Studienævnet for Veterinærmedicin

Transkript

1 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studienævnet for Veterinærmedicin MØDEREFERAT 24. OKTOBER 2013 Forum Studienævnet for Veterinærmedicin AFDELING FOR UDDANNELSE OG Møde afholdt: Torsdag den 5. september 2013 STUDERENDE Sted: Referent: Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Zoologisk samling Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl Louise Berntsen BLEGDAMSVEJ 3 B 2200 KØBENHAVN N TLF DIR Til stede: Peter Holm, Maria Vang Johansen og Charlotte Bjørnvad og Bonnie Edahl Hoelstad, Karl Johan Møller Jensen og Svend Erik Garbus Øvrige tilstedeværende: Louise Berntsen (sekretær) Annemarie Thuri Kristensen (masterstudieleder) Christina Stigaard (leder af den veterinære studievejledning) Birgit Nørrung (prodekan for det veterinære område) Afbud: Stine Jacobsen, Linea Falk Theut Louise.Berntsen@sund.ku.dk REF: LOB SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Dagsorden: 1. Dagsorden for mødet ca. kl Høring af indhold af studieordningerne på SUND (bilag) ca. kl

2 3. Oplæg vedr. eksamensformer på Almen klinisk praksis store husdyr og Almen klinisk praksis familiedyr (bilag) ca. kl Orientering fra Uddannelsesrådet samt strategi for det kommende år v/birgit Nørrung (bilag) ca. kl Eksamensplaner for blok 3 og 4 samt august 2014 (Bilag) ca. kl Opsamling vedr. ønsker om mulighed for fleksibel anvendelse af programmer på PBV (Bilag) ca Fortroligt punkt ca. kl Evt. behandling af en dispensationsansøgning (bilag kommer senest fredag den 30. august 2013, hvis den studerende indsender studieplan i læsbart format i dag torsdag) 9. Evt. ca. kl SIDE 2 AF 22 Ad. 1. Dagsorden for mødet På grund af manglende bilag til det oprindelige punkt 8 Dispensationsansøgning blev der et nyt punkt 8 Godkendelse af revision af studieordningen for Masteruddannelsen i Companion Animal Clinical Science. Ad. 2. Høring af indhold af studieordningerne på SUND Citat fra sagsnotat vedr. Projekt studieordninger i fremtiden nyt koncept for SUNDs Studieordninger: I 2012 fusionerede Det (tidligere) Farmaceutiske Fakultet og de Veterinære Institutter fra Det Biovidenskabelige Fakultet med Det (tidligere) Sundhedsvidenskabelige Fakultet til et nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet. Det betyder blandt andet, at studieordningerne på det nye fakultet er opbygget efter tre forskellige modeller. Endvidere har KU i sommeren 2013 indført en obligatorisk kursusdatabase for alle kurser på bachelor- og kandidatuddannelser på universitetet. Endelig har det vist sig, at årshjulet for studieordninger trænger til en revision, så ændringerne dels er færdige 2 uger tidligere (1. maj) for at imødekomme et KU krav og dels at ansvarsplaceringen for de enkelte trin er klarere præciseret. Ovenstående forhold gør det hensigtsmæssigt at udarbejde en ensartet model (koncept) for fakultetets studieordninger, således at fakultetets studieordninger er gennemsigtige, overholder kravene i bekendtgørelserne og integrerer kursusbeskrivelserne i kursusdatabasen, således at information ikke skal vedligeholdes flere steder. Der skal samtidig udarbejdes et årshjul for udarbejdelse af nye studieordninger og revision af eksisterende studieordninger.

3 SIDE 3 AF 22 Projektgruppe En projektgruppe bestående af Stine Grue fra Sektion for Studieservice, Lotte Lynggaard Johansen, Sektion for Kvalitetssikring og Ledelsesinformation, Jesper Vang Møller, Sektion for Legalitet og Studienævnsbetjening Dorte Lundsager, Sektion for Legalitet og Studienævnsbetjening, Eva Duberg Nielsen, Sektion for Legalitet og Studienævnsbetjening, Charlotte Paisley, Sektion for Legalitet og Studienævnsbetjening og Martin Stampe Noer, Sektion for Legalitet og Studienævnsbetjening har udarbejdet dette forslag til koncept, der hermed sendes i høring i studienævnene, i Uddannelsesrådene og i AUS. Forslaget består af følgende delprojekter: 1) Skabelon for den fagspecifikke del af studieordningen: Studieordningerne på SUND kommer fremover til at bestå af tre dele: En fagspecifik del, en række kursusbeskrivelser, der er at finde i kursusdatabasen samt studieordningernes fællesdel. Den fagspecifikke del af studieordningen er slanket meget i forhold til, hvad der tidligere har været kendt på gammel SUND. Der er opbygget en skabelon for henholdsvis bachelor-, kandidat og masteruddannelser. Det er meningen, at studieordningerne så vidt muligt skal indeholde de samme oplysninger - dog er der plads til at indføje særlige uddannelsesspecifikke oplysninger om f.eks. Apoteksophold, Klinikophold etc. Det foreslås samtidig, at de fagspecifikke studieordninger gøres interaktive, så man, ved at klikke på et kursusnavn i den fagspecifikke studieordning, kommer direkte over i den pågældende kursusbeskrivelse. Se bilag 1 (Bilag 1a, 1b og 1c). 2) Anvendelse af kursusdatabasen: Der er udarbejdet en præcis definition på indholdet i de enkelte felter i kursusbeskrivelserne, således at indholdet bliver entydigt. Samtidig er UIT anmodet om en revision af KU s model for kursusbeskrivelser, således at den kan rumme de situationer, hvor SUND har ECTS belagte kurser, der fører frem til flere eksamener og Flere ECTS belagte kurser, der fører frem til én eksamen. Se bilag 2 (Bilag 2a, 2b og 2c).

4 SIDE 4 AF 22 3) Årshjul og godkendelsesprocedurer Der er udarbejdet et præcist årshjul for udarbejdelse af nye studieordninger og ændringer af eksisterende studieordninger (både den fagspecifikke del og kursusbeskrivelserne). Årshjulet er udarbejdet således, at der fremover kun kan ske ændringer af studieordninger én gang om året, hvilket er i overensstemmelse med KU s anvisninger. Årshjulet er så vidt muligt synkroniseret med det årshjul, der anvendes på Science. Der er samtidig udarbejdet en godkendelsesprocedure for ændringer af studieordninger således, at kursusbeskrivelser en gang om året kan forelægges til godkendelse af prodekanen for uddannelse, mens ændringer af den fagspecifikke del skal godkendes af dekanatet efter behandling i AR. Se bilag 3 4) Anvendelse af chart-flow i kursusdatabasen Det foreslås, at det chart-flow, der er i kursusdatabasen anvendes ved udarbejdelse af nye kursusbeskrivelser og revision af eksisterende kursusbeskrivelser. Se bilag 4 5) Præsentation af studieordninger i web Der er udarbejdet et forslag til principper for præsentation af studieordningerne i web Se bilag 5 Den videre proces: Konceptet sendes i høring i Studienævn, Uddannelsesråd og i AUS med henblik på indhentning af bemærkninger inden endelig godkendelse af konceptet i dekanatet jfr. nedenstående tidsplan. Tidsplan 28. august 2013: Forslaget sendes i høring i Sektionerne i AUS, Uddannelsesråd, Studienævn og til behandling i Uddannelsesledelseskredsen

5 4. september 2013: Forelægges på møde i Uddannelsesledelseskredsen 18. september 2013: Høringsfrist september 2013: Ændringer indarbejdes i forslaget 1. oktober 2013: Endelig vedtagelse i Dekanatet oktober 2013: Det endelig koncept udsendes til Sektionerne i AUS, Uddannelsesråd og Studienævn 1. september 2014: Alle studieordninger er omlagt til den nye model SIDE 5 AF 22 Studienævnet havde følgende bemærkninger til høringen: Bachelorstudieordningen: Peter Holm havde indsat den nuværende bachelorstudieordning i de nye rammer og fandt at der var meget få oplysninger, der var svære at placere i den nye ramme. Generelt skal skabelonen gennemskrives, så der strukturelt ikke kun tages udgangspunkt i semesterstrukturen, men også blokstrukturen. Studielederen mente, at der skulle foretages en undersøgelse af, om henvisningerne til bekendtgørelserne passede. I indledningen bør der kunne stå, at uddannelsen tilhører Skolen for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab, dvs. der kommer til at stå: bacheloruddannelsen i veterinærmedicin ved Skolen for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab. 3 Modulopbygning og undervisningsformer Det giver ikke mening, at der står, at uddannelsen er opbygget af moduler. Derudover passer følgende tekst (i kursiv) fra stk. 2. ikke på veterinæruddannelsen, hvor der ikke alle steder er plads til små hold (dialogbaseret undervisning). Derudover er ikke al øvelsesundervisning obligatorisk. Undervisningen gennemføres overvejende ved dialogbaseret holdundervisning og øvelser suppleret med forelæsninger. Al øvelsesundervisning er obligatorisk. 4 Førsteårsprøven og maksimal studietid Studienævnet mente, at der burde stå en sætning om at 1. årsprøven og maksimal studietid vurderer studieegnethed hos den studerende. Studienævnet er bevidst om, at ordlyden i teksten i afsnittet er tæt op af teksten i bekendtgørelsen.

6 11Bachelorprojekt Studienævnet finder, at det er for detaljeret en beskrivelse af projektet i studieordningen. Beskrivelsen af bachelorprojektet burde stå i en kursusbeskrivelse. Specielt er stk. 3, der omhandler skriftstørrelse og antal sider, for detaljeret og der tages ikke stilling til, at bachelorprojektet kan udarbejdes som en oversigtsartikel. Stk. 5 bør heller ikke indgå i studieordningen. SIDE 6 AF Særlige regler, som kun relaterer sig til den enkelte uddannelse Det er vigtigt, at der i studieordningen kan stå, at de valgfrie fag er forudsætningen for at komme på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. Kandidatstudieordningen: Peter Holm havde indsat den nuværende kandidatstudieordning i de nye rammer og fandt, at der var meget få oplysninger, der var svære at placere i den nye ramme. Generelt skal skabelonen gennemskrives, så der strukturelt ikke kun tages udgangspunkt i semesterstrukturen, men også blokstrukturen. Studielederen mente, at der skulle foretages en undersøgelse af, om henvisningerne til bekendtgørelserne passede. I indledningen bør der kunne stå, at uddannelsen tilhører Skolen for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab, dvs. der kommer til at stå: kandidat uddannelsen i veterinærmedicin ved Skolen for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab. Dyrlægerne bruger den engelske betegnelse Doctor of Veterinary Medicine (DVM), ikke Master of Science. 4 Modulopbygning og undervisningsformer Det giver ikke mening, at der står, at uddannelsen er opbygget af moduler. Derudover passer følgende tekst (i kursiv) fra stk. 2. ikke på veterinæruddannelsen, hvor der ikke alle steder er plads til små hold (dialogbaseret undervisning). Derudover er ikke al øvelsesundervisning obligatorisk. Undervisningen gennemføres overvejende ved dialogbaseret holdundervisning og øvelser suppleret med forelæsninger. Al øvelsesundervisning er obligatorisk. 12 Kandidatspeciale Studienævnet finder, at det er for detaljeret en beskrivelse af specialet i studieordningen. Beskrivelse af specialet bør stå i en kursusbeskrivelse. Speci-

7 elt er stk. 3, der omhandler skriftstørrelse og antal sider, for detaljeret og der tages ikke stilling til, at bachelorprojektet kan udarbejdes som en oversigtsartikel. Stk. 5 bør heller ikke indgå i studieordningen. SIDE 7 AF 22 Masteruddannelsen: Skæringsfladen mellem den fagspecifikke studieordning og studieordningens fællesdel kan blive tilpasset, når studieordningens fællesdel for masteruddannelserne er godkendt. 6 Uddannelsen skal kunne udbydes i mere end 3 semestre/blokke. Uddannelsen kan tages indenfor 6 år hvilket bør fremgå. 11 Master afhandling. Beskrivelsen af masterafhandlingen bør placeres i en kursusbeskrivelse, så den kan få et individuelt fagligt præg, der er tilpasset den enkelte masteruddannelse. Det er vigtigt, at studielederne inddrages i processen. Ad. 2. Anvendelse af kursusdatabasen: Kursusbeskrivelsesskabelon: Studieleder fra Masteruddannelserne mente, at man burde have mindre skrappe regler om udfyldelse af kurserne i forhold til de ordinære uddannelser, da masteruddannelserne er anderledes end de ordinære uddannelser. F.eks. virker beskrivelse af kriterier for beståelse af eksamen unødig tung. Vejledning til kursusbeskrivelsen: På side 7 står følgende beskrivelse af eksamensbeskrivelsesvejledningerne: Nedenfor er to eksamensbeskrivelsesvejledninger: Eksamen I er henvendt til kurser med obligatoriske elementer, hvor kurset bestås ved opnåelse af kursusattest. Kursusattest skal betragtes som en eksamen. Kurset evt. sammen med andre kurser - evalueres derudover også i en eksamen, som beskrives i en selvstændig skabelon. Eksamen II er henvendt til kurser uden obligatoriske elementer, hvor kurset evalueres i en efterfølgende eksamen. Ovennævnte beskrivelse rummer ikke de veterinære eksaminer, hvor kurset først er bestået, når kursusattest er bestået og eksamen er bestået. Den studerende skal ikke have bestået kursusattest for at gå til eksamen. Denne type bør beskrives i vejledningen.

8 Ad. 3. Årshjul og godkendelsesprocedurer Årshjul: Studienævnet mente, at det fremlagte forslag til årshjul udtrykte kontrol frem for høj tillid til de faglige miljøer, studienævn og studieledere. Det veterinære studienævn mener, at systemet dermed bliver unødigt tungt og overadministrativt. SIDE 8 AF 22 Studienævnet finder det ekstremt ufleksibelt og kontrolagtigt, at alt skal op omkring dekanatet. Man finder, at såfremt den økonomiske ramme for uddannelsen overholdes, så kan studienævnet træffe beslutning vedr. ændringer i eksisterende studieordninger. Hvis det er overholdelse af budgetterne der er vigtige i forhold til årshjulet, bør det stå meget tydeligt. Det bør være studielederens ansvar, at økonomien overholdes samt at der, ved møde med f.eks. prodekan for uddannelse, orienteres om de foreslåede ændringer og eventuelle økonomiske konsekvenser. Der bør være en petitesse grænse for, hvornår noget skal behandles af Dekanatet. Fx virker det unødigt tungt, når administrationen skal høres om ændring af en eksamen fra Multible choice til en 24. timers eksamen. Ligeledes virker det tungt, at dekanatet skal høres om en ændring af den faglige beskrivelse af studieordning/kursusbeskrivelse, der alene har til hensigt at præcisere en tekst, men ikke har økonomiske konsekvenser ol. Det bør være meget tydeligt, hvilket typer beslutninger, der skal behandles hvor i systemet, specielt hvis dekanatet/prodekan for uddannelse skal/kan træffe forskellige typer af beslutninger. Studienævnet mener ikke, at processen skal starte allerede i juni, men bør starte i oktober, så de kursusansvarlige ikke skal udarbejde ændringer i sommerferien. Studienævnet mener, at den optimale proces er, at ændringer (justeringer af nuværende studieordninger/kursusbeskrivelser) træffes i samarbejde mellem studienævnet/studieleder og prodekan for uddannelse. Studienævnet mente, at der bør være en stor samlet runde, hvor de store linjer fastlægges og en lille runde med få ændringer. Studienævnet mener, at det i den fremlagte plan er det administrative system, der bremser processen (meget lang og tung proces).

9 På LIFE var det studienævnet der alene traf beslutninger vedr. uddannelserne. Der var således en tillid til, at studienævnet og studielederen kunne træffe beslutninger. Det foreslåede system virker som om, at det er sat op til at overkontrollere, hvilket ikke er med til at skabe en stemning af tillid til studienævn og studielederens arbejde. SIDE 9 AF 22 Annemarie Thuri Kristensen mente, at det ville være en fordel, hvis der kom en fælles skabelon for årshjul og studieordninger for hele KU. Ad. 3. Oplæg vedr. eksamensformer på Almen klinisk praksis store husdyr og Almen klinisk praksis familiedyr Studielederen, Peter Holm, havde i forbindelse med sagen udarbejdet nedenstående notat, som var blevet debatteret på møder med de kursansvarlige for Almen klinisk praksis store husdyr og Almen klinisk praksis familiedyr forud for VSN: Studielederens notat: Studielederen indstiller vedr. evaluering og eksamen på obligatoriske veterinære core kandidatkurser, at følgende ændringer træder i kraft med starten på en ny rotationsrunde pr. 1. februar 2013: Almen klinisk praksis, store husdyr (SVEK13008U): - Bibeholder og videreudvikler den case-baserede teoretiske eksamen, så den med de eksisterende ressourcer i videst mulig omfang tester studerendes klinisk kognitive evner herunder evnen til syntese af veterinærmedicinsk viden nødvendig for klinisk rationale. Afviklingen af eksamen flyttes om muligt fra IPH til Peter Bangsvej. Eksamen bedømmes som hidtil efter 7-trinsskalaen. - Evaluerer i løbet af kurset studerende på deres evne til at udføre en række definerede praktisk kliniske færdigheder indenfor basal stordyrsklinik (medicin, kirurgi og reproduktion), og som i videst mulige omfang, under de eksisterende ressourcer, afspejler EAEVE s Dag 1 kompetencer, som relaterer sig til dette veterinære område. Individuel godkendelse af den studerendes færdigheder indgår som betingelse for opnåelse af kursusattest. De identificerede færdigheder beskrives i detaljer (læringsmål, korrekt udførelsesprocedure, og bedømmelseskriterier). Der indføres en obligatorisk logbog, som de studerende er ansvarlige for at holde up-to-date. Den udfyldte og godkendte logbog bliver sammen med mødepligt grundlag for opnåelse af kursusattest.

10 Almen klinisk praksis, familiedyr (SVEK13007U) : - Bibeholder og videreudvikler den løbende evaluering og feedback af studerende baseret på direkte observation af studerende i klinikken, herunder klientkommunikation, POMR, terapi, kirurgi, casepræsentationer og refleksioner over ophold i praksis mm. Evalueringen ændres fra løbende eksamen med karakterskalaen bestået / ikke-bestået til at være del af kursusattesten. Således bliver bestået evaluering af de enkelte kursusmoduler en forudsætning for godkendt kursusattest sammen med mødepligten. SIDE 10 AF 22 - Indfører teoretisk case-baseret eksamen efter samme principper som den, der eksisterer på Almen klinisk praksis, store husdyr. Eksamen afvikles om muligt på Peter Bangs Vej. Pga. af undervisning i eksamensugen (blokuge 9) skal eksamen afholdes lørdag i eksamensugen. Bedømmelse sker, som på tilsvarende stordyrskursus, efter 7- trinsskalaen og med ekstern censor. Baggrunden for sagen: Almen klinisk praksis, store husdyr (SVEK13008U): Sagen har baggrund i tidligere studienævnsdrøftelser i foråret 2013 vedr.: Midlertidig dispensation til ikke at afholde OSCE-eksamen på LVEK11009 /SVEK13008U, som beskrevet i kursusbeskrivelsen, men i stedet en casebaseret teoretisk eksamen á la eksamen på 2005-kurset i Alm. Klin. Praksis, store husdyr LVEK Afvisning af anmodning fra IPH om at få lov til at anvende karakteren bestået / ikke-bestået i kursus SVEK13008U. Diskussioner på omtalte VSN-møder om de forskellige kursus- og eksamenskrav på de 2 obligatoriske kliniske core-kurser, hvor de studerende med støtte fra studielederen anførte, at de praktiske kliniske kompetencer ikke testes på LVEK11008 / SVEK13008U. Almen klinisk praksis, familiedyr (SVEK13007U) : Mens der på LVEK11008 stilles krav til den teoretisk kliniske viden til eksamen, anses LVEK11006 / SVEK13007U af nogle studerende for at være et walk through kursus, hvor de teoretiske kliniske kompetencer ikke testes og vurderes. Disse opfattelser understøttes til dels af de studerendes eksamensevalueringer. Desuden har både studielederen og de studerende under de tidligere studienævnsdrøftelser i foråret 2013 ønsket en mere ensartet og sammenlignelig faglig bedømmelse af både teoretiske og praktiske kliniske færdigheder på tværs af de to eneste obligatoriske klinikkurser på uddannelsen. Referat af drøftelserne forud for VSN-mødet mellem studieleder, studerende og kursusansvarlige. Der har været afholdt to møder, hhv. 16.august og 20. august, hvor de kursusansvarlige og 2 andre kompetente personer fra de involverede institutter, 2 kandidatstuderende og VSN-formandskabet var inviteret.

11 (OBS! Nedenstående korte referat af andet møde med kursusansvarlige har ikke været til kommentering hos deltagerne). SIDE 11 AF 22 Mødet 16. August: I mødet deltog VSN-formandsskabet, Eva Zander Hesselkilde og Sabrina Skov Hansen (kandidatstudenterrepræsentanter), samt Rikke Buhl, Nynne Capion og Stine Jacobsen fra IPH. Charlotte Bjørnvad (IKVH) blev desværre forhindret i at komme pga. klinikarbejde. På mødet enedes man om en evalueringsmodel for Almen klinisk praksis, store husdyr, som tager sit udgangspunkt i studielederens ovenstående notat og indebærer: Individuel evaluering af studerende mht. udvalgte praktisk kliniske kompetencer (jf. EAEVE's practical Day 1 skills). Den studerende skal besidde disse praktiske færdigheder på et godkendt og acceptabelt niveau for at opnå kursusattest. Kravet til de relevante kompetencer / færdigheder vil blive nøje beskrevet. Case-baseret skriftlig eksamen i lighed med den, som afholdes nu med brug af audiovisuelle spørgsmål, dog med mulighed for kortsvars-opgaver, hvor den studerende bliver testet i evnen til selv at formulere korrekte korte kliniske diagnoser og beskrivelser. Det blev også diskuteret, om eksamen skulle være efter 7-trinsskalaen som nu eller bestået/ikke bestået. Her var der delte meninger, men alle var enige om, at uanset det ene eller det andet, skal det være ens for begge almen kliniske kurser. Mødedeltagerne var også enige om, at en evaluering af praktisk kliniske færdigheder og kompetencer i løbet af kurset kombineret med en casebaseret skriftlig eksamen formodentlig vil opfylde VSNs ønske om mere ensartede eksamens-/ evalueringskrav på de to kurser. Mødet den 2. August: I mødet deltog VSN-formandsskabet, Louise Berntsen (VSN-sekretær), Eva Zander Hesselkilde (kandidatstudenterrepræsentant), Rikke Buhl og Nynne Capion (IPH) og Charlotte Bjørnvad (IKHV). Mødedeltagerne var enige om tidligere nævnte styrker og svagheder ved afholdelse af hhv. teoretisk case-baseret klinisk eksamen, som på det nuværende LVEK13008U og et løbende evalueringsforløb baseret på direkte observation af de studerendes kliniske færdigheder, som på LVEK13007U. De studerende gentog, at de ikke synes, det krævede stor indsats og teoretisk forberedelse at bestå kurset LVEK13007U. Charlotte anførte, at dette ikke var indtrykket blandt underviserne: de studerendes teoretiske kunnen blev evalueret bl.a. i forbindelse med case-fremlæggelser og blev i øvrigt testet i forbindelse med kurserne Medicin, Kirurgi og Reproduktion på 1. semester af kandidatforløb. Denne vurdering var dog baseret primært på erfaringer fra den tidligere studieordning og Charlotte gjorde opmærksom på at man i for-

12 bindelse med revision af kurset i den nye studieordning netop har forsøgt at adressere dette om det er lykkedes er svært at vurdere på resultaterne for 2 blokke hvor der samtidig er sket løbende justeringer på basis af de initielle evalueringer. SIDE 12 AF 22 Charlotte informerede om den løbende evalueringsprocedure, som bygger på internationalt anerkendte pædagogiske principper og som er blevet rost i forbindelse med eksterne akkrediteringer/evalueringer af uddannelsen. Charlotte gjorde opmærksom på, at evalueringsformen med direkte observation er særdeles ressourcekrævende. Med det nuværende mandskab mente Charlotte, at det ikke vil være muligt at øge detaljegraden i evalueringerne til samme niveau som på Familiedyrsdifferentieringen (fx bedømmelse efter 7-trinsskalaen). Ligeledes vil der ifølge Charlotte ikke kunne etableres supplerende case-baseret eksamensform, som foreslået, uden, at der skal skæres i den nuværende løbende evalueringsprocedure. Charlotte foreslog, at der i stedet indføres en fælles årlig klinisk examen og reeksamen for alle rotationskurser, hvilket blev bredt støttet af studerende og studielederen. Studielederen mente dog, at en større omlægning først kan ske pr. 1. februar 2015 eller 2016 i forbindelse med en større revision af kandidatstudieordningen. I tilknytning til bemærkninger om, at den undervisningsmæssige kliniske arbejdsbyrde på IKVH vil øges fremover med flere studerende og også som følge af den nye masteruddannelse i Familiedyrsklinik, anførte studielederen, at core-kurset i Almen klinisk praksis, familiedyr skal have meget høj prioritet, da det er afsluttende klinisk uddannelse inden for familiedyr for hovedparten af kandidaterne. Masterkurset bør ikke tage personressourcer fra obligatorisk undervisning. Arbejdsgruppe kunne ikke nå til enighed om studielederens indstilling mht ændring af bedømmelsesformerne på LVEK13007U. Charlotte mente, at bedømmelsesformen på LVEK13007U er den bedste inden for de foreliggende økonomiske og ressourcemæssige rammer, og anførte at både EA- EVE og AVMA havde rost kurset under deres besøg. Charlotte påpegede også, at der er sket ændringer og stramninger i forhold til kravene til de studerendes færdigheder på LVEK13007U i forhold til det gamle tilsvarende 2005-kursus i Almen klinisk praksis, mindre husdyr. Endelig påpegede Charlotte, at en ekstra teoretisk eksamen på kurset ville betyde at der måtte ske en reduktion i den løbende evaluering. På denne baggrund enedes arbejdsgruppe i at fortsætte diskussionen til den kommen VSN-møde. (Slut på referat fra møderne forud for VSN-mødet)

13 Økonomiske/personalemæssige konsekvenser af ændring af bedømmelsesformerne på LVEK13007U og LVEK13008U som indstillet i studielederens notat: Studielederen fremførte, at i relation til 2013-modellen for kursusbudgettering vil supplerende krav til evaluering af studerendes kliniske færdigheder i klinikken på Almen klinisk praksis, store husdyr (SVEK13008U) ikke få økonomiske konsekvenser. Den case-baserede eksamen er i 2013 og 2014 kursusbudgetterne sat til 106 UAT-timer, og dette vil ikke ændre sig fremover. Evalueringsaktiviteter i forbindelse med kursusattesten skal ske inden for rammerne af de afsatte UAT-timer, der gives til kursus-/ undervisningsforberedelse. Disse er sat til hhv. i alt UAT timer og UATtimer i og 2014-budgetterne. SIDE 13 AF 22 På mødet var repræsentanterne fra IPH indstillet på, at evalueringerne af de studerendes kliniske færdigheder skulle organiseres indenfor de nuværende undervisningsrammer. Reelt vil det betyde, at der skal flyttes tid fra traditionel klinisk undervisning til kliniske sessioner, hvor de studerende bliver individuelt evalueret og får feedback på specifikke færdigheder. Det er uklart, hvad ændringerne af evaluerings-/eksamensformen på Almen klinisk praksis, familiedyr vil betyde for kursusbudgettet, idet der pt. foregår revidering af beregningsgrundlanget for de UAT timer, som afsættes til løbende eksamen/evaluering (jf. eksamenstype I iht. Vejledning for udfyldelse af kursusbeskrivelsesskabelong) på kliniske kurser. I 2013 modellen indeholdes løbende klinisk evaluering af studerende som nævnt ovenfor i UAT-timetildelingen for undervisning. IKHV har i 2013 og 2014 budgetteret med, at den løbende eksamen/evaluering på kurset er 90 timer pr. blok (ie. 360 timer i alt pr. år) ud af et samlet årligt UAT timetal på hhv timer og timer i 2013 og Såfremt 2013-normen ville være gældende fremover, ville ændringen af evalueringsformen betyde en reduktion af UAT-eksamenstimetallet fra 360 timer til 106 timer (jf. Almen klinisk praksis, store husdyr). De manglende 254 timer vil i så fald være i underskud på det samlede kursusbudget og skal indgå som en del af de UAT- timer, der tildeles for undervisning. De samlede kursusbudgetter for kurserne Alm. Klinisk Praksis, store husdyr og Almen klinisk praksis, familiedyr er hhv kr. og kr. i 2013 og hhv kr. og kr. i (Obs tallene er stadig foreløbige pga. pågående normforhandlinger) Forslag til opfølgning. - En eventuel beslutning om ændring af eksamensformerne som foreslået skal sendes til høring i Uddannelsesrådet, inden de videresendes til Dekanatet, således at institutlederne og prodekanen har mulighed for at kommentere på de økonomiske konsekvenser. - VSN bør nedsætte en arbejdsgruppe eller planlægge fremtidige diskussioner, som kan arbejde videre med muligheden for at etablere en

14 samlet klinisk eksamen efter rotationskurserne, hvor de studerendes Dag 1 kompetencer evalueres. - Såfremt VSN beslutter at følge indstillingen mht. ændring af eksamensformerne, men med karakterskalaen bestået/ikke-bestået, skal det besluttes, hvilket andet obligatorisk kandidatkursus der i stedet skal bedømmes efter 7-trinsskalaen. SIDE 14 AF 22 Studienævnet havde følgende bemærkninger til redegørelse og indstilling: Annemarie Thuri Kristensen/Charlotte Bjørnvad sagde, at hvis der skal tilføjes en eksamen i kurset (udover den løbende evaluering) i Almen klinisk praksis familiedyr, vil det betyde, at der skal fjernes elementer fra den løbende evaluering f.eks. case-gennemgang eller evaluering. Der kan i kurset strammes op med mere specifikke og tydelige krav til de studerendes kunnen (ie. Indførelse af skærpede krav til viden, som hvis de studerende ikke har denne viden, resulterer i dumpning), hvilket ikke vil kræve ekstra ressourcer. Hvis der skal ændres i ressourceforbruget for kurserne, skal institutlederen inddrages. Charlotte Bjørnvad var ærgerlig over, at de studerende i studienævnet ikke havde haft kurset, samt at hun ikke havde talt med de studerende, der havde kritik af kurset. Peter Holm understregede, at han mener, at de to kurser Almen klinisk praksis store husdyr og Almen klinisk praksis familiedyr bør være ens vedr. eksamen og bedømmelse af kurset (karakterbedømt). Derudover bør der være ressourcer til at gennemføre dette. Han mener, at studienævnet bliver taget som gidsel i forhold til instituttets ressourcesituation, der blokerer for disse tiltag. De studerende undervises reelt kun 6 uger på instituttet, derfor bør der ikke være problemer med ressourcer til disse tiltag. Han udtrykte bekymring for hvad AVMA ville sige til, at der undervises så lidt. Studienævnet skal foretage en faglig vurdering af forslagene, og det er Uddannelsesrådet, der skal foretage en ressourcemæssig vurdering. Charlotte Bjørnvad undrede sig over, hvorfor eksamen i kurset Almen klinisk praksis familiedyr skal gøres til et problem. Instituttet har foretaget interview af dyrlæger i forhold til de studerendes Dag 1. kompetencer og har fået positiv respons. På den baggrund er det meget uforståeligt, at eksamensformen skal ændres. Peter Holm understregede, at de studerende, han havde talt med, fandt kurset godt, men nemt. De studerende mente, at den skriftlige eksamen ville fungere som stopklods og ville sikre, at de studerende reelt blev testet. De var bekymrede for, om

15 nogen studerende ville gå under radaren. Kurset bør bedømmes med karakter. SIDE 15 AF 22 Karl Johan Møller Jensen mente derudover, at det ville være optimalt, hvis de studerende blev testet både praktisk og teoretisk. Maria Vang Johansen sagde, at problemerne er på kurset Almen klinisk praksis store husdyr og ikke Almen klinisk praksis familiedyr. De to kurser skal ikke nødvendigvis vurderes ens. Skriftlig eksamen er ikke nødvendigvis en optimal eksamensform. Det der er vigtigt er læring og hvordan det opfattes. Det er ikke godt, at der presses en bestemt eksamensform ind over kurset Almen klinisk praksis familiedyr, da det ikke vil øge de studerendes læring. Annemarie Thuri Kristensen sagde, at både EAEVE og AVMA havde rost kurset. Hun mente, at der er blevet lavet et problem ud af noget, der ikke er et problem. På Almen klinisk praksis familiedyr er der et stort case load, hvilket ikke er tilfældet på Almen klinisk praksis store husdyr. Peter Holm understregede igen, at de studerende mener kurset er godt, og at den evalueringsform der allerede er på kurset skal bibeholdes. Den kliniske viden skal testes på kandidatuddannelsen. Om et par år kan man arbejde hen imod en samlet eksamen for alle kurserne i rotationerne. Charlotte Bjørnvad sagde, at man kunne stramme op på den løbende evaluering af det kommende kursus. Peter Holm foreslog følgende kompromis mht ændring af bedømmelsesformerne på LVEK13007U: Den løbende evaluering bibeholdes med sin nuværende frekvens, men skærpes i relation til de krav og bedømmelse af den klinisk teoretiske viden, som er nødvendig for at kunne præstere acceptabel klinisk arbejde forstået som syntesen af praktiske kliniske færdigheder og teoretisk klinisk viden. Opstramningen af kravende til de studerendes teoretiske og praktiske kliniske viden/færdigheder skal relateres til EAEVE s Dag 1-kompetencer og beskrives i detaljer kursusbeskrivelsen (læringsmål og bedømmelseskriterier) og fremgå tydeligt i kursusforløbet, således at de studerende ved hvad der kræves af dem for at bestå / opnå godkendt kursusattest i løbet af normerede tid. Studielederen forslog også, at VSN nedsætter en arbejdsgruppe, som skal arbejde på en langsigtet løsning, hvor rotationskurserne afvikles med en samlet eksamen. Der kom følgende bemærkninger vedr. ovennævnte forslag til kompromis:

16 Charlotte Bjørnvad understregede, at hun fortsat havde svært ved at forstå, hvad de studerende ville, da de generelt giver udtryk for at studiet er hårdt. Hun vil gerne øge de faktuelle krav til de studerendes viden. De studerende kan også testes ved fredagscase. Hun ville meget gerne have mulighed for at vise, at ovennævnte ændringer har den ønskede virkning, før studienævnet pålægger en anden eksamensform på kurset. SIDE 16 AF 22 Annemarie Thuri Kristensen mener, at der i det nuværende kursus er allingment mellem undervisning/læring og eksamensform. Efter at de studerende fik løbende evaluering som eksamensform, er de blevet mere engagerede. Maria Vang Johansen mener, at det der skaber splid er, at det der ønskes ændret er godt (velfungerende), men det opleves ikke som tilstrækkeligt. Peter Holm understrede igen, at ingen ville tage det gode ud af kurset. Han understregede, at de oplysninger, han havde om kurset, var givet af de studerende der havde taget kurset dvs. nogen fandt kurset godt, mens andre fandt det knap så godt. Karl Johan Møller Jensen mente, at målet ud i fremtiden var nøgle eksaminer. Han kunne godt tilslutte sig kompromiset. Birgit Nørrung fandt, at debatten var meget interessant, men at det vil være forkert at ændre eksamen på kurset nu. Hvis der har været studerende, der har fundet kurset for nemt, skal der arbejdes på at stramme den løbende evaluering op. Hun kunne tilslutte sig kompromiset. Bonnie Edahl Hoelstad mente ikke, at studienævnet skulle tvinge en eksamensform ind på kurset Almen klinisk praksis familiedyr og kunne derfor tilslutte sig kompromiset. Hun tilsluttede sig, at der på sigt bør være en eksamen. Svend Erik Garbus finder det ærgerligt, at instituttet ikke af sig selv har strammet op i forhold til den løbende evaluering. Tilslutter sig kompromiset. Charlotte Bjørnvad sagde, at underviserne på kurset havde afholdt et seminar, hvor man havde drøftet en forbedring af den nuværende løbende eksamen. Birgit Nørrung sagde, at det var vigtigt at se bort fra ressourcesituationen under den faglige debat. Det hun hørte instituttet sige var, at selvom man ikke havde ressourcemæssige begrænsninger, så ville man fortsat have løbende eksamen. Det er derfor en faglig debat og ikke en ressourcedebat.

17 Peter Holm ønskede, at de kursusansvarlige skal sikre, at processen omkring de studerende der sendes ud kvalificeres. De studerende bør tage en case med fra deres eksterne klinikophold og bruge den til faglig refleksion, når de kommer tilbage. SIDE 17 AF 22 Charlotte Bjørnvad sagde, at de studerende reflekterer over deres eksterne klinikophold, men at der havde været problemer med gennemgangen for de studerende der var ude sidst i kurset, da de ikke havde fået gennemgået deres cases. Følgende beslutning blev truffet af studienævnet: Almen klinisk praksis familiedyr fortsætter med den nuværende eksamensog bedømmelsesform, som en type I eksamen (godkendt kursusattest er eksamen). Der skal strammes op på evalueringen af vidensdelen af den løbende evaluering, hvilket både skal indføjes i kursusbeskrivelsen (læringmål og bedømmelseskriterier) sammen med kravende vedr. den praktiske Dag-1 kompetencer og fremgå tydeligt i undervisningen og evalueringerne på kurset. For Almen klinisk praksis store husdyr skal der indføres test og evalueringer af klinisk praktiske Dag 1- kompetencer (jf. referatet fra møderne forud forvsn-mødet), som en del af kursusattesten. Den case-baserede.eksamensform bibeholdes, men nuværende MCQ-form udvides med kortsvars opgaver. Testen flyttes om muligt til Peter Bangsvej, såfremt afspilning af videosekvenser og audiosekvenser er muligt. 7-trinsskalaen bibeholdes. Der arbejdes på en langsigtet løsning, hvor rotationskurserne afvikles med en samlet eksamen. Studieleder, kursusansvarlige og studienævnssekretæren kordinerer efter mødet, hvad der skal ændres af tekst i kursusbeskrivelsen for Almen klinisk praksis store husdyr og Almen klinisk praksis familiedyr. Studielederen præciserede, at det i kursusbeskrivelsen Almen klinisk praksis familiedyr skal præciseres, at de studerende vil blive testet løbende i klinisk paratviden. Derudover skal det stå tydeligt, at de studerende skal have en faglig refleksion efter eksternt klinikophold. I kursusbeskrivelsen for Almen klinisk praksis store husdyr skal der også foretages ændringer, bl.a. skal det indføres, at de studerende skal have en obligatiorisk logbog. Det skal afklares, om Dekanatet skal høres om ændringerne.

18 Ad. 4. Orientering fra Uddannelsesrådet samt strategi for det kommende år v/birgit Nørrung Birgit Nørrung var inviteret til at orientere om strategien for det kommende år. Birgit Nørrung understregede, at det er i studienævnet, at den faglige debat er funderet og det er studienævnet, der træffer beslutninger vedr. det faglige indhold i uddannelsen. Hvis disse faglige beslutninger har økonomiske konsekvenser, så skal det drøftes i Uddannelsesrådet. SIDE 18 AF 22 Det er vigtigt, at værdisætte økonomien på kurserne. Uddannelsesrådet bør, når hele uddannelsen er blevet værdisat, drøfte hele uddannelsens økonomi. School of Veterinary Medicine and Animal Science (SVAMA) har etableret et Uddannelsesråd, der behandler og koordinerer uddannelsesmæssige spørgsmål, herunder udarbejdelse af en flerårig udviklingsplan. Udviklingsplanen har bl.a. følgende hovedpunkter: - Rekruttering af forskere og undervisere - Didaktik og pædagogik - Internationalisering og mobilitet - Innovation og Entreprenørskab - Synliggørelse af SVMA - Revision af studieordningen Det er vigtigt, at SVAMA bliver profileret, så den bliver synlig og kan fungere som platform for de uddannelser, der udbydes under skolen. Der skal gøres mere plads i studieordningerne til valgfrihed og fordybelse. Derudover er det også vigtigt, at der bliver mobilitetsvinduer, hvor de studerende kan rejse ud. Efter den 19. september vil det blive meldt ud, om AV- MA vil komme på endelig akkrediteringsbesøg. Efter mødet er det blevet meldt ud fra AVMA, at de kommer på besøg. Det er vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem Studienævn og Uddannelsesråd, og at der bliver et godt samspil mellem det faglige (Studienævnet) og økonomien (Uddannelsesrådet) f.eks. i forbindelse med oplæg til Dekanatet. Her kan Uddannelsesrådet være med til at kvalitetssikre ansøgningerne til dekanatet, så ansøgningen kan stå så stærkt som muligt. Uddannelsesrådet bør have en mere formaliseret plads set i forhold til uddannelsernes budget. Maria Vang Johansen mente, at det var lidt svært at koble School titlen og Uddannelsesråd. Det står ikke helt skarpt, hvordan det hænger sammen. Derudover savnes en mere strategisk, visionær positionering af School of Veterinary Medicine and Animal Science end det er tilfældet nu.

19 Birgit Nørrung forklarede, at skolen repræsenterer alle uddannelser indenfor området. Skolen har et uddannelsesråd, der bl.a. har formuleret en udviklingsplan. SIDE 19 AF 22 Der blev efterlyst, at skolen fik mere beslutningskompetence i forhold til økonomien. Universitetsloven sætter dog grænser for omorganiseringen af dette ansvar, der pt. er hos Institutterne og Dekanen. Ad. 5. Eksamensplaner for blok 3 og 4 samt august 2014 Der var blevet fremsendt en eksamensplan for foråret 2014 blok 3 og 4 samt reeksamen. Planen har været sendt til høring, hvilket har afstedkommet at rotationerne på kandidatuddannelsen afvikles på følgende dage: Tirsdag: Praktisk besætningsrådgivning og kødkontrol Onsdag: Veterinary Paraclinics Torsdag: Veterinary imaging og Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi Fredag: Almen klinisk praksis store husdyr Løbende over hele blokken inkl. eksamensugen: Almen klinisk praksis familiedyr Dekanatet har ikke godkendt ændring af eksaminerne (besluttet af VSN 19. august) Eksamen i SVEK13011 Besætningssundhed og fødevaresikkerhed v/carsten Enevoldsen placeres den 10. juni på Peter Bangs Vej. PBV placeringen er betinget af, at SAS programmet er omfattende: SAS Enterprise Guide 5.1 Basis SAS, mindst v9.3 SAS STAT version 12 SAS GRAPH mindst v9.3 SAS QC mindst v9.3 SVEB13011 Retsmedicin og forsøgsdyrskundskab v/jens Frederik Agger kan ikke placeres på Peter Bangs Vej, da eksamen kræver adgang til internettet. Eksamensplanen blev derefter godkendt.

20 Ad. 6. Opsamling vedr. ønsker om mulighed for fleksibel anvendelse af programmer på PBV SIDE 20 AF 22 Pr. 1. december 2013 vil det, udover de normale programmer i ITX systemet, være muligt at benytte MathType- formelsamling, SAS statistikprogram, STATA statistikprogram, Adgang til Karnov- Lovsamling, Virmik og adgang til USB stik med noter mv. Følgende kursusansvarlige/kurser har ønsket at benytte de nye programmer: Blok 1 (træder i kraft ved reeksamen i mellemugen efter blok 3) SVEB13015 Husdyravl (Thomas Mark): MathType - formelsamling SVEB13002 Immunologi, almen patologi og patofysiologi (Birgitte Martine Viuff): Virmik og USB stik med noter mv. Blok 2 (træder i kraft ved eksamen i blok 2) SVEB13000 Cytologi og almen histologi (Lise Charlotte Berg): Virmik Blok 3 (træder i kraft ved eksamen i blok 3) SVEB13017 Basal farmakologi, toksikologi og farmaci (Lisbeth Høier Olsen): MathType formelsamling, SAS statistikprogram, STATA statistikprogram, Adgang til Karnov-lovsamling. SVEB13003 Basal statistik og epidemiologi (for eksamen SVEB13003E og SVEB13004E (Hans Houe)): USB stik med noter Blok 4 (træder i kraft ved eksamen i blok 4) SVEK13011 Besætningssundhed og fødevaresikkerhed (Carsten Enevoldsen): SAS statistikprogrammet, hvis det omfatter (SAS Enterprise Guide 5.1, Basis SAS, mindst v9.3, SAS STAT version 12, SAS GRAPH mindst v9.3 og SAS QC mindst v9.3). STATA statistikprogram, Adgang til Karnov-lovsamling og adgang til USB-stik med noter. Ændringerne i studieåret 2013/2014 vil først træde i kraft for eksaminer der afholdes efter den 1. december Ændringerne vil blive indført i kursusbeskrivelserne.

21 Ad. 7. Fortroligt punkt Se det fortrolige referat. SIDE 21 AF 22 Ad. 8. Godkendelse af revision af studieordningen for Masteruddannelsen i Companion Animal Clinical Science Det har vist sig, at der er behov for at fortage ændringer i Masteruddannelsen i Companion Animal Clinical Science. Det er Dekanatet, der skal godkende forslag til nedenstående ændringer. Masteruddannelsen i Companion Animal Clinical Science (CACS) er blevet akkrediteret og er blevet udbudt pr. 1. september Dekanatet har godkendt studieordningen for CACS på sit møde den 21. juni Her er det yderligere besluttet, at CACS studieordningen skal revideres, så den pr. 1. september 2014 overholder de standarter, der er/bliver gældende for fakultetets studieordninger. Revision af kursustitel på et enkelt kursus Studieledelsen ønsker at revidere titlen på et enkelt af uddannelsens kurser. Dette skyldes, at studieleder ønsker den europæiske akkreditering via FVE s VETCEE program. Her har tilbagemeldingen været, at der kan være misforståelser med kursets titel på europæisk plan pga. den europæiske terminologi. AUS er blevet hørt ift. revisionen af kursets titel. Da det er en ny uddannelse og ingen studerende har fulgt kurset endnu, kan titlen ændres i STADS uden store problemer. Nuværende titel Clinical Speciality Practice, forslag til ny titel Dedicated Companion Animal Clinical Practice. Præcisering af indskrivningskrav I forbindelse med optagelse på uddannelsen pr. 1. september 2013 er det blevet tydeligt, at indgangskravene til uddannelsens specialiseringsdel har behov for at stå mere tydeligt for at undgå misforståelser og uklarheder. De særlige indgangskrav til enkelte kurser har tidligere været udspecificerede i punktet 1.2, samt i kursusbeskrivelsen for de pågældende kurser. For at gøre disse krav endnu mere tydelige foreslås en tilføjelse af indgangskravene til hvert kursus. Den reviderede studieordning vil træde i kraft fra 1. februar 2014.

22 Forventede økonomiske/personalemæssige konsekvenser Der er tale om en mindre præcisering af studieordningens formuleringer, der er derfor ingen økonomiske/personalemæssige konsekvenser. Studienævnet havde følgende bemærkninger til indstillingen vedr. ændringer af studieordningen: SIDE 22 AF 22 Studielederen mente ikke, at kravene til afvikling af Master projektet skulle stå i studieordningen, men man burde henvise til LIFES gl. fællesdel for masteruddannelserne. Teksten i studieordningen er en tilrettet version af teksten vedr. Master projekter, som den stod beskrevet i fællesdelen for masteruddannelserne på LI- FE. Studienævnet støttede studielederen og mente, at oplægget til ændringer i studieordningen skal aftales med studieleder Annemarie Thuri Kristensen. Studienævnet bemyndiger studielederen til at godkende det endelige oplæg til Dekanatet. Ad. 9. Evt. Da formanden er på ferie, vil referatet blive sendt ud til studienævnet på Absalon med mulighed for at kommentere på referatet. Mødet sluttede kl Louise Berntsen