Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande
|
|
- Finn Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft en gunstigere udvikling i konkurrenceevnen, målt ved udviklingen i lønomkostningerne pr. produceret enhed. Det drejer sig om Tyskland, Sverige, Storbritannien, USA, Holland, Frankrig, Polen og Finland. Undtagelserne er Italien og Norge. Fra 2000 til 2010 faldt enhedslønomkostningerne i USA således med 52 pct. ift. Danmark. For Danmarks tre vigtigste eksportlande - Tyskland, Sverige og Storbritannien - lå faldet på hhv. 15 pct., 35 pct. og 28 pct. Her spiller både Danmarks svage produktivitetsudvikling, de høje lønstigninger op til finanskrisen og udviklingen i valutakurserne ind. Selv om bl.a. Sverige, Storbritannien og USA har haft apprecierende valutaer siden 2010, så har det ikke været i et omfang, hvor det afgørende ændrer ved, at Danmark har en udfordring på lønkonkurrenceevnen på disse markeder. Politikerne kan reelt ikke påvirke valutakurserne, så længe vi har en fastkurspolitik. Og de kan kun medvirke til løntilbageholdenhed indirekte ved at udvide arbejdsstyrken. Politikernes bedste mulighed for at rette op på konkurrenceevnen er derfor at reducere virksomhedernes omkostninger. Det kan man fx gøre direkte ved at sænke produktionsskatterne og de administrative byrder. På lidt længere sigt kan man desuden tackle den manglende lønkonkurrenceevne ved at forbedre produktiviteten. Det kan fx ske ved at sænke marginalskatterne og selskabsskatten. 2/3 af dansk eksport går til 10 lande Hovedparten af den danske eksport går til få lande. Ti af de lande, som danske virksomheder eksporterer mest til, står for to tredjedele af den samlede vareeksport, 1 jf. tabel 1. Tabel 1. De vigtigste eksportlande i 2011 Land Eksport i pct. af samlet eksport 1 Tyskland 16,0 2 Sverige 12,7 3 Storbritannien 9,5 4 Norge 6,5 5 USA 6,3 6 Holland 4,5 7 Frankrig 3,9 8 Italien 2,8 9 Polen 2,6 11 Finland 2,4 Sum 67,0 Øvrige 33,0 I alt,0 Anm.: Kilde: Eksporttallene er baseret på SITC-varegrupper. Danmarks Statistik 1 Der fin d e s ik k e sa m m e n lign elige d a t a p å e n h e d slø n o m k o st n in ger fo r Kin a, so m va r d et 1 0. st ø r st e eksp o r t la n d i Der fo r m ed t a ges Fin la n d i st e d et. CEPOS Landgreven 3, København K
2 Produkterne fra danske virksomheder er i konkurrence med andre importerede varer i de enkelte eksportlande. En væsentlig del af konkurrencen er imidlertid også fra virksomheder i det pågældende eksportland. Det gælder eksempelvis, når Arla forsøger at sælge Lurpak og andre mælkeprodukter i Norge, hvor det norske mejeri TINE står for størstedelen af markedet. Det er derfor relevant at sammenligne udviklingen i lønomkostningerne pr. produceret enhed (dvs. enhedslønomkostningerne i danske kroner) for at afgøre, om det er blevet nemmere eller vanskeligere for danske virksomheder at konkurrere med de indenlandske producenter i eksportlandene. De valutakurskorrigerede enhedslønomkostninger giver et samlet mål, der inkluderer effekten af udvikling i produktiviteten, lønnen og valutakursen. Lønomkostninger pr. enhed er steget langt mere end i Danmarks eksportlande På langt de fleste af Danmarks vigtigste eksportmarkeder har industrivirksomhederne oplevet et omkostningsfald sammenlignet med danske industrivirksomheder. Kun Italien og Norge viser sig at have en kraftigere omkostningsudvikling pr. produceret enhed end Danmark, jf. figur 1. Figur 1. Udvikling i enhedslønomkostninger i eksportlande ift. i Danmark, i eksportlande ift. Danmark (DK = indeks ) Italien Norge Danmark Frankrig Holland Tyskland Finland Storbritannien Sverige Polen USA Anm.: Kilde: De enkelte eksportlandes valutakurskorrigerede enhedslønomkostninger for industrien (= manufacturing) er sat i forhold til udviklingen i Danmark. For Danmark er der anvendt data fra det kvartalsvise nationalregnskab, mens data fra de øvrige lande er baseret på OECD s statistikker. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalbanken og OECD Det fremgår også, at der for flere lande er tale om store konkurrenceevneforbedringer ift. Danmark. Enhedslønomkostningerne faldt således med 52 pct. og 46 pct. for hhv. USA og Polen i perioden , når man sammenligner med Danmark. Tyskland, Sverige og Storbritannien, som med en samlet dansk eksport på ca. 38 pct. er de tre største eksportmarkeder, har ligeledes oplevet væsentlige relative fald i enhedslønomkostningerne på hhv. 15 pct., 35 pct. og 28 pct. 2
3 For landene uden for Eurozonen kan valutakursudviklingen have betydning for udviklingen. I perioden viser det sig eksempelvis, at hele faldet i enhedslønomkostningerne kan henføres til en depreciering af det britiske pund. Fra 2010 til august 2012 har en appreciering af det britiske pund ift. den danske krone dog mindsket faldet svarende til 6 indekspoint af det fald på 28 pct., der skete fra 2000 til For Sverige skyldes en fjerdedel (8 indekspoint af 35) en svækkelse af den svenske krone ift. den danske krone. Også her har valutakursen dog ændret sig siden 2010, hvilket har givet et 10 indekspoint løft ift. niveauet for Omkring pct. af ændringen for USA (21 indekspoint af 52) skyldes ligeledes en ændring i valutakursen fra 2000 til Her har den seneste valutakursudvikling mindsket Danmarks konkurrencemæssige udfordring med 4 indekspoint. Figur 2a-2j gengiver figur 1 for hvert af de ti lande efter eksportens størrelse (hvor Tyskland er største eksportmarked, Sverige er andenstørste og så fremdeles). 2 Figur 2a. Udvikling i enhedslønomkostninger i Tyskland ift. Danmark, i Tyskland ift. Danmark (DK = indeks ) Figur 2b. Udvikling i enhedslønomkostninger i Sverige ift. Danmark, i Sverige ift. Danmark (DK = indeks ) Figur 2c. Udvikling i enhedslønomkostninger i Storbritannien ift. Danmark, i Storbritannien ift. Danmark (DK = indeks ) Figur 2d. Udvikling i enhedslønomkostninger i Norge ift. Danmark, i Norge ift. Danmark (DK = indeks ) 2 Der fin d e s ik k e sa m m e n lign elige d a t a fo r Kin a, so m va r d et 1 0. st ø r st e eksp o r t la n d i I st ed et er d et 1 1. st ø r st e eksp o r t la n d, Fin la n d, in k lu d er et. 3
4 Figur 2e. Udvikling i enhedslønomkostninger i USA ift. Danmark, i USA ift. Danmark (DK = indeks ) Figur 2f. Udvikling i enhedslønomkostninger i Holland ift. Danmark, i Holland ift. Danmark (DK = indeks ) Figur 2g. Udvikling i enhedslønomkostninger i Frankrig ift. Danmark, i Frankrig ift. Danmark (DK = indeks ) Figur 2h. Udvikling i enhedslønomkostninger i Italien ift. Danmark, i Italien ift. Danmark (DK = indeks ) Figur 2i. Udvikling i enhedslønomkostninger i Polen ift. Danmark, i Polen ift. Danmark (DK = indeks ) Figur 2j. Udvikling i enhedslønomkostninger i Finland ift. Danmark, i Finland ift. Danmark (DK = indeks ) Fortsat fokus på produktivitet og løn for at forbedre lønkonkurrenceevnen Når man ser på mulighederne for, at danske virksomheder genvinder noget af den lønkonkurrenceevne, som Danmark (ifølge figur 1) har tabt i løbet af 00 erne, så er der nogle begrænsninger. For det første lader det sig ikke umiddelbart gøre at ændre kronekursen, selv om det vil kunne forbedre lønkonkurrenceevnen. Kursen bestemmes uden dansk indflydelse, så længe fastkurspolitikken over for Euroen opretholdes. Og hvis Danmark forlader 4
5 fastkurssamarbejdet, kan man risikere en yderligere styrkelse af kronen i det mindste på kort sigt. Valutakurspolitik er således i praksis ikke en del af politikernes værktøjskasse. For det andet er der en god dansk tradition for, at politikerne afholder sig fra at gribe ind i løndannelsen. Arbejdsmarkedets parter har indgået overenskomster for de næste to år, og aftalerne byder på lavere lønstigninger end tidligere. Det kan potentielt bidrage til en forbedret lønkonkurrenceevne. Man skal imidlertid holde sig for øje, at det vil tage mange år blot at neutralisere de høje lønstigninger fra den seneste højkonjunktur, når der stadig er nominelle lønstigninger. Desuden kan den danske løntilbageholdenhed blive helt eller delvis modvirket af lignende løntilbageholdenhed i vore samhandelslande. Fra politisk hold kan man understøtte løntilbageholdenheden ved at øge arbejdsudbuddet gennem reformer. Den tredje og sidste måde at genvinde lønkonkurrenceevne på er ved at få produktiviteten til at stige. Her ligger Danmarks måske væsentligste økonomiske udfordring. Produktivitetsvæksten har siden midten af 19 erne været lav, og der er ikke nogen tydelige tegn på forbedringer. Der er derfor grund til at se nærmere på, hvor Danmark fejler og her sætte ind med effektive politikker, der øger produktivitetsvæksten. Den ambition er ikke ny, men det gør den ikke mindre relevant. Analyser fra bl.a. De Økonomiske Råd har peget på nogle forhold, hvor Danmark viser klare svagheder. 3 Danmarks serviceindustri er fx ikke så stor og har ikke forbedret produktiviteten i samme grad som i fx USA, hvor servicesektoren har fungeret som et vækstlokomotiv. Også inden for fremstilling har Danmarks vækst været markant lavere end vore største samhandelslande. Og på det generelle plan, viser analyser, at Danmark klarer sig dårligt på den såkaldte totalfaktorproduktivitet. 4 Lidt hårdt trukket op, bidrager hhv. arbejdskraften og kapitalen til væksten på linje med andre lande. Det må derfor være i anvendelsen af arbejdskraften og kapitalen, at det går galt for Danmark. En af årsagerne er måske, at den danske offentlige sektor lægger beslag på en langt større andel af de højtuddannede, end det er tilfældet i andre lande. En anden årsag kan være, at de danske investeringer i højere grad går til at modgå regulering (fx nye eller skærpede miljøkrav og høj beskatning af energi) end til at øge timeproduktiviteten. En tredje årsag kan være, at forskellige former for regulering fx planloven - reducerer konkurrencen mellem virksomheder. Det er nogle af de forhold, som regeringens produktivitetskommission forhåbentlig vil sætte fokus på. Der er forskningsmæssigt belæg for at forvente, at bestemte politiske tiltag vil kunne bidrage til at øge produktiviteten. 5 Det gælder ikke mindst lavere marginalskatter, fordi det øger incitamentet til at opnå forfremmelser og højere løn og dermed arbejde mere effektivt pr. time for at opnå dette. Det vil i øvrigt også gøre det mere attraktivt for udenlandske specialister at flytte til Danmark, hvilket også øger produktiviteten. Lavere skat på kapital vil ligeledes øge produktiviteten, da det øger investeringerne i danske virksomheder, så medarbejderne kan producere mere på den samme tid. Man kan derfor med fordel sænke selskabsskatten. 3 De Øk o n o m isk e Rå d ( ). Da n sk Øk o n o m i, eft er å r To t a lfa k t o r p r o d u k t ivit et en m å ler p r o d u k t io n en s eller v æ r d isk a b else n s st ø r r e lse, n å r d er k o r r iger e s fo r m æ n gd en o g k va lit et en a f a r b ejd sk r a ft o g k a p it a l. TFP k a n i m o d sæ t n in g t il t im ep r o d u k t ivit et en ik k e u m id d elb a r t o b ser ver es, m en b er egn es i st ed et so m d e n u fo r k la r ed e r est, n å r v æ r d it ilv æ k st en i vir k so m h ed er n e k o r r iger es fo r in p u t o g k va lit et a f a r b ejd sk r a ft o g k a p it a l (De Øk o n o m isk e Rå d, Da n sk Øk o n o m i, eft er å r , s ) 5 Se fx OECD ( ). Ta x a n d Eco n o m ic Gr o wt h, Wo r k in g Pa p er n o
6 Deregulering ikke mindst af servicesektoren kan også være med til at fjerne begrænsninger for effektiv konkurrence og dermed understøtte produktivitetsstigninger og økonomisk vækst. 6 Byrder og produktionsskatter svækker også konkurrenceevnen Andre forhold end lønkonkurrenceevnen påvirker virksomhedernes muligheder for at fastholde og vinde markedsandele på eksportmarkederne. Faktisk udgør løn og andre medarbejderomkostninger kun ca. 22 pct. af virksomhedernes samlede ikke-finansielle omkostninger. 7 Derudover er der forskellige former for input-omkostninger i produktionen, hvoraf en del er råmaterialer eller halvfabrikata, som kun i begrænset omfang vil være forskellige fra land til land. Men afgifter på produktionsinput som fx el og varme øger også omkostningerne. Der er derfor mulighed for, at politikerne kan forbedre konkurrenceevnen på andre måder end gennem produktivitetstiltag. Det kan politikerne gøre ved at fjerne eller sænke produktionsskatter og afgifter på erhvervslivet, så omkostningsniveauet falder for virksomhederne. Det vil give en direkte konkurrenceevneeffekt på virksomhederne, så de står bedre i den internationale konkurrence. Desuden kan man lette de administrative byrder for erhvervslivet ved at foretage dereguleringer og ved at implementere regulering, så de administrative byrder minimeres. En praktisk indgangsvinkel til at undgå øget regulering kunne være at indføre et princip om one-in, oneout, så en ny regulering kun kan gennemføres, hvis der samtidig fjernes en anden regulering med samme byrde. I Storbritannien har dette princip resulteret i markante besparelser for erhvervslivet og mindre regulering, end der ellers ville have været. 8 Det kunne også overvejes at indføre et princip om, at virksomhederne får skattefradrag svarende til nye administrative byrder. Men derudover bør man også se på reelle administrative lettelser gennem deregulering. Detailregulering, høj beskatning og svag konkurrence i ikke-industrierhverv kan ligeledes påvirke omkostningerne for industrien, da industrien anvender input fra andre erhvervsgrene. Mere frihandel, øget accept af bl.a. svenske og tyske standarder fx på byggeområdet og en mere liberal zonelovgivning samt deregulering af forskellige brancher vil derfor kunne sænke prisniveauet i Danmark. En erhvervspolitik, der generelt fører til lavere omkostninger og derigennem lavere priser, kan således også styrke industriens internationale konkurrenceevne. Den offentlige sektor kan også understøtte konkurrenceevnen på en række områder. Det gælder lige fra en effektiv affaldshåndtering til effektiviseringer i sagsbehandlingen, så virksomhederne hurtigere kan få fx miljøgodkendelser. Omfanget af offentlig service bør afvejes i forhold til den reduktion i privat forbrug og den forvridning af økonomien, som den medfølgende skattebetaling giver anledning til. Dette notat er muliggjort ved donation fra 6 Se fx McKin sey & Co m p a n y ( ). Cr ea t in g Eco n o m ic Gr o wt h in De n m a r k t h r o u gh Co m p et it io n. 7 Ber e gn et u d fr a Da n m a r k s St a t ist ik s r egn sk a b sst a t ist ik, REGN5. 8 HMGo v er n m en t ( ). On e -in, On e -o u t : St a t em en t o f New Re gu la t io n. 6
Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereIndustrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereIndustrieksport og lønkonkurrenceevne
43 Industrieksport og lønkonkurrenceevne Kamilla Kristensen, Johanne Dinesen Riishøj og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark er en meget åben økonomi, hvor omtrent hvert
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereDanmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mereDansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereVelstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33456032 September 2012 Danske borgeres velstand er på niveau med den gennemsnitlige OECD-borgers, når man tager højde for købekraften i de enkelte lande.
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereDansk eksport har klaret sig relativt godt
Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.
Læs mereProduktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen
ANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN Modeeksport for 27,4 mia. kr. Dansk modeeksport har længe oplevet en gunstig udvikling.
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereDanmark slår Sverige på industrieksport
Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereTILLIDSBREVET KLAR TIL FORHANDLING
TILLIDSBREVET KLAR TIL FORHANDLING Forår er lig med lønforhandlinger. Og ligesom den danske vinter er mild, blæser der også lune vinde ind over de danske industrivirksomheder. Eksporten har det godt, og
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings
Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereNy beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks
143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereDanmarks lønkonkurrenceevne
79 Danmarks lønkonkurrenceevne Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I vurderingen af udviklingen i konkurrenceevne fokuseres ofte på vækst i lønomkostninger
Læs mereStærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal
Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereØkonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein
Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan
Læs mereDansk produktivitet i front efter krisen
23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.
Læs mereDanmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser
Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt
Læs mereStigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem
Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereJobskabelsen er dybt afhængig af eksporten
Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs merePræsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET
Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske
Læs mereUddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem
Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så
Læs mereDanske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv
ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,
Læs mereDANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST
NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger
Læs mereStatus for dansk modeeksport
ANALYSE Status for dansk modeeksport 2018 blev et fint år for dansk modeeksport. Analysen ser nærmere på udvikling, trends og tendenser, og konstaterer blandt andet: Den danske modeeksport (beklædning
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereProduktivitetsanalyse 2017
Produktivitetsanalyse 2017 Dybdegående indblik i produktivitets udviklingen i Region Sjælland over de seneste ti år Udarbejdet af Center for VækstAnalyse, Marienbergvej 132, 2., 4760 Vordingborg For Vækstforum
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereTema om Løn LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN STÆRKT UNDERVURDERET. Stor forskel på lønnens betydning
Organisation for erhvervslivet 10. november 2008 Tema om Løn LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN STÆRKT UNDERVURDERET AF CHEFKONSULENT JAN STORM THOMSEN, JST@DI.DK Lønnen udgør reelt op til øre, hver
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereS/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER
Af specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 13. september 211 S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2. ARBEJDSPLADSER S og SF ønsker en særskat på i alt 2 mia. kr. på banker og andre finansielle virksomheder.
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereAf Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 2. februar 2015 De nordiske velfærdssamfund deler en række karakteristika. Der er et forholdsvis højt velstandsniveau i alle de nordiske lande.
Læs mereDE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen
Læs mereENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011
ENERGI- ERHVERVSANALYSEN Danmark eksporterede i energiteknologi for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18 pct. i forhold til, hvor eksporten var 53,7 mia. kr. Til sammenligning voksede den
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018
10. SEPTEMBER 2018 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 LØNNEN STIGER FORTSAT MERE I UDLANDET END I DANMARK INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 2,7 pct. inden for fremstilling i 2. kvartal
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereFødevareklyngens eksport rejser længere væk
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mere