Deltagere til mødet i Den Nordiske Gruppe for Parallelsproglighed

Transkript

1 Deltagere til mødet i Den Nordiske Gruppe for Parallelsproglighed Dato: 24/02/17 Nordisk Gruppe for Parallelsproglighed: Medlem Frans Gregersen (DK) Suppleant Anne Holmen (DK) Medlem Jan-Ola Östman (FIN) Suppleant Monica Londen (FIN) Medlem Arnaq Grove (GL) Suppleant Eva Møller Thomassen (GL) Medlem Haraldur Bernharðsson (IS) Medlem Marita Kristiansen (NO) Suppleant Gjert Kristoffersen (NO) Medlem Leena Huss (SE) Suppleant Olle Josephsson (SE) Sprogforandringscentret (adm.): Studentermedhjælper Esi Kuada Administrator Sigrun E Petersen Københavns Universitet: Prodekan Jens Erik Mogensen, humaniora Prodekan Henrik Busch, science Dekan Kirsten Busch Nielsen, teologi Chefkonsulent Charlotte Autzen, kommunikation Professor Anne Holmen, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) CBS Institutleder Alex Klinge, Department of International Business Communication Forskningskoordinator Merete Borch Adjunkt Dorte Lønsmann Lektor Ole Helmersen RUC Lektor Janus Mortensen, engelsk Lektor emeritus Karen Sonne Jacobsen, tysk, sprogprofilerne Lektor Karsten Pedersen, kommunikation, RUCs sprogpolitik Professor Hartmut Haberland, lingvistik

2 : Den sprogstrategiske satsning på Københavns Universitet Gæster: prodekan Jens Erik Mogensen, prodekan Henrik Busch og CIPs leder Anne Holmen. Det er meningen at alle studerende skal have mulighed for at integrere sprog i deres studier. Sprogsatsningen er forankret på Humaniora, men skal ud og virke på de forskellige fakulteter for at den kan få succes. Hvis man skal ud og klare sig i et andet land eller en anden kultur, er der i dag behov for at man kan begå sig også på andre fremmedsprog end engelsk. Men det er forholdsvis få studerende som nu behersker fremmedsprog på det niveau der ønskes. Første fase i den sprogstrategiske satsning har været at tale med fakultetsledelsen, studienævnene, underviserne og de studerende. Man har skullet finde ud af hvilke sprog der er behov for. Det er fagene der bedst kan definere hvilke behov der er, men det skal gerne foregå i en dialog med dem der forsker og underviser i de pågældende sprog. Der er stor tilslutning til strategien fra såvel VIP er som studerende. Og rektor er meget lydhør og ser også området som meget vigtigt for KU. Der er afsat 25 mio. danske kr. til Strategi Der bliver desuden også tilført midler fra de almindelige strategiske midler. Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) blev grundlagt i Til at begynde med arbejdedes der primært med engelsk og dansk - også dansk som andetsprog - for de videnskabeligt ansatte (VIPer). Sidenhen er centeret vokset betydeligt, og i dag satses der også på de studerende. På Filosofi kan man se et eksempel på en model der forsøger at integrere sprogtræningen i kurserne. Her har man udarbejdet materiale sammen, så der bliver undervist to timer i hvordan man læser Heidegger på tysk og derefter undervisning i/om Heidegger. Man læser derved konkrete tyske tekster. Det er sådanne modeller man meget gerne vil implementere andre steder, men det kan desværre ikke lade sig gøre alle steder. På Science har man fx været nødt til at lave noget der går på tværs af fagene, noget mere generelt for alle de studerende på Science. Der har været prøvet forskellige modeller af med engelsk allerede. Man forsøger at lægge alt der viser sig at fungere ind som en stabil del af kurserne. Det kan være svært at vurdere hvem der har dansk som førstesprog og hvem der har det som andetsprog, og det er af mange grunde ikke noget man bare kan tage for givet eller spørge direkte om. Indtil videre har strategien handlet om at lave kurser hvor behovet var, og det har været de lokale der definerede behovene. KU har i øvrigt også mange nordiske studerende som rent faktisk kunne have nogle særlige danskbehov, særlig omkring studiestart. På Medicin og Psykologi er der fx op mod % med nordisk baggrund. Desuden er det blevet taget for givet at havde man et højt engelskniveau, havde man også tilsvarende kompetencer i akademisk engelsk. Fra universitetets perspektiv er der et overgangsproblem. De studerende er ikke gearet til akademisk sprog (det gælder både dansk og engelsk) når de går ud af gymnasiet. Der er i dag en arbejdsdeling som gør at CIP ikke tager sig af

3 akademisk dansk for dem der har dansk som modersmål, selvom det at hæve den akademiske sprogkompetence er vigtigt. Tidligere var der på Humaniora et et skrivecenter som tog sig af akademisk dansk. Det eksisterer ikke længere på Humaniora, men det findes dog stadig i én eller anden form på nogle af de andre fakulteter. Oprindelig blev der udbudt et kursus for Erasmusstuderende i akademisk engelsk. Det nye i forbindelse med sprogstrategien er at kurset er blevet åbnet for alle studerende på universitetet. Erasmusstuderende får også tilbud om dansk kursus på samme niveau. Henrik Busch præsenterede Science sprogpolitik. Der er et generelt behov for sprog nummer 3, fx fransk eller tysk. Mange aftagere, fx store kemivirksomheder, er på det globale marked, og de ser det som underforstået at de studerende mestrer engelsk, og efterspørger det som gør de studerende lidt anderledes, såsom at de mestrer russisk eller fransk. Alle kandidatprogrammer (masters) for undervisningen på Science er 100 % på engelsk, dvs. al curriculum, al undervisning, al vejledning, skriftlig info, eksamen foregår på engelsk. De studerende skal ud og agere på det internationale marked % af kandidatstuderende er fra andre lande uden for Norden. Antallet har været stigende bl.a. som en følge af sprogpolitikken. Kernefagligheden på bacheloren skal dog være på dansk fordi man også skal ud og agere i det danske samfund. Nogle studerende skal undervise på gymnasier, andre skal formidle og lignende. Derfor er 2/3 af bacheloruddannelsen på dansk. På det enkelte kursus tales der dansk, eksamen er på dansk, opgaver skrives på dansk. En del af litteraturen er dog ikke på dansk. Science oplever ikke at aftagere i erhvervslivet har noget ønske om at både bachelor- og kandidatuddannelsen skal køre på engelsk. Der har dog været enkelte undervisere som har givet udtryk for et sådant ønske. På Science opleves også behov for at styrke akademisk dansk, hvorfor der på første år arbejdes på studiekompetencer også. Der er hverken nogen systematisk træning i akademisk engelsk eller i det tilsvarende register i dansk. En af de store udfordringer er spørgsmålet om fagtrængsel og tidstrængsel (i forhold til ECTS). Man skal have visse kernefag, man skal have nogle projektstyringsredskaber, IT-kompetencer, forskningskommunikation og dertil kommer så sprogkompetencerne. Hvad angår udvekslingsstuderende på BA, er det sprogpolitikken (og dens begrundelse) der tages mest hensyn til lige nu. Derfor er der relativt få udvekslingsstuderende der tager en BA på Science. Som udvekslingsstuderende kan man selvfølgelig altid søge om dispensation til fx at skrive en opgave på engelsk, men Science er relativt rigide med kravet om dansk på bacheloren fordi det er en kernekompetence. I forhold til underviserne opleves et stigende pres. Der er mange dygtige internationale undervisere. De er dygtige på engelsk, men der kan være vanskeligheder med kurserne på dansk. Man forsøger igennem CIP at give medarbejdere kompetencerne til at tilegne sig dansk så de i løbet af nogle år vil

4 kunne undervise på dette sprog. Det er et gratis tilbud, så man vurderer at der vil være mange der benytter sig af det. Der er ikke nogen samlet KU-politik på området. På Humaniora står det i stillingsopslaget for tidsubegrænsede stillinger at det kræves at man tilegner sig dansk i løbet af de første tre år, så man behersker det i hvert fald passivt. I mange undervisningsforløb er der desuden en parallelsproglig kultur hvor læreren fx underviser på engelsk og de studerende responderer på dansk. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er et statsbetalt tilbud som ansatte (og deres ægtefæller) kan benytte sig af. KU har oplevet at det er institutlederen der er central ift. at tage dialogen med den ansatte om hvorvidt han/hun har behov for dette kursus. Det er nu udvidet så full degree students også har mulighed for at tage det gratis : Engelsk til administrative formål på KU Gæster: dekan Kirsten Busch Nielsen og chefkonsulent Charlotte Autzen samt CIPs leder Anne Holmen. I 2013 nedsattes en arbejdsgruppe med Kirsten Busch Nielsen som formand der skulle arbejde med engelsk som administrativt sprog. I gruppen nåede man frem til at der i kommunikationen i de administrative funktioner kunne gøres mere for at gør parallelsproglighed til virkelighed. I rapporten blev det lagt til grund af man ville gå efter målrettet parallelsproglighed. Der er et spørgsmål om hensigtsmæssighed i forbindelse med parallelsproglighed. Man bør i den givne situation benytte sig af det sprog der er mest relevant. De to klareste meldinger man fik tilbage fra fokusgrupperne, var at administrativt personale ønskede retningslinjer, hjælp til klarhed over hvornår noget skal oversættes, og derudover et ønske om efteruddannelse. Gruppen har derfor også udarbejdet en række konkrete retningslinjer. Centrale punkter fra rapporten gennemgås: 1) Dansk er det primære administrationssprog på fakulteterne. 2) Alt der skrives fra centralt hold til alle bør imidlertid formuleres på både dansk og engelsk. 3) I situationer hvor der er en bred målgruppe eller hvor målgruppens foretrukne sprog ikke kendes, formidles der både på dansk og engelsk. 4) Institutter og centre har mulighed for at vælge engelsk som primært administrationssprog. Desuden er der retningslinjer for sprog i diverse organer på KU. Organet afgør selv om mødemateriale mv. skal formuleres på dansk eller engelsk. Der er dog en undtagelse for samarbejdsudvalg. Her skal der bruges dansk. Disse retningslinjer er ikke fælles for alle universiteter i Danmark. Det giver mulighed for uhensigtsmæssig variation f.eks. med hensyn til oversættelse af centrale (statslige) dokumenter. Den øverste ledelse på KU bør lægge pres på politikerne så love og bekendtgørelse også udgives på engelsk, så der ikke skal sidde 8 forskellige universiteter og oversætte bekendtgørelserne hver gang, hvilket er tilfældet i dag. Oversættelse sker bedst ved kilden. Der er også stadig brug for en vedligeholdelse af KU-lex (en webbaseret ordliste dansk-engelsk med administrative termer). Kulturen er central i forhold til en implementering af retningslinjerne, der skal arbejdes for rummelighed. Det bør ikke kræves at der er nul fejl når man taler

5 engelsk. Det er ikke realistisk at alle medarbejdere skal kunne formulere sig om deres arbejde på et højt engelsk niveau, det kan kun være en gruppe af medarbejderne der besidder denne kompetence. Der vil nok komme en større bevidsthed om at det at kommunikere på dansk/engelsk ikke kun handler om at oversætte, men også om engang imellem at skulle kommunikere noget til nogle medarbejdere der ikke kan dansk, eller at der engang imellem er ting som kun skal kommunikeres på engelsk. Alle nye administrative medarbejdere ved KU som ikke kan dansk i forvejen, tilbydes timer til at lære dansk. Man må ikke stille ultimative krav i forhold til hvornår man som ansat skal have lært dansk, men man kan skrive i et stillingsopslag at det ønskes, og så må man stimulere det ved at motivere den ansatte fx ved at sørge for timer til at den ansatte kan lære det. CIP udbyder kurser for de administrativt ansatte (TAP). Det kan være nogle mere generiske eller mere specifikt tilrettelagt kurser. Det er den enkelte medarbejder der - ofte i samarbejde med institutleder - må tage initiativet. Det er nok ca. 1/3 af universitetet der i dag har engelsk som primært administrationssprog, men det er meget afhængigt af fagområdet. Man bliver nødt til at tage hensyn til at der kan være nogle medarbejdere der ikke har det godt med at skulle formulere sig på engelsk i alle sammenhænge. Man ville også miste nogle nuancer såfremt administrationen kun skulle kommunikere på engelsk. Der er ikke umiddelbart politisk grobund for at engelsk kunne indføres som primært sprog på KU. Universitetet er en af de stærke, kulturbærerende institutioner som ikke kun kan beskytte dansk men også bruge og videreudvikle det danske sprog til brug i nye situationer. Der er krav om at der skal være en minimumsside som er på dansk hvis instituttet/fakultetet primært kommunikerer på engelsk og omvendt. Der er desuden også et juridisk hensyn at tage, så man ikke ender med fx en klagesag fra en udvekslingsstuderende/international studerende der ikke kan læse sin studieordning/bekendtgørelsen eller hvor der er en uoverensstemmelse mellem den danske udgave og en engelsk udgave : CBS s sprogpolitik Gæster: Institutleder Alex Klinge, forskningskoordinator Merete Borch, adjunkt Dorte Lønsmann og lektor Ole Helmersen som alle er med til at revidere og implementere CBS sprogpolitik deltager for at redegøre for deres arbejde. Frans indleder med at gøre rede for mandatet for den Nordiske Gruppe for Parallelsproglighed, at den er nedsat af Nordisk Ministerråd med det formål at definere nogle nordiske indikatorer for parallelsproglighed på universiteter. Indikatorer som skal være nemme at omsætte i praksis, hvor der tages hensyn til det politiske niveau, og hvor man forsøger at undgå besværlige indrapporteringsløsninger. Dette skal udmøntes i en rapport med best practices. Eftersom der er mange forskellige universiteter, tager internationalisering og parallelsproglighed sig forskelligt ud. Formålet med mødet er således at høre om

6 best pratices i Danmark, nærmere bestemt på tre universiteter i København hhv. KU, CBS og RUC. På følgende møder vil gruppen få emnet belyst først i Finland, så Sverige og siden i Norge. Der vil muligvis også blive tale om at enkeltpersoner besøger udvalgte relevante universiteter i Europa såfremt budgettet tillader det. Rapporten med best practices skal foreligge for Nordisk Ministerråd inden udgangen af CBS gør rede for status på deres arbejde med en sprogpolitik. Nuværende rektor for CBS har nedsat en gruppe, som har udfærdiget en sprogpolitik, som er afleveret til og efterfølgende godkendt af ledelsen, men som venter på at blive implementeret. Som deltagerne fra CBS dog fremhæver, er der et stykke vej fra at skrive og levere en sprogpolitik til at den bliver implementeret og får opbakning. Mellemlederniveauerne skal også tage ejerskab. Sprogpolitikken afspejler de høje sprogpolitiske visioner på CBS, og den tager udgangspunkt i CBS internationale strategi om inklusion, og at al undervisning på kandidatniveau skal være på engelsk, på grundniveau er dog noget på dansk. På spørgsmålet om hvorfor CBS har forfattet en ny sprogpolitik er svaret at den forrige var svær at omsætte til handling, til dels fordi sprogcentret var blevet nedlagt. Denne nye sprogpolitik prøver ikke på at løse alt på én gang, men fokuserer på mindre områder fx fokuseres der meget på de internationale studerende, for på den måde at skaffe CBS gode ambassadører. Et andet fokus er at de administrative ansatte får opgraderet deres engelsk, og i hele taget kompetenceudvikling af ansatte, og at sende folk på kurser. Ca. 40 % af alle VIP-ansatte på CBS er udenlandsk arbejdskraft, arbejdssproget er derfor i mange sammenhænge engelsk. Der er ingen specifikke krav om at udlændinge skal lære dansk, da mange har tidsbegrænsede ansættelser. Af de ca studerende er der omkring 4000 fra udlandet. Derfor undervises der også meget på engelsk. På nuværende tidspunkt tilbyder CBS 11 forskellige bachelorprogrammer på engelsk og 3 på dansk. På MA- eller kandidatniveau er der en tilsvarende fordeling. De udbudte fag på engelsk har ofte et bredere fagligt indhold, hvor kurser som udbydes på dansk typisk ville være undervisning i noget specifikt dansk fx dansk købelov. Det indskrives i studieordningen om et fag er på dansk eller engelsk. Underviserne bliver ikke i nogen særlig grad opgraderet til at kunne undervise på engelsk, men som det fremgår af holdevalueringerne bliver underviserne vurderet som rimelige til engelsk. I den nye sprogpolitik vil man se på de enkelte tilfælde og vurdere om der er behov for kursus eller oplæring. Det forudsættes at optagne studerende har engelsk på et tilpas højt niveau til at de kan være med. Udenlandske studerende skal have et bevis med fra hjemmeuniversitet som sikrer at de besidder en vis kompetence i engelsk. Der tilbydes dog forskellige skrivekurser for de studerende i engelsk på CBS. I de fleste fag på CBS bliver de studerende ikke vurderet på deres sproglige kompetencer til eksamen, og kompetencen i engelsk er heller ikke dokumenteret i eksamensbeviset. Som institution afsætter man således nogle kandidater til erhvervslivet som ikke nødvendigvis kan det,

7 der står på papiret eftersom de ikke bliver testet på deres engelske færdigheder. Men på CBS kender man ikke til at erhvervslivet skulle have klaget over niveauet. CBS har heller ikke nogen forpligtelse til at vedligeholde det danske sprog på institutionens fagspecifikke domæner, som det fx er tilfældet i Norge hvor det er indskrevet i universitetsloven. Dansk Sprognævn har ansvaret for sproget i Danmark, men der er ingen sproglov i Danmark. EU har en politik der hedder mindst to fremmedsprog. Men det viser sig på CBS som også på de fleste andre europæiske universiteter, at interessen for de andre fremmedsprog end engelsk er vigende. Engelsk er nødvendigt og ses derfor også som tilstrækkeligt. Debatten omkring internationalisering er derfor oftest omkring dansk og engelsk, og det medfølgende domænetab for dansk. I erhvervslivet er det kun interessant hvornår vi bruger hhv. dansk og engelsk. Vedr. om CBS kunne tænkes at etablere et sprogcenter tilsvarende CIP mener repræsentanterne fra CBS, at det er urealistisk med tanke på at CBS er midt i en nedskæringsfase. En mere realistisk model ville være at samarbejde med CIP og købe kurser osv. derfra, og på den måde opgradere sprogpolitikken. Den udenlandske administrative arbejdskraft ville i højere grad kunne aflaste danske kolleger, hvis de kunne noget mere dansk. På CBS har man ikke vedtaget hvilken norm for engelsk, hhv. britisk engelsk eller amerikansk engelsk, man bruger. Man bruger et internationalt engelsk, som er korrekt og acceptabelt. Det vil også typisk være normen i de internationale tidsskrifter hvor artikler og andet skriftligt materiale skal optages, der afgør om det skal være den ene eller den anden norm. I Island har man vedtaget at det er britisk engelsk der er den officielle norm. I Grønland overvejer man om det skal være den amerikansk engelske norm efter at de har fået tilbud fra USA om engelskundervisning. I Uppsala har man ikke taget stilling, men valget aktualiseres når man skal skrive til internationale tidsskrifter afhængig af hvilken norm for engelsk tidskriftet har. I Oslo har man britisk engelsk i administrationen, centrene vælger selv. Undervisningen vil ofte være på amerikansk, fordi lærebøgerne ofte kommer derfra. Engelsksprogede kurser vil typisk være afhængige af hvor lærebøgerne kommer fra. I Bergen vil det typisk være normen i tidsskrifterne som afgør valget af sprog. I Helsingfors er der ikke et officielt sprogvalg.

8 : Roskilde Universitets sprogpolitik Gæster: lektor Janus Mortensen, lektor emeritus Karen Sonne Jacobsen, lektor Karsten Pedersen, og professor Hartmut Haberland. RUC var det første sted hvor engelsk blev brugt som undervisningssprog udover i fremmedsprogsundervisning. Sprogpolitikken på RUC som den foreligger nu (se itet_final_version.pdf), er vedtaget men ikke offentlig. Sprogpolitikken går i hovedtræk ud på at dansk er hovedsproget, og der undervises ikke på fremmedsprog med mindre det fremmedsprog beherskes så godt, at der kan undervises på et vist niveau. Det dominerende sprog er således dansk mens engelsk er det første fremmedsprog. Som delegationen fra RUC gør rede for, kan man med RUC s sprogprofilerne sørge for at de studerende har mulighed for at få en international sprogprofil gennem deres uddannelse på RUC. I hovedtræk er der tre ben i sprogpolitikken: uddannelse, forskning og administration. Alle tre ben er ligeværdige og skal fungere på dansk og engelsk som minimum og evt. flere sprog. Både undervisere og administrativt personale skal certificeres for at sikre en fornuftig kvalitet i sproget (i løbet af 5 år). Også fremmede undervisere skal lære dansk for at kunne deltage i administration og undervise på dansk. De skandinaviske sprog (norsk og svensk) ligestilles med dansk, hvilket også er eksplicit nedfældet i sprogpolitikken. Sprogprofilerne på RUC er et unikt uddannelsesprogram fra 2012 med en strategi om internationalisering på flere sprog, ikke kun engelsk. Når man som studerende følger dette forløb, får man en bacheloruddannelse med en sprogprofil i enten tysk eller fransk. Derudover lægges der også vægt på at de studerende får gode kompetencer i at læse akademisk engelsk og videreformidle deres viden. RUC har dette tilbud til de studerende fordi de studerende ofte kommer med en kompetence i et sprog, som de så under deres studietid har mulighed for at vedligeholde. De studerende har taget imod dette med stor interesse, men gennemførslen har været betydelig lavere. Grunden til det er sandsynligvis, ifølge RUC delegationen, at dette er et frivilligt tilvalg, hvilket så også kan vælges fra når tiden bliver knap. På RUC har man diskuteret om det skal ECTS-belægges, dvs. indregnes i den normerede studietid, men indtil videre og for at få initiativet igangsat noget hurtigere er det endnu ikke ECTS-belagt, og spørgsmålet om hvem skal betale har også været en del af diskussionen. Projektarbejde på RUC kan reelt være på alle sprog, men det kan være svært at skaffe vejleder og/eller censor til opgaver eller eksamener på alle sprog. RUC forsøger imidlertid at udnytte når der er en særlig sprogkompetence i huset fx har der været enkelte fremtrædende tyske profiler i huset. RUC-delegationen udleverede papirer om sprogprofilerne som evt. kan rekvireres. Forberedelse af mødet Helsingfors i maj 2015 (v. Jan-Ola Östman)

9 Vi begynder med tidlig frokost den 20. maj kl Selve mødet begynder kl. 12:00. Middag kl Dette betyder at Færøerne, Grønland og Island (evt. Bergen) har brug for at ankomme dagen før dvs. den 19. maj. Planen den 20. maj er at tale med repræsentanter fra Helsingfors universitet, fra Aaltouniversitetet og fra Kunstuniversitetet. Overnatning for alle fra den maj. Den 21. maj har gruppen sit eget møde fra hvor indikatorer, diverse rapporter osv. vil være på dagsordenen. Mødet slutter kl med frokost. Jan-Ola Östman foreslog at afholde et seminar efter at det formelle møde i Parallelsprogsgruppen er overstået. Hvis man vil deltage i det og i den forbindelse har brug for en ekstra overnatning, skal man selv stå for den regning. Emnet på seminaret skulle være "parallellspråkighetsivrare möter English-as-lingua-franca-människor". Seminaret skulle være på engelsk eller evt. på flere sprog. Oplægsholdere kunne være medlemmer i Parallelsprogsgruppen og repræsentanter fra Helsingfors universitet som ville tale om deres undersøgelser. Punkter til næste møde: Diskutere hvorfor det er så svært at sammenligne indikatorer? Institutionsstrukturen, interface, bibliometrien osv. er så forskellige i landene. Parallelsprogsgruppen bør diskutere hvordan samarbejdsformen med Ekspertgruppen skal være. Indtil videre har ekspertgruppen ikke modtaget anden information end det referat som de får tilsendt fra sprogkoordinationen. Jørn Lund er formand næste år i ekspertgruppen. Nordisk Sprogkoordination beder om at få en vurdering af deres nyhedsbrev. Evt. kommentarer sendes til Frans. Fx skal Parallelsprogsgruppen meddele sprogkoordinationen om møder således at det kan komme i nyhedsbrevet. Kommentarer til referatet fra sidste møde: Der blev anmodet om at finde ud af hvor meget der er tilbage af den gamle bevilling til Hvor Parallelt med henblik på at lave en sammenfatning rapporten. Rapporten bør lægges på FNFs hjemmeside. Budget Af budgettet for 2014 på dkk overføres dkk til næste år, de overførte midler er øremærket til studieudgifter. Der planlægges 3 møder i 2015, og evt. enkelte studierejser i Eventuelt Nordisk Sprogkoordination har fået ny leder efter Hulda Zober Holm, nemlig Jesper Schou Knudsen.

10