Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014

Transkript

1 Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax [email protected] CVR nr Kære deltager Tak for din tilmelding til Skoleudvikling i Praksis (SIP), kursus nr. 1, marts Undervisningsministeriet ser frem til samarbejdet og håber, at skolerne får glæde af kurserne. 4. marts 2014 Sags nr.: R.391 Kurset omfatter 4 sammenhængende kursusdage, der arrangeres af Undervisningsministeriet. De fire kursusdage gennemføres med to i foråret og to i efteråret Kursernes omdrejningspunkter er elevernes udbytte, lærersamarbejde og undervisningsformer, nye tilrettelæggelser af skolehverdagen og kvalitetsløft på institutionsniveau gennem et dialogbaseret udviklingsforløb på den enkelte institution. Kursusserien er bygget op om følgende elementer: Skolernes forberedelse For at sikre det bedst mulige udbytte af oplæg, workshop og det samlede kursusforløb forventes skolerne at forberede et kort oplæg. Retningslinjer og hjælp hertil findes i notat 4: Skolernes forberedelse, workshop og plenum og 5. Guide til brug af Databanken. Oplæg i plenum På kurserne er der en række oplæg om emner med tilknytning til hovedtemaet for det enkelte kursus. Oplæggene har følgende form: 1) Vodcast fra relevante forskere. De uploades på SIP-hjemmesiden, så skolerne har dem til rådighed for det efterfølgende udviklingsarbejde, se

2 2 2) På hvert kursus er der oplæg fra skoler, der er inviteret til at fortælle om relevante udviklingsprojekter. Slides lægges på SIP-hjemmesiden. 3) Oplæg fra kursusledelsen på vegne af Undervisningsministeriet. Slides lægges på SIP-hjemmesiden. Workshop Det er vigtigt, at arbejdet på SIP-kurserne er nært knyttet til den enkelte skoles udfordringer og udviklingsmuligheder, og at debatten er tæt knyttet til skolernes egen virkelighed. Derfor gennemføres der workshops med normalt 3 skoler i netværk. Alle skoler præsenterer og får sparring i ca. 25 minutter. Da tiden er knap, er det vigtigt med fokus og perspektiv, jf. retningslinjerne i notat 4. Debat i plenum På baggrund af drøftelserne i workshops drøftes generelle problemstillinger og muligheder i plenum. Skolernes videre arbejde Det er hensigten, at skolerne fortsætter arbejdet hjemme på skolen som led i skolens generelle udviklingsarbejde. Derfor stilles alt materiale fra kurserne: vodcast, slides fra oplæg, resumeer af workshops og debatter i plenum til rådighed på SIP-hjemmesiden. Desuden lægges links til inspirationsmateriale fra forskning, udviklingsprojekter og evalueringer på SIP-hjemmesiden, se notat 8. Det skal medvirke til at sikre skolernes maksimal viden og de bedste muligheder for at styrke det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. Der bliver også mulighed for debat og dialog mellem kursusdeltagerne mellem kursusdagene i form af en blog med debatindlæg og kommentarer på SIP-hjemmesiden. Følgende bilag fremsendes: 1. Deltagerliste for det kursus, du er optaget på (fra GL-E) 2. Praktiske oplysninger i forbindelse med kurserne (fra GL-E) 3. Program for kurset 4. Notat: Skolernes forberedelse, workshops og plenum. 5. Notat: Guide til brug af Databanken 6. Uddelingskopier af slides: Systematisk dataindsamling 7. Uddelingskopier af slides fra vodcast fra Lektor Camilla Hutters, CEFU, AAU: Unges motivation, engagement og læring Professor Helle Mathiasen, CUDIM, AU: Den perfekte undervisning + bonusmateriale

3 3 Rektor Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerland Gymnasium: Talentfulde elever + bonusmateriale Specialkonsulent Pernille Hjermov, EVA: Forandringsteori 8. Orientering om Skoleudvikling i Praksis på EMU.dk ( Deltagerne bedes medbringe: 1. Print af de fremsendte dokumenter efter eget behov. Der uddeles ikke kopier på kurset. 2. Oplæg på 1-2 sider i 15 eksemplarer i papirkopi (ikke teknisk mulighed for PP) til workshop (se pkt. 4 ovenfor). 3. Deltagerne bedes medbringe computer eller tablet. Hver skole medbringer mindst én bærbar med Power Point (til brug for referat i workshop). Alle deltagere bliver desuden bedt om at udfylde et elektronisk spørgeskema ved afslutningen af kursusdagen. Adgangen til evalueringsskemaet får den enkelte deltager via et elektronisk link, der sendes til den adresse vedkommende er anført med på deltagerlisten. Med venlig hilsen Annegrete Larsen Kontorchef Direkte tlf [email protected]

4 SIP 7 Lyngby Deltagerliste 20. marts, 8. maj, 18. september, 9. december pr Navn Funktion på skolen Skolenavn Kursusledere 1 Benedicte Kieler [email protected] UVM-ansvarlig Undervisningsministeriet 2 Henrik Bæch [email protected] Kursusleder Espergærde Gymnasium 3 Anders Wind [email protected] Kursusleder Gentofte HF Deltagere 4 Kasper Rolskov [email protected] Pæd.leder Aurehøj Gymnasium 5 Jesper Kaalund [email protected] lektor Aurehøj Gymnasium 6 Henriette Bruuen [email protected] lektor Aurehøj Gymnasium 7 Marianne Zibrandtsen [email protected] rektor Aurehøj Gymnasium 8 Marie Nyland Jensen [email protected] Uddannelseschef Borupgaard Gymnasium 9 Birgitte Lind [email protected] TR Borupgaard Gymnasium 10 Hans Jørgen Slivsgaard [email protected] Kst. vicerektor Borupgaard Gymnasium 11 Morten Vad Hansen [email protected] Teamleder Borupgaard Gymnasium 12 Eik Andreasen [email protected] TR Christianshavns Gymnasium 13 Lisbeth Holm [email protected] PR-formand Christianshavns Gymnasium 14 Julie Højgaard [email protected] Inspektor Christianshavns Gymnasium 15 Birthe Tandrup [email protected] Vicerektor Christianshavns Gymnasium 16 Helle Birch [email protected] underviser CPH WEST, hhx Ballerup 17 Dorthe Heide [email protected] rektor CPH WEST, hhx Ballerup (incl. Kongsholm) 18 Astrid Tolvang-Nielsen [email protected] TR CPH WEST, hhx Ishøj 19 Trine Ladekarl Nellemann [email protected] rektor CPH WEST, hhx, htx, stx Ishøj 20 Knud-Erik Hansen [email protected] vicerektor CPH WEST, htx Ishøj 21 Bjarne Thorgrimson [email protected] TR CPH WEST, htx Ishøj 22 Bente Pihl [email protected] TR CPH WEST, htx Ishøj 23 Suzanne Strange [email protected] vicerektor CPH WEST, stx Ishøj 24 Kenn Schoop [email protected] TR CPH WEST, stx Ishøj 25 Ole Skov [email protected] Vicerektor Egedal Gymnasium & HF

5 26 Bodil Grum-Schwensen Pædagogisk leder Egedal Gymnasium & HF 27 Katrin Sigurskjold Lærer Egedal Gymnasium & HF 28 Mads Jonassen lærer Egedal Gymnasium & HF 29 Janne Mikkonen inspektør Erhvervsskolen Nordsjælland Hhx og Htx 30 Pia Byrholt tillidsrepræsentant Erhvervsskolen Nordsjælland Hhx og Htx 31 Charlotte Buhl Pædagogisk udvikler Erhvervsskolen Nordsjælland Hhx og Htx 32 Gisela Tolstoy inspektør Erhvervsskolen Nordsjælland Htx 33 Ruben Vesterdahl tillidsrepræsentant Erhvervsskolen Nordsjælland Htx 34 Paul Paludan-Müller Uddannelsesleder Espergærde Gymnasium og HF 35 Sophie Engelsbak Uddannelsesleder Espergærde Gymnasium og HF 36 Jacob Vrist Lærer, TR Espergærde Gymnasium og HF 37 Hannah Bilbo Lærer, formand FU Espergærde Gymnasium og HF 38 Jens Ole Gaardsted TR Falkonergårdens Gymnasium/HF 39 Birgit Bamberg PR næstformand Falkonergårdens Gymnasium/HF 40 Tom Søgaard-Jensen Pæd leder Falkonergårdens Gymnasium/HF 41 Steen Pedersen Vicerektor Falkonergårdens Gymnasium/HF 42 Anders Jacobsen Inspektor Frederiksberg Gymnasium 43 Maja Aasted Lærer, PR-formand Frederiksberg Gymnasium 44 Marianne Frederik Lærer, studievejleder Frederiksberg Gymnasium 45 Helle Levinsen inspektor Frederiksberg Gymnasium 46 Janni La Cour Vicerektor Gammel Hellerup Gymnasium 47 Jesper Mathorne Jacobsen Uddannelseschef Gammel Hellerup Gymnasium 48 Claus Enochsen Tillidsrepræsentant Gammel Hellerup Gymnasium 49 Benjamin Haahr Bach Lærer Gammel Hellerup Gymnasium 50 Jakob Stubgaard Vicerektor Gefion Gymnasium 51 Karin Bøhrk Uddannelsesleder Gefion Gymnasium 52 Jakob Hermann TR Gefion Gymnasium 53 Rikke Nyholm Christensen Gefion Gymnasium 54 Hanne Hansen Uddannelsesleder Gefion Gymnasium 55 Annette Fugmann Vicerektor Gentofte HF Trine Nørklit Jørgensen Lærer/bestyrelsesmedlem Gentofte HF Anders Christian Skriver Lærer/PR formand Gentofte HF

6 58 Kasper Gundmann Hansen Lærer Gentofte HF 59 Eva Krarup Steensen rektor Gladsaxe gymnasium 60 Anne Krarup vicerektor Gladsaxe gymnasium 61 Natacha Bjerre TR suppl. Gladsaxe gymnasium 62 Sofie Flykt lærer Gladsaxe gymnasium 63 Kristine Krogh Jensen AR Gribskov Gymnasium 64 Asger Habekost Nielsen TR Gribskov Gymnasium 65 Thomas Krumholt Uddannelsesleder Gribskov Gymnasium 66 Keld Hilding Hansen Souschef Gribskov Gymnasium 67 Kristian Jaccobsen Rektor Helsingør Gymnasium 68 Pernille Bogø Bach Udd.leder Helsingør Gymnasium 69 Anette Nygaard TR-suppleant Helsingør Gymnasium 70 Sara Møldrup Thejls PR-formand Helsingør Gymnasium 71 Mikkel Kjellberg Ledende inspektor Herlufsholm Skole 72 Jørgen Hvidtfelt Vicerektor Herlufsholm Skole 73 Susanne Geisler TR Herlufsholm Skole 74 Lone Jeppesen Lektor Herlufsholm Skole 75 Kirsten Jensen rektor Hvidovre Gymnasium & HF 76 Peter Bech Sørensen vicerektor Hvidovre Gymnasium & HF 77 Anne Yde Vestergaard lektor Hvidovre Gymnasium & HF 78 Anette Schou TR Hvidovre Gymnasium & HF 79 Bo Overgaard rektor Kongsholm Gymnasium og HF 80 Annemette Bach Hansen TR Kongsholm Gymnasium og HF 81 Anne Birgitte Lieberkind Studierektor KTS, Htx Sukkertoppen 82 Gitte Husted Madsen TR KTS, Htx Sukkertoppen 83 Carsten Østergaard Pedersen Underviser KTS, Htx Vibenhus 84 Mie Heinfelt Hansen Studierektor KTS, Htx Vibenhus 85 Kristian Bennike Vicerektor Københavns åbne Gymnasium 86 Nina Jensen Uddannelseschef Københavns åbne Gymnasium 87 Jens Jakob Horsholt TR Københavns åbne Gymnasium Christian Bonde Korsgaard Lærer, Københavns åbne Gymnasium 88 skriftlighedskoordinator 89 Carsten Gade Rektor Marie Kruses Skole

7 90 Søren Helstrup Vicerektor Marie Kruses Skole 91 Jesper Olesen TR Marie Kruses Skole Anders Lassen Lærer og Marie Kruses Skole 92 bestyrelsesmedlem 93 Karin Ravn Gade vicerektor N. Zahles Gymnasieskole 94 Sven Lund-Rasmussen Pæd.leder N. Zahles Gymnasieskole 95 Michael Torben Hallundbæk TR N. Zahles Gymnasieskole 96 Anne-Grete Rovbjerg-Hansen Lærer N. Zahles Gymnasieskole 97 Kathrine Heilesen Lektor Niels Brock, Julius Thomsens Plads 6 98 Marianne Lundbo [email protected] Vicerektor Niels Brock, Julius Thomsens Plads 6 99 Morten Nilsson [email protected] TR Niels Brock, Julius Thomsens Plads Peter Westergaard [email protected] Rektor Niels Brock, Julius Thomsens Plads Jens-Henning Pedersen [email protected] Vicerektor Niels Brock, Nørre Voldgade Signe Dam-Jensen [email protected] Kontorleder Niels Brock, Nørre Voldgade Peter Gørup Laursen [email protected] Uddannelsesleder Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt Hf 104 Erling Iversen [email protected] Tillidsmand Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt Hf 105 Karina Kølle [email protected] Pædagogisk Rådsformand Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt Hf 106 Jens Ulrik Engelund [email protected] Vicerektor Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt Hf 107 Dorte Henriksen [email protected] Lærer, TR-suppleant Nykøbing Katedralskole 108 Lars Erik Petsersen [email protected] Lærer, pæd.leder Nykøbing Katedralskole 109 Olav Lyndrup [email protected] Udd.leder Nykøbing Katedralskole 110 Søs Maxner [email protected] Udd.leder Nykøbing Katedralskole 111 Erik Berg [email protected] Pædagogisk leder Nærum Gymnasium 112 Kim Bojsen [email protected] Udviklingschef Nærum Gymnasium 113 Inge Galsgaard [email protected] TR Nærum Gymnasium 114 Piet Forrest [email protected] Innovationsfacilitator Nærum Gymnasium 115 Søren Johannesen [email protected] TR Rødovre Gymnasium 116 Stig Marquardsen [email protected] Stud vejl Rødovre Gymnasium 117 Lisbeth Rye Stenfalk [email protected] Pæd. Led Rødovre Gymnasium 118 Peter Ditlev Olsen [email protected] Rektor Rødovre Gymnasium 119 Preben Philipson [email protected] Vice Rektor Rødovre Gymnasium 120 Mette Ringsted [email protected] Rektor Tårnby Gymnasium & HF 121 Birgit Riedel Langvad [email protected] Vicerektor Tårnby Gymnasium & HF

8 122 Lisbeth Reitzel Tillidsmand Tårnby Gymnasium & HF 123 Rikke Livoni PPU-repr. Tårnby Gymnasium & HF Eksterne deltagere 124 Kurt Koudahl Petersen Uddannelseschef GL deltager Lars Prestien konsulent GL deltager Lotte Hornholt chefkonsulent GL deltager Anette Rachlitz chefkonsulent GL deltager

9 Praktisk info kursussted SIP-7 Kurserne afholdes: Torsdag den 20. marts 2014 Torsdag den 8. maj 2014 Torsdag den 18. september 2014 Tirsdag den 9. december2014 Alle kurserne holdes på: Scandic Eremitage: Klampenborgvej 230, 2800 Lyngby, tlf her finder du også kørevejledning Parkering kan ske i parkeringshuset under Lyngby storcenter, hvor der er betalingsparkering. Kør efter Scandicskiltene i p-kælderen, så kommer du op med elevatoren det rigtige sted. I gå-afstand fra Lyngby Station. Kursussekretær er Lone Fajnzylber, GL-E [email protected]

10 Skoleudvikling i Praksis Program for kursusdag 1, kursusserie 7 Hotel Scandic Eremitage, Lyngby torsdag d. d. 20. marts Fokus på elevernes udbytte og trivsel NB: Alle deltagere bedes medbringe egen computer eller tablet. Formål: At skolerne får input og sparring til at udvikle metoder til arbejdet med mål, effekter og resultater i forhold til elevernes faglige udbytte, trivsel m.v. på et videnbaseret grundlag Morgenkaffe Velkomst og perspektiver for Skoleudvikling i Praksis. Undervisningsministeriet Motivation. Unges motivation, engagement og læring. Lektor Camilla Hutters, Center for Ungdomsforskning Refleksion Motivation i praksis Torben Roysler Olsen, Lyngby Tekniske Gymnasium Den perfekte undervisning i følge eleverne: Didaktiske præmisser, undervisningstilrettelæggelse og aktiviteter. Professor Helle Mathiassen, CUDIM, Århus Universitet Refleksion Talenter. Undervisning af talentfulde elever. Rektor Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF Frokost Talentarbejde i praksis Nynne Afzelius, Nørre Gymnasium Systematisk dataindsamling og vurdering af elevers resultater samt introduktion til workshop Kursusledelse Workshops Sparring i netværk á ca. 3 skoler. Præsentationer og feedback Kaffe Pointer fra workshopgrupperne plenum. Fokus på centrale udfordringer, mål og tiltag Forandringsteori. Mere systematisk viden i forsøgs og udviklingsarbejde. Specialkonsulent Pernille Hjermov, EVA Afrunding, evaluering og forberedelse til næste gang. Kursusledelse

11 Sagsnr.: R.391 Notat. Skolernes forberedelse, workshops og plenum på SIP-1-kurserne Formål Workshoppen har til formål at sætte fokus på elevernes udbytte og trivsel. Det sker i en proces med sparring fra andre skoler. Skolernes forberedelse før kurset Skolerne medbringer en kort præsentation (papirkopi på 1-2 sider) i 15 eksemplarer. Der er ikke praktisk mulighed for at vise PP-præsentation. Præsentationen kan efter skolens ønske via kursusledelsen efterfølgende uploades på Praktisk gennemførsel af workshop Skolerne har forskellige opgaver: Skole 1 fremlægger i ca. 10 minutter, skole 2 er interesseret spørger (giver respons) i yderligere ca. 10 minutter og skole 3 er reflekterende team (samler pointer) i de sidste 5 minutter. Rollerne roterer efter ca. 25 minutter, så alle får fremlagt. Skole 1: Præsentationen (ca. 10 minutter!) tager udgangspunkt i 1. Skolens data om dens egne resultater. Man kan benytte de udsendte slides: Systematisk Dataindsamling, notatet: Guide til brug af Databanken samt data fra egne kilder til at gøre iagttagelser og få inspiration til at sætte mål for skolens udviklingsbehov. Ved præsentationen fremlægger skolen eksempler på egne hovedkonklusioner om situation og potentialer på grundlag af data om: socioøkonomiske data elevernes fuldførelse og gennemsnitlige studietid elevernes overgang til videregående uddannelse elevernes karakterer, faglige resultater fravær trivselsundersøgelser 2. Hvordan skolen anvender oplysninger om elevernes faglige resultater elevtrivselsundersøgelser evaluering af undervisningen ved planlægningen af målrettede indsatser til forbedring af kvaliteten for den enkelte elev. 3. Kort omtale af, hvilke forsøgs- og udviklingsprojekter (lokale, regionale, nationale) skolen deltager i eller for nylig har deltaget i med henblik på kvalitetsudvikling. 1

12 Sagsnr.: R.391 Skole nr. 2 er interesseret spørger. Ideer til spørgsmål: Refleksioner over egne skolens data: 1. Hvilke af skolens data (elevernes faglige resultater, frafald, socioøkonomiske data, overgang til videregående uddannelse, fravær, trivselsundersøgelser) vurderer skolen er særligt bemærkelsesværdige? 2. Har skolen behov for at skaffe flere data? Hvilke? 3. Hvordan anvender skolen i dag sine data internt? Er der overvejelser om en ændret anvendelse? Refleksioner over formiddagens oplæg: 1. Hvordan arbejder skolen med at udvikle elevernes motivation engagement, trivsel og resultater? 2. Hvordan arbejder skolen med at udfordre alle elever - herunder talenterne? 3. Hvordan praktiserer skolen undervisningsdifferentiering? Med hvilket formål? Hvilke udførelser? Hvilke effekter? 4. Hvordan foregår den løbende evaluering af undervisningen? Hvilken rolle spiller elevudsagn? Hvordan benyttes undervisningsevaluering til at vælge undervisnings- og arbejdsformer i de enkelte fag og flerfaglige forløb? 5. Hvordan arbejder skolen med at udvikle kvaliteten af elevernes lektielæsning? 6. Hvilke pointer fra skoleoplæggene kan I bruge i det videre arbejde? Generelle refleksioner: 1. Hvordan arbejder skolen med at indhente og formidle erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprojekter? 2. Hvad bør være de vigtigste fokuspunkter for skolens videre arbejde? Skole nr. 3 er reflekterende team, der sørger for, at tidsplanen overholdes og samler pointer fra fremlæggelse og drøftelse (i de sidste ca. 5 min). Pointerne udarbejdes som PP-slides, der sendes elektronisk til kursuslederne og efter aftale uploades på emu. Format: Skolenavn. Hovedudfordringer XX XX Vigtige spørgsmål til skolen XX XX Skolen vil arbejde videre med XX XX Plenum Kursuslederne udvælger i alt 3-5 skoleoplæg, der formidles i plenum og som danner grundlag for udvælgelse af få centrale temaer til drøftelse i plenum. Kursuslederne er ordstyrer, sørger for vandrende mikrofon og er referent. Referat uploades på SIP-hjemmesiden. 2

13 Sagsnr.: R.391 Kære deltager på Skoleudvikling I Praksis (SIP) Hermed information SIP-siden på EMU, og hvad man kan finde der. Adressen er: Udover basisinformation om SIP (bl.a. overordnet introduktion og tilmeldingslink), vil man på siden kunne finde: - Alle breve og dokumenter, der er tilsendt deltagerne og skolerne - Linksamling og litteraturhenvisning (opdateres løbende!) - Vodcast vist på kurserne. Står til fri afbenyttelse! Kan både streames og downloades! Vodcast bliver tilgængelig efter d. 20. marts - Materiale fra de enkelte kurser - En blog (der oprettes inden længe), hvor der vil være oplæg fra kursusleder og dernæst mulighed for debat via kommentarer - Program for hver kursusserie Da hver kursusserie (8 i alt) vil have sin egen underside under SIP på EMU, bør du være opmærksom på at vælge den korrekte serie, når du besøger EMU. Serierne benævnes med numre (1-8) og lokalitet. Eksempelvis SIP-1 Kursusserie 3 Kolding Det materiale, der uddeles og produceres af deltagerne på hvert kursus, kan uploades til hver kursusseries underside på EMU. Det foregår ved, at du henvender med materialet til én af kursuslederne med en usb-nøgle eller pr. mail. Som redaktør på temaet på EMU har jeg til opgave at sørge for, at det publicerede materiale ikke krænker tredjemands rettigheder og i øvrigt overholder dansk lovgivning. Derfor vil jeg bede dig inden du overdrager materiale til dine kursusledere kigge materiale grundigt igennem, så vi undgår problemer. Det gælder såvel tekst, foto som andre medieformer. Husk at angive dit navn og mail-adresse nederst i dokumentet og evt. relevante oplysninger om øvrige rettighedshaver, som skal oplyses ved publicering på EMU. Endelig vil jeg benytte lejligheden til kraftigt at opfordre alle til at tilmelde sig nyhedsbrevet på EMU, så man modtager det ugentlige nyhedsbrev for SIP. Se næste side! 1

14 Sagsnr.: R.391 Sådan tilmelder man sig nyhedsbrevet for Skoleudvikling I Praksis: Nederst på alle sider i EMU finder man et gråt felt. I højre side af det grå felt klikker man på: Tilmeld dig EMUs nyhedsbrev. Derefter indtaster man sin og under Tema vælger Skoleudvikling I Praksis GYM. Når man har klikket på Gem, vil man kort efter modtage en bekræftelsesmail. Når den er bekræftet, vil man hver onsdag modtage et nyhedsbrev, hvis der er kommet nyheder og/eller foretaget andet nyt på temasiden for SIP. OBS! Modtager man i forvejen nyhedsbrev fra EMU, skal man i et tidligere modtaget nyhedsbrev klikke på Afmeld eller ændre nederst på siden og dernæst under Tema vælge Skoleudvikling I Praksis - GYM. OBS! Det skal understreges, at den nye EMU (lanceret oktober 2013) er opbygget på en anden måde end den tidligere EMU. På Ny EMU anvendes en tag-struktur som det centrale element i navigationen rundt på portalen og imellem indholdssider (moduler). Man kan se modulets emneord (tag) med gråt til højre på et modul. Der findes selvfølgelig stadigvæk fagsider som på den tidligere EMU. Søgningen på Ny EMU fungerer også på en anden måde end tidligere EMU. Man kan således i endnu højre grad forfine og filtrere sin søgning mere præcist efter det faglige indhold, man nu er på jagt efter. Du kan evt. se en kort video med introduktion til navigation og søgning her: Min mailadresse er: [email protected] Hvis du har forslag, spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte mig pr. mail Med venlig hilsen Nicolas Marinos Fagkonsulent for musik, dramatik og dans og EMU-redaktør for temaet Skoleudvikling i Praksis. 2

15 Appendiks Indhold 1. Generel brug af databanken Hvordan finder jeg elevernes eksamensresultater på min skole? Hvordan finder jeg fuldførelsesprocenter for flere institutioner for en længere periode? Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse efter 15 og 3 måneder? Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse efter 27 måneder for en længere periode? Hvordan kan jeg se, hvilke kategorier af videregående uddannelse studenterne fra min skole påbegynder? Hvordan fordeler jeg studenternes eksamensresultater på eksempelvis herkomst eller forældreuddannelse?

16 1. Generel brug af databanken Når man skal i gang med at anvende Undervisningsministeriets databank for første gang, skal man grundlæggende kende til tre funktioner: Lav-selv-tabel, menuer og undermenuer samt træk-ogslip-metoden. I ministeriets databank kan man hente færdige dataudtræk kaldet rapporter eller standardrapporter om en lang række temaer her: Disse oplysninger er enten landstal, regionale tal eller tal for den enkelte skole. Gennem ganske få trin kan man tilpasse disse standardrapporter efter eget ønske, så man kan se resultaterne for sin egen skole. Klik på standardrapporten: Gymnasiekarakterer (KGY) (under bjælken Områdespecifikke opgørelser ) Klik på: Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2013 Klik på: Lav selv tabel: Eksempel: Hvor finder jeg Lav selv tabel? Nu er man i en tabel tilpasset temaet nævnt ovenfor (Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2013). Det er muligt at justere tabellen, så den passer til ens egne ønsker. I venstre side er der en række menuer (kaldet Nøgletal og dimensioner ), og hvis man klikker på 2

17 +, folder der sig flere undermenuer ud. Det er alle disse menuer, som man kan bruge til at designe en tabel med de oplysninger, man har brug for. Eksempel: Hvor finder jeg menuerne? Ved at klikke på et menupunkt i venstre side kan man flytte en menu ved at anvende træk-og-slipmetoden. Man klikker på en menu, holder museknappen nede og trækker menupunktet til et af tre mulige placeringer: Filter (øverst oppe) Rækker (nederst) Søjler (øverst i højre side) Når man har trukket et menupunkt til af de tre områder, kommer der et grønt flueben ud for pilen, hvilket er tegn på, at man kan slippe venstre musetast, og menupunktet droppes det pågældende sted: 3

18 Eksempel på træk-og-slip-metoden. Når der er grønt flueben, kan du slippe venstre museknap. 2. Hvordan finder jeg elevernes eksamensresultater på min skole? Åben: Klik på standardrapporten: Gymnasiekarakterer (KGY) (under bjælken Områdespecifikke opgørelser ) Klik på: Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2013 Klik på: Lav selv tabel: Først skal man i tabellen fjerne de menupunkter, som ikke vedrører den ønskede visning. Man fjerner menupunkter ved træk-og-slip-metoden, hvor man venstreklikker på et menupunkt og holder musetasten nede, trækker punktet over i venstre side i feltet Nøgletal og dimensioner og slipper musetasten. Ved Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2013 skal man fjerne menupunktet om eksamensresultater på regionsniveau fra standardtabellen: I Rækker nederst trækkes Institutioner Eksamensresultater: Region over til feltet med menuer, hvor venstre museknap slippes, når det grønne flueben kommer frem. Regioner indgår dermed ikke i tabellen, som nu fremstår helt blank inden tilpasning til visning af eksamensresultaterne for egen institution. 4

19 Eksempel: Hvordan fjerner jeg regionerne fra standardtabellen? Nu skal hovedinstitutioner tilvælges: I venstre side klikkes på + ud for Institutioner Eksamensresultater. Vælg den første på listen af mulige valg, som er Institutioner Eksamensresultater. Hovedinstitution, og træk den ned i feltet Rækker, nederst, og slip menupunktet her. 5

20 Eksempel: Hvordan tilvælger jeg hovedinstitutioner? Hvis man kun vil se eksamensresultaterne fra ens egen institution, klikkes på trekanten til højre i menuen Institutioner Eksamensresultater. Hovedinstitution : Eksempel Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor finder jeg trekanten i menuen? Dermed foldes listen over institutioner ud. Først fjerner man fluebenet fra samtlige institutioner på listen ved at trykke på knappen med to små tomme bokse i det lille vindue, der netop er åbnet: 6

21 Eksempel Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor fjerner jeg alle flueben i menuen? Derefter kan man sætte et flueben ved sin egen institution og trykke OK, så der kun vises data fra egen institution: Eksempel Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor sætter jeg fluebenet? Hvis man ønsker at sammenligne sig med naboskolen eller andre relevante institutioner, kan man sætte flueben og trykke OK. Tabellen er indstillet til at vise seneste offentliggjorte eksamensresultat I dette tilfælde eksamensresultatet for Hvis man ønsker at se eksamensresultatet for sin skole tilbage i tid, skal man flytte menuen Tid: Bevisår: Kalenderår fra Filter til Søjler. Databanken folder selv menuen Tid: Bevisår: Kalenderår ud, så de tilgængelige år vises ( ). 7

22 3. Hvordan finder jeg fuldførelsesprocenter for flere institutioner for en længere periode? Åben: Klik på: Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK) Klik på: Fuldførelsesprocenter på uddannelsesgrupper eller uddannelser i uddannelsessystemet Klik på: Lav selv tabel: Nu kan man se fuldførelsesprocenter på landsplan for alle hovedgrupper af uddannelser. Først skal standardtabellen tilpasses, så den kun viser fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser. Menuen Uddannelse: Hovedområde flyttes fra Rækker i bunden af skærmen op til Filter oven over tabellen: Eksempel: Hvordan flytter jeg Uddannelse: Hovedområde til Filter? Når man kun vil se fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser skal man klikke på trekanten i til højre i menuen Uddannelse: Hovedområde Eksempel: Hvordan sørger jeg for, at kun fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser vises? Nr. 1. 8

23 Fjern fluebenet i All (klik to gange), sæt et flueben i Gymnasiale uddannelser og klik OK, så tabellen indsnævres til kun at handle om de gymnasiale uddannelser. Eksempel: Hvordan sørger jeg for, at kun fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser vises? Nr. 2. Hvis man vil se fuldførelsesprocent på institutionsniveau for alle institutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser, foldes menuen Institutioner ud ved at trykke på det lille + ved siden af menuen. Eksempel: Hvordan folder jeg menuen Institutioner ud? Derefter trækkes Institutioner. Hovedinstitution ned i Rækker. 9

24 Eksempel: Institutioner. Hovedinstitution trækkes ned i Rækker. Nu vises fuldførelsesprocenterne for alle hovedinstitutioner, der har udbudt gymnasiale uddannelser i perioden Der er derfor en kort ventetid, inden databanken har fundet alle relevante data frem. Da denne liste over skoler er meget lang, er den opdelt i sider. Yderst til højre for neden ses, at der er 5 sider med visninger. Eksempel: Hvor kan jeg se hvor mange sider, der er i tabellen? Øverst oppe er der en ikon-række, hvor der efter et ikon for Excel er et ikon med tallet 12. Hvis man klikker på dette, så slår man sideopdelingen fra, og for vist alle skolerne i en lang sammenhængende liste. Det skal man gøre, hvis man vil overføre tabellen til Excel regneark (se hvordan i appendiks). Eksempel: Hvor er ikonerne med hhv. tallet 12 og excel? Hvis man kun vil se fuldførelsesprocenten for sin skole, skal man trække den undermenu, der hedder Institutioner. Hovedinstitution ABC, ned i Rækker. I denne menu er institutionerne 10

25 ordnet alfabetisk, så det er lettere at slå sin egen institution op frem for at bladre gennem flere tusinde institutioner. Eksempel: Hvor finder jeg Institutioner. Hovedinstitution ABC? Institutionerne er nu ordnet alfabetisk og ved først at klikke på trekanten i menuen Institutioner og bagefter på knappen med to små tomme bokse, får man valgt alle institutioner fra. Derefter kan man klikke på det lille + ud for sin institutions begyndelsesbogstav, finde sin skole og klikke OK. 11

26 Hvis man ønsker at sammenligne sig med flere skoler, kan man sætte flere flueben, inden man klikker OK. 4. Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse efter 15 og 3 måneder? Åben: Klik på: Overgang til uddannelse (EOU) Klik på: Overgang til uddannelse 27 mdr. efter fuldført gymnasial uddannelse fordelt på tiluddannelse Klik på: Lav selv tabel: Standardtabellen viser landstallet for alle gymnasiale uddannelser for perioden Standardtabellen viser uddannelsesstatus 27 mdr. efter eleven er blevet student. Da de nyeste tal i databanken er fra 2012, kan man derfor kun se uddannelsesstatus 27 mdr. efter eksamen for studenterne Hvis man vælger uddannelsesstatus 15 måneder efter elevens studentereksamen, kan man derfor også se data for 2011, og hvis man vælger uddannelsesstatus 3 måneder efter elevens studentereksamen, kan man se data for For at se overgangen til uddannelse 15 måneder efter studentereksamen, skal man ændre nøgletallet, som findes længst ude til højre i skærmen under Søjler. Ved at klikke på trekanten i menuen foldes en række ændringsmuligheder ud. Her kan fjerne fluebenet ved Overgang til udd. 27 mdr. (pct.), sætte et flueben ved eksempelvis Overgang til udd. 15 mdr. (pct.) og klikke OK 12

27 5. Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse efter 27 måneder for en længere periode? Anvend samme standardtabel som ovenfor. Åben: Klik på: Overgang til uddannelse (EOU) Klik på: Overgang til uddannelse 27 mdr. efter fuldført gymnasial uddannelse fordelt på tiluddannelse Klik på: Lav selv tabel: Hvis man vil se data for sin skole, skal man trække menuen Fra-institution.Hovedinstitutioner ABC over i Filter. 13

28 Derefter anvender man samme metode for at finde data for sin skole, som under afsnit 6.1. om, hvordan man finder fuldførelsesprocenter på sin skole. Eksempel Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor finder jeg trekanten i menuen? Ved at klikke på trekanten i menuen foldes listen over institutioner ud. Først fjerner man fluebenet fra samtlige institutioner på listen ved at trykke på knappen med to små tomme bokse i det lille vindue, der netop er åbnet. Derefter kan man sætte et flueben ved sin egen institution og trykke OK, så der kun vises data fra egen institution. Man har nu overgangen til videregående uddannelser tilbage fra Hvordan kan jeg se, hvilke kategorier af videregående uddannelse studenterne fra min skole påbegynder? Anvend samme standardtabel som ovenfor: Åben: Klik på: Overgang til uddannelse (EOU) 14

29 Klik på: Overgang til uddannelse 27 mdr. efter fuldført gymnasial uddannelse fordelt på tiluddannelse Klik på: Lav selv tabel: Indsæt egen skole ved at trække menuen Fra-institution.Hovedinstitutioner ABC over i Filter, som beskrevet ovenfor. Ved at klikke på det lille + ved siden af eksempelvis Mellemlange videregående uddannelser kan man folde undermenuen yderligere ud. Eksempel: Hvor finder jeg det lille +? Bemærk, at der er mulighed for at folde næste undermenu ud, eksempelvis Akademisk bachelor, så man kan se hvilke hovedområder, studenterne påbegynder to år efter studentereksamen. 7. Hvordan fordeler jeg studenternes eksamensresultater på eksempelvis herkomst eller forældreuddannelse? Tag udgangspunkt tabellen i afsnit 5, hvor man har valgt kun at se resultater for sin skole. Her efter kan man trække menuen Herkomst ned i Rækker 15

30 Man kan nu se eksamensresultatet for 2013 fordelt på studenternes herkomst. I stedet for at trække herkomst ned i Rækker kan også vælge at se eksamensresultaterne fordelt på eksempelvis Højeste forældreuddannelse, Karakter grundskole eller Køn. 16

31 Guide til centrale nøgletal på det gymnasiale område Indhold Indledning Nøgletal for fuldførelsesprocent, fuldførelsestid, videre uddannelse og karakterer Nøgletal for socioøkonomiske referencer... 4 Indledning I forlængelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed stiller Undervisningsministeriet en række standardrapporter med centrale nøgletal til rådighed for gymnasieskolerne. Nøgletallene findes i Undervisningsministeriets frit tilgængelige databank, som foruden disse standardrapporter stiller utallige muligheder for at designe dataudtræk, der tilgodeser den enkelte skoles særlige behov. Denne guide giver en hurtig vejledning i, hvordan man finder centrale nøgletal på fuldførelse, gennemsnitlig studietid, overgang til videregående uddannelse og karakterer, herunder socioøkonomisk reference. I appendikset er der beskrivelser af, hvordan man kan gå endnu mere i dybden, hvis man ønsker at tilknytte eksempelvis herkomst eller forældrenes uddannelsesbaggrund til sine tal. I løbet af de kommende år bliver Undervisningsministeriets datavarehus for uddannelsesområdet lanceret. Datavarehuset kommer til at rumme uddannelsesdata i en mere brugervenlig opsætning end databanken. Indtil datavarehuset er endeligt lanceret, er databanken kilden til data på uddannelsesområdet. 1

32 1. Nøgletal for fuldførelsesprocent, fuldførelsestid, videre uddannelse og karakterer Skolernes nøgletal på fuldførelsesprocent, fuldførelsestid, overgang til videregående uddannelse og karakterer tilgås via følgende link til Undervisningsministeriets databank. (1) Åben: (2) Klik på standardrapporten: Gennemsigtighed og åbenhed i uddannelsessystemet (GAA) (under bjælken Områdespecifikke opgørelser ) Man får nu præsenteret fire valgmuligheder, hvoraf de tre har relevans for gymnasiale uddannelser: Fuldførelsesprocent og gennemsnitlig fuldførelsestid, overgang til uddannelse og karakterer. Den sidste mulighed, overgang til beskæftigelse, retter sig mod erhvervsuddannelserne. I det følgende vises vejen til tabeller for fuldførelsesprocent og studietid, men princippet er det samme for de to andre valgmuligheder, overgang til uddannelse og karakterer. (3) Klik på: Fuldførelsesprocent og gennemsnitlig fuldførelsestid (4) Klik på: Gymnasiale uddannelser (5) Klik på: Fuldførelsesprocenter og antal fuldførte på gymnasiale uddannelser Her er institutionerne ordnet alfabetisk. (6) Klik på den ønskede institution eller på et bogstav for at komme til den ønskede institution En oversigt på skoleniveau over studietid og fuldførelsesprocent vises nu. Man kan også sammenligne sig med region- eller landstallet ved at vælge region eller Hele landet i drop-down-menuen Område. (7) Når man har ændret til det ønskede, skal man klikke på Vis rapport yderst til højre i skærmen for at opdatere tabellen. 2

33 (8) Her kan man også eksportere data til Excel eller andre formater, hvis man gerne vil sætte tallene op selv. Først vælger man Excel i den lille drop-down menu, og bagefter vælger man Eksporter. Når man har åbnet Excelarket, er der mulighed for at sætte data op selv. Hvis man går ind via databanken, er der eksempelvis mulighed for at se fuldførelsesprocenter for en længere periode og for flere institutioner i samme tabel. Se hvordan i appendiks. Vær opmærksom på: Overgang til videregående uddannelse Når man klikker ind på en institution, skal man være opmærksom på, at tabellen viser uddannelsesstatus 27 mdr. (svarende til en sommerferie og to år) efter eleven er blevet student. Dvs. at når man ser på data for 2010, svarer det til, at man ser, hvor studenterne fra 2010 befinder sig i uddannelsessystemet i Da de nyeste tal i databanken er fra 2012, kan man derfor kun se uddannelsesstatus 27 mdr. efter eksamen for studenterne Hvis institutionen udbyder flere gymnasiale uddannelser, kan man ændre, hvilken overgangsfrekvens, man vil se på, i drop-down-menuen Fra uddannelse. Afslut med at klikke på Vis rapport yderst til højre. Man kan også se hvilke uddannelser elever, der har afbrudt deres uddannelse, fortsætter på ved at ændre menuen Afgangsart fra Fuldført til Afbrudt Hvis man går ind via databanken, er der eksempelvis mulighed for at se overgang til uddannelse for andre perioder (fx 15 måneder efter studentereksamen) og for at se, hvilke hovedgrupper af uddannelser eleverne påbegynder efter studentereksamen. Se hvordan i appendiks. 3

34 Vær opmærksom på: Karakterer Det er muligt både at vælge år og fagniveau i disse standardrapporter. For hjælp til at finde de samlede eksamensresultater henvises til appendiks. 2. Nøgletal for socioøkonomiske referencer Følgende link giver adgang til de socioøkonomiske referencer for enkeltfag og eksamensresultat: Institutionerne er ordnet alfabetisk på siden, som åbner på bogstavet A. Du kan finde din skole ved at klikke på begyndelsesbogstavet øverst på siden. Bemærk at institutionerne er sorteret på gymnasial uddannelse, således at institutioner, der eksempelvis både udbyder hf og stx, har to links. De socioøkonomiske referencer er senest beregnet for studenterne 2012, hvorfor dette er det nyeste tilgængelige tal. Eksempel på visning af socioøkonomiske referencer for en institution. 4

35 Systematisk dataindsamling Hvor kommer data fra? Socioøkonomiske data: særskilt datakilde Fra Databanken: Gennemsigtighed og Åbenhed info om: Fuldførelsesprocent og gennemsnitlig studietid Overgang til videregående uddannelse Karakterer, elevernes faglige resultater Databanken rummer mange flere muligheder. Skolens egne data Uddybende undersøgelser ift. data fra Databanken Fravær Trivselsundersøgelser Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

36 Skolens socioøkonomiske referencer Er niveauet tilfredsstillende for eksamensresultater og fagkarakterer for de forskellige niveauer og prøveformer? Har skolen elevgrupper der i særlig grad har betydning for resultaterne? Er der en udvikling over tid i nogle af resultaterne? Hvordan hænger resultaterne sammen med skolens faglige resultater uden hensyn til socioøkonomiske referencer? Trækker bestemte fag eller bestemte karakter (fx afsluttende mundtlige standpunktskarakterer eller skriftlige prøvekarakterer i bestemte fag) skolens niveau op/ned? Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med at sætte fokus på at styrke alle elevers faglige niveau mest muligt Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2

37 Fuldførelse og gennemsnitlig studietid Hvor stort er frafaldet? Hvor går eleverne hen? Hvornår sker frafaldet? Hvad er karakteristisk for de elever, der falder fra? Optagelsesgrundlag? Socioøkonomiske karakteristika? Bestemte studieretninger/fag? Klassens kultur? Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med frafald? Hvilken effekt har skolens frafaldsindsatser? Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 3

38 Overgang til videregående uddannelse Hvor mange starter på en videregående uddannelse? er omfanget tilfredsstillende? Hvor hurtigt starter de? Hvilke uddannelser går eleverne til? Er der sket ændringer over tid? Er der bestemte studieretninger, hvor overgangen er stor/lille? Er der bestemte elevgrupper, hvor overgangen er stor/lille? Er eleverne parate (fag, niveauer, studiekompetencer ) eller må de supplere? Hvordan matcher det faktiske valg med elevernes forventninger/drømme Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med at sætte fokus på elevernes reelle studiekompetence og elevernes parathed og afklaring? Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 4

39 Karakterer, elevernes faglige resultater Er niveauet fra fag til fag, mundtligt og skriftligt, tilfredsstillende ift. elever, hold og årgang? Er der variation over tid? Er der væsentlige forskelle mellem års- og eksamenskarakterer? Er der fag, hvor eleverne ligger systematisk under/over deres eksamensresultat? Er der fagområder eller arbejdsmetoder, hvor mange af skolens elever har vanskeligheder? Er skolens resultater på niveau med tilsvarende skolers resultater? Hvordan arbejder teams, faggrupper og ledelse med elevernes faglige resultater? Hvordan inddrages eleverne? Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5

40 Fravær Hvor stort er fraværet? Er der bestemte klasser eller årgange med stort fravær? Har bestemte elevgrupper et særlig stort fravær? Har bestemte fag eller forløb et særligt stort fravær? Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med fravær? Hvordan inddrages eleverne? Hvad ved skolen om effekten af forskellige fraværsindsatser? Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 6

41 Elevernes trivsel Hvordan er elevernes psykiske og fysiske undervisningsmiljø? Kan der ses sammenhænge mellem elevgruppers eller klassers udervisningsmiljøvurdering og deres faglige resultater? Sammenlignes skolens undervisningsmiljøvurdering med andre skolers? Rummer skolens handlingsplaner opfølgning på alle de områder, hvor der kan iagttages tydelige behov for opfølgning? Hvordan inddrages eleverne i efterbearbejdning af umv? Hvordan effektvurderes handlingsplanen? Hvordan arbejder lærerteamene og skolen med elevernes trivsel? Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 7

42 Motivation Unges motivation, engagement og deltagelse Lektor og souschef Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i København

43 Motivationskrise?

44 Udfordringer 20 % af eleverne falder fra 48 % bruger ofte PC til underholdning i timerne. 40 % af eleverne oplever undervisningen som ensformig Under 30 % oplever de har medbestemmelse

45 To overordnede forandringer 1. Præstationsorientering 2. Ændrede vidensformer

46 1. Præstationsorientering Nytteorientering uddannelse som samfundsøkonomisk instrument Konsekvenser for skolen: Øget fokus på test, præstationer og ranking Mere standardisering Udvikling af performancekultur

47 2. Ændrede vidensformer Nye vidensformer og høj forandringshast Konsekvenser for skolen: Tab af vidensmonopol Manglende relevans hvorfor uddannelse? Konkurrence om de unges opmærksomhed og motivation

48 Motivation er et samspil Den unges mål og mening Praksis og kultur Motivation

49 1. Mestring, læring og progression 2. Relevans, mening og formål Motivation 3. Socialt klima, tilhør og samvær 4. Indflydelse, eleven som medskaber

50 1. Mestring, læring og progression Progression at den enkelte rykker sig Forudsætninger og forventninger om mestring Mulighed for at arbejde med personlige læringsmål Adgang til feedback og støtte

51 2. Relevans, mening og formål Relevans på kort sigt - i læringssituationen. Relevans på længere sigt ifht. uddannelse og karriere Både nytte og meningsfuldhed. Dannelse 2.0. Gode forbindelser mellem teori og praksis

52 Skoleudviklingsprojekt Det udvidede klasserum ved at: Anvende en mangfoldighed af platforme Undervisning, der kombinerer fag og anvendelse Kobling til netværk uden for skolen Udveksling af elever fra tre skoler.

53 3. Socialt klima, tilhør og samvær Klasserumskulturen og det sociale klima Oplevelse af at høre til Læringsfællesskaber Læreren som kulturskaber

54 Skoleudviklingsprojekt Læringsmiljø og læringsfællesskaber ved at: Etablere netværk og gode klassekammeratrelationer (makkerpar, bordopstilling, pladser, teams, grupper) Indblik i mobbeerfaringer og ensomhed eget valg? Den professionelle elev, vekslende arbejdsfællesskaber Skriftlige øvelser om erfaringer med projektet

55 4. Indflydelse, eleven som medskaber At se eleven som aktør med motiver og intentioner At eleven kan være medskaber af sin uddannelse Inddragelse af elevernes livssituation og ideer At eleverne har indflydelse på deres uddannelse og mulighed for at påvirke

56 Fokus på læringskultur

57 Læs mere Hutters, C. & Murning, S. (2013): Klasserumsklima som betingelse for elevernes læring. Dansk Pædagogisk tidsskrift nr. 3/13. Norddahl,,T. (2012): Eleven som aktør. Fokus på elevens læring og handlinger i skolen Skaalvik, E.M & Skaalvik, S. (2007): Skolens læringsmiljø Sørensen, N.U. mfl (2013):Unges motivation og læring. 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet.

58 Den perfekte undervisning, - i følge eleverne Helle Mathiasen Professor, projektleder [email protected]

59 Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser [email protected]

60 Fokus på nytænkning og it- inddragelse organiseringer af undervisning undervisnings-/evalueringsformer undervisningsmidler/afleveringsformater undervisnings- og elevtid skriftlighed og mundtlighed elev/lærer - roller og funktioner nye kompetencer - kompetenceudvikling Ledelsesforankring af skoleprojekter [email protected]

61 Empirisk undersøgelse Observationer af undervisning Gruppeinterviews Net-kommunikation Medieproduktioner Spørgeskema

62 Et nationalt projekt, Ca5081 Deltagende: Elever: 5081 Lærere: 548

63 Teknologibrug en kategorisering Delingsværktøjer Net-medierede kommunikationsfora (dialog/feedback) Produktionsværktøjer Digitale undervisningsmaterialer

64 Elevernes svar på spørgsmål om Lektielæsning: Omfang og fagligt niveau IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere/elever Den perfekte undervisning

65 Lektielæsning: Omfang og fagligt niveau

66

67

68

69

70 IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere/elever

71 Hvad er dit bedste råd til at undgå, at forstyrrelser fra it-baseret tidsfordriv som Facebook, spil, video mv. bliver et problem i undervisningen? [email protected]

72 Elevernes råd til lærerne: Hårdere konsekvenser [ ]Læren skal træde i karakter En intet-internet knap som læren har [ ] At lærere forstår at autoritet er det eneste der fungerer[ ] mere magt til lærerne [email protected]

73 Elevernes råd til eleverne tag på kursus i selvkontrol læg computeren væk vær stærk jeg sætter mig forrest i klassen og prøver at synes emnet er intersant selvom jeg måske synes det er dødens pølse :-) [email protected]

74 Den perfekte undervisning, ifølge eleverne Hvis du skal beskrive den perfekte undervisning i gymnasiet, hvordan foregår den så? Hvilke materialer, undervisningsformer, it-værtøjer skal/skal ikke indgå? [email protected]

75 Den perfekte undervisning, ifølge eleverne Variation Undervisningsformer Læringsressourcer, papirbårne og digitale medier Lærerroller og funktioner Deltagelse i undervisningen Lektier og afleveringer Fysiske og kreative aktiviteter Fagligt niveau og organisering af aktiviteter [email protected]

76 Variation, undervisningsformer [ ]Surprise me! Tavleundervisning 75% af tiden. Arbejde 25%. Uden IT-værktøjer, med tavleundervisning, alle skriver noter mens læren dikterer Ikke for meget tavle undervisning. Ens grupper skal være af folk med samme ambitionsniveau. Alle bidrager til undervisningen. [email protected]

77 Variation, Læringsressourcer, papirbårne og digitale medier facebook (til at kommunikere med lærere og elever) Word (til at skrive noter, afleveringer mm i) Prezi (til fremlæggelser) Imovie (til at lave film) Wiki (til at skrive en fælles blog) I-bøger Ipads (til at læse på) Onenote (til noter) Smartboard (til fremlæggelser, film, opgaveretning med hele klassen) [ ]Jeg synes ikke det fungerer så godt med mange af de e-bøger vi har. [email protected]

78 Variation, lærerroller og -funktioner Det hele afhænger desværre af læren. ked af at skulle sige det, men hvis ikke læren er god og har klassens opmærksomhed, så er det altså begrænset hvor effektivt it-værktøjer er. Hvis læreren er god vil it-værktøjerne blot hæve det faglige niveau, men det er vigtigt at kombinere it, tavle, individuel, gruppe og klasse-undervisning [ ] [email protected]

79 Deltagelse i undervisningen Engageret lærer, mere behøves ikke. Respekt er gengældt. Alle er med, alle bidrager, alle læser deres lektier, alle gør sit bedste for at inkludere alle og ikke ekskludere nogen, bare fordi de er mindre fagligt begavede eller ikke har læst lektier [ ]. [email protected]

80 Lektier og afleveringer Færre lektier, helt klart! Utrolig mange får ikke lavet dem alligevel og det ved lærerne godt (det skyldes at vi i forvejen skal lave en del afleveringer) [ ]. [ ]Lærene burde være mere skrappe i forhold til, at tjekke op på hvem har lavet lektier. Mere hjælp til afleveringer i timerne. Opdelt klasse med folk, der har lavet lektier og folk, der ikke har lavet lektier. Så får man mest ud af det[ ] [email protected]

81 Fysiske og kreative aktiviteter Indlæring via fysisk aktivitet. INGEN TAVLEUNDERVISNING! Undervisning, der inkluderer noget audiotivt, visuelt og praktisk. At eleverne skal bruge sig selv og stimulere sin kreative sans, i stedet for blot at sidde og modtage undervisning fra tavlen. MOTIVÉR eleverne! [ ] Det er fedt, når der kommer et produkt ud af det. [email protected]

82 Fagligt niveau og organisering af aktiviteter [ ]Man har grundforløb sammen, derefter deles klasserne op i niveau efter Dygtige/midtergruppen/dårlige. Sådan at alle får undervisning på deres niveau. Det sikrer at de dårlige elever får hjælp og de gode ikke sidder og keder sig. Længere skole og færre hjemmeopgaver var også at foretrække.[ ] [email protected]

83 Temaer til diskussion Lektier og afleveringer Omfang? Nytænkning af opgaveformater? Sammensmeltning af lektier og afleveringer? Differentiering af opgaveaktiviteter i fht. Elevers faglige niveau, hvordan i fht. faglig progression? [email protected]

84 IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere og elever IT-forstyrrelser og forebyggelse : Hvordan? Hvem? Hvorfor? Nye lærerroller/ funktioner? Hvilke? Nye elevroller/-funktioner? Hvilke? [email protected]

85 Den perfekte undervisning, ifølge eleverne Variation af hvad? hvordan? hvornår? og hvorfor? Fokus: undervisningsorganisering undervisningsformer medier/læringsressourcer/produktformater -udgangspunkt den enkelte elevs forudsætninger

86 Projektets forskningsrapporter:

87 BONUS elevcitater om den perfekte undervisning helle mathiasen, 1

88 Forsknings- og netværks projektet: Undervisningsorganisering, - former og - medier -på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Helle Mathiasen, [email protected] 2

89 Skoleprojekter Oversigt - de gymnasiale uddannelser Aalborg Tekniske Gymnasium Støvring Gymnasium HF i Nørre Nissum, VIAUC Struer Gymnasium Viborg Katedralskole Randers HF og VUC Uddannelsescenter Mercantec, Viborg Viden Djurs Tradium HHX og HG Holstebro Favrskov Gymnasium Klassikerforeningen - KU Marselisborg Gymnasiumnasium Århus Statsgymnasium Aarhus Købmandsskole Frederiksværk Gymnasium & HF Egaa Gymnasium Espergærde Gymnasium og HF Langkjær Gymnasium Nærum Gymnasium Odder Gymnasium Gribskov Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Ordrup Gymnasium Herlev Gymnasium og HF Birkerød Gymnasium Horsens Gymnasium Borupgaard Gymnasium VUC Roskilde Grindsted Gymnasium Rødovre Gymnasium KVUC, København Rosborg Gymnasium Brøndby Gymnasium Efterslægten Gymnasium Rødkilde Gymnasium Roskilde Gymnasium Fredericia Gymnasium Niels Brock Gymnasium Roskilde Handelskole Nordfyns Gymnasium Sorø Akademi Nordfyns Gymnasium Rystensteen Gymnasium Rybners Gymnasium IBC, Kolding VUC Tietgenskolen Mulernes Legatskole Ørestad Gymnasium Fyn Nyborg Gymnasium CPH West, Ballerup Haderslev Katedralskole Ingrid Jespersens Gymnasium Ribe Katedralskole Det Almenpædagogiske Tårnby Gymnasium Samarbejde på Fyn Næstved Gymnasium Faaborg Gymnasium Svendborg Gymnasium Nykøbing Katedraleskole Vordingborg Gymnasium CELF Oversigt over projektskoler i det nationale forsknings-, udviklings- og netværksprojekt: Undervisningsorganisering,- former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, 1-4. runde, (Aarhus Universitet)

90 Undervisings-/læringsmiljøer et didaktisk perspektiv It-anvendelser i undervisningen - optikker, udfordringer, indsatsområder, forandringsprocesser UV-organisering, UV-former (Diverse mix af F2F og net-fora) Administrative rutiner Generel information/materialedistribution (Konferencesystem, LMS, CMS etc.) Faglig formidling (i-/e-bøger, -tavler, podcast etc.) Redskab til produktion (Kontorpakke, pod-/vodcasts, simulerings-/ eksperimenterings - programmel etc.) Læreprocesfacilitator Individuel dimension (Færdighedstræning, fagprogrammer, podcast, vejledning etc.) Didaktiske valg helle mathiasen, [email protected] Samarbejdsfacilitator (Web 2.0, social software etc.) Kommunikativ rettethed Studiekultur Forventningsafklaring 4

91 Variation Undervisningsformer Tavleundervisning af en uddannet lærer. Gider ikke høre mine klassekammerater stå at forsøge og forklare noget svært tilgængeligt stof. Jeg vil have en dygtig udannet, som kan fange essensen og formidle information og undervisningen ordenligt. Dertil kan IT-værktøjer i form af lectio, powerpoint eller hvad læreren nu finder brugbart, være en hjælp til at formidle stoffet. Årh det er virkelig svært at bedømme. Det er SÅ forskelligt fra fag til fag og lærer til lærer. Nogle fag fungerer bedst med helt ordinær tavleundervisning og andre, hvor det virkelig giver meget til undervisningen at bruge diverse it-værktøjer såsom video, Powerpoint, blogs m.m. En masse dialog og gruppearbejde. Minimalt tavleundervisning Tavleundervisning af en uddannet lærer. Gider ikke høre mine klassekammerater stå at forsøge og forklare noget svært tilgængeligt stof. Jeg vil have en dygtig udannet, som kan fange essensen og formidle information og undervisningen ordenligt. Dertil kan it-værktøjer i form af Lectio, PowerPoint eller hvad læreren nu finder brugbart, være en hjælp til at formidle stoffet. Vi anvender både computeren men også fysiske materialer alle papirerne er samlet på computeren og udleveret før timen og lagt ud på lektionen to dage før, således at alle kan printe papirerne ud, hvis de vil. Dernæst henvender læren sig til os og beder os om at lukke computeren i fem minutter fordi vi skal samle op på fokuspunkterne fra sidste lektion og det væsentligste fra dagens lektie. Dernæst vil læren samle op på denne samtale og påbegynde en samtale om dagens lektie. Ca. hvert 10 minut skal der være en kort pause, hvor eleverne snakker sammen indbyrdes om det faglige stof, derudover skal der helst være to omgange af gruppearbejde i en lektion, der ideelt fordeler sig over min og allerhøjest 45 minutter. Der skal helst foregå en lille form for fysisk aktivitet, og vi må rigtig besvare opgaver med andet end ord, dvs. tegne, bygge med legoklodser, synge eller visualisere med andre programmer osv. Desuden skal vi arbejde meget mere i Google Docs, hvor læren kan følge vores udvikling vi kan følge hinanden. Det er åbenbart vigtigt, hvis man vil holde et højt koncentrationsniveau og højne arbejdsmoralen, at læren skal se et fysisk produkt. Tavleundervisning er en skandale. helle mathiasen, [email protected] 5

92 Læringsressourcer e-bøger eller papirbøger efter eget valg! gerne begge dele så man kan læse i papirbøger derhjemme og tager noter i skolen til siderne i e-bogen! gratis adgang til e-bøger - ELLERS SKAL DE IKKE BRUGES! Papir er det bedste. Matematik kræver TI-nspire eller ander hjælpemiddel. Jeg er tilhænger af tavle og kridt og papir (nok lidt konservativt, men det holder). [ ]Ang. afleveringer er jeg glad for at kunne lave afleveringer som f.eks. udføres i screencast-o-matic. Dette gør det lidt mere spændende at skulle lave en aflevering. En god undervisning er varierende både undervisningsformer (gruppearbejde, tavle, individuel, pararbejde) der skal også være forskellige former for brug af it-værktøjer. DOG skal dette være konsekvent. Jeg tror fx Google Docs er et fantastisk produkt, det skal bare bruges hver gang til noter osv. være gennemarbejdet og organiseret. Derudover synes jeg internetsider er gode materialer. Jeg synes dog også, gymnasiet skal åbne mere op for, at vi elever kan være bedre til at deltage i emnevalg og materialevalg. Både for at vi kan være mere deltagende men også mere interesserede. Generelt synes jeg ikke, der er nogen it-værktøjer, der ikke skal indgå, for de er en del af vores fremtid. Skolerne skal bare være bedre til at informere os elever om programmerne, anvendelse osv. De burde uddele pakker til en god pris, så alle bruger de samme programmer og så skal al it-undervisning bruges helhjertet og ikke halvhjertet, som jeg oplever rigtig meget. helle mathiasen, [email protected] 6

93 Lærerroller og funktioner Den perfekte undervisning er når læren er glad og er god til at variere En time der er ligesom en actionfilm. Ikke at der er eksplosioner over det hele, men at læreren gør den til noget der får dig til at glemme omverdenen. En time hvor tiden går for hurtigt. For mig er IT-værktøjerne lige meget. Hvis læreren er kedelig ryger jeg alligevel et andet sted hen. Selvfølgelig kan værktøjerne effektivisere undervisningen, og det går jeg ind for! Færre bøger. Flere i-bøger! Men fokuser på undervisningen. En glad og forberedt lærer, en interesseret klasse Undervisningen er varieret. Det er en fornøjelse at modtage undervisning når der er ro i klassen. Det er vigtigt at læren sætter sig i respekt. Kontant med høje krav fra en engageret, men autoritær lærer, som uundgåeligt indgyder respekt ikke i form af frygt, nærmere en naturlig respekt, som skænkes vedkommende, grundet dennes selvrespekt og imødekommenhed overfor eleverne. Undervisningen skal set fra et fagligt perspektiv og være hård og disciplinær, der skal være konsekvenser, hvis man ikke forbereder sig til timerne eller afleverer sine ting! Ikke den nuværende blødsødne lejrbålstilgang, som de fleste lærere (og hele skolesystemet) praktiserer. I min klasse går en elev, som har forsømt op mod 20 afleveringer (og nærmest er stolt af det, hvilket illustrerer, at nutidens unge mennesker ikke har det nødvendige drive og den selvrespekt og ambition, der kræves, hvis det "bløde" undervisningsmiljø skal bestå). Hvordan kan det være muligt at forsømme et to-cifret antal afleveringer uden konsekvenser?! Drengen burde være smidt ud. helle mathiasen, [email protected] 7

94 Deltagelse i undervisningen Det er et svært spørgsmål. For mit vedkommende er den perfekte undervisning, når der er dialog i klassen, og man bliver revet med, og ikke kan lade være at diskutere. Dette sker specielt i samfundsfag. Når man glemmer, at man modtager undervisning, men det bare kommer til en af ren interesse. Jeg har lettere ved at være fokuseret i fag, jeg ellers ikke bryder mig om, hvis jeg kan relatere til det, vi laver. Lave hverdagsagtige forsøg og lignende. Interessant og afvekslende undervisning, hvor eleverne har medbestemmelse i undervisningen, men der stadig er en respekt til lærerens rolle som lærer, samtidig respekterer læreren eleverne et gensidigt respektforhold. Det er helt fint, at eksperimentere med it-værktøjer, men lad være med at gå helt væk fra traditionelle undervisningsformater. Først og fremmest starter det med noget så simpelt som gensidig respekt fra læreren til eleverne, og eleverne til læren. Læreren må gerne anstrenge sig ud til det mest pædagogiske og tænke, at vi som elever faktisk skal lære af den viden læreren har. En sløv lærer giver sløve elever. Så en fysisk aktivitet her og der ville være perfekt. Tavleundervisning er en god ting i en vis mængde variation må der dog gerne være, da det nemlig kan give tendens til at falde i, i sine app's i stedet for at tage noter. Og en mindre opsummering af timen fra en tilfældig elev, kan give et godt koncentrationsudbytte. Det er alligevel nytteløst, for der sker jo ikke nogen forbedring. Hverken fra lærernes eller elevernes side. Men jeg synes, at undervisning skal foregå som samtale mellem lærer og elev, i stedet for foredrag. Mindre brug af computer til noter, for det er de færreste, der tager noter. helle mathiasen, [email protected] 8

95 Lektier Lektierne skal afskaffes... der er aldrig nogen der laver den alligevel, og dermed kan man fokusere mere på afleveringerne :-) Det skal være hårdt. Man skal ikke kunne slappe helt af. Personligt kan jeg lide, når andre ikke har lavet lektier, for at kunne se dem dumme sig. Fysisk og kreativ Så er det undervisning hvor vi får lov til at bevæge os og arbejde sammen samt diskutere. E-tavler, google docs og powerpoints, faktisk de fleste IT-værktøjer gør virkelig undervisningen sjovere. Det er meget mere spænndende når man også får lov til at røre ved undervisningen og det synes jeg at man gør med IT-værktøjerne. Det er fedt når det kommer et produkt ud af det. Også noget man kan gå tilbage til som f.eks. en screencast. Andre ting som Nspire men også Facebook og Lectio gør det bare lettere at arbejde med fagene og dele materiale. Fagligt niveau og organisering For det første er det meget mere afhængigt af den enkelte elev. For mig. Man møder kl. 9 for jeg er b menneske. Man har grundforløb sammen, derefter deles klasserne op i niveau efter Dygtige/midtergruppen/dårlige. Sådan at alle får undervisning på deres niveau. Det sikrer at de dårlige elever får hjælp og de gode ikke sidder og keder sig. Længere skole og færre hjemmeopgaver var også at foretrække. Flere kreative indslag ville også være rart (bruge noget leg og lær, bevægelse af kroppen) Den Digitale del det indeholder brug af first class, google docs, ludus, facebook. Lige som idag, det sikrer at man kan studere mere effektivt og man kan producere ting mere effektivt. Der bliver taget hensyn til den enkelte elevs væremåde og niveau. Det ville være fint at niveauopdele i de enkelte fag en gang i mellem - så dem der f.eks. er helt bagud i matematik får undervisning på det niveau de er på og dem der er dygtige får undervisning på højt niveau. Jeg synes ikke det fungerer så godt med mange af de e-bøger vi har. Undgå for meget tavle undervisning og fokuser mere på at vi selv skal finde ud af det der undervises om. Fx. i fysik ved at lave flere forsøg, eller i dansk at skulle lave en side eller to fra en bog som en film, bare på vores mobiltelefoner. Altså sådan så man "står med det i hånden", i stedet for bare at sidde og lytte, som ingen kan i 100 minutter i træk. Man kunne måske også lave undervisningen mere alsidig, så de boglige elever får mest ud af det, men så også dem som ikke er så boglige, men måske er gode til noget andet også kan få en chance. helle mathiasen, [email protected] 9

96 Interesserede er velkomne til at kontakte mig, hvis de ønsker at grave dybere ned i feltet. Forskningsrapporter og artikler kan ses via publikationsoversigt på: Links 4a9b-9dc7-1e58ec64cbcd).html helle mathiasen, [email protected] 10

97 Talentfulde elever Rektor Jette Rygaard Poulsen

98 Talentrapporten Anbefalinger Fasthold et bredt talentbegreb Smidiggør rammerne Udnyt lærerressourcerne fleksibelt Dan netværk

99 Hidtidige erfaringer Talentudvikling uden for undervisningstiden Undervisning rettet mod midtergruppe Lærerrollen i opbrud

100 Udfordring 1 Inklusiv undervisning som også tilgodeser talenterne Fokus på motivation og progression

101 Konsekvenser Mange bolde i luften i undervisningen Differentierede undervisningsbeskrivelser Lærerens forberedelse ændres

102 Udfordring 2 Afsmittende effekt Fokus på klassedynamikken og det at løfte flere elever

103 Udfordring 3 Én lærer én klasse én time?? Delelærer deleklasse deletime Fokus på faglige udfordringer

104 Skemalagt samarbejde

105 Vi har brug for erfaringer med Ny organisering af elevernes hverdag Udvikling af klasserumskulturen Differentiering af lærerressourcer

106 Henvisning Talentrapporten /Folke/PDF11/110414_Talentrapport_hele.ashx Udviklede fagmaterialer

107 Talentfulde elever Baggrund I 2010 blev talentudvikling indskrevet som et krav i bekendtgørelserne (stx, hf, hhx og htx) xx Skolen skal etablere særlige tilbud til elever med særlige talenter xx På hver skole skal der ud over elevtiden til den enkelte elev, afsættes en pulje af elevtid, som efter skolens leders beslutning fordeles til elever med særlige talenter Stk.2. Puljen er pr. skoleår på mindst xx timers elevtid gange med antallet af elever på skolen pr 1. oktober Ministeriet har siden da haft fokus på et bredt talentbegreb alle dygtige elever. I vejledningen til bekendtgørelsen er det defineret som: Elever som har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder lysten og viljen til at yde en særlig indsats mulighed for at blive blandt de bedste, hvis potentialet stimuleres et eller flere af de fag, eleven har på mindst B- og helst A-niveau...kan være nødvendigt at tage hensyn til nogle valgfag på C-niveau Men vi skal stadig blive bedre til at spotte og give plads og muligheder til en bred palette af dygtige elever Hidtil har arbejdet med talentudvikling været fokuseret på at arbejde med et eller flere faglige emner der ligger i og i forlængelse af den daglige undervisning OG er på et højere niveau. Talentaktiviteterne har hidtil ligget ud over den afsatte uddannelses- og elevtid, og har haft fokus på at berige den unge frem for at accelerere eleven. Generelt set er de dygtige elever både målrettede og hurtige i forvejen. Initiativer og udviklingsarbejde indtil nu Akademiet for Talentfulde Unge, Forskerspirer, Unge Forskere, konkurrencer og olympiader mm., som alle er aktiviteter der ligger ud over den afsatte uddannelsestid. Endvidere har de det til fælles, at de ikke i væsentlig grad smitter af på den daglige undervisning i gymnasierne 1. Talenthold er oprettet på mange skoler, ofte i form af studiekredse, hvor den talentfulde elev tilbydes ekstra fordybelse i udvalgte emner. Talentrapporten, UVM 2011 (formand: Stefan Hermann) Hvordan kan talentarbejdet gå fra at være enkeltstående initiativer til at være en sammenhængende og koordineret indsats på alle niveauer i uddannelsessystemet? I talentrapporten står følgende: Langt op i nyere tid har de gymnasiale uddannelser haft karakter af at være eliteuddannelser for de få. Navnlig det almene gymnasium har derfor haft nogle umiddelbare fordele i forhold til at tiltrække og udvikle talentfulde elever. Imidlertid har de gymnasiale uddannelser i dag en langt bredere og mere sammensat elevgruppe end tidligere. 1 Udviklingsprojekt foretaget af ScienceTalenterne: OL-evaluering 2010, se Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP

108 Vores analyse peger på, at institutionsledelsen i vidt omfang gerne vil gøre en målrettet indsats for talentfulde elever, men at detaljerede uddannelsesbekendtgørelser og et snævert ledelsesrum er stærkt begrænsende for talentudviklingen. Mulighederne for at tilpasse den enkelte elevs læreplaner til elevens talentpotentiale udnyttes ikke optimalt. Det gælder både mulighederne for at udarbejde forskelligt pensum for delmængder af klassen og inddragelse af de valgfrie områder, som findes i flere fag. De gymnasiale bekendtgørelser er desuden meget detaljerede, og der er klare krav til, hvilke fag der indgår i en given uddannelse og med hvilket timetal. Det er afgørende, at der løsnes op for detaljerede læreplaner og fagkrav. På den måde bliver det muligt at tilpasse læringen til den enkelte elev, så det for eksempel er muligt at reducere det skriftlige arbejde for talentfulde elever, så de kan deltage i talentaktiviteter. Bekendtgørelserne sætter ingen grænser for skolelederens muligheder for at dele hold. Det gør til gengæld arbejdstidsaftalerne og økonomien. Der er derfor behov for øgede frihedsgrader i honorering af lærere, som kan understøtte en styrket og målrettet talentindsats. Der er et stort uudnyttet potentiale for talentudviklingen i samarbejdet mellem gymnasierne og uddannelsesinstitutionerne, som de unge fortsætter på, og virksomheder. Studerende og lærere fra de uddannelsesinstitutioner, som de unge fortsætter på, skal i langt højere grad end i dag inddrages som mentorer og undervisere i de gymnasiale uddannelser. Innovative og kreative ideer blandt talentfulde elever kan blomstre, hvis der skabes et systematisk samarbejde mellem talenteleverne og virksomhederne. Vigtigste anbefalinger: o Fortsat fokus på det brede talentbegreb o Smidiggøre rammerne for undervisningen (bekendtgørelserne), herunder at timetallet bliver afhængig af elev i samspil med faget o Øget mulighed for at kunne omlægge det skriftlige arbejde o Lærerressourcer skal kunne udnyttes mere differentieret o Oprettelse af flere netværk (Elev-elev, lærer-lærer, uddannelse-uddannelse) Fem arbejdsgrupper nedsat af UVM i 2011 har udviklet eksemplariske forløb til talentudvikling indenfor de eksisterende rammer. Grupperne havde stort fokus på hvordan forskellige typer at talenter skal spottes og efterfølgende stimuleres i den daglige undervisning. Evalueringen af arbejdet pegede på, at o Produktet af talentundervisningen skal kunne evalueres, eller også bør der være en autentisk modtager o Talent skal ses indenfor et domæne som skal beskrives. Det er vigtigt som underviser at gøre sig klart, hvad det er den talentfulde elev skal have som udbytte. o Det er vigtigt med ydre påvirkninger enten fra videregående uddannelser eller fra erhvervslivet. Talenter skal også motiveres, og et samarbejde kan øge den motivation. Ministeriet Forsøgs- og udviklingsplan fase 1: Rammeforsøg med studiefællesskaber samt udviklingsprojekt om anvendelsesorientering indenfor talentudvikling. Sidstnævnte dækker 9 projekter, som er påbegyndt 2012 og afsluttes forår Erfaringsopsamling og organisering af udviklingsprojektet sker på Holstebro Gymnasium og HF. Den afsluttende rapport vil blive tilgængelig på i løbet af foråret. Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP

109 Ministeriets Forsøgs- og udviklingsplan fase 2: Rammeforsøg med studiefællesskaber samt udviklingsprojekt om praktik på videregående uddannelser. Kun to skoler arbejder med udviklingsprojektet, og der er derfor ikke noget skolenetværk. Talentudvikling som en del af den daglige undervisning Som det ses ovenfor, foregår rigtig meget talentudvikling uden for undervisningstiden. Arbejdet vil i disse situationer i høj grad have fokus på at øge det faglige udbytte for den talentfulde elev. Det vil imidlertid ikke nødvendigvis tilgodese den brede socialisering af eleverne, som den gymnasiale uddannelse også giver, og det vil formodentlig heller ikke lade talent smitte, så andre elever trækkes med op ad stigen. Landsholdstræner for håndboldherrerne, Ulrik Wilbek, har beskrevet 2, hvordan han har benyttet nedenstående skema til at danne sig overblik over sine potentielle spillere. Kan Kan måske Vil 1 2 Vil måske 3 Hvis skemaet anvendes til en beskrivelse af gymnasieeleverne, må det være klart, at vi skal stimulere gruppe 1. Det er de dygtige og flittige elever i gymnasierne, som deltager aktivt i undervisningen og som selv bidrager til at løfte deres dannelse og studieforberedelse. Vi skal dog have opmærksomhed på, at den enkelte talentfulde elev ikke altid trives i de gængse undervisningsmiljøer og i nogle situationer skal vi skal være bedre til at stimulere dem. Gruppe 2 kræver viden og faglighed hos læreren, meget konkret og noget der forholdsvis let kan beskrives. Det er ikke sikkert, at det netop skal være talentarbejde der skal til, for at løfte den gruppe. Det arbejde er vi gode til i gymnasierne i forvejen. Gruppe 3 derimod er spændende. Det er den gruppe af spillere, som Ulrik Wilbek ikke vil have med på landsholdet. Men i gymnasierne er det netop en gruppe af elever, som kan indeholde mange talenter. Eleverne i denne gruppe skal udvikles! Vi har ikke råd til at se bort fra dem, for det kan være en meget stor gruppe af elever, som Danmark bliver fattig uden. Men de er virkelig udfordrende for vores system, fordi de skal motiveres mere end plejes. Gruppe 4 vil jeg tillade mig at tvivle på om vi skal kalde talenter. Der er sociale begrundelser for at stimulere alle tre grupper af elever, men hidtidige erfaringer tyder på, at med så bredt et talentbegreb, bliver det vigtigt at se på organiseringen af undervisningen. Én time, én lærer og én klasse tilgodeser ikke altid de talentfulde elever fordi mere traditionel undervisningen ofte er rettet mod midten af en klasse. Udfordringer Inkluderende undervisning eller undervisningsdifferentiering i daglig undervisning altså at ikke alle elever behøver den samme kost og i samme tempo kan godt rummes i den daglige undervisning. Det sprænger ingen rammer, men udnytter de eksisterende muligheder. Det kræver dog, at læreren kan 2 Ulrik Wilbek: Gør en forskel. Hvad bidrager du med? Lindhardt og Ringhof, 2010 Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP

110 sprede over meget, både med hensyn til differentierede uddannelsesplaner og eksamensspørgsmål, som kan rumme mange niveauer og vinkler på det faglige stof. Det vil kræve nye overvejelser over hvordan læreren skal forberede sig, og hvilken rolle læreren skal have i undervisningen. Lærerrollen er under forandring, hvis den enkelte elev skal støttes mest muligt. Afsmittende effekt. Det er ofte tale om, at talenter kan smitte andre middelgode elever til at blive bedre. Erfaringer fra udviklingsprojekter med talentarbejde i nogle økonomiklasse på hhx viser, at en klasse med meget dygtige talentfulde elever kan løfte en hel klasse, hvis klassedynamikken er til det. Omvendt kan talentfulde elever i andre udvalgte klasser ikke få klassen til at flytte sig fagligt, hvis ikke klasserumskulturen matcher denne udvikling. Hvis talent skal smitte, skal der altså også andre håndtag i brug. Talent smitter ikke altid af sig selv. En del forsøg med studiefællesskaber sætter fokus på elevdifferentiering, altså at ikke alle elever skal møde samme undervisning eller behøver at være til stede på samme tid. En eller flere ugentlige timer, hvor hold med samme fag og niveau læses parallelt, kan skabe tid og rum for niveaudeling af eleverne. Eleverne hører fortsat til i deres almindelige klasse, men får med jævne mellemrum en saltvandsindsprøjtning så de udfordres fagligt, uden at skulle følge undervisning uden for uddannelsestiden. Dette kan også videreføres til at lade eleven følge undervisning på en videregående uddannelsesinstitution. Tanken er fortsat at udfordre og motivere eleven, samtidig med at det faglige og sociale fællesskab på ungdomsuddannelsen bevares. Hidtidige forsøg viser, at en sådan ny organisering af elevens hverdag giver hurdler med at få skemaet til at gå op eller få koordineret med videregående uddannelser er store. Endvidere skal læreren i tæt dialog med både elev, andre lærere og videregående uddannelser for at vide, hvad eleven har arbejdet med. Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP

111 Forandringsteori Danmarks Evalueringsinstitut 2014

112 Hvad er en forandringsteori? Ikke en teori i videnskabelig forstand En model der beskriver, hvordan vi ønsker at nå bestemte mål med en indsats

113 Hvad kan en forandringsteori? Synliggøre en forestilling om sammenhæng mellem indsats og mål Udgøre en fælles ramme for en indsats Danne grundlag for evaluering

114 Led i en forandringsteori Indsats/aktivitet Trin på vejen Umiddelbare resultater Virkninger på længere sigt Mål

115 Eksempel på forandringsteori Konkret aktivitet Trin på vejen? Trin på vejen Trin på vejen Mål Kontekstfaktor

116 På hvilket grundlag opstilles forandringsteorier? egen viden beskrivelser af indsatsen forskning/undersøgelser faglig teori interview med dem, der har designet indsatsen Interview med dem der udfører indsatsen til hverdag osv.

117 Eksempel på forandringsteori Skemalagt obligatorisk elevtid til skriftlig vejledning Mere og bedre formativ feedback på skriftligt arbejde Eleverne får? bedre forudsætninger for at arbejde med skriftlige opgaver Stærkere skriftlige kompetencer hos eleverne Bedre faglige resultater Kontekstfaktor: Skemalægning understøtter elevernes fremmøde til elevtid

118 Eksempel på forandringsteori Skemalagt obligatorisk elevtid til skriftlig vejledning Mere og bedre formativ feedback på skriftligt arbejde Kontekstfaktor: Skemalægning understøtter elevernes fremmøde til elevtid Eleverne får? bedre forudsætninger for at arbejde med skriftlige opgaver Stærkere skriftlige kompetencer hos eleverne Succeskriterium: Alle elever afleverer obligatoriske skriftlige opgaver Indikator: Antal afleverede opgaver Bedre faglige resultater Succeskriterium: Alle elever får en bestået karakter i skriftlige opgaver Indikator: Elevernes karakterer i skriftlige opgaver i matematik og dansk

119 Hvad er en god forandringsteori? Den er enkel og overskuelig. Den beskriver sammenhæng mlm indsats og mål. Den er velbegrundet. Den virker sandsynlig. Den kan forstås af andre end dem, der har udarbejdet den.

120 Referencer Simpelt redskab til udarbejdelse af en forandringsteori. Anvendt i forbindelse med Ny Nordisk Skole: Hæfte, der detaljeret gennemgår, hvordan man kan udarbejde en indsatsteori/forandringsteori: Fod på Frafaldet, EVA (2010)

121 Referencer Teoretisk grundlag for den evalueringstilgang, der ligger til grund for forandringsteori: Michael Q. Patton (2008): Utilization-Focused Evaluation, 4.th ed. Sage. (Kap 10). Krevi (2008), Den logiske model - et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale indsatser: Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup (2003): Nye veje i Evaluering. Forlaget Systime Academic (Kap 4 og 7).

122 Danmarks Evalueringsinstitut