46 Transportprofiler på Fyn 9 / 14 Hvor langt rejser bilisterne? Bilens lange rækkevidde og høje hastighed betyder, at bilisterne rejser langt Med 54 km dagligt transporterer bilisterne sig omkring 50 % længere end en gennemsnitlig indbygger på Fyn Dette overgås kun af togbrugerne Bilens høje hastighed betyder imidlertid omvendt, at tidsforbruget ikke ligger helt så langt over gennemsnittet Bilister bruger 24 % mere tid på transport end gennemsnittet for Fyn Således bruger de mindre rejsetid end busbrugere, der kun transporterer sig omkring 29 km dagligt, og kun lidt mere tid end cyklister, der transporterer sig ca 25 km dagligt Hvilke transportmidler benytter bilisterne? Bilisterne er meget "loyale" overfor bilen Personer, der har brugt bilen på mindst én tur i løbet af dagen, bruger således i gennemsnit bilen på næsten 80 % af deres ture Ses på andelen af transportarbejdet for bilisterne, udgør dette 90 % af den samlede, tilbagelagte afstand Af de resterende ture er gang og cykel de foretrukne transportmidler (i alt 17 %), mens bilister kun på 1,6 % af deres ture benytter enten tog eller bus 32 Busbrugere TRANSPORTPROFIL FOR BUSBRUGERE PÅ FYN Andel af indbyggerne på Fyn 5,4 % Typisk busbruger Bopæl Bilrådighed Antal ture i alt pr dag Rejselængde i alt pr dag Rejsetid i alt pr dag Transportmiddelvalg Karakteristisk for busbrugerne Kvinde under 29 med 1-10 klasse som højeste færdiggjorte uddannelse Findes i højere grad i Odense end i det øvrige Fyn Lav (41,8 % har ikke bil i husstanden) 3,3 ture 30 km 79 min Bussen dækker 58,4 % af busbrugernes transportarbejde, mens bil og tog dækker lidt under 1/5 hver De fleste busbrugere er unge enten i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne Busbrugerne rejser kortere end gennemsnittet, men bruger lang tid på transporten Hvem er busbrugerne? Blandt busbrugerne er der en klar overrepræsentation af kvinder 62,5 % af busbrugerne er således kvinder, hvilket er det højeste kønsmæssige udsving blandt de forskellige transportmidler Aldersmæssigt udgør gruppen af 9-29 årige 2/3 af alle busbrugere, hvilket er 2-3 gange mere end aldersgruppens samlede andel af adspurgte på Fyn (ca 1/4) Det omvendte billede ses for aldersgruppen af årige, som udgør 2/3 af de adspurgte på Fyn, men under 1/4 af busbrugerne Personer over 70 år udgør omkring 11 % af busbrugerne, hvilket svarer til deres andel af alle adspurgte Årsagen til den høje andel af busbrugere blandt de unge skal bla findes i, at bilen sjældent er et alternativ, i hvert fald for personer under 18 år, samtidig med at skolebusser udfylder en væsentlig del af den daglige transport for folke- O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag B - Transportprofiler på Fyndoc

47 Transportprofiler på Fyn 10 / 14 skoleelever Dette illustreres af, at 2/3 dele af alle busbrugere har 1-10 klasse som højeste uddannelsesniveau, mens der tilsvarende køres langt mindre i bus, den endelige uddannelse er overstået Bilrådigheden ser også ud til at være en væsentlig forklarende faktor Cirka 42 % af busbrugerne har ikke bil i husstanden, hvilket er den højeste andel blandt de fire transportmiddelkategorier Hvor langt rejser busbrugerne? Hvilke transportmidler benytter busbrugerne? Busbrugerne tilbagelægger dagligt 29 km, hvilket er 8 km kortere end gennemsnittet for Fyn Busbrugernes daglige tidsforbrug til transport ligger med 79 min omvendt næsten 40 % over gennemsnittet for Fyn Denne lave rejsehastighed skyldes bla, at en bustur ofte består af en gang- eller cykel-deltur til stoppestedet, noget ventetid og så selve transporttiden, mens der sjældent er forbundet hverken gang eller ventetid til en biltur Busbrugere benytter bussen på lidt over halvdelen af deres ture, mens busturene fylder lidt under 60 % af busbrugernes transportarbejde Gang og cykel benyttes på omkring 27 % de resterende ture, mens bilen står for 16 % af turene 33 Togbrugere TRANSPORTPROFIL FOR TOGBRUGERE PÅ FYN Andel af indbyggerne på Fyn 2,9 % Typisk togbruger Bopæl Bilrådighed Antal ture i alt pr dag Rejselængde i alt pr dag Rejsetid i alt pr dag Kvinde mellem 18 og 29 år med gymnasial, mellemlang eller lang uddannelse Findes i højere grad i byer over indb Lav (36,1 % har ikke bil i husstanden) 2,9 ture 117 km 133 min Transportmiddelvalg Toget dækker 93 % af togbrugernes transportarbejde og lidt over 50 % af deres ture Karakteristisk for togbrugerne Toget bruges som bussen i høj grad til transport til uddannelsesstedet Togets høje hastighed og relativt få stop gør, at togbrugerne rejser længst blandt de 4 transportmidler, men med høj hastighed Hvem er togbrugerne? Togbrugerne udgør den anden hovedgruppe af kollektiv trafikbrugere, og har dermed væsentlige lighedspunkter med busbrugerne Toget bruges imidlertid både til den daglige transport, og (i langt højere grad end busserne) til de længere fritidsture, som besøg i andre byer eller ferie Denne todeling af formål gør, at togbrugerne alligevel skiller sig ud fra busbrugerne på nogle væsentlige punkter Kvinderne udgør med 56,1 % den største del af togbrugerne, skønt det er en langt lavere dominans end i busserne Den aldersgruppe, der fylder mest i togene, er unge i alderen 18-29, som udgør 40,5 % af togbrugerne, mens deres andel af alle adspurgte på Fyn er 14,4 % O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag B - Transportprofiler på Fyndoc

48 Transportprofiler på Fyn 11 / 14 Personer under 18 år og over 70 år udgør i modsætning til i busserne kun en beskeden andel af togbrugerne Derimod er gruppen af årige væsentlig bedre repræsenteret blandt togbrugerne (39,2 %) end blandt busbrugerne (15,6 %) Variationerne inden for uddannelse er ikke store, men der er dog en klar tendens til en relativt større andel af personer med gymnasial baggrund eller med mellemlange og lange uddannelser, hvilke bla kan skyldes Odenses status som både studieby og stor stationsby Hvor langt rejser togbrugerne? Som nævnt er togbrugerne den gruppe, der rejser længst km i gennemsnit pr dag - hvilket er tre gange mere end gennemsnittet Denne høje rejselængde skyldes bla, at der er relativt få mål for korte ture, der kan nås med jernbane, mens togene har en klar styrke i rejsehastigheden på længere strækninger Dette fremgår også af rejsetiden Grundet den store rejselængde bruger togbrugerne mere rejsetid end gennemsnittet, men hastigheden er den højeste blandt de fire transportmiddelgrupper Hvilke transportmidler benytter togbrugerne? Togbrugerne benytter kun toget på omkring halvdelen af deres ture, men toget dækker til gengæld 93 % af deres samlede transportarbejde Af de resterende ture står bilen for 20 %, gang og cykel for 22 %, mens bussen bruges på omkring 4,3 % af turene 34 Cyklister Andel af indbyggerne på Fyn 21,6 % TRANSPORTPROFIL FOR CYKLISTER PÅ FYN Typisk cyklist Bopæl Bilrådighed Antal ture i alt pr dag Rejselængde i alt pr dag Rejsetid i alt pr dag Transportmiddelvalg Karakteristisk for cyklisterne Kvinde under 29 år med 1-10 klasse eller gymnasium som højeste færdiggjorte uddannelse Findes i højere grad i de større byer Under gennemsnittet (36,1 % har ikke bil i husstanden) 4,3 ture 25 km 65 min Cyklen dækker 34,8 % af cyklisternes transportarbejde, mens bilen dækker 42,6 % Bussen dækker 4,4 %, hvilket er dobbelt så meget som gennemsnittet Cyklen bruges til transport af folk i alle aldre, med en overvægt af unge Cyklens begrænsede rækkevidde betyder, at cyklister rejser kortere end andre, og at de supplerer cyklen - særligt med bilen - på længere rejser Hvem er cyklisterne? Cyklen skiller sig ud fra de øvrige undersøgte transportmidler ved at have en lavere rækkevidde Der er således stor forskel på formålene, når turen tilbagelægges på cykel i forhold til med eksempelvis tog O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag B - Transportprofiler på Fyndoc

49 Transportprofiler på Fyn 12 / 14 Der er generelt lidt flere kvinder end mænd blandt cyklisterne (56,5 %), mens aldersfordelingen ligger rimelig jævnt på de enkelte aldersgrupper, set i forhold til deres andel af adspurgte på Fyn Der er dog en tendens til, at antallet af cyklister aftager med alderen Denne tendens genfindes i uddannelsesniveauet, hvor personer med "1-10 klasse" eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau cykler mest Omkring 75 % af cyklisterne bor i en husstand med mindst 1 bil Denne andel er væsentligt højere end for tog- og særligt busbrugere, hvilket indikerer, at cyklen godt kan vælges til visse typer af ture, selv om bilen udgør et alternativ Hvor langt rejser cyklisterne? Hvilke transportmidler benytter cyklisterne? Cyklens relativt lave rækkevidde betyder, at cyklister med ca 25 km om dagen rejser 33 % kortere end gennemsnittet på Fyn Cyklens lave hastighed sammenlignet med eksempelvis bilen betyder dog, at cyklister i gennemsnit bruger 65 min dagligt på transport, hvilket er 15 % mere end gennemsnittet Cyklisterne bruger cyklen på lidt over 60 % af deres ture Dette dækker dog primært de kortere ture, hvor cyklen også kun dækker 35 % af transportarbejdet Bilen vælges på 22 % af cyklisternes ture og står for 43 % af deres transportarbejde Kollektiv trafik opfylder også en væsentlig del af de lange ture for cyklisterne med henholdsvis 4,4 % og 8,4 % for bus og tog O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag B - Transportprofiler på Fyndoc

50 Transportprofiler på Fyn 13 / 14 Bilag 1 Samletabeller for transportprofiler Tabel 01 Resultater af TU-udtræk for Fyn for 2006/07 Kolonnerne "Odense", "Byer " og "Øvrige områder" viser transportprofiler for de respektive geografiske områder Odense Byer Øvrige områder Hele Fyn Landsgennemsnit Køn Mand 47,6 % 47,2 % 47,8 % 47,7 % 50,30 % Kvinde 52,4 % 52,8 % 52,2 % 52,3 % 49,70 % Alder 9-17 år 10,1 % 10,7 % 11,9 % 11,2 % 11,8 % år 21,7 % 9,7 % 11,2 % 14,4 % 15,9 % år 47,3 % 49,1 % 51,3 % 49,8 % 49,3 % år 11,3 % 17,9 % 13,8 % 13,4 % 13,3 % år 9,6 % 12,6 % 11,8 % 11,2 % 9,7 % Uddannelsesniveau 1-10 klasse 25,2 % 31,3 % 29,0 % 28,0 % 28,0 % Erhvervsfaglig og anden skoleudd 25,9 % 28,9 % 37,2 % 32,7 % 29,6 % Gymnasial udd 12,3 % 6,1 % 6,1 % 8,1 % 9,1 % Kort videregående udd, 1½-2 år 3,9 % 6,3 % 5,3 % 4,9 % 5,4 % Mellemlang og lang videregående udd 32,6 % 27,4 % 22,5 % 26,2 % 27,9 % Biler i husstanden Ingen bil 26,5 % 24,0 % 9,9 % 16,7 % 19,3 % 1 bil 62,0 % 64,7 % 64,9 % 64,0 % 61,0 % 2 biler eller flere 11,1 % 10,6 % 25,0 % 19,0 % 19,6 % Uoplyst 0,4 % 0,8 % 0,1 % 0,3 % 0,1 % Rejse formål Bolig-arbejde 22,3 % 20,3 % 21,1 % 21,4 % 23,4 % (% af transport- Erhverv 13,7 % 1,6 % 10,4 % 10,5 % 11,8 % arbejdet) Fritid 37,7 % 53,1 % 39,1 % 40,1 % 42,3 % Ærinde 25,5 % 24,2 % 28,2 % 27,0 % 21,6 % Andet/uoplyst 0,8 % 0,8 % 1,2 % 1,0 % 1,0 % Rejselængde Kvinder 25,9 37,6 37,1 33,5 35,6 (Gennemsnit/person Mænd 47,1 36,6 40,5 42,2 46,4 pr dag i km) Gennemsnit i alt 36,0 37,1 38,7 37,7 41,0 Rejsetid Kvinder 57,0 56,6 55,3 56,0 57,9 (Gennemsnit/person Mænd 63,5 46,8 57,2 58,2 63,1 pr dag i km) Gennemsnit i alt 60,1 52,0 56,2 57,0 60,5 Transportmiddel Bus 3,2 % 1,9 % 2,1 % 2,4 % 2,8 % (% af transport- Tog 14,4 % 13,6 % 4,4 % 8,4 % 8,2 % arbejdet) Bil 65,8 % 77,9 % 77,5 % 74,0 % 74,3 % Cykel 8,6 % 5,1 % 3,0 % 4,9 % 3,5 % Gang 1,5 % 1,5 % 1,5 % 1,5 % 1,4 % Andet 6,5 % 0,0 % 11,4 % 8,7 % 9,8 % Transportmiddel Bil 45,3 % 52,5 % 66,6 % 54,7 % 56,6 % (% af ture) Bus 4,2 % 1,8 % 2,6 % 2,9 % 2,8 % Cykel 27,2 % 25,0 % 12,1 % 21,5 % 17,5 % Gang 16,7 % 16,4 % 13,2 % 15,4 % 16,6 % Tog 1,9 % 3,8 % 0,6 % 2,1 % 2,1 % Andet 4,4 % 0,2 % 4,8 % 3,2 % 4,3 % O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag B - Transportprofiler på Fyndoc

51 Transportprofiler på Fyn 14 / 14 Tabel 02 Resultater af TU-udtræk for Fyn for 2006/07 Kolonnerne viser transportprofiler for brugerne af de respektive transportmidler Bilister Busbrugere Togbrugere Cyklister Fyn i alt Landsgennemsnit Køn Mand 51,0 % 37,5 % 43,9 % 43,5 % 47,7 % 50,30 % Kvinde 49,0 % 62,5 % 56,1 % 56,5 % 52,3 % 49,70 % Alder 9-17 år 7,8 % 36,9 % 10,3 % 21,5 % 11,2 % 11,8 % år 13,2 % 28,9 % 40,5 % 17,8 % 14,4 % 15,9 % år 58,6 % 15,6 % 39,2 % 44,1 % 49,8 % 49,3 % år 13,0 % 7,5 % 8,3 % 9,2 % 13,4 % 13,3 % år 7,4 % 11,1 % 1,6 % 7,4 % 11,2 % 9,7 % Uddannelsesniveau 1-10 klasse 19,3 % 66,1 % 28,1 % 31,2 % 28,0 % 28,0 % Erhvervsfaglig og anden skoleudd 38,3 % 6,7 % 21,2 % 22,8 % 32,7 % 29,6 % Gymnasial udd 7,9 % 9,0 % 16,6 % 12,3 % 8,1 % 9,1 % Kort videregående udd, 1½-2 år 4,9 % 4,8 % 3,8 % 6,2 % 4,9 % 5,4 % Mellemlang og lang videregående udd 29,6 % 13,4 % 30,4 % 27,5 % 26,2 % 27,9 % Biler i husstanden Ingen bil 5,6 % 41,8 % 36,1 % 24,5 % 16,7 % 19,3 % 1 bil 69,8 % 46,9 % 50,9 % 63,2 % 64,0 % 61,0 % 2 biler eller flere 24,5 % 9,6 % 10,1 % 12,2 % 19,0 % 19,6 % Rejselængde Gennemsnit pr person pr dag i km 54,3 29,3 116,6 24,8 37,7 41,0 Rejsetid Gennemsnit pr person pr dag i min 71,0 78,7 133,3 65,4 57,0 60,5 Transportmiddel Bil 89,5 % 19,4 % 4,0 % 42,6 % 74,0 % 74,3 % (% af transport- Bus 0,7 % 58,4 % 0,6 % 4,4 % 2,4 % 2,8 % arbejdet) Cykel 1,6 % 1,3 % 0,5 % 34,8 % 4,9 % 3,5 % Gang 1,0 % 1,9 % 0,3 % 2,9 % 1,5 % 1,4 % Tog 2,5 % 17,5 % 93,0 % 8,4 % 8,4 % 8,2 % Andet 4,8 % 1,6 % 1,6 % 7,0 % 8,7 % 9,8 % Transportmiddel Bil 89,5 % 19,4 % 4,0 % 42,6 % 74,0 % 74,3 % (% af transport- Bus 0,7 % 58,4 % 0,6 % 4,4 % 2,4 % 2,8 % arbejdet) Cykel 1,6 % 1,3 % 0,5 % 34,8 % 4,9 % 3,5 % Gang 1,0 % 1,9 % 0,3 % 2,9 % 1,5 % 1,4 % Tog 2,5 % 17,5 % 93,0 % 8,4 % 8,4 % 8,2 % Andet 4,8 % 1,6 % 1,6 % 7,0 % 8,7 % 9,8 % Transportmiddel Bil 78,9 % 15,8 % 20,0 % 21,9 % 54,7 % 56,6 % (% af ture) Bus 1,0 % 52,5 % 4,3 % 1,4 % 2,9 % 2,8 % Cykel 7,3 % 7,6 % 9,0 % 61,7 % 21,5 % 17,5 % Gang 9,8 % 19,2 % 13,4 % 12,2 % 15,4 % 16,6 % Tog 0,6 % 2,1 % 52,0 % 0,8 % 2,1 % 2,1 % Andet 2,4 % 2,1 % 1,3 % 1,8 % 3,2 % 4,3 % Transportmiddel Bil 79,7 % 10,9 % 5,1 % 20,4 % 56,9 % 56,4 % (% af rejsetiden) Bus 1,8 % 70,5 % 2,0 % 4,1 % 5,2 % 6,1 % Cykel 4,8 % 3,0 % 2,6 % 56,6 % 14,0 % 10,2 % Gang 7,9 % 8,8 % 3,6 % 12,6 % 11,2 % 11,5 % Tog 1,9 % 5,0 % 84,8 % 3,4 % 5,8 % 7,8 % Andet 4,0 % 1,8 % 2,0 % 2,8 % 6,8 % 8,1 % O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Kerteminde Kommune\Rapporter\Bilag B - Transportprofiler på Fyndoc