Handlingsplan

Transkript

1 Handlingsplan 2011

2 Handlingsplan

3 Handlingsplan Danmarks Evalueringsinstitut Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indledning 5 2 Dagtilbud for børn 6 3 Grundskole 9 4 Ungdomsuddannelse 10 5 Videregående uddannelse 12 6 Voksen- og efteruddannelse 14 7 Tværgående projekter 16 8 Internationale netværk 18 9 Oversigt over projekter 20

5 1 Indledning Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har hermed glæden af at kunne præsentere sin handlingsplan for Handlingsplanen er behandlet af EVA s bestyrelse og repræsentantskab. EVA s handlingsplan beskriver instituttets arbejdsprogram for det kommende år og har til formål at give EVA s interessenter samt skoler, institutioner og andre interesserede et indblik i vores kommende projekter og den sammenhæng de indgår i. I lighed med tidligere år igangsætter vi i 2011 projekter både på dagtilbudsområdet og på alle uddannelsesområder fra grundskole over ungdomsuddannelse og videregående uddannelse til voksen- og efteruddannelse. Ud over de projekter som fremgår af handlingsplanen, har EVA en række faste opgaver, herunder SU-vurderinger for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, arbejdsmiljøvurderinger for Arbejdstilsynet og vurderinger af kurser og uddannelser for udlændinge for Integrationsministeriet. EVA gennemfører derudover rekvirerede opgaver som indtægtsdækket virksomhed. På vores hjemmeside kan du læse mere om de rådgivningsopgaver og konsulentydelser vi påtager os. EVA får gennem sine evalueringer stor indsigt i hvordan institutioner og skoler håndterer de aktuelle problemstillinger der er i fokus i de enkelte projekter. Når projekterne lægges ved siden af hinanden, bliver der tale om en omfattende viden om en række af tidens centrale pædagogiske og uddannelsespolitiske temaer som er fælles for flere af niveauerne fra dagtilbud og grundskole over ungdomsuddannelse og videregående uddannelse til voksen- og efteruddannelse. Denne viden vil vi gerne opsamle, forædle og give tilbage i en form som er både nyttig og umiddelbart brugbar for skolerne og institutionerne. I 2011 nedsætter EVA derfor som noget nyt fire tværgående kompetenceteam som skal udvikle, udveksle og formidle viden om udvalgte temaer på tværs af uddannelsesområderne. Teamene skal afdække hvilke generelle og tværgående konklusioner om et givent tema man kan uddrage af EVA s tidligere rapporter og evt. af andres undersøgelser og erfaringer. Hvert kompetenceteam vil formidle resultaterne af deres arbejde i notater, artikler eller andre mindre skriftlige produkter, og samtidig vil de arrangere seminarer, gåhjemmøder eller lignende som aktivt inddrager relevante interessentgrupper og enkeltpersoner. I handlingsplanen beskriver vi også de internationale netværk vi i 2011 i særlig grad prioriterer at deltage i. Netværksdeltagelsen bidrager til at styrke vores position som nationalt videnscenter for international udvikling. Ud over at bidrage til den internationale udvikling inden for kvalitetsarbejde i uddannelsessystemet giver vores deltagelse i internationale netværk mulighed for at kvalificere og perspektivere de nationale indsatser og faglige debatter. Sidst i handlingsplanen findes en oversigt over projekter som indgår i denne og den forrige handlingsplan. Yderligere oplysninger om tidligere projekter og publikationer findes på vores hjemmeside, Ane Arnth Jensen Formand for EVA s bestyrelse Agi Csonka Direktør for EVA Handlingsplan

6 2 Dagtilbud for børn Følgende projekter blev sat i gang på dagtilbudsområdet med EVA s handlingsplan for 2010: Sprogvurderinger og sprogstimulering i dagtilbud Evalueringer af udviklingsprojekter 2010 Evaluering af kvalitet i dagplejen Fortællinger som dokumentation af faglig kvalitet og resultater Skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet Årsrapporten Bakspejlet og webartikler. Følgende to projekter videreføres i 2011: Skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet De seneste tre år har EVA fået udarbejdet en årlig kortlægning og vurdering af den skandinaviske forskning på dagtilbudsområdet. Fra 2010 er kortlægningen gennemført i samarbejde med Skolverket i Sverige og Kunnskapsdepartementet i Norge. EVA fortsætter denne praksis i 2011 og udvider samarbejdet med en skandinavisk database som giver et overblik over den kortlagte og kvalitetsvurderede forskning. Formålet med kortlægningen er at skabe et overblik over god skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet og at gøre forskningen mere tilgængelig for praktikere og interessenter på området. Parallelt med dette formål bidrager forskningskortlægningen og -vurderingen desuden til at skabe et overblik over den aktuelle pædagogiske forskning som kan danne grundlag for beslutninger om fremtidige forskningssatsninger. Årsrapporten Bakspejlet og webartikler Gennem de seneste tre år har EVA udgivet magasinet Bakspejlet, og det vil vi fortsætte med i På en inspirerende og handlingsrettet måde formidler magasinet udvalgte resultater af den årlige forskningskortlægning sammen med anden viden. Formålet med magasinet er at bidrage til en stærkere vidensbasering af det pædagogiske arbejde på dagtilbudsområdet. Magasinet giver et samlet overblik over den forskning der er produceret på området i det forgangne år, og den viden som EVA har produceret gennem evalueringer og undersøgelser. Det formidler disse udvalgte forskningsresultater og EVA s viden i kombination med praksiseksempler fra dagtilbud inden for de pågældende temaer. Magasinet henvender sig til ledere og pædagogisk personale på dagtilbudsområdet. Der publiceres desuden fire webartikler med udgangspunkt i forskningskortlægningen og -vurderingen. Magasinet henvender sig som artiklerne til ledere og pædagoger på dagtilbudsområdet. De offentliggøres på EVA s hjemmeside, og det er muligt at abonnere på artiklerne. Med handlingsplanen for 2011 sætter vi desuden følgende nye projekter i gang: Betydningen af arbejdet med pædagogiske læreplaner Siden 2004 har dagtilbuddene været forpligtede til at udarbejde en pædagogisk læreplan og evaluere det pædagogiske arbejde som læreplanen lægger op til. Forskellige evalueringer og undersøgelser har peget på at ledere og pædagoger vurderer at de pædagogiske læreplaner har været en løftestang for den faglige bevidsthed i dagtilbuddene og for områdets status. Men der er ikke aktuelle undersøgelser der siger noget præcist om hvordan arbejdet med pædagogiske lærepla- Handlingsplan

7 ner indvirker på det pædagogiske arbejde med børn, eller om hvilken betydning de har for børns læring og udvikling. Formålet med evalueringen er at vurdere hvilken virkning arbejdet med den pædagogiske læreplan har i forhold til det pædagogiske arbejde og børns læring, og at undersøge hvilke faktorer der har indflydelse på den pædagogiske læreplans betydning for handlinger og aktiviteter i arbejdet med børn, herunder hvordan man arbejder med læreplanen i forbindelse med tilsyn. Evalueringens resultater vil især rette sig mod ledere i dagtilbuddene og pædagogiske konsulenter i kommuner der arbejder med at støtte dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. Evalueringen vil desuden give ny viden på nationalt plan om hvordan de pædagogiske læreplaner indvirker på det pædagogiske arbejde og på børns læring og udvikling. Sprogvurderingspraksis efter ny lovgivning Siden 2007 har kommunerne været forpligtede til at foretage sprogvurdering af alle treårige børn og tilbyde evt. efterfølgende sprogstimulering. I har EVA i form af forskellige undersøgelser fulgt hvordan kommunerne har opfyldt denne forpligtelse. Efter en lovændring som blev vedtaget i sommeren 2010, vil forpligtelsen til at foretage en sprogvurdering kun omfatte de børn som ifølge pædagogernes vurdering har behov for støtte i den sproglige udvikling, og de børn der ikke er i dagtilbud. De nye regler indebærer også at tosprogede børn omfattes af dagtilbudslovens bestemmelser om sprogvurdering hvor de hidtil har været omfattet af folkeskoleloven. Der er altså tale om en større justering af en forholdsvis ny lov. Det bliver derfor væsentligt at undersøge hvilke konsekvenser de nye regler har for kommunernes sprogvurderingspraksis. EVA gennemfører derfor en spørgeskemaundersøgelse om kommunernes sprogvurderingspraksis efter de nye regler. Derudover udarbejdes som i foregående år en registerbaseret opgørelse over hvor mange børn der bliver sprogvurderet, over resultaterne af de gennemførte sprogvurderinger mv. Formålet med undersøgelsen er at afdække hvordan de nye bestemmelser implementeres, og hvilke konsekvenser de har. Undersøgelsen vil bl.a. fokusere på hvor mange børn, herunder tosprogede børn, der sprogvurderes og modtager sprogstimulering, og hvordan kommunerne sikrer at de børn der har behov for sprogvurdering, bliver identificeret. Resultaterne af undersøgelsen vil give centrale aktører på dagtilbudsområdet et overblik over hvilken betydning de nye regler har for kommunernes sprogvurderingspraksis, ligesom de vil give den enkelte kommune mulighed for at vurdere sin egen praksis på baggrund af et landsdækkende billede. Erfaringer med metafortællinger et dokumentationsredskab i projektet Faglige kvalitetsoplysninger Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kvaliteten af kommunens dagtilbud, hvilket bl.a. indebærer at kommunalbestyrelsen går ind i drøftelsen af indholdsmæssige spørgsmål. Det er imidlertid ikke fastlagt hvordan kommunalbestyrelsen skal informeres og involveres. EVA s evaluering fra 2009 af kommunernes håndtering af dagtilbuddenes egne evalueringer viser at der er nogle udfordringer på dette område. Ofte glider den indsigt som evalueringen giver pædagogisk personale og dagplejere, ud af den dokumentation der når politikerne, fordi den kan være svær at formidle i en kortfattet skematisk form. I 2010 udvikler EVA et redskab til metafortællinger som er en ny metode til at dokumentere faglig kvalitet i en styringssammenhæng. Redskabet der bygger på fortællingen og den dialogiske form, indgår i projektet Faglige kvalitetsoplysninger der gennemføres i et samarbejde mellem Finansministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet og KL og afsluttes ultimo Formålet med det nye projekt om metafortællinger i 2011 er at analysere og vurdere de erfaringer der gøres med metafortællingerne på lidt længere sigt. Projektet vil følge et antal kommuner der arbejder med metafortællinger, og undersøge om og hvordan de kan fungere som løftestang Handlingsplan

8 for kommunalbestyrelsens rolle i kvalitetsudvikling af dagtilbud og for dialogen mellem dagtilbud, politikere og forvaltning. Undersøgelsen vil dermed bidrage med vigtig viden til brug for kommunernes arbejde med at udvikle meningsfuld dokumentation til politikere, ligesom den vil bidrage med viden til brug for centrale aktører om metafortællingers styrker og svagheder som en metode til at dokumentere faglig kvalitet og skabe data der er meningsfulde i en styringssammenhæng. Erfaringer med ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet efter strukturreformen Efter strukturreformen er ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet blevet taget op til overvejelse i mange kommuner hvor ikke mindst sammenlægning af mindre institutioner til større institutioner og etablering af fælles ledelsesstrukturer, fx i form af områdeledelse, har været i fokus. Dette kan ses som en følge af den omfattende vækst der har været på området siden 1970 erne, og de nye opgaver som området har fået fra centralt niveau bl.a. dagtilbudsloven og fra lokalt niveau via kommunale politikker og målsætninger. Formålet med undersøgelsen er dels at skabe et aktuelt og samlet overblik over ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet i kommunerne og dels at afdække hvilke erfaringer kommunerne har gjort med de forskellige ledelsesstrukturer og deres styrker og udfordringer i forhold til at bidrage til at dagtilbuddene lever op til de centralt og lokalt fastsatte krav. Undersøgelsen vil bidrage med vigtig viden om erfaringer med forskellige ledelsesstrukturer til brug for beslutningstagere og øvrige centrale aktører på dagtilbudsområdet. Handlingsplan

9 3 Grundskole Med EVA s handlingsplan for 2010 blev der efter aftale med formandskabet for Skolerådet sat følgende projekter i gang på grundskoleområdet: Evaluering af undervisningsdifferentiering i folkeskolen Evaluering af nye læreres møde med praksis Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Forstudie til undersøgelse af AKT-indsatsen i folkeskolen. Følgende projekter sættes i gang i 2011 efter aftale med formandskabet for Skolerådet: Evaluering af folkeskolens 10. klasse Evaluering af AKT-indsatsen Undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde. Følgende projekt satte EVA i gang på eget initiativ i Det fortsatte i 2010 og videreføres også i 2011: EVA-dag til alle kommuner Folkeskoler og kommunale forvaltninger er i de senere år blevet stillet over for en række nye krav om evaluering og kvalitetsudvikling af deres praksis. EVA oplever at der blandt både skoler og forvaltninger er et større behov for at få kendskab til resultater fra EVA s projekter og viden om evaluering end det der kan opfyldes gennem skriftlige publikationer. I 2011 tilbyder vi ligesom i 2009 og 2010 hver kommune at deltage i en EVA-dag med fokus på folkeskoleområdet. EVA-dagen er en direkte og meget konkret måde at formidle den viden vi opbygger gennem vores projekter på området, og EVA-dagen bidrager til at denne viden anvendes til at udvikle kvaliteten i den enkelte kommunes skolevæsen. EVA-dagen vil på længere sigt desuden give os en ret præcis og unik viden om status og udviklingsbehov på folkeskoleområdet som kan formidles til og anvendes på både lokalt og centralt niveau i den fortsatte udvikling af området. Vi tilrettelægger dagen sammen med den enkelte kommune med udgangspunkt i de specifikke behov kommunen har. Målgruppen for EVA-dagen kan dermed være pædagogiske konsulenter, skoleledere, skolebestyrelsesmedlemmer, udvalgte skoler med et særligt behov mv. Handlingsplan

10 4 Ungdomsuddannelse Følgende projekter blev igangsat på ungdomsuddannelsesområdet med EVA s handlingsplan for 2010: Evaluering af skolepraktik i erhvervsuddannelserne Undersøgelse af erhvervsuddannelsernes tilbud til elever med gode forudsætninger for uddannelse Antologi om perspektiver på gymnasiereformen Evaluering af teamorganisering på de gymnasiale uddannelser. Desuden fortsatte følgende projekt som blev igangsat i Det fortsætter også i 2011: Undersøgelse af effekter af gymnasiereformen I 2011 fortsætter EVA sin undersøgelse af effekterne af gymnasiereformen. Projektet skal undersøge reformens mulige indflydelse på studenternes studievalg, studiegennemførelse og resultater. Gennem en årrække følger vi ved hjælp af registerdata to årgange, én årgang som har fulgt den gamle gymnasieordning, og én som har fulgt den nye gymnasieordning, og ser på de to årganges studiemønstre på videregående uddannelser. De første resultater af undersøgelsen af studenternes studievalg og studiestart vil kunne offentliggøres i Med handlingsplanen for 2011 sætter vi desuden følgende nye projekter i gang: Ledelse i det almene gymnasium Den måde ledelse organiseres på i det almene gymnasium er blevet ændret med gymnasiereformen og med de gymnasiale uddannelsesinstitutioners nylige overgang til selveje i forbindelse med strukturreformen. Ledelsen har med disse reformer fået nye typer af ledelsesopgaver og nye redskaber i hænderne, og i lyset af reformernes generelle decentraliseringsbestræbelser er ledelsesrollen og -ansvaret på det enkelte gymnasium kommet mere i centrum end tidligere. EVA s evaluering af gymnasiereformen efter det første gennemløb på de treårige uddannelser pegede desuden på at ledelse er en væsentlig faktor for en vellykket implementering af de forandringsprocesser der følger af reformen. Evalueringens formål er at belyse hvordan gymnasierne har håndteret reformernes udfordringer, og hvordan dette kommer til udtryk i deres ledelsesorganisering og -praksis. EVA vil kortlægge og vurdere de forskellige måder ledelsesrollerne udfyldes på. Konkrete erfaringer med at udvikle, reorganisere og styrke ledelse gennem fx efteruddannelse vil blive identificeret, ligesom ledelsesrelationer til bestyrelser og teamledere vil blive belyst. Evalueringen vil identificere styrker og svagheder ved forskellige typer af organisatorisk og pædagogisk ledelse og pege på evt. behov for opkvalificering. Evalueringen skal desuden tilvejebringe viden der kan inspirere de almene gymnasier i deres videre arbejde med at udvikle og tilrettelægge ledelsesmodeller efter gymnasiereformen. Erhvervsuddannelsernes hovedforløb Det danske erhvervsuddannelsessystem er kendetegnet ved sit vekseluddannelsesprincip. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser så der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en offentlig eller privat virksomhed. De seneste års fokus på fastholdelse af elever i erhvervsuddannelserne og fokus på praktikpladssituationen har især skabt interesse om erhvervsuddannelsernes grundforløb, mens hovedforløbene har fået mindre opmærksomhed. Handlingsplan

11 Med denne evaluering vil EVA belyse sammenhængen mellem praktikperioder og skoleperioder i udvalgte erhvervsuddannelsers hovedforløb. Formålet er at vurdere sammenhængen mellem elevernes læring i praktikperioden og i skoleperioden. Projektet gennemføres med inddragelse af et elevperspektiv, et skoleperspektiv og et virksomhedsperspektiv. Evalueringen vil munde ud i anbefalinger til hvordan sammenhængen i hovedforløbet kan styrkes, herunder hvordan de faglige udvalg og Undervisningsministeriet kan understøtte denne sammenhæng. Effekten af skolepraktik i erhvervsuddannelserne Skolepraktik er et alternativ til ordinær praktik på en del af erhvervsuddannelserne for de elever som ikke har kunnet få eller har måttet afbryde praktikforløb i en virksomhed. Behovet for skolepraktik er større i perioder med økonomisk nedgang hvor virksomhederne typisk tilbyder færre praktikpladser. Tidligere undersøgelser viser at elever der har gennemført deres erhvervsuddannelse med skolepraktik, samlet set har en dårligere beskæftigelsesgrad end elever der har gennemført uddannelsen med ordinær praktik i en virksomhed. De forhold der har ført til at en elev ikke har fået en ordinær praktikplads, kan dog også tænkes at have betydning for elevens senere beskæftigelsesmuligheder. Det kan dreje sig om forhold som arbejdsmarkedssituationen i den branche eleven uddanner sig inden for, elevens netværk i erhvervet eller elevens faglige niveau eller sociale baggrund. EVA vil derfor undersøge om det er skolepraktikken som i sig selv fører til en dårligere beskæftigelsesgrad, eller om der blot er tale om sammenfald mellem de forhold der fører til at elever kommer i skolepraktik, og de forhold der er årsag til at de efterfølgende har vanskeligere ved at finde arbejde. Først med en sådan undersøgelse kan man drage konklusioner om hvilke muligheder og begrænsninger skolepraktikken faktisk giver i forhold til elevernes senere beskæftigelsesmuligheder. Undersøgelsen formål er at analysere om der er forskel i beskæftigelsessituationen for elever der har taget deres erhvervsuddannelse med skolepraktik, og elever der har taget deres uddannelse med ordinær virksomhedspraktik, når eleverne i øvrigt er sammenlignelige inden for en række faktorer med betydning for senere beskæftigelsesmuligheder. Projektet vil tage afsæt i det projekt EVA gennemfører i 2010, om kvaliteten i skolepraktik, men det vil have et afgrænset fokus på skolepraktikkens statistiske betydning for elevernes senere beskæftigelsesmuligheder. Undersøgelsen skal give beslutningstagere og planlæggere viden om hvilke forhold der har betydning for skolepraktikelevers jobmuligheder efter endt uddannelse, og den vil dermed belyse et vigtigt aspekt i debatten om skolepraktik i erhvervsuddannelserne. Handlingsplan

12 5 Videregående uddannelse Følgende projekter blev sat i gang på området for videregående uddannelse med EVA s handlingsplan for 2010: Undersøgelse af indsatser til at fastholde studerende Erfaringsopsamling om kvalitet i transnational uddannelse. Ud over projekterne i EVA s handlingsplan har vi siden 2008 gennemført akkrediteringsvurderinger på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau af såvel eksisterende uddannelser som nye uddannelser og udbud. Arbejdet med akkrediteringerne fortsætter i 2011, og med handlingsplanen for 2011 sætter vi derudover følgende nye projekter i gang: Akkrediteringernes sammenhæng med institutionernes kvalitetsarbejde Akkreditering er den primære metode til ekstern kvalitetssikring af videregående uddannelse i Danmark, og EVA er ansvarlig for akkreditering af Undervisningsministeriets og Kulturministeriets uddannelser m.fl. Ud over den umiddelbare eksterne kvalitetssikring sigter akkrediteringssystemet også på at udvikle institutionernes egen professionalisme i arbejdet med deres uddannelser. Derfor er det interessant at undersøge hvilke virkninger akkrediteringerne har på institutionernes evne til løbende at udvikle kvaliteten af nye og eksisterende udbud af uddannelser. Projektets formål er at undersøge samspillet mellem erhvervsakademiers og professionshøjskolers kvalitetsarbejde og kravet om akkreditering og hvordan institutionerne oplever akkreditering i relation til deres egne mål for og ønsker med det løbende kvalitetsarbejde. Projektet vil bl.a. søge at afdække om der finder organisatoriske refleksions- og læringsprocesser sted med udgangspunkt i akkrediteringsstandarderne, og hvad akkreditering har betydet for institutionernes organisering og prioritering af deres kvalitetsarbejde. Undersøgelsen vil fremdrage eksempler på såvel muligheder som barrierer for at skabe en produktiv sammenhæng mellem det interne og eksterne kvalitetsarbejde for at give primært erhvervsakademier og professionshøjskoler inspiration til at fremme udviklingspotentialet i arbejdet med akkreditering. Samtidig vil projektet skabe viden om hvordan EVA bedst tilrettelægger akkrediteringerne så de understøtter institutionernes eget kvalitetsarbejde. EVA vil formidle undersøgelsens resultater på regionale dialogmøder med institutionerne på baggrund af et mindre skriftligt produkt. Udviklingsbasering i praksis Erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes vidensgrundlag er karakteriseret ved erhvervsog professionsbasering samt udviklingsbasering. Bag disse begreber ligger en politisk målsætning om at erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne skal have en tæt kobling til praksis på det arbejdsmarked de enkelte uddannelser primært orienterer sig imod. Hvad angår udviklingsbasering, forventes uddannelserne ligeledes at inddrage ny forskningsviden og engagere sig i udviklingsprojekter inden for deres respektive områder. Udviklingsbasering er imidlertid langt fra et fast defineret begreb. Fx er det ikke entydigt hvilke forskelle og ligheder der er mellem udviklingsbasering og universitetsuddannelsernes forskningsbasering. Samtidig er der ingen samlet viden om hvordan man arbejder med udviklingsbasering på institutionerne, og hvad denne form for vidensgrundlag betyder for de studerendes læringsudbytte. En del initiativer har berørt problemstillingerne, fx EVA s evaluering af videnscentre, men der er endnu ikke blevet Handlingsplan

13 gennemført en sammenhængende afdækning af begrebet udviklingsbasering og den praksis der knytter sig til det. Projektets formål er at skabe grundlag for at udvikle og præcisere begrebet udviklingsbasering i en dansk kontekst på baggrund af en undersøgelse af institutionernes konkrete indsats for at opbygge deres vidensgrundlag og deres strategier for at forankre og sprede viden. Projektet vil sammenligne udvalgte institutioners og uddannelsers praksis hvad angår udviklingsbasering, med praksis på tilsvarende institutioner i udlandet og med udvalgte danske universitetsuddannelsers forskningsbasering. Hensigten er at karakterisere og diskutere begrebet udviklingsbasering og de kvalitetsparametre der knytter sig til det. Undersøgelsen vil give ny viden om institutionernes arbejde med udviklingsbasering og vil ligeledes give mulighed for at se den danske praksis i et internationalt perspektiv. Dermed kan undersøgelsen blive et kvalificeret afsæt for den videre debat om hvordan erhvervsakademierne og professionshøjskolerne opbygger et stærkt vidensgrundlag for deres uddannelser. Handlingsplan

14 6 Voksen- og efteruddannelse Følgende projekt blev sat i gang på området for voksen- og efteruddannelse med EVA s handlingsplan for 2010: Evaluering af forberedende voksenundervisning (FVU) Voksen- og efteruddannelsescentre (VEU-centre). I 2011 fortsætter projektet om VEU-centre: Voksen- og efteruddannelsescentre (VEU-centre) Evalueringen blev igangsat med EVA s handlingsplan for 2010 og løber frem til foråret Der er oprettet 13 VEU-centre som et resultat af en aftale indgået i april 2009 mellem regeringen og Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. VEU-centrenes formål er at medvirke til at styrke kvaliteten og effekten af den grundlæggende erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelsesindsats. Herudover skal VEU-centrene skabe en forenklet indgang for virksomheder og borgere til det samlede voksen- og efteruddannelsesudbud. Endelig får VEU-centrene en koordinerende rolle i forhold til virksomhedsopsøgende arbejde, markedsføring og analyser på området. VEU-centrene er altså en helt ny organisatorisk struktur hvor institutioner der udbyder voksen- og efteruddannelse inden for et bestemt geografisk område, skal arbejde sammen om en række opgaver. Formålet med evalueringen er dels at bidrage til løbende udvikling og kvalificering af VEU-centrenes arbejde, dels at vurdere om de politiske intentioner i lovgivningen om VEU-centrenes oprettelse opfyldes. Evalueringen følger VEU-centrenes arbejde med at definere og begynde deres arbejdsopgaver helt fra starten. Evalueringen afsluttes og offentliggøres i foråret 2012 i en rapport der kan danne grundlag for den politiske opfølgning på lovgivningen om VEU-centre. Samtidig vil rapporten indeholde en foreløbig erfaringsopsamling på tværs af centrene med inspiration til det fortsatte udviklingsarbejde. Med handlingsplanen for 2011 sætter vi desuden følgende nye projekter i gang: AMU som springbræt til fortsat uddannelse Tidligere undersøgelser viser at en stor andel af deltagerne i arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) får lyst til at dygtiggøre sig eller uddanne sig yderligere. Det er positivt at AMU stimulerer deltagernes lyst til at efter- og videreuddanne sig, men der findes ikke nogen præcis viden om hvor mange kortuddannede der faktisk bruger AMU som afsæt for fortsat uddannelse. AMU er den uddannelsesmulighed som flest kortuddannede benytter, og det er derfor interessant at se nærmere på hvordan AMU kan stimulere til yderligere efteruddannelse eller til videreuddannelse hvor deltagerne fuldender en grundlæggende eller videregående uddannelse. Evalueringens formål er at kortlægge deltagernes veje til efter- og videreuddannelse med udgangspunkt i AMU. Evalueringen skal ligeledes vurdere hvordan AMU s funktion som afsæt for og element i fortsat efter- og videreuddannelse kan styrkes. Det vil bl.a. ske ved at afdække hvilke muligheder og udfordringer deltagerne møder på deres vej. Handlingsplan

15 Evalueringen vil skabe vigtig viden om hvordan og i hvilken grad AMU-systemet kan spille en udvidet rolle i målsætningerne om livslang læring. Samtidig vil den give uddannelsesstederne inspiration til hvordan de selv kan bidrage til at fremme AMU-deltagernes lyst til og muligheder for fortsat efter- og videreuddannelse. Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Der har gennem de seneste år været satset massivt på at uddanne ledere i offentlige institutioner på de kommunale velfærdsområder. Med trepartsaftalen fra 2007 blev de offentlige ledere sikret ret til en lederuddannelse på diplomniveau med virkning fra januar Foruden den eksisterende diplomuddannelse i ledelse er der som led i aftalen udviklet et supplerende udbud den offentlige lederuddannelse. Det er målet at nye ledere skal have påbegyndt uddannelsen senest tre år efter at de er blevet ansat i en lederstilling. Nuværende ledere der ikke allerede har et tilsvarende uddannelsesniveau i ledelse, har ret til at gennemføre en lederuddannelse på diplomniveau senest i Man ved endnu ikke så meget om hvad denne store ledelsesudviklingsindsats betyder for den enkelte leders daglige ledelsespraksis. For at få et indtryk af dette vil EVA undersøge ledernes egen vurdering af betydningen af deres lederuddannelse. Formålet med undersøgelsen er altså at afdække de offentlige lederes egen oplevelse af hvordan en diplomlederuddannelse styrker dem i deres ledelsesopgaver. Undersøgelsen vil basere sig på spørgeskemadata, evt. i kombination med registerdata. Resultaterne af undersøgelsen vil dels give viden til brug for det politiske niveau på landsplan og kommunalt plan om de oplevede effekter af uddannelsen, dels danne grundlag for mere dybdegående undersøgelser af effekten af lederuddannelse i offentlige lederes hverdag. Handlingsplan

16 7 Tværgående projekter Følgende tværgående projekter blev sat i gang med EVA s handlingsplan for 2010: Udvikling af benchmarking som metode til at udvælge god praksis Udvikling og evaluering af indsatser til at modvirke negativ social arv. Med handlingsplanen for 2011 sætter vi følgende nye tværgående projekter i gang: Udfordringer til alle Uddannelsessystemets evne til at møde alle elever og studerende med passende udfordringer og hensyntagen til individuelle behov er løbende til debat. Spørgsmålene drejer sig både om hvorvidt undervisningen er tilstrækkelig differentieret, om i hvor høj grad man skal tilbyde specialundervisning, og om hvorvidt elever med gode faglige forudsætninger får den nødvendige opmærksomhed. EVA har gennemført en række projekter om dette tema og vil fortsat gøre det, fx evaluering af undervisningsdifferentiering i folkeskolen, evaluering af indsatser til at modvirke negativ social arv og undersøgelse af erhvervsuddannelsernes tilbud til elever med gode forudsætninger for uddannelse. I 2011 vil EVA nedsætte et tværgående kompetenceteam der skal uddrage og formidle viden om temaet på baggrund af EVA s og evt. andres undersøgelser og evalueringer. I første omgang skal gruppen fokusere på erfaringer med at give udfordringer til fagligt stærke elever. Ud over et eller flere korte skriftlige produkter, fx notater eller artikler, vil gruppen arrangere seminarer, gåhjemmøder eller lignende som aktivt inddrager relevante interessentgrupper og enkeltpersoner. Fastholdelse og frafald Regeringens målsætning om at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse og 50 % en videregående uddannelse, har bidraget til stor opmærksomhed om unges afbrydelse af deres uddannelse før tid. Erhvervsskoler, gymnasier, erhvervsakademier og professionshøjskoler tager løbende forskellige initiativer til at fastholde de unge og minimere frafaldet på uddannelserne. EVA har løbende beskæftiget sig med fastholdelse og frafald som et væsentligt tema i uddannelsesdebatten. I 2010 gennemfører EVA fx en undersøgelse af de videregående institutioners indsatser for at fastholde studerende og fortsætter analysen af handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne (EUD). EVA nedsætter i 2011 et tværgående kompetenceteam som det første år skal fokusere på hvilke forskelle og ligheder der gør sig gældende på tværs af ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Teamet skal studere EVA s og evt. andres rapporter om temaet og formidle den uddragede viden i artikler eller notater. Teamet skal desuden tage initiativ til møder, seminarer eller lignende hvor det er muligt at indgå i en direkte dialog med nøglepersoner fra sektoren. Metoder til evaluering af uddannelse og undervisning Blandt både politikere, forskere og praktikere foregår der en løbende diskussion om med hvilke metoder og med hvilket formål man skal evaluere og undersøge undervisningssektoren. Hvor der tidligere næsten udelukkende har været anvendt kvalitative og procesorienterede tilgange, har der de seneste år været et stærkt fokus på kvantitative metoder og effekt. Handlingsplan

17 EVA har deltaget aktivt i denne debat og iværksat forskellige projekter som ud over et indholdsmæssigt sigte også har haft stor vægt på metodeudvikling. EVA gennemfører fx i 2010 et projekt om benchmarking som metode til at identificere god praksis. EVA gennemfører også den afsluttende evaluering af en række udviklingsprojekter på dagtilbudsområdet ved hjælp af programteori. Ligeledes afprøver vi avancerede statistiske analysemetoder til effektmåling. For at samle op på erfaringerne med og perspektiverne for forskellige metoder nedsætter EVA et tværgående kompetenceteam om temaet. I 2011 skal teamet især samle op på de projekter som EVA og evt. andre har gennemført, med fokus på effekter af forskellige pædagogiske indsatser på tværs af niveauerne i uddannelsessystemet. Teamet laver en kortfattet afrapportering af den indsamlede viden og holder et eller flere gåhjemmøder eller lignende hvor resultaterne formidles til metodisk interesserede organisationer og personer i sektoren. Organisation, ledelse og vidensdeling i pædagogiske institutioner Ledelse fremhæves ofte som et af de vigtigste elementer i bestræbelserne på at skabe et velfungerende uddannelsessystem af høj kvalitet. Ledelse hænger også sammen med uddannelsesinstitutionernes bestræbelser på at finde gode måder at håndtere de mangesidige krav og udviklingsbehov på som løbende opstår. EVA har gennemført en del projekter som berører de organisatoriske sider af at skabe gode uddannelser og god undervisning, fx undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen. Flere evalueringer har haft direkte fokus på ledelse af uddannelsesinstitutioner, og EVA har også gennemført auditeringer og andre evalueringer af arbejdet med at kvalitetssikre undervisning og læring. I 2011 vil EVA nedsætte et tværgående kompetenceteam som i første omgang skal gennemgå EVA s og evt. andres rapporter med henblik på at udvikle, udveksle og formidle viden om ressourcepersoner som strategi for organisationsudvikling og vidensdeling på skoler og i institutioner. Teamet får til opgave både at stå for en skriftlig formidling af den indsamlede viden og at tage initiativ til seminarer eller lignende hvor den opsamlede viden kan formidles aktivt til ledere og fagpersoner fra sektoren. Skoleparathed Der har gennem en årrække været fokuseret på barnets overgang fra dagtilbud til skole og mulighed for læring og trivsel i de første skoleår, bl.a. gennem en række projekter og initiativer om skoleparathed. Man ved imidlertid mindre om hvordan dette øgede fokus på skoleparathed kommer til udtryk i en konkret praksis i dagtilbuddene og i samarbejdet mellem dagtilbud og skoler. Der findes ikke i dag en samlet viden om hvordan dagtilbuddene arbejder med skoleparathed, hvilke forståelser af skoleparathed de bygger på, og hvordan erfaringerne blandt dem der er involveret i barnets skolestart, herunder skolen, forældrene og barnet selv, inddrages i dette arbejde. Formålet med evalueringen er med inddragelse af et børneperspektiv at afdække og vurdere den aktuelle praksis for arbejdet med skoleparathed, herunder de forestillinger om skoleparathed der ligger bag denne praksis, og samarbejdet dagtilbud og skole imellem. Evalueringen vil dermed give centrale aktører viden om arbejdet med skoleparathed i dagtilbud og skoler. Den vil også skabe viden om konkrete initiativer som kan formidles fx i inspirationsmateriale målrettet forvaltningers, skolers og dagtilbuds arbejde med barnets overgang fra dagtilbud til skole. Handlingsplan

18 8 Internationale netværk EVA følger den internationale udvikling ved at deltage i netværk af organisationer der arbejder med uddannelse, evaluering og kvalitetsudvikling. Derudover deltager vi i en række aktiviteter i samarbejde med nationale og internationale organisationer, og vi prioriterer at have en tæt kontakt til evalueringsinstitutioner i andre lande. EVA s netværksdeltagelse har til formål at styrke vores position som nationalt videnscenter for den internationale udvikling på dagtilbuds- og uddannelsesområdet. Desuden giver netværksdeltagelsen os mulighed for at formidle danske forhold og succeser og dermed bidrage til den internationale udvikling på området. EVA indgår i en lang række af internationale netværk. I 2011 vil vi indtage en aktiv rolle i følgende netværk: Dagtilbud for børn Nyt netværk for dagtilbud under ICSEI Internationalt er fokus på dagtilbudsområdet øget væsentligt. Det afspejles bl.a. i sammenlignende rapporter i OECD-, UNESCO- og EU-regi hvor der er stor opmærksomhed på forskellige nationale strategier for dagtilbudsområdet. EVA tog i 2009 initiativ til et globalt netværk med fokus på kvalitetssikring og -udvikling i dagtilbud for børn. Formålet med netværket er at udvikle et forum for vidensdeling og gensidig inspiration på tværs af forskellige nationale dagtilbudssystemer. Det globale dagtilbudsnetværk oprettes som undernetværk til ICSEI (The International Congress for School Effectiveness and Improvement). Nyt nordisk netværk for dagtilbud EVA vil etablere eller søge deltagelse i et nordisk netværk for institutioner der ligner eller har opgaver der ligner EVA s. Her vil fokus være på den særlige skandinaviske dagtilbudstradition med de vilkår og muligheder det giver for styring og kvalitetssikring og -udvikling. Grundskole og ungdomsuddannelse Nordisk skolenetværk EVA er medlem af Nordisk skolenetværk, et netværk for nordiske institutioner der gennemfører evalueringer og analyser på skoleområdet. Netværket bliver brugt til tværgående drøftelser af fælles temaer som kvalitetssikring, test og afgangsprøver, deltagelse i internationale undersøgelser, metodeudvikling m.m. Desuden nedsættes der efter behov arbejdsgrupper, ligesom netværket indimellem fungerer som ramme om fælles projekter. Videregående uddannelse ENQA EVA er fuldgyldigt medlem af ENQA (European Association for Quality Assurance in Higher Education), en sammenslutning af europæiske evalueringsorganisationer inden for videregående uddannelse. ENQA er det væsentligste internationale netværk for EVA på det videregående område, Handlingsplan

19 og sammenslutningen spiller en central rolle i Bologna-processen. EVA bestrider en bestyrelsespost i ENQA og har tidligere haft formandskabet i en årrække. Aktuelt har EVA taget initiativ til og deltager aktivt i en tværnational arbejdsgruppe i ENQA med fokus på evalueringsorganisationernes interne kvalitetssikring i forlængelse af forventningerne i de europæiske standarder og guidelines for kvalitetssikring. EVA deltager også i ENQA s audit group, et forum for erfaringsudveksling om auditering. I 2010 godkendte ENQA det panel som gennemførte en ekstern evaluering af EVA s aktiviteter på det videregående uddannelsesområde. ECA EVA har siden 2007 deltaget i ECA (European Consortium for Accreditation), et netværk for europæiske akkrediteringsinstitutioner inden for videregående uddannelse. Netværket har særlig fokus på vidensdeling og gensidig læring blandt evalueringsorganisationer der arbejder med akkreditering af videregående uddannelser. EVA deltager i ECA s arbejdsgrupper henholdsvis om brugen af kvalifikationsrammen og læringsudbyttet i akkrediteringer og om institutionsevaluering, akkreditering mv. EVA har også tidligere deltaget i flere projekter iværksat under ECA. NOQA EVA er aktiv deltager i NOQA (Nordic Quality Assurance Network in Higher Education), som er et netværk for nordiske institutioner der arbejder med kvalitetssikring inden for videregående uddannelse. Netværket har som hovedformål at udarbejde et fælles årligt projekt. Projektrapporterne offentliggøres som regel efterfølgende i ENQA s rapportserie og udbredes til resten af Europa. EVA var sammen med ACE Denmark vært for NOQA s årsmøde i I handler NOQA-projektet om uddannelsesinstitutionernes arbejde med at indhente viden og feedback fra eksterne interessenter og måden dette arbejde vurderes på i forbindelse med ekstern kvalitetssikring af uddannelserne. INQAAHE EVA er medlem af INQAAHE (International Network for Quality Assurance Agencies in Higher Education), en verdensomspændende sammenslutning af institutioner der arbejder med evaluering og kvalitetssikring på det videregående uddannelsesområde. INQAAHE afholder en stor konference hvert andet år og et mindre seminar de øvrige år. EVA deltager i konferencerne, og i 2010 bidrog EVA ligeledes med en workshop på det mindre seminar. Handlingsplan

20 9 Oversigt over projekter Oversigt over projekter i Område og projekt Handlingsplan Dagtilbud for børn: Sprogvurderinger og sprogstimulering i dagtilbud 2010 Evaluering af udviklingsprojekter Årsrapporten Bakspejlet vidensformidling i magasin, konference og artikler 2010 EVA-dag til alle kommuner 2010 Evaluering af kvalitet i dagplejen 2010 Fortællinger som dokumentation af faglig kvalitet og resultater 2010 Skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet 2011 Årsrapporten Bakspejlet og webartikler 2011 Betydningen af arbejdet med pædagogiske læreplaner 2011 Sprogvurderingspraksis efter ny lovgivning 2011 Erfaringer med metafortællinger 2011 Erfaringer med ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet efter strukturreformen 2011 Grundskole: EVA-dag til alle kommuner 2010 Evaluering af undervisningsdifferentiering i folkeskolen 2010 Evaluering af de nye læreres møde med praksis 2010 Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Forstudie til undersøgelse af AKT-indsatsen i folkeskolen 2010 EVA-dag til alle kommuner 2011 Evaluering af folkeskolens 10. klasse 2011 Evaluering af AKT-indsatsen 2011 Undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde 2011 Ungdomsuddannelse: Undersøgelse af effekter af gymnasiereformen 2010 Evaluering af skolepraktik i erhvervsuddannelserne 2010 Undersøgelse af erhvervsuddannelsernes tilbud til elever med gode forudsætninger 2010 for uddannelse Antologi om perspektiver på gymnasiereformen 2010 Evaluering af teamorganisering på de gymnasiale uddannelser 2010 Undersøgelse af effekter af gymnasiereformen 2011 Ledelse i det almene gymnasium 2011 Erhvervsuddannelsernes hovedforløb 2011 Effekten af skolepraktik i erhvervsuddannelserne 2011 Fortsættes næste side Handlingsplan

21 fortsat fra forrige side Videregående uddannelse: Undersøgelse af indsatser til at fastholde studerende 2010 Erfaringsopsamling om kvalitet i transnational uddannelse 2010 Akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser og udbud 2010 Akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelser 2010 Akkrediteringernes sammenhæng med institutionernes kvalitetsarbejde 2011 Udviklingsbasering i praksis 2011 Akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser og udbud 2011 Akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelser 2011 Voksen- og efteruddannelse: Evaluering af VEU-centre 2010 Evaluering af forberedende voksenundervisning (FVU) 2010 Evaluering af VEU-centre 2011 AMU som springbræt til fortsat uddannelse 2011 Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis 2011 Tværgående projekter: Udvikling af benchmarking som metode til at udvælge god praksis 2010 Udvikling og evaluering af indsatser til at modvirke negativ social arv 2010 Udfordringer til alle 2011 Fastholdelse og frafald 2011 Metoder til evaluering af uddannelse og undervisning 2011 Organisation, ledelse og vidensdeling i pædagogiske institutioner 2011 Skoleparathed 2011 Handlingsplan