Befolkningsprognose og prognoser for kapacitetsbehov 2015

Transkript

1 Befolkningsprognose og prognoser for kapacitetsbehov 2015 Prognoser for Hørsholm Kommune for 2016 og frem 1

2 1. Indledning og formål 3 2. Befolkningsprognose 3 3. Forudsætninger for prognosen Flyttemønstre og levealder i forhold til den eksisterende boligmasse Nettotilflytning Loft over tilflytningen Historik Ældre og den stigende levealder Forventet boligudbygning for Hørsholm Kommune Separate prognoser for større boligudbygninger Indflytningsmønstre for nybyggerier Indregning af flygtninge i befolkningsprognosen Fødselstallet Fertilitetskvotienten Kvinder i den fødedygtige alder Træfsikkerhed for de sidste års befolkningsprognoser Prognoser for kapacitetsbehov Dagtilbud Skoler Skoleprognosen Plejeboliger Ændrede forudsætninger Prognose for kapacitetsbehov Udgiftspresset Usikkerheder i prognoserne Befolkningsprognosen Kapacitetsprognoserne 23 2

3 1. Indledning og formål Udviklingen i antallet af borgere i kommunen og borgernes alderssammensætning kan betyde store ændringer i udgifter og kapacitetsbehov for kommunen. Derfor udarbejder administrationen årligt befolknings- og kapacitetsprognoser, for at kunne budgetlægge de demografiafhængige udgifter bedst muligt i den kommende budgetperiode og for at kunne planlægge den kapacitet, som befolkningsudviklingen forventes at medføre behov for. Befolkningsprognosen viser den forventede udvikling i antallet af borgere og alderssammensætningen i befolkningen. Kapacitetsprognoserne viser det forventede antal brugere og det behov for kapacitet, det forventes, at kommunen vil få behov for, for at kunne dække den forventede efterspørgsel. På baggrund af kapacitetsprognoserne beregnes de forventede demografiafhængige udgifter. Udviklingen i disse udgifter betegnes som udgiftspres. 2. Befolkningsprognose Det samlede befolkningstal var 1. januar 2015 på personer. Befolkningstallet forventes at stige til borgere frem til 2022, som følge af den planlagte boligudbygning samt fortætning i boligmassen. Herefter forventes befolkningstallet at falde svagt i resten af prognoseperioden. Tabel 1 Udvikling på aldersgrupper Faktisk Prognose 1. januar årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Budgetperioden Befolkningstallet svinger således med højst en procent omkring det nuværende befolkningstal i prognoseperioden. Denne stabilitet dækker over forskydninger mellem aldersgrupperne. Mest markant er et fald i antallet af borgere i skolealderen og antallet af unge borgere (16-24 årige) og en stigning i antallet af ældre borgere over 80 år (se tabel 1). Samtidig forventes det fald i antallet af småbørn, som vi har set de senere år, at tage af og blive vendt til et børnetal, der så småt er stigende igen. Og den relativt store stigning, vi tidligere har set i antallet af de yngre ældre (65 til 79 år) forventes også at tage af i prognoseperioden. 3

4 Figur 1 befolkningens udvikling på aldersgrupper indekseret (2015 = indeks 100) Figur 1 viser udviklingen på aldersgrupper fra 2008 og frem til i dag samt prognosen for udviklingen frem til Forudsætninger for prognosen Beregningen af befolkningsprognosen foretages på baggrund af en prognosemodel, der er boligbaseret. Det betyder, at beregningsmodellen ud over fødsler, til- og fraflytning fra kommunen og dødsfald også tager højde for boligkapaciteten og boligsammensætningen i kommunen. Der er tre overordnede sæt af forudsætninger, som vi beregner, analyserer og fastsætter i forbindelse med udarbejdelsen af befolkningsprognosen: 1. Flyttemønstre og levealder i forhold til den eksisterende boligmasse 2. Boligudbygning og forventet indflytning i nybyggerier 3. Fødsler og fertilitetskvotienter Vi fastsætter prognosernes forudsætninger på baggrund af den udvikling, der er sket de sidste fem år justeret på baggrund af kendte tendenser. 4

5 Figur 2 - Forudsætninger for befolkningsprognosen I forhold til sidste års befolkningsprognose har vi foretaget nogle enkelte væsentlige ændringer til forudsætningerne for befolkningsprognosen: 1. Der er regnet med en lidt mere optimistisk boligudbygningsplan (dog ligger store dele af udbygningsplanerne uden for den kommende budgetperiode). 2. Beregningsmodellen er ændret, så der tages højde for modtagelse af flygtninge, der har fået opholdstilladelse. 3. Forventningen til antallet af fødsler er nedjusteret lidt. 3.1 Flyttemønstre og levealder i forhold til den eksisterende boligmasse Flyttemønstrene beregnes på baggrund af kommunens boligmasse og befolkningen pr. første januar i de år, som indgår i den historik, der anvendes til at beregne prognosen. Dvs. at det for hver boligtype beregnes, hvor længe beboerne kan forventes at blive boende og hvilken type borgere, der forventes at flytte til boligen, når den bliver fraflyttet. Boligtype er i denne sammenhæng hovedsageligt defineret ud fra boligens størrelse (lille, mellem og stor), dertil komme den boligtype, som kaldes konstantområder eller institution, der anvendes til f.eks. plejehjem og kollegier, hvor det forventes, at alderssammensætningen for beboerne forbliver konstant selv om beboerne udskiftes. Den boligbaserede prognosemodel fungerer godt for en kommune som Hørsholm, fordi vi har en boligsammensætning med mange attraktive store og mellemstore boliger (typiske familieboliger) i pendlerafstand fra København. Det betyder f.eks., at tendenserne i forhold til, hvor længe der går inden par flytter fra deres store bolig til en mindre, efter at børnene er flyttet hjemmefra, har stor betydning for, hvordan befolkningstallet i kommunen udvikler sig. Det betyder også, at udviklingen i kommunens befolkningstal og -sammensætning ikke altid 5

6 følger udviklingen for landet. F.eks. har stigningen i antallet af ældre borgere været større i Hørsholm end i resten af landet. Der er to former for til- og fraflytninger i forhold til boligerne. De interne flytninger og flytningerne hen over kommunegrænsen. De interne flytninger medfører i sig selv ikke en ændring i befolkningstallet, men de har indirekte indflydelse på befolkningstallet, f.eks. når ældre borgere flytter fra en stor bolig til en mindre og giver plads til, at en familie kan flytte ind i kommunen eller til at et par kan flytte fra en mindre bolig til en større for at stifte familie Nettotilflytning Nettotilflytningen til kommunen har, som det fremgår af figur 3, de senere år ændret sig betydeligt. De tre sidste år har vi haft en nettotilflytning, der ligger langt over det vi har set de foregående år. Den øgede tilflytning er overvejende sket i aldersgruppen år dvs. de erhvervsaktive. Derudover har der været en stigning på tilflytning af børn i vuggestue- og børnehavealderen samt de yngre ældre dvs., de årige. Figur 3 samlet nettotilflytning til Hørsholm Kommune Den øgede nettotilflytning kan være tegn på at flyttemønstrene er ved at ændre sig efter en årrække, hvor mange familier er forblevet i Københavns og Frederiksberg Kommuner i stedet for at flytte til omegnskommunerne, når de har etableret sig. Det kan også være udtryk for, at Hørsholm efterhånden får del i hovedstadens befolkningstilvækst, i forbindelse med affolkningen af landområderne til fordel for de større byer. Det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt denne tendens vil holde Loft over tilflytningen For at undgå, at de sidste tre års udvikling medfører en alt for optimistisk prognose, har administrationen imidlertid valgt at lægge et loft over den beregnede tilflytning svarende til, hvad der kan rummes i den eksisterende boligmasse plus den forventede boligudbygning under forudsætningen af at mønstrene for, hvor mange der flytter ind i hver bolig ikke ændres markant. 6

7 3.1.3 Historik Når flyttemønstrene beregnes på baggrund af den historiske til- og fraflytning samt levealder i forskellige boligtyper, så er det væsentligt, hvilken historik, dvs. hvilke år og hvor mange år, prognosen beregnes på baggrund af. Administrationen har igen i år valgt at anvende udviklingen de sidste fem år som udgangspunkt for fremskrivningen af befolkningstallet. En historikperiode på fem år vurderes at give et fornuftigt udgangspunkt for en fremskrivning i forhold til både fertilitetskvotienten, boligmarkedet og nettotilflytningen. Endvidere er levealderen stigende og følgelig vil prognosen i for høj grad komme til at undervurdere udviklingen i antallet af ældre borgere, hvis vi regner med en for lang historikperiode. Samtidig ville en kortere historikperiode medføre at udsving i enkelte år ville komme til at veje for tungt i beregningen af forudsætningerne for befolkningsprognosen. De forudsætninger, administrationen beregner på baggrund af historikken, er et udgangspunkt. Vi justerer disse forudsætninger, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til vores analyser og forventninger til fremtiden. Et eksempel er det nævnte loft over tilflytning i beregningsmodellen Ældre og den stigende levealder Den ældre del af befolkningen flytter typisk mindre rundt end de yngre aldersgrupper. Det betyder, at det fremtidige antal af ældre i kommunen hovedsageligt afhænger af antallet af borgere sidst i den erhvervsaktive alder og antallet af de yngre ældre, samt hvor længe vores borgere kan forventes at leve. Gennemsnitslevealderen de senere år har været stigende. Det betyder, at forventningen til antallet af ældre borgere typisk opjusteres lidt, hver gang der udarbejdes en ny prognose særligt på længere sigt. Dette kunne friste til at opjustere antallet af ældre i prognosen generelt. Imidlertid er trenden ikke altid lige så entydig på kort sigt. Dvs. at der er risiko for at budgettere med for mange ældre i budgetperioden, hvis levealderen justeres for at få den mere langsigtede effekt af den stigende levealder med i prognosen. 3.2 Forventet boligudbygning for Hørsholm Kommune Boligudbygningen i Hørsholm Kommune er en væsentlig forudsætning for kommunens forventede befolkningsudvikling. Af de parametre, det er muligt at påvirke, er boligudbygningsplanen den parameter, der har størst indflydelse på befolkningsprognosen. Hørsholm Kommunes boligudbygningsplan for årene 2015 til 2025 fremgår af bilag 2. Planen er sidst opdateret den 16. februar De boligudbygninger i planen, der får effekt i den kommende budgetperiode, er hovedsageligt mindre byggerier spredt rundt i kommunen og et par enkelte mellemstore udbygninger (Lokalplan 134, Hørsholm Allé/Usserød Kongevej med 25 boliger i 2017 og første etape af udbygningen ved Rungsted Kyst Station med 20 boliger i 2018). Af udbygninger, der har effekt uden for den kommende budgetperiode, er anden etape af udbygningen af Rungsted Kyst Station og Kokkedal NV medtaget i prognosen. Der er relativt stor usikkerhed om, hvilke udbygninger, der bliver opført på lidt længere sigt. Det er dog vigtigt, at medtage noget byggeri for at undgå, at prognosen for antallet af borgere bliver for lavt på mellemlang og lang sigt. Når vi er ude på mellemlang og lang sigt er det vigtigere for prognosens træfsikkerhed, at vi rammer et nogenlunde fornuftigt omfang af boligudbygning end om de boligudbygninger, vi har med, er præcist dem, der ender med at blive opført. 7

8 Boligudbygningsplanen for 2015 til 2025 indeholder en samlet udbygning på 230 boliger i perioden 2015 til 2019 jf. bilag 2. Dette års boligudbygningsplan indeholder en klar forventning til, at der gennemføres lidt flere mindre og mellemstore byggerier i prognoseperioden end sidste års plan. Dvs. at prognosen er lidt mere optimistisk på denne parameter. Det er fortsat administrationens klare anbefaling, at befolkningsprognosen baseres på et konservativt bud på boligudbygningen. Således at vi ikke overbudgetterer de afledte økonomiske konsekvenser. En stor del af den boligudbygning, der er lagt ind i dette års prognose får også først effekt uden for den kommende budgetperiode, og vil derfor ikke komme til at påvirke budgettet. Samtidig viser opgørelsen af afvigelser i forhold til de sidste syv års prognoser også, at prognoserne de sidste år, har ramt lidt under befolkningstallet på mellemlang sigt. Se afsnit 4. Administrationen har derfor vurderet, at det er hensigtsmæssigt at lægge lidt mere boligudbygning ind i prognosen på mellemlang sigt. Der er derfor stadig tale om et relativt konservativt skøn over boligudbygningen, selv om dette års prognose indeholder lidt mere udbygning end sidste års prognose. Når den sidste udbygning i boligudbygningsplanen er opført, og der er sket indflytning i bygningerne (år 2022), forventes udbygningerne at have medført 533 nye borgere i kommunen. De nye borgeres forventede fordeling på aldersgrupper fremgår af nedenstående figur. Figur 4 boligudbygningsplanens effekt fordelt på aldersgrupper (i 2022) Separate prognoser for større boligudbygninger De større udbygninger, f.eks. Sygehusgrunden, prognosticeres separat i forbindelse med palanlægningen af dem, fordi påvirkningen af budgettet efter administrationens mening bliver for stor, hvis vi budgetterer med de større udbygninger på for usikkert grundlag. Udbygningernes effekt på befolkningstallet og -sammensætningen afhænger bl.a. af om udbygningerne gennemføres som ejer eller lejeboliger, størrelse af boligerne, beliggenhed og diverse andre forhold. Samtidig er det vigtigt at være forholdsvist sikre på, at udbygningerne 8

9 gennemføres, og hvornår de gennemføres inden, vi begynder at budgettere og kapacitetsplanlægge med deres effekter. Derfor skaber de stor usikkerhed i prognoserne, hvis vi medregner de større udbygninger inden vi er relativt sikre på, at de gennemføres, hvornår de gennemføres og hvilket befolkningssegment, de retter sig mod. Et scenarie for udbygningen på sygehusgrunden vil blive beregnet inden Augustkonferencen Indflytningsmønstre for nybyggerier Administrationen foretager analyser af indflytningen i de nybyggerier, der er opført i kommunen de senere år for at skabe et bedre grundlag for at vurdere, hvordan indflytningen i de kommende boligbyggerier vil blive. Det er administrationens vurdering, at denne fremgangsmåde giver mere præcise overslag over indflytningen i nybyggerierne end udelukkende at tage udgangspunkt i, hvilket segment boligbyggeriet retter sig mod. Administrationen justerer således forventningen til indflytningen i de planlagte nybyggerier på baggrund af de tendenser, der kan ses i de fuldførte nybyggerier, samt de oplysninger administrationen har til rådighed om det planlagte byggeri (f.eks. ejerform og boligstørrelse) samt det geografiske område de opføres i Indregning af flygtninge i befolkningsprognosen Da vi i 2015 skal modtage flere flygtninge, der her fået asyl i Danmark, end tidligere, har administrationen valgt at indregne flygtninge i befolkningsprognosen. De flygtninge, der er relevante for prognosen, er dem, der har fået opholdstilladelse i Danmark, og som vil blive integreret som borgere i kommunen og have behov for pladser i dagtilbud, skoler o.l. på samme måde som de øvrige borgere. Flygtningene indregnes i prognosen ved, at de midlertidige flygtningeboliger, som etableres i 2015, lægges ind som en udbygning med et konstantområde. Når flygtningene forlader de midlertidige boliger og flytter til en permanent bolig i kommunen vil de flytte ind i eksisterende boliger, og vil derfor blive prognosticeret på samme måde som effekten af de øvrige interne flytninger i kommunen. Der tages i befolkningsprognosen ikke hensyn til etableringen af udrejsecenteret på den tidligere Sjælsmark Kasserne. Det skyldes, at de personer, der kommer til at bo midlertidig på udrejsecenteret, ikke tæller med i kommunens befolkningstal. 3.3 Fødselstallet Udviklingen i antallet af spædbørn afhænger i Hørsholm Kommune primært af antallet af kvinder i aldersgruppen år, og hvor mange børn de får (fertilitetskvotienten). Nogen af de afgørende faktorer for antallet af fødsler er, dels et attraktivt boligudbud og dels om kvinderne vælger at få flere børn, hvis de overhovedet vælger at få børn. 9

10 Tabel 2 levendefødte børn i Hørsholm Kommune pr. kvartal Antal 0-årige Fødsler K1 K2 K3 K4 I alt 1/1 året efter Gennemsnit 44,3 46,5 42,7 37,3 170,8 179,5 Sidste år så antallet af fødsler i Hørsholm Kommune ud til at være på vej tilbage til et mere normalt niveau, end vi har set siden det markante fald i antallet af fødsler fra 2010 til Antallet af fødsler er imidlertid i stedet faldet igen, særligt i sidste halvdel af Dvs. at kvinderne i Hørsholm Kommune fortsat får færre børn end det normalt ville forventes for en kommune med Hørsholms boligsammensætning (se afsnit 3.3.1). Samtidig ser fødselstallet i 2015, baseret på sundhedsplejens oplysninger, ikke ud til at blive særligt meget højere end i Dog er antallet af kvinder i de aldersgrupper, der får flest børn i Hørsholm Kommune, så småt begyndt at stige igen (se afsnit 3.3.2). Derfor forventer administrationen, at antallet af fødsler vil forblive på et relativt lavt niveau i 2015 for så at stabilisere sig på et niveau lige under 200 fødsler om året i resten af prognoseperioden Fertilitetskvotienten Fertilitetskvotienten viser det antal børn, som kvinder forventes at få i løbet af deres liv, baseret på antallet af fødsler fordelt på alder i indeværende år. I 90 erne og 00 erne lå fertilitetskvotienten i Hørsholm Kommune det meste af tiden højere end landsgennemsnittet. Hvilket også er det, der forventes for en kommune med en boligsammensætning som Hørsholms. I 2010 og 2011 faldt antallet af fødsler imidlertid så markant, at Hørsholm Kommune endte med at være den kommune, der havde landets laveste fertilitetskvotient i Den lave fertilitetskvotient er meget atypisk i forhold til det, der har været normalen de sidste 20 år (se figur 5). Mellem 1993 og 2010 har der kun været et enkelt år, hvor fertilitetskvotienten i Hørsholm Kommune var lavere end landsgennemsnittet, og forskellen var ikke markant. Fra 2012 har fertilitetskvotienten igen været lidt højere, men er stadig lav i forhold til, hvad vi så i 90 erne og 00 erne. 10

11 Figur 5 fertilitetskvotienter fra 1982 og frem Årsagen til, at en kommune som Hørsholm normalt har en højere fertilitetskvotient end landsgennemsnittet, er, at Hørsholm har en høj andel af familieboliger. I universitetsbyer og byer med en større andel mindre lejligheder vil der i højere grad være en tendens til, at der bor mange kvinder i den fødedygtige alder, som ikke vælger at få børn. I en kommune med en boligsammensætning, som den Hørsholm har, vil boligerne normalt blive købt af etablerede par, hvorfor kvinderne i den fødedygtige alder normalt vælger at få børn i højere grad end det er tilfældet f.eks. i de store universitetsbyer. Tilbage i 80 erne lå fertilitetskvotienten i Hørsholm Kommune imidlertid generelt lavere end landsgennemsnittet (se figur 5). Hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt en boligsammensætning bestående af store og relativt dyre boliger, påvirker fertilitetskvotienten i negativ retning, når økonomien opleves som usikker. Det er pt. vanskeligt at vurdere, hvor længe tendensen med få fødsler og relativt lav fertilitetskvotient vil vare ved. Administrationen har derfor valgt at basere det forventede antal fødsler i prognoseperioden på den gennemsnitlige fertilitetskvotient for de seneste fem år. Med den undtagelse, at forventningen til fertilitetskvotienten og dermed antallet af fødsler i 2015 er nedjusteret med 7%. Nedjusteringen er baseret på det antal registrerede graviditeter med forventet fødsel i første og andet kvartal, som sundhedsplejen havde til rådighed på det tidspunkt, prognosen blev beregnet Kvinder i den fødedygtige alder Antallet af kvinder i den fødedygtige alder (19 til 50 år) har været jævnt faldende de senere år og forventes også at falde de kommende år. I Hørsholm Kommune er det imidlertid primært kvinder i alderen 26-38, der får børn, og denne aldersgruppe er efter flere års fald de senere år begyndt at stige lidt igen. I denne aldersgruppe af kvinder var antallet lavest i 2013 og fra 2014 og frem forventes antallet at stige lidt igen. Dette bidrager til administrationens forventning om at fødselstallet vil stabilisere sig de kommende år. 11

12 Figur 6 Udvikling i antallet af kvinder i alderen år 4. Træfsikkerhed for de sidste års befolkningsprognoser Sidste års prognose anslog, at befolkningstallet i Hørsholm Kommune 1. januar 2015 ville blive borgere. Det faktiske antal blev Dvs. at der var en afvigelse på -0,05 procent på prognosen, hvilket i prognosesammenhæng er langt inden for rammerne af det acceptable. Afvigelserne på de forskellige aldersgrupper er også relativt små. Dog er afvigelsen relativt høj for de nul-årige, som er den vanskeligste gruppe at prognosticere, både fordi det er en lille befolkningsgruppe og fordi borgernes adfærd i forhold til valget om at få børn varierer meget fra år til år i Hørsholm Kommune. Afvigelsen i forhold til forventningen til antallet af nul-årige 1. januar 2015 skyldes, at fertilitetskvotienten og antallet af fødsler faldt i de sidste to kvartaler af Tabel 3 sammenligning af faktisk og prognosticeret befolkningstal pr. 1. januar januar Faktisk 2015 Prognose 2015 Diff Diff i % 0 årige ,28% 0-2 årige ,30% 3-5 årige ,19% 6-15 årige ,83% årige ,22% årige ,51% årige ,03% 80 - årige ,39% I alt ,05% Hvis vi ser på prognosernes træfsikkerhed på lidt længere sigt (tabel 4), kan det ses, at de første to prognoser vist i tabellen ramte en del over befolkningstallet fra andet prognoseår. 12

13 Forventningen til boligudbygning, der blev lagt ind i prognosen, blev følgelig nedjusteret betydeligt for prognosen for 2010 og frem samt alle de efterfølgende prognoser. Det har betydet, at prognoserne har ramt betydeligt bedre på de første prognoseår end tidligere og dermed også er blevet et betydeligt bedre grundlag for budgettering og planlægning. Dog ser det ud til, at vi på det sidste år i budgetperioden er begyndt at ramme lidt for langt under befolkningstallet (se prognosen for 2012 og frem), derfor har vi i år lagt lidt mere boligudbygning ind i prognosen sidst i perioden, dog ikke så meget som i prognoserne fra før Tabel 4 afvigelser på de seneste 7 års prognoser 1. januar Prognose for 2014 og frem -0,05 Prognose for 2014 og frem -0,05 0,07 Prognose for 2013 og frem 0,82 0,58 1,08 Prognose for 2012 og frem 0,16 0,01 0,64 1,61 Prognose for 2011 og frem 0,49-0,08 0,42 0,45-0,08 Prognose for 2010 og frem 0,65 0,12-0,24-0,08 0,11 0,23 Prognose for 2009 og frem -0,35-1,10-1,66-2,47-2,27-1,61-1,09 Prognose for 2008 og frem -0,31-1,00-1,85-1,95-2,12-1,36-0,68-0,01 5. Prognoser for kapacitetsbehov Som udgangspunkt for kapacitetsstyring og -planlægning samt udgiftspresbudgettering beregner administrationen en række prognoser for kapacitetsbehovet. Da borgerne har mulighed for at vælge dagtilbud, skoler og plejebolig uden for deres egen kommune og det stadig er hjemkommunen, der betaler for borgerens plads, så er der forskel på prognoser for kapacitetsbehov og prognoser for demografiafhængige udgifter. De prognoser, der redegøres for i dette afsnit er prognoser for kapacitetsbehov i Hørsholm Kommune. Dvs. prognoser for behovet for pladser i dagtilbud, skoler og plejeboliger uanset om pladserne optages af egne borgere eller borgere fra andre kommuner. Der er således tale om prognoser beregnet til planlægning af kapaciteten i Hørsholm Kommune. Når vi beregner prognoser for udviklingen i de demografiafhængige driftsudgifter beregnes i stedet det forventede antal af Hørsholm borgere, der har behov for en plads i dagtilbud, skole eller plejebolig uanset om den plads de benytter sig af er i Hørsholm Kommune eller en anden Kommune. Her tages også højde for den del af behovet, der dækkes af f.eks. privatskoler. Forskellen mellem de to typer af prognoser er illustreret i figur 7. 13

14 Figur 7 - sammenhængen mellem prognoser for kapacitetsbehov og prognoser for udgiftspres 5.1. Dagtilbud I år er første år, der er udarbejdet en egentlig prognose for kapacitetsbehovet på dagtilbudsområdet. Prognosen for kapacitetsbehov i dagtilbuddene er opgjort på månedsbasis, fordi udsvinget i kapacitetsbehovet hen over året er et af de aspekter, der skal tages hensyn til, når kapaciteten i dagtilbuddene planlægges. Prognosen beregnes på baggrund af følgende forudsætninger: Befolkningsprognosen for de relevante aldersgrupper. Månedsvise behovsprocenter beregnet på baggrund af de sidste to års indskrivninger i dagtilbud. Antallet af udenbys borgere beregnet som en konstant på baggrund af de sidste to års indskrivninger i pladsanvisningssystemet. Vi har beregnet antallet af udenbys borgere i vores dagtilbud som en konstant, fordi vi ikke forventer de samme svingninger i antallet som udsvingene i fødselstallet medfører, at der er for vores egne borgere. Antallet af børn, der starter i førskole/mini SFO. Dette tal er relevant fordi praksis ændres til næste år. Frem til i år startede 90 børn i mini SFO ved årsskiftet hvert år. Fra 2016 vil alle de børn, der skal starte i kommunens folkeskoler starte i førskole til maj. Den beregnede prognose for det gennemsnitlige årlige kapacitetsbehov i dagtilbuddene fremgår af tabel 5. Det gennemsnitlige årlige kapacitetsbehov forventes først at falde i 2016 for derefter at stige igen, bl.a. som følge af forventningerne til fødselstallene (se afsnit 3.3). Tabel 5- Det gennemsnitlige årlige behov for kapacitet i dagtilbuddene Løbende gennemsnit over årenede Antal enheder Imidlertid skal planlægningen af kapaciteten i dagtilbuddene også tage hensyn til de udsving i kapacitetsbehovet, der normalt er hen over året. Udsvingene skyldes, at de små børn 14

15 indskrives i dagtilbud løbende hen over året, mens de børn, der fylder seks år i løbet af et givet år, forlader dagtilbuddene på bestemte tidspunkter i løbet af året for at starte i førskole/mini SFO og skole. De forventede udsving i kapacitetsbehovet hen over året fremgår af figur 8. Udsvingene i kapacitetsbehovet bliver større fra 2016, pga. beslutningen om, at alle de børn, der skal starte i skole til august, starter i førskole i maj. Hvor det tidligere kun var 90 børn, der startede i mini SFO ved årsskiftet, hvilket reducerede størrelsen på udsvingene i kapacitetsbehovet. Figur 8 Dagtilbud: Kapacitet og børn Figuren viser det historiske og det prognosticerede behov for kapacitet i dagtilbuddene. Kapacitetsbehovet er opgjort i enheder. Et børnehavebarn tæller én enhed og et vuggestuebarn tæller to enheder. Figuren viser også den samlede normering og den samlede max. kapacitet i dagtilbuddene. Den normerede kapacitet er det antal enheder, som det p.t. er aftalt, at dagtilbuddene har økonomi og personale til. Max. kapaciteten er det maksimale antal enheder, som kan rummes i de bygninger, som vores dagtilbud har til huse i. 5.2 Skoler Antallet af børn i den skolesøgende alder forventes at falde frem til 2027, hvorefter det stiger igen. Som udgangspunkt for planlægning på skoleområdet og budgettering af den demografiafhængige udvikling i udgifterne på skoleområdet, er det imidlertid ikke nok, at se på udviklingen i antal børn i den skolesøgende alder. Man er også nødt til at se på, hvordan følgende parametre påvirker det antal klasser, der er behov for på kommunens skoler: børnenes fordeling på alder og skoledistrikt 15

16 andelen af børn, der går i privatskole, i andre kommuners skoler eller andre undervisningstilbud andelen af børn fra andre kommuner i Hørsholms skoler tidlige og sene startere distriktskrydsere maksimalt antal børn pr. klasse ved dannelsen af 0 te-klasser (24 børn) og i øvrige årgange (28 børn pr. klasse med dispensationsmulighed til 30 børn). I beregningen af forudsætninger tages udgangspunkt i to års historik. Budgetteringsmodellen på området er overvejende klassetalsbaseret, derfor er forudsætningerne for beregning af antallet af klasser i skoleprognosen særligt interessant. Antallet af klasser beregnes efter en beregningsmodel, hvor antallet af klasser optimeres med maksimalt 24 børn pr. klasse i 0 te klasse og maksimalt 30 børn pr. klasse på de øvrige klassetrin. Overstiger antallet disse grænseværdier forudsættes klassedeling. Pt. ser det ikke ud til, at der bliver behov for klassedeling på de ældre klassetrin, når der maksimalt er 24 elever i 0 te-klasserne. Dog forudsætter vi ikke deling af 0 te-klasse, hvis antallet af børn pr. klasse kan holdes på max. 24 med mindre justeringer af f.eks. antallet af distriktskrydsere eller udenbys børn. I praksis forventes det først at være sidst i prognoseperioden, at det kan blive relevant at justere på optaget af distriktskrydsere eller udenbys børn på enkelte af skolerne for at holde klassekvotienten i 0 te klasserne på max. 24. Sidste år indarbejdede vi udenbys børn som en del af beregningsmodellen, fordi Hørsholm Kommune har mange børn fra andre kommuner i vores folkeskoler. I år er den eneste ændring i beregningsmodellen, at der beregningsteknisk er lagt loft over optaget af udenbys børn i de tilfælde, hvor det ville have medført så mange elever i en klasse, at det ville kræve klasse deling. Dette er gjort for at afspejle praksis Skoleprognosen Skoleprognosen viser igen i år en relativt stabil udvikling for alle kommunens skoler hvad angår antal klasser. Prognosen viser, at der på kommunens folkeskoler årligt vil blive dannet 11 0 te-klasser i hele prognoseperioden med samme antal 0 te-klasser på hver af de fire folkeskoler, som der er nu. 16

17 Figur 9 udviklingen i det samlede antal klasser på kommunens folkeskoler Det samlede antal klasser fra 0-9-klasse forventes, at komme til at ændres en lille smule for Vallerød, Hørsholm og Usserød Skoler. Alle ændringerne vil ske, når de få af de ældre årgange, hvor klasseantallet er forskellige fra det nuværende antal 0 te-klasser, dimitterer. Hvad angår klassekvotienterne, så er den samlede gennemsnitlige klassekvotient for alle kommunens skoler en smule faldende i perioden, hvilket skyldes, at antallet af børn i den relevante aldersgruppe forventes at falde. De gennemsnitlige klassekvotienter pr. skole forventes til gengæld at udvikle sig forskelligt. 17

18 Figur 10 gennemsnitlige klassekvotienter Prognosen viser en stigning i klassekvotienten på Hørsholm og Rungsted skoler og et fald på Usserød og Vallerød skoler. Denne udvikling forventes at fortsætte efter den prognoseperiode, der er vist på grafen. Dette betyder, at der på sigt kan blive behov for at justere på skoledistrikterne for at få en mere optimal fordeling af elever mellem skolerne. 5.3 Plejeboliger Antallet af ældre borgere forventes at stige i hele prognoseperioden. For at kunne planlægge kapacitet og indsatser på ældreområdet beregnes prognose for behovet for plejeboliger i Hørsholm Kommune. Prognosen baseres på: udviklingen i antal ældre borgere i kommunen den andel de visiterede til plejeboliger udgør af det samlede antal ældre borgere opdelt på demente og somatiske (plejeboligbehovet) den gennemsnitlige periode beboerne bor i plejebolig opdelt på demente og somatiske plejeboliger udenbys borgere i Hørsholm Kommunes plejeboliger og på ventelisten tomgang (perioderne mellem en beboer flytter ud og en ny flytter ind) ventelistegaranti o.l Ændrede forudsætninger Der er sket en markant udvikling i behovet for plejeboliger de senere år. Efter en periode, hvor behovet har ligget stabilt, er det steget betydeligt fra slutningen af 2011 og frem. På tre år er behovet for demenspladser steget med 25% og behovet for somatiske pladser steget med 47% alene for Hørsholm Kommunes egen borgere. Når udenbys borgere medregnes er stigningen henholdsvis 34% og 57%. I samme periode er antallet af borgere i Hørsholm Kommune på over 65 år steget med 11% og antallet af borgere på over 80 år steget med 14%. Udviklingen på området går således langt hurtigere end den demografiske udvikling. Figur 11 viser udviklingen i plejeboligbehovet og antallet af personer i plejebolig. 18

19 Figur 11 - Udvikling i plejeboligbehov og personer i plejebolig Da administrationen sidste år beregnede prognosen for plejeboligbehovet vurderede vi, at stigningen i behovet fra november 2011 og frem var et midlertidigt udsving, og benyttede derfor fire års historik, som udgangspunkt for beregningen af prognosen. Stigningen var også i noget omfang forventet, fordi vi tidligere har set, at åbningen af nye plejeboliger betyder en midlertidig stigning i antallet af udenbys borgere, der ønsker en plads i kommunens plejeboliger. Da stigningen i plejeboligbehovet fortsatte i 2014 måtte vi imidlertid konkludere, at der kunne være tale om en længerevarende tendens. Administrationen har derfor undersøgt udviklingen nærmere. Noget af det, der er iøjnefaldende ved udviklingen er, at behovet for plejeboliger også er steget blandt de yngre ældre. Denne udvikling går mod forventningerne til sund aldring. Administrationen havde allerede indregnet en effekt, der er modsatrettet forventningen til effekten af sund aldring, i prognosticeringen af behovet for demenspladser. Det skyldes, at demens prævalensraterne 1 ikke ser ud til at ændre sig samtidig med at levealderen er stigende, hvilket medfører en forventning om flere demente borgere, der lever længere. Udviklingen er imidlertid gået meget hurtigere end forventet. I forhold til stigningen i behovet for somatiske plejeboliger, så går tendensen mod de forventninger administrationen havde til sund aldrings effekt på plejeboligbehovet. Når årsagen til en plejeboligvisitation undersøges, ses et mønster i efterspørgslen efter en plejebolig. Størstedelen af indflytningen af Hørsholmborgere skyldes diagnoser, som kan betegnes som livsstilssygdomme. Over halvdelen af visitationerne skyldes diagnoser som blodpropper, hjerneblødninger, diagnoser grundet alkohol og demensdiagnoser. En anden observation er, at den stigende efterspørgsel ikke altid slår igennem i efterspørgslen på hjemmeplejeydelser. Lidt over halvdelen af de borgere, der var indlagt på en midlertidig plads på Louiselund før påske, modtog ikke hjemmeplejeydelser. Denne observation giver ud over at behovet er stigende - et billede af, at det kan være svært at forudsige behovet. 1 Den andel af populationen, der får demens opgjort pr. alder. 19

20 Grundet det klare mønster i livsstilssygdomme på efterspørgslen og med udviklingen af borgere med en demensdiagnose in mente, er det administrationens forventning, at det nuværende niveau i efterspørgslen vil fortsætte. Ud over, at det stigende plejeboligbehov lægger pres på kommunens plejeboligkapacitet, så er den gennemsnitlige tid borgerne bor i plejeboligerne også steget. Dette kan blandt andet skyldes, at behandlingsformerne på hospitalerne de senere år er udviklet, så langt flere overlever sygdomme som f.eks. lungebetændelse. Figur 12 viser, at den gennemsnitlige tid i plejebolig for de demente er steget med et helt år fra 2010 til 2014, men stigningen i samme periode er ½ år for borgerne i somatiske plejeboliger. Figur 12 - Gennemsnitlig tid i plejebolig Alt taget i betragtning har administrationen valgt at basere prognosen for plejeboligkapacitetsbehovet på to års historik. Dvs. at vi har valgt at betragte tendensen med de senere års højere plejeboligbehov som et nyt niveau, og det er dette niveau, vi har fremskrevet med den demografiske udvikling i den prognose, der præsenteres neden for. Der er endvidere foretaget mindre justeringer af forudsætningerne vedrørende tomgangsperioderne mellem ud- og indflytninger i plejeboligerne, og i forhold til beregningen af ventelistens betydning baseret på den seneste udvikling. Disse justeringer har dog marginale effekter på prognosen sammenlignet med effekten af at basere prognosen på de seneste to års historik Prognose for kapacitetsbehov Den seneste prognose for kapacitetsbehov vedrørende plejeboliger viser, at kapacitetsbehovet forventes at være jævnt stigende i hele prognoseperioden, samt at den eksisterende kapacitet ikke forventes at kunne rumme behovet. 20

21 Figur 13 kapacitet og forventet kapacitetsbehov i kommunens plejeboliger Der er dog relativt store usikkerheder på dette område. Der er tale om en prognose baseret på, i statistisk sammenhæng, relativt få enheder. Det betyder, at f.eks. nogle enkelte tilfælde af demens hos relativt unge borgere, kan påvirke kapacitetsbehovet betydeligt. Derfor vil behovet svinge fra måned til måned og år til år. Det forventes dog, at variationerne vil forekomme omkring den langsigtede fremskrivning. Samtidig skal det også bemærkes, at en af årsagerne til det nuværende pres på kommunes kapacitet er, at vi sælger flere pladser end vi køber. Dvs. at der er flere borgere fra andre kommuner, som ønsker en plejebolig i vores kommune, end der er borgere fra Hørsholm Kommune, som ønsker pladser i andre kommuners plejehjem. På dette område kan man ikke lige som på dagtilbuds- og skoleområdet lukke for optag af udenbys borgere, hvis vi mangler kapacitet til vores egen borgere. De udenbys borgere indgår på ventelisten og er omfattet af pladsgarantien på samme måde som vores egne borgere. Hvilket bidrager til at øge usikkerheden omkring prognosticeringen af kapacitetsbehovet og vanskeliggør opgaven med at planlægge kapaciteten. På baggrund af dette års prognose for plejeboligkapacitetsbehov er det sandsynligt, at der fortsat vil være mangel på plejeboligkapacitet. I fald der vælges en løsning på den manglende kapacitet, som indebærer kapacitetsudvidelse, vil denne formentlig skulle budgetteres i den kommende budgetperiode. Plejeboligprognosen og de mulige løsninger på kapacitetsbehovet vil blive behandlet i plejeboligplanen, som forelægges SSU i forbindelse med fagudvalgets budgetlægning, således at evt. budgetønsker kan medsendes til kommunalbestyrelsens budgetkonference i august. 21

22 6. Udgiftspresset På baggrund af befolkningsprognosen beregner administrationen den demografibetingede udvikling i udgiftsniveauet (udgiftspresset). Udgiftspresset beregnes ud fra en forudsætning om konstant serviceniveau. Det viser altså det fald eller den stigning, som udviklingen i de relevante aldersgrupper vil betyde på de forskellige udgiftsområder, hvis serviceniveauet holdes på det nuværende politisk vedtagne serviceniveau i den kommende budgetperiode. Udgiftspresset beregnes i forbindelse med beregningen af basisbudgettet, som præsenteres for kommunalbestyrelsen til Augustkonferencen. 7. Usikkerheder i prognoserne 7.1. Befolkningsprognosen Det relativt lille antal årlige fødsler i Hørsholm Kommune gør det vanskeligt at prognosticere antallet af spædbørn i de kommende år med en tilstrækkelig præcision til at planlægge daginstitutionskapaciteten så præcis, som det er ønskeligt. I afsnit 3.3 er en række usikkerheder i forhold til at prognosticere antallet af spædbørn på nuværende tidspunkt gennemgået. Udviklingen på boligmarkedet de sidste år har også medført, at der er sket en ophobning af unge familier med børn i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ser man på de traditionelle mønstre for udflytning af unge par og unge familier fra Københavns og Frederiksberg Kommuner til de øvrige kommuner i Region Hovedstaden, er det muligt, at den øgede nettotilflytning i 2012, 2013 og 2014 er udtryk for at denne tendens er ved at vende. Det er dog også i højere grad blevet moderne at bo inde i de store byer med børn. De sidste års stigende nettotilflytning kan således også være udtryk for, at affolkningen af landområderne til fordel for de større byer efterhånden betyder, at Hørsholm får del i hovedstadens befolkningstilvækst. Det er for tidligt at vurdere om den øgede nettotilflytning er en blivende tendens. Fortsætter tilflytningen på 2012, 2013 og 2014-niveauet de kommende år vil det have betydning for både befolkningstallet og befolkningssammensætningen særligt hvis tilflytterne vælger at bo flere personer pr. bolig end det, vi normalt har set i Hørsholm Kommune. Udviklingen på boligmarkedet og den økonomiske situation vil generelt kunne medføre at flyttemønstrene både internt i kommunen og mellem kommuner ændrer sig betydeligt i forhold til det, der har været tilfældet inden finanskrisen og krisen på boligmarkedet. I Hørsholm Kommune har der været en stigning i folketallet fra 1. januar 2009 til 1. januar 2014 på trods af, at der ikke ud over Louiselund har været større nybyggeri i perioden. Denne tendens adskiller sig fra det vi så inden finanskrisen. Om denne tendens fortsætter eller er udtryk for en midlertidig situation vil vise sig i løbet af de kommende år. Da administrationen regner med fem års historik beregnes flyttemønstre og forblivelse på nuværende tidspunkt på baggrund af en periode, hvor til- og fraflytning har været påvirket af finanskrisen, den deraf følgende træghed på boligmarkedet og senest meget lave renter på boliglån (se figur 14). Dette kunne friste til at vælge, at beregne historik for en så lang periode som muligt. Det er imidlertid vanskeligt at gisne om, hvordan boligmarkedet og flyttemønstrene kommer til at se ud i fremtiden. Udviklingen i priserne fra 2004 og frem er tydeligvis helt uden for den trend, der fra været normalen fra 1996 til 2004 (rød tendenslinje i figur 14). Muligheden er til stede for, at priserne finder et andet leje (se grøn tendenslinje for 2009 til 2014 i figur 14) og/eller at befolkningens præferencer med hensyn til, hvornår de flytter ud fra København og Frederiksberg, ændrer sig. 22

23 Figur 14 udviklingen i den realiserede kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i Hørsholm Kommune Samtidig betyder den stigende levealder, at man konsekvent vil komme til at undervurdere antallet af ældre borgere, hvis der anvendes en meget lang historikperiode. Det skyldes, at gennemsnitslevealderen i prognosen også fremskrives på baggrund af gennemsnittet for den historikperiode, man anvender. Med henblik på at kunne justere prognosen, så den bliver så korrekt som muligt, og dermed giver de bedst mulige budgetteringsforudsætninger, følger administrationen løbende op på: antallet af fødsler udviklingen i befolkningstallet fordelt på aldersgrupper udviklingen på boligmarkedet udviklingen i nettotilflytningen boligudbygningsplanen 7.2 Kapacitetsprognoserne Ud over de usikkerheder, der følger den befolkningsprognose, som lægges til grund for kapacitetsprognoserne, er der også en række usikkerheder, der specifikt vedrører kapacitetsprognoserne. Adfærd i forhold til brug af de kommunale serviceydelser En del af usikkerhederne i forhold til kapacitetsprognoserne knytter sig til borgernes adfærd. Det er f.eks. de valg de træffer i forhold til: om de ønsker en plads i de kommunale tilbud eller ønsker en plads i en anden kommune eller f.eks. i privatskole 23

24 hvor lang en barsel familierne tager inden de søger en plads i dagtilbuddene om forældrene ønsker deres distriktsskole eller en af kommunens andre skoler om de borgere, der er visiteret til plejebolig, vælger at komme på garantiventelisten eller at stå på venteliste til en specifik plejebolig etc. Denne adfærd har det med at ændres af og til, og derfor er det nødvendigt at analysere og justere forudsætningerne løbende. Øvrige usikkerheder i kapacitetsprognoserne Særligt i forhold til prognosen for plejeboligkapacitetsbehov er der et par andre usikkerheder, som gør sig gældende. For det første er prognosen for plejeboligkapacitetsbehov beregnet på baggrund af en relativt lille population, hvilket betyder, at den er mere følsom overfor tilfældige udsving. For det andet er det ikke kun borgernes adfærd i forhold til valg af tilbud, men også udviklingen i deres sundhedstilstand, der har betydning for prognosen. 24