Bilag 1. Skoler på faglig handlingsplan: udvælgelse af nye og forlængelse og afslutning af eksisterende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1. Skoler på faglig handlingsplan: udvælgelse af nye og forlængelse og afslutning af eksisterende"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Bilag 1. Skoler på faglig handlingsplan: udvælgelse af nye og forlængelse og afslutning af eksisterende Kommunen har et fælles ansvar for elevernes læring og udvikling. Derfor er opgaven med at løfte det faglige niveau på skoler, som er udfordrede, en opgave, som påligger den samlede forvaltnings medarbejdere, og en opgave som der samarbejdes om gennem ledelsesstrengen Sagsnr Dokumentnr I dette bilag fremgår rammerne for handlingsplaner for de tre skoler, der i år indstilles til faglig handlingsplan og de tiltag, som den samlede forvaltning agter at iværksætte. Ydermere fremgår rammerne for forlængelse og afslutning af perioden for de 12 skoler, der kom på faglig handlingsplan i Nye skoler på faglig handlingsplan For hver af de tre skoler, der i år udpeges til at komme på faglig handlingsplan, vil der, med udgangspunkt i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen, blive udarbejdet en handlingsplan. Handlingsplanen vil indeholde en beskrivelse af, hvorfor skolen er på handlingsplan og de tiltag, der iværksættes, tidsplaner for tiltagene samt ansvarlige og forventet effekt. En handlingsplan vil derfor indeholde konkrete mål for skolens faglige udvikling og for, hvornår de ønskede forandringer forventes at kunne ses. Udvalget vil få fremlagt skolernes handlingsplaner til august Skolebestyrelserne vil behandle dem senest 1. juni Udvalget bliver orienteret om status på skolernes arbejde med handlingsplanerne i forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten til december. Udvælgelsen af skoler, der er indstillet til handlingsplan, er sket med udgangspunkt i de nationale mål i reformen og de københavnske pejlemærker for folkeskolen. Her har fokus været på, om skolerne sikrer, at alle elever bliver så dygtige, som de kan, at betydningen af social og etnisk baggrund mindskes, og at alle elever trives med at gå i skole. I vurderingen har forvaltningen set på en række indikatorer, der belyser skolernes faglige niveau. Det drejer sig om resultater fra 9.- klassesprøverne fra 2016, herunder andelen af elever, der har fået mindst karakteren 2 i matematik og dansk, de 20 procent fagligt svageste elevers resultat i 9.-klassesprøverne, og hvorvidt skolen formår at løfte eleverne fagligt med hensyn til elevernes socioøkonomiske baggrund. Derudover er skolens faglige udvikling også medtaget i vurderingen, dvs. om der er fremgang eller tilbagegang i de faglige resultater gennem en årrække, da det indikerer Skole og Dagtilbud Gyldenløvesgade København V Mobil CV5M@buf.kk.dk EAN nummer

2 om skolen på trods af faktuelt dårlige resultater er på vej ind i god udvikling. På baggrund af ovennævnte indikatorer på det faglige niveau og skolens udvikling over tid har forvaltningen gennem ledelsesdialogen mellem forvaltning og skole foretaget en helhedsvurdering af skolerne. Det er centralt at nævne, at der i vurderingen også er foretaget en kvalitativ afvejning af, om skolerne kan profitere af at være på faglig handlingsplan ud fra skolens personalemæssige og ledelsesmæssige forhold. Nedenfor er opstillet de overordnede rammer for handlingsplaner for skolerne. De indeholder en begrundelse af, hvorfor skolen indstilles til handlingsplan, foreløbige tiltag samt målsætning for skolen. Tiltagene justeres løbende med henblik på at målrette supporten til skolernes konkrete udfordringer. Bilag 1. Skoler på faglig handlingsplan: udvælgelse af nye og forlængelse og afslutning af eksisterende Skolerne er i udgangspunktet på handlingsplan i en periode på to år, hvorefter perioden udløber. En skoles periode kan herefter indstilles til forlængelse, hvis den ønskede forandring på skolen ikke er blevet indfriet, eller hvis det faglige niveau fortsat er udfordret. Forvaltningen foretager den endelige vurdering af skolernes behov for forlængelse med udgangspunkt i skolens data kombineret med skolens kapacitet efter arbejdet med indsatserne i handlingsplanen. Dette betyder også, at skoler, der ikke endnu har styrket de faglige resultater, kan vurderes til at være i positiv udvikling, ud fra en ledelsesmæssig betragtning af skolens organisatoriske situation og udvikling. Skolerne kan have opbygget den nødvendige kapacitet og et ledelsesfokus, der gør, at de har forudsætninger for at accelerere en positiv faglig udvikling, og derfor ikke indstilles til at fortsætte på handlingsplan. Skolerne er i nærværende notat evalueret på baggrund af deres arbejde med at være på faglig handlingsplan. Skolerne er også evalueret på kvantitative data i forhold til de parametre, som de blev udvalgt på baggrund af i 2015, herunder prøver og test. Det nævnes endvidere, at følgende skoler har været udtaget til Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn 2014/2015. Korsager Skole, Lundehusskolen, Lykkebo Skole, Tagensbo Skole, Skolen på Amagerbro (tidligere Sønderbro Skole) og Ålholm Skole. Ministeriet har fulgt skolerne og har den meddelt forvaltningen, at de ikke har fundet grund til at opretholde tilsynet med skolerne. Ministeriet har, efter et opfølgende møde med forvaltningen og Skolen på Amagerbro den , valgt at afslutte tilsynssagen med skolen. Side 2 af 44

3 Nye skoler, der indstilles til at komme på faglig handlingsplan Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Begrundelse for hvorfor skolen indstilles til faglig handlingsplan Vesterbro Ny Skole (skolen indstilles til at komme på faglig handlingsplan) Skolen har oplevet en tilbagegang i resultaterne for 9. klasse, der er under gennemsnittet for København og ligger generelt under 80 % målsætningen. Skolens faglige resultater er under, hvad man kan forvente fra en sammenlignelig elevgruppe. Skolen er endvidere i 2016 udvalgt til Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn. Vesterbro Ny Skole blev i marts 2016 udvalgt til ministeriets kvalitetstilsyn. Skolen har oplevet en mindre tilbagegang i gennemsnittet for 9. klasseprøven, der er under gennemsnittet for Resultaterne i de nationale test ligger under hvad man kan forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Andelen af elever, der opnåede karakteren 2 eller derover ligger lige over gennemsnittet for I forhold til den faglige udvikling, ligger skolen lige under målsætningen om, at 80 % af eleverne, skal være gode til at læse og regne. Karaktergennemsnittet for de 20 pct. svageste har gennem en årrække været faldende. Trivsel på skolen ligger under gennemsnittet for Tiltag der iværksættes Tidsplan og ansvar Udsivning blandt eleverne er stor. Defineres i foråret 2017 i skolens handlingsplan. BUU orienteres i august Skolen har ansvar for at gennemføre de nødvendige tiltag og indsatser og dermed løfte de konkrete faglige resultater. Det er forvaltningens ansvar at stille den nødvendige og rettidige support til rådighed samt levere data, der gør det muligt for skolen at følge deres resultater løbende. Skolen udarbejder en forandringsteori med support fra forvaltningen, som skitserer de udfordringer, som skolen oplever, ved hjælp af data. I forandringsteorien Side 3 af 44

4 vil der blive fremhævet de tiltag, der iværksættes, tiltagenes forventede effekt og tegn herpå, tidsplan og ansvarsfordeling. Denne forelægges skolebestyrelsen inden 1. juni 2017 og Børne- og Ungdomsudvalget i august Efterfølgende udarbejdes den bagvedliggende handlingsplan, hvor skolen uddyber de få, prioriterede indsatser inkl. supportbehov. Forventet effekt Skolen forventes i løbet af en toårig periode at have forbedret de faglige resultater og løst de udfordringer, som skolen peger på er nødvendige at håndtere for at sikre et samlet løft af skolen. I forbindelse med udarbejdelsen af forandringsteorien skal skolen beskrive tegn på forandring, som de valgte indsatser forventes at føre til, og som skolen derfor løbende vil være opmærksom på at identificere. Forandringsteorien og den bagvedliggende handlingsplan justeres løbende på baggrund af behov. I vurderingen af hvorvidt den faglige handlingsplan har den forventede effekt, er det vigtigt, at det er en samlet vurdering, idet de enkelte mål skal ses i en tæt sammenhæng. Side 4 af 44

5 Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Begrundelse for hvorfor skolen indstilles til faglig handlingsplan Nørrebro Park Skole (skolen indstilles til at komme på faglig handlingsplan) Skolen har haft en tilbagegang ved 9. klasseprøven, og karaktererne er under gennemsnittet for Skolens faglige resultater er markant under, hvad man kan forvente fra en sammenlignelig elevgruppe. Skolen har en markant udsivning af elever. Skolen har oplevet en stabil tilbagegang i gennemsnittet for 9. klasseprøven, der under gennemsnittet for Resultaterne i de nationale test ligger markant under hvad man kan forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Andelen af elever, der opnåede karakteren 2 eller derover ligger lige under gennemsnittet for I forhold til den faglige udvikling, ligger skolen lige under målsætningen om, at 80 % af eleverne, skal være gode til at læse og regne. Særligt i matematik er skolen udfordret. Karaktergennemsnittet for de 20 pct. svageste elever har over en årrække været faldende. Trivsel på skolen er på linje med gennemsnittet for Udsivning blandt eleverne er markant. Tiltag der iværksættes Tidsplan og ansvar Defineres i foråret 2017 i skolens handlingsplan. BUU orienteres i august Skolen har ansvar for at gennemføre de nødvendige tiltag og indsatser og dermed løfte de konkrete faglige resultater. Det er forvaltningens ansvar at stille den nødvendige og rettidige support til rådighed samt levere data, der gør det muligt for skolen at følge deres resultater løbende. Skolen udarbejder en forandringsteori med support fra Side 5 af 44

6 forvaltningen, som skitserer de udfordringer, som skolen oplever, ved hjælp af data. I forandringsteorien vil der blive fremhævet de tiltag, der iværksættes, tiltagenes forventede effekt og tegn herpå, tidsplan og ansvarsfordeling. Denne forelægges skolebestyrelsen inden 1. juni 2017 og Børne- og Ungdomsudvalget i august Efterfølgende udarbejdes den bagvedliggende handlingsplan, hvor skolen uddyber de få, prioriterede indsatser inkl. supportbehov. Forventet effekt Skolen forventes i løbet af en toårig periode at have forbedret de faglige resultater og løst de udfordringer, som skolen peger på er nødvendige at håndtere for at sikre et samlet løft af skolen. I forbindelse med udarbejdelsen af forandringsteorien skal skolen beskrive tegn på forandring, som de valgte indsatser forventes at føre til, og som skolen derfor løbende vil være opmærksom på at identificere. Forandringsteorien og den bagvedliggende handlingsplan justeres løbende på baggrund af behov. I vurderingen af hvorvidt den faglige handlingsplan har den forventede effekt, er det vigtigt, at det er en samlet vurdering, idet de enkelte mål skal ses i en tæt sammenhæng. Side 6 af 44

7 Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Begrundelse for hvorfor skolen indstilles til faglig handlingsplan Rådmandsgade skole (skolen indstilles til at komme på faglig handlingsplan) Skolen har en nedadgående udvikling i karaktererne ved 9. klasseprøven, der er under gennemsnit for Fagligt præsterer skolen under, hvad man kan forvente ud fra en sammenlignelig elevgruppe. Skolen ligger markant under 80% målsætningen. Skolen har oplevet en stabil tilbagegang i gennemsnittet for 9. klasseprøven, der under gennemsnittet for Resultaterne i de nationale test ligger under hvad man kan forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Andelen af elever, der opnåede karakteren 2 eller derover ligger lige under gennemsnittet for I forhold til den faglige udvikling, ligger skolen markant under målsætningen om, at 80 % af eleverne, skal være gode til at læse og regne. Karaktergennemsnittet for de 20 pct. svageste elever har over en årrække været faldende. Trivsel på skolen er på linje med gennemsnittet for Tiltag der iværksættes Tidsplan og ansvar Udsivning blandt eleverne er over gennemsnit for Defineres i foråret 2017 i skolens handlingsplan. BUU orienteres i august Skolen har ansvar for at gennemføre de nødvendige tiltag og indsatser og dermed løfte de konkrete faglige resultater. Det er forvaltningens ansvar at stille den nødvendige og rettidige support til rådighed samt levere Side 7 af 44

8 data, der gør det muligt for skolen at følge deres resultater løbende. Skolen udarbejder en forandringsteori med support fra forvaltningen, som skitserer de udfordringer, som skolen oplever, ved hjælp af data. I forandringsteorien vil der blive fremhævet de tiltag, der iværksættes, tiltagenes forventede effekt og tegn herpå, tidsplan og ansvarsfordeling. Denne forelægges skolebestyrelsen inden 1. juni 2017 og Børne- og Ungdomsudvalget i august Efterfølgende udarbejdes den bagvedliggende handlingsplan, hvor skolen uddyber de få, prioriterede indsatser inkl. supportbehov. Forventet effekt Skolen forventes i løbet af en toårig periode at have forbedret de faglige resultater og løst de udfordringer, som skolen peger på er nødvendige at håndtere for at sikre et samlet løft af skolen. I forbindelse med udarbejdelsen af forandringsteorien skal skolen beskrive tegn på forandring, som de valgte indsatser forventes at føre til, og som skolen derfor løbende vil være opmærksom på at identificere. Forandringsteorien og den bagvedliggende handlingsplan justeres løbende på baggrund af behov. I vurderingen af hvorvidt den faglige handlingsplan har den forventede effekt, er det vigtigt, at det er en samlet vurdering, idet de enkelte mål skal ses i en tæt sammenhæng. Side 8 af 44

9 Skoler, der indstilles til at afslutte et forløb på faglig handlingsplan Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Effekt af handlingsplan Skolen på Amagerbro (skolen indstilles til at afslutte et forløb på faglig handlingsplan) Skolen på Amagerbro har gennemført og forankret indsatserne fra skolens handlingsplan. Indsatsen Alle Tiders Amagerbro, hvor der er fokus på sprog, trivsel, inklusion og fagligt løft, bliver fremover den ramme for support, som skal understøtte skolens fortsatte positive udvikling Den kvalitative vurdering af skolens udvikling Spørgsmål Svar I hvilken grad har skolerne Skolen har igangsat implementeret indsatserne indsatser indenfor trivsel, fra handlingsplanen? læringsmål, teamsamarbejde og synlig læring samt det inkluderende læringsmiljø. Se beskrivelser af implementering og forankring nedenfor. Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Læringsmål Læsning Der er etableret en systematik omkring læsetest og de efterfølgende klassekonferencer hvor der skabes konkrete fremadrettede tiltag for de forskellige grupper af Side 9 af 44

10 elever. Matematik Skolen har systematiseret afvikling af test samt opfølgning af disse. Der er uddannet matematikvejledere og der er fokus på at opbygge en vejlederkultur med henblik på systematisk og kontinuerlig sparring og vejledning. Teamsamarbejde/Synlig læring Der er etableret fagteam i flere fag og forskellige fagkonsulenter deltager på de regelmæssige fagteammøder. Elev-trivsel Der arbejdes med fri for mobberi i indskolingen og der er endvidere udpeget fire trivselsambassadører på skolen. På mellemtrinnet og i overbygningen arbejdes der med Maryfonden i forhold til de indsatser der ligger i forlængelse af Fri for mobberi Inkluderende læringsmiljøer Skolens ressourcetimer fra ressourcecenteret er lagt ud i skolens teams. I klasselokalernes indretning er der fokus på de inkluderende læringsmiljøer, skolen har en inklusionspædagog Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Resultater Skolens resultater for afgangsprøven er steget Side 10 af 44

11 pænt sammenlignet med sidste år på nær i dansk skriftlig hvor resultatet er faldet. I den sammenhæng skal det meget høje resultat i dansk skriftlig året forinden nævnes. Der er kommet flere gode i matematik i 6. klasse sammenlignet med 3. klasse i 2013, tilsvarende er der også kommet færre dårlige elever i matematik. I læsning i 6. og 8. klasse er der ligeledes flere gode elever og færre dårlige i 4. klasse i 2016 sammenlignet med klassen som 2. klasse i I den seneste trivselsmåling i foråret 2016 lå skolen på kommunens gennemsnit i klasse og over kommunens gennemsnit i indskolingen hvilket var en fin forbedring sammenlignet med sidste måling. I øjeblikket er der 93 indmeldte elever (160 i grunddistriktet) til skoleåret 17/18 sammenlignet med 60 elever (140 elever i grunddistriktet) til skoleåret 16/17. Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? Skolen er en del af en helhedsindsats under navnet Alle Tiders Amagerbro og i den forbindelse mødes indsatsens styregruppe jævnligt, hver anden måned, og følger indsatsernes fremdrift. De Side 11 af 44

12 mål der er sat i forbindelse med Alle Tiders Amagerbro er i tråd med de mål sat i forbindelse med den faglige handlingsplan hvorfor fokus til stadighed vil være at arbejde mod målene samt at vedligeholde de forandringer der allerede har fundet sted. Den datamæssige vurdering af skolens udvikling Datamæssig vægtning ved Skolens udvikling efter udvælgelse til handlingsplansforløbet handlingsplan i 2015 Skolens resultater i 9.- klassesprøver er blandede, men ligger særligt i matematik langt under bygennemsnittet. Skolens resultater i 9. klasseprøver er fortsat blandede og ligger i alle tilfælde under bygennemsnittet. Resultaterne i matematik er fortsat skolens mest udfordrede. Resultaterne i de nationale test er særligt bekymrende i samtlige fag, da de ligger langt under hvad man kan forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Over en periode på tre år er forskellen på de et- og tosprogede elevers karakterer mere end tredoblet. Resultaterne fra skolens Københavnerbarometer viser, at skolens mobbeprocent både er meget høj og støt stigende. Det samme gælder for elevernes ulovlige fravær. Udsivningen blandt eleverne har været støt Resultaterne i de nationale tests har udviklet sig positivt men ligger fortsat under hvad man kan forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Der er dog tale om fremgang. Karakteren for tosprogede elever har været stigende, men gik nedad fra 2015 til 2016 og ligger under gennemsnittet for tosprogede elever i Mobbeprocenten ligger lige under gennemsnittet for Elevfraværet har været stigende og er over gennemsnittet for Udsivning er steget og er dobbelt så højt som Side 12 af 44

13 stigende på alle klassetrin, og var sidste år ekstraordinært høj. Procentmæssigt var udsivningen samlet set den højeste i Københavns Kommune i skoleåret 2013/14. gennemsnittet for Udsivningen var dog nedadgående fra 2015 til Udsivning har været stigende siden skoleåret 2013/14 og er meget over gennemsnittet for Opfølgning fremadrettet Forvaltningen vil i dialoger med skolen have særligt fokus på opfølgning på arbejdet med skolens faglige handlingsplan og på at de gennemførte indsatser på skolen vedligeholdes og efterleves. Skolen vil endvidere foretage en selvevaluering i samarbejde med forvaltningen, der skal tydeliggøre skolens udvikling og læring på baggrund af handlingsplansperioden. Evalueringen bidrager hermed til at skolen i samarbejde med forvaltningen får reflekteret over perioden og får defineret anbefalinger til at vedligeholde den gode udvikling på skolen. Side 13 af 44

14 Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Effekt af handlingsplan Kirkebjerg Skole (skolen indstilles til at afslutte et forløb på faglig handlingsplan) Skolen har implementeret og forankret indsatserne i handlingsplanen, herunder i skolens to hovedspor omkring læringsmålsunderstøttet undervisning og teamsamarbejde. Skolens faglige udvikling er forbedret og er i en positiv udvikling. Ledelsen har fokus på at fastholde forandringen bl.a. gennem teamsamarbejdet. Den kvalitative vurdering af skolens udvikling Spørgsmål Svar I hvilken grad har skolerne Skolen har i høj grad implementeret indsatserne implementeret fra handlingsplanen? indsatserne. Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Skolen har haft fokus på to hovedspor omkring læringsmålsunderstøttet undervisning og teamsamarbejde og begge er godt forankret i skolens praksis og et vedvarende fokuspunkt. De faglige resultater har gennemgået en positiv gennemsnitlig udvikling siden 2014 og ligger over gennemsnittet for Skolens fremgang ser fortsat pæn ud med specialklasserækkerne Side 14 af 44

15 Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? medtaget i skolens gennemsnit. Skolens ledelse er meget opmærksom på at fastholde forandringen gennem arbejdet i teams og ledelsesmæssigt fokus på de to spor. Den datamæssige vurdering af skolens udvikling Datamæssig vægtning ved Skolens udvikling efter udvælgelse til handlingsplansforløbet handlingsplan i 2015 Skolen har haft svingende resultater i de bundne prøvefag til 9.- klassesprøverne fra , særligt i matematik I forhold til den socioøkonomiske reference ligger skolens resultater i 2013 og 2014 lavt både i de bundne prøvefag ved 9.- klassesprøverne og i nationale tests. Skolen har forbedret sine resultater i de bundne prøvefag siden 9. klasseprøverne. Også i matematik er resultaterne forbedrede. Skolen har forbedret sin socioøkonomiske reference siden 2013 og 2014, der dog er gået ned i 2016 ift Opfølgning fremadrettet Skolens karakterdifference, dvs. gennemsnit for de 20 pct. fagligt svageste elever ift. skolegennemsnittet, er dels større end karakterdifferencen på byniveau og dels øget fra 2013 til Skolens karakterdifference er steget en anelse siden skolen kom på handlingsplan. Karakterdifferencen blev forbedret i 2015, men er øget en anelse i Forvaltningen vil i dialoger med skolen have særligt fokus på opfølgning på arbejdet med skolens faglige handlingsplan og på at de gennemførte indsatser på skolen vedligeholdes og efterleves. Skolen vil endvidere foretage en selvevaluering i samarbejde med forvaltningen, der skal tydeliggøre skolens udvikling og læring på baggrund af handlingsplansperioden. Evalueringen bidrager hermed til at skolen i samarbejde med forvaltningen får reflekteret over perioden og får defineret anbefalinger til at vedligeholde den gode udvikling på skolen. Side 15 af 44

16 Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Effekt af handlingsplan Korsager Skole (skolen indstilles til at afslutte et forløb på faglig handlingsplan) Skolen har implementeret indsatserne fra handlingsplanen, og har opnået væsentlig fremgang i de faglige resultater og styrket lærernes brug af data til at fremme elevernes læring. Skolens ledelse har fokus på at fastholde den gode udvikling. Den kvalitative vurdering af skolens udvikling Spørgsmål Svar I hvilken grad har skolerne Skolen har i høj grad implementeret indsatserne implementeret indsatserne fra handlingsplanen? Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Skolen har haft særlig fokus på at opbygge en databaseret tilgang blandt lærerne ift opfølgning på nationale test og planlægning af læringsmålstyret undervisning og på at udvikle samarbejdet og trivslen i medarbejdergruppen og stoppe elevudsivning. Skolen har forbedret sine resultater i folkeskolens afgangsprøve. Gennemsnittet for 9. klasseprøven er således steget med 1,7 Side 16 af 44

17 karakterpoint fra 2014 til 2016 og ligger lige under gennemsnittet for Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? Skolens ledelse er meget opmærksom på at fastholde forandringen gennem ledelsesmæssigt fokus på fortsat udvikling af teams, medarbejderkompetencer og forældresamarbejde. Den datamæssige vurdering af skolens udvikling Datamæssig vægtning ved Skolens udvikling efter udvælgelse til handlingsplansforløbet handlingsplan i 2015 Skolen har siden 2012 haft faldende resultater i de bundne prøvefag til 9.- klassesprøverne. Skolens resultater ligger under bygennemsnit I de nationale tests i ligger sko-lens resultater under deres socioøkonomiske reference Skolens karakterdifference, dvs. gennemsnit for de 20 pct. fagligt svageste elever ift. skolegennemsnittet, er dels større end karakterdifferencen på byniveau og dels øget fra 2013 til Skolen har gennem handlingsplansperioden forbedret sine resultater i de bunde prøvefag til 9.- klassesprøverne. Skolens resultater ligger lige under bygennemsnit. Skolen ligger over hvad man kan forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Skolen har forbedret sig i samtlige fag i de nationale tests. Skolens karakterdifference, dvs. gennemsnit for de 20 pct. fagligt svageste elever ift. skolegennemsnittet, er fortsat større end karakterdifferencen på byniveau. Opfølgning fremadrettet Forvaltningen vil i dialoger med skolen have særligt fokus på opfølgning på arbejdet med skolens faglige handlingsplan og på at de gennemførte indsatser på skolen vedligeholdes og efterleves. Skolen vil endvidere foretage en selvevaluering i samarbejde med forvaltningen, der skal tydeliggøre skolens udvikling og læring på baggrund af handlingsplansperioden. Evalueringen bidrager hermed Side 17 af 44

18 til at skolen i samarbejde med forvaltningen får reflekteret over perioden og får defineret anbefalinger til at vedligeholde den gode udvikling på skolen. Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Effekt af handlingsplan Kildevældsskolen (skolen indstilles til at afslutte et forløb på faglig handlingsplan) Skolen har realiseret målsætningen i handlingsplanen gennem etablering af en struktur for, hvordan skolen anvender vejledere, hvordan der arbejdes i teams og hvordan data anvendes i fokussamtaler. Skolen vil fastholde forandringen gennem et årshjul, som skolen var udviklet. Skolen har fagligt udviklet sig positivt. Den kvalitative vurdering af skolens udvikling Spørgsmål Svar I hvilken grad har skolerne Da skolen oprindeligt blev implementeret indsatserne udtaget til handleplan, var fra handlingsplanen? den primære årsag, at skolen skulle arbejde struktureret og systematisk med faglig ledelse for at kunne øge skolens attraktivitet og hæve det faglige niveau. Skolen har arbejdet målrettet med at få opbygget en struktur for, hvorledes de anvender deres vejledere, hvordan de anvender data i fokussamtaler, og hvorledes personalet Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? arbejder i team. Skolen har udarbejdet et fagligt årshjul for aktiviteterne og anvender systematisk Side 18 af 44

19 Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? forandringsmodellen i deres indsatser. Den nye skoleleder har i samarbejde med handleplansgruppen formået at få skabt ejerskab og kendskab til indsatserne i den samlede personalegruppe og Skolebestyrelse. Der er fremgang på stort set alle kvalitative data for Der er bevidsthed om i både skole og forvaltning, at tallene kan se lidt anderledes ud i 2017, men skolen er klar over, hvorledes de skal kapacitetsopbygge deres indsatser og prioritere dem. Forvaltningent har sammen med Kildevældsskolen aftalt, at vi i fællesskab følger op halvårligt på indsatserne de kommende 2 år. Den datamæssige vurdering af skolens udvikling Datamæssig vægtning ved Skolens udvikling efter udvælgelse til handlingsplansforløbet handlingsplan i 2015 Skolens faglige resultater var i 2013/2014 generelt faldet i forhold til sidste år. Samtidig ligger skolen i alle fag under Københavnergennemsnit I de nationale test ligger skolen generelt lavt og under gennemsnittet for I forbindelse med kvalitets- og supportsamtalen er det blevet klart, at skolen skal Skoles faglige resultater har udviklet sig positivt siden skolen kom på faglig handlingsplan og har et samlet gennemsnit i bundne prøvefag ved 9. klasses afgangsprøve, der er på linje med gennemsnittet for København I de nationale tests opnår skolen blandede resultater, men har generelt udviklet sig positivt. Skolen er fortsat et stykke fra 80 % målsætningen. Side 19 af 44

20 arbejde med at udvikle en systematik i forhold til test og resultater, som kan omsættes til konkrete planer for den enkelte klasse og elev, samt understøtte personalet i det faglige arbejde. I forhold til de 20 % svageste elever, så er karakterdifferencen faldet fra 2012/2013 til 2013/2014. Dette skyldes dog til dels, at gennemsnittet for alle elever er faldet. I forhold til skolens attraktivitet, så ligger grunddistriktsoptaget under Københavnergennemsnit, på trods af, at det igennem de sidste tre år er steget. Nettoafgangen er steget voldsomt siden 2012/2013, hvor den lå på -4,0, men i 2013/2014 steg den til -7,2. Den store udsivning skyldes især skoleskift i mellemtrinnet, hvor mange elever søger væk fra skolen. Skolen har derfor et meget stort behov for at få styrket sin faglighed, så skolens omdømme derigennem kan blive mere positivt, så forældre i højere grad vil søge skolen. Samtidig er det især vigtigt, at fagligheden i udskoling styrkes, så den store udsivning i mellemtrinnet kan stoppes. Karakterdifferencen ligger nogenlunde stabilt og er på linje med gennemsnittet for Grunddistriktsoptaget er gået fremad, men ligger fortsat under gennemsnittet for Udsivningen er stadig stor og ligger over gennemsnittet for Opfølgning fremadrettet Forvaltningen vil i dialoger med skolen have særligt fokus på opfølgning på arbejdet med skolens faglige handlingsplan og på at de gennemførte indsatser på Side 20 af 44

21 skolen vedligeholdes og efterleves. Skolen vil endvidere foretage en selvevaluering i samarbejde med forvaltningen, der skal tydeliggøre skolens udvikling og læring på baggrund af handlingsplansperioden. Evalueringen bidrager hermed til at skolen i samarbejde med forvaltningen får reflekteret over perioden og får defineret anbefalinger til at vedligeholde den gode udvikling på skolen. Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Effekt af handlingsplan Bavnehøj Skole (skolen indstilles til at afslutte et forløb på faglig handlingsplan) Skolen har gennemført indsatserne i handlingsplanen og har forankret indsatserne i skolen ledelsesteams og blandt medarbejderne. Skolen har fagligt været igennem en markant forbedring. Den kvalitative vurdering af skolens udvikling Spørgsmål Svar I hvilken grad har skolerne Bavnehøj Skole har implementeret indsatserne gennemgået en positiv fra handlingsplanen? udvikling og har fået opbygget en kapacitet på skolen, der på sigt forventes at hæve niveau og trivsel på skolen Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? yderligere. Indsatserne er forankrede i skolens ledelsesteam og blandt medarbejderne. Skolen har oplevet en markant gennemsnitlig fremgang i 9. klasseprøven fra 5,3 i 2015 til 7,5 i Skolen klarer sig også godt i sammenligning med en lignende elevgruppe. Skolens resultater i nationale test er under 80 % målsætningen, men i positiv udvikling. Også hvad angår Side 21 af 44

22 Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? chancelighed, er skolen i en god udvikling. Gennemsnitskarakteren for de 20 % svageste elever er steget væsentligt fra 2015 til Karakteren for skolens tosprogede elever er ligeledes steget og ligger over det regulære karaktergennemsnit for Alle skolens elever opnåede karakteren 2 eller derover i dansk og matematik i Næste alle skolens elever valgte i 2014/15 en ungdomsuddannelse. Elevernes trivsel er også på linje med gennemsnittet for Forvaltningen vil i dialog med skolen have særligt fokus på opfølgning på arbejdet med skolens faglige handlingsplan og på at de gennemførte indsatser på skolen vedligeholdes og efterleves. Den datamæssige vurdering af skolens udvikling Datamæssig vægtning ved Skolens udvikling efter udvælgelse til handlingsplansforløbet handlingsplan i 2015 Skolens faglige resultater i 9.-klassesprøverne er nedadgående og meget lavt. De 20 pct. fagligt svagestes 9.-klassesprøver i 2013 og 2014 er bemærkelsesværdig lavt. Skolen har gennemgået en positiv udvikling i 9.- klassesprøverne. Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever er også steget. Den socioøkonomiske reference for 9.- klassesprøverne 2013 og 2014 viser, at skolens elever opnår faglige resultater, der ligger under Den socioøkonomiske reference for 9.- klassesprøverne viser, at skolens elever opnår faglige resultater, der ligger over en sammenlignelig Side 22 af 44

23 en sammenlignelig elevgruppe på lands-plan. Det samme gør sig gældende for langt de fleste nationale test de seneste to år. Særlig i matematik er de faglige resultater faldet markant. Skolen har en negativ undervisningseffekt målt i perioden Skolens attraktivitet er for nedadgående, hvilket aflæses i elevtallet og elevoptag fra skolens grunddistrikt. Desuden ligger skolen udsivning en del over bygennemsnittet. elevgruppe på landsplan Resultaterne i de nationale tests er forbedrede siden skolen kom på faglig handlingsplan. Resultaterne er imidlertid blandede og kræver fortsat opmærksomhed ift. læsning. Elevoptaget fra skolens grunddistrikt ligger stabilt og kræver fortsat opmærksomhed. Opfølgning fremadrettet Endvidere har kun 52% af de elever, der forlod skolen i 2008, gennemført en ungdomsuddannelse. Andelen af elever fra skolen, der vælger en ungdomsuddannelse er endvidere forbedret markant. Forvaltningen vil i dialoger med skolen have særligt fokus på opfølgning på arbejdet med skolens faglige handlingsplan og på at de gennemførte indsatser på skolen vedligeholdes og efterleves. Skolen vil endvidere foretage en selvevaluering i samarbejde med forvaltningen, der skal tydeliggøre skolens udvikling og læring på baggrund af handlingsplansperioden. Evalueringen bidrager hermed til at skolen i samarbejde med forvaltningen får reflekteret over perioden og får defineret anbefalinger til at vedligeholde den gode udvikling på skolen. Side 23 af 44

24 Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Effekt af handlingsplan Skolen i Charlottegården (skolen indstilles til at afslutte et forløb på faglig handlingsplan) Alle indsatser i skolens handlingsplan er sat i gang og vil i den kommende tid blive suppleret af, at skolen i 2016 kom på Arbejdspladsen i Fokus. Dermed vil indsatsernes realisering fortsat blive fulgt i en ny ramme. Sygefravær og magtanvendelse er reduceret og det er vurderingen, at skolen er i en positiv udvikling. Den kvalitative vurdering af skolens udvikling Spørgsmål Svar I hvilken grad har skolerne Indsatserne i den faglige implementeret indsatserne handlingsplan er alle sat i fra handlingsplanen? gang. Arbejdet med at implementere i bund pågår og er på en række områder så langt, at det ikke længere er nødvendigt med en særskilt faglig Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? handlingsplan. Det er vurderingen, at handlingsplanens indsatser er godt på vej til forankring i skolens praksis. Skolen er i 2016 kommet med i Arbejdspladsen i fokus og en række af de indsatser, hvor der stadig pågår implementering og forankring vil blive understøttet i skolens arbejde i dette regi. Dette gælder særligt for arbejdet Side 24 af 44

25 Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? omkring arbejdsmiljøet, hvor skolen arbejder med påbud fra Arbejdstilsynet. Det er således vurderingen at det er på dette område, at skolen særligt skal fokusere i det kommende år. Skolen oplever, at antallet af magtanvendelser reduceret, hvilket var et konkret mål i den faglige handlingsplan. Ligeledes er sygefraværet reduceret. Det er vurderingen, at den positive udvikling inden for de to områder i høj grad hænger sammen med arbejdet med handlingsplanen. Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? De indsatser hvor der stadig pågår implementering og forankring vil blive understøttet i skolens arbejde i regi af Arbejdspladsen i Fokus. Endvidere fortsætter skolens arbejde med den faglige udvikling bl.a. gennem tæt samarbejde med forvaltningen. Den datamæssige vurdering af skolens udvikling Datamæssig vægtning ved Skolens udvikling efter udvælgelse til handlingsplansforløbet handlingsplan i 2015 Skolen i Charlottegården er en specialskole. Der foreligger ikke kvantitative data. Flere af de parametre der lå til grundlag for skolens indstilling til faglig handlingsplan er der ikke kvantitativ for. Det drejer sig om at skolen i 2015 havde brug for: At udvikle den special- Det er vurderingen, på baggrund af kvalitets- og supportsamtalen at den generelle faglighed på skolen inkl. KKFO er løftet. Ift. de enkelte parametre og tegn på udvikling afventes evalueringen af Side 25 af 44

26 pædagogiske faglighed og få en fælles pædagogisk systematik og metode handlingsplanen juniaugust At udvikle skolens vejlederkultur At udvikle KKFOens faglighed i forhold til pejlemærkerne for dagtilbud. At øge antallet af lærere med linjefagskompetence især i udskolingen Opfølgning fremadrettet Skolen har et højt sygefravær i både skole- og KKFO-delen. Skolen har fra 2014 til 2016 reduceret det samlede sygefravær for skole og KKFO fra 18,5 dage til 14,2 dage Forvaltningen vil i dialoger med skolen have særligt fokus på opfølgning på arbejdet med skolens faglige handlingsplan og på at de gennemførte indsatser på skolen vedligeholdes og efterleves. Skolen vil endvidere foretage en selvevaluering i samarbejde med forvaltningen, der skal tydeliggøre skolens udvikling og læring på baggrund af handlingsplansperioden. Evalueringen bidrager hermed til at skolen i samarbejde med forvaltningen får reflekteret over perioden og får defineret anbefalinger til at vedligeholde den gode udvikling på skolen. Side 26 af 44

27 Skoler, der forlænges med et år på faglig handlingsplan Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Begrundelse for hvorfor skolen fortsætter på faglig handlingsplan Kirsebærhaven Skole (skolen indstilles til at forlænges med et år på faglig handlingsplan) Skolen er i en positiv udvikling, men har behov for yderligere tid til at sikre en dybere forankring af de allerede igangsatte indsatser. Fagligt er skolen i en positiv udvikling. Den kvalitative vurdering af skolens udvikling Spørgsmål Svar I hvilken grad har skolerne Kirsebærhavens Skole har implementeret gennemgået en indsatserne fra overvejende positiv handlingsplanen? udvikling og har fået opbygget en kapacitet på skolen, der på sigt forventes at hæve niveau og trivsel på skolen Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? yderligere. Indsatserne er forankrede i skolens ledelsesteam og blandt medarbejderne. Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Kirsebærhaven Skole har oplevet en gennemsnitlig fremgang i 9. klasseprøven og ligger nu lige under gennemsnittet for Skolen er fagligt på linje med en sammenlignelig Side 27 af 44

28 Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? elevgruppe. Også hvad angår chancelighed, er skolen i en god udvikling. Gennemsnitskarakteren for de 20 % svageste elever er steget. Også karakteren for skolens tosprogede elever er gået frem. Langt den overvejende del af skolens elever opnåede karakteren 2 eller derover i dansk og matematik i % vælger en ungdomsuddannelse. Elevfravær er også i bedring og er således faldet fra 2015 til 2016 Skolen oplever desværre fortsat en stigende udsivning og vil fortsat have fokus på dette. Skolen vil i samarbejde med forvaltningen genbesøge handlingsplanen for at vurdere om indsatserne er implementeret tilstrækkeligt eller om der er indsatser, der har brug for et fornyet fokus. Skolen vil sammen med forvaltningen have grundig opmærksomhed på om implementeringen i deres daglige praksis fører til varig forandring. Den kommende periode på handleplan kan betragtes som en forankringsperiode, hvor det sikres, at forandringer er dybt implementeret i skolens daglige praksis. Det vil dog være mulighed for at supplere med nye indsatser i Side 28 af 44

29 handlingsplanen, hvis skolen vurderer et behov derfor, men ellers betragtes den kommende periode på handleplan primært som en forankringsperiode. Den datamæssige vurdering af skolens udvikling Datamæssig vægtning ved Skolens udvikling efter udvælgelse til handlingsplansforløbet handlingsplan i 2015 Skolens faglige resultater i 9. klassesprøverne er nedadgående og ligger meget lavt. De 20 pct. fagligt svagestes 9. klassesprøver i 2013 og 2014 er bemærkelsesværdig lavt. Skolen har gennemgået en positiv udvikling ved resultaterne i 9. klasseprøverne og ligger lige under gennemsnittet for København i bundne prøvefag. Den socioøkonomiske reference for 9.- klassesprøverne 2014 viser, at skolens elever opnår faglige resultater, der ligger under en sammenlignelig elevgruppe på landsplan. Det samme gør sig gældende for langt de fleste nationale test de seneste to år. Skolen har desuden en negativ undervisningseffekt målt i perioden Der er et markant fald i andelen af elever, som har fået mindst 2 i matematik til et meget lavt niveau. Skolen har haft et fald i udsivning, men ligger stadig over bygennemsnittet. Endvidere har kun 72% af de elever, der forlod Den socioøkonomiske reference for 9.- klassesprøverne 2016 viser, at skolens elever opnår faglige resultater, der ligger på linje med en sammenlignelig elevgruppe på landsplan. Skolen opnår blandede karakterer i de nationale tests. Andelen af elever, der opnår karakteren 2 eller derover i matematik og dansk er steget markant. Udsivningen er steget og ligger fortsat over gennemsnittet for byen. Andelen af elever, der gennemfører en Side 29 af 44

30 Fokus i skolens forlængede periode skolen i 2008, gennemført en ungdomsuddannelse. ungdomsuddannelse er steget lidt, men ligger fortsat under gennemsnit for byen. Skolen vil i samarbejde med forvaltningen frem til sommerferien genbesøge sin handlingsplan og sammenholde med data med henblik på at etablere en fokuseret forlænget periode på faglig handlingsplan. Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Begrundelse for hvorfor skolen fortsætter på faglig handlingsplan Ålholm Skole (skolen indstilles til at forlænges med et år på faglig handlingsplan) Skolen har arbejdet med indsatserne i handlingsplanen, men ønsker yderligere tid til forankring og eventuelt fokusering af handlingsplanen. Fagligt er skolens udvikling positiv. Den kvalitative vurdering af skolens udvikling Spørgsmål Svar I hvilken grad har skolerne Ålholm Skole har implementeret gennemgået en positiv indsatserne fra udvikling og har fået handlingsplanen? opbygget en kapacitet på skolen, der på sigt forventes at hæve niveau og trivsel på skolen Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? yderligere. Indsatserne i handleplanen er forankrede i skolens ledelsesteam og blandt medarbejderne. Der kan med fordel arbejdes på, at indsatserne bliver en dybt integreret del af skolens praksis. Ålholm Skole har oplevet en gennemsnitlig tilbagegang i 9. klasseprøven fra 2015 til Skolens resultater i Side 30 af 44

31 Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? nationale test er under 80 % målsætningen, men der ses klare forbedringer i progressionen. Andelen af elever, der vælger en ungdomsuddannelse er i bedring Elevernes trivsel er på linje med gennemsnittet for Også elevfraværet er faldet lidt fra 2015 til 2016 og er nu således lavere end gennemsnittet for København Skolen oplever en mindre stigning i udsivning fra 2,3 i 2014/15 til 3,7 % i 2015/16, men de ligger klart under gennemsnittet for København på 5,6 %. Skolen vil i samarbejde med forvaltningen genbesøge handlingsplanen for at vurdere om indsatserne er implementeret tilstrækkeligt eller om der er indsatser, der har brug for et fornyet fokus. Skolen vil sammen med området have grundig opmærksomhed på om implementeringen i deres daglige praksis fører til varig forandring. Der vil yderligere være en opmærksomhed på, om nogle indsatser skal ud af handleplanen og at der skal suppleres med andre. Den datamæssige vurdering af skolens udvikling Datamæssig vægtning ved Skolens udvikling efter udvælgelse til handlingsplansforløbet handlingsplan i 2015 Skolens faglige resultater i 9. klassesprøverne er Skolens faglige resultater er gået lidt opad siden Side 31 af 44

32 nedadgående og meget lave. De 20 pct. fagligt svagestes 9. klassesprøver i 2013 og 2014 er bemærkelsesværdig lave. Den socioøkonomiske reference for 9.- klassesprøverne 2013 og 2014 viser, at skolens elever opnår faglige resultater, der ligger under en sammenlignelig elevgruppe på lands-plan. Det samme gør sig gældende for langt de fleste nationale test de seneste to år. Skolen har desuden en negativ undervisningseffekt målt i perioden Skolen har en markant høj andel af elever, der har fået under 2 i dansk og matematik i 2014, særligt matematik ligger bemærkelsesværdigt lavt. Endvidere har kun 72% af de elever, der forlod skolen i 2008, gennemført en ungdomsuddannelse. skolen kom på faglig handlingsplan, men er gået en anelse nedad mellem 2015 og Skolens gennemsnit i bundne prøvefag ligger fortsat under gennemsnittet for De 20 pct. fagligt svagestes 9. klassesprøver er fortsat meget lave. Den socioøkonomiske reference for 9.- klassesprøverne viser, at skolens elever fortsat opnår faglige resultater, der ligger under en sammenlignelig elevgruppe på lands-plan. Der er fremgang i de nationale test de seneste to år. Skolens andel af elever, der får 2 i dansk og matematik eller derover der vokset. Andelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse er steget. Fokus i skolens forlængede periode Skolen vil i samarbejde med forvaltningen frem til sommerferien genbesøge sin handlingsplan og sammenholde med data med henblik på at etablere en fokuseret forlænget periode på faglig handlingsplan. Side 32 af 44

33 Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Begrundelse for hvorfor skolen fortsætter på faglig handlingsplan Lykkebo Skole (skolen indstilles til at forlænges med et år på faglig handlingsplan) Skolen har arbejdet med indsatserne fra handlingsplanen, men har behov for yderligere tid til at sikre en dybere forankring af de allerede igangsatte indsatser. Fagligt er skolen i en positiv udvikling. Den kvalitative vurdering af skolens udvikling Spørgsmål Svar I hvilken grad har skolerne Lykkebo Skole har implementeret gennemgået en indsatserne fra overvejende positiv handlingsplanen? udvikling og har fået opbygget en kapacitet på skolen, der på sigt forventes at hæve niveau og trivsel på skolen Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? yderligere. Indsatserne er forankrede i skolens ledelsesteam og blandt medarbejderne. Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Lykkebo Skole har oplevet en gennemsnitlig fremgang i 9. klasseprøven. Skolen er fagligt over en sammenlignelig elevgruppe. Skolen har en positiv udvikling i resultaterne i nationale test. Side 33 af 44

34 Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? Hvad angår chancelighed, så er gennemsnitskarakteren for de 20 % svageste elever er også gået frem, ligesom karakteren for skolens tosprogede elever er steget. 87,2 % af skolens elever opnåede karakteren 2 eller derover i dansk og matematik i Langt størstedelen af skolens elever valgte i 2014/15 en ungdomsuddannelse. Elevernes trivsel er på linje med gennemsnittet for Elevfraværet er fortsat højt skolen oplevede en stigning fra 2015 til 2016 og er således over gennemsnittet for Skolen har oplevet en stigende udsivning fra skoleåret 2014/15 til 2015/16. Skolen vil i samarbejde med forvaltningen genbesøge handlingsplanen for at vurdere om indsatserne er implementeret tilstrækkeligt eller om der er indsatser, der har brug for et fornyet fokus. Skolen vil sammen med forvaltningen have grundig opmærksomhed på om implementeringen i deres daglige praksis fører til varig forandring. Den kommende periode på handleplan kan betragtes som en forankringsperiode, hvor Side 34 af 44

35 det sikres, at forandringer er dybt implementeret i skolens daglige praksis. Det vil dog være mulighed for at supplere med nye indsatser i handlingsplanen, hvis skolen vurderer et behov derfor, men ellers betragtes den kommende periode på handleplan primært som en forankringsperiode. Den datamæssige vurdering af skolens udvikling Datamæssig vægtning ved Skolens udvikling efter udvælgelse til handlingsplansforløbet handlingsplan i 2015 På trods af en lille stigning i nogle af skolens 9. klassesprøverne fra 2013 til 2014 er skolens faglige resultater meget lave. Den socioøkonomiske reference for 9. klassesprøverne 2013 og 2014 viser, at skolens elever opnår faglige resultater, der ligger under en sammenlignelig elevgruppe på lands-plan. Det samme gør sig gældende for langt de fleste nationale test de seneste to år. Skolen har desuden en negativ undervisningseffekt målt i perioden Skolen er gennemgået en positiv faglig udvikling i resultaterne ved afgangsprøven i 9. klasse. Skolen ligger lige under gennemsnittet for København i de bundne prøvefag. Den socioøkonomiske reference for 9. klassesprøverne er forbedret og viser, at skolens elever opnår faglige resultater, der ligger over en sammenlignelig elevgruppe på landsplan. Skolen har også oplevet en fremgang ved de nationale tests, der dog fortsat er under 80 % målsætningen. Skolen har haft en lille stigning i optag af grunddistriktsbørn, men ligger stadig under 50%. Endvidere er udsivningen faldet, men ligger stadig over bygennemsnittet. Grunddistriktsoptaget har været stigende og er på linje med gennemsnittet for Side 35 af 44

36 Fokus i skolens forlængede periode Endelig har kun 80% af de elever, der forlod skolen i 2008, gennemført en ungdomsuddannelse. Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse er stigende og ligger lige over gennemsnittet for Skolen vil i samarbejde med forvaltningen frem til sommerferien genbesøge sin handlingsplan og sammenholde med data med henblik på at etablere en fokuseret forlænget periode på faglig handlingsplan. Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Begrundelse for hvorfor skolen fortsætter på faglig handlingsplan Vigerslev Allé Skole (skolen indstilles til at forlænges med et år på faglig handlingsplan) Skolen har arbejdet med indsatserne fra handlingsplanen, men har behov for yderligere tid til at sikre en dybere forankring af de allerede igangsatte indsatser. Fagligt er skolen i en positiv udvikling. Den kvalitative vurdering af skolens udvikling Spørgsmål I hvilken grad har skolerne implementeret indsatserne fra handlingsplanen? Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Svar Vigerslev Allés Skole har gennemgået en positiv udvikling og har fået opbygget en kapacitet på skolen, der på sigt forventes at hæve niveau og trivsel på skolen yderligere. Indsatserne er forankrede i skolens ledelsesteam og blandt medarbejderne. Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Vigerslev Allé Skole har oplevet en gennemsnitlig fremgang i 9. klasseprøven og klarer sig godt i sammenligning med en lignende elevgruppe. Gennemsnitskarakteren for de 20 % svageste elever er steget. Side 36 af 44

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Skoler på faglig handlingsplan: udvælgelse af nye og forlængelse og afslutning af eksisterende

Skoler på faglig handlingsplan: udvælgelse af nye og forlængelse og afslutning af eksisterende KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 2. februar 2018 Sagsnr. 2017-0007910 Skoler på faglig handlingsplan: udvælgelse af nye og forlængelse

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Bilag 1 Rammer for de lokale handlingsplaner

Bilag 1 Rammer for de lokale handlingsplaner KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed Bilag 1 Rammer for de lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de 12 skoler, der skal

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget 30. januar Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Mikkel Langford

Til Børne- og Ungdomsudvalget 30. januar Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Mikkel Langford KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 30. januar 2019 Skoler på faglig handlingsplan - udvælgelse af nye samt forlængelse og afslutning af

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Bilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles til faglig handlingsplan

Bilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles til faglig handlingsplan KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT 28. januar 2019 Bilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles

Læs mere

Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015

Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015 Børne- og Ungdomsudvalget behandlede

Læs mere

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Læringssamtale med X Skole

Læringssamtale med X Skole Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Skoler og Uddannelse Albertslund Kommune. Afslutning af tilsynssag på Herstedlund Skole

Skoler og Uddannelse Albertslund Kommune. Afslutning af tilsynssag på Herstedlund Skole 1 - Afslutning af tilsynssag på Herstedlund Skole.pdf Skoler og Uddannelse Albertslund Kommune Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Afslutning af tilsynssag

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Utterslev Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Som opfølgning på udvalgspunkt "Læreres trivsel og stress" den 10. september 2014 har BUU bedt forvaltningen om at redegøre for:

Som opfølgning på udvalgspunkt Læreres trivsel og stress den 10. september 2014 har BUU bedt forvaltningen om at redegøre for: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR Organisation NOTAT Til BUU Som opfølgning på udvalgspunkt "Læreres trivsel og stress" den 10. september 2014 har BUU bedt forvaltningen om at redegøre

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Kildevældsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Tingbjerg Heldagsskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Ålholm Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Heibergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Gerbrandskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Katrinedals Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Lundehusskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Randersgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Politikområdemål 2018

Politikområdemål 2018 Mål på politikområde Undervisning, Børne- og Skoleudvalg Mål 1: Alle skoler præsterer positiv undervisningseffekt korrigeret for sociale faktorer senest fra skoleåret 2017/2018 og har senest fra skoleåret

Læs mere

Skolernes mål og handleplaner

Skolernes mål og handleplaner Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Bellahøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Sundbyøster Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Elevernes præstationer i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Tingbjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Kirkebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Bavnehøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Forandringsmodeller for skoler på handlingsplan 2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Forandringsmodeller for skoler på handlingsplan 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Forandringsmodeller for skoler på handlingsplan 2016 Børne- og Ungdomsudvalget og Borgerrepræsentationen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Kvalitetsaftaler For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Formål med kvalitetsaftaler Mål- og resultatstyring af dagtilbud og skoler Kvalitetsaftaler på to niveauer Med kvalitetsaftalerne sætter Børne-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Nørrebro Park Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17

Skoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget 20. februar 2018 Status på den fælles fraværsindsats og fraværsmåltal Baggrund

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Nyboder Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr KREVI og undervisningseffekt på københavnske skoler

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr KREVI og undervisningseffekt på københavnske skoler KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget KREVI og undervisningseffekt på københavnske skoler Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget ønskede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Langelinieskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Hanssted Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER FOKUSSAMTALE INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER Teamet er centrum for arbejdet med at skabe virkningsfulde og synlige resultater

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere