På vegne af Sektorbestyrelsen for Planteproduktion i Landbrug & Fødevarer, Aarhus

Transkript

1 Torben Hansens beretning på Plantekongres 2013 (Velkomst) På vegne af Sektorbestyrelsen for Planteproduktion i Landbrug & Fødevarer, Aarhus Universitet og Københavns Universitet er det mig en glæde at byde velkommen til denne Plantekongres, der er nr. 10 i rækken. Til formiddagens Landsplanteavlsmøde, der er Sektorbestyrelsens årsmøde, er vi ca mennesker. Det er en del flere end sidste år, og jeg tager det som udtryk for en ny optimisme og virkelyst i vores erhverv. DIAS: PROGRAM Programmet for formiddagen fremgår af dette dias. Efter direktør Carl Åge Pedersens og min beretning skal vi have udnævnt årets grønne landmand. Efter en kort pause får vi et indlæg fra formanden for regeringens Natur- og Landbrugskommission, der som bekendt skal afgive betænkning allerede i marts. Mange emner bliver behandlet i denne kommission, og det er med stor spænding, at vi ser frem til, hvordan kommissionen forestiller sig, at vi får gang i væksten igen, samtidig med at vi i passende omfang beskytter natur og miljø. Til sidst får vi et indlæg af tidligere overvismand professor Torben M. Andersen, der vil give os et indblik i, hvordan økonomerne vil veje hensynet til vækst og produktion op imod beskyttelse af natur og miljø. 1

2 Og nu til mit eget indlæg. (Vækståret 2011/2012) (DIAS: I MARKEN) Vækståret har for de fleste planteavlere være et rigtigt godt år. Men vi har oplevet store variationer landet over. I 2011 havde vi rigtigt mange problemer med at få vintersæden i jorden. Vi fik en vinter, der betød massiv udvintring mange steder i landet. Men det er udfordringen ved at være planteavler, at der ikke er to år, som er ens. Det oplevede vi også i år. I den østlige del af landet foregik høsten ganske problemfrit med en lang tørvejrsperiode, hvor hovedparten af høsten kom i hus. (DIAS: REGNMÅLER) Helt så nemt gik det ikke i andre dele af landet, hvor høsten blev meget forsinket på grund af ustadigt vejr. Det så vi også i sidste halvdel af november, hvor det var en kæmpe udfordring at få høstet majsen, og hvor det for mange var første chance til at få sprøjtet mod ukrudt i vintersæd. (DIAS: KORNLAGER) Den samlede kornhøst blev på 9,5 mio. tons kerne. Det er et rigtigt godt resultat, når vi har de vejrmæssige udfordringer i mente. Derudover viste markedet sig fra sin positive side. Faktisk har vi haft hvedepriser på op til 200 kr. Altså mere end en fordobling af kornprisen inden for bare to-tre år. (DIAS MED DRIFTSRESULTATER) Søjlerne her viser driftsresultaterne på en gennemsnitlig planteavlsbedrift med 200 ha. Resultaterne er omregnet til det prisniveau, der var i Driftsresultatet for 2012 er den orange søjle. Tallene angiver desværre ikke landmandens nettofortjeneste, men det beløb vi som landmænd kan aflønne vores egen arbejds- og kapitalindsats med. Forventningerne til de kommende år ser ud til at give et driftsresultat, der vil være 2

3 tilfredsstillende for gennemsnittet, men det betinger, at der fortsat er relativt høje afgrødepriser, og at omkostningerne kan holdes i ave. Der er al mulig grund til at glæde sig over de høje priser. Det er dejligt at være planteavler og tjene en løn, som kan måle sig med mange andre samfundsgruppers. Som bonde vil jeg tilføje, at det ikke er hvert år, det går så godt! Økologisk planteproduktion har lige som den konventionelle produktion haft en stor fremgang grundet stigende afsætningspriser. Det er glædeligt, at der er en stor efterspørgsel efter de økologiske afgrøder. Der er plads til mere, når vi ser på, at der importeres store mængder økologisk korn og protein til husdyrene. Der er en meget stor spredning mellem de enkelte bedrifters økonomiske resultat, og der er rigtigt mange bedrifter, der kan forbedre deres økonomiske resultat væsentligt. De, der klarer sig økonomisk bedst, er gode til at afsætte deres afgrøder til de bedste priser. De har de største udbytter samt den største andel af højværdiafgrøder. De optimerer deres bedrift. Samtidig har de samme stykomkostninger som gennemsnittet. De bedste resultater skabes ved at maksimere på gode udbytter og afsætningen. (DIAS: GRISE) 2/3 af den danske planteproduktion bruges til at forsyne vore husdyr med foder og skaber dermed grundlaget for den store husdyrproduktion. Og indgår dermed i den store værditilvækst, som den danske landbrugsproduktion skaber til glæde for det danske samfund. Jeg er helt bevist om, at de højere priser på vore produkter skaber en udfordring for husdyrproduktionen. Men er helt overbevist om, at vi bevæger os mod en ny balance, hvor 3

4 alle vores produkter kommer til at koste mere. En høj afgrødepris er på den længere bane en fordel for alle. (Vi vil tjene mange flere penge hjem til samfundet) (DIAS MED KAGE ELLER BRØD) Danmark befinder sig fortsat i en krise, hvor dert på mange måder er smalhals i statens og kommunernes budgetter. Der er mange, som skal have en bid af kagen, og det er vanskeligt at få den til at slå til. Vi vil gerne som erhverv bidrage til at gøre kagen større. Eller slå flere nye brød op. I forsøg og demonstrationer i praksis har vi vist, at vi kan nå langt højere udbytter, end vi opnår i dag, hvis bare vi får mulighed for at optimere produktionen uden snærende bånd fastsat af folk, der lever langt væk fra den virkelige verden. Vi har meget at byde på. Vi er dygtige, innovative og omstillingsparate og vil hellere end gerne bidrage til en større indtjening til Danmark. Hvis vi får mulighederne! (Undergødskning) De første to-tre milliarder er nemme at komme til. Videncentret for Landbrug har for nylig opdateret sit bud på de økonomiske konsekvenser af den politisk bestemte undergødskning med kvælstof. (DIAS: BEREGNING) Resultatet er, at ved det nuværende prisniveau koster det danske landmænd over 3 milliarder kr. årligt, at vi ikke må forsyne afgrøderne med den kvælstofmængde, de har behov for. Dette tab bygger på de aktuelle priser på korn og soyaskrå. Konsekvensen af 4

5 den underoptimale gødskning betyder alene for proteinets vedkommende et tab på 1,7 milliarder, fordi vi dermed får et langt lavere proteinindhold i vore afgrøder, et tab der går direkte ud over betalingsbalancen, fordi vi må importere det manglende protein i proteinafgrøder fra fjerne verdensdele. De fastlåste regler begrænser landbrugets tilpasningsmuligheder. En stor tilpasningsevne har været en afgørende konkurrenceparameter for dansk landbrug. Vi har i dag et tab på mindst kr. pr. ha på grund af de lave gødningsnormer. Og anvender vi gennemsnittet af de seneste fem års priser i beregningen, er tabet noget mindre, men udgør alligevel 1,6 milliarder kr., svarende til mere end 600 kr. pr. ha. (DIAS: INDHOLD AF RÅPROTEIN) På dette dias ser I, hvordan kornets proteinindhold er faldet gennem årene. Tabet af kvalitet i kornet rammer husdyrproducenterne i form af omkostninger til ekstra indkøb af protein. Men det rammer indirekte også planteavlerne, fordi kornet bliver ca kr. pr. hkg mindre værd. Og det gælder bare for foderfoderkorn. De nye opgørelser viser et betydeligt større tab end tidligere beregninger, gennemført af Videncentret. Det skyldes både den større værdi af protein, men også at forsøgene har vist, at udbyttetabet er større end først antaget og selvfølgelig at kornprisen er højere. Resultatet er et langt højere tab, end Fødevareøkonomisk Institut har angivet i deres udredninger, og som ligger til grund for hele kvælstofsystemet. Efter vores opfattelse har Fødevareøkonomisk Institut både undervurderet størrelsen af den reelle undergødskning, altså udbyttetabet på lang sigt, samt værdien af kvalitetstabet. 5

6 Vi må kræve, at Videncentrets nye opgørelser indgår i en vurdering af, hvordan vi igen kommer til at dyrke langt hovedparten af vores landbrugsareal optimalt. Der er naturvis altid usikkerhed i en sådan opgørelse, og derfor er der mulighed for i sessionen med årets højaktuelle emne på kongressen både at få uddybet og debatteret tallene. (Efterafgrøder) (DIAS: EFTERAFGRØDER) Miljøministeren og Fødevareministeren meddelte i går aftes, at de ekstra ha efterafgrøder ikke skal etableres allerede i år.. Men tilsyneladende er der kun tale om et års udskydelse og ministrene fastholder, at kravet til efterafgrøder til den tid bliver hævet med i gennemsnit 7 pct.. Og på mange bedrifter bliver kravet til efterafgrøder pct. Dertil kommer så, at mange ejendomme har et yderligere krav på pct. som følge af miljøgodkendelser, så det samlede krav bliver over 50 pct. Drænvandsundersøgelserne har vist, at mange steder vil efterafgrøderne ikke have nogen effekt, fordi kvælstofindholdet i drænvandet er meget lavt. Selv om kravet er udskudt 1 år, er den klare melding her fra Plantekongressen: Drop kravet om de ha ekstra efterafgrøder helt! For at vi kan bidrage til at bage en større kage eller flere brød, ønsker vi os et arbejdsvenligt køkken med nogle nye opskrifter. Nogle andre, end der er i den 25 år gamle kogebog og med tilstrækkeligt med råvarer til rådighed, så vi kan få lov at udfolde vore 6

7 evner. Det må meget gerne være et samtalekøkken, hvor vi kan være i en konstruktiv dialog med politikerne. (Intelligent regulering af kvælstofanvendelsen) Vi har med tilfredshed noteret os, at Natur- og Landbrugskommissionen har konkluderet, at der er en række andre forhold end kvælstofudledningen til de kystnære farvande, der er med til at bestemme miljøtilstanden der. (DIAS: PÆRE) Så lad os på en intelligent måde finde alternativer til den nuværende undergødskning. I disse år er der stor fokus på vækst og udvikling, som kan bidrage til samfundsøkonomien og bevarelsen af velfærdssamfundet. Men det giver ikke vækst og udvikling at fortsætte den generelle regulering med yderligere efterafgrøder, yderligere forringelser for så vidt angår hele gødskningsreguleringen og udlægning af randzoner langs alle vandløb og søer ja, langs alle grøfter, kanaler og mergelgrave. (DIAS: GRØFTER SNE) Nej, det giver lige det modsatte misvækst og afvikling. Vi er klar til at bidrage med vækst og udvikling samtidig med en forbedring af miljøet og forventer nu, at afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet om, at Vandplanerne er ugyldige, fører til nogle helt nye Vandplaner, der ikke indeholder så rigide krav om f.eks. efterafgrøder og randzoner. Helt overordnet er det ikke dokumenteret, at der er behov for en så stram styring af kvælstofanvendelsen i dansk landbrug, som den vi kender for øjeblikket. Vi erkender, at der er behov for en vis styring af kvælstofanvendelsen, men vi er nødt til at kræve, at en sådan regulering bliver langt mere intelligent og målrettet, end den vi kender for øjeblikket. 7

8 Vi er nødt til at have et helt nyt system. Vi er nødt til at komme væk fra det regel- og datotyranni, vi har for øjeblikket. (DIAS: BEGRAVET I REGLER) Det komplekse regelsæt, vi er udsat for, er ikke nemt at overskue, og som landmænd føler vi os begravet i regler og tynget af de mange datoer, vi skal huske. Vi er nødt til at få gjort op med det system, der generer os landmænd med restriktioner på dyrkningsjorden. Vi skal have flyttet reguleringen væk fra vore marker og ud i vandmiljøet eller ud i randen af dyrkningsfladen. Reguleringen skal være målrettet de sårbare arealer, og den skal være velbegrundet, så vi undgår samfundsmæssige fejlinvesteringer. (Lær af drænvandsundersøgelserne) DIAS: UDTAGNING AF PRØVE TIL DRÆNVANDSUNDERSØGELSE) Af de drænvandsundersøgelser, vi landmænd har gennemført nu i to år, kan vi se to ting. For det første er der et generelt lavt indhold af kvælstof i vores drænvand, og for det andet at der er meget stor spredning indholdet. Hvad der formentligt undrer en del - også forskere - er, at vi netop på lavbundsjorde mange steder har fundet et særdeles lavt indhold af nitrat i drænvandet. Det har vist, at der er stort behov for ny viden om, hvordan kvælstof opfører sig, fra det forlader planternes rodzone, til det når ud i vore kystvande. (Mest miljø for pengene) Vi må kræve, at en ny regulering bunder i, hvad der giver mest miljø for pengene, og er afvejet i forhold til, hvor hårdt det er nødvendigt at presse citronen. (DIAS:KLIP) 8

9 Vi glæder os over, at Vand- og Naturplanerne er blevet kendt ugyldige. Nu er der mulighed for at starte på ny. Vi må kræve en klar dokumentation af effekt og konsekvensberegninger, end vi har set i forbindelse med de nu suspenderede første generations Vandplaner. Som nævnt kan vi dokumentere, at der har været lagt op til restriktioner på rigtigt mange arealer, hvor der reelt ikke er behov for det, og vi kan se af de undersøgelser, der er gennemført, blandt andet af ingeniørvirksomheden Niras, at det langt fra er alle steder, der er behov for 10 m randzoner langs vandløb. Der er fremkommet meget ny viden om vandløbenes vedligeholdelse fra eksperterne, siden vi så vandplanerne for første gang. De flade vandløb vil ikke få en bedre miljøtilstand ved en reduceret vedligeholdelse. Rigtigt mange af dem vil få dårligere vandafledningsevne samtidig med, at miljøet vil få det ringere, hvis virkemidlet er reduceret vedligehold. (DIAS: VEJLE Å) Den gode vandløbskvalitet opstår, når der er bevægelse i vandet, og ikke når vandløbene stopper til af grøde og forsumper. Vi kræver, at der også med hensyn til ændret vandløbsvedligeholdelse kommer anderledes dokumentation for behovet for en indsats, før man kan kræve den gennemført. Vi kan f.eks. udforme vandløbene, så de både har en god miljøeffekt og effektivt kan lede vandet væk. Løsningerne skal tilpasses det enkelte vandløb, og politikerne skal forstå, at det koster noget at sikre vandløbnes evne til at kunne føre vand samtidig med, at miljøet skal tænkes ind, der hvor det giver mening. Det sker ved hjælp nytænkning og investeringer og ikke ved hjælp af besparelser. 9

10 Lad os bruge pengene på investeringer i vandløbene i stedet for at skulle udbetale store erstatninger i forbindelse med oversvømmelser af byer og forsumpning af landbrugsarealer. (DIAS: LUFTFOTO) Vi er overbeviste om, at de danske myndigheder ikke har gjort arbejdet godt nok i forbindelse med oplægget til implementeringen af Vand- og Naturplanerne. Vi forventer, at regeringen nu får ryddet op. Det betyder bl.a., at vandløbene skal klassificeres rigtigt kun de rigtigt naturlige vandløb skal klassificeres som sådanne resten er kunstige eller stærkt modificerede. Hvis det ikke sker nu, vil retssagerne mod staten sikre dette. Men vi vil hellere nå nogle realistiske mål i Vandrammedirektivet gennem et konstruktivt samarbejde mellem myndighederne og erhvervet frem for at vente fem år på en afgørelse. Bolden ligger hos politikerne. Jeg håber, de vælger den konstruktive vej. (Sikker plantebeskyttelse) DIAS: BILLEDE AF SPRØJTE Som bekendt har miljøministeren fremlagt en handlingsplan for vores anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Vi støtter, at vi først og fremmest skal anvende de midler, der har mindst mulig negativ effekt på vore omgivelser. Men vi kræver også, at der skal være et reelt fagligt grundlag for at belægge et middel med så store afgifter, som nogle af vore nuværende plantebeskyttelsesmidler ser ud til at ville blive pålagt. Det er nemlig utroligt vigtigt, at vi opretholder et stort og varieret udbud af plantebeskyttelsesmidler. Kun på den måde kan vi undgå store problemer med resistensdannelse. 10

11 Som nævnt er vi med på så vidt muligt at anvende de mindst skadelige midler, men indtil nu har vi reelt ikke som landmænd kunnet vide, hvilke midler der var tale om. Jeg er helt sikker på, at det ikke havde været nødvendigt at øge afgifterne. Blot det at differentiere de nuværende afgifter ville helt sikkert give den samme effekt. Hvorvidt vi så kan nå de 40 procent reduktion af den såkaldte skadevirkning, kan jeg være meget i tvivl om. Vi må konstatere, at målet om 40procent reduktion, ligesom så mange andre mål, politikerne har sat, ikke bygger på en reel faglig analyse. Vi må derfor kræve, at ministeren ikke gør det til et ufravigeligt krav. (Retfærdig reform af EU s landbrugspolitik) (DIAS: EU-FLAG) Som bekendt står vi over for en revision af EU s landbrugsordninger og et krav fra kommissionen om både at reducere støtten til landbruget og ikke mindst at udligne støtten mellem medlemslandene. Vi må fra dansk side kæmpe stærkt imod en udligning mellem landene. Når der i dag er forskel på støtteniveauet, skyldes det blandt andet forskelle i omkostningsniveau og det forhold, at vi tidligere havde et højprismarked i det gamle EU. Derfor vil det heller ikke være en tjeneste at gøre vore kollegaer i de nye EU-lande at øge støtten og dermed bidrage til en unødvendig kapitalisering af jorden i disse lande. Derudover er det i øvrigt således, at mange af disse lande får langt mere i tilskud fra strukturfondene, end vi får i Danmark. Men derimod vil det være en rigtig god idé at skaffe flere landdistriktsmidler til Danmark. For øjeblikket får vi kun 0,6 procent landdistriktsmidlerne, og hvis vi sætter det i forhold til Danmarks andel af den samlede landbrugsproduktion på 2,6 procent, burde det være klart for enhver, at vi bør have en større andel af disse midler til at videreudvikle landdistrikterne i Danmark. 11

12 I Kommissionens oplæg til EU-reformen er der et forslag om, at der skal indføres den såkaldte greening i Danmark. Oplægget er, at der både skal være krav om tvungent sædskifte på ejendomsniveau og krav om, at 7 procent af jorden skal ligge hen som såkaldt miljøfokusareal det vil sige levende hegn, randzoner, brak mv. (DIAS: BUREAUKRATI 2) Endnu nogle regler til ingen verdens nytte. Vi skal have kredit for vores enorme reduktion af kvælstofoverskuddet og vores meget lave pesticidforbrug, så vi ikke i EU-reform-sammenhæng skal have yderligere byrder. Vi har efter vores opfattelse allerede reelt indført den såkaldte greening i Danmark. (Natur og landbrugskommissionen) (DIAS: BUTIKSDØD) Jeg vil vende tilbage til Natur- og Landbrugskommissionen. Noget af det mest spændende, der skal komme ud af Natur- og Landbrugskommissionen, er forslag til, hvordan vi kan øge produktion og indtjening i landbrugserhvervet og dermed bevare nogle levende landdistrikter. Fra Landbrug & Fødevarers side ønsker vi en række elementer i denne vækststrategi. De danske fødevareproducenter konkurrerer på verdensmarkedet. Det er derfor helt afgørende, at erhvervets konkurrenceevne styrkes, hvis Danmark også fremadrettet skal have gavn af det positive bidrag, der i dag kommer fra fødevareproduktionen. 12

13 Derfor skal vi erstatte de generelle produktionsbegrænsende reguleringer med en langt mere intelligent regulering. En regulering, der sikrer en omkostningseffektiv opnåelse af veldokumenterede og realistisk fastsatte mål på miljøområdet. Der er også et stort behov for større lydhørhed over for alternative virkemidler uden for dyrkningsfladen. Det kan være f.eks. minivådområder, stenrev osv. Men det er ikke kun den restriktive regulering, der skal fjernes for at øge vores konkurrencekraft. Vi skal også fortsat være i front på forskning og udvikling, og i den forbindelse er det afgørende at fastholde og etablere forsknings- og udviklingsmiljøer, der passer til strukturen i erhvervet. (DIAS: MARKVANDRING) Vi har i dag gavn af et helt unikt brugerejet rådgivningssystem i Danmark. Det skal fastholdes, da det er en forudsætning for at sikre, at ny viden straks tages i brug i praksis. Det er ikke nogen hemmelighed, at erhvervet er stærkt påvirket af finanskrisen, og at mange sidder i en kreditklemme. Landbrug & Fødevarer har derfor også spillet ind med en række forslag, der kan lette landbruget på den front. Det drejer sig f.eks. om forslag vedrørende investeringsordning for vækst i bæredygtig intensiv husdyrproduktion, erhvervsobligationer og vækstfondens ordninger. Herudover kommer en række forslag inden for skatter- og afgiftsområdet, som kan forbedre erhvervets konkurrenceevne. Vi gør mange ting, som kan bidrage til en øget vækst og dermed beskæftigelse. Direktør Carl Åge Pedersen vil efter mit indlæg give nogle få eksempler på det, vi arbejder med i Landsforsøgene, og resultater herfra 13

14 (Vi kan - og vi vil) (DIAS: BEFOLKNINGSTILVÆKST) Omstillingen til grøn økonomi, den voldsomme befolkningsudvikling i verden og den deraf følgende øgede efterspørgsel efter fødevarer er på en gang en kæmpe udfordring og en gigantisk mulighed for planteproduktionen. FN s fødevareorganisation, FAO, har vurderet, at det er muligt at føde 9 milliarder mennesker i 2050 og samtidig skifte over til bioenergi og biologiske råvarer, men det kræver både forskning, udvikling af infrastruktur og ikke mindst en forøgelse af udbyttet på de dyrkede arealer. Aarhus og Københavns Universitet har vurderet, at vi i Danmark kan øge produktionen af biomasse fra 20 mio. tons pr. år til 30 mio. pr. år, hvis vi bruger alle dyrkbare arealer, opnår et højt udbytte samt vælger de afgrøder, der har den største tørstofproduktion kort sagt en bæredygtig intensiv produktion På den måde kan vi både opretholde en stor animalsk produktion, bidrage væsentligt til samfundets energiforsyning og forsyne industrien med råstoffer. Men en ting er sikkert. Denne udvikling kommer ikke, hvis vi fortsætter den nuværende miljøpolitiske linje, hvor en øget produktion ikke er velset. Vi skal frem til et mere virkelighedsnært og nuanceret billede af næringsstofferne og plantebeskyttelsesmidlerne betydning for såvel produktion som miljø og natur. 14

15 (DIAS: STENREV OVER VAND) Vi kan godt fastholde en lille miljøpåvirkning og endda forbedre miljøets og naturens vilkår samtidig med, at vi producerer langt mere, end vi gør i dag. Det kræver imidlertid, at man på natur- og miljøområdet sætter langt mere intelligent ind, end det sker for øjeblikket. Vi kan nemlig godt få rene fjorde, selv om vi øger produktionen. Vi kan også inddrage fjordene i produktionen af fødevarer, for eksempel ved at producere muslinger på line, og på den måde bidrage til at mindske næringsstofkoncentrationen i vandet. Vi kan fremme et godt miljø i fjordene ved at rette op på fortidens synder med hensyn til råstofindvinding. (DIAS: STENREV UNDER VAND) Vi skal have genetableret stenrev, og vi skal have genetableret bestandene af ålegræs. Hvis det er nødvendigt at reducere næringsstoftilførslen til vore fjorde, kan vi komme langt ved at lade vandet passere vådområder og minivådområder på vejen fra markerne til vandområderne. (Nye tiltag fra sektorbestyrelsen) (DIAS: LANDSKAB) I sektorbestyrelsen for Planteproduktion er der to ting vi prioriterer højt. For det første har vi fokus på aktiviteter, som kan øge indtjeningen i planteproduktionen, og for det andet arbejder vi hårdt med at sikre rimelige rammevilkår. Vi har brugt mange kræfter på at bidrage med forslag til en ny kvælstofregulering. Vi går ind for en regulering, der indebærer meget mere valgfrihed mellem mulige tiltag. Vi arbejder aktivt med en model, der kan muliggøre optimal drift på store dele af vore landbrugsarealer. 15

16 DIAS: FORSØGSARBEJDE 1 OG 2 Vi har i 2012 arbejdet på at modernisere og effektivisere forsøgsarbejdet. Det er utroligt vigtigt for os, at de forsøg, vi udfører, har en høj standard, og at resultaterne er veldokumenterede. I 2012 etablerede vi Forum for miljøtilstand i kystnære farvande. Vores mål er bidrage til ny forskning, som kan udfylde de videnhuller om næringsstoffernes transport fra rodzonen ud i vandmiljøet. Vi er meget glade for, at forskere fra mange forskellige universiteter vil deltage i arbejdet. Sammen med universiteterne er vi netop gået i gang med at beskrive en ny strategi for forskning og udvikling på markområdet. Sektorbestyrelsens sigte er, at den nye strategi får stor fokus på at øge indtjeningen i planteproduktionen. (Visioner) DIAS: LANDBRUGSLANDSKAB Lad mig til sidst pege på nogle af de muligheder, vi planteproducenter har for at levere nye brød og bidrage til samfundskagen i de kommende år. Der er som nævnt et stort behov for de planteprodukter, vi kan producere. Jeg kan ikke garantere, at de nuværende afgrødepriser kan fortsætte ud i al fremtid, men der er næppe tvivl om, at efterspørgslen vil stige så meget, at det vil være en rigtig god forretning for Danmark at udnytte det store produktionspotentiale, der er i landet. Det giver beskæftigelse, ikke bare i primærproduktionen, men også i forarbejdningsleddet. (DIAS: BESKÆFTIGELSE I DANMARK) 16

17 En beskæftigelse, Danmark med stigende arbejdsløshedstal har så hårdt brug for. Af dette dias ses tydeligt, hvor stor fødevareerhvervets betydning i dag er for beskæftigelsen i yderområderne. Danmark er et af de bedste planteavlsområder i verden, og landbruget kan medvirke til at styrke udviklingen uden for de store byer. Vi kan sikre arbejdspladser i landdistrikterne, noget vi har så hårdt brug for. DIAS: HALM De produkter, der i dag fremstilles på basis af olie, laves som bekendt - også af planter, nemlig de planter og dyr, der gennem millioner af år er omdannet til olie, kul osv. Det nye er, at vi skal dyrke planter, der straks kan bruges til at erstatte de fossile råvarer. Nu er det alvor, at vi skal lave planter til de 4 f-er: Food, feed, fiber and fuel. Vi skal derfor producere så meget som muligt, og vi skal via bioraffinering udnytte hele planten, men på en sådan måde, at vi kan opretholde et tilstrækkeligt kulstofindhold I jorden til at sikre frugtbarheden. Der er helt afgørende for planteproduktionens fremtid, af vi fortsat udvikler vore styrkepositioner og får genoprettet vores konkurrenceevne og dermed vores indtjening. Vi er parate til at tænke nye udviklingsveje. Herunder økologi, som kan være både en bæredygtig og økonomisk interessant vej for nogle af os planteavlere. Økologi kan både være en intensiv produktion, men kan også være et godt tiltag i miljømæssige sårbare områder. 17

18 Det skal blive spændende at se, hvad det kommende år bringer. En bedre indtjening styrker altid idérigdommen og virkelysten, og vi vil med garanti se nye spændende aktiviteter tage form i den kommende tid. Der er derfor med stor spænding, jeg vil lytte til indlæggene på Plantekongressen og til at høre Jørn Jespersens indlæg om, hvad Natur- og Landbrugskommissionen arbejder med, og hvilket arbejdsvenligt og produktivt køkken de forhåbentligt tiltænker os. 18