trygge rammer for børn og unge

Transkript

1 trygge rammer for børn og unge om at arbejde med børns rettigheder

2

3 Hvorfor arbejde med børns rettigheder? Et barn, der kender sine rettigheder, står stærkere UNICEF Danmark V oksne har et ansvar for at sikre, at børn får et godt liv. Det gælder alle voksne, uanset om det er forældre, myndighedspersoner, skolelærere, politikere eller spejderledere. En måde at løfte dette ansvar er ved at lære børn om børns rettigheder. Erfaringer viser nemlig, at børn og unge trives og udvikler sig bedre, når de kender deres rettigheder. Formålet med dette hæfte er at give dig som spejderleder kendskab til FN s Børnekonvention og børns rettigheder samt at give inspiration til, hvordan I arbejde med emnet. I spejderbevægelsen arbejder vi for at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker. Målet for FN s Børnekonvention er netop at sikre de betingelser, som er nødvendige for, at børn og unge kan udvikle sig. Der er faktisk ret mange ligheder mellem spejderværdierne og Børnekonventionen, hvilket du vil opdage, hvis du laver aktiviteten Spejderværdier og rettigheder, som du finder i DDS aktivitetshæfte 16 fede aktiviteter. Børns rettigheder sikrer et grundlag for en bedre barndom for alle verdens børn også i Danmark. Mange børn i Danmark oplever fx mobning, alkoholmisbrug i familien eller brud på retten til privatliv. Børn og voksne, der kender til Børnekonventionen, er bedre i stand til at reagere, hvis de oplever overgreb mod børns rettigheder. Endelig styrker et løbende fokus på børns rettigheder børns selvtillid og trivsel. Vi håber, aktiviteterne om børns rettigheder giver anledning til spændende samtaler om, hvad et godt børneliv er, og hvordan I sikrer et godt børnefællesskab i spejdergruppen /kredsen. God fornøjelse!

4 Før du går i gang: 7 tips til den gode formidling Mange børn har aldrig hørt om børns rettigheder og måske er det også et nyt emne for dig som leder. Derfor har vi samlet et par tips, som kan hjælpe dig og dine spejdere til at tage hul på emnet på en god måde, som giver mening for jer alle. Råd nr. 1: Husk at alle børn har rettigheder. Børnekonventionen gælder for alle børn, uanset hvem de er, og hvordan de opfører sig. Man skal ikke gøre sig fortjent til sine rettigheder. Råd nr. 2: Brug spejderværdierne som udgangspunkt. Hvad er ligheder og forskelle mellem Børnekonventionen og spejderbevægelsens værdier? Hvordan relaterer de forskellige rettigheder sig til at være en god kammerat og til spejdernes samfundsansvar? Råd nr. 3: Brug eksempler fra spejdernes hverdag. Eksempelvis kan retten til en tryg barndom handle om mobning, retten til religionsfrihed handle om jul og ramadan og retten til privatliv handle om deling af billeder på internettet. Rettighederne er relevante for alle børn, både i Danmark og i udlandet og uanset om kommer fra en velfungerende kernefamilie eller er flygtning fra en krigszone. Råd nr. 4: Husk at du aldrig helt ved, hvad dine spejdere har med i bagagen. Du har måske en spejder, som bliver mobbet i skolen, en spejder hvis forældre drikker for meget, eller en spejder som kender en, der sidder i fængsel. Råd nr. 5: Husk at skelne mellem lyst til, ret til og pligt til. Dine spejdere har ikke ret til at få den seneste nye telefon eller at spise slik, når de vil, men de har ret til at blive respekteret for at være den, de er, at blive passet på, og at blive hørt i sager, der angår dem. Råd nr. 6: Husk at du ikke kan redde verden på ét spejdermøde. Jo mere man ved om børns rettigheder, jo mere får man øjnene op for ting, der kunne gøres bedre. Men lad dig ikke slå ud af dette. Små tiltag kan også gøre en stor forskel for dine spejdere, og dine spejdere kan gøre en forskel for andre med små handlinger. Råd nr. 7: Inddrag dine spejdere i planlægningen. Børnekonventionen handler også om børns ret til at blive hørt og have indflydelse. Spørg dine spejdere om de har idéer eller ønsker til bestemte aktiviteter, emner eller lege, og lad dem evt. selv stå for at planlægge og udføre dem. 4

5 Tryghedsvejledning Trygge rammer for børn og unge Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er en vigtig del af formålet med spejderarbejdet. Denne vejledning er derfor målrettet alle frivillige spejderledere, der er med til at skabe tryghed i spejderarbejdet. Vejledningen giver konkrete handleanvisninger til, hvordan ledere bør håndtere mistanke eller viden om at en spejder har været udsat for overgreb. Den indeholder råd om, hvordan trygge fællesskaber kan understøttes, og giver råd til hvordan eventuel mistrivsel eller et overgreb kan opdages, og hvordan man som leder håndterer denne viden. hvad skal en tryghedsvejledning? Børn og unge har som alle andre ret til et liv i tryghed fri for overgreb. Langt de fleste oplever dagligt denne tryghed i Danmark, men desværre gælder det ikke alle. Ifølge rapporten fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016 har hvert 6. barn oplevet vold i hjemmet, hvert 12. barn er udsat for psykisk vold fra forældre, 5 pct. af børn og unge mellem 7-18 år har været udsat for grov vold, og 1 pct. har været udsat for seksuelle overgreb. Som spejderledere er vi i tæt kontakt med børn og unge, og kan blive bekendte med fortrolige og følsomme oplysninger om et barn eller en ung. Ingen forventer, at en frivillig leder optræder som ekspert i sådan en situation, men alle ledere skal tilstræbe at håndtere situationen bedst muligt, og gøre sig klart hvilke forpligtelser han/hun har. Tryghedsvejledningen skal klæde spejderledere på til at håndtere fysiske og psykiske overgreb og omsorgssvigt. Fx mobning, misbrug, mistrivsel og uhensigtsmæssig adfærd. Hvis et barn eller en ung kommer og fortæller, at de udsættes for fysisk eller psykisk vold, omsorgssvigt eller andre overgreb, er det afgørende, at de voksne ved, hvordan det skal håndteres. Til spejder gør ledere, assistenter, kursusteams og ansatte en stor indsats for at skabe trygge rammer og tillidsfulde fællesskaber. Det gør vi, for at medlemmerne kan blive udfordret og udvikle sig, så de bliver i stand til at tage lederskabet på sig i såvel deres eget liv og blandt andre. En del heraf er at være bevidst om egne rettigheder, evne til at sætte grænser og forebygge overgreb. 5

6 Et overgreb er enhver handling rettet mod et menneske, som ved at skade, smerte, skræmme eller krænke får mennesket til at gøre noget mod sin vilje eller holde op med at gøre noget det vil, (Per Isdal ATV, Oslo 2002). Handlingerne og truslerne kan både være fysiske, seksuelle, psykiske, materielle, elektroniske eller økonomiske. Det betyder, at overgreb dækker over meget strækkende fra mobning og trusler til fysiske og seksuelle overgreb. hvad handler tryghed om for børn og unge? Et barn eller en ung, der fortæller om problemer, er ofte i en sårbar situation. Han/hun har måske samlet mod til sig længe, så det er vigtigt at du giver dig tid til at lytte og støtte. Det er ikke din opgave at løse problemet, men det er dit ansvar at hjælpe barnet/den unge videre til de rette professionelle, der kan give den hjælp, der er brug for. Generelt skal du bruge din sunde fornuft og følge disse råd: Lyt til barnet/den unge og få hende/ ham til at sætte ord på Vær rolig og åben. Døm ingen parter i situationen Jeres samtale handler ikke om at placere skyld, men om at tage imod barnets fortælling. Du kan risikere, at barnet trækker sig og mister tilliden til dig, hvis du dømmer den, der har begået eller begår vold mod det. Det kan være én, barnet er tæt knyttet til fx i sin familie, og barnet kan være bekymret for, hvad der vil ske med vedkommende, når andre får at vide, hvad der sker. ved akut behov for hjælp Vis at du tager det barnet fortæller seriøst, så barnet mærker, at du er klar til at støtte. Fortæl, at det er godt, at barnet deler sine problemer med dig. Sig eksempelvis tak fordi du fortæller det til mig Stop ikke barnet og bed det ikke om at gentage sin betroelse for en anden leder eller om at skrive den ned. Det kan være en god idé, at du selv skriver noter efter samtalen. Anerkend barnets følelser. Uanset hvad det føler, er det helt normalt. Undgå at fortælle, hvad du måske synes, barnet burde føle. Sig eksempelvis jeg kan høre, du synes det er svært og du bliver ked af det. Giv barnet tid og tryghed til at fortælle, hvad der er sket i deres eget tempo. Vær forberedt på, at det hele ikke kommer på én gang. Måske skal barnet opleve, at det ikke var farligt at fortælle lidt af historien, inden resten kommer. Pres ikke på, selv om du kan fornemme, at der er noget, barnet ikke fortæller. Fortæl barnet at han/hun altid er velkommen til at komme igen og tale videre. Husk, at vi ikke har tavshedspligt, hvis en akut situation opstår men selvfølgelig har almindelig respekt for barnet og kun giver oplysninger videre, hvis det er til barnets bedste. Vi er som frivillige, som alle andre borgere i Danmark, selvfølgelig underlagt straffelovens generelle bestemmelser om retmæssig videregivelse af personlige oplysninger. 6

7 Læs mere om underretningspligt senere i vejledningen. tag børnenes signaler alvorligt Det er naturligt, at børn interesserer sig for fx seksuelle emner, men hvis deres interesse afviger meget fra de jævnaldrendes, bør man som leder være opmærksom. I værste fald kan det ende i overgreb mod andre børn. Og det kan også være tegn på, at de selv har været udsat for overgreb. om de meget alvorlige ting, som de fortæller dig. Fortæl, hvad du har tænkt dig at gøre og hold fast i, at det på sigt er den bedste løsning for barnet eller den unge. Grib ind! Sørg for at handle umiddelbart efter betroelsen. Vær ikke bange for, at spørge og handle hvis du har en fornemmelse af, at der er et eller andet der er galt. Børn som mistrives eller har været udsat for overgreb, vil vente til, at der er trygt omkring dem, før de vil betro sig og fortælle dig om deres oplevelse. Et overgreb kan godt være et overgreb, selv om den, det går ud over, ikke opfatter det sådan (eller ikke forstår det). Hvis man vænner sig til at acceptere små overgreb (drillerier), kan det ende med at man langsomt vænner sig til at acceptere mere og mere. Er du i tvivl, så spørg! Det er ret banalt, men hvis man f.eks. på et kursus ikke kender deltagerne godt nok til at vide, om alle synes, at en voldsom leg er sjov, så spørg fordomsfrit hvad legen går ud på, og om alle synes det er sjovt (så kan man nok fornemme, om et ja er ærligt ment). lyt til, hvad barnet fortæller Læg ikke ord i munden på barnet, så det overtager dine formodninger eller holdninger. Stil hellere åbne end lukkede spørgsmål. Giv heller ikke løfter du ikke kan holde. Forklar, at du ikke kan holde det hemmeligt, hvis barnet udsættes for omsorgssvigt eller vold. Lov derfor aldrig et barn eller en ung, at du ikke vil fortælle andre overvej og vurder Hvad mener du, er barnets tarv? Er der tegn på mistrivsel? Er det muligt at gå i dialog med forældrene? Har barnet eller andre brug for faglig hjælp? Er der brug for at underrette myndighederne? støt og henvis: Overlad det aldrig til barnet selv at opsøge yderligere støtte. Det er dit ansvar som voksen at handle på den indsigt, du har. Kontakt barnets forældre, hvis der er tale om voldsepisoder eller mobning i skolen eller i andre sammenhænge. Det gælder også, hvis det handler om hændelser i forbindelse med en spejderaktivitet. Fortæl om de støttemuligheder, der er, og hjælp med at tage kontakt. På kan du finde hjælp, råd, vejledning, telefonkontakt til relevante myndigheder og fagpersoner. Man kan vælge at være anonym ved henvendelsen. 7

8 Søg selv støtte hos din gruppeleder eller kontakt dit korpskontor. sådan underretter du myndighederne: Underret de lokale sociale myndigheder, hvis der er tale om omsorgssvigt eller overgreb. Se mere om hvordan på Kontakt politiet, hvis barnet er i umiddelbar fare, og du ikke tør sende barnet hjem. Politiet kan altid komme i kontakt med de sociale myndigheder. Når man som spejderleder foretager en underretning, får man en kvittering for modtagelsen af underretningen, men man har intet krav på tilbagemelding om, hvordan sagen falder ud. Det kan være frustrerende at man ikke hører noget, men husk at det ikke nødvendigvis betyder, at der ikke sker noget på baggrund af underretningen. Du kan også få dit korps til at hjælpe med at lave en underretning. Det er særligt relevant, hvis det drejer sig om et barn eller en ung, som du har talt med på et kursus, lejr eller anden kortvarig aktivitet og du ellers ikke har kontakt til barnet. underretningspligt hvad vil det sige? I Danmark har alle voksne underretningspligt. Det betyder, at vi har pligt til at orientere de sociale myndigheder, hvis vi får kendskab til, at et barn eller ung under 18 år udsættes for omsorgssvigt derhjemme. Der er umiddelbart ingen krav til, hvordan man underretter, det kan være skriftligt som mundtligt. Som anmelder kan man vælge at være anonym, men i praksis er det dog en stor fordel for den socialforvaltning, som skal undersøge sagen, hvis man kender anmelderens identitet, da det giver mulighed for at få uddybet de forhold der er beskrevet. Når kommunen modtager en underretning, har de pligt til at undersøge sagen. Som oftest inddrages barnets forældre og andre, for eksempel barnets skole, der kan blive anmodet om at udforme en udtalelse. Du kan læse mere om underretning og underretningspligt på er der tegn eller signaler, som kan give anledning til bekymring? Vær gerne opmærksom på, om et barn eller en ung pludselig eller gradvist ændrer adfærd. Følgende karakteristika kan også give anledning til ekstra opmærksomhed Der er ikke tale om en udtømmende liste, og der er ikke nødvendigvis en sammenhæng. Ændret eller uforståelig adfærd Barnet er usoigneret eller uplejet Umotiveret gråd eller andre angstreaktioner Vanskelighed i kontakt til andre: Indesluttethed, tristhed, ligegyldighed Ændrede søvnmønstre, søvnløshed, mareridt, træthed Dårlig koncentration, hukommelses vanskeligheder og nedsat opmærksomhed Tendens til at fare sammen, opfarenhed, uligevægtighed Hjælpeløshed, manglende selvværd 8

9 Uforklarlige symptomer, f.eks. mavepine, hovedpine Irritabilitet og vrede Undgåelsesadfærd fx uregelmæssig deltagelse i eller stort fravær til møderne, når det ikke handler om, at medlemmet bare har mistet interessen, og er på vej videre. er strafbart at have seksuel omgang med børn og unge under 18, hvis man har status som opdrager eller underviser, eller har en overlegenhed i kraft af alder og status. Som spejderleder skal man overholde lovgivningen og være sig bevidst om at man, som rollemodel, har et stort ansvar. hvad kan i gøre i ledergruppen? Det er ubehageligt, når medlemmer i gruppen eller grenen mistrives og i værste fald bliver udsat for omsorgssvigt eller overgreb. Derfor er det vigtigt, at vi som ledere taler om den gode relation mellem barn og voksen, børnene imellem, barn til ung og unge imellem. I kan forebygge mistrivsel og overgreb i spejdergruppen/kredsen ved at tale om det gode samvær og de gode relationer. Husk også at tale med lederene og de unge spejdere om lovgivningen på området. Det er strafbart at have seksuel omgang med et barn under 15. Og det Vi anbefaler, at alle spejdergrupper/kredse sætter det gode samvær mellem børn, unge og voksne på dagsordenen på et årligt ledermøde. Her kan I tage afsæt i problemstillinger og dilemmaer, man kan forestille sig kunne opstå, og tage jeres egen trivsel i gruppen op som et tema for drøftelse. Hvis I vil sætte fokus på tryghed og rettigheder blandt spejderne kan i fx tage udgangspunkt i aktivitetsmaterialet om Børns Rettigheder. Vejledningen bygger på den officielle tryghedsvejledning i Det Danske Spejderkorps. Hvor er der mere hjælp at hente? fagtelefonen: for alle, der arbejder med børn og unge og som ønsker råd og vejledning i forbindelse med børnefaglige problemstillinger på telefonnummer: børnetelefonen: for børn og unge, på telefonnummer: Se åbningstider online forældretelefonen: for voksne om børn, på telefonnummer: Se åbningstider online På kan du klikke dig ind på dit emne og finde den rette hjælp videre. børns vilkår: har også links og gode råd på deres hjemmeside 9

10 BØRNEKONVENTIONEN Børns Rettigheder ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination Princippet om, at alle rettigheder gælder for alle børn uden undtagelse. Statens forpligtelse til at beskytte børn mod alle former for diskrimination. ARTIKEL 3 Sikring af barnets interesser Samfundets forpligtelse til at sikre barnets interesser, når der træffes beslutninger. Statens forpligtelse til at vedtage særlige regler, der beskytter barnet. ARTIKEL 4 Opfyldelse af konventionens hensigter Statens forpligtelse til at leve op til konventionens ord og hensigter. ARTIKEL 5 Vejledning af forældre Barnets ret til at få respekteret den forældrevejledning, som er mest hensigtsmæssig for barnets evner og udviklingsmuligheder. ARTIKEL 6 Retten til livet Barnets ret til livet og statens forpligtelse til at sikre barnets overlevelse og udvikling. ARTIKEL 7 Navn og nationalitet Barnets ret til navn og nationalitet fra fødslen. ARTIKEL 8 Beskyttelse af identitet Statens forpligtelse til at beskytte og om nødvendigt genskabe grundlæggende identitet (navn, nationalitet og familierelationer). ARTIKEL 9 Forældres beskyttelse af barnet Barnets ret til at bo sammen med sine forældre, medmindre dette skønnes uforeneligt med barnets tarv. Barnets ret til at opretholde kontakt til begge forældre, hvis det lever adskilt fra den ene eller dem begge. Statens forpligtelse til at genskabe en sådan kontakt, hvis adskillelsen skyldes årsager iværksat af staten. ARTIKEL 10 Familiesammenføring Barnets og forældrenes ret til frit at forlade et hvilket som helst land og rejse ind i deres eget land for at blive genforenet eller for at genskabe forældre-barn forholdet. ARTIKEL 11 Kidnapning og tilbageholdelse Statens forpligtelse til at forhindre og råde bod på kidnapning af børn i udlandet foretaget af forældre eller tredje part. 10

11 ARTIKEL 12 Retten til at udtrykke meninger Barnets ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres. ARTIKEL 13 Frihed til at udtrykke sig og til information Barnets ret til at give udtryk for sine følelser og synspunkter, medmindre dette krænker andres rettigheder. Barnets ret til at søge, modtage og videregive information. ARTIKEL 14 Frihed for tanke, samvittighed og religion Barnets ret til frit at bestemme og praktisere sin tro. Statens forpligtelse til at respektere undervisningen i denne tro. ARTIKEL 15 Foreningsfrihed Barnets ret til at tilslutte sig eller medvirke til oprettelse af foreninger, medmindre dette krænker andres rettigheder. ARTIKEL 16 Beskyttelse af privatlivet Barnets ret til beskyttelse mod vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privatliv. ARTIKEL 17 Mediernes rolle Statens forpligtelse til at sikre barnet adgang til informationer fra et bredt udsnit af såvel nationale som internationale kilder. ARTIKEL 19 Beskyttelse mod mishandling Statens forpligtelse til at beskytte barnet mod alle former for mishandling, begået af forældre eller andre, og til at forebygge alle former for mishandling og at afhjælpe deres virkninger, når de er sket. ARTIKEL 20 Forældreløse børn Statens forpligtelse til at sørge for særlig beskyttelse af børn, der har mistet deres forældre eller familie, og til at sikre alternativ pleje og eventuel adoption. ARTIKEL 21 Adoption Statens forpligtelse til at sikre, at adoption kun tillades, når det er til barnets bedste. ARTIKEL 22 Flygtningebørn Statens forpligtelse til at sørge for særlig beskyttelse af børn, som er flygtninge, eller som søger flygtningestatus, og til at samarbejde med ansvarlige organisationer om beskyttelse af og hjælp til flygtningebørn. ARTIKEL 23 Handicappede børn Det handicappede barns ret til at modtage den bedste form for hjælp, omsorg og oplæring for at sikre barnet størst mulig selvtillid og mulighed for at leve et indholdsrigt og aktivt liv. ARTIKEL 18 Børneopdragelse Statens forpligtelse til at sikre, at barnets forældre eller værge har hovedansvaret for barnets opdragelse. Statens forpligtelse til at vejlede og hjælpe med denne opgave. ARTIKEL 24 Sundhed Barnets ret til at opnå den højst mulige grad af sundhed og at have adgang til sundhedsydelser og lægehjælp med særlig vægt på forebyggende sundhedspleje. Statens forpligtelse til at nedbringe børnedødeligheden 11

12 og til at arbejde for afskaffelse af traditionelle skikke, der kan skade barnets sundhed. ARTIKEL 25 Periodisk kontrol af børn på institution Statens forpligtelse til regelmæssigt at vurdere forholdene for børn, der er anbragt i pleje- eller behandlingsøjemed. ARTIKEL 26 Social sikkerhed Barnets ret til at nyde godt af social sikkerhed. ARTIKEL 27 Levestandard Barnets ret til en tilfredsstillende levestandard, forældrenes primære ansvar for at tilvejebringe denne og statens forpligtelse til at hjælpe, hvis det er nødvendigt. ARTIKEL 28 Undervisning Barnets ret til undervisning og statens pligt til at sikre, at grundskoleundervisningen er obligatorisk og gratis for alle børn, og at skolens disciplin er menneskeværdig. ARTIKEL 29 Undervisningens målsætning Samfundets ansvar for at sikre, at undervisningen er med til at udvikle barnets personlighed og evner, at den forbereder barnet til et aktivt liv som voksen, fremmer respekten for menneskerettighederne og udvikler respekt for barnets egne kulturelle og nationale værdier. ARTIKEL 30 Minoriteter Børn fra mindretals- og etniske gruppers ret til at leve i overensstemmelse med deres egen kultur og til at praktisere deres egen religion og tale deres eget sprog. ARTIKEL 31 Hvile og fritid Barnets ret til hvile, fritid og leg og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter. ARTIKEL 32 Børnearbejde Statens forpligtelse til at beskytte børn mod at beskæftige sig med arbejde, der udgør en trussel mod deres helbred, undervisning og udvikling, og til at fastsætte en mindstealder for børns arbejde og en sikring af arbejdsforholdene. ARTIKEL 33 Narkotikamisbrug Barnets ret til beskyttelse mod brug af narkotiske midler og mod at blive inddraget i produktion eller distribution af sådanne midler. ARTIKEL 34 Seksuel udnyttelse Barnets ret til beskyttelse mod seksuel udnyttelse og mishandling, herunder prostitution og medvirken i pornografi. Danmark undertegnede den 7. september 2000 en frivillig tillægsprotokol til artikel 34. Den udvider definitionen af børneprostitution og børnepornografi og forbyder tillige handel med børn. Blev ratificeret den 24. juli ARTIKEL 35 Handel med og bortførelse af børn Statens forpligtelse til med alle midler at forhindre handel med og bortførelse af børn. 12

13 ARTIKEL 36 Andre former for udnyttelse Barnets ret til beskyttelse mod alle former for udnyttelse. ARTIKEL 37 Tortur og straf Statens forpligtelse over for børn, som er arresteret eller tilbageholdt. Forbud mod tortur, grusom eller nedværdigende behandling, afstraffelse, dødsstraf og livsvarigt fængsel. Barnets ret til menneskeværdig behandling under fængsling, til ikke at være fængslet sammen med voksne og til at opretholde forbindelse med sin familie. ARTIKEL 38 Væbnede konflikter Statens forpligtelse til at overholde internationale aftaler om krigsførelse, herunder at sikre, at børn under 15 år ikke deltager i kamphandlinger, samt at begrænse rekrutteringen af årige til de væbnede styrker. Overholdelse af princippet om, at alle børn, som er berørt af væbnede konflikter, skal nyde godt af beskyttelse og pleje. Danmark undertegnede den 7. september 2000 en frivillig tillægsprotokol til artikel 38. Den udvider definitionen af beskyttelse af børn mod rekruttering og anvendelse i væbnede konflikter og hæver tillige aldersgrænsen fra 15 til 18 år. Blev ratificeret den 27. august ARTIKEL 39 Rehabiliterende pleje Statens forpligtelse til at sikre, at børn, der har lidt under misrøgt, mishandling eller udnyttelse, får den mest hensigtsmæssige behandling, så de kan integreres i samfundet igen. ARTIKEL 40 Behandling i retssager Det sigtede barns ret til at bevise sin uskyld, til retshjælp og til retfærdig retslig behandling. Statens forpligtelse til at tage særlige hensyn til unge lovovertrædere og til at forsøge rehabilitering i stedet for straf. ARTIKEL 41 Til barnets bedste Nationale eller internationale love, der kan sikre børns ret bedre end indholdet i denne konvention, bør bringes i anvendelse, hvor det er muligt. ARTIKEL 42 Offentlighedens kendskab til Konventionen Statens forpligtelse til at gøre indholdet af denne konvention almindelig kendt i offentligheden, både blandt voksne og børn. ARTIKEL 43 Nedsættelse af komite om Barnets Rettigheder. ARTIKEL Statens forpligtelse til at rapportere til komiteen. Kontrol med opfyldelsen af Konventionens hensigter. Underskrift, ratifikation, ikrafttrædelse og andre tekniske forhold vedrørende konventionen. Vedtaget på FNs generalforsamling 20. november

14 Børn har et særligt behov for beskyttelse. FN s Børnekonvention er skrevet for at sikre nogle helt basale rettigheder for børn. Det handler ikke kun om husly, tryghed og omsorg, men også om at blive behandlet som individer med rettigheder. UNICEF Danmark

15 Udarbejdet i forbindelse med Spejdernes Lejr 2017 Redaktion: Anne Lintrup (redaktør) Monica Barrera Lyby Helene Elisabeth Dam Jørgensen Camilla Madsen Louise Bønløkke Natalie Holm Sebastian Damkjær-Ohlsen Foto: Forside: Morten Bjerrum Larsen, s. 2 Fredrik Clement, s. 14 Jens Thybo Referencer: UNICEF Danmark (unicef.dk) Det Danske Spejderkorps (dds.dk) Layout: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk Tryk: Lemann Grafisk, Stenlille

16 spejderne.dk