Seponeringssyndrom efter SSRI-antidepressiva
|
|
- Ida Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2 Seponeringssyndrom efter SSRI-antidepressiva Lotte Amalie Kai Lykkegaard 1 & Poul Videbech 2 Statusartikel 1) Jægerpris Lægecenter, Jægerspris 2) Afdeling for Depression og Angst Q, Aarhus Universitetshospital, Risskov Ugeskr Læger 2014;176:V Symptomer på depression er en hyppig årsag til kontakt til egen læge. I Danmark er det anslået, at ca. 3% af befolkningen, svarende til danskere, har depression iht. WHO s klassifikationssystem ICD-10 [1]. Farmakologisk behandling anvendes i vid udstrækning, og brugen af antidepressiva udskrevet i almen praksis er omfattende, selv om ikkefarmakologiske behandlingsmetoder også har effekt [2]. Et almindeligt valg ved behandling af depression er de såkaldte selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI), der foruden ved depressive tilstande også benyttes ved visse angstlidelser. SSRI udskrives først og fremmest i primærsektoren til ca personer om året, svarende til ca. 5% af landets befolkning [3]. Ved brat ophør med behandling kan visse patienter, 20-30% [4], opleve symptomer på det såkaldte serotoninseponeringssyndrom (SSS), som oftest inkluderer»influenzalignende«symptomer og en række somatiske symptomer som hovedpine, gastrointestinale gener, svimmelhed og sanseforstyrrelser [5-8] (Figur 1). Seponeringssymptomer kendes også fra en række andre lægemidler, som blodtryksmedicin, morfika, litium og andre præparater, der virker på centralnervesystemet. Ophørssymptomerne ved seponering af antidepressiva, inkl. SSS, kan ofte minimeres eller helt undgås [4, 9-12], men symptomatologien kan minde om kliniske træk fra den tilgrundliggende depressive tilstand eller angstlidelse og dermed sløre erkendelsen, hvilket kan medføre unødig sygelighed hos patienten og usikkerhed hos behandleren [13]. Da behandling med SSRI ofte skal ske i lang tid, førend man kan forvente en effekt [13], understreger det vigtigheden af grundig oplysning om bivirkninger af selve behandlingen såvel som symptomer på SSS ved ophør og/eller manglende komplians. I de senere år har lægers ordination af SSRI været genstand for øget bevågenhed i medierne. Ydermere har adskillige medier inkl. Danmarks Radio fremført, at SSS ligner abstinenssyndromet efter ophør med benzodiazepiner, og at SSS ikke kan skelnes fra den oprindelige depression. Figur 1 Forskellige symptomer ved serotoninseponeringssyndrom (SSS) hhv. depression. De fysiske symptomer er hyppigere rapporterede end de psykiatriske. Figuren er modificeret efter [15]. Neurosensorisk Vertigo Paræstesier Neuralgier Myalgier Neuromotorisk Tremor Myoklonier Ataksi Gastrointestinalt Kvalme Opkastninger Diarré Anoreksi Vasomotorisk Diaforese Flushing Andre neurologiske Søvnløshed Livagtige drømme Asteni/træthed Kulderystelser Depressive kernesymptomer Nedtrykthed Depressive ledsagesymptomer Agitation eller hæmning Søvnforstyrrelser Tænke- eller koncentrationsbesvær Depressive kernesymptomer Nedsat lyst og interesse Nedsat energi eller øget trætbarhed Depressive ledsagesymptomer Nedsat selvtillid Selvbebrejdelse eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Appetit- og vægtændring
2 3 Formålet med denne statusartikel er således at informere grundigt om SSS efter ophør med SSRI, komme med brugbare værktøjer til forståelse og genkendelse af tilstanden, herunder skelne den fra tilbagefald af depression, og slutteligt at foreslå enkle tiltag til forebyggelse og behandling. Symptomerne efter ophør med serotonin-noradrenalin-genoptagelseshæmmere (SNRI) og tricykliske antidepressiva (TCA) kan minde om dem, der ses ved ophør med SSRI, men seponeringssymptomer efter andre typer antidepressiva omtales ikke nøjere her. SYMPTOMER INKLUSIVE FORSLAG TIL GENKENDELSE AF SEROTONINSEPONERINGSSYNDROM Flere forfattere har forsøgt at kategorisere det store antal beskrevne symptomer i rationelle og overskuelige grupper. The Discontinuation Emergent Signs and Symptoms checklist på 43 punkter er brugt i flere studier og demonstrerer, hvor mange symptomer der kan ses ved ophør af SSRI [14]. Shelton et al har udarbejdet en alternativ model, hvor de opstillede symptomgrupper omfatter såvel somatiske som psykiske symptomer (Figur 1). Disse grupper optræder ofte samtidigt, og det er almindeligt, at patienter med SSS oplever 1-2 symptomer fra hver gruppe [15]. Det bør erindres, at SSS ofte indeholder enkelte symptomer, der kan ligne kerne- og/eller ledsagesymptomer på depression, men symptomatologien vil overvejende været domineret af de mere somatiske symptomer, f.eks. gastrointestinale gener, neurologiske symptomer etc. Ligeså vil symptomer på egentligt tilbagefald af depression ikke forekomme så hurtigt efter seponering, men typisk efter uger. Det er således muligt at skelne mellem SSS og tilbagefald af depression ud fra både symptomatologien og den tidsmæssige relation for ophøret af behandlingen. Tidspunktet for debut af SSS efter ophør med behandling afhænger ikke udelukkende af plasmahalveringstiden for SSRI-præparatet, men der er en sammenhæng. Således er der beskrevet symptomer inden for timer fra sidste tablet ved paroxetin og efter dage til uger ved præparater med længere halveringstid [4, 11, 12, 14]. Som tommelfingerregel bør man få mistanke om SSS ved de karakteristiske symptomer inden for få dage efter seponering. SSS vil overvejende opstå efter abrupt ophør med behandling [14], men en for hastig nedtrapning kan også udløse tilstanden [7], og i publikationer er der berettet om symptomer ved skift fra SSRI-behandling med kort halveringstid til andre typer antidepressiva eller mellem doseringer af SSRI med kort halveringstid [10]. Man har ikke kunnet påvise forskelle i symptomer mellem patienter, som behandles for forskellige tilstande (major depressive disorder, social anxiety disorder og generalized anxiety disorder), og der er ej heller påvist flere eller sværere symptomer hos patienter, som er i langvarig behandling. Dog ses forskellig frekvens af de mulige symptomer ved forskelige typer SSRI, og der henvises til udmærkede opgørelser for detaljer [6, 16]. Ved gennemgang af litteraturen er der derfor ikke fundet belæg for en generel SSRIklasseeffekt. Om end symptomer på SSS kan være ubehagelige, vil de oftest være selvlimiterende i løbet af 1-2 uger [5], og der er ikke rapporteret om blivende deficit eller men. SEPONERINGSSYMPTOMER HOS NYFØDTE Der er hos børn, som har været eksponeret for SSRI in utero, beskrevet seponeringssymptomer, men man ved ikke, om symptomerne skyldes seponering af medicinen i forbindelse med fødslen eller egentlig toksicitet af denne [17]. I en svensk undersøgelse af indberetninger til en WHO-database blev der beskrevet 74 nyfødte, som var blevet eksponeret for SSRI in utero, og udvikling af formodet SSS [18]. Man fandt, at paroxetin var årsag til to tredjedele af de rapporterede tilfælde. Den nyfødte kan frembyde slaphed, irritabilitet, abnorm gråd, tremor, respirationsbesvær og kramper [19]. Symptomerne, der ikke minder om dem, der ses hos voksne, er selvlimiterende, og der er ikke beskrevet dødsfald. De kræver ingen behandling, og når barnet bør observeres, er det primært for at udelukke andre udløsende årsager. Det har været foreslået at seponere SSRI i en måned før fødslen, men pga. risikoen for recidiv hos moderen er dette oftest ikke praktisk muligt [20] og anbefales ikke. Det er vigtigt, at man på obstetriske afdelinger er opmærksom på symptomerne og håndteringen heraf, ligesom grundig information til gravide er vigtig. Faktaboks Selektive serotoningenoptagelseshæmmere er et almindeligt valg ved behandling af depression og udskrives først og fremmest i primærsektoren. Ca personer om året, svarende til ca. 5% af landets befolkning, får udskrevet selektive serotoningenoptagelseshæmmere. Ophørssymptomer ved seponering af selektive serotoningenoptagelseshæmmere (serotoninseponeringssyndrom (SSS)) er efterhånden velbeskrevne, incidensen anslås at være 20-30%, men kunne minimeres eller helt undgås ved korrekt erkendelse. Udeblivelsen af stof-craving adskiller SSS fra anden abstinenstilstand. Det er endvidere muligt at skelne mellem SSS og tilbagefald til depression både ud fra symptomatologi og den tidsmæssige relation for ophøret af behandlingen.
3 4 Tabel 1 Forskelle og ligheder ved seponering af benzodiazepiner og selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI). Benzodiazepiner Craving Svækket evne til at styre brugen Hæmning af GABA-systemet i hjernen Efter 6 ugers forbrug Ubehag, nervøsitet Hurtigt recidiv af evt. angstsygdom Sveden, rysten Grand mal-anfald Psykose, delirium Død Aftrapning tager adskillige måneder GABA = gammaaminosmørsyre. SSRI Ingen craving Ingen svækket evne til at styre brugen Hæmning af serotoninsystemet Efter længere tids forbrug Ubehag, nervøsitet Recidiv af oprindelig sygdom oftest inden for 14 dage Sveden, rysten Muskeltrækninger (ikke kramper) Ingen delirium Ikke død Aftrapning inden for 1 måned ER SEROTONINSEPONERINGSSYNDROMET ET ABSTINENSSYMPTOM? I dagspressen er SSS blevet sammenlignet med abstinenssymptomer efter f.eks. benzodiazepiner (BZ), og symptomerne kan da også minde om hinanden [21]. Imidlertid er der også væsentlige forskelle bl.a. mht. sværhedsgrad og graden af farlighed. Vigtigst er, at patienter, der er i behandling med SSRI ikke udviser craving. Ydermere kan abstinenssymptomer efter BZ omfatte grand mal-anfald, og delirøse psykoser samt være dødelige, hvilket ikke er beskrevet efter SSRIseponering. BZ-abstinenser involverer hjernens gammaaminosmørsyresystem, mens SSS hovedsageligt skyldes serotoninsystemet. Endelig er der væsentlige forskelle på manifestationer i forbruget af de to stofgrupper. BZ er eftertragtede i misbrugsmiljøet og medfører ofte craving og toleransudvikling. Det er således ikke usædvanligt, at patienten må indtage stigende doser for at opnå samme effekt, hvilket ikke er beskrevet for SSRI. Af de nævnte grunde forekommer det rationelt at skelne mellem SSS og abstinenssymptomer efter BZ og f.eks. morfika [15]. Dette understøttes af dyreeksperimentelle modeller [11] og er ikke kun et akademisk spørgsmål, men gør naturligt nok en meget stor forskel for patienterne. En oversigt over ligheder og forskelle er vist i Tabel 1. PATOFYSIOLOGI VED SEROTONINSEPONERINGSSYNDROM Behandling med SSRI øger koncentrationen af serotonin i de synaptiske kløfter i centralnervesystemet ved en blokering af serotonintransportører (SERT). Dette resulterer efter nogle ugers behandling i en kompensatorisk nedregulering af de postsynaptiske seronotoninreceptorer for at genoprette ligevægt i kløfterne, hvor nettoresultatet dog fortsat vil være en øget serotonerg synaptisk transmission. Ved (brat) ophør med SSRI vil SERT genoptage serotonin hurtigere fra synapsekløfter end de postsynaptiske receptorer kan reaktiveres fra deres hypoaktive tilstand. Nettoresultatet vil være en generel hyposerotonerg tilstand indtil de postsynaptiske receptorer er reaktiverede eller nysyntetiserede, hvilket varer dage til få uger i overensstemmelse med varigheden af SSS [4]. Denne»hyposerotonerge«tilstand har været mistænkt for at påvirke funktionen af andre neurotransmittersystemer og derved medføre det brogede symptombillede, som er beskrevet ved SSS [12]. I tråd hermed er det for nyligt påvist, at de forskellige SSRI påvirker flere forskellige mekanismer end udelukkende hæmningen af SERT, og den i Figur 2 stiliserede mekanisme er formentligt en forenklet model, om end den er brugbar som støtte til forklaringen [11]. FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SEROTONINSEPONERINGSSYNDROM Selv om ikke alle brugere af SSRI oplever symptomer på SSS ved seponering, er det vigtigste naturligvis at forebygge udvikling af SSS ved grundig information af patienten og gradvis aftrapning af behandlingen. Endvidere er det værd at huske, at nogle af de symptomer, som patienter rapporterer som værende bivirkninger af SSRI, kan være ophørssymptomer pga. dårlig komplians og/eller behandlingsophør. Et fuldstændigt behandlingsophør kan skyldes, at patienten er blevet symptomfri (patienten mener, at han/hun ikke har brug for tabletterne længere), og et relativt ophør (manglende komplians) kan skyldes, at patienten glemmer eller undlader at tage tabletterne, f.eks. pga. symptomfrihed eller bivirkninger. Uanset årsag er disse patienter i risiko for at få SSS. Har patienten først fået de beskrevne symptomer, har man tre muligheder [2, 12]: 1) Hvis symptomerne er milde kan man informere om deres godartede natur og afvente, at de forsvinder af sig selv. 2) Hvis symptomerne er svære eller vedvarende, kan man genoptage den sidste dosis af SSRI, som ikke medførte symptomer for patienten, og derefter trappe endnu langsommere ned derfra. 3) Endelig er der mulighed for at behandle med fluoxetin i to uger og derefter seponere brat. På grund af dette stofs meget lange halveringstid er problemer med SSS usandsynlige. Det er meget vigtigt for patienten, at klinikeren
4 5 Figur 2 Skematisk illustration af tryptofans konversion til serotonin og de selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI)s funktion. SSRI øger koncentrationen af serotonin i den synaptiske kløft ved at hæmme serotonintransportørers (SERT) tilbageabsorption i det transmitterende neuron. Reproduceret med tilladelse efter [5]. Tryptofan 5-hydroxytryptofan 5-hydroxytryptamin (serotonin) Transmitterende neuron Vesikler indeholdende serotonin Serotonin transporter SERT Synapse Serotoninreceptorer Modtagende neuron korrekt kan skelne mellem SSS og recidiv af depression eller angsttilstand. Som nævnt vil recidiv af depressionen typisk indfinde sig langt senere end SSS. Desuden vil tankeindholdet være præget af det forsænkede stemningsleje og selvbebrejdelser. Derimod kan det være svært at skelne mellem recidiv af angst og SSS, og ofte vil man formentligt se en blanding af de to. Dette skyldes, at patienter med f.eks. panikangst konstant monitorerer deres kropslige signaler (harmløse ekstrasystoler, let svimmelhed etc.), hvilket medfører øget arousal og bekymring for, at et angstanfald er undervejs, hvilket igen øger sandsynligheden for rent faktisk at få et angstanfald. I et forsøg, hvor patienter med angst blev symptomfrie på placebo, oplevede 14% således»sss-symptomer«efter seponering af placebobehandlingen [16]. Hos patienter, der har angst, er meget langsom udtrapning af SSRI og psykologisk støtte undervejs derfor særlig vigtig. KONKLUSION Mange patienter behandles med SSRI-præparater for depression og andre affektive lidelser, hvilket et omfattende forbrug på landsplan vidner om. En grundig information om både bivirkninger, varighed af behandling før ventet effekt, vigtigheden af komplians og undgåelse af pludseligt behandlingsophør er nødvendig for at opnå det behandler-patient-samspil, der kræves, for at behandlingsforløbet bliver en succes. Kendskab til tilstanden er derfor vigtig hos både læge og patient, således at begge parter kan imødegå og reagere på symptomer, og patienten herved kan spares for ubehagelige symptomer, unødige undersøgelser og uhensigtsmæssige behandlingstiltag, samtidig med at sundhedssektoren spares for en økonomisk belastning.
5 6 Summary Lotte Amalie Kai Lykkegaard, Poul Videbech: Discontinuation syndrome after SSRI antidepressants Ugeskr Læger 2014;176:V Discontinuation symptoms are described for almost all major groups of antidepressants. Crucial differences between discontinuation symptoms and symptoms after withdrawal of benzodiazepines are pointed out. Furthermore, it is important to discern from relapse of depression in order to manage the symptoms in primary care where the use of selective serotonin re-uptake inhibitors (SSRI) is substantial. In this paper we inform of the key symptoms after SSRI, present tools for understanding and recognizing the condition and suggest initiatives to manage it rationally. Korrespondance: Lotte Amalie Kai Lykkegaard, Jægerspris Lægecenter, Parkvej 3A, 3630 Jægerspris. Antaget: 14. november 2013 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 27. januar 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Litteratur 1. Damsbo N, Holm M, Stage K. Unipolar depression - diagnostik og behandling. Dansk Selskab for Almen Medicin, Klinisk vejledning for almen praksis, Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut. (8. jul 2013). 4. Warner CH, Bobo W, Warner C et al. Antidepressant discontinuation syndrome. Am Fam Physician 2006;74: Andersen CL, Videbech P. Seponering af serotonerg antidepressiv medicin. Ugeskr Læger 2010;172: Baldwin DS, Montgomery SA, Nil R, et al. Discontinuation symptoms in depression and anxiety disorders. Int J Neuropsychopharmacol 2007;10: Black K, Shea C, Dursun S et al. Selective serotonin reuptake inhibitor discontinuation syndrome: proposed diagnostic criteria. J Psychiatry Neurosci 2000;25: Delgado PL. Monoamine depletion studies: implications for antidepressant discontinuation syndrome. J Clin Psychiatry 2006;67 (suppl 4): Haddad PM. Antidepressant discontinuation syndromes. Drug Saf 2001;24: Haddad PM, Qureshi M. Misdiagnosis of antidepressant discontinuation symptoms. Acta Psychiatr Scand 2000;102: Renoir T. Selective serotonin reuptake inhibitor antidepressant treatment discontinuation syndrome: a review of the clinical evidence and the possible mechanisms involved. Front Pharmacol 2013;4: Schatzberg AF, Blier P, Delgado PL et al. Antidepressant discontinuation syndrome: consensus panel recommendations for clinical management and additional research. J Clin Psychiatry 2006;67(suppl 4): Shelton RC. Steps following attainment of remission: discontinuation of antidepressant therapy. Prim Care Companion J Clin Psychiatry 2001;3: Rosenbaum JF, Fava M, Hoog SL et al. Selective serotonin reuptake inhibitor discontinuation syndrome: a randomized clinical trial. Biol Psychiatry 1998;44: Shelton RC. The nature of the discontinuation syndrome associated with antidepressant drugs. J Clin Psychiatry 2006;67(suppl 4): Fava M. Prospective studies of adverse events related to antidepressant discontinuation. J Clin Psychiatry 2006;67(suppl 4): Grigoriadis S, VonderPorten EH, Mamisashvili L et al. The effect of prenatal antidepressant exposure on neonatal adaptation: a systematic review and metaanalysis. J Clin Psychiatry 2013;74:e Sanz EJ, de-las-cuevas C, Kiuru A et al. Selective serotonin reuptake inhibitors in pregnant women and neonatal withdrawal syndrome: a database analysis. Lancet 2005;365: Pedersen LH, Videbech P. Antidepressiva i graviditeten. Ugeskr Læger 2011;173: Udechuku A, Nguyen T, Hill R et al. Antidepressants in pregnancy: a systematic review. Aust N Z J Psychiatry 2010;44: Nielsen M, Hansen EH, Gøtzsche PC. What is the difference between dependence and withdrawal reactions? Addiction 2012;107:900-8.
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Information om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
overvej seponering/behandlingsvarighed
BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.
Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Din patient, der er i antidepressiv behandling
Patienten med depression er en hyppig gæst i almen praksis. Dette er den anden af to artikler, opstået på baggrund af RADS anbefalinger (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). Her beskrives kontrollen
Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Bipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Medicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)
Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Ti veje til bedre psykiatrisk behandling
Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk
DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Epilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet
Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer
14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge
14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current
BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 20 Offentlig. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 20 Offentlig Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om markedsføring i henhold til artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets
GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Hamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007
2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 7. oktober 2004
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2004 KOMITÉSAG Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Indenrigs-
Læs i dette nyhedsbrev om:
Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt
Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Overblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.
Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the
Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige
Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. depression i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)
Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE
Benzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt
Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller
1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant
1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....
Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Helbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Sådan virker antidepressiv medicin
Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.
Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende
MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Antidepressiva midler mod depression
GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 9 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om antidepressive midler. Det skal ikke bruges direkte,
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende
Rationel farmakoterapi i den palliative indsats
Rationel farmakoterapi i den palliative indsats Polyfarmaci hvad er problemet? Hvad ønsker borgeren? Gevinsten er mindre Effekten er uforudsigelig Hyppigere bivirkninger Lægemiddelinteraktioner Autonomien
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN
AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive
Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,
John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.
Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling
Program: Udtrapning af psykofarmaka
Program: Udtrapning af psykofarmaka 08.00 Ankomst (kom tidligt, vi starter præcis 8.20). 08.20 Peter C Gøtzsche, Indledning. 08.30 Lisbeth Kortegaard, ADHD. 09.15 Birgit Toft, benzodiazepiner 10.00 Kaffe
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL
DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Depression, Januar 2014
Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose
A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler
A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse
Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Terminologi. Patientperspektivet. Adherence til antidepressiv behandling: Patientperspektiver på medicintagning
Adherence til antidepressiv behandling: Patientperspektiver på medicintagning Lektor Niels Buus Professor Helle Johannessen Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Forskningslektor
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Høringsversion. Sundhedsstyrelsen september 2018. Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Vejledningens anvendelsesområder
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Depression i almen praksis
PSYKIATRI 385 Depression i almen praksis Niels Damsbo Opsporing, diagnostik og behandling af depression er en af kerneopgaverne for praktiserende læger, men den enkelte læges personlige karakteristik og
Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os
Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os Matias Brødsgaard Grynderup Psykolog, ph.d. Affilieret med Psykiatrisk Center Sct. Hans Stress Lazarus & Folkman Stress defineres som et særligt
Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup
Bipolar lidelse Psyk Info Skejby 15.4.2010 Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov Bipolar affektiv
Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin
Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling
Depression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund
Depression Diagnose Indledning Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund De fleste patienter henvist til SME er i forvejen grundigt psykiatrisk udredt
Information om behandling for Panikangst og agorafobi
Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en
Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense
Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti
Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?
Hvad er og stress og hvordan kan man behandle det? Poul Videbech Professor, overlæge, dr.med. Center for Neuropsykiatrisk sforskning Psykiatrisk Center Glostrup Facts og fordomme om Om Deprimerede mennesker