LAD WALL STREET DØ OG BEFOLKNINGEN LEVE

Transkript

1 Nyhedsorientering august 2013 LAD WALL STREET DØ OG BEFOLKNINGEN LEVE Den nye ATP-chef advarer om, at man ikke kan være sikker på, at centralbankernes økonomiske medicin virker og kan redde økonomien. Kan næste finanskrak udsættes til oktober? Kampen i USA om en genindførelsen af Roosevelts Glass/Steagall-bankopdelingslov spidser til. De store Wall Street-banker bruger mafiametoder for at stoppe loven, der vil trække tæppet væk under dem. CIA-chef advarer imod terroriststyret Syrien, hvis Assad væltes, mens Israel bomber russiske missiler. Vil vi tillade en fortsat konfrontation, der kan lede til atomkrig? Stop den britiske anti-menneskelige dagsorden nu. Iværksat Glass/ Steagall og løft økonomien op på næste niveau baseret på fissions- og fusionsteknologier. Denne tale af Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, blev holdt den 8. august 2013, og kan sammen med den efterfølgende diskussion ses på: Mange danskere vender nu tilbage fra ferien og kan være glade for, at vi er sluppet nogenlunde lykkeligt gennem ferietiden. De fleste har ikke beskæftiget sig så meget med, hvad der foregik ude i den store verden, men håbede blot på, at alt stadig ville være ok, når de kom tilbage. Der er heldigvis også nogen, der ligesom os, har været ude at advare om de ulykker, der kan være i støbeskeen. De undersøiske jordskælv der måske allerede har fundet sted, og som har udløst en tsunami, der er på vej mod de danske kyster. ATP-chef: Vi ved ikke om systemet overlever Den 5. august var den nye chef for ATP, Carsten Stendevad, gæst i den sene afdeling af Deadline på DR2 kl. 22:30. Stendevad blev headhuntet til ATP fra en position i den amerikanske storbank Citygroup, hvor han har arbejdet siden 2002, og blev først spurgt om, hvordan det var at opleve krisen i på nærmeste hold. Stendevad kunne fortælle, at det var en frygtelig oplevelse, som man med rette angriber finansverdenen for ikke at have set komme. Stendevad bekræftede, at der havde været en gruppetænkning på Wall Street, når det f.eks. gjaldt det rigtige i afreguleringen af finansmarkederne, i opfattelsen af hvordan den fremtidige markedsudvikling ville være, og i vurderingen af hvor meget gæld, som man kunne have, uden at det var et stort problem. Han forsvarede dog sine kolleger med, at den samme gruppetænkning havde gjort sig gældende i Washington og de andre hovedstæder, i universitetsverde- KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C, SI@SCHILLERINSTITUT.DK

2 nen og hos ganske almindelige mennesker, som man så det med opbygningen af boligboblen. Denne gruppetænkning er selvfølgelig et problem, konkluderede Stendevad. Hvad så nu, blev han spurgt af Deadline-værten Krasnik. Er krisen forbi, som man ofte hører det i medierne, eller har vi ubehageligheder i vente? Til det svarede ATPchefen:»Verdensøkonomien har det ikke godt. Den er i bedring og vi sidder alle med en lup og håber på, at vi kan finde tegn på at det går bedre. I grund og bund har vi en situation rundt omkring i verden, hvor der nok er bedring i forhold til de sidste par år, men der er ingen tvivl om, at de næste par år bliver svære. Vi har gang i et stort økonomisk eksperiment. Eksperimentet går ud på, at vi efter krisen har haft centralbankerne rundt omkring i verden, der har reddet verdensøkonomien ved at pumpe enorme mængder af likviditet, penge, ind i det globale marked. For at understøtte finansmarkederne og i grund og bund verdensøkonomien. Og tanken er, at så snart det begynder at gå godt, skal vi trække det i os igen«.»slukke for respiratoren?«, spurgte Krasnik.»Ja«, svarede Stendevad.»Vi har en patient, der har været syg, den er i bedring, den er på kunstigt åndedræt, og nu skal vi til at tage det af. Og det er vigtigt at huske på, at der ikke er nogen drejebog. Vi har ikke prøvet det før. Det er eksperimenterende medicin«. Så der er en risiko for, at det kan gå værre end i 2008?, ville Krasnik vide.»det er en mulighed. Der er en risiko, der bekymrer mig«, svarede Stendevad. Som et eksempel på hvor mange penge der er tale om, nævnte han, at den amerikanske centralbank hver måned pumper en halv billion kr. ind i økonomien. Med det beløb kunne man købe hele den danske statsgæld i januar og al dansk realkreditgæld i løbet af februar og marts. Tilførslen af de mange penge og den lave rente har gjort, at finansmarkederne har det fantastisk. Man har altså skabt den samme form for kløft mellem det, der foregår på finansmarkederne, og realøkonomiens virkelige tilstand, som man havde før krakket i 2008?, spurgte Krasnik.»Ja«, svarede Stendevad, og sluttede af med at sige, at vi jo har nogle dygtige folk, der sidder i centralbankerne, så vi må håbe, at de ved, hvad de gør. Dette er udtalelser af den nye direktør for ATP, der blev headhuntet ind i den danske andedam fra Wall Street, som udtaler sig i et unormalt klarsprog om, hvor farlig den situation er som vi befinder os i, og hvor farlig den førte politik er. Det er en refleksion af den bekymring, der er rundt omkring over, at man ikke ved, hvad man skal gøre ved denne situation, og hvordan det skal ende. Det, der så er fejlagtigt, i disse betragtninger fra ATPchefen, er idéen om, at fordi man reddede finansverdenen og Wall Street gennem de mange hjælpepakker i 2008 og fremefter, så reddede man verdensøkonomien. At man kun kunne redde verdensøkonomien gennem at redde finansverdenen. Det er en fejlslutning, og det må vi have verden til at indse i løbet af de næste par måneder. Det er nemlig ikke korrekt, at man gennem at redde Wall Street reddede verdensøkonomien. Det er heller ikke korrekt, at vi har en patient, der ligger i respirator, og som nu er så meget i bedring, at vi kan fjerne respiratoren, og så se, hvordan det går. Vi har en døende patient. Det nuværende finanssystem er faktisk dødt, men er blevet holdt kunstigt i live af respiratoren. Når man så tager respiratoren af, er der ingen chance for, at patienten pludselig rejser sig fra sygesengen for at vende tilbage til de levende. Det drejer sig derfor om, hvordan vi kan erstatte det døde finansielle system, som vi stadig befinder os i, med et nyt og fungerende, der kan give os en fremtid. Glass/Steagall på dagsordenen i Washington LaRouche-bevægelsen har været ekstremt aktiv over den seneste måned for at trække et mirakel op af hatten i Washington og få et skifte i stand. Alle seks kandidater fra LaRouchePAC, der er kandidater der stiller op til valg forskellige steder rundt om i USA, men samtidig også har deltaget i ugentlige diskussioner med LaRouche om tingenes sande tilstand og hvordan man kunne gøre noget ved dem, som man har kunnet følge på har tilbragt de tre forgangne uger i Washington sammen med mange andre af vore folk. De tog en alvorssnak med de mange forskellige kongresmedlemmer om nødvendigheden af at få genindført en Glass/Steagall-bankopdeling nu en handling, som vil være dødsstødet for Wall Street i dets nuværende form. Det sker på baggrund af den fremgang, som vi har haft med at sætte Glass/Steagall på dagsordenen i USA, hvor der nu er officielle resolutioner med krav om genindførelsen af Glass/Steagall under behandling i halvdelen af de amerikanske delstater, deriblandt New York og Californien. Samtidig har Marcy Kapturs lovforslag i Repræsentanternes Hus om genindførelsen af Glass/Steagall, der nu har knap 80 medstillere, fået følgeskab af to lovforslag i Senatet med samme formål. Det seneste af de to blev fremsat af de erfarne senatsmedlemmer Maria Cantwell (demokrat) og John McCain (republikaner), og den uafhængige senator Angus King. [Den 9. august kunne LaRouchePAC i USA udsende en pressemeddelelse om et mønster af kraftige angreb fra Wall Streets ledende banker imod kampagnen for Glass/Steagall og imod selve LaRouche-bevægelsen: 1) De seks store Wall Street banker (JPMorgan Chase, Citigroup, Bank of America, Goldman Sachs, Morgan Stanley og Wells Fargo) har sat deres lobbyister og interesseforeninger i gang med at kontakte delstatspolitikere, som har støttet genindførelsen af Glass/Steagall. Der er klare beviser på dette i foreløbig Delaware, Minnesota, South Dakota og Californien. 2) Medlemmer af Repræsentanternes Hus og Senatet er blevet kontaktet personligt af repræsentanter for de seks store banker og er blevet truet med at miste kampagnestøtte og tusindvis af arbejdspladser i deres valgdistrikter med mindre de frafalder deres støtte til Glass/Steagall-loven. 3) Direktører og andre dele af ledelsen for banker, der er for store til at gå ned, har personligt ringet til ledere i 2 Schiller Instituttet august 2013

3 »Lad Wall Street gå bankerot ikke Detroit. Genindfør Glass/Steagall«står der på banneret LaRouche-kampagnen havde med til Washington i sin mobilisering for at få Repræsentanternes Hus og Senatet til at sætte befolkningens ve og vel før Wall Streets gennem genindførelsen af en Glass/Steagall-bankopdeling. Kongressen og andre kredse, der har støttet Glass/Steagall, og truet med straffeaktioner imod de, der fortsat skubber på for Glass-Steagall. 4) LPAC-aktivister, der har mobiliseret for Glass Steagall, er blevet udsat for fysiske angreb, vandalisering, politichikane og andre aktive tiltag for at hæmme den voksende støtte til at opsplitte bankerne og smide kriminelle topfolk på Wall Street i fængsel. Disse angreb er blevet iværksat på lokal basis, hvor man har gjort brug af de bøller, som man var i stand til at hyre til en sådan chikane. Ifølge en velinformeret kilde i Washington blev Wall Street og Obama-administrationen overrasket af den hurtigt eskalerende støtte for Glass/Steagall. Bevægelsen i retning af en vedtagelse af en genindførelse af Glass/Steagall er gået langt hurtigere, end nogen i administrationen eller i de seks store banker havde forventet. Det faktum at halvdelen af delstatsparlamenterne i USA, inklusive New York og Californien, har introduceret resolutioner for genindførelsen af Glass/Steagall tyder på et niveau af folkelig opbakning, der udgør en reel trussel imod overlevelseschancerne for de kriminelle aktiviteter i de Wall Street-banker, der er for store til at gå ned.] Men på trods af denne udvikling går det stadig for langsomt. Den amerikanske kongres tog på ferie i fredags, og vi opsøger derfor kongresmedlemmerne og senatorerne i deres hjemdistrikter med krav om, at de hurtigst muligt vender tilbage til Washington og får indført Glass/Steagall, for chancerne for at det nuværende system overlever meget mere end et par måneder er så godt som nul. Hvornår dør patienten? Sandsynligvis senest i oktober. I USA slutter finansåret i september, og man begynder et nyt i oktober. Derfor plejer det at være regnskabets time, punktet hvor bøgerne skal gøres op, og det afsløres, hvor dårligt det egentlig står til. Det nuværende system er altså på vej ind i næste kollapsfase, og man skal derfor, inden det sker, have iværksat initiativer for at redde økonomien. Hvad gik den»løsning«, som man benyttede sig af i , egentlig ud på? På at holde finansmarkederne i live og sørge for at bankerne ikke gik ned. Staterne tømte deres reserver og pantsatte deres fremtid for at redde finansverdenen. Med det resultat at vi dag for dag, måned for måned, ser stadig flere områder og stater, som f.eks. Grækenland og Cypern, Irland, Spanien, Portugal og Italien, gå bankerot eller er truet af det, med den konsekvens at man skærer kraftigt ned på udgifterne til befolkningen i form år pensioner, sundhedsvæsen etc. For at give bankerne og finansverden det, som de har behov for, så ofrer man befolkningen. Man fjerner den offentlige sektor, lukker sygehuse, fyrer lærere og politifolk. Man skærer i pensionerne og går ind, som man så det på Cypern, og beslaglægger en del af de penge, som folk har sat i banken, for at redde bankerne og deres internationale kreditorer, den såkaldte Cypern-skabelon eller Cypern-model. Detroits konkurs: Befolkningen ofres for banker En lignende proces så vi i den amerikanske storby Detroit for et par uger siden, hvor den by, der engang var centrum i det amerikanske produktionsapparat og den amerikanske bilindustri, men som også kunne producere alt andet hjertet begærede, som da den producerede fly og mange andre ting under 2. verdenskrig, blev erklæret konkurs. Byen havde tidligere knap to millioner indbyggere. Nu er der kun en sørgelige rester tilbage og omkring mennesker, der lever under stadig værre omstændigheder. Man har nedlagt størstedelen af politiet, udrykningsfartøjer er sjældne, skolerne bliver lukket på samlebånd, med det resultat at der typisk er elever i klasserne, der bliver undervist af unge og uerfarne lærere, fordi de billigere end erfarne lærere med høj anciennitet. Forestil Jer unge uerfarne lærere, der skal forsøge at håndtere børn, hvoraf mange kommer fra problematiske familiesituationer. Detroit blev erklæret konkurs af en ikke-folkevalgt økonomisk administrator, som man havde indsat som diktator over byen for at kunne træffe beslutninger, der kunne tilfredsstille kreditorerne. Årsagen til, at han erklærede byen konkurs, var, at man så kunne undgå at betale pension til de mange tidligere offentlige ansatte, der igennem mange årtier havde indbetalt en del af deres løn til pensionen, og derfor havde krav på pension fra byen, så længe de stadig er i live. Efter konkursen står disse tidligere offentlige ansatte august 2013 Schiller Instituttet 3

4 til at miste deres pension og livsgrundlag, mens den økonomiske administrator har forhandlet aftaler på plads med bankerne om, at de, på trods af konkursen, sikres 80 % af deres tilgodehavender. For at forstå uhyrligheden i dette skal man vide, at Detroit, lige som mange andre amerikanske byer og delstater, er blevet groft svindlet af bankerne. Op til krisen i overtalte bankerne Detroit til, i lighed med 75 % af andre amerikanske storbyer, at indgå i en lang række derivathandler med bankerne renteswaps etc. med det resultat, at da renten efter krisen faldt til næsten ingenting, og hvor man skulle tro, at Detroit og andre, der skyldte penge væk, ville have gode tider, så fik de derimod en kraftig stigning i gælden. Det er rendyrket svindel og en direkte kriminel adfærd fra bankernes side, som man også har set det med afsløringerne af, at de samme banker ulovligt sad og fuskede med markedsrenterne som f.eks. LIBOR-renten. Men bankerne er aldrig for alvor blevet straffet for deres kriminelle handlinger, men har derimod fået lov til at beholde gevinsten fra de ulovlige aktiviteter. Og, som i tilfældet med Detroit, kræver man, at ofrene skal betale denne kunstigt skabte gæld tilbage. Det kom som et chok i Washington, da Detroit blev erklæret konkurs. Det havde stor symbolværdi, at det, der tidligere var det produktive industrielle center i den amerikanske økonomi, nu blev erklæret konkurs efter årtier med nedlæggelse af USA s produktive apparat. Og når Detroit kan gå konkurs, så kan Chicago og alle de andre storbyer også i lighed med mange delstater. BIS: Vi har ikke længere råd til ældre Samtidig med dette er der en meget klar diskussion, der er brudt ud i den finansielle verden, og bl.a. udtales åbent af institutioner som»centralbankernes centralbank«, Bank for International Settlements, BIS. Man siger, at lande ikke længere har råd til at bruge så mange penge på folks pensioner og andre udgifter til de ældre. Man mener, at de velfærdsgoder, som man har stillet befolkningerne i udsigt, er helt urealistiske, og at der derfor er behov for drastiske tiltag. Men hvis vi ikke længere har råd til at tage os af de gamle og de syge, hvad betyder så det? Så må de i stedet lægge sig ned og dø. Det er en gentagelse af den politik, som man fik implementeret under Hitler, hvor man talte om de»unyttige brødspisere«, folk der ikke bidrog til samfundet og derfor betragtedes som snyltere, der lå samfundets til last: Ældre, syge, handikappede osv., som man så efterfølgende iværksatte programmer til at skaffe sig af med. Det er ikke spor mærkeligt, at vi fra BIS, City of London og Wall Street ser krav om en lignende politik i dag, for hvem var det, der bragte Hitler til magten i 1930 erne? Det var guvernøren for Bank of England, Montagu Norman Hjalmar Schacht (t.v.) sammen med sin mentor Montagu Norman (t.h.), der var guvernør for Bank of England. Schacht var afgørende for at få Hitler bragt til magten i 1933, hvorefter han som chef for den tyske nationalbank gennemførte den fascistiske politik den internationale finansverden ønskede. og hans protege Hjalmar Schacht, der senere blev chef for den tyske nationalbank, sammen med den tyske og internationale storfinans inklusive Prescott Bush, far til præsident George Bush og farfar til præsident George W. Bush. Man fik Hitler sat til magten, fordi man under ham kunne iværksætte den form for økonomisk udplyndringspolitik af befolkningen, som man gerne ville have. Det er, hvad man forbereder i dag. Den amerikanske kongres er nu taget på ferie, og det er en rigtigt dårlig idé, for der er meget, som de burde gøre. Parallelt med at de økonomiske masker falder, er der mange andre illusioner, der brister. Obama-administrationen er nu på alle områder afsløret som værende endnu dårligere end Bush-administrationen. Obama er kun amerikansk præsident af navn. Han fungerer som den forlængede arm for den britiske dronning og Det moderne britiske Imperium, og repræsenterer deres interesser, ikke USA og den amerikanske befolkning. Han gennemfører uden at blinke en politik, der vil føre til massedød for den amerikanske befolkning og andre dele af verden. Edward Snowden har gjort sit land og verden en stor tjeneste, gennem at give folk et lille indblik i hvordan man har været i gang med at transformere USA til en politistat under privat kontrol. Hvordan man lyver, svindler og bedrager, og tilmed, da en hemmelig domstol afsagde en dom om, at overvågningsprogrammet var forfatningsstridigt, simpelthen bare hemmelighedsstemplede dommen og dermed løste problemet. CIA-chef: Assads afgang vil udløse mareridt Obamas rolle som en agent for den britiske politik ses meget tydeligt i den politik, som han sammen med briterne har bedrevet i Mellemøsten, for at bringe Det muslimske Broderskab og al-qaeda til magten. Det er tilfældet i Libyen, hvor al-qaeda i dag styrer tingene og bruger Libyen som et knudepunkt i at sprede den væbnede kamp og terrorisme i hele området. Man har blandt andet brugt Libyen som udgangspunkt for at sprede den samme politik ind i Syrien. Den nu tidligere vice-chef i CIA, Mike Morrell, kom med et længere interview den 7. august i Wall Street Journal, i forbindelse med at Obama netop havde fået ham fyret. Her advarede han i kraftige vendinger imod det mareridt, der vil udvikle sig, hvis man får Assad afsat fra magten i Syrien, og al-qaeda og andre fundamentalistiske oprørere får lov til at tage magten i stedet. Han erklærede, at der allerede er flere hellige krigere, der strømmer til Syrien, end det skete i Irak, da kampene var på sit højeste der, og at det er det største potentielle sikkerhedsproblem USA står over for. Disse folk, som Obama sammen med briterne og langt hen af vejen også med dansk støtte forsøger at bringe til 4 Schiller Instituttet august 2013

5 magten i Mellemøsten, er de kredse, der stod bag terrorangrebet i USA den 11. september Det var saudiarabiske instruktører, der trænede piloterne på faciliteter, som man fik stillet til rådighed i USA, og det var den saudiarabiske ambassadør til USA, prins Bandar bin Sultan, der stod for finansieringen. Bag Saudi-Arabien stod så Storbritanniens efterretningstjeneste, der var den egentlige arkitekt og ophav til operationen sammen med deres samarbejdspartnere i USA. Det inkluderede Bush-familien, der altid havde prins Bandar som en meget tæt ven og samarbejdspartner. Terrorangrebet 11. september blev startskuddet til krigen mod terror, hvor man iværksatte krige udadtil og opbygningen af en politistat indadtil, men ingen af de mange medvirkende til udåden blev stillet til ansvar for deres handlinger. Alt hvad der havde med sagen at gøre, inklusive Saudi- Arabiens store rolle, blev i stedet hemmelighedsstemplet af George W. Bush og siden af Barack Obama. Alle disse fordækte handlinger og undertrykte informationer begynder nu bid for bid at komme frem i forbindelse med de fortsatte forsøg på at afdække, hvad der egentlig foregik i forbindelse med al-qaedas angreb på det amerikanske konsulat i Benghazi, Libyen, den 11. september sidste år, hvor den amerikanske ambassadør og tre andre amerikanere blev dræbt. Det blev hurtigt klart, at Obamaadministrationen dækkede over noget i forbindelse med angrebet, og nu begynder der at komme stadig flere oplysninger frem. Det viser sig, at det man bl.a. har dækket over er, at USA havde over 30 mand til stede i Benghazi for at organisere og koordinere våbentransporter fra Libyen til oprørerne i Syrien. I stedet for at lade de involverede fortælle Kongressen, hvad der egentlig foregik, har man givet dem mundkurv på og forsøger nu at gemme dem ved at give dem nye dæknavne og sende dem langt væk, hvor ingen kan få fat i dem. Det, som man dækker over, er forbrydelser, der er langt større og værre end de, der tvang Nixon til at gå af i forbindelse med Watergate. Obama har gennemført en lang række ulovlige, kriminelle handlinger og efterfølgende løjet over for Kongressen for at dække over dem. Det er på tide, at Obama bliver afsat, og spørgsmålet er, hvornår der er en kritisk masse af patrioter i militæret, efterretningstjenesten og andre institutioner til, at man sætter Obama til vægs. Vil Israels angreb udløse storkrig? Det begynder at haste, for tingene udvikler sig hele tiden. Israel er begyndt at rette angreb på mål i Syrien, hvor man mener, at russiske krydsermissiler er opmagasineret. Man havde forsøgt at holde det hemmeligt, men kredse i det amerikanske militær lækkede til New York Times, at et sådant angreb på et depot i Latakia, Syrien, fandt sted den 5. juli, og New York Times bragte historien den 31. juli. Det medførte kraftige og ukontrollerede israelske raserianfald. Grunden til at kredse i det amerikanske militær lækkede historien var for at gøre klart for verden, inklusive Rusland, at de ikke støtter Israels operationer og gør alt i deres magt for at forhindre, at tingene eskalerer. Mens Obama støtter briternes politik for regimeskifte, er den amerikanske militære ledelse kun alt for godt klar over, at krigen i Syrien kan udvikle sig til en storkrig og et ukontrollabelt opgør med Rusland og Kina. De ved det, som de fleste danskere knapt tør vove at tænke, nemlig, at vi igennem lang tid har haft en udvikling frem mod en konfrontation med Rusland og Kina. Den verden, som det fleste troede, at vi lagde bag os, da Sovjetunionen og Warszawa-pagten blev opløst i 1991, er efterfølgende kommet stadig nærmere gennem Det britiske Imperiums og USA s krav om, at Rusland og Kina underkaster sig de diktater, der kommer fra den vestlige verden. Ser man på alle de omrokeringer, der er sket i amerikansk militær, særligt under Bush og Obama, så er det rettet imod at imødegå den nye fare fra Rusland og Kina. Angrebene på Libyen, Syrien og Iran er tydeligvis en del af en overordnet plan om at isolere og inddæmme Rusland og Kina. Det gør det hele frygtelig farligt, fordi man er ved at skabe en dynamik og logik, som gør krig uundgåelig. I forbindelse med Første Verdenskrig sagde man, at det var krigen, som ingen ønskede. Men hvis ingen ønskede sig denne krig, der udviklede sig til en grusom nedslagtning af den tyske og franske ungdom, som sårede Europas sjæl i en grad, vi stadig ikke er kommet os over, hvorfor fik vi så krigen? Vi fik krigen, fordi lande låste sig fast i positioner, hvor det til sidst ikke var et spørgsmål om krigen kom, men om hvornår. Derefter drejede det sig i henhold til krigens logik om ikke at blive taget på sengen, men at man, når krigen kom, angreb først, for så havde man de bedste chancer for at vinde. Hvis ikke vi får skiftet den nuværende politik, hvor man kræver, at Rusland og Kina underkaster sig, så vil den samme logik give os atomkrig: Når den ene part mener, at krigen er uundgåelig, så drejer det sig om at slå først, så man har den bedste chance for at komme ud som sejrherre selv om det burde være indlysende, at en atomkrig ikke vil have nogle vindere, men blot tabere. Denne politik, som Obama-administrationen i lighed med Bush-administrationen har ført sammen briterne, må stoppes. Husk på, at Obama blot er en britisk lakaj, og aldrig ville være nået til præsidentembedet, hvis han ikke var blevet promoveret og finansieret af den britisk-kontrollerede finansverden. Ved det seneste præsidentvalg sås det tydeligt, at det i virkeligheden var Tony Blair, der var hovedmanden i operationen med at få Obama genvalgt. Britisk dagsorden: Folkemord Det, det drejer sig om fra det britiske kongehus side, som ikke blot regerer De britiske Øer men også gennem Privy Council står i spidsen for den formelle efterfølger til Det britiske Imperium, Commonwealth Det britiske Statssamfund, er, at verden må drastisk forandres. De mener, at vi ikke længere skal have syv mia. mennesker i verden, men så hurtigt som muligt få verdens befolkning bragt ned til to milliarder eller måske blot en enkelt. Det blev sagt udtrykkeligt i forbindelse med opløbet til klimatopmødet i Køben- august 2013 Schiller Instituttet 5

6 havn i 2009, hvor briterne var her, der og alle vegne. Der var næsten ikke en britisk minister, der ikke kom til Danmark, og prins Charles var til stede for at promovere projektet. Hvad drejede det sig om? At få hele verden til at skrive under på, at man ikke længere kunne gøre krav på udvikling. Frem for alt at sørge for at få den 3. verden, Kina, Brasilien etc. til at skrive under på, at de ikke kunne have ukontrolleret udvikling, men kun den form for udvikling som eksperterne frem for alt de britiske eksperter mener, at de skal have lov til. I 2009 sagde man heldigvis nej til det, og det har gjort, at man skal have knækket Rusland og Kina, og andre der kunne tænkes ville være i stand til at modsætte sig det britiske diktat. Er det så fordi den britiske dronning tror på, at menneskeskabt udledning af CO2 er i gang med at få Jordens klima til at gå amok? Selvfølgelig ikke. Man har altid valgt belejlige propagandamidler til at få gennemført den politik, som man gerne vil have. Forklaringerne skifter, alt efter hvad der lettest kan få befolkningen til at gøre, som man ønsker det. Det afgørende er effekten af politikken. Man vil ikke have, at hele verden får den form for udvikling, som vi har haft i Europa og i USA. En måde at forhindre udvikling har været gennem klimadagsordenen. Man har også haft stort held til at ødelægge udvikling gennem finansverdenen. Man har arbejdet ihærdigt for at få fjernet nationale programmer, der kan sikre en stabil og sikker fødevareforsyning. I takt med at fødevarelagrene så er forsvundet, og alle er afhængige af de globale fødevaremarkeder, så har man både fået konverteret fødevarer til andre produkter som f.eks. bioethanol og samtidigt spekuleret fødevareprisen kraftigt i vejret. Det medfører sult og massedød. Det er for de fleste mennesker svært at tro, at man virkelig fører en aktiv politik for at reducere befolkningen med alle midler, inklusive sult, sygdom og krig, på trods af at man har udtalt sig meget tydeligt om denne intention. Den mest brutalt åbenmundede har været prins Philip medgrundlæggeren af Verdensnaturfonden der gentagne gange har udtalt sit ønske om at blive genfødt som en dødelig virus, så han kunne være med til at løse det største problem vi har: Nemlig de alt for mange mennesker her på kloden. Det som vi ser på Cypern, i Grækenland, Portugal, Spanien, Italien etc., som resultat af den økonomiske politik der bliver dikteret ovenfra fra finansverdenen, EU, IMF etc., er, at man med brutale midler opnår, at udviklingen rulles baglæns, og befolkningen mindskes en proces som vil gå langt hurtigere, hvis først nationerne og samfundene begynder at bryde sammen. Den finansielle stormflod der er på vej, skal vi selvfølgelig afværge, men det er ikke nok. Vi må samtidigt gøre op med den politik, der over de seneste årtier skridt for skridt har bragt os til afgrundens rand. Vi må til at opbygge verden igen i stedet for ødelægge den. Det bliver de næste punkter efter gennemførelsen af en Glass/Steagall-bankopdeling. Opbygningen af nationale kreditsystemer efter den model, som Alexander Hamilton så effektivt opbyggede USA med. I dag har man gjort det til et mantra, at staten skal blande sig mindst muligt i økonomien, men hele formålet med at etablere stater var det stik modsatte: At etablere de økonomiske, fysiske og sociale rammer der sikrer, at vi alle kan få en bedre fremtid. Statens opgave er at investere i vor fælles fremtid. Det skal nok blive til en debat, for finansminister Corydon kom netop med udtalelser om, at staten nu må drosle ned på sine investeringer i de kommende år, fordi Cityringen, Femern Bælt-forbindelsen, supersygehuse og andre planlagte projekter ellers vil skabe en overophedning af økonomien. Sådan ser finansverdenen på det. Der skal ikke være udvikling eller investeres i fremtiden. Vi skal helst bare dø, jo før jo bedre. Det er måske rigtigt, at det offentlige investerer ligeså meget, som det har gjort på noget andet tidspunkt i løbet af de sidste tre årtier, men det er fordi, at vi ikke har investeret særligt meget i den tid. Særligt ikke offentlige penge, for Storebælts- og Øresundsbroen blev som bekendt finansieret med lån, som trafikanter afdrager på hver gang de kører over broerne. Staten skal investere langt mere, end den gør nu, for at sikre landets fremtidige udvikling og sørge for de rammer, der kan sikre befolkningens ve og vel. Vi skal have en Kattegatbro, et dansk magnettognet og mange andre projekter, udover de som allerede er sat i gang. Fremtidens danske økonomi Når man snakker om økonomi i Europa og USA, er der en berettiget frustration over, at vi har sendt mange af de produktive arbejdspladser til Kina, Asien, Østeuropa og lignende. Skal vi så til at hente alle disse arbejdspladser hjem igen? Ikke ubetinget, for vi skal ikke tilbage til fortiden men i stedet skabe en bedre fremtid. På samme måde som at Detroit ikke kommer på fødder igen, gennem at alle biler fremover skal produceres i Detroit. I stedet skal man, som LaRouche foreslog det i en stor kampagne for at redde byen og dens produktionsapparat i 2005, omstille produktions apparatet til at bygge de nye afgørende teknologier, der kommer til at præge det 21. århundrede. Man skal bygge magnettog, højhastighedstog, kernekraftværker etc. I Danmark vil det sige overgangen til en fissions- og fusionsbaseret økonomi. Etablering af en kernekraftsbaseret økonomi, hvor vi senere vil gøre brug af fusionen af bl.a. brintatomer som en vigtig faktor i økonomien. Staten skal skabe nogle rammer, hvor produktion inden for disse områder har fordelagtige vilkår i Danmark. Det sker ikke ved at have lave lønninger, men ved at have god veluddannet arbejdskraft, et godt sundhedsvæsen, sikker og billig tilgang til vand og elektricitet, god infrastruktur samt selvfølgelig gode kreditbetingelser for forskning, udvikling og investeringer. Man skal satse på de nye teknologier, der kommer til at forme fremtiden, i stedet for at græde over spildt mælk. Vi skal satse på kernekraftteknologier, fusionsteknologi, beherskelsen af det subatomare plan. Det drejer sig selvfølgelig om produktion af energi af en høj kvalitet, men det er kun en del af det. Beherskelsen af dette fremtidige domæne vil få betydning på alle områder af det menneske- 6 Schiller Instituttet august 2013

7 lige samfund, lige fra sundhed og medicin til de fremtidige produktionsprocesser. Da man udviklede laseren, var man i stand til at frembringe en meget fokuseret kontrolleret energiudladning med en høj energigennemstrømningstæthed. Det kan man så bruge til mange forskellige ting, lige fra at operere øjne til at skære stålplader eller udvikle nye mikroskoper. Behersker man det subatomare plan, er det et helt nyt domæne, der åbner sig. Når man får nogle nye og bedre briller, så ser man ikke kun mere tydeligt på et område, men på mange forskellige. Energi er selvfølgeligt heller ikke uvæsentligt. Når man skal sørge for at en voksende befolkning kan få en stigende levestandard, så kræver det voksende mængder af energi af en stadig bedre kvalitet dvs. med en voksende energigennemstrømningstæthed. Det er også afgørende for, at vi som menneskehed kan bevæge ud i verdensrummet og beherske stadig flere processer der. Bare det at begive sig ud i verdensrummet er en temmelig besværlig affære, hvis man udelukkende har kemiske energikilder til sin rådighed. Så kræver det nogle kæmpe raketter at forlade Jordens atmosfære, og når man så er kommet ude i rummet, så må man svæve af sted mod sit mål, for man har ikke brændstof til at blive ved med at accelerere. Har vi tilgang til fissions- og fusionsteknologier, og senere stofantistof-reaktioner, så vil vi være i stand til at bevæge os langt hurtigere og langt længere ud i verdensrummet. Det vil blive meget afgørende, for mens klimahysteriet allerede er ved at miste sin centrale plads på dagsordenen, og man er i færd med at finde andre undskyldninger for at folk må dø, så tyder alle data om Solen på, at den er på vej ind i en fase med mindre aktivitet. Der er færre solpletter. Der er faldende aktivitet som helhed gennem Solens varierende udstråling. Det betyder, at der er mindre energi, der bliver deponeret på Jorden, og at vi er på vej ind i det, der må betragtes som en mindre istid. Temperaturen kan falde et par grader, og det vil i så fald få stor betydning på høstudbytter og mange andre ting. Ser man på de nedgangstider menneskeheden har haft gennem de seneste par tusind år, så har de ofte været resultatet af sådanne udefrakommende påvirkninger af vort klima. Den nuværende udvikling på Solen må betragtes som en mindre fluktuation, som vi sagtens burde være i stand til at sætte os ud over. Vi behøver ikke være totalt beroende af fusionsenergi, der er produceret på Solen, vi kan også lave den her på Jorden. Vi kan på forskellig vis kompensere for forandringerne. Det, som venter os på længere sigt, kræver langt større ressourcer. Vi ved, at vi på et tidspunkt vil blive stillet over for store miljøpåvirkninger ude fra verdensrummet. Vi vil periodevis blive udsat for langt større doser af kosmisk stråling end nu, med store konsekvenser for klimaet og andre processer her på Jorden. Vi vil blive udfordret af langt større rater af himmellegemer, der vil tumle mod Jorden med høj hastighed og true med at ramme os med en kraft, der kan få fatale konsekvenser her på Jorden. Derfor skal vi allerede nu, som Rusland har foreslået, i gang med at etablere et»strategisk Forsvar for Jorden«, der kan håndtere sådanne truende himmellegemer, f.eks. ved at få dem til at skifte bane i tide. Det er nu et år siden, at robotten Curiosity landede på Mars. Den har vist, at selv om der måske er lang tid til, at vi kan sende mennesker til Mars, så betyder det ikke, at vi ikke kan operere på Mars. Vi kan anbringe masser af instrumenter på Mars og andre steder ude i verdensrummet, som giver os ny indsigt i det univers, vi befinder os i, og samtidig forbereder den platform, som vi behøver for efterfølgende at komme videre ud i Galaksen. Energi Billedet illustrerer en fusionsproces, hvor tunge brintatomer fusioneres til helium og skaber store mængder fri energi. Gennem forskning i og brug af såvel kernekraft som fusionskraft får vi rigelig og billig energi, forbereder den fremtidige økonomiske platform, hvor forståelsen af det subatomare domæne vil spille en nøglerolle, og gør mennesket videre færd ud i rummet muligt. Vi er konfronteret med den problemstilling, som vi ser, når vi betragter livets udvikling på Jorden gennem de seneste 500 mio. år, og Jordens historie som helhed. Man må hele tiden lave nye teknologiske opdagelser, nye revolutioner, der hele tiden medfører en stadig større energigennemstrømningstæthed. Det sker i biologien gennem, at der hele tiden udvikles nye arter, der er mere energiintensive. De bruger mere energi og kan samtidigt langt mere end de tidligere arter. De er dermed i stand til mere effektivt at underlægge sig den døde materie og inkorporere den i sine livsprocesser. Det samme gør vi mennesker viljemæssigt, når vi beslutter os for at lave nye videnskabelige gennembrud og vælger at løfte vor økonomi op på et højere niveau. Vi kan vælge, at der i stedet for at være syv mia. mennesker på Jorden bør være 50 mia. på et langt højere niveau. Med en bedre uddannelse, en højere levestandard og en bedre evne til at komme med afgørende bidrag til menneskehedens fortsatte udvikling. Der står vi netop nu. Vi skal have Glass/Steagall indført for at forsvare os imod det finansielle og økonomiske ragnarok, der er på vej, men samtidigt skal vi også have et forbedret menneskesyn og en idé om, hvordan vi udvikler os både her og i resten af verden, både i nuet og i fremtiden. Vi skal sørge for, at vi som menneskeheden forfølger den mission som universets medskaber, som vi blev skabt til at bidrage med. Grib ind i historien Bliv medlem af Schiller Instituttet august 2013 Schiller Instituttet 7

8 ATP-chef: Vil finanssystemet overleve? Den 5. august var den nye chef for ATP, Carsten Stendevad, gæst i den sene afdeling af Deadline på DR2 kl. 22:30. Stendevad havde fra en position i den amerikanske storbank Citygroup oplevet finanskrisen i på nærmeste hold og advarede om, at der ikke er nogen garanti for, at den nuværende økonomiske medicin i form af massiv indpumpning af penge fra centralbankerne vil sikre, at patienten (verdensøkonomien) vil overleve. Han udtalte, at han håber at de dygtige økonomer i centralbankerne ved, hvad de gør, men er bekymret for, at vi kan være på være på vej ind i noget, der er værre end det sammenbrud, der fandt sted i Lad Wall Street gå bankerot - ikke befolkningen På billedet skuer en statue af George Washington ud over børsen på Wall Street. Med Detroits konkurserklæring er det klart, hvad der vil ske uden en politisk ændring: Befolkningen vil blive ofret for at redde Wall Street-bankerne. LaRouche-kampagnen var derfor i Washington for at sikre en gennemførelse af den Glass/Steagall-bankopdeling, der, gennem at stoppe pengestrømmen til Wall Street, vil sætte finansmarkedet under konkursbehandling. Aktivisterne gjorde klart, at USA sagtens kan overleve uden Wall Street, men ikke uden Glass/Steagall. En genindførelse af Roosevelts Glass/Steagall-lov fra 1933 i USA er ikke længere usandsynligt. I takt med LaRouche-kampagnens mobilisering er det nu til debat i halvdelen af de amerikanske delstater, deriblandt New York og Californien. Der er næsten 80 medstillere til lovforslaget for en sådan genindførelse i Repræsentanternes Hus og to lovforslag i Senatet. De seks store Wall Street-banker er derfor i en panisk modorganisering for at få stoppet processen. Israel bomber russiske missiler i Syrien Billeder fra den israelske kanal 2 der viser ødelæggelserne efter bombeangreb på et depot for russiske krydsermissiler i Latakia, Syrien. Den 31. juli kunne New York Times fortælle, at det var Israel, der havde stået bag angrebet. Det medførte hysteriske reaktioner fra den israelske regering, der havde ønsket at holde det israelske forfatterskab til bombningen hemmeligt. Informationen var blevet lækket af kredse i det amerikanske militær, der ønskede at signalere, at USA ikke støttede Israels angreb vel vidende, at angrebene yderligere skærpede konfrontation mellem Vesten og Rusland. En konfrontation som, hvis den fortsætter, på et tidspunkt vil føre til en»uønsket«atomkrig på samme måde, som første verdenskrig,»krigen som ingen ønskede«, blev en realitet pga. geopolitiske intriger. Schiller Instituttets Nyhedsorientering er udgivet af Schiller Instituttet. Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Michelle Rasmussen, Percy Rosell, Janus Kramer. Eget tryk. Medlemskab: 1 år: 500 kr., 6 mdr.: 275 kr., 3 mdr. introduktion: 100 kr., Homebanking: , Giro: Kontakt os! 8 Schiller Instituttet august , si@schillerinstitut.dk