PILOTEVALUERING AF KLIMA REBILD

Transkript

1 PILOTEVALUERING AF KLIMA REBILD Lone Kørnøv og Sara Bjørn Aaen Maj 2017

2 Indhold INDHOLD 2 PILOTEVALUERING AF KLIMA REBILD 3 OPSUMMERING AF PILOTEVALUERING 4 HVAD HAR VÆRET GODT OG HVAD KAN FORBEDRES? 5 LÆRINGSPOINTER OG KONKLUSIONER 6 Til evalueringens givne spørgsmål 7 Til deltagernes egne spørgsmål 8 2

3 Pilotevaluering af Klima Rebild Klima Rebild er en fælles indsats hvor Rebild Kommune, frivillige ildsjæle og en lang række institutioner, virksomheder og interesseorganisationer sætter klima- og miljøforhold på dagsordenen. (Rebild Kommune) Klima Rebild, som er funderet i Det Grønne Råd, gennemføres to uger om året med støtte fra Rebild Byråd og med deltagelse af en bred vifte af aktører, herunder interesserede borgere, skoler, virksomheder, foreninger, Naturstyrelsen samt Det Grønne Råd. Klima Rebild blev første gang afviklet i 2014 og har nu været afholdt fire gange. Gennem de fire år har der været en kraftig øgning af antallet af aktiviteter og der er udviklet en større bredde i karakteren af aktiviteterne. Karakteristika for Klima Rebild er, at det er: - Et resultat af en samskabelsesproces mellem tre forvaltningsområder (Teknik og Miljø, Børn og Unge, Kultur og Fritid), to råd (Det Grønne Råd, Business Rebild) og en lang række borgere. - En mosaik af forskellige aktiviteter indenfor klimaområdet. - En fælles og frivillig indsats. Styregruppen bag Klima Rebild, der består af cheferne fra de tre forvaltningsområder samt repræsentant fra Business Rebild og Det Grønne Råd, er opdragsgiver for pilotevalueringen, og har formuleret følgende bevæggrunde for igangsættelse af pilotevalueringen: 1. Der har vist sig en øget interesse for at deltage og bidrage; Hvordan har deltagerne oplevet det? 2. Det er lykkedes at få en samskabelsesproces op at stå; Hvordan har parterne oplevet det? 3. Der er styrker og svagheder: Hvad kan vi lære af de første fire år og hvis vi skal brede ud til hele kommunen hvad skal der så til? 4. Klima Rebild 2018 planlægges; hvad kan vi lære af de forrige år for det kommende? 5. Konceptet Klima Rebild kan bruges af andre kommuner; Hvordan kan de stå på skulderen af Rebilds erfaringer? Forud for evalueringsmøde den 11. maj 2017 blev skriftlige materialer vedrørende Klima Rebild gennemgået samt afholdt møde med Sussi Handberg (Det Grønne Råd) og Sara Tornøe (Rebild Kommune). Evalueringsmødet havde til formål at få gode erfaringer og forbedringspotentialer delt og diskuteret samt få deltagernes læringspointer og konklusioner formuleret. På mødet deltog 35 personer, som repræsenterede skoler og dagsinstitutioner, private/privat ansatte, kokke/spisehuse, Rebild Kommune, gymnasiet, staten, landsbyer, beboer/borgerforeninger, interessegrupper samt politiker. Pilotevalueringen, med gennemførelse af evalueringsmøde samt efterfølgende afrapportering, er foretaget af Lone Kørnøv (professor) og Sara Bjørn Aaen (adjunkt) begge fra Det Danske Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet. 3

4 Opsummering af pilotevaluering Klima Rebild tilbyder en støt voksende mangfoldighed af klimaarrangementer med stor opbakning Den lokale opbakning bag arrangementerne er generelt stor og har vist sig tiltagende gennem de fire år, som Klima Rebild har eksisteret. På samme tid er mangfoldigheden i arrangementer og deltagere støt voksende, hvilket ses som en af forcerne ved projektet. Det stigende antal arrangementer betyder dog, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at tiltrække deltagere til det enkelte arrangement. En løsning kan være at opfordre til flere partnerskaber omkring arrangementer for på den måde at sikre deltagelse, men også kvalitet i arrangementerne uden at miste mangfoldigheden. Klima Rebild giver netværk Klima Rebild understøtter, gennem de mange mødesteder og aktiviteter, dannelse af nye netværk på tværs af den kommunale organisation, virksomheder, organisationer og enkelt-borgere. Klima Rebild skaber ny og lokalt forankret udvikling gennem samskabelse Samskabelsesprocessen under Klima Rebild har betydet, at mange aktører såvel offentlige som private i høj grad har taget ejerskab og igangsat mange aktiviteter, og det vurderes at have større virkning, end hvis initiativet havde været mere traditionelt offentligt drevet. Samskabelsen har også udfordret måden at tænke offentlig sektor på, og har givet rum for at flere aktører er med til at definere, hvori udfordringer og løsningerne består i forhold til klima og bæredygtighed. Klima Rebild igangsætter en værdi- og kulturforandring Pilotevalueringen viser, at deltagelsen i Klima Rebild har været en øjenåbner i forhold til klimaudfordringen og bæredygtighed generelt. Deltagerne har fået ny viden og læring, som enten er, eller potentielt vil blive, omsat til handling og ændret adfærd. En af de store forcer ved Klima Rebild er der, hvor borgerne får kendskab til konkrete handlemuligheder. Et element der med fordel kan styrkes. I forhold til at skabe værdi- og kulturforandring møder projektet specielt opbakning til det store fokus på børn og unge. Et fokus der med fordel kan udbygges. Klima Rebild har potentialer for videre udbredelse Pilotevalueringen afdækker et ønske om en videre udbredelse. Dels i forhold til hvem der deltager, hvor virksomheder og landbrug specifikt ønskes yderligt motiveret til deltagelse og dels i forhold til en større geografisk udbredelse. Klima Rebild er afhængig af ildsjæle Centralt for deltagelse, og dermed de mange aktiviteter, er den personlige og opsøgende kontakt fra frivillig. Dertil kommer at frivillig ildsjæl har anvendt væsentlige ressourcer til fx deltagelse i aktiviteter samt presse. Et frafald af en sådan kritisk ressource gør det samlede projekt sårbart, og der peges på nødvendigheden af offentlig ressourcetilgang samt lokale klimaambassadører. 4

5 Hvad har været godt og hvad kan forbedres? Gennem brug af Delphi-metode fremkom mange synspunkter på, hvad der har været godt og hvad der kan forbedres samt deltagernes prioritering af, hvad der er særligt væsentligt. Det er således muligt at rangere nedenstående pointer jf. deltagernes prioritering af dem. Jo væsentligere deltagerne har fundet pointerne, jo højere oppe står de således i skemaet. Metode 1. Hver deltager noterer i et skema to gode ting ved Klima Rebild og to ting, der kan forbedres 2. Deltagerens skema sendes rundt i gruppen, som læser de enkelte synspunkter en af gangen og markerer med en streg, hvis de er enige i udsagnet. 3. Hver enkelte deltagers skema sendes rundt i hele gruppen. Gode ting ved Klima Rebild Mangfoldigheden i arrangementer og problematikker, der tages op Den brede deltagelse, noget for enhver og plads til alle God pressedækning, PR og reklame God styring, forberedelse og information Godt at fokusere på børn og unge Skabelse af netværk med klimafokus Skaber fællesskab, samskabelse og engagement Sætter klimaproblemer i fokus Fyrtårnsmøder - møde mellem konventionelle og økologiske landmænd Forbedringspotentialer og -forslag Større geografisk udbredelse Endnu flere arrangementer for skoleelever og børn Flere deltagere ved de enkelte arrangementer At holder liv i klimaemnet resten af året Bedre overblik over arrangementer forud for afholdelse eksempelvis i form af folder Mere mediedækning Opgradere det sjove og lærerige fremfor det nødvendige og alvorlige Mere involvering af forældre til de deltagende børn Brede ansvaret ud på flere personer, det er meget afhængigt af Sussi og Sara Ny læring og spredning af viden 5

6 Læringspointer og konklusioner Denne del af evalueringen har til formål at få delt viden og erfaringer i forhold til nogle centrale temaer og spørgsmål. Forud for evalueringsmødet blev der formuleret seks spørgsmål, som tog afsæt i styregruppens ønsker. De givne spørgsmål er vist nedenfor (1. 6.), og blev undersøgt i seks grupper. Udover de givne spørgsmål fik hver gruppe lejlighed til at formulere et yderligere spørgsmål, som også er vist nedenfor (7. 12.) Metode 1. Hver gruppe får et tema, der skal udforskes 2. Udover det givne spørgsmål formulerer hver gruppe et brændende spørgsmål, de gerne vil stille til de andre grupper. 3. Med de nu 2 spørgsmål, går alle ud på gulvet og stiller spørgsmålene til deltagerne fra de andre grupper. 4. Efter endt interviewtid, går alle tilbage til egen gruppe og analyser svarene. 5. Grupperne når frem til 3 læringspointer eller konklusioner, der deles i plenum med efterfølgende spørgsmål og kommentarer. Evalueringens givne spørgsmål: Deltagernes egne spørgsmål: 1. Hvorfor deltog du/i i Klima Rebild ugerne? 2. Hvad har du/i fået ud af at deltage? 3. Har du/i fået den sparring og hjælp I har haft brug for? 4. Hvordan har du/i oplevet samskabelsesprocessen omkring Klima Rebild? 5. Hvordan kunne Klima Rebild bredes ud til hele kommunen? 6. Hvordan kunne Klima Rebild bredes ud over hele året? 7. Hvad gør du selv for klimaet, og hvordan udbreder du det? 8. Hvad ville du gøre for at få flere arrangementer til næste år i Klima Rebild? 9. Hvordan får man børn og unge engageret i Klima Rebild? 10. Hvordan motiverer vi flere virksomheder og landbrug til at deltage? 11. Hvordan kan Klima Rebild blive en god forretning for kommunen og virksomheder? 12. Hvad gør du anderledes efter Klima Rebild? 6

7 Til evalueringens givne spørgsmål Motivation for at deltage - Personlig og opsøgende kontakt - Interesse i klimaudfordringen og erkendelse af nødvendighed - Branding og image, fx forretningspotentiale Erfaring og udbytte ved at deltage - Øjenåbner, ny læring, større bevidsthed - Netværksdannelse - Aktivering Sparring og hjælp - Alle har oplevet den nødvendige sparring og tilføjer: - Sussi og Sara var lydhøre - Brug for flere kommunale ressourcer, eventuelt til koordinering af initiativer. Behov for at afsøge yderligere hvilke faglige ressourcer der er brug for - Overveje supplerende platform/forum til Facebook Samskabelsesprocessen - Inspirerende og motiverende opstarts/kick-off møde - Der er skabt nye netværk - Et godt samarbejde mellem den kommunale organisation, tovholder og aktører Udbredelse til hele kommunen - Direkte kontakt, fx via klimaambassadører - Centralt udviklet koncept som kan stilles til rådighed for lærere og pædagoger. - Konkurrence element, fx nominering af årets klimaarrangement, landsby, virksomhed eller borger - Professionel produceret dokumentarfilm Udbredelse over året - Klima på dagsordenen året rundt, hvor Klima Rebild er kulmination af det som sker - Klimaspørgsmålet ind i dagligheden hos forbrugerne, fx i forhold til mad og indkøb 7

8 Til deltagernes egne spørgsmål Egen klimaindsats og udbredelse - Økologisk indkøb og forbrug - Fokus på energiforbrug og kilde - Affaldssortering Flere arrangementer - Kvalitet i indholdet - Større geografisk udbredelse - Rettes mod børnene Involvering af børn og unge - Klima og bæredygtighed skal leges ind tidligt og fortsætte år efter år med oplevelser, aktiviteter og happenings - Familiearrangementer som er jordbundne - Netværk for undervisere, som fx - Flere naturskoler og økobaser Motivering af virksomheder og landbrug - Gennem eksisterende netværk og personlig kontakt - Synliggøre markedsføringspotentialet, forbrugernes magt samt pris - Synliggøre forretningspotentialet det skal kunne ses på bundlinjen - Overveje aktiviteter for landbruget i efteråret God forretning for kommune og virksomheder - Brande Rebild som klima-niche kommune, hvilket afsmitter på virksomhedernes image - Branding for tiltrækning af virksomheder indenfor klimaløsninger og produkter - Klimaprofil for tiltrækning af grønne innovative medarbejdere Effekt af Klima Rebild for den enkelte - Nye og mere klimavenlige handlinger på grundlag af ny viden - Ny viden som giver grundlag for nye handlemuligheder, fx opskrifter og CO 2 - termometer 8