Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune
|
|
|
- Anders Søgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FynBus Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Statusrapport September 2009
2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk FynBus Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Statusrapport September 2009 Dokumentnr P A-005 (A003032) Version 3 Udgivelsesdato 21 september 2009 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt HVPE/PV/MIRI MOK/ PV/
3 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål 2 2 Kommunen 3 21 Befolkning og struktur 3 22 Erhvervslokalisering 6 23 Skoler og uddannelsessteder 8 24 Sundhed og ældrepleje Udviklingsplaner og tendenser 11 3 Den kollektive trafik Togtrafikken Regionale busruter Lokale busruter Vurdering af betjeningen 19 4 Pendlingsanalyse De store pendlingsstrømme Pendling internt i kommunen Pendling på tværs af kommunegrænsen Konklusion 30 5 Transportprofiler og markedsanalyse Geografisk opdelt transportprofil Transportprofil opdelt på transportmidler 34 Bilagsfortegnelse Bilag A Tilgængelighedskort, Faaborg-Midtfyn Bilag B Transportprofiler på Fyn O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
4 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 2 Baggrund Organisation Indhold 1 Indledning og formål FynBus og Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejder sammen i 2009 en trafikplan for den fremtidige betjening med kollektiv trafik i kommunen Trafikplanen består af en statusdel og en plandel Dette dokument udgør statusdelen, og indeholder således en beskrivelse af den eksisterende kollektive trafik samt transportbehovet i kommunen Statusdelen skal fungere som indspark og baggrundsviden i den videre planproces Statusrapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra FynBus og Faaborg-Midtfyn Kommune med COWI som rådgiver Rapporten er udarbejdet som en del af en større proces med kortlægning af kollektiv trafik og transportbehov på hele Fyn Hvor kapitlerne 2 og 3 udelukkende har fokus på kommunen, vil dele af kapitel 4 have mere generel karakter og sætte kommunens pendlingsstrømme i et regionalt lys Kapitel 5 er et kort sammendrag af udtræk fra den nationale transportvaneundersøgelse (TU) for Fyn, foretaget for Region Syddanmark Afsnittet tager således ikke direkte afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommune, men kan stadig bruges til at give en pejling om indbyggerne transportvaner Data i rapporterne er medmindre andet fremgår baseret på situationen i foråret 2009 O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
5 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 3 2 Kommunen 21 Befolkning og struktur Faaborg-Midtfyn Kommune er med omkring indbyggere Fyns tredjestørste kommune Befolkningstætheden ligger på 82 indb pr km 2, hvilket er noget mere spredt end landsgennemsnittet på 127 indb/km 2 Tabel 21 viser befolkningstal i byerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg (7200 indb) og Ringe (5400 indb) er kommunens største byer og er udpeget som de to hovedbyer Faaborg og Ringe dækker hver sin del af kommunen med specialiserede service- sundheds- og kulturtilbud, som kræver et større befolkningsgrundlag end de øvrige byer har Udover hovedbyerne har kommunen udpeget 4 større lokalbyer og 9 mindre lokalbyer Lokalbyerne skal dække dagligdagens servicebehov med eksempelvis dagligvarekøb, børnepasning og skole De større lokalbyer er Årslev, Nørre Lyndelse, Ryslinge og Kværndrup med mellem 1500 og 3500 indb Omkring 31 % af kommunens indbyggere bor i landdistrikter, hvilket er næsten dobbelt så meget som gennemsnittet på Fyn (18 %) O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
6 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 4 Tabel 21 Folketal i byer pr 1/ (Kilde: Danmarks Statistik) Indbyggere % af samlet indbyggertal Faaborg ,9 % Ringe ,4 % Årslev ,6 % Nørre Lyndelse ,5 % Ryslinge ,4 % Kværndrup ,1 % Nørre Broby ,8 % Gislev ,7 % Korinth ,2 % Vejle ,1 % Brobyværk ,0 % Ferritslev 980 1,9 % Vester Aaby 920 1,8 % Horne 870 1,7 % Nørre Søby 800 1,5 % Espe 560 1,1 % Faldsled 560 1,1 % Millinge 550 1,1 % Vester Hæsinge 420 0,8 % Håstrup 390 0,8 % Rolsted 370 0,7 % Bøjden 320 0,6 % Diernæs 310 0,6 % Tarup 240 0,5 % Åstrup 240 0,5 % Svanninge 230 0,4 % Søllinge 230 0,4 % Vantinge 230 0,4 % Heden 220 0,4 % Herringe 220 0,4 % Landdistrikter ,6 % Faaborg-Midtfyn Kommune ,0 % O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
7 5 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Figur 21 Oversigt over byer over 200 indb i Faaborg-Midtfyn Kommune skaleret efter størrelse (Kilde: Danmarks Statistik, 2009) Befolkningstæthed Hvor tæt indbyggerne bor, har stor betydning for brugen af den kollektive trafik, da det afspejler det potentielle kundeopland Figur 22 viser derfor befolkningstætheden i Faaborg-Midtfyn Kommune målt som antal indbyggere pr 100x100 m Figuren viser, at tætheden er højest i Faaborg Beboelsen ligger her som et aflangt øst-vestgående bånd med områder med relativt høj tæthed i hele båndet Ringe har som den næststørste by også områder med høj tæthed, men her er det O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
8 6 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune primært i området omkring stationen De øvrige byer i kommunen er alle relativt spredt bebyggede, dog med enkelte tætte områder i de større byer Figur 22 Kort over befolkningstætheden i kommunen gradueret efter tæthed pr 100x100 m (hektar) 22 Erhvervslokalisering Erhvervslokaliseringen er i lighed med boliglokaliseringen en vigtig parameter i forhold til transportbehovet Pendling til og fra arbejde udgør en stor del af den daglige transport, og samtidig tiltrækker mange virksomheder derudover mange personer, som benytter virksomhedens service O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
9 7 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Erhvervslokaliseringen er belyst nedenfor i Figur 24 og Figur 25, som viser arbejdspladstætheden som antal årsværk pr hektar i kommunen Samtidig er de største virksomheder udpeget Figur 23 Kort over erhvervslokaliseringen i kommunen gradueret efter antal årsværk pr 100x100 m De største virksomheder er udpeget og benævnt ved navn (Data: Region Syddanmark/Faaborg-Midtfyn Kommune) Som det fremgår af Figur 23, er en række store virksomheder lokaliseret i kommunen Arbejdspladserne er koncentreret i de større byer, men der ligger store virksomheder i det meste af kommunen med undtagelse af den midterste del O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
10 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 8 Ud over de store offentlige arbejdspladser, som ikke er udpeget på kortet (Eks Sygehuse, ældrepleje og undervisning), ligger der flere store private fremstillingsvirksomheder i kommunen Her kan produktionsvirksomhederne Danish Crown, Ken A/S, FJ Industries, Skako og DTE nævnes blandt de største 23 Skoler og uddannelsessteder Skoler og uddannelsesinstitutioner er vigtige kollektive trafik mål Dels har kommunen inden for nærmere definerede afstandskriterier pligt til at transportere elever til folkeskolen og dels er elever/studerende blandt de hyppigste brugere af kollektiv trafik, bla fordi bilen ofte ikke er et muligt alternativ I dette afsnit belyses undervisningsstrukturen i kommunen derfor Folkeskole Uddannelsessteder og skoledistrikter fremgår af Figur 24 Faaborg-Midtfyn Kommune er opdelt i 17 skoledistrikter med 1-3 folkeskoler i hver Kommunen har ti folkeskoler fra 0-6 klasse, ti fra 0-9 klasse, tre fra 0-10 klasse og et 10 klassescenter Elever fra skoler med 0-6 klasse flyttes således efter 6 klasse til en skole med overbygning Samlet undervises omkring 7800 elever på grundskoleniveau 1 i Faaborg- Midtfyn, hvoraf 4800 undervises i de kommunale folkeskoler Omstrukturering Friskoler og efterskoler Lyø Skole lukker pr Eleverne henvises herefter til de andre skoler Selv om kommunen ikke har pligt til at sørge for transport til friskoler og efterskoler, er det valgt at medtage dem her, da der er et relativt stort transportbehov forbundet med disse skoler Som det fremgår af Figur 26, ligger der 15 friskoler/privatskoler spredt i hele kommunen, ofte i de mindre byer Elevtallet på skolerne varierer fra 25 op til 260 I kommunen ligger endvidere syv efterskoler, der som friskolerne overvejende ligger uden for de største byer Elevtallene varierer fra 70 til 150 elever Da eleverne bor på efterskolen, er det faste transportbehov med kollektiv trafik typisk fra skolen fredag eftermiddag og til skolen søndag aften SFO Der er SFO-tilbud i tilknytning til alle kommunens skoler 1 Folkeskoler samt friskoler og efterskoler mm O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
11 9 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Figur 24 Kort over lokalisering af uddannelsesinstitutioner samt skoledistrikter i kommunen (Data: Faaborg-Midtfyn Kommune) Specialundervisning Der ligger forskellige institutioner for specialundervisning i Faaborg-Midtfyns Kommune, dog ingen med større elevtal Astrup Skole og Søagerskolen udgør undervisningstilbud til normalt fungerende elever, der ikke passer i den almindelige folkeskole Skolerne har henholdsvis 24 og 12 elever O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
12 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 10 Derudover ligger institutionerne Værkstedet, Base Camp og Æblegården i kommunen Værkstedet har 15 elever, hvoraf fem bor på skolen, mens Base Camp og Æblegården har hver 7-8 bosiddende elever Stederne underviser elever med indlæringsvanskeligheder og psykiske problemer CVS Brangstrup er et specialskoletilbud for udviklingshæmmede i kostskoleregi og har i alt 24 elever fra de fem vestlige kommuner på Fyn Ungdomsskole Ungdoms- og videregående uddannelse Ungdomsskolens hovedafdeling ligger i Faaborg, men der er ungdomsskoleundervisning ti steder i kommunen typisk i forbindelse med folkeskolerne Der ligger gymnasier i Faaborg og Ringe, og disse har i alt omkring 660 elever Kommunen har ingen videregående uddannelser, hvorfor uddannelsessøgende på disse uddannelser vil skulle transportere sig til en anden kommune Her er Odense og Svendborg de væsentligste uddannelsescentre Samlet studerer omkring 2100 studerende bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune på videregående uddannelser og erhvervsuddannelser i andre kommuner Sundhed 24 Sundhed og ældrepleje Der er praktiserende læger de fleste større byer, dog Årslev undtaget Der ligger endvidere afdelinger af Odense Universitetshospital, Svendborg i både Faaborg og Ringe I Ringe ligger rygcentret og afdelingen for neurorehabilitering, mens sygehuset i Faaborg har afdelinger for rehabilitering, radiologi, ortopædkirurgi samt biokemisk laboratorium Ældrepleje-/ aktivitetscentre Der vil ofte være et væsentligt transportbehov tilknyttet ældrecentre En stor del af denne kørsel klares med lukket kommunal kørsel, men det vil ofte være en fordel for mobile ældre at kunne bruge bussen til at komme omkring Her er gangafstand til stoppested et særligt vigtigt emne, da mange brugere har gangbesvær Som det fremgår af Figur 27, er der lokaliseret aktivitetscentre for ældre seks steder i kommunen i nogle af de større byer O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
13 11 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Figur 25 Kort over lokalisering af sundheds- og ældreinstitutioner i kommunen (Data: Faaborg-Midtfyn Kommune) 25 Udviklingsplaner og tendenser Den kollektive trafik skal både tilgodese de nuværende transportbehov, men også være fleksibel i forhold til fremtidens efterspørgsel Af den grund er det væsentligt at skabe et overblik over planer både for den kollektive trafik og fremtidens udvikling O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
14 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 12 Den regionale udviklingsplan 251 Planer for den kollektive trafik Region Syddanmark har ansvaret for den regionale kollektive trafik på Fyn og i Sydjylland På den baggrund ytres følgende overordnede målsætning i den regionale udviklingsplan for Region Syddanmark 2008: Alle befolkningsgrupper har gode muligheder for transport til og fra bopælen, og det er sikkert at færdes i trafikken i Syddanmark Det kollektive trafiksystem er - bla for pendlere og uddannelsessøgende - et reelt alternativ til bilen, både hvad angår pris og adgang for den enkelte Det regionale kollektive trafiksystem prioriterer hurtige, hyppige og præcise forbindelser mellem de overordnede, regionale rejsemål Dette peger på, at regionen er villig til at satse på kollektiv trafik, men at hurtige og direkte linjer mellem væsentlige regionale rejsemål prioriteres Samtidig fokuseres der i det regionale system på at sikre gode forhold for pendlere og uddannelsessøgende Dette definerer også til en vis grad den rolle, regionen ser kommunerne som ansvarlige for - transport af mere lokal karakter inden for kommunen og i områder, hvor transporten har mere servicemæssig og social karakter Kommunale planer Faaborg-Midtfyn Kommune har i sit forslag til kommuneplan 2009 lagt op til, at følgende målsætning vedtages som del af den kommunale planlægning: At få sammenhængende kollektiv trafik som tilgodeser så mange kørselsbehov som muligt Med udgangspunkt i den lovpligtige skolekørsel at få trafikselskabet til at tilrettelægge kørselen således at så mange som muligt kan benytte den kollektive trafik Dette gælder både kortere og længere ture At kørselen tilrettelægges således, at der bliver bedre sammenhæng mellem kommunens største bysamfund og fra oplandet, således at borgerne får en bedre tilgængelighed til at bruge kommunens egne faciliteter (skoler, gymnasier, indkøb, kulturelle arrangementer mv) At der undersøges forskellige muligheder for at servicere individuelle kørselsbehov eks ved telebusordninger At Odense-Svendborg banen fastholdes og styrkes som en væsentlig transportforbindelse mellem landsdelscenteret Odense og det sydfynske område Som det fremgår, ønsker kommunen at prioritere den kollektive trafik som et instrument, der kan skabe sammenhæng i kommunen og sikre gode muligheder for at benytte aktiviteter i de større byer Dette skal blandt andet gøres ved at udnytte skolebuskørslen og ved at undersøge mulighederne for telebuskørsel O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
15 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 13 Samtidig anser kommunen det som vigtigt at støtte op om Svendborgbanen, hvilket betyder at lokale linjer bør understøtte togdriften 252 Planer for byudvikling Der er i Faaborg-Midtfyn Kommune opført ca 860 boliger i perioden , svarende til en vækst på 170 boliger pr år Fremadrettet ønsker kommunen i henhold til Forslag til Kommuneplan for Faaborg-Midtfyn 2009, at denne trend skal kunne fortsætte og at alle bysamfund skal kunne vokse Der er således udlagt areal til byvækst i hovedbyerne samt i 12 ud af 13 lokalbyer I planforslaget skabes således samlet kapacitet på 300 ha til boligudvikling fordelt på byerne Heraf er det største areal udlagt i de større byer 253 Befolkningsprognoser Faaborg-Midtfyn Kommune er i perioden 2004 til 2009 vokset med ca 1200 indbyggere, svarende til ca 230 indbyggere pr år I Faaborg Midtfyns befolkningsprognose for fremgår det, at væksten fortsætter, men på lavere blus Således forventes kommunen at have fået 250 nye indbyggere i 2015 og 1350 nye indbyggere i 2024 Prognosen peger i øvrigt på følgende væsentlige demografiske ændringer: Antallet af indbyggere fra 0-16 år og år vil falde med ca 1600 indbyggere frem til 2015 og derefter stagnere Gruppen af årige vil stige med omkring 250 frem til 2015 Antallet af ældre over 65 år vil stige med 1600 indb eller 15 % frem til 2015 og 2800 indb frem til 2024 Det betyder, at befolkningsvæksten i kommunen stort set skyldes vækst i denne gruppe O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
16 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 14 3 Den kollektive trafik Faaborg-Midtfyn Kommune er betjent af togtrafik, regionale busruter, bybuskørsel og lokalruter, hvoraf nogle er telebusser Beskrivelsen af den kollektive trafik dækker foråret 2009 Antallet af afgange for regionalruter og lokalruter er vist for en hverdag kl 05-18, en hverdagsaften kl og for en søndag Der er ikke vist lørdage, som normalt betjenes, hvis der er kørsel på søndage, med et antal afgange svarende til antal afgange på søndage 31 Togtrafikken Figur 31 Jernbanestationer/trinbræt på banerne på Fyn (Kilde: DSB) O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
17 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 15 Faaborg-Midtfyn er betjent af DSB's bane Odense-Svendborg, som har fem stationer i kommunen, se Figur 31: Ringe st med 3 afg/time mod Odense i dagtimerne (2 afg/time aften/ weekends) og 2 afg/time mod Svendborg i dagtimerne (1 afg/time aften/ weekends) Kværndrup med 1 afg/time i begge retninger, alle dage Årslev med 2 afg/time mod Odense (dagtimer/1 afg/time aften/weekends) og 1 afg/time mod Svendborg (aften/weekends med skift i Ringe) Rudme og Pederstrup med 1 afg/time i begge retninger (for Pederstrup skal der altid skiftes mod Svendborg i Ringe) Tabel 31 Antal på- og afstigere på en hverdag i 2007 på strækningen Odense - Svendborg (Kilde: DSBs Vesttælling) Odense - Svendborg Svendborg - Odense På Af På Af Odense Odense Sygehus Fruens Bøge Hjallese Højby Årslev Pederstrup Ringe Rudme Kværndrup Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg I alt Rejsetiden Ringe st-odense st er minutter Banen har i alt ca 1900 passagerer i retning mod Svendborg og 2100 passagerer i retning mod Odense, se Tabel 31 Ringe er med ca 860 afrejsende og ca 820 ankommende passagerer den tredjestørste på banen efter Odense og Svendborg, og Årslev st er med afrejsende og tilsvarende ankommende den næststørste station i kommunen Blandt de rejsende i kommunen er der en klar overvægt (65 %) i retningen til/fra Odense, mens 35 % rejser i retningen til/fra Svendborg O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
18 16 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 32 Regionale busruter Følgende afsnit om busbetjeningen er baseret på COWIs vurderinger og analyser af nøgletal for perioden 2008/09 Med sin langstrakte geografiske udformning er Faaborg-Midtfyn Kommune betjent af mange regionale busruter, se Figur 32 og Tabel 32 Figur 32 Den kollektive trafik i Faaborg-Midtfyn Kommune Der er ruter fra Faaborg mod Odense i tre varianter, nemlig via Korinth (rute 141), via nr Broby (rute 142) og via Øster Hæsinge (rute 143) Fra Faaborg er der også forbindelser til Nyborg (rute 940 via Ringe og Årslev, samt rute 920 via Kværndrup), hvor rute 920 fra Faaborg også fortsætter til Bøjden O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
19 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 17 Tabel 32 Oversigt over de regionale busruter samt ruteføring og frekvenser Linje Hverdage kl Antal daglige afgange pr retning Aften kl Søndage 110 Assens-Nr Broby-Odense Odense-Kværndrup-Svendborg Faaborg-Korinth-Odense Faaborg-Nr Broby-Odense Faaborg-Ø Hæsinge-Odense Ørbæk-Odense Svendborg-Skårup-Odense Svendborg-Hesselager-Odense Nykøbing-Rudkøbing-Odense Ringe-Nr Broby-Glamsbjerg * Bøjden-Kværndrup-Nyborg Faaborg-Svendborg Glamsbjerg-Haarby-Svendborg Haarby-Faaborg-Svendborg Faaborg-Årslev-Nyborg * Kun skoledage Faaborg har med ruterne hyppige forbindelse til Svendborg (og Glamsbjerg/Haarby mod Nordvest) I den østlige del af kommunen betjenes bla Kværndrup, Ringe og Årslev af ruterne 800 og 121 fra Svendborg og mod Odense, mens kommunens nordøstlige del betjenes af ruterne (Svendborg-Odense) Kommunens nordvestlige del betjenes af rute 110 (Assens-Odense), mens den sidste rute, rute 838 kører gymnasie-elever mellem Ringe-Årslev-Nr Broby og Glamsbjerg De regionale busruter finansieres af regionen I gennemsnit dækker indtægterne på Fyn ca 65 % af udgifterne på regionalruterne 33 Lokale busruter Tabel 33 viser en oversigt over de mange lokalruter i området Som det ses, kører alle kun på hverdage i dagtimerne og de fleste endda kun på skoledage Faaborg-området har et stort lokalbusnet (syv ruter), hvoraf nogle af ruterne har bybusmæssig karakter, dog ikke med faste minuttal, mens andre primært har skolerute-karakter De fleste af ruterne har nogle afgange som telebus-afgange (primært dem med få eller ingen skoleelever), der skal bestilles I Ringe-området er der ligeledes et stort lokalbusnet, dels med seks lokalruter, der kører kl og kl eller kl 17 på skoledage og dels tre telebusru- O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
20 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 18 I Årslev-området findes som i Ringe-området tre faste busruter på skoledage der suppleres af to telebusruter (kl og kl ), der både kører på skoledage og på skolefridage (skolefridage fra kl 07, men slutter kl 1630) Endelig er der både omkring Brobyværk og Ryslinge/Gislev/Kværndrup nogle åbne skoleruter med ca fire afg pr skoledag Tabel 33 Oversigt over de lokale busruter samt ruteføring, frekvenser og driftsmæssige karakteristika Nøgletal 2009 (Kilde: Fynbus) Linje Antal daglige afgange Hverdage Aften Søndage kl kl ter, der kører mellem kl 09 og kl12 (skoledage og kl på skolefridage) Endelig kan det nævnes, at der i Ringe by via lokalbusserne "er skabt" to bybusruter Køreplanstimer pr år Antal påstigere årligt (1000) Påstigere pr køreplanstime Indtægter (1000 kr) Udgifter (1000 kr) Kommunens finansiering 1) (1000 kr) 381 Trafc-Strandgårdsp-Trafc , Dyreborg-Trafikcentret * , Kronborgvej-Trafikcentret * , Trafikcentret-Haastrup (b) Trafikcentret-Svanninge } 1623 } 4,5 } 3 } 42 } 788 } Sollerupvej-Trafikcentret * , V Aaby-Trafikcentret , Trafikcentret-Aastrup , Rute 1 Ringe-Herringe * , Rute 2 Ringe-Krarup * , Rute 3 Ringe-Højrup * , Rute 4 Ringe-Heden * , Rute 5 Ringe-Havndrup * , Rute 6 Ringe-Pederstrup * , Bybusrute 1 Vesterparken 2) * Bybusrute 4 Hestehavevej 2) * Telebus Ringe Område nord kl X X X X X X Telebus Ringe Område syd kl X X X X X X Telebus Ringe Område vest kl X X X X X X 601 Ryslinge rute * , Gislev rute * , Kværndrup * , Brobyværk Nord * , Brobyværk Syd * , Årslev-Nr Søby * , Årslev-Carl Nielsen Skole * , Årslev-Ferritslev * , Telebus Årslev Vest X X X X X X Telebus Årslev Øst X X X X X X Lokale linjer i alt , * Kører kun skoledage X Data mangler 1) Ekskl administrationsbidrag 2) Nøgletal inkluderet i ruterne 1 og 4 ovenfor O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
21 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 19 Enkelte tal - fra telebusserne - mangler i Tabel 33 Alligevel dækker totaltallene de omtrentlige produktionstal Det gennemsnitlige antal passagerer pr køreplantime er kun 8, bla fordi lokalbusnettet i Faaborg-området har få passagerer De lokale ruter finansieres af kommunen Udgifterne er på 14,9 mio kr og indtægterne på 1,6 mio kr, således at tilskuddet fra Faaborg-Midtfyn Kommune er på 13,3 mio kr Dækning 34 Vurdering af betjeningen Figurerne illustrer rejsetiden til udvalgte stoppesteder i kommunen fra øvrige stoppesteder på Fyn, og giver dermed et billede af hvor langt man kan komme med kollektiv trafik (med tog, regionale busruter og bybusser ud fra Rejseplanendk) fra følgende punkter: Faaborg Rutebilstation Ringe by Der er i opslagene på rejseplanen taget udgangspunkt i den hurtigste rejserelation på en hverdag inden kl 845 Faaborg kan nås fra den sydlige del af kommunen inden for 20 minutter, mens det fra de fleste andre dele af kommunen tager op til 40 minutter, enkelte steder op til 60 minutter Det tager også op til 60 minutter eller en smule mere at komme fra Svendborg, Assens, Odense og Nyborg I Bilag A er tilsvarende kort vist for Årslev, Gislev, Brahetrolleborg og Brobyværk O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
22 20 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Figur 33 Korteste rejsetider for at ankomme til Faaborg Rutebilstation inden kl 0845 ud fra Rejseplanendk, som primært indeholder tog, regionalruter og bybusser O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
23 21 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Figur 34 Korteste rejsetider for at ankomme til Ringe Rutebilstation inden kl 0845 ud fra Rejseplanendk, som primært indeholder tog, regionalruter og bybusser O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
24 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 22 Frekvens Tabel 34 viser, at alle bysamfund er betjent på hverdage i dagtimerne, dog er betjeningen af Diernæs kun på skoledage Ellers ses, at: Håstrup (390 indb) ikke er betjent om aftenen (men på lørdage og søndage) Diernæs (310 indb) - bortset fra skoledage - ikke har betjening Søllinge (230 indb), Vantinge (230 indb) og Herringe (220 indb) ikke har betjening om aftenen og på søn- og helligdage Tabel 34 Betjening af byer større end 200 indb Antal afgange pr retning på en hverdag kl 05-18, en aften kl 18-24, og en søndag By Størrelse Ruter Afgange Hverdage kl Aften kl Søndage Faaborg 7220 Regionale ruter og lokalruter mange mange mange Ringe 5380 T, 121, 800, 838, 940, Årslev 3450 T, 970, Nr Lyndelse , 838, Ryslinge , Kværndrup 1620 T, 121, 800, 920, Nr Broby , 142, 605, Gislev , 920, Korinth , 920, 385, Vejle , 604, Brobyværk , 605, Ferritslev , 940, Vester Aaby , Horne , Nr Søby , 838, Espe , Faldsled , Millinge , V Hæsinge , Håstrup , (931) Rolsted , 940, Bøjden Diernæs *6 0 0 Tarup , Åstrup , Svanninge , Søllinge 230 5, Vantinge , Heden , 143, 838, Herringe (931) Lørdage og søndage T Svendborgbanen * Kun skoledage Endelig viser Tabel 35, hvordan de større bysamfund over 1500 indb er bundet sammen trafikalt og med væsentlige byer uden for kommunen O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
25 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 23 Faaborg og Ringe har direkte rutebetjening til alle andre byer i kommunen over 1500 indb (bortset fra Faaborgs betjening til Ryslinge) og til Odense, Svendborg og Nyborg Årslev er tilsvarende betjent, dog er der ikke direkte forbindelse mellem Årslev og de to byer Ryslinge og Nr Lyndelse Ingen af byerne har direkte betjening til Assens Tabel 35 Direkte forbindelser mellem byer over 1500 indb i kommunen og større "nabobyer" Faaborg Ringe Årslev Nr Lyndelse Ryslinge Kværndrup Odense Svendborg Nyborg Assens Faaborg Lidt bybus , Ringe Lidt bybus 121, T, 121, 800 T, 121, 800 T, 121, Årslev , 800 T, 121, 800 T, 121, Nr Lyndelse Ryslinge Kværndrup - T, 121, 800 T, 121, T = tog O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
26 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 24 4 Pendlingsanalyse Pendlingsanalysen for Faaborg-Midtfyn Kommune er baseret på et udtræk fra Danmarks Statistik fordelt på 21 områder i kommunen, der svarer til de 21 takstzoner i kommunen Data er opgjort pr 1/ Følgende definitioner er væsentlige for forståelsen af analysen: En pendler er defineret som en person i arbejde (erhvervspendler) eller en studerende 2 (uddannelsespendler) Tallene for uddannelses- og erhvervspendling er lagt sammen i det følgende En pendlingsrelation er relationen mellem pendlerens bopælsadresse og arbejdsstedsadresse I denne undersøgelse er pendlingsrelationerne grupperet på takstzoner, hvilket giver et overblik over omfanget af pendlingen indenfor takstzonerne og mellem takstzoner En pendlingsrelation er dog ikke en præcis kortlægning af virkelighedens daglige pendlertrafik Dette skyldes bla at folk kan have dage, hvor de arbejder hjemmefra, eller de kan være registreret på en arbejdspladsadresse, hvor de sjældent kommer (eksempelvis har sømænd og langturschauffører ikke et dagligt pendlingsbehov til rederiet/vognmandskontoret) Disse egenskaber ved data betyder, at pendlingsanalysen skal bruges til at give overblik over de generelle pendlingstendenser En pendlingsrelation kan derfor heller ikke opdeles på transportmidler 41 De store pendlingsstrømme Der er omkring pendlere, der enten bor, arbejder eller studerer på Fyn Heraf er ca interne pendlingsrelationer, dvs pendling der udelukkende foretages på Fyn, hvilket svarer til 88 % af alle relationer Dermed er ca 12 % af alle pendlingsrelationer, enten til eller fra Jylland eller Sjælland 2 Studerende er i pendlingsudtrækket defineret som alle der er indskrevet ved en uddannelse For grundskolen dog kun elever 8-10 klassetrin O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
27 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 25 Figur 41 Kortet illustrerer pendlingsrelationer internt på Fyn, med flere end 250 pendlere Stregerne viser summen af pendling i begge retninger mellem hver takstzone O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
28 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Pendlingsstrømme på Fyn De store pendlingsstrømme på Fyn er primært rettet mod (eller fra) Odense by 3 Der er ca pendlingsrelationer, der pendler mellem to forskellige takstzoner på Fyn Heraf er (32 %) af alle relationerne pendling, der krydser Odenses kommunegrænse Cirka (46 %) er pendling mellem to takstzoner i Odense Kommune Derudover er ca (22 %) pendlingsrelationer, der ikke starter eller ender i Odense Kommune Figur 41 illustrerer de største pendlingsrelationer internt på Fyn, hvoraf det klart fremgår, at hovedparten af de største pendlingsrelationer er til eller fra Odense by Generelt er der omkring tre gange så mange pendlere mod Odense, end der pendler den anden retning De største pendlingsrelationer, der krydser en kommunegrænse, er mellem Odense by og de større byer på Fyn De 15 største pendlingsrelationer, der krydser en kommunegrænse, er opstillet i Tabel 41 Alle 15 relationer er pendlingen mellem Odense by og de viste takstzoner De relationer, hvor der er flere end 1000 pendlere, er mellem Odense by og hhv Munkebo, Svendborg, Nyborg, Langeskov, Otterup eller Kerteminde Tabel 41 Antallet af pendlere for de 15 største pendlingsrelationer, der krydser en kommunegrænse I alle relationer er Odense by (takstzone 1) det ene endepunkt Mellem Odense by (takstzone 1) og takstzone: Erhvervspendling Uddannelsespendling Samlet pendling Munkebo Svendborg Nyborg Langeskov Otterup Kerteminde Middelfart Søndersø Tommerup Stationsby Ringe Årslev Vissenbjerg Nr Lyndelse Tommerup/ Brylle Glamsbjerg Odense by er her defineret som takstzone 1 O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
29 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 27 Pendling mellem Svendborg og hhv Faaborg, Nyborg, Ringe og Rudkøbing samt mellem Nyborg og Langeskov er relationer, hvor der også er en del pendlere, der krydser en kommunegrænse uden for Odense 412 Pendling ud af Fyn Der er ca pendlere, der pendler mellem Fyn og Jylland eller Sjælland, hvoraf 1/3 pendler mellem Fyn og Sjælland og 2/3 mellem Fyn og Jylland Pendling mellem Sjælland og Fyn er især koncentreret omkring Odense Kommune, men der er også en del pendlere mellem Sjælland og hhv Nyborg, Svendborg, og Middelfart De fleste pendlingsrelationer til/fra Sjælland er i kombination med jernbaneforbindelsen mellem Fyn og Sjælland Pendling mellem Jylland og Fyn er især koncentreret omkring Middelfart og Odense Kommune, men der er også en del pendlere mellem Jylland og hhv Svendborg, Nyborg og Assens De fleste af pendlingsrelationerne er relationer, hvor der er jernbaneforbindelse mellem Fyn og Jylland 42 Pendling internt i kommunen I Faaborg-Midtfyn Kommune er der omkring 16200, der pendler internt inden for kommunens grænser Af disse er ca 60 % intern pendling i de enkelte 21 takstzoner Faaborg og Ringe er de områder med flest interne pendlerture, hvor hhv 13 % og 10 % af den interne pendling foregår Derefter følger Ryslinge/ Gislev, Årslev og Nørre Lyndelse hver med mellem af kommunens interne pendling (3-5 %) Kommunens pendling internt i hver takstzone er listet i Tabel 42 O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
30 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 28 Tabel 42 Intern pendling i hver takstzone i Faaborg-Midtfyn Kommune Parentes angiver takstzonenummer Takstzone Antal pendlere Andel af samlet intern pendling i kommunen Faaborg (6) % Ringe (5) % Ryslinge/Gislev (52) % Årslev (51) % Nr Lyndelse (59) % V Aaby (63) % V Hæsinge (66) % Millinge (69) % Horne Bøjden (68) % Kværndrup (53) % Ferritslev (39) % Allested (65) % Nr Broby (77) % Korinth (62) % Espe (57) % Heden (60) % Hillerslev (61) % Søllinge (35) 85 1 % Krarup (56) 71 0 % Egeskov (55) 31 0 % Ruevej v (64) 5 0 % Intern pendling i hver zone i alt % De største pendlingsrelationer, mellem to zoner internt i kommunen, er mellem Faaborg og hhv Horne/Bøjden (443 pendlere), Millinge (434 pendlere), Vester Aaby (410 pendlere) og Korinth (237 pendlere) samt mellem Ringe og Ryslinge/Gislev (459 pendlere), Årslev (280 pendlere) og Kværndrup (250 pendlere) Se Figur 42 Det ses af kortet, at den interne pendling hovedsagligt foregår mellem hhv Faaborg eller Ringe og deres nabobyer Pendlingen mellem Faaborg og Ringe er begrænset O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
31 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 29 Figur 42 Oversigt over den interne pendling i Faaborg-Midtfyn Kommune Cirklerne repræsenterer intern pendling i hver takstzone og stregerne repræsenterer pendling mellem to takstzoner i Faaborg- Midtfyn Kommune Zoner uden angivelse tilhører nabokommuner 43 Pendling på tværs af kommunegrænsen I Faaborg-Midtfyn er der ca 11900, der pendler ud af kommunen og ca 7600, der pendler ind i kommunen, hvilket svarer til hhv 42 % af den samlede udpendling og 32 % af den samlede indpendling i kommunen 4 Der er betydeligt flere, der pendler ud af kommunen end ind 4 Der er ca interne pendlere, og hver af disse repræsenterer både ind- og udpendling, hvormed den samlede indpendling er og den samlede udpendling er O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
32 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 30 Tabel 43 Oversigt over antallet af ind- og udpendlere fordelt på landsdele og herunder underopdelt på mindre administrative enheder Pendling mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og: Indpendling Udpendling Fyn: % % - Odense Kommune % % - Svendborg Kommune % % - Assens Kommune % % - Nyborg Kommune % % - Øvrige kommuner på Fyn % % Jylland % % - Sydjylland % % - Midtjylland % % - Nordjylland 36 0 % 61 1 % Sjælland: % % I alt % % Cirka 90 % af ind- og udpendlingen er pendling til andre kommuner på Fyn Pendlingen foregår hovedsagligt mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Odense Kommune, hvor 32 % af indpendlingen (2400) og 50 % af udpendlingen (5900) finder sted Derudover er der meget pendling mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Svendborg Kommune, se Tabel 43 Yderligere er der en del pendling mellem kommunen og områder uden for Fyn, hvor hhv 6 % og 4 % af "udpendlerne" rejser til hhv Jylland og Sjælland, og 5 % af "indpendlerne" kommer fra hhv Jylland og Sjælland Generelt er Odense Kommune samt de fleste større byer i nabokommunerne større både ind- og udpendlingsområder til/fra Faaborg-Midtfyn Kommune, se Figur 43 og Figur Konklusion Der er generelt mange pendlere mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Odense Kommune Derudover er pendlingen mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og de fleste større byer i nabokommunerne blandt de største pendlingsrelationer i kommunen Den interne pendling i kommunen er primært koncentreret omkring Faaborg og Ringe O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
33 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 31 Figur 43 Oversigt over udpendlingen fordelt på takstzoner på Fyn Tallet i hver zone repræsenterer antallet af erhvervs- og uddannelsespendlere fra Faaborg-Midtfyn Kommune O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
34 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 32 Figur 44 Oversigt over indpendlingen fordelt på takstzoner på Fyn Tallet i hver zone repræsenterer antallet af erhvervs- og uddannelsespendlere til Faaborg-Midtfyn Kommune O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
35 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 33 5 Transportprofiler og markedsanalyse Region Syddanmark har fået foretaget et udtræk af data fra den årlige nationale Transportvane Undersøgelse (TU) for at kortlægge borgernes transportvaner i forbindelse med en større undersøgelse af status for den kollektive trafik på Fyn Følgende er en sammenfatning af resultaterne for Fyn Hovednotat fremgår af Bilag B 51 Geografisk opdelt transportprofil Fyn blev i undersøgelsen delt op i tre kategorier; Byer over (Odense)", "Byer mellem og (Svendborg, Nyborg og Middelfart)" og "Øvrige områder på Fyn" Der blev udtrukket separate data for hver af disse tre opdelinger, hvoraf den sidste er den mest dækkende for indbyggerne i Faaborg- Midtfyn Kommune Resultaterne for TU-analysen af de geografiske områder fremgår af Tabel 51 Følgende konklusioner bemærkes om indbyggerne i "Øvrige områder": Indbyggerne rejser i gennemsnit 39 km dagligt, hvilket ligger lidt under landsgennemsnittet på 41 km/dag Der bruges tilsvarende 56 min, hvilket også er lidt mindre end landsgennemsnittet på ca 60 min Antallet af husstande uden bil i "Øvrige områder" er kun 10 %, mens landsgennemsnittet ligger på 19 % Pendlingsrejser udgør 21 % af det samlede transportarbejde, hvilket er lidt lavere end landsgennemsnittet Bilen dækker 67% af alle ture, cykel og gang dækker 25 %, mens den kollektive trafiks andel kun er ca 3 % Sammenlignet med landsgennemsnittet er andelen af bilture således væsentligt højere i "Øvrige områder", mens kollektiv trafik, cykel og gang er lavere O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
36 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 34 Tabel 51 Resumetabel for TU-analyse af de enkelte geografiske områder Odense Byer Øvrige områder Hele Fyn Landsgennemsnit Rejselængde (km/dag) Pr person 36,0 37,1 38,7 37,7 41,0 Rejsetid (min/dag) Pr person 60,1 52,0 56,2 57,0 60,5 Biler i husstanden Ingen bil 27,5 % 24,0 % 9,9 % 16,7 % 19,3 % 1 bil eller flere 73,1 % 75,3 % 90,0 % 83,0 % 80,6 % Rejse formål Pendling 22,3 % 20,3 % 21,1 % 21,4 % 23,4 % (% af transportarbejdet) Erhverv 13,7 % 1,6 % 10,4 % 10,5 % 11,8 % Fritid 37,7 % 53,1 % 39,1 % 40,1 % 42,3 % Ærinde 25,5 % 24,2 % 28,2 % 27,0 % 21,6 % Andet/uoplyst 0,8 % 0,8 % 1,2 % 1,0 % 1,0 % Transportmiddelvalg Bil 45,3 % 52,5 % 66,6 % 54,7 % 56,6 % (% af ture) Bus 4,2 % 1,8 % 2,6 % 2,9 % 2,8 % Cykel 27,2 % 25,0 % 12,1 % 21,5 % 17,5 % Gang 16,7 % 16,4 % 13,2 % 15,4 % 16,6 % Tog 1,9 % 3,8 % 0,6 % 2,1 % 2,1 % Andet 4,4 % 0,2 % 4,8 % 3,2 % 4,3 % 52 Transportprofil opdelt på transportmidler Som for de geografiske områder er der foretaget udtræk for brugerne af bil, bus, tog og cykel Brugere af et transportmiddel er her defineret ved, at den adspurgte har brugt pågældende transportmiddel som hovedtransportmiddel på mindst en tur i løbet af den givne dag En person, der har kørt bil til arbejdet og taget cyklen til biografen om aftenen, tæller således både som bilist og cyklist En oversigt over profilerne af de fire grupper fremgår skematisk på næste side Følgende er væsentligt at bemærke: Bilisterne dækker over halvdelen af borgerne og er derfor en forskelligartet gruppe Bilisterne rejser længere end gennemsnittet, og er meget loyale overfor bilen som transportmiddel De fleste busbrugere er unge enten i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne og har lav bilrådighed Busbrugerne rejser kortere end gennemsnittet, men bruger lang tid på transporten Toget bruges - som bussen - i høj grad til transport til uddannelsesstedet Togets høje hastighed og relativt få stop gør, at togbrugerne rejser længst blandt de fire transportmidler, men samtidig foretager færrest ture Cyklen bruges til transport af folk i alle aldre, med en overvægt af unge Cyklens begrænsede rækkevidde betyder, at cyklister rejser kortere end andre, og at de supplerer cyklen - særligt med bilen - på længere rejser Cyklister er den gruppe, der foretager flest ture pr dag O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
37 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 35 Tabel 52 Oversigt over profilerne i de fire grupper TRANSPORTPROFIL FOR TOGBRUGERE Andel af indbyggerne på Fyn 2,9 % Typisk togbruger Kvinde mellem 18 og 29 år med gymnasial, mellemlang eller lang uddannelse Bopæl Findes i højere grad i byer over indb Bilrådighed Lav (36,1 % har ikke bil i husstanden) Antal ture i alt pr dag 2,9 ture Rejselængde i alt pr dag 117 km Rejsetid i alt pr dag 133 min Transportmiddelvalg Toget dækker 93 % af togbrugernes transportarbejde og lidt over 50 % af deres ture TRANSPORTPROFIL FOR BUSBRUGRE Andel af indbyggerne på Fyn 5,4 % Typisk busbruger Kvinde under 29 med 1-10 klasse som højeste færdiggjorte uddannelse Bopæl Findes i højere grad i Odense end i det øvrige Fyn Bilrådighed Lav (41,8 % har ikke bil i husstanden) Antal ture i alt pr dag 3,3 ture Rejselængde i alt pr dag 29 km Rejsetid i alt pr dag 79 min Transportmiddelvalg Bussen dækker 58,4 % af busbrugernes transportarbejde, mens bil og tog dækker lidt under 1/5 hver TRANSPORTPROFIL FOR BILISTER Andel af indbyggerne på Fyn 57,4 % Typisk bilist Mand mellem 30 og 59 år med erhvervsfaglig uddannelse Bopæl Uden for Odense Bilrådighed Høj (kun 5,6 % har ikke bil i husstanden) Antal ture i alt pr dag 4,0 ture Rejselængde i alt pr dag 54 km Rejsetid i alt pr dag 71 min Transportmiddelvalg Bilen dækker 90 % af bilisternes transportarbejde TRANSPORTPROFIL FOR CYKLISTER Andel af indbyggerne på Fyn 21,6 % Typisk cyklist Kvinde under 29 år med 1-10 klasse eller gymnasium som højeste færdiggjorte uddannelse Bopæl Findes i højere grad i de større byer Bilrådighed Relativt lav (24,5 % har ikke bil i husstanden) Antal ture i alt pr dag 4,3 ture Rejselængde i alt pr dag 25 km Rejsetid i alt pr dag 65 min Transportmiddelvalg Cyklen dækker 34,8 % af cyklisternes transportarbejde, mens bilen dækker 42,6 % Bussen dækker 4,4 % Note: En togbruger er en person, der har brugt tog som hovedtransportmiddel mindst én gang på den pågældende dag Tilsvarende for de andre profiltyper O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
38 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Bilagsfortegnelse Bilag A Tilgængelighedskort, Faaborg-Midtfyn Bilag B Transportprofiler på Fyn O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Statusrapport for Faaborg-Midtfyns Kommune 2009DOC
39 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune - Bilag A 1 Bilag A Tilgængelighedskort, Faaborg-Midtfyn O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Bilag A - Tilgængelighedskort Faaborg-MidtfynDOC
40 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune - Bilag A O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Bilag A - Tilgængelighedskort Faaborg-MidtfynDOC 2
41 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune - Bilag A O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Bilag A - Tilgængelighedskort Faaborg-MidtfynDOC 3
42 Kollektiv trafikplan for Faaborg-Midtfyn Kommune - Bilag A O:\A000000\A003032\3_Pdoc\Faaborg-Midtfyns Kommune\Rapporter\Bilag A - Tilgængelighedskort Faaborg-MidtfynDOC 4
43 Region Syddanmark Transportprofiler på Fyn Bilag B COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 11 Baggrund 1 12 Metode og data 2 2 Geografisk opdelte transportprofiler 21 Hvem rejser? Hvorfor rejses? 4 23 Hvor meget og hvor langt rejses? 5 24 Hvilke transportmidler benyttes? 5 25 Hvorfra og hvortil rejses? 7 3 Transportprofiler på transportmidler 8 31 Bilister 8 32 Busbrugere 9 33 Togbrugere Cyklister 11 Bilag 1 Samletabeller for transportprofiler 13 1 Indledning 11 Baggrund Region Syddanmark har fået foretaget et udtræk af TU-data for at kortlægge borgernes transportvaner i forbindelse med en større undersøgelse af status for den kollektive trafik i Region Syddanmark Dette notat indeholder resultaterne for Fyn Fyn blev i undersøgelsen delt op i: Byer over indb(odense) Byer mellem og indb (Svendborg, Nyborg og Middelfart) Øvrige områder på Fyn Der blev i analysen foretaget separate udtræk for hver af disse tre opdelinger for at give selvstændige transportprofiler for indbyggerne i de forskellige typer af byer Dokumentnr P A-008 Version 4 Udgivelsesdato 11 august 2009 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt HVPE/MIRI PV/ KMM/
44 Transportprofiler på Fyn 2 / 14 På samme måde blev der foretaget separate udtræk for de enkelte transportmidler for at give karakteristiske transportprofiler af brugerne for bil, cykel, bus og tog Overordnet om TU Turbegrebet 12 Metode og data Dette notat er baseret på data for den nationale transportvane undersøgelse (TU) I TU foretages pr måned mellem 1000 og 1500 interview fordelt repræsentativt på den danske befolkning mellem 10 og 84 år Her registreres de adspurgtes ture dagen forinden samt en række transportrelevante forhold Årligt opnås således omkring brugbare interview, hvilket udgør et solidt fundament for at udarbejde overordnede transportmæssige analyser og vurderinger på nationalt eller regionalt niveau Datamængden tillader derimod kun i ringe omfang at analysere på kommuneniveau, da stikprøven her ofte bliver for lille Idet turene, som respondenterne har oplyst om i interviewene, udgør en væsentlig parameter i beskrivelsen af transportprofiler, er det relevant at definere turbegrebet, sådan som det bliver benyttet i TU Ture adskilles i TU-data af formål Rejses der således i løbet af en dag "hjemarbejde-indkøb-hjem" dækker dette over tre ture, en relateret til arbejde, og to relateret til indkøb Hver af de tre ture kan indeholde forskellige transportmidler, såfremt der er skiftet transportmiddel undervejs En tur, som eksempelvis indebærer cykling til station, tog til en anden station og gang til arbejde indebærer i alt tre delture, men da delturene har det samme formål samles de i én tur En tur kan således omfatte forskellige transportmidler, og man anvender derfor i TU begrebet hovedtransportmiddel, som er det transportmiddel, man har tilbagelagt den længste afstand med Dataudtræk for Fyn Ved kun at udvælge interviewpersoner bosiddende på Fyn reduceres datagrundlaget markant Det er derfor valgt at slå årene 2006 og 2007 sammen, således at alle resultater i dette notat dækker 2006/07 Herved opnås et samlet datagrundlag på omkring 2400 interview Dette betyder, at krydsninger af to interviewparametre i de fleste tilfælde bliver statistikgyldige Begrænsninger i datagrundlag betyder, at det generelt har været et ønske at begrænset antallet af kategorier på de enkelte parametre For eksempel er undersøgelsens mulige turformål skåret ned til fire kategorier i nærværende udtræk På trods af disse forholdsregler er der stadig nogle tilfælde, hvor datagrundlaget er meget spinkelt Dette gælder særligt når der ses specifikt på grupperne "byer med indb" eller "busbrugere" og "togbrugere" På trods af det spinkle datagrundlag er det valgt alligevel at medtage disse grupper, da de føjer væsentlig viden til billedet Man skal dog være opmærksom på, at billedets talværdier kan være lidt skæve af denne grund Bilag I bilag er vist samletabeller for de omtalte parametre
45 Transportprofiler på Fyn 3 / 14 2 Geografisk opdelte transportprofiler I dette afsnit belyses transportprofiler overordnet for indbyggerne på Fyn samt opdelt geografisk på "Odense", "Byer mellem og indb" og "Byer under indb og landområder" Dermed gives svar på hvem der rejser, hvorfor de rejser, hvor meget og hvor langt de rejser, samt hvilket transportmiddel de benytter Køn Aldersfordeling 21 Hvem rejser? Totalt set er der marginalt flere kvinder end mænd i undersøgelsen for Fyn 2006/07 Der er således 52,3 % af de adspurgte, der er kvinder, hvilket er lidt flere en landsgennemsnittet (50,3 %) Andelen varierer ikke nævneværdigt på de tre geografiske niveauer Aldersfordelingen af de adspurgte på Fyn sammenholdes i Figur 21 med landsgennemsnittet Som det fremgår, er der kun mindre variationer mellem landsgennemsnittet og gennemsnittet for Fyn Ses på de tre geografiske niveauer skiller Odense sig ud ved, som Fyns centrum for videregående uddannelser at have en stor andel årige bosat I de øvrige aldersgrupper er variationen begrænset Aldersfordeling af adspurgte på Fyn og i hele Danmark 2006/07 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9,6% 12,6% 11,8% 11,2% 9,7% 11,3% 47,3% 21,7% 17,9% 49,1% 13,8% 13,4% 13,3% 51,3% 49,8% 49,3% 9,7% 11,2% 14,4% 15,9% 10,1% 10,7% 11,9% 11,2% 11,8% Byer over (Odense) 9-17 år år år år år Byer (3 byer) Øvrige områder Hele Fyn Landsgennemsnit Figur 21 Aldersfordeling af adspurgte på Fyn og hele Danmark 2006/07 Uddannelsesniveau Bilrådighed Der synes ikke at være nogen nævneværdig forskel i uddannelsesniveauet mellem Fyn og landsgennemsnittet Sammenholdes de tre geografiske niveauer, fremstår Odense igen som centrum for uddannelse med en overvægt af personer med gymnasial uddannede eller længere videregående uddannelser Bilrådighed er en væsentlig parameter for valg af transportmiddel Bilrådigheden blandt de adspurgte fremgår af Figur 22, der viser, at der er lidt færre fynboere uden bil end på landplan Figuren viser samtidig, at der er klart større bilejerskab på landet og i de mindre byer Her bor kun hver tiende i en husstand uden bil, mens det tilsvarende tal for de større byer (over indb) er om-
46 Transportprofiler på Fyn 4 / 14 kring hver fjerde Også antallet af personer i husstande med to eller flere biler er større uden for de store byer Bilrådighed 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 11,1% 10,6% 62,0% 64,7% 26,5% 24,0% Byer over (Odense) Ingen bil 1 bil 2 eller flere biler Byer (3 byer) 25,0% 64,9% 9,9% 19,0% 19,6% 64,0% 61,0% 16,7% 19,3% Øvrige områder Hele Fyn Landsgennemsnit Figur 22 Bilrådighed (defineret som antal biler i husstanden) for de adspurgte på Fyn og hele Danmark 2006/07 22 Hvorfor rejses? I TU spørges til turenes formål, som grupperes på fire overordnede kategorier: Kategorien "Pendling" omfatter kørsel mellem hjem og arbejdsplads/ uddannelsessted "Erhverv" omfatter: møder, kunde-/klientbesøg, håndværk, forretningsrejse, erhvervstransport af gods og personer o lign "Fritid" dækker over: besøg hos familie/venner, forlystelse, idræt- og sportsudøvelse, ture i forbindelse med sommerhus mv Kategorien "Ærinde" dækker: hente/bringe personer ved aktiviteter eller ved bus/tog, hente/bringe ting, indkøb og besøg ved servicevirksomheder (bank, bilværksted, læge olign) Fordelingen af rejsetiden på disse hovedkategorier fremgår af Figur 23
47 Transportprofiler på Fyn 5 / 14 Fordeling af rejsetid på formål 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 31,5% 27,2% 28,5% 29,4% 36,7% 8,4% 50,5% 2,6% 42,9% 41,5% 7,1% 7,1% 23,9% 43,4% 8,4% 22,6% 19,1% 20,5% 21,1% 23,5% Byer over (Odense) Pendling Erhverv Fritid Ærinde Byer (3 byer) Øvrige områder Hele Fyn Landsgennemsnit Figur 23 Fordeling af rejsetid på turformål for Fyn og hele Danmark 2006/07 Pendlingsrejserne er det formål, hvor den kollektive trafik har bedst fat Her dækker bus og tog henholdsvis 5,4 % og 18,9 % af transportarbejdet, mod bilens 59,7 % Dette skal ses i forhold til, at bilen dækker over 80 % af transportarbejdet i forbindelse med fritid og ærinde Rejselængde 23 Hvor meget og hvor langt rejses? Borgerne på Fyn rejser i gennemsnit omkring 38 km pr dag, hvilket er 3 km kortere end landsgennemsnittet Denne afstand dækker over, at borgere i byer under indb eller på landet (samlet kaldet "øvrige områder") rejser lidt længere (39 km), mens beboerne i Odense rejser lidt kortere (36 km) Der er samtidig en klar tendens til, at mænd dagligt rejser længere end kvinder (34 km for kvinder mod mændenes 42 km på hele Fyn) Denne tendens svarer til landsgennemsnittet Rejsetid For rejsetiden tegner der sig et lignende billede Indbyggere på Fyn bruger i gennemsnit 57 min om dagen på transport, hvilket ligger lige under landsgennemsnittet (60 min) Der bruges lidt mere tid blandt indbyggerne i Odense, mens der bruges lidt mindre tid i byer under indb Tendensen til, at mænd rejser længere end kvinder, kan ikke genfindes i rejsetiden, hvor de to køn stort set har samme tidsforbrug til transport Dette indikerer, at kvinder i højere grad end mænd benytter de langsomme transportformer 24 Hvilke transportmidler benyttes? Transportmiddelvalget beskriver markedsandelene for de forskellige transportmidler Transportmiddelvalget kan belyses fra forskellige vinkler Af nedenstående Figur 24 og Figur 25 fremgår således henholdsvis transportmidlernes andel af transportarbejdet (de samlede antal tilbagelagte km) og af det samlede turantal
48 Transportprofiler på Fyn 6 / 14 Figur 24 viser, at bilen står for omkring 3/4 af transportarbejdet i persontransporten på Fyn Dette tal matcher landsgennemsnittet Det fremgår ligeledes af figuren, at bilens andel er mindre (ca 66 %) i Odense, mens den ligger højere i de øvrige byer og områder Toget er det næst mest betydende transportmiddel i forhold til transportarbejdet (ca 8 %), hvilket skyldes, at togture ofte er meget lange sammenlignet med andre ture Toget er mest udbredt i de større byer, hvilket naturligt skyldes, at det er her, de bedst betjente stationer ligger Bussen (nederste del af søjlen) dækker med 2,4 % af de samlede transportarbejde kun en beskeden andel af transportarbejdet, hvilket dog skal ses i lyset af, at bussen ofte opfylder transportbehov på relativt korte ture (5-10 km) Cyklen har en væsentlig andel af transportarbejdet i Odense, mens andelen er mere moderat på den øvrige del af Fyn 100% 90% 80% Fordeling af transportarbejde på Fyn og i hele Danmark 2006/07 Bus Tog Bil Cykel Gang Andet 1,5% 6,5% 1,5% 5,1% 11,4% 8,7% 9,8% 1,5% 8,6% 1,5% 1,4% 3,0% 4,9% 3,5% 70% 60% 50% 40% 65,8% 77,9% 77,5% 74,0% 74,3% 30% 20% 10% 0% 14,4% 13,6% 4,4% 8,4% 8,2% 3,2% 1,9% 2,1% 2,4% 2,8% Byer over (Odense) Byer (3 byer) Øvrige områder Hele Fyn Landsgennemsnit Figur 24 Fordelingen af transportarbejdet på transportmidler for Fyn og hele Danmark 2006/07 Ses på fordelingen af antal ture, jf Figur 25, udjævnes ovenstående billede noget Bil og tog har deres styrker ved længere ture, og de vejer tungt i forhold til transportarbejdet Bilen benyttes, som det fremgår, på omkring 55 % af turene, mens cykel og gang, der foretrækkes på mange korte ture, dækker 37 % af turene I Odense er andelen for cykel og gang 44 %, hvilket særligt trækkes op af en høj cykelbenyttelse Kollektiv trafik benyttes på 5 % af turene på Fyn, hvilket svarer til landsgennemsnittet Den kollektive trafik benyttes lidt mere i større byer og mindre i øvrige områder
49 Transportprofiler på Fyn 7 / 14 Fordeling af ture på Fyn og i hele Danmark 2006/07 Bus Tog Bil Cykel Gang Andet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 25 4,4% 4,8% 3,2% 4,3% 16,7% 16,4% 13,2% 15,4% 16,6% 27,2% 45,3% 25,0% 52,5% 12,1% 66,6% 21,5% 17,5% 54,7% 56,6% 1,9% 3,8% 0,6% 2,1% 2,1% 4,2% 1,8% 2,6% 2,9% 2,8% Odense Byer Øvrige områder Hele Fyn Landsgennemsnit Fordelingen af antal ture på transportmidler for Fyn og hele Danmark 2006/07 25 Hvorfra og hvortil rejses? TU-databasen bygger på for få interview til at sige noget om rejserelationer på geografisk detaljeret niveau Konkrete rejserelationer illustreres således bedre gennem eksempelvis pendlingsanalyser eller særlige undersøgelser På overordnet niveau er det imidlertid muligt at få en idé om, hvorfra og hvortil der rejses Et overblik over hovedrelationerne fremgår af Tabel 21 Tabellen viser, at 70 % af de ture, der foretages af indbyggerne på Fyn, foregår inden for samme geografiske område, dvs Odense, byer og øvrige områder Dette tal er højt i Odense (75 %), hvilket kan skyldes, at flere formål kan opfyldes i Odense end i de mindre byer Det ses, at omkring 10 % af det samlede antal ture for indbyggerne på Fyn krydser regionsgrænsen eller udelukkende foregår uden for regionen Det skal bemærkes, at de 10 % er andelen af turene, mens andelen af transportarbejdet vil ligge højere, da ture ud af regionen fra Fyn vil være længere end gennemsnittet Tabel 21 Fordeling af de ture, indbyggerne i de enkelte geografiske kategorier på Fyn foretager "Interne ture" dækker ture inden for hvert geografisk område, mens "ture på tværs af områder" dækker de ture, der krydser grænserne til de geografiske områder, men som stadig holder sig inden for Region Syddanmark Interne ture Ture på tværs af områder i Region Syddanmark Ture ind/ud af Region Syddanmark Ture uden for Region Syddanmark Odense 74,5 % 15,4 % 7,5 % 2,6 % 100,0 % Byer indb 66,9 % 22,5 % 8,8 % 1,7 % 100,0 % Øvrige områder Fyn 67,9 % 22,9 % 7,7 % 1,5 % 100,0 % Fyn samlet 69,9 % 20,4 % 7,8 % 1,9 % 100,0 % Total
50 Transportprofiler på Fyn 8 / 14 3 Transportprofiler på transportmidler I dette afsnit opstilles transportprofiler for brugere af de fire transportmidler bil, tog, bus og cykel Der tegnes enkeltvise profiler af de enkelte grupper af brugere for at danne et billede af, hvem de typiske brugere af kollektiv trafik er Brugere af et transportmiddel defineres i denne sammenhæng som de af de adspurgte, der på mindst en tur i løbet af den pågældende dag har brugt det givne transportmiddel som hovedtransportmiddel 31 Bilister Andel af indbyggerne på Fyn 57,4 % TRANSPORTPROFIL FOR BILISTER PÅ FYN Typisk bilist Bopæl Bilrådighed Antal ture i alt pr dag Rejselængde i alt pr dag Rejserejsetid i alt pr dag Transportmiddelvalg Karakteristisk for bilisterne Mand mellem 30 og 59 år med erhvervsfaglig uddannelse Udenfor Odense Høj (kun 5,6 % har ikke bil i husstanden) 4,0 ture 54 km 71 min Bilen dækker 90 % af bilisternes transportarbejde Bilisterne dækker over halvdelen af borgerne og er derfor en forskelligartet gruppe Bilisterne rejser længere end gennemsnittet, og er meget loyale overfor bilen som transportmiddel Hvem er bilisterne? Gruppen af bilister udgør alle, der har haft bilen som hovedtransportmiddel som fører eller passager på mindst en tur i løbet af dagen Mænd udgør med 51 % en svag overvægt blandt bilisterne, hvilket er 3,3 procentpoint højere end mænds samlede andel af adspurgte på hele Fyn (47,7 %) Aldersmæssigt er der er en underrepræsentation af bilister under 29 år og over 70 år I disse grupper er andelen af bilister således lavere end deres andel af borgere på Fyn Gruppen ligger derimod højt blandt bilisterne, 58,6 %, mens gruppens andel af adspurgte på Fyn ligger lidt under 50 % I forhold til uddannelse skiller gruppen med 1-10 klasse som højeste uddannelsesniveau sig ud ved at udgøre en relativt lille del af bilisterne, hvilket naturligt skyldes, at en stor del i denne gruppe er under 18 år Personer med "erhvervsfaglig uddannelse" (38,3 %) og "mellemlang eller lang udannelse" (29,6 %) skiller sig ud som relativt store grupper blandt bilisterne Bilejerskabet blandt bilisterne ligger ikke overraskende meget højt og 94,5 % af bilisterne har således mindst en bil i husstanden De resterende 5,5 % vil typisk have været passager i en "fremmed" bil, have lånt/lejet bil eller benyttet bil i forbindelse med arbejdet
51 Transportprofiler på Fyn 9 / 14 Hvor langt rejser bilisterne? Bilens lange rækkevidde og høje hastighed betyder, at bilisterne rejser langt Med 54 km dagligt transporterer bilisterne sig omkring 50 % længere end en gennemsnitlig indbygger på Fyn Dette overgås kun af togbrugerne Bilens høje hastighed betyder imidlertid omvendt, at tidsforbruget ikke ligger helt så langt over gennemsnittet Bilister bruger 24 % mere tid på transport end gennemsnittet for Fyn Således bruger de mindre rejsetid end busbrugere, der kun transporterer sig omkring 29 km dagligt, og kun lidt mere tid end cyklister, der transporterer sig ca 25 km dagligt Hvilke transportmidler benytter bilisterne? Bilisterne er meget "loyale" overfor bilen Personer, der har brugt bilen på mindst én tur i løbet af dagen, bruger således i gennemsnit bilen på næsten 80 % af deres ture Ses på andelen af transportarbejdet for bilisterne, udgør dette 90 % af den samlede, tilbagelagte afstand Af de resterende ture er gang og cykel de foretrukne transportmidler (i alt 17 %), mens bilister kun på 1,6 % af deres ture benytter enten tog eller bus 32 Busbrugere TRANSPORTPROFIL FOR BUSBRUGERE PÅ FYN Andel af indbyggerne på Fyn 5,4 % Typisk busbruger Bopæl Bilrådighed Antal ture i alt pr dag Rejselængde i alt pr dag Rejsetid i alt pr dag Transportmiddelvalg Karakteristisk for busbrugerne Kvinde under 29 med 1-10 klasse som højeste færdiggjorte uddannelse Findes i højere grad i Odense end i det øvrige Fyn Lav (41,8 % har ikke bil i husstanden) 3,3 ture 30 km 79 min Bussen dækker 58,4 % af busbrugernes transportarbejde, mens bil og tog dækker lidt under 1/5 hver De fleste busbrugere er unge enten i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne Busbrugerne rejser kortere end gennemsnittet, men bruger lang tid på transporten Hvem er busbrugerne? Blandt busbrugerne er der en klar overrepræsentation af kvinder 62,5 % af busbrugerne er således kvinder, hvilket er det højeste kønsmæssige udsving blandt de forskellige transportmidler Aldersmæssigt udgør gruppen af 9-29 årige 2/3 af alle busbrugere, hvilket er 2-3 gange mere end aldersgruppens samlede andel af adspurgte på Fyn (ca 1/4) Det omvendte billede ses for aldersgruppen af årige, som udgør 2/3 af de adspurgte på Fyn, men under 1/4 af busbrugerne Personer over 70 år udgør omkring 11 % af busbrugerne, hvilket svarer til deres andel af alle adspurgte Årsagen til den høje andel af busbrugere blandt de unge skal bla findes i, at bilen sjældent er et alternativ, i hvert fald for personer under 18 år, samtidig med at skolebusser udfylder en væsentlig del af den daglige transport for folke-
52 Transportprofiler på Fyn 10 / 14 skoleelever Dette illustreres af, at 2/3 dele af alle busbrugere har 1-10 klasse som højeste uddannelsesniveau, mens der tilsvarende køres langt mindre i bus, den endelige uddannelse er overstået Bilrådigheden ser også ud til at være en væsentlig forklarende faktor Cirka 42 % af busbrugerne har ikke bil i husstanden, hvilket er den højeste andel blandt de fire transportmiddelkategorier Hvor langt rejser busbrugerne? Hvilke transportmidler benytter busbrugerne? Busbrugerne tilbagelægger dagligt 29 km, hvilket er 8 km kortere end gennemsnittet for Fyn Busbrugernes daglige tidsforbrug til transport ligger med 79 min omvendt næsten 40 % over gennemsnittet for Fyn Denne lave rejsehastighed skyldes bla, at en bustur ofte består af en gang- eller cykel-deltur til stoppestedet, noget ventetid og så selve transporttiden, mens der sjældent er forbundet hverken gang eller ventetid til en biltur Busbrugere benytter bussen på lidt over halvdelen af deres ture, mens busturene fylder lidt under 60 % af busbrugernes transportarbejde Gang og cykel benyttes på omkring 27 % de resterende ture, mens bilen står for 16 % af turene 33 Togbrugere TRANSPORTPROFIL FOR TOGBRUGERE PÅ FYN Andel af indbyggerne på Fyn 2,9 % Typisk togbruger Bopæl Bilrådighed Antal ture i alt pr dag Rejselængde i alt pr dag Rejsetid i alt pr dag Kvinde mellem 18 og 29 år med gymnasial, mellemlang eller lang uddannelse Findes i højere grad i byer over indb Lav (36,1 % har ikke bil i husstanden) 2,9 ture 117 km 133 min Transportmiddelvalg Toget dækker 93 % af togbrugernes transportarbejde og lidt over 50 % af deres ture Karakteristisk for togbrugerne Toget bruges som bussen i høj grad til transport til uddannelsesstedet Togets høje hastighed og relativt få stop gør, at togbrugerne rejser længst blandt de 4 transportmidler, men med høj hastighed Hvem er togbrugerne? Togbrugerne udgør den anden hovedgruppe af kollektiv trafikbrugere, og har dermed væsentlige lighedspunkter med busbrugerne Toget bruges imidlertid både til den daglige transport, og (i langt højere grad end busserne) til de længere fritidsture, som besøg i andre byer eller ferie Denne todeling af formål gør, at togbrugerne alligevel skiller sig ud fra busbrugerne på nogle væsentlige punkter Kvinderne udgør med 56,1 % den største del af togbrugerne, skønt det er en langt lavere dominans end i busserne Den aldersgruppe, der fylder mest i togene, er unge i alderen 18-29, som udgør 40,5 % af togbrugerne, mens deres andel af alle adspurgte på Fyn er 14,4 %
53 Transportprofiler på Fyn 11 / 14 Personer under 18 år og over 70 år udgør i modsætning til i busserne kun en beskeden andel af togbrugerne Derimod er gruppen af årige væsentlig bedre repræsenteret blandt togbrugerne (39,2 %) end blandt busbrugerne (15,6 %) Variationerne inden for uddannelse er ikke store, men der er dog en klar tendens til en relativt større andel af personer med gymnasial baggrund eller med mellemlange og lange uddannelser, hvilke bla kan skyldes Odenses status som både studieby og stor stationsby Hvor langt rejser togbrugerne? Som nævnt er togbrugerne den gruppe, der rejser længst km i gennemsnit pr dag - hvilket er tre gange mere end gennemsnittet Denne høje rejselængde skyldes bla, at der er relativt få mål for korte ture, der kan nås med jernbane, mens togene har en klar styrke i rejsehastigheden på længere strækninger Dette fremgår også af rejsetiden Grundet den store rejselængde bruger togbrugerne mere rejsetid end gennemsnittet, men hastigheden er den højeste blandt de fire transportmiddelgrupper Hvilke transportmidler benytter togbrugerne? Togbrugerne benytter kun toget på omkring halvdelen af deres ture, men toget dækker til gengæld 93 % af deres samlede transportarbejde Af de resterende ture står bilen for 20 %, gang og cykel for 22 %, mens bussen bruges på omkring 4,3 % af turene 34 Cyklister Andel af indbyggerne på Fyn 21,6 % TRANSPORTPROFIL FOR CYKLISTER PÅ FYN Typisk cyklist Bopæl Bilrådighed Antal ture i alt pr dag Rejselængde i alt pr dag Rejsetid i alt pr dag Transportmiddelvalg Karakteristisk for cyklisterne Kvinde under 29 år med 1-10 klasse eller gymnasium som højeste færdiggjorte uddannelse Findes i højere grad i de større byer Relativ lav (24,5 % har ikke bil i husstanden) 4,3 ture 25 km 65 min Cyklen dækker 34,8 % af cyklisternes transportarbejde, mens bilen dækker 42,6 % Bussen dækker 4,4 %, hvilket er dobbelt så meget som gennemsnittet Cyklen bruges til transport af folk i alle aldre, med en overvægt af unge Cyklens begrænsede rækkevidde betyder, at cyklister rejser kortere end andre, og at de supplerer cyklen - særligt med bilen - på længere rejser Hvem er cyklisterne? Cyklen skiller sig ud fra de øvrige undersøgte transportmidler ved at have en lavere rækkevidde Der er således stor forskel på formålene, når turen tilbagelægges på cykel i forhold til med eksempelvis tog
54 Transportprofiler på Fyn 12 / 14 Der er generelt lidt flere kvinder end mænd blandt cyklisterne (56,5 %), mens aldersfordelingen ligger rimelig jævnt på de enkelte aldersgrupper, set i forhold til deres andel af adspurgte på Fyn Der er dog en tendens til, at antallet af cyklister aftager med alderen Denne tendens genfindes i uddannelsesniveauet, hvor personer med "1-10 klasse" eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau cykler mest Omkring 75 % af cyklisterne bor i en husstand med mindst 1 bil Denne andel er væsentligt højere end for tog- og særligt busbrugere, hvilket indikerer, at cyklen godt kan vælges til visse typer af ture, selv om bilen udgør et alternativ Hvor langt rejser cyklisterne? Hvilke transportmidler benytter cyklisterne? Cyklens relativt lave rækkevidde betyder, at cyklister med ca 25 km om dagen rejser 33 % kortere end gennemsnittet på Fyn Cyklens lave hastighed sammenlignet med eksempelvis bilen betyder dog, at cyklister i gennemsnit bruger 65 min dagligt på transport, hvilket er 15 % mere end gennemsnittet Cyklisterne bruger cyklen på lidt over 60 % af deres ture Dette dækker dog primært de kortere ture, hvor cyklen også kun dækker 35 % af transportarbejdet Bilen vælges på 22 % af cyklisternes ture og står for 43 % af deres transportarbejde Kollektiv trafik opfylder også en væsentlig del af de lange ture for cyklisterne med henholdsvis 4,4 % og 8,4 % for bus og tog
55 Transportprofiler på Fyn 13 / 14 Bilag 1 Samletabeller for transportprofiler Tabel 01 Resultater af TU-udtræk for Fyn for 2006/07 Kolonnerne "Odense", "Byer " og "Øvrige områder" viser transportprofiler for de respektive geografiske områder Odense Byer Øvrige områder Hele Fyn Landsgennemsnit Køn Mand 47,6 % 47,2 % 47,8 % 47,7 % 50,30 % Kvinde 52,4 % 52,8 % 52,2 % 52,3 % 49,70 % Alder 9-17 år 10,1 % 10,7 % 11,9 % 11,2 % 11,8 % år 21,7 % 9,7 % 11,2 % 14,4 % 15,9 % år 47,3 % 49,1 % 51,3 % 49,8 % 49,3 % år 11,3 % 17,9 % 13,8 % 13,4 % 13,3 % år 9,6 % 12,6 % 11,8 % 11,2 % 9,7 % Uddannelsesniveau 1-10 klasse 25,2 % 31,3 % 29,0 % 28,0 % 28,0 % Erhvervsfaglig og anden skoleudd 25,9 % 28,9 % 37,2 % 32,7 % 29,6 % Gymnasial udd 12,3 % 6,1 % 6,1 % 8,1 % 9,1 % Kort videregående udd, 1½-2 år 3,9 % 6,3 % 5,3 % 4,9 % 5,4 % Mellemlang og lang videregående udd 32,6 % 27,4 % 22,5 % 26,2 % 27,9 % Biler i husstanden Ingen bil 26,5 % 24,0 % 9,9 % 16,7 % 19,3 % 1 bil 62,0 % 64,7 % 64,9 % 64,0 % 61,0 % 2 biler eller flere 11,1 % 10,6 % 25,0 % 19,0 % 19,6 % Uoplyst 0,4 % 0,8 % 0,1 % 0,3 % 0,1 % Rejse formål Bolig-arbejde 22,3 % 20,3 % 21,1 % 21,4 % 23,4 % (% af transport- Erhverv 13,7 % 1,6 % 10,4 % 10,5 % 11,8 % arbejdet) Fritid 37,7 % 53,1 % 39,1 % 40,1 % 42,3 % Ærinde 25,5 % 24,2 % 28,2 % 27,0 % 21,6 % Andet/uoplyst 0,8 % 0,8 % 1,2 % 1,0 % 1,0 % Rejselængde Kvinder 25,9 37,6 37,1 33,5 35,6 (Gennemsnit/person Mænd 47,1 36,6 40,5 42,2 46,4 pr dag i km) Gennemsnit i alt 36,0 37,1 38,7 37,7 41,0 Rejsetid Kvinder 57,0 56,6 55,3 56,0 57,9 (Gennemsnit/person Mænd 63,5 46,8 57,2 58,2 63,1 pr dag i km) Gennemsnit i alt 60,1 52,0 56,2 57,0 60,5 Transportmiddel Bus 3,2 % 1,9 % 2,1 % 2,4 % 2,8 % (% af transport- Tog 14,4 % 13,6 % 4,4 % 8,4 % 8,2 % arbejdet) Bil 65,8 % 77,9 % 77,5 % 74,0 % 74,3 % Cykel 8,6 % 5,1 % 3,0 % 4,9 % 3,5 % Gang 1,5 % 1,5 % 1,5 % 1,5 % 1,4 % Andet 6,5 % 0,0 % 11,4 % 8,7 % 9,8 % Transportmiddel Bil 45,3 % 52,5 % 66,6 % 54,7 % 56,6 % (% af ture) Bus 4,2 % 1,8 % 2,6 % 2,9 % 2,8 % Cykel 27,2 % 25,0 % 12,1 % 21,5 % 17,5 % Gang 16,7 % 16,4 % 13,2 % 15,4 % 16,6 % Tog 1,9 % 3,8 % 0,6 % 2,1 % 2,1 % Andet 4,4 % 0,2 % 4,8 % 3,2 % 4,3 %
56 Transportprofiler på Fyn 14 / 14 Tabel 02 Resultater af TU-udtræk for Fyn for 2006/07 Kolonnerne viser transportprofiler for brugerne af de respektive transportmidler Bilister Busbrugere Togbrugere Cyklister Fyn i alt Landsgennemsnit Køn Mand 51,0 % 37,5 % 43,9 % 43,5 % 47,7 % 50,30 % Kvinde 49,0 % 62,5 % 56,1 % 56,5 % 52,3 % 49,70 % Alder 9-17 år 7,8 % 36,9 % 10,3 % 21,5 % 11,2 % 11,8 % år 13,2 % 28,9 % 40,5 % 17,8 % 14,4 % 15,9 % år 58,6 % 15,6 % 39,2 % 44,1 % 49,8 % 49,3 % år 13,0 % 7,5 % 8,3 % 9,2 % 13,4 % 13,3 % år 7,4 % 11,1 % 1,6 % 7,4 % 11,2 % 9,7 % Uddannelsesniveau 1-10 klasse 19,3 % 66,1 % 28,1 % 31,2 % 28,0 % 28,0 % Erhvervsfaglig og anden skoleudd 38,3 % 6,7 % 21,2 % 22,8 % 32,7 % 29,6 % Gymnasial udd 7,9 % 9,0 % 16,6 % 12,3 % 8,1 % 9,1 % Kort videregående udd, 1½-2 år 4,9 % 4,8 % 3,8 % 6,2 % 4,9 % 5,4 % Mellemlang og lang videregående udd 29,6 % 13,4 % 30,4 % 27,5 % 26,2 % 27,9 % Biler i husstanden Ingen bil 5,6 % 41,8 % 36,1 % 24,5 % 16,7 % 19,3 % 1 bil 69,8 % 46,9 % 50,9 % 63,2 % 64,0 % 61,0 % 2 biler eller flere 24,5 % 9,6 % 10,1 % 12,2 % 19,0 % 19,6 % Rejselængde Gennemsnit pr person pr dag i km 54,3 29,3 116,6 24,8 37,7 41,0 Rejsetid Gennemsnit pr person pr dag i min 71,0 78,7 133,3 65,4 57,0 60,5 Transportmiddel Bil 89,5 % 19,4 % 4,0 % 42,6 % 74,0 % 74,3 % (% af transport- Bus 0,7 % 58,4 % 0,6 % 4,4 % 2,4 % 2,8 % arbejdet) Cykel 1,6 % 1,3 % 0,5 % 34,8 % 4,9 % 3,5 % Gang 1,0 % 1,9 % 0,3 % 2,9 % 1,5 % 1,4 % Tog 2,5 % 17,5 % 93,0 % 8,4 % 8,4 % 8,2 % Andet 4,8 % 1,6 % 1,6 % 7,0 % 8,7 % 9,8 % Transportmiddel Bil 89,5 % 19,4 % 4,0 % 42,6 % 74,0 % 74,3 % (% af transport- Bus 0,7 % 58,4 % 0,6 % 4,4 % 2,4 % 2,8 % arbejdet) Cykel 1,6 % 1,3 % 0,5 % 34,8 % 4,9 % 3,5 % Gang 1,0 % 1,9 % 0,3 % 2,9 % 1,5 % 1,4 % Tog 2,5 % 17,5 % 93,0 % 8,4 % 8,4 % 8,2 % Andet 4,8 % 1,6 % 1,6 % 7,0 % 8,7 % 9,8 % Transportmiddel Bil 78,9 % 15,8 % 20,0 % 21,9 % 54,7 % 56,6 % (% af ture) Bus 1,0 % 52,5 % 4,3 % 1,4 % 2,9 % 2,8 % Cykel 7,3 % 7,6 % 9,0 % 61,7 % 21,5 % 17,5 % Gang 9,8 % 19,2 % 13,4 % 12,2 % 15,4 % 16,6 % Tog 0,6 % 2,1 % 52,0 % 0,8 % 2,1 % 2,1 % Andet 2,4 % 2,1 % 1,3 % 1,8 % 3,2 % 4,3 % Transportmiddel Bil 79,7 % 10,9 % 5,1 % 20,4 % 56,9 % 56,4 % (% af rejsetiden) Bus 1,8 % 70,5 % 2,0 % 4,1 % 5,2 % 6,1 % Cykel 4,8 % 3,0 % 2,6 % 56,6 % 14,0 % 10,2 % Gang 7,9 % 8,8 % 3,6 % 12,6 % 11,2 % 11,5 % Tog 1,9 % 5,0 % 84,8 % 3,4 % 5,8 % 7,8 % Andet 4,0 % 1,8 % 2,0 % 2,8 % 6,8 % 8,1 %
Indholdsfortegnelse. Oplæg til kollektiv trafikplan i Faaborg- Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune. Notat fra FynBus/COWI.
Faaborg-Midtfyn Kommune Oplæg til kollektiv trafikplan i Faaborg- Midtfyn Kommune Notat fra FynBus/COWI COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
FynBus. Kollektiv trafikplan for Kerteminde Kommune. Statusrapport. Juni 2009 UDKAST
FynBus Kollektiv trafikplan for Kerteminde Kommune Statusrapport Juni 2009 UDKAST COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk FynBus Kollektiv trafikplan
REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område
Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Baggrund Sydtrafik udarbejdede i 2009 sin første trafikplan (8-siders resumé vedlagt som bilag). Trafikplanen bygger i væsentlig grad
Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene.
Servicemål for kollektiv trafik 1. Nuværende servicemål regional kørsel Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene. Ved optælling af antal ture lægges følgende
Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler LRI Direkte +45 36 13 16 51 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. marts 2014 Notat - Busbetjening af Tølløsebanen
TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Pendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Indholdsfortegnelse. Oplæg til kollektiv trafikplan. Svendborg Kommune. Notat fra FynBus/COWI 28/ Baggrund
Svendborg Kommune Oplæg til kollektiv trafikplan Notat fra FynBus/COWI 28/08-2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund
Stigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 [email protected] Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde
Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring
Undersøgelser på Aalborg Nærbane
Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB [email protected] Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december
Notat Forslag til justeringer, ruter og køreplaner Kollektiv trafik i Svendborg Kommune
FynBus 29. april 2013-1 - PLAN SAZ/SJ Notat Forslag til justeringer, ruter og køreplaner Kollektiv trafik i Svendborg Kommune Indledning Dette notat beskriver FynBus forslag til justeringer i Svendborg
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU
Regelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Pendlermønstre. Favrskov Kommune pr. 01.01.2013
Pendlermønstre Favrskov Kommune pr. 01.01.2013 Notat Pendlermønstre Favrskov Kommune er i høj grad en pendlerkommune. 6 ud af 10 beskæftigede bevæger sig hver dag til arbejde uden for kommunen. Samtidig
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Den behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for Midttrafik.
Bilag 2: Behovsstyret kørsel Den behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for. Telekørsel Telekørslen er en del af den offentlige servicetrafik
konklusioner borgerne
Borgerne Dette afsnit beskriver borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Borgernes karakteristika påvirker i væsentlig grad hvilke services, kommunen skal levere. Derudover sætter borgerne i høj grad rammerne
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
PENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Pendling fra omegnskommunerne
Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne
Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.
Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - [email protected]
Indholdsfortegnelse. Statusanalyse af den kollektive trafik i Allerød Kommune. Allerød Kommune / Movia. Statusnotat. 1 Baggrund
Allerød Kommune / Movia Statusanalyse af den kollektive trafik i Allerød Kommune Statusnotat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor
Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Folkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.
Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Spørgsmål & Svar. ny trafikplan SPØRGSMÅL OM LOKALE ÆNDRINGER I FASE 2 (SOMMER 2012)
Spørgsmål & Svar ny trafikplan Vi arbejder stadig på de nye køreplaner, og der kan fortsat ske ændringer bl.a. som følge af politiske beslutninger. Informationerne opdateres på sydtrafik.dk i takt med,
Den kollektive trafik i Slagelse Kommune
Slagelse Kommune/Movia Den kollektive trafik i Slagelse Kommune Slutrapport Februar 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune/Movia
Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk
Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Regionens trafikopgaver: Movia: Bestilling af 3 typer af opgaver: Regional Bustrafik Lokalbanekørsel
FORSLAG TIL NYT BUSNET I HILLERØD SYD INDHOLD. 1 Baggrund 3. 2 Resumé 3 2.1 Fordele og ulemper 4. 3 Princip for ændret drift 7
HILLERØD KOMMUNE, MOVIA FORSLAG TIL NYT BUSNET I HILLERØD SYD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk UDKAST INDHOLD 1 Baggrund 3 2 Resumé
Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009
Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige
Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
NOTAT: Telekørsel i Middelfart Kommune
NOTAT: Telekørsel i Middelfart Kommune Indledning Sideløbende med FynBus bestyrelses beslutning, 12. juni 2014, om at indføre et fælles telekørselskoncept, startede FynBus en proces op i foråret 2014 med
Kollektiv trafikplan for Randers Kommune Bilag
Bilag Juni 2009 Kollektiv trafikplan for Randers Kommune Bilag Juni 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse Figur 1: Det samlede busnet i Randers Kommune Bybusser...4 Figur 2: Det samlede busnet i Randers Kommune.
Notat. Til: Region Hovedstaden. Kopi til: 6. august 2013. Direkte busforbindelse mellem Frederikssund og Hillerød
Notat Til: Region Hovedstaden Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6. august 2013 Direkte busforbindelse mellem
Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning
Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: [email protected] Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
