Plejeboligplan Kapacitetsprognose og udbygningsplan Hørsholm Kommune

Transkript

1 Plejeboligplan 2017 Kapacitetsprognose og udbygningsplan Hørsholm Kommune

2 1 Formål og Baggrund Administrationen har de seneste år udarbejdet en plejeboligplan, som er blevet politisk behandlet. Plejeboligplanen har til formål at vise det nuværende og fremtidige kapacitetsbehov på plejeboliger i Hørsholm Kommune. Prognosen er tænkt som et centralt værktøj, dels i forhold til den nuværende planlægning af plejeboligkapaciteten, dels i forhold til at imødekomme den udfordring, som det stigende antal ældre, plejekrævende borgere, udgør. 1.1 Politisk beslutning omkring udbygning af plejeboligkapacitet Med budgetaftale besluttede Kommunalbestyrelsen, at udvide plejeboligkapaciteten med 40 pladser i 2021 og yderligere 30 pladser i 2017 primært demensboliger. Det blev herunder besluttet, at rækkefølgen af udbygningerne er Sophielund Plejeboliger først og herefter Breelteparken, med henblik på at sikre fagligt fællesskab og robusthed i forhold til at kunne håndtere såvel demente som somatisk syge borgeres plejebehov. Beslutningen udsprang af kapacitetsprognosen fra 2015, der viste en væsentlig underkapacitet fra 2019 og frem. Hertil kom, at kommunens plejeboligkapacitet på dette tidspunkt var under stort pres på grund af stor efterspørgsel efter boliger. I 2016 hjemtog Hørsholm Kommune driften af Plejecenter Margrethelund med en kapacitet på 35 plejeboliger, hvilket gav kommunen mulighed for at tilbyde boliger flere borgere på venteliste. 1.2 Eksternt blik på kapacitetsprognosen i 2016 I plejeboligplanen fra 2016 var konklusionen på udviklingen i efterspørgslen efter plejeboliger, at der kunne spores en markant udvikling i behovet for plejeboliger over de seneste år. Efter en periode, hvor behovet lå stabilt, sås en betydelig stigning fra slutningen af 2011 og frem. Fra 2011 til udgangen af 2014 steg behovet for plejeboliger med 44 %. I samme periode var antallet af borgere i Hørsholm Kommune på over 65 år steget med 11 % og antallet af borgere på over 80 år steget med 14 %. Plejeboligbehovet fortsatte med at stige i hele Udviklingen på området begyndte fra 2011 således at gå langt hurtigere end den demografiske udvikling. Fordi stigningen i behovet fortsatte i 2014, konkluderede administrationen, at der kunne være tale om en længerevarende tendens. Med den politiske beslutning omkring udvidelse af kapaciteten, ønskede administrationen et eksternt blik på prognosen. Plejeboligplanen for 2016 blev derfor understøttet af en ekstern analyse af kommunens kapacitet og behov. I maj og juni måned 2016 gennemførte Implement en analyse af behovet for plejebolig i Hørsholm Kommune. Formålene var at afdække udviklingen af behovet for plejeboliger ud fra en vurdering af det eksisterende datagrundlag, at kvalitetssikre den allerede opstillede prognosemodel og at benchmarke Hørsholms tal med sammenlignelige kommuner. Analysen understøttede plejeboligplanens konklusioner, og dykkede ned i det stigende behov for plejeboliger. Parallelanalysen konkluderede, som kommunens plejeboligplan følgende: Kommunens plejeboligbehov har taget en drastisk stigning fra Kommunen har en markant lavere dækningsgrad af antal plejeboliger pr borgere sammenlignet med andre kommuner Pladsprisen på en plejebolig i Hørsholm Kommune ligger på niveau med øvrige kommuner Der opleves især en stigning i plejeboligbehov til demensboliger 1

3 Levetiden i plejebolig tog en markant stigning i 2015 På baggrund af ovenstående konklusioner anbefalede Implement, at kommunen ikke på dette tidspunkt løste den høje efterspørgsel med ændring af dækningsgraden, det vil sige med kapacitetsudvidelse. Derimod var anbefalingen, at kapacitetsprognosen blev baseret på landsgennemsnittet for levetid i plejebolig i stedet for kommunens historiske gennemsnit. 1.3 Tendens fra medio 2016 og frem til nu Fra medio 2016 og frem til dag har kommunen oplevet et fald i efterspørgslen på plejebolig, og ventelisten til både somatisk- og demensbolig er i dag væsentlig lavere end for 2 år siden, (se afsnit omkring venteliste). Dermed er den begyndende tendens fra primo 2016 fortsat, og administrationen oplever i dag, at ventelisten stort set er ikke eksisterende. Da levetiden i plejebolig i 2016 var lavere end landsgennemsnittet, benytter administrationen kommunens eget historiske gennemsnit på levetid i plejebolig i denne plejeboligplan. 1.4 Sammendrag og konklusioner på plejeboligplan 2017 Den nuværende lave efterspørgsel efter plejebolig vil være central i denne plejeboligplan 2017, herunder i tankerne bag forslaget til udbygningsplanen. Administrationen er bevidst om de relativt store udsving plejeboligbehovet har, og ønsker på den baggrund at anlægge en moderat strategi i forhold til udvidelse af plejeboligkapaciteten. Behovet for en udvidelse af kapaciteten er dog stadig nødvendig, men kan udskydes til det ny årti. Dertil kommer, at efterspørgslen på demensboliger stiger hurtigere og mere end behovet for somatiske boliger, og derfor ligger der samtidig en anbefaling om at følge kapacitetsbehovet på demens nøje. Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med udbygningsplanerne på Sophielund, dog er vurderingen endvidere, at der først bør kapacitetsudvides omkring alt efter om udbygningen opføres i etaper. Administrationen anbefaler endvidere, at der indenfor det næste år tages en politisk drøftelse omkring en om- og udbygningsplan for plejeboliger i kommunen, hvor den bedste udnyttelse af kapaciteten også indgår. Dette års plejeboligplan er udarbejdet af ud fra den prognose og de parametre, som administrationen har benyttet sig af i tidligere plejeboligplaner. Administrationen vil arbejde videre med prognosen den kommende tid, herunder medtage parametre som sund aldring og andre kommuners erfaringer med fremskrivning af kapacitetsbehovet. Administrationen vil i det videre arbejde ligeledes analysere muligheden for etablering af et friplejehjem i kommunen i forhold til den fremtidig kapacitetsplanlægning. 2. Ventelisten til plejebolig Hørsholm Kommunes venteliste er opdelt i somatiske plejeboliger og demensboliger. 2/19

4 2.1 Plejeboliggaranti Ale kommuner skal leve op til lov om plejeboliggaranti (jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr af 12/ ). Dette betyder, at ældre, som er visiteret til en plejebolig, og som ikke har valgt en specifik plejebolig, skal tilbydes en plejebolig senest to måneder efter, de optages på den generelle venteliste. To måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor Kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at den ældre har behov for en plejehjemsplads. Plejeboliggarantien gælder ikke, hvis en borger vælger at benytte sig af reglerne om frit valg af plejebolig og derfor optages på en specifik venteliste til en bestemt plejebolig eller et bestemt plejecenter. En udenbys borger, der benytter sig af frit valg og søger bolig i Hørsholm, eller en Hørsholmborger, der sørger i en anden kommune, vil være omfattet af plejeboliggarantien, hvis man søger alle boliger. De borgere, der har et specifikt ønske om plejebolig, er ikke en del af garantiventelisten, men sættes på en specifik venteliste til det ønskede plejecenter. Her er ingen garanti for, hvornår en bolig skal tilbydes. Dog er der, i arbejdet med de analyser, der ligger til grund for prognoserne i denne plejeboligplan, taget udgangspunkt i en skønnet gennemsnits-ventetid på 4 måneder på specifikventelisten. Alle borgere har, jævnfør Lov om Social Service, ret til frit at vælge plejebolig. Hvis en borger fra en anden kommune visiteres til en plejebolig, kan han eller hun derfor ønske en plejebolig i Hørsholm Kommune. Disse såkaldte udenbys borgere har samme rettigheder som Hørsholm borgerne i forhold til ventelistegarantien. Det samme gælder, hvis en Hørsholmborger ønsker en plejebolig i en anden kommune end Hørsholm. 2.2 Venteliste demens Nedenstående ses historikken på kommunens venteliste svarende til det antal borgere, der venter på en demensbolig på et givent tidspunkt (nedslag primo hver måned/ øjebliksbilliede). DEMENS jan. feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec Demens jan. feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec /19

5 Ventelisten til en demensbolig har med undtagelse af januar måned ligget under ti borgere fra august I marts og april måned i år venter alene 2 og 1 borger på en demensbolig. Der er ikke set så lave ventelstetal før i opgørelsen, som går tilbage til januar Ventelistse somatik Nedenstående ses historikken på kommunens venteliste svarende til det antal borgere, der venter på en somatisk plejebolig (nedslag primo hver måned/ øjebliksbillede) SOMATISK jan. feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec Somatisk jan. feb. mar. apr. maj 2013 jun jul. aug sep. okt. nov. dec Siden ibrugtagelse af Margrethelund i maj 2016 har ventelisten til en somatisk plejebolig ligget på 5 en enkelt måned og ellers under 5 borgere. Udviklingen følger ventelisten til en demensbolig, og har aldrig i den tid, administirationen har udarbejdet plejeboligplaner, været så lav. 2.4 Visitaiton til plejebolig Implement pegede med deres paralelanalyse af kapacitesprognosen på, at visitationspraksis op til ibrugtagelse af nye plejeboliger kan have en længerevarende effekt på efterspørglen, hvis der slækkes på kriterierne for at få kapaciteten i brug. Tanken skal ses i lyset af, at antal år i plejebolig har været stigende set over en årrække. Administrationen kan følge Implements tanke i forhold til visitationspraksis, der ubevidst kan påvirkes af kommunens plejeboligkapacietet. Det er dog ikke den praktiske erfaring, at visitationspraksisen har ændret karakter i forhold til kommunens ibrugtagelser af ny kapacitet eller anden kapacitetsjustering. Den nuværende situation, hvor ventelisten er meget lav, bekræfter administrationens fornemmelse af, at visitationspraksis ikke ændres ud fra kapacitetsbilledet, men er en konstrant størrelse, imens efterspørgslen på boliger må siges at bevæge sig i cykluser. 4/19

6 2.5 Visitaitonskriterier Visitationen til en plejebolig foregår i dag, som al anden visitation, ud fra en konkret, faglig vurdering udført af en myndighedsperson. Derudover visiteres ud fra nedenstående visitationskriterier, som blev revideret og godkendt primo Visitationskriterier for tildeling af en plejebolig Visitation til plejebolig sker ud fra en faglig, konkret og individuel helhedsvurdering. For at bo på plejehjem skal du have behov for vedvarende pleje på grund af vidtgående fysiske og/ eller psykiske handicaps, udtalt almen svækkelse eller alvorlig sygdom. Du kan ikke længere klare dig selv i nuværende bolig, på trods af omfattende hjælp og pleje i hjemmet, herunder tilbud om daghjem. Visitationskriterinerne kan læses nedenfor i den fulde længde. 5/19

7 3. Efterspørgsel og behov De primære faktorer, der påvirker behovet for plejeboliger i kommunen er befolkningsprognosen (antallet af ældre), prævalensraten (antallet af ældre i plejebolig og på venteliste), og den gennemsnitlige levetid i plejebolig. Faktoren efterspørgsel viser derfor alle borgere med behov for plejebolig Både borgere i bolig og visiterede borgere på venteliste. 3.1 Udvikling i efterspørgsel I planen for 2016 skrev administrationen således omkring udviklingen i efterspørgslen efter en plejebolig: Efter en periode, hvor efterspørgslen efter bolig har ligget stabilt, er den steget betydeligt fra slutningen af 2011 og frem. Fra 2011 til udgangen af 2014 er behovet for plejeboliger steget med 44 %. I samme periode var antallet af borgere i Hørsholm Kommune på over 65 år steget med 11 % og antallet af borgere på over 80 år steget med 14 %. Plejeboligbehovet fortsat med at stige i hele Udviklingen på området begyndte fra 2011 således at gå langt hurtigere end den demografiske udvikling. Da administrationen for to år siden i 2014 beregnede prognosen for plejeboligbehovet, var vurderingen, at stigningen i behovet fra november 2011 og frem var et midlertidigt udsving. Derfor benyttede administrationen fire års historik som udgangspunkt for beregningen af prognosen. Stigningen var også i noget omfang forventet, da ibrugtagelsen af Louiselund i 2012 ligesom ved tidligere ibrugtagelser kunne betyde en midlertidig stigning i antallet af udenbys borgere, der ønsker en plads i kommunens plejeboliger. Da stigningen i plejeboligbehovet fortsatte i 2014 måtte administrationen imidlertid konkludere, at der kunne være tale om en længerevarende tendens. Denne tendens ser på nuværende tidspunkt ud til at være aftaget. Den gennemsnitlige efterspørgsel fra januar til april 2016 er for somatiske boliger faldet 20 til 1,25 i 2017 samme periode, og for demens fra januar til april ,75 til 5,25 i 2017 i samme periode. Figur 1: Udvikling i plejeboligbehov og personer i plejebolig Historisk udvikling i plejebehov og borgere i plejebolig ifht. kapaciteten (kommunens prognosenotat 2017) 6/19

8 I ovenstående figur viser den blå graf historikken af borgere i plejeboliger sammenlignet med plejeboligbehovet. Forskellen mellem de to grafer illustrerer antal borgere på venteliste til en plejebolig. Figuren viser også en lille forskydning på historik i plejebolig og i kapacitet. Dette skyldes, at kommunen i en periode har haft udlånt visitationsretten af 10 plejeboliger til Fredensborg Kommune, der dermed ikke figurerer i boligmassen. Til gengæld figurerer borgerne under behov da de er udenbysborgere, og det kan derfor i grafen se ud som om, at der bor flere borgere, end kapaciteten kan rumme. Endelig ses en væsentlig ændring i kapaciteten i 16 ved hjemtagelse af Margrethelund. 3.2 Sund aldring og efterspørgsel Begrebet sund aldring henviser til forventningen om, at den generelle levealder blandt danskerne er stigende, og at borgerne generelt forventes at holde sig fysisk funktionelle frem til en stadig mere fremskreden alder. Samtidig arbejdes der bevidst med at fremme tendensen f. eks. gennem indsatser som hverdagsrehabilitering. Administrationen har i tidligere planer beskrevet tendensen sund aldring, således at denne samlet set påvirker prognosen ved, at plejeboligbehovet på den ene side vil stige i takt med at de store årgange bliver ældre, men at den stigende levealder på den anden side ikke medfører et øget plejeboligbehov, da sund aldring betyder, at terminalperioden ikke forlænges, men forskydes. Det stigende antal ældre borgere forventes altså at leve længere, samtidig med at perioden, hvor borgerne har et plejebehov, vil være den samme men vil indtræffe senere. I plejeboligplanen for 2015 undersøgte administrationen udviklingen i efterspørgslen specielt på somatiske plejeboliger, da plejeboligbehovet afveg i forhold til forventningen om sund aldring. Tallene viste på dette tidspunkt en stigning i efterspørgslen på somatiske boliger og en yngre gennemsnitsalder ved indflytning. Undersøgelsen viste, at størstedelen af indflytningerne i en somatisk plejebolig skyldtes diagnoser, som kan betegnes som livsstilssygdomme. Over halvdelen af visitationerne skyldtes diagnoser som blodpropper, hjerneblødninger og diagnoser grundet alkohol. Selvom efterspørgslen på somatiske boliger er faldet, kan observationen give anledning til at se tendensen sund aldring parallelt med andre tendenser som eksempelvis kommunens sundhedsprofil, og herunder udviklingen af livsstilssygdomme. Kommunens prognosesystem tager ikke højde for tendensen omkring højere levealder. Der kan derfor argumenteres for, at administrationen indirekte tager højde for sund aldring på de somatiske plejeboliger, fordi prognosen ikke medtager en potentiel længere plejeperiode/ levetid i bolig. Administrationen vil i det kommende arbejde med plejeboligplanen analysere yderligere på, hvorvidt sund aldring påvirker det samlede plejeboligbehov. 3.3 Gennemsnitlig levetid i plejebolig Tiden i plejeboliger er beregnet på baggrund af den andel, der forlader en plejebolig i et givet år. Det betyder, at der i år med stor fraflytning vil ske et fald i antallet af år i plejebolig. I 2016 skrev administrationen således i plejeboligplanen: Ud over, at det stigende plejeboligbehov lægger pres på kommunens plejeboligkapacitet, så er den gennemsnitlige tid borgerne bor i plejeboligerne også steget. Dette kan blandt andet skyldes, at behandlingsformerne på hospitalerne de senere år er udviklet, så langt flere overlever sygdomme som f.eks. lungebetændelse. Den gennemsnitlige tid, beboerne bor i plejebolig, er steget med over halvandet år fra 2010 til 2015 for både de demente og somatiske pladser. Som nævnt indledningsvist dykkede Implement med deres parallelanalyse ned i kommunens kapacitet og behov på plejeboliger. Med et kig på den gennemsnitlige levetid i plejebolig 7/19

9 konkluderede analysen, at den gennemsnitlige levetid i en plejebolig var højere end i andre kommuner, og at levetiden var steget fra 2010 og frem til Mens landsgennemsnittet på levetid i plejebolig var 2 år og 8 måneder, var gennemsnittet i Hørsholm Kommune 2 år og 11 måneder. På den baggrund anbefalede Implement en fremskrivning af behovet på baggrund af daværende landsgennemsnit på 2 år og 8 måneder i stedet for en fremskrivning på kommunens gennemsnit af de seneste fire år. Dermed lød anbefalingen, at Hørsholm skulle holde sin lave dækningsgrad, og ikke kapacitetsudbygge for nuværende. Resultatet blev en justering af plejeboligprognosen og dermed en nedjustering af behovet svarende til 20 plejeboliger i Justeringen betød, at behovet for udbygning af kapaciteten blev udskudt till Justeringen blev lavet med en forudsætning om, at denne blev evalueret i nærværende plejeboligplan for Administrataionen har i år foretaget en fremskrivning på begge præmisser, og da kommunens egne gennemsnitlige levetid er lavere end landsgennemsnittet, har administrationen valgt, at fortsætte fremskrivningen på baggrund af egne data, nemlig en historik på de seneste 4 års gennemsnitlige levetid i plejebolig. I år vil det sige Denne fremskrivning vil have et år med, der går over landsgennemsnittet, nemlig 2015 hvor den gennemsnitlige levetid var 3,4 år. Nedenstående ses en historisk udvikling på levetiden i plejebolig. Figur 2: Gennemsnitlig tid i plejebolig Figur 2: Gennemsnitlig tid i plejebolig (kommunens prognosenotat 2016) Grafen viser, at den gennemsnitlige levetid i plejebolig er faldet til 2,2 år i /19

10 3.4 Udenbysborgere i plejebolig En af årsagerne til presset på kommunes kapacitet er, at kommunen i gennemsnit sælger flere pladser, end vi køber. Dvs. at der i gennemsnit er flere borgere fra andre kommuner, som ønsker en plejebolig i vores kommune, end der er borgere fra Hørsholm Kommune, som ønsker pladser i andre kommuners plejeboliger. Udenbys borgerne indgår på ventelisten og er omfattet af pladsgarantien på samme måde som Hørsholmborgerne. Det bidrager til at øge usikkerheden omkring prognosticeringen af kapacitetsbehovet og vanskeliggør opgaven med at planlægge kapaciteten. I nedenstående graf ses udviklingen i antal udenbysborgere, som enten bor i en plejebolig eller står på venteliste til en plejebolig i Hørsholm Kommune. Figur 3: Andel udenbysborgere med plejebehov set i forhold til middelværdig. Grafen viser, at efterspørgslen hos udenbysborgere er stadigt falende. I dag er andelen af udenbysborgere ca. 18 % og er på nedadgående siden sidste år med 19 %. Den store stigning i andelen af udenbysborgere i 2016 viser hjemtagningen af Margrethelund. Her overgik de Rudersdalborgere, der boede og bor på centret 1. maj 2016, til at blive udenbysborgere i Hørsholm Kommune. Antallet af Hørsholmborgere, der har valgt en plejebolig i en anden kommune, er i juni borgere. Til sammenligning svarer de 18 % udenbysborgere i en Hørsholmbolig i 2016 til et gennemsnit på 46,8 borgere. Administrationen vil i det fremtidig arbejde med plejeboligplanen analysere på udviklingen i antalet af borgere, der vælger plejebolig i en anden kommune. 3.5 Udviklingen i efterspørgsel fordelt på somatik og demens Nedenstående graf viser udviklingen i plejebehovet fordelt på behovet for en somatisk plejebolig og en demensbolig. 9/19

11 Figur 4: Plejebehov fordelt på somatiske boliger og demensboliger Når plejeboligbehovet opdeles på efterspørgsel på somatiske og demensboliger, er tendensen, som i de foregående år, at behovet for demensboliger stiger mest. Nedenstående figur viser det fremskrevne behov for demensboliger set i forhold til kapaciteten. Figur 5: Prognosticeret behov demensboliger 10/19

12 Fra 2017 og frem til 2025 stiger behovet på demensboliger med 25, og ligger i 2025 på 151. Kommunens kapacitet på demensboliger er i dag 112 boliger. Opdelingen er vigtig i forhold til kommunens fremtidige planlægning af den nuværende boligmasse og boligudbygning. 4. Kapacitetsprognose Metode Administrationen har igen i år baseret prognosen for plejeboligkapacitetsbehovet på fire års historik, da dette giver en mere nuanceret fremskrivning af kapacitetsbehovet. Herunder kan det nu konstateres, at stigningen af antal år i plejebolig og den tidligere høje prævalensrate (2013 & 2015) har ændret sig, og dermed kan anskues som et sæsonudsving. Kapacitetsprognosen er baseres på bl.a.: Udviklingen i antal ældre borgere i kommunen Andelen af kommunens ældre borgere, der bor i plejebolig eller er på venteliste til plejebolig opdelt på demente og somatiske plejeboliger Udenbys borgere i Hørsholm Kommunes plejeboliger og på venteliste Den gennemsnitlige periode beboerne bor i plejebolig opdelt på demente og somatiske plejeboliger levetid i plejebolig Tomgang (tiden det tager for at en beboer flytter ud og en ny flytter ind) Ventelistegaranti Frafald på ventelisten Kapaciteten (boligmassen). Der skal nævnes, at prognosen er behæftet med usikkerheder, da den i statistisk sammenhæng er baseret på relativt få enheder. Det betyder, at f.eks. nogle enkelte tilfælde af demens hos relativt unge borgere kan påvirke kapacitetsbehovet betydeligt. Derfor vil behovet svinge fra måned til 11/19

13 måned og år til år. Det forventes dog, at variationerne vil forekomme omkring den langsigtede fremskrivning. 4.2 Prognose Nedenstående i figur 4 ses kapacitetsprognosen for Figur 4: kapacitet og forventet kapacitetsbehov i kommunens plejeboliger Kapacitetsprognosen 2017 er opdelt på dels en kapacitet, dels en behovsprognose. Kapaciteten (boligmassen) skal ses som en prognose, da der er fremskrevet på, hvornår kommunen disponerer over alle 233 plejeboliger (2019). 12/19

14 Fremskrivningen på behovet for plejeboliger viser, at kommunen går en tid i møde med en smule overkapacitet. Denne tendens er allerede så små tydelig qua den lave venteliste. Prognose viser en mindre underkapacitet i 2017, hvilket ikke harmonerer helt med den nuværende situation, hvor ventelisten er lav. Dette kan dels skyldes, at kapaciteten over disponible boliger på Margrethe og Louiselund kan rykke fra dag til dag ved fraflytning af Rudersdal- og Fredensborgborgere. Dels kan det have betydning, at den tidligere illustrerede venteliste er baseret på live data, det vil sige data, der trækkes løbende og på lidt forskellig tidspunkter af måneden. Administrationen udleder af prognose, at kommunen fra 2021 vil have en begyndende underkapacitet, som vokser så langt, der fremskrives. Behovet er altså udskudt en smule, men er stadig betydeligt, specielt når der kigges mere end 5 år frem. Kigges på kapacitetsbehovet i 2022 er behovet 240, mens det i 2025 er 265 plejeboliger. Når kommunen disponerer over sin fulde kapacitet i 2019 er denne på 233 plejeboliger. I nedenstående udbygningsplan gennemgås muligheder for udbygning. 5. Nuværende kapacitet og boligmasse I dette afsnit beskrives kommunens nuværende plejeboligkapacitet. 5.1 Hørsholm Kommunes opbygning Hørsholm Kommune har en høj befolkningstæthed og er bygget op omkring én bymidte. Der er forholdsvis korte afstande og en normal infrastruktur set i forhold til offentlige transportmuligheder i sammenlignelige kommuner. Dette er et væsentligt vilkår i forhold til plejecentrenes tilgængelighed, og kommunens størrelse har betydning i forhold til borgerens valg af plejecentre. Det faktum at kommunen ikke er sammenlagt med andre kommuner, alene har én bymidte og har et begrænset areal, betyder, at kun få borgere har specifikke ønsker til hvor de vil på plejebolig- og at langt de fleste borgere ønsker at komme på garantiventelisten til en plejebolig. 5.2 Plejecentre, Aktivitetscentre og ældreboliger i Hørsholm Kommune Nedenstående kort viser en oversigt over plejecentre, aktivitetscentre og ældreboliger i Hørsholm Kommune. Figur 6 Kort over Hørsholm Kommune 13/19

15 Kommunen har visitationspligt til fire plejecentre, hvoraf Breelteparken er en selvejende institution og de resterende plejecentre er kommunale. Hørsholm Kommune visitere til en demensbolig eller en somatisk plejebolig. Fordeling af boligmassen er som følge Louiselund: Der er på Louiselund 54 demensboliger og 36 somatiske boliger, fordelt på i alt 10 enheder. Derudover er der 43 ældreboliger tilknyttet Louiselund. Som en del af pleje- og rehabiliteringscentret Louiselund ligger desuden 38 midlertidige boliger². Breelteparken: Breelteparkens plejecenter består af 50 pladser somatiske plejehjemspladser. Breelteparken er en selvejende institution, der består af plejehjem, ældreboliger, et hjemmeplejedistrikt, en café/et aktivitetscenter og Breelteparkens centralkøkken, som leverer mad til hjemmeboende borgere og til alle plejecentre og aktivitetscentre. Breelteparken er den eneste af kommunens institution, der stadig drives under den gamle plejehjemslovgivning. Sophielund: Plejeboligerne Sophielund tæller i alt 58 demensboliger, og to gæsteboliger. På Sophielund ligger kommunens aktivitetscenter samt daghjemmet Kammerhuset, og der er i alt 127 ældreboliger tilknyttet Sophielund. Margrethelund: Margrethelund består af i alt 35 plejeboliger. Rudersdal har drevet og visiteret til centret indtil maj 2016, hvor Hørsholm Kommune overtog driften. Hørsholm kommune disponere i dag over 23 boliger, og administrationen forventer, at have den fulde kapacitet til disposition fra Kapacitetsoverblik over plejeboliger i Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune rådede pr. 1. januar 2017 over i alt 221 plejeboliger fordelt på 112 demens pladser og 109 somatiske pladser. Derudover råder kommunen over et gæsteværelse på Breelteparkens plejehjem og to på Sophielund. Hjemtagningen af Margrethelund har betydet en udvidelse af kommunens disponible kapacitet. Figur 7 Kapacitetsoverblik pr. 1. januar /19

16 Plejecenter Antal plejeboliger 2017 Demenspladser Sophielund 58 pladser Louiselund 54 pladser Margrethelund 0 pladser Demenspladser i alt 112 pladser Somatiske pladser Breelteparken 50 pladser Louiselund 36 pladser Margrethelund 23 pladser Somatiske pladser i alt 109 pladser Plejeboliger i alt 221 pladser Opdeling i demens og somatiske pladser Hørsholm Kommune har i en årrække visiteret til somatiske plejeboliger og demensboliger. Opdelingen er nødvendig i praksis, da de to målgrupper har forskellige behov. I forhold til ventetid på bolig, gør opdelingen anvisningen mindre fleksibel, da antallet af potentielle boliger naturligt vil være mindre for den enkelte borger, der venter på en bolig Oversigt over kommunens plejeboligkapacitet Kommunen fulde kapacitet på plejeboliger er 234 boliger, men kommunen disponerer, som sagt ikke over samtlige boliger, dels på grund af kommunens tidligere aftale med Rudersdal Kommune omkring driften af Plejecentret Margrethelund, dels på grund af den tidligere aftale med Fredensborg kommune omkring visitation af i alt ti boliger på Louiselund. Nedenstående tabel er en historisk og fremtidig oversigt over de boliger, som Hørsholm Kommune har det driftsmæssige ansvar og visitationsretten over. Figur 8 Samlet kapacitet (januar) Samlet kapacitet i alt i Hørsholm År Kapacitet Andel af kapacitet i Hørsholms disposition I alt kapacitet til disponering Sophielund Breelteparken Louiselund Margrethelund Kursivtal under Louiselund og Margrethelund for 2016 og frem er fremskrevne tal bygget på et beregnet gennemsnit ud fra historikken på levetid i plejebolig. (Skema opdateret i 2016) Modellen giver et billede af det nuværende og fremtidige tværkommunale samarbejde omkring plejeboligkapacitet. Tabellen viser, hvornår Hørsholm Kommune igen disponerer over boligerne på Margrethelund, og hvordan samarbejdet med Fredensborg Kommune omkring visitationsretten af op til 10 plejeboliger på Louiselund påvirker den disponible kapacitet. Ifølge den fremskrevne 15/19

17 kapacitet, som er beregnet ud fra historikken på levetiden i en plejebolig, har Hørsholm sin fulde kapacitet tilbage til disponering i Hørsholm Kommune overtog som bekendt driften af Margrethelund i april i år. 20 af plejeboligerne var fraflyttet ved overdragelsen, da Rudersdal Kommune havde benyttet pladserne som fleksible boliger. Kapaciteten er derudover blevet nedskrevet med en plejebolig på Sophielund plejeboliger, da en bolig er konverteret til en midlertidig plads. Den hjemtagne kapacitet har, som forventet påvirket ventelisten. 16/19

18 6. Udbygningsplan Kapacitetsprognosen i 2017 viser, at kommunen de kommende 3 år vil have en mindre overkapacitet. I 2021 forventes en mindre underkapacitet, der stiger hen over årene. Administrationen vurderer, at kapaciteten kan udbygges medio tyverne ( ). I nedenstående oversigt er indregnet en udbygning på de politisk besluttede 40 plejeboliger i Det kan også overvejes, at udvide kapaciteten på Sophielund over to etaper med 20 plejeboliger i 2024/ 2025 og nye 20 plejeboliger igen i Den politiske beslutning vedrørende endnu en kapacitetsudvidelse er lige nu lagt i Denne kan dog rykkes, da en planlægning så langt ud i fremtiden er forbundet med usikkerhed. Udbygningsplanen kan justeres i takt med administrationens videre arbejde med plejeboligplanen. Dato Kapacitetsbehov Boligkap. Over/underkapacitet Udbygning Sophielund, Breeltepark Ny boligkap. Ny over/ underkap. (Jan.) Nedenstående beskrives de overvejelser, der har været omkring en udvidelse af Sophielund og en om- og udbygning af Breelteparken. 17/19

19 6.1 Sophielund Plejeboligerne Sophielund grænser op til hospitalsgrunden, og det giver derfor god mening, at udvide med 40 demensboliger dels på Sophielund dels på hospitalsgrunden. Et andet tungt vejende argument for at udvide kapaciteten på Sophielund, er at de nuværende boliger er demensboliger, hvilket stemmer overens med efterspørgslen. Der er derfor i planlægningen af hospitalsgrunden taget politiske beslutning om og kalkuleret med, at grunden kan rumme almene ældreboliger. Administrationen har beskrevet, at det er en forudsætning, at plejeboligerne opføres i sammenhæng med de nuværende plejeboliger, dels på grund af driftsmæssige fordele, dels på grund af målgruppens behov. Udbygningen kan danne en hesteskoformet afgrænsning udenom de nuværende boliger for at danne et indre beskyttet haverum. Planarbejdet omkring en udbygning af Plejeboligerne Sophielund vil indgå i planlægningen af hospitalsgrunden, og er, som nævnt, tegnet ind i den nuværende plan. Der er endnu ikke en tidsplan for opførelsen. Opførelsen af boligerne vil kræve planarbejde, som med fordel kan lægges i regi af hospitalsgrunden. Det som, som nævnt i ovenstående afsnit administrationens vurdering, at der ikke skal afsættes anlægsmidler til opførelsen de kommende 3 år. Der kan dog med fordel pågå en politisk drøftelse af en om- og udbygningsplan for plejeboliger i kommunen, hvor den bedste udnyttelse af kapaciteten også indgår. 6.2 Overvejelser omkring ombygning af Breelteparken Breelteparkens bygningsmasse er ejet af HAB og drives af den selvejende institution Breelteparken, som har indgået driftsaftale med Hørsholm Kommune omkring plejeboliger, hjemmeplejeydelser, aktivitetscenter og madlevering fra centrets centralkøkken. Plejeboligerne på Breelteparken er drives under plejehjemsloven og administreres derfor efter gammel lovgivning. Plejeboligerne er ikke tidssvarende, og en del af opdraget omkring udbygningen af kapaciteten på Breelteparken er derfor at ombygge de nuværende boliger. Planforholdene er således, at Breelteparken i dag er omfattet af kommuneplanen, og en ombygningen vil betyde, at der skal udarbejdes en lokalplan for området. Vælges en udbygning i mere end to plan, skal der indregnes en ansøgning om dispensation fra kommuneplanen. Der vil i ombygningsperioden være brug for en genhusningsplan målrettet beboerne på centret. Administrationen vil sideløbende med udbygningsprocessen af Sophielund arbejde videre på mulighederne for udbygning af Breelteparken. Der er ligeledes juridiske forhold omkring en om- og udbygning, som skal afklares. 18/19