Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni

Transkript

1 Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni 1. oktober 2007 EM 2007/59.1 Esmar Bergstrøm Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til EM 2008 at fremsætte forslag til landstingsforordning om omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab, samt fremlæggelse af Redegørelse om omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab og Strategi- og handlingsplan for energiområdet (Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 1. behandling Inuit Ataqatigiit er overbevist om, at de nye storkommuner vil være meget bedre til at styre både vand og energiforsyning. Dermed vil kunne ske en meget bedre koordinering mellem de forskellige anlægsopgaver. Selvfølgelig skal de midler, der hører til, følge med. Det skal ikke bare være en stor økonomisk gevinst for hjemmestyret - kommunerne skal også have noget ud det. Kommunerne skal ikke bare være medejere - Nukissiorfiit skal overdrages til kommunerne. Det næstbedste ville være at fortsætte som nu. Mange steder er både el og vandforsyningen på kanten af et sammenbrud. Udgifterne fra disse skal ikke bare overdrages til kommunerne. Hjemmestyret skal først overdrage Nukissiorfiit, når det hele er i rigtig god stand. Det kan ske trinvis, også bare med et enkelt anlæg ad gangen, hvis det er nødvendigt. Vi har fra Inuit Ataqatigiit nogle opklarende spørgsmål: Hvordan har man organiseret (hvad angår ejerskabsformer) el og vandforsyningen i andre områder, som vi kan sammenligne os med? Island, Lapland, Nunavut, Færøerne og eventuelle andre steder, hvor man har ødrift som os og med en lille befolkning? 1

2 Vi mener ikke, at de andre forsøg på privatisering har været specielt vellykkede. Se bare på hvor mange tilpasninger, der har været i Royal Greenland? Bare for at nævne nogle eksempler: GHT, KTU, Proeks, Og i KNI, Pilersuisoq, Pisiffik, AUL, RAL. Med hensyn til Boligselskabet INI A/S, hvor mange kommuner er meget utilfredse med den måde det kører på. De har ligefrem meldt sig ud af fællesskabet; boligerne forfalder, der er ingen vedligehold. Fælles for dem alle er at der skulle mange tilpasninger til, før det lykkedes. Vi mener ikke, at det er forsvarligt at eksperimentere med el og vandforsyning. Hvis el og vandforsyningen skal overdrages til nogen, så må det nødvendigvis blive de kommende storkommuner! Landsstyret skriver: (Jeg citerer) at en central anlægskoordinering betyder ikke nødvendigvis tab af lokalt ansvar, hvis kommunerne får indflydelse (citat slut). Inuit Ataqatigiit mener, at hvis den samlede udbygning af de lokale netværk koordineres bedst et sted - nemlig hos kommunerne - ville det skabe store rationaliseringsgevinster, og man kunne slippe for at vente på hinanden. Landsstyret mener tilsyneladende, at det vil give billigere priser med et stort nationalt aktieselskab, også på de små pladser. Dette kan kun lade sig gøre gennem servicekontrakter. Alle de servicekontrakter, som der er indgået indtil videre, har kun haft et formål, nemlig at gøre de rige endnu mere rige, og de mindre bemidlede endnu fattigere. Der er også den risiko, når man danner et aktieselskab, så har selskabets daglige ledelse pligt til at skabe profit til aktionærerne. Det vil bevirke, at man ikke tager tilstrækkeligt hensyn til miljøet. Der er fare for, at man vil udnytte al lovgivning til det yderste - til skade for miljøet! Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at et fælles kommunalt energiselskab eller et andelsselskab vil tage meget mere hensyn både til miljøet og forbrugerne. Der vil derved også opstå en direkte klageadgang til det lokale politiske system. 2

3 Man vil overføre de opgaver, som koster penge, til kommunerne. Man siger ikke noget om at midlerne skal følge med; selvfølgelig skal midlerne til byggemodning og gadebelysning følge med, når vi overlader Nukissiorfiit til kommunerne. Inuit Ataqatigiit ser ikke nogen grund til, at Mittarfeqarfiits el og vandanlæg skal overdrages til Nukissiorfiit. Nukissiorfiit vil gerne have mulighed for at optage lån udenom landskassen. Det kan sagtens lade sig gøre. Der skal blot en lille lovændring til, men Inuit Ataqatigiit mener, at det er bedst, at myndighederne har kontrol over så vitale funktioner som el og vandforsyningen af vores medborgere. Salg af overskydende energi til Nukissiorfiit eller de kommunale værker skal være en mulighed, så længe der tale om vedvarende energi. De skal også forpligtes til at aftage den overskydende energi til rimelige priser. Når man påbegynder undersøgelserne for et søkabel til at forbinde de sydlige byer, vil det være helt naturligt at samarbejde med Tele. De har allerede lavet en del undersøgelser. Ved etablering af et eventuelt søkabel skal man også have i tankerne, hvordan man kan forbedre forsyningssikkerheden; herunder hvordan man dimensionerer de kommende vandkraftværker. Man bør desuden forberede søkablerne på eventuelle senere anlæg af vandkraftværker som også skal kobles på netværket. Hvis Nukissiorfiit A/S skal være medinvestor med et beløb på 8 milliarder, og samtidig risikere at gå fallit, hvem skal så levere el og vand til Grønland. Inuit Ataqatigiit mener, at den slags investeringer skal foretages for sig selv i et andet selskab. Vi skal ikke eksperimentere med forsyningssikkerheden af el og vand til befolkningen; men Grønland skal som minimum være medinvestor, gerne med en stor procentdel. Det selskab, som eventuelt skal forsyne Alcoa med strøm, kan uden problemer etableres for sig selv. 3

4 Med en kontrakt på at Alcoa vil aftage strømmen i en minimumsperiode, så skulle det også være muligt at kunne låne en meget stor del af summen. Landsstyret burde allerede nu overveje hvor mange penge de vil lægge i et sådant selskab. Det skal også være muligt for den grønlandske befolkning at investere i et sådant selskab. Vi har netop set et eksempel på et grønlandsk investeringsselskab, som fik flere investorer end forventet, og som måtte sætte begrænsninger på hvor mange aktier, man kunne få lov til at købe. Det er muligt, at et aktieselskab vil give friere rammer til en lønpolitik. Men er det det eneste, der skal til? Inuit Ataqatigiit mener også, at der skal være et bredt udvalg af fritidstilbud, både indenfor idræt, kultur og andet. Om det ville være bedre at beholde et centralt regnskabskontor til opkrævning af regninger vil føre til stordriftsfordele eller ej, er ikke til at sige. Kommunerne sender i forvejen mange regninger ud. Om de skulle tilbage til den gamle model igen med også at udskrive el og vandregninger, mener vi ikke, er noget problem. Hvis Direktoratet for Miljø og Natur skal føre tilsyn med Nukissiorfiit, vil denne eneste rigtige metode være at komme ud på lokaliteterne og lave et tilsyn. Det er ikke nok bare at kigge i papirerne. Papirer kan også sendes med post, eller endnu bedre kunne man sende relevante oplysninger med mail, og dermed spare både porto og papir, til fordel for miljøet. Ved at overdrage Nukissiorfiit til de kommende storkommuner vil man sikre politisk kontrol. Man vil også sikre, at der bliver taget hensyn til flest mulige lokale interesser med masser af gennemsigtighed. Der skal ikke laves servicekontrakter. Hvor meget man skal give til de enkelte områder, må komme an på en ligeværdig forhandling mellem kommunerne og hjemmestyret. Ved at overdrage Nukissiorfiit til kommunerne, så kan de nye storkommuner selv bestemme, hvordan priserne for el og vand i de enkelte kommuner fastsættes. 4

5 Forsyningssikkerheden i et fælleskommunalt ejet selskab må have mindst det samme niveau som i dag, hvor det mange steder er kritisabelt. Inuit Ataqatigiit er overbevist om, at kommunerne ikke vil acceptere for mange udfald. Selvfølgelig kan der ske uforudsete ting, det sker også i dag. I dag sker der også forudsete nedbrud, fordi man ikke vedligeholder og udbygger i tide. Nukissiorfiit s eller de fælleskommunale værkers driftsbudget skal i fremtiden primært bestå af de indtægter som de har på el og vand. Vi er i Inuit Ataqatigiit overbevist om, at de nye kommuner sagtens kan få tingene til at hænge sammen, Nukissiorfiit s gæld skal forhandles, således at de nye kommuner starter på en frisk. Selvom Nukissiorfiit har en stor egenkapital, så skal man ikke skynde sig at pantsætte den for at få flere midler. Det er vigtigt, at et så vigtigt organ ikke risikerer at gå konkurs. Boligerne til medarbejderne i energiselskabet skal fortsætte som hidtil. Inuit Ataqatigiit kan ikke se nogen grund til, at de hjemmestyre ejede selskaber skal betale mere i Nuuk for et bolignummer, end de betaler i resten af Grønland. Inuit Ataqatigiit mener, at det ville være fornuftigt med en energistyrelse, som sammensættes af fagfolk, herunder også folk med forstand på jura og økonomi. Inuit Ataqatigiit er enige i, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe; men vi er ikke enige i formålet. Kommissoriet skal indeholde, hvordan vi overdrager Nukissiorfiit til kommunerne, og hvilke nødvendige tilpasninger af lovene, der skal til. Derudover skal der ses på hvilken selskabsform et eventuelt selskab, som skal forsyne Alcoa med strøm, skal have, og hvilke ejere, der skal være med. Inuit Ataqatigiit er overbevist om, at bedre udnyttelse af vind og især solenergi kan reducere brugen af fossile brændstoffer. Solfangere er rigtig gode til at holde husene varme med, hvis man tillige kan få sit hus ventileret med de nye luftsolfangere, således som der bruges en del i 5

6 Qaqortoq. De bruger udelukkende solenergi, både til opvarmning og til drift af blæseren. De virker desuden som udmærket udsmykning på bygningerne. Under afsnit 2,3 delstrategier savner vi meget, at man er villig til at satse mere på vedvarende energi fra sol og vind kombineret med vandkraft. Om man skal etablere et netværk ved hjælp af et søkabel må komme an på, hvad de kommende undersøgelser viser. Når man går i gang med undersøgelserne, skal man også lave beregninger på, om det kan betale sig at tage bygderne med. De kommende undersøgelser skulle også gerne vise, om vi virkelig skal tænke anderledes, eller om vi skal fortsætte som i dag. Inden vi sætter vores lid til søkablerne, så skal alle undersøgelser og analyser gennemarbejdes af andre end Nukissiorfiit, således at risikoen for store tab minimeres. Strategi og handleplanen siger også, at Grønland vil forøge sit udslip af CO 2 med 75% ved etablering af en aluminiumssmelter. Vi har end ikke regnet med køb af CO 2 kvoter i finansloven, man skriver blot, at man bør indrette en ny aftale om udslip af CO 2, således at vi kan gøre nytte af vedvarende energireserver til industriformål. Her skal vi også tænke på, at vi er et meget lille samfund i den store verden - vi skal ikke bygge vores forventninger på, hvad vi kan håbe på, at resten af verden vil være med til. Med andre ord: vi kan ikke på nogen måde være sikre på, at Grønlands CO 2 kvote kan forøges. Selvom der er tale om 700 plus det løse af arbejdspladser til Grønland, så kan vi være sikre på, at andre lande også vil være interesserede. Det vil være en god ide, hvis vi fik lavet statistisk materiale på energiforbruget, herunder også en opdeling af hvem, der bruger den. Først derefter kan vi reelt tage stilling til, hvor der skal sættes ind for at reducere CO 2 udslippet. Således kan vi få faktiske tal frem for en masse gisninger. 6

7 En af metoderne til at få alle typer forbrugere til at vælge de rigtige typer elpærer og andre apparater, som bruger energi, er at lægge afgifter på de pærer og apparater, som ikke er energibesparende. Bedre information til borgerne er altid godt. Det at man vil lægge sig tæt op ad en international mærkningsordning, er godt i den globaliserede verden. Hvis man har planer om at forbyde de produkter, som er energiineffektive, så skal man ikke samtidig tænke på at lægge afgifter på dem, men blot gennemføre forbuddet. Dog skal folk og forretninger have en rimelig tid til at komme af med deres lagre. Om det skal være 2 år eller mere, må komme an på en forhandling mellem de berørte organisationer og landsstyret. Inuit Ataqatigiit er overbevist om, at grønne regnskaber vil gøre det nemt og overskueligt for alle institutioner og virksomheder med mere 10 ansatte. Disse vil kunne føre til en væsentlige reduktion af energiforbruget. Her mener vi også, at hjemmestyret og hjemmestyrets virksomheder bør være foregangsmænd og vise gode eksempler på, hvordan det kan lade sig gøre. Inuit Ataqatigiit mener også, at produktion af brint skal være en af målsætningerne. Det kan være til stor gavn for alle erhverv - især hvis det kan lade sig gøre at placere anlægget i nærheden af et vandkraftværk, hvor transmissionsledningen bliver kort. Hermed skulle det også kunne lade sig gøre med meget billig el. Brint kan også bruges som højædelgasser, som har en meget høj pris. Grønlands vandpotentialer er meget store. De bør undersøges nærmere, og kortlægges for hele Grønland. Dermed kunne Grønland eksportere energi til andre lande. Det er nemlig kun i det tilfælde, hvor vi bruger vedvarende energi såsom vandkraftværker, at det kan betale sig at producere brint. 7

8 Hvis man kan få det havbaserede fiskerierhverv til også at bruge brint frem for dieselolie, kan det føre til yderligere reduktion af udslippet af CO 2. Her mener Inuit Ataqatigiit, at det er meget nærliggende, at vi allerede nu udbygger og videreudvikler forbindelserne til dem, som er langt fremme med brugen og produktionen af brint - eksempelvis Island. Når vi nu har så mange potentialer indenfor vandkraft, og vi i perioder har rigtig meget sollys, finder Inuit Ataqatigiit det naturligt også at bruge elbiler. Man kunne sætte automater op til genopladning af bilerne. Derudover kunne bilerne have solceller til genopladning af batterier - her i Grønland er det som oftest kun korte afstande, der køres. Om det også ville kunne lade sig gøre for erhvervsbiler stiller vi os mere tvivlende overfor. At der skal laves nye byggeregulativer, der indeholder mere om hvilke krav, vi skal stille til fremtidens boliger, ser vi frem til. Men her skal der også være mulighed for at bruge mere alternativ energi i alle byer, også de byer som bliver tilsluttet vandkraftværker. Især ser Inuit Ataqatigiit frem til at landsstyret vil leve op til de standarder, som et sådant byggeregulativ kommer til at indeholde, når de nu skal renovere næsten alle de almennyttige boliger. Vi skal også blive meget bedre til at udnytte overskudsvarme fra forbrændingsanlæggene. Den skal bruges både til almindelig opvarmning og til produktion, såsom væksthuse, udnyttelse af genbrugsmaterialer, produktion af tørfisk og tørret kød. Der er mange gode muligheder. Inuit Ataqatigiit er fortsat af den overbevisning, at el og vandforsyningen varetages meget bedre af kommunerne og ikke i et aktieselskab. Kommunerne kunne være klar til at overtage Nukissiorfiit s opgaver allerede et eller to år efter sammenlægningen. Inuit Ataqatigiit er af den overbevisning at udarbejdelse af en database med alle relevante oplysninger på vand og energiområdet vil være af vital betydning i fremtiden. Om opgaven skal ligge i en energistyrelse eller hos kommunerne er for så vidt underordnet. 8

9 Inuit Ataqatigiit mener også, at Nukissiorfiit i dag er meget usynlig med hensyn til energibesparende tiltag. Hvorfor skal det være netop nu, at vi omdanner Nukissiorfiit til et aktieselskab? Et enigt finansudvalget har sagt nej til at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab. Landsstyret er endog blevet opfordret til at tage omdannelsen ud af finanslovsforslaget. Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til behandling i Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg primært med henblik på en overdragelse til kommunerne. 9