Danmark slår Sverige på industrieksport

Transkript

1 Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland og bedre end i både Sverige og Finland. Der er samtidig dokumentation for, at værdiskabelsen baseres på andre faktorer end i Sverige og Finland. af stud.polit Anders P. Nielsen 2. september 2013 og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Analysens hovedkonklusioner Både gennem krisen og siden år 2000 har den danske udviklet sig bedre end den svenske. Vi har også klaret os markant bedre end den finske, mens den tyske udvikling tegner bedre set i et lidt længere perspektiv. Den relativt flotte udvikling vidner om, at den danske konkurrenceevne har det bedre end sit rygte. Det danske bytteforhold har udviklet sig markant bedre end i andre nordeuropæiske økonomier et forhold, der ikke skyldes Nordsøolien. Det er især vores eksportprisudvikling, der adskiller sig fra de andre lande. Industriens produktions- og omsætningsindeks peger heller ikke på, at dansk industri skulle klare sig dårligere end andre lande, vi normalt sammenligner os med. Har dansk industri et problem, er det i forhold til hjemmemarkedet ikke eksporten. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 11 København V

2 Dansk er bedre end den svenske Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at dansk industri har klaret sig dårligt gennem krisen. Dermed burde industrien have klaret sig bedre i andre sammenlignelige lande, herunder ikke mindst fordi den såkaldte lønkonkurrenceevne op til finanskrisens udbrud udviklede sig meget svagt for Danmark. Et af kernelementerne i en sammenligning af, hvordan industrien klarer sig i relation til konkurrenceevnen, er udviklingen i eksporten af industrivarer. I figur 1 vises udviklingen i en for Danmark, Tyskland, Sverige og Finland gennem krisen. Industrieksporten er målt i løbende priser fælles valuta (euro 1 ). Figur 1. Eksport af industrivarer til hele verden gennem krisen i løbende priser, fælles valuta 1. kvt = kvt = DK FIN DE SWE Anm.: Der er kun data dækkende 1. kvartal OECDs database indeholder endnu ikke tal for Tyskland for 2012 og frem, hvorfor tallene i denne periode er baseret på Statistisches Bundesamt. Kilde: AE pba. OECD (MSIT), Statistisches Bundesamt og Nationalbanken. Gennem krisen har Danmark haft en udvikling på linje med Tyskland. Mens den tyske ligger 5 pct. over niveauet, fra før krisen for alvor satte ind (her 1. kvartal 2008), så ligger den danske 1,2 pct. højere. Til sammenligning er den svenske nede med 8 pct., mens finnerne har tabt mere end 25 pct. Finland har altså i den grad oplevet en stor nedgang gennem krisen. Det er ydermere interessant at se, at det pres, vi har oplevet på den danske siden begyndelsen af 2011, ikke er unik. Presset genfindes også for de øvrige lande, idet billedet tegner værre for Sverige 2 og Finland, mens det ser marginalt bedre ud for Tyskland. 1 Opgørelsen fra OECD er i virkeligheden i Dollars. Men der er omregnet til Euro for at få en udvikling, der bedre svarer til den, vi ser i danske kroner fra Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik. Det overordnede billede ændres ikke ved at kigge på dollars i stedet. 2 De meget foreløbige svenske Nationalregnskabstal, der kom forleden, fortæller desuden om ret markant nedgang i svensk eksport (i faste priser) det seneste år. En udvikling, der er drevet af vareeksporten, idet vareeksporten i faste priser er faldet de sidste fire kvartaler aspx 2

3 Også i et længere perspektiv har den danske klaret sig bedre end svenskernes og finnernes. Tyskerne slår os nu mere klart, mens udviklingen i Sverige og især i Finland har været mærkbart dårligere siden år Det viser figur 2. Figur 2. Eksport af industrivarer hele verden løbende priser fælles valuta Indeks, 2000= Indeks, 2000= DK FIN DE SWE Anm.: Der er kun data dækkende 1. kvartal OECDs database indeholder endnu ikke tal for Tyskland for 2012 og frem, hvorfor tallene i denne periode er baseret på Statistisches Bundesamt. Kilde: AE pba. OECD (MSIT) og Statistisches Bundesamt. I lyset af, at Danmark frem til krisens udbud havde en markant forværring af den såkaldte lønkonkurrenceevne, kan den relativt pæne danske eksportpræstation virke overraskende. Ligeledes virker det overraskende, at Finland, hvor der ifølge OECD har været en markant nedgang i enhedslønomkostninger og dermed en forbedret lønkonkurrenceevne i industrien, har klaret sig så relativt dårligt. Udviklingen vidner om, at konkurrenceevne er andet end løn, mængdemæssig produktivitet og valutakurs. Dansk bytteforhold i særklasse Produktivitetskommissionens udgav i april 2013 rapporten Danmarks produktivitet hvor er problemerne?. Her blev der stillet spørgsmålstegn ved de gængse mål for konkurrenceevnen, hvor man måler med udgangspunkt i opgørelser i faste priser. Reelt set er det ikke produktivitetsvæksten eller eksporten i faste priser, men værdiskabelsen der afgør, hvor godt vi klarer os. Værdiskabelsen afhænger både af den mængdemæssige produktivitet, men også af prisen på de ting vi sælger. Fra virksomhedernes synspunkt må det være ligegyldigt, om indtjeningen øges ved at sælge flere produkter til samme pris eller sælge et uændret antal produkter til en højere pris, så længe der er afsætning. Lande, der har en stor produktion og eksport af IKT-udstyr (Information kommunikation og teknologi), som f.eks. mobiltelefoner, kan på trods af stor årlig mængdemæssig eksport risikere, at indtægten ikke stiger tilsvarende, fordi priserne falder meget markant. I IKT-sektoren er produktiviteten årligt typisk meget høj og væksten i enhedslønomkostningerne lave. Det måles som en forbedring af lønkonkurrenceevnen. 3

4 Men samtidig slår produktivitetsgevinsten ud i tilsvarende lavere salgspriser en proces, der forstærkes yderligere af en meget hård konkurrence på området. Det er derfor langt fra givet, at den store mængdemæssige eksport kan kompensere for de faldende priser i forhold til de samlede eksportindtægter. For Danmark er det således slående, at vi i international sammenhæng har haft en meget markant forbedring af bytteforholdet. Bytteforholdet måler udviklingen i vores eksportpriser relativt til importpriserne. Alene for år er det danske bytteforhold for varer steget med 7¼ pct. Til sammenligning er det tyske bytteforhold ikke steget, mens der har været nedgang på 6¼ pct. for Sverige, og det finske bytteforhold for varer er faldet med 15½ pct. Figur 3. Udvikling i bytteforhold for varer pct. pct Danmark Tyskland Sverige Finland Kilde: AE pba. Eurostat, National Accounts (tabel namq_exi_p) Det skal bemærkes, at den danske bytteforholdsforbedring ikke kan henføres til eksporten af Nordsøolie og prisstigningerne dertil. Danske rederiers udgifter til påfyldning af brændstof i fremmede havne (såkaldt bunkring) giver en så massiv import af energi, at vi i 33 af de seneste 42 år (siden 19) har været nettoimportør af brændstof, når bunkring tages med. Bunkring optræder i nationalregnskabet som import af varer. Figur 4 viser udviklingen i det danske bytteforhold for varer, hvor der simpelt er korrigeret for udenrigshandlen med energi (inkl. bunkring). Som det fremgår, er det ikke energihandlen, der har trukket vores bytteforhold siden år Tværtimod stiger vores bytteforhold renset for energi mere end bytteforholdet for varer inklusive energi. 3 Kigger man tilbage til 19, er forskellene endnu mere udtalte. Her er det danske bytteforhold for varer steget med godt 14 pct. Det tyske er faldet med 3½ pct., det svenske er nede med knap 13 pct., mens det for Finland er faldet med 19½ pct. 4

5 Figur 4. Dansk bytteforhold varer med og uden energi = = Alle varer Varer minus energi Anm.: Der er tale om en simpel korrektion hvor e3 og m3, samt fe3 og fm3 er korrigeret ud af den samlede vareimport og eksport i løbende og faste priser, hvorefter de implicitte prisindeks er fundet. Kilde: AE pba. ADAMs databank. Som figur 5.A viser, er det ikke på importprisudviklingen, at vi adskiller os mærkbart fra de andre lande. Vores importpriser er dog steget lidt mere end de øvrige lande siden år Der, hvor vi især adskiller os, er på eksportpriserne. Det viser figur 5.B. Vores vareeksport er steget med 27½ pct. i pris over perioden. I Tyskland er den tilsvarende stigning på 6,3 pct. I Sverige er den steget 4½ pct., og i Finland er eksportpriserne faldet med 4½ pct. Figur 5.A Importprisudvikling varer Figur 5.B Eksportprisudvikling varer 19= = = = Danmark Tyskland Finland Sverige Danmark Tyskland Finland Sverige Kilde: AE pba. Eurostat, National Accounts (tabel namq_exi_p) Når vores eksportpriser vokser hurtigere end importpriserne (stigende bytteforhold), kan vi importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport sammenlignet med situationen, hvor bytteforholdet ikke blev forøget. Den danske bytteforholdsbedring betyder altså, at vi har råd til at importere en større mængde varer for en given mængde eksport. Vores reale købekraft er således udvidet helt tilsvarende, hvad vi kunne have opnået ved en produktivitetsstigning. At danske eksportører over en så lang periode har kunnet lade deres priser stige hastigere end vores importpriser, uden at det har ramt vores relative eksportudvikling, kan bl.a. forklares med, at danske virksomheder har specialiseret sig i produkter og på markeder med højere priser. Produktivitetskom- 5

6 missionen har i det lys anbefalet, at man er varsom med at benytte de traditionelle opgørelser i faste priser, når man foretager internationale sammenligninger, fordi de ikke tager højde for netop udviklingen i vores bytteforhold. Industriens produktionsindeks ligger også relativt godt Der er ved den månedlige statistiske udgivelse af den danske industriproduktion (i faste priser) ofte fokus på, at vi ligger langt under niveauet, fra før krisen satte ind. Som det fremgår af figur 6, er det da også korrekt vi er nede med godt 10 pct. Faktum er imidlertid også, at industriproduktionen ligger under førkrise-niveau for andre lande, vi normalt sammenligner os med. I Tyskland er man nede med ca. 1½ pct. I Sverige ligger produktionsindekset 18 pct. under, mens finnerne er nede med hele 24½ pct. Figur 6. Industriproduktionsindeks nordeuropæiske lande gennem krisen, sæsonkorrigeret 2008m1= 2008m1= DK TYS SVE FIN Kilde: AE pba. Eurostat og Danmarks Statistik. Det kan undre, at dansk industriproduktion ligger så meget bedre end den svenske gennem krisen. Det er dog først i midten af 2012, at der for alvor kommer en divergens mellem Danmark og Sverige. Herfra er trenden i den danske industri svagt positiv, mens trenden i Sverige har været negativ. Fra industriens omsætningsstatistik kan man få en indikation af, hvad der trækker industriproduktionen selvom lagrene også spiller en rolle i forhold til produktionen. Ifølge Eurostats tal er industriens omsætning i Danmark steget på linje og måske endda lidt mere gennem krisen sammenlignet med Tyskland. Samtidig har vi haft en markant bedre udvikling end både Sverige og Finland, hvor tendensen det seneste år har været negativ. Det viser figur 7. Mens industriproduktionen for alle lande fortsat er under før-kriseniveau, er omsætningen for Danmark tilbage omkring før-kriseniveau. Tyskland ligger lidt under, mens både Sverige og Finland ligger markant under før-kriseniveau. Figuren peger altså på, at de danske industrivirksomheder har haft en betydelig bedre udvikling målt på omsætningen i løbende priser end målt på produktionen i faste priser. 6

7 Figur 7. Industriens omsætning gennem krisen i nordeuropæiske, sæsonkorrigeret 2008m1= 2008m1= DK TYS SVE FIN Anm.: Omsætningsta for Sverige er Eurostat-estimater. For Finland findes kun data til og med maj Kilde: AE pba. Eurostat. Opdeles omsætningsindeksene yderligere på hjemmemarked og eksport, 4 får man billedet i figur 8A og 8B. Det, der har sikret, at den danske industriomsætning i dag ligger omkring før-kriseniveau er helt klart eksporten, hvor vi har en bedre udvikling end tyskerne, og en markant bedre udvikling end i både Sverige og Finland. Til gengæld har vi haft en mindre god udvikling på hjemmemarkedet, hvor vi stadig ligger markant under før-kriseniveau. Så hvis dansk industri har et problem, er det primært på hjemmemarkedet, jf. den underdrejede udvikling, der har været i den hjemlige efterspørgsel siden foråret Figur 8A. Industri omsætning -hjemmemarked 08m1= 08m1= DK TYS SVE FIN Figur 8B. Industri omsætning - eksport 08m1= 08m1= DK TYS SVE FIN Anm.: Omsætningsta for Sverige er Eurostat-estimater. For Finland findes kun data til og med maj Kilde: AE pba. Eurostat. I lyset af den positive svenske økonomiske udvikling gennem krisen, der især har været præget af den hjemlige efterspørgsel, virker udviklingen i industriens omsætning til hjemmemarkedet meget negativ. Det kan skyldes, at opgørelsen er et estimat fra Eurostat, der skal tolkes forsigtigt. 4 Det skal bemærkes, at industriens eksportomsætning ikke er identisk med eksporten af industrivarer fra Danmark. Det skyldes bl.a., at eksporten fra udenrigshandelsstatistikken kører på varergrupper, mens produktions- og omsætningsstatistikken kører på virksomhedsbrancher. 7

8 Dansk industri har det bedre end sit rygte Vi hører ofte i den økonomiske debat, at den danske industrisektor er under voldsomt pres. Og det fremstår ofte, at vi i Danmark klarer os dårligere end i lande, som vi normalt sammenligner os med. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at vi skulle have klaret os dårligere på eller på industriproduktion gennem krisen. Har dansk industri et problem med at komme ud af krisen, så er det i forhold til hjemmemarkedet et faktum, der passer fint med nationalregnskabstallene, der viser, at vi i modsætning til både Sverige og Tyskland har haft en underdrejet hjemlig efterspørgsel gennem krisen. At industrien ikke kun er afhængig af eksportsituationen understreges med al tydelighed via input-out-opgørelserne, der viser, at mere end 35 pct. af industriens beskæftigelse er knyttet op på den hjemlige efterspørgsel 5. 5 Se analysen Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel 8