Forbrugerpanelet. Januar 2009 Digital adfærd

Transkript

1 Forbrugerpanelet FBR Analyse, som er Forbrugerrådets analyseenhed, gennemførte otte analyser blandt sit Forbrugerpanel i Analyserne gennemføres med vekslende formål, fx for at afdække forbrugernes kendskab, holdning m.m. til forskellige produkter/ydelser eller for at kortlægge adfærds- og holdningsmønstre blandt forbrugerne i forbindelse med et lovforslag eller - ændring. Undersøgelserne understøtter generelt Forbrugerrådets arbejde for at forbedre forbrugernes vilkår i Danmark. 1 Om Forbrugerpanelet Forbrugerpanelet består af ca repræsentativt udtagne forbrugere i alderen år. Ved hver undersøgelse stræbes der efter at få svar hjem fra forbrugere. Data vejes efterfølgende på dimensionerne alder og geografi, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i forhold til ovenstående stikprøve. Januar 2009 Digital adfærd Mere end halvdelen af forbrugerne har erfaring med at kopiere egen-indkøbt musik til egen brug i fx sommerhuset, bilen eller lignende, og knap ⅓ har kopieret musik, de har lånt af venner eller på biblioteket. Det samme sker kun i begrænset omfang med film, mens stort set ingen forbrugere har sendt eller solgt digitale kopier til andre via . Januar 2009 Fyrværkeri Forbrugere, som købte fyrværkeri til årsskiftet 08/09, købte typisk for kr. Fyrværkeriet blev indkøbt i Danmark, men forbrugerne tjekkede ikke, om det også er lovligt. De fleste forbrugere er tilfredse med den lovbestemte brugsperiode for privates anvendelse af fyrværkeri, som løber fra 1. december til 5. januar, men alligevel har ¾ af forbrugerne oplevet at blive generet af privates anvendelse af fyrværkeri uden for den lovlige periode.

2 Januar 2009 Privatøkonomi Forbrugerne mener selv, at de har god indsigt i deres privatøkonomi. Kendskabet og overblikket stiger dog med alderen og husstandsindkomsten. Tilliden til den finansielle sektor vurderes samtidig til under middel. Mistilliden er mest udbredt blandt forbrugere over 50 år, mens forbrugere i Jylland nærer større tillid til den finansielle sektor end i landet i øvrigt. Februar/marts 2009 Konkurssikring Knap seks procent af alle forbrugere har mistet penge inden for det seneste år som følge af en/flere virksomhedskonkurser. Et konservativt skøn lyder på, at forbrugerne som følge heraf har mistet over to mia. kroner. Frygten for konkurser fik 9 % af forbrugerne til at afholde sig fra at købe et gavekort / modtage et tilgodebevis. Bl.a. derfor støtter forbrugerne især, at forbrugernes forudbetalinger på varer og ydelser indsættes på en spærret konto, indtil varen/ydelsen er leveret/udført, at forbrugerne rykkes op i kreditorkøen ved konkursboer, så de kommer før erhvervsdrivende og producenter, og at forbrugerne kan henvende sig direkte til producenter med klager, garantier, m.m., hvis en forhandler er gået konkurs. 2 Februar/marts 2009 Renter, sms-lån m.m. 15 % af forbrugerne har søgt om et lån inden for de seneste seks måneder, og færre end hver tiende fik decideret afslag på lånet. Fire ud af fem forbrugere har allerede et lån; alt fra realkreditlån og kassekreditter, over kontokort og studie- og billån. Trods den store låneudbredelse blandt forbrugerne, er det dog ikke alle typer lån, som vækker begejstring. Mere end 95 % af forbrugerne vil have forbudt, eller sat begrænsninger på, de såkaldte sms-lån. Februar/marts 2009 Facebook Undersøgelsen tydeliggjorde, at et stort flertal af forbrugerne er meget utilfredse med Facebooks vilkår. Forbrugerne mener ikke, at det er i orden, at Facebook løbende ændrer sine aftalevilkår, uden at gøre brugerne opmærksomme herpå, eller at brugerne automatisk accepterer disse ændringer ved at beholde deres profil. Og det er slet ikke i orden, at Facebook kan videresælge brugernes oplysninger uden deres accept, at Facebook har en uopsigelig og evig ret til at bruge billeder, tekster m.m., som de lægger på deres profil, eller at Facebook opbevarer kopier af deres oplysninger, billeder, tekster, m.m., selvom de har slettet det.

3 April Forebyggelse ¾ af forbrugerne er tilhængere af, at fødevarer bliver forsynet med et ernæringsmærke, som viser, om en vare er sund eller usund. En tilsvarende andel af forbrugerne foretrækker endvidere, at der lægges afgifter på slik, sodavand og andre fødevarer med et højt indhold af sukker, såvel som fødevarer med et højt indhold af mættet fedt, så det bliver dyrere for forbrugerne at købe det, da de i høj grad mener, at det vil have en effekt i form af mindre forbrug heraf. Endelig mener næsten 95 %, at momsen på frugt og grønt skal sænkes, så det bliver billigere for forbrugerne at købe det. April Taxi Knap 60 % af forbrugerne har kørt i taxi inden for det seneste år, men de fleste gør det blot én gang om måneden eller sjældnere. Mindre end 10 % har i samme periode været utilfreds med en taxitur, men blot 15 % klagede, da mange finder det for besværligt, eller ikke ved, hvor de skal klage. April Råvarekendskab 3 Forbrugerne vælger som oftest de nemt tilgængelige kødvarianter som kyllingefilet og hakket oksekød, når der skal laves mad med følgeskab af kartofler, ris eller pasta. Som en kilde til mere bred og varieret viden og anvendelse af råvarer peges der bl.a. på hjemkundskabsundervisningen, og det er ikke blot børnefamilierne, som synes om hjemkundskab. Adspurgt om de er enige i, at hjemkundskabsundervisningen i folkeskolen bør opprioriteres, fx ved at tilføre flere penge, svarer mere end 80 %, uanset om de har børn, at de er enige eller meget enige heri. Maj/juni 2009 Klimaviden vs. forbrugsvaner Forbrugerne blev spurgt om en lang række spørgsmål for at afdække deres vaner i relation til klimavenligt forbrug, hvilket bl.a. viste, at omkring 15 % af forbrugerne spiser oksekød mindst tre gange om ugen, og mange mindst én gang om ugen. ¼ af forbrugerne har en fryser, som er mindre end halvt fyldt, og flere end ⅓ af de forbrugere, som har en opvaskemaskine, skyller altid service af og flertallet i lunt vand! inden det stilles i opvaskemaskinen. En del forbrugere tror endvidere, at det altid er mest klimavenligt at købe lokalt producerede varer. Maj/juni 2009 ehandel De fleste forbrugere handler flere gange om måneden, eller en gang i kvartalet er det typiske handelsmønster på nettet, men ikke ugentligt. Usikkerhed om reglerne for reklamations- og returret og utryghed ved at opgive oplysninger på internettet er de primære årsager til, at forbrugerne ikke handler hyppigere via internettet.

4 Maj/juni 2009 Bankernes udlånspraksis vs. forbrugernes vaner efter finanskrisen Halvdelen af forbrugerne er blevet mere tilbageholdende og påpasselige i forhold til at forbruge og stifte gæld inden for det seneste år, og ⅓ er blevet mere forbeholdne over for at tage risikofyldte investeringer som følge af finanskrisens udbrud. Endelig mener ¾ af forbrugerne, at det er positivt, at nogle banker har udtalt, at de fremover vil lægge mere vægt på at være forsigtige, grundige og vise omtanke i forbindelse med deres kundehåndtering. Maj/juni 2009 Tekstilmærker Forbrugerne er blevet spurgt om deres kendskab til en række etiske/økologiske tekstilmærkninger; bl.a. Fairtrade, Svanen, ØkoTex, Blomsten. I omegnen af 50 % af forbrugerne, alt afhængigt af mærke, vælger aldrig bevidst tøj eller andre tekstiler, fordi de er forsynet med et af mærkerne. August 2009 Hormonforstyrrende stoffer 4 Fire ud af fem forbrugere mener, at det direkte bør forbydes at bruge hormonforstyrrende stoffer uanset om det er dokumenteret hormonforstyrrende eller blot mistænkt for at være det. Tæt på ¾ af forbrugerne mener endvidere, at der bør tilføres flere penge til at undersøge, hvilke stoffer som kan have en hormonforstyrrende effekt på mennesker, og hele 96 % af forbrugerne mener, at der bør være en mærkning af produkter, som indeholder hormonforstyrrende stoffer. August Hygiejne Flere end ni ud af ti forbrugere vasker hænder efter hvert toiletbesøg, men kun hver fjerde gør det altid, når de har pudset næse. Og endnu færre gør det, hver gang de har nyst/hostet. Blot ⅓ af forbrugerne ved, at en hygiejnisk korrekt håndvask bør tage 15 sekunder. August 2009 Klima og etik Fire ud af fem forbrugere angiver, at de kun ved lidt eller slet ikke nok om fødevarers klimapåvirkning, men stort set alle vil gerne påtage sig ansvaret for at reducere deres bidrag til klimabelastningen. Ansvaret for at gøre noget ved klimaproblemerne vurderes dog i høj grad at ligge hos politikerne, og ikke mindst hos industrien og producenterne. To ud af tre forbrugere har dog kun lille eller slet ingen tillid til, at myndighederne griber ind, hvis energiforbruget ved fremskaffelsen af et givent produkt bliver urimeligt stort.

5 September 2009 Funktionelle og tredjepartscookies Forbrugerne ser generelt mildere på anvendelsen af funktionelle cookies end tredjepartscookies. De fleste forbrugere mener, at det mest optimale i relation hertil ville være, hvis de kunne vælge cookies til, frem for i dag, at skulle vælge dem fra. Et overvejende flertal af forbrugerne vil endvidere gerne spørges, inden deres adfærd på bestemte hjemmesider registreres, og knap halvdelen mener, at det direkte bør forbydes at bruge målrettede reklamer, som er baseret på deres adfærd. September 2009 Brug af ikke-jurister Knap ¼ af forbrugerne har inden for de seneste 3 år brugt juridisk rådgivning eller bistand, men blot 3 % af disse forbrugere brugte en ikke-jurist, fx bedemand eller ejendomsmægler. Årsagen til den begrænsede brug af ikke-jurister kan være det begrænsede kendskab til muligheden herfor. Stort set ingen forbrugere vidste, at det siden 1. juli 2006 har været muligt at anvende ikke-jurister til arbejde, som tidligere skulle foretages af juridisk uddannede personer. 5 September 2009 Madvaner Et meget simpelt gennemsnit for respondenternes tidsforbrug ved tilberedning af aftensmad siger, at en gennemsnitlig respondent i hverdagene bruger 38 min. på tilberedning af aftensmad, og 51 min. i weekenden. Mere end halvdelen af respondenterne ønsker ikke at lave mere mad, end de allerede gør. For en del respondenter ville et øget kendskab til (nye) råvarer og ingredienser dog kunne øge deres lyst til at lave mere mad. Endelig er respondenterne enige om, at det især er forældrenes ansvar at sikre børn en grundlæggende viden om, og færdigheder til fremstilling af, mad. Oktober Fiskeolie En god tredjedel af forbrugerne indtager fiskeolie i flydende eller pilleform på en daglig eller næsten daglig basis. De fleste angiver, at dette ikke påvirker deres kostvaner på nogen måde. Flere end ⅔ ved ikke, at fiskeolie indtaget sammen med anden medicin kan give bivirkninger. Oktober Ejerskifteforsikringer 40 % af de forbrugere, som har købt ejerbolig inden for de seneste 15 år, tegnede en ejerskifteforsikring i forbindelse hermed, men hver tredje af disse forbrugere kender ikke reglerne for selvrisiko og dækning ved eventuelle skader. Blandt de forbrugere, som overvejer at købe ejerbolig inden for den nærmeste fremtid, er det mere end ⅔, der ikke kender reglerne for ejerskifteforsikringer.

6 Oktober 2009 Brug af udenlandsk arbejdskraft Mere end halvdelen af forbrugerne vil vælge at købe varer produceret i Danmark af udenlandsk arbejdskraft, hvis de er billigere end identiske varer produceret i Danmark af dansk arbejdskraft, men samtidig er en tilsvarende andel dog villig til at betale mere for deres café- og restaurantbesøg, hvis det kan sikre, at de ansatte får en løn svarende til en overenskomstmæssig mindsteløn. November Tandlæger Tilliden til de privatpraktiserende tandlæger er generelt høj, ligesom tiltroen til prisen er, da kun få sammenligner priser forud for en konsultation. Mere end 40 % af tandlægekunderne har på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges arbejde, men mindre end ⅓ valgte at klage herover. Den primære årsag til, at så få utilfredse tandlægekunder klagede, er, at de i stedet skiftede tandlæge, mens hver femte enten fandt det for uoverskueligt eller ikke vidste, hvor de skulle klage. November 2009 Udbredelsen af betalingskort 6 Det mest udbredte betalingskort blandt de danske forbrugere er Visa/dankortet, som flere end fire ud af fem forbrugere har, efterfulgt af MasterCard (kreditkort), som tæt på halvdelen af forbrugerne har. 8 % af forbrugerne har kun et debetkort, mens 35 % kun har et kreditkort. Mere end halvdelen af forbrugerne har dog mere end én slags betalingskort. Ved en gebyropkrævning på brug af internationale kredit- og debetkort vil flertallet af de eksisterende brugere anvende deres internationale betalingskort mindre, og knap ⅓ vil (i stedet for) bruge kontanter mere.