Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
|
|
- Jette Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn Viden Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning Mette Skou Hedemann og Knud Erik Bach Knudsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF husdyrbrug nr. 49 april 20 08
2 2 Husdyrbrug nr. 49 April 2008 Fravænningsdiarre forekommer hyppigt i konventionelle svinebesætninger, hvor den ofte tilskrives grisenes unge alder, og dermed umodenhed, ved fravænning. Økologiske grise må først fravænnes fra 7 ugers alderen og mavetarm-kanalen og immunsystemet må dermed antages at være mere modent hos økologiske end konventionelle grise. Til trods for dette er fravænningsdiarre også hyppigt forekommende i økologiske besætninger. Den højere alder beskytter således ikke effektivt grisene mod at få fravænningsdiarre og andre faktorer, som findes ved fravænning af både konventionelle og økologiske grise, kan også spille ind. Ved fravænning udsættes grisene for en lang række stressorer så som fraværet af soen, ændring i fodersammensætning, ukendte drikkenipler og ædetrug, sammenblanding af grise og flytning til omgivelser med stort smittepres, og dette kan alt sammen være med til at gøre grisene mere modtagelige overfor fravænningsdiarre. Fravænningsdiarre optræder i tiden fra 3. til 10. dagen efter fravænning og opstår ofte på dagen. Fravænningsdiarre er et multifaktorielt problem og skyldes et komplekst samspil mellem ovennævnte faktorer. Sygdommen udløses af en infektion af E. coli bakterier, som har evnen til at tilhæfte sig tarmen, opformere sig og producere toksiner, som fremkalder diarre. Toksiner fra E. coli forstyrrer Na+-transporten og dermed vandtransporten, så der tabes så meget væske til tyndtarmen, at væsken ikke kan genabsorberes fra tyktarmen. Resultatet bliver, at grisene får diarre, mister væske (dehydrerer), får nedsat tilvækst og evt. dør. Da medicinanvendelsen er meget restriktiv i økologisk husdyrproduktion, sammenholdt med konventionel produktion, er effektiv sygdomsforebyggelse gennem opstaldning, pasning og forebyggende fodringsstrategier af stor betydning. Der har også i konventionel svineproduktion været stor interesse for at finde forebyggende fodringsstrategier efter udfasningen af de antibiotiske vækstfremmere, og en af de strategier, der har været fokus på, har været anvendelsen af prebiotika. Prebiotika Prebiotika er ikke-fordøjelige komponenter i fødevarer eller foder, der selektivt stimulerer væksten og/eller aktiviteten af fordelagtige mikroorganismer i tarmen hos mennesker eller dyr og således forbedrer værtens helbred. De fleste mulige prebiotika er kulhydrater, men definitionen udelukker ikke brugen af ikke-kulhydrater som prebiotika. I tarmkanalen findes en meget kompleks bakterieflora, der består af flere hundrede bakteriearter i stort antal. De har en gavnlig virkning ved at kunne nedbryde f.eks. kostfibre, der ikke kan nedbrydes af enmavede dyrs endogene enzymer, til stoffer som kan optages. Kostfibre nedbrydes til kortkædede fedtsyrer, som værtsorganismen kan optage og udnytte som energi. Tarmbakterierne kan opdeles i potentielt patogene, neutrale og sundhedsfremmende eller patogenundertrykkende bakterier. De potentielt patogene bakterier er f.eks. E. coli, Salmonella og Listeria. De findes under normale omstændigheder ikke i et antal, der er årsag til sygdomstilstande som f.eks. diarre, men hvis de har eller får betingelser, der tilgodeser deres vækst, kan de give anledning til sygdomme. Neutrale bakterier har kun virkning ved at lette fordøjelsesprocesserne, hvorimod de helbredsfremmende (eller patogenundertrykkende) bakterier gavner værten ved at udkonkurrere patogene bakterier eller gøre værten mere modstandsdygtig mod patogene bakterier. Definitionen af prebiotika understreger ikke specifikke bakteriegrupper, men i praksis antages det, at prebiotika stimulerer især to tarmbakterier, der især findes i tyktarmen mælkesyrebakterier og bifidobakterier. Disse to bakterietyper kan hæmme patogene bakterier og flere mulige mekanismer kan gøre sig gældende: 1) dannelsen af mælkesyre og kortkædede fedtsyrer sænker ph til et niveau som er lavere, end det de patogene bakterier kan tolerere, 2) konkurrence om steder hvor bakteri-
3 Husdyrbrug nr. 49 April erne kan kolonisere, 3) konkurrence om næringsstoffer og 4) forbedring af immunsystemet. Hos smågrise er bifidobakterier og mælkesyrebakterier en del af den naturlige tarmflora fordi de drikker somælk som stimulerer disse bakterietyper. Det forventes, at ved at fodre grise efter fravænning med et prebiotika, som stimulerer disse bakterietyper, bliver mængden af disse bakterier ved med at være høj og det kan betyde at eksempelvis E. coli får sværere ved at etablere sig. Cikorierod Fruktaner, enten som fruktooligosakkarider (kædelængde 3-9) eller som inulin (kædelængde >10), er den gruppe kulhydrater med bedst dokumenterede prebiotiske effekter. Fruktaner er opløselige kulhydrater, som består af uforgrenede kæder af fruktoseenheder i varierende længde, som ofte afsluttes med et glukosemolekyle. Kædelængden kan variere fra 2 til ca. 60 fruktoseenheder. Fruktaner findes som oplagskulhydrat i mange planter, dvs. planterne lagrer energi i form af fruktaner. Tabel 1. Sammensætningen af foderblandingerne som blev brugt i forsøget. Grisene blev fodret Tabel med 1. Sammensætningen foderblandingerne af foderblandingerne fra fravænningsdagen som blev brugt og til i forsøget. 20 dage Grisene efter fravænning. blev fodret med foderblandingerne fra fravænningsdagen og til 20 dage efter fravænning. Kontrolblanding Cikorieblanding Ingredienser, % LOGI Lillegris 85% a Formalet korn (byg:(hvede/triticale) (3:1) Tørret cikorie 19.0 Kartoffelmel Syreprodukt b Analyseret sammensætning (% af tørstof) Protein (N x 6.25) Fedt Stivelse Fruktan Kostfibre FEsv a KOF Agro, Bramming. Sammensætning (%): Hvede (57.22), byg (10.00), fiskemel (9.01), ostepulver (6.00), kartoffelprotein koncentrat (5.51), havre (5.00), sojabønner, toasted (3.58), rapsolie (1.02), foderkridt (1.01), monocalciumfosfat (0.68), lucernegrønmel (0.62), vitaminforblanding (0.35). b FRA ACID CD Dry (Myresyre, mælkesyre, silika (bærestof)), Perstorp Franklin BU, Holland. Planter med et betydeligt indhold af fruktaner er: jordskokker, cikorie, artiskokker og arter fra løgslægten, f.eks. porrer. De mest interessante planter mht. dyrkning og indhold af fruktaner er cikorie og jordskokker. Cikorie indeholder % tørstof, og ca % af tørstoffet udgøres af fruktaner. Pga. det lave tørstofindhold kan cikorie kun anvendes frisk i en begrænset periode af året, da den kun kan opbevares nedkulet i nogle få efterårs- og vintermåneder. For at kunne anvende cikorieroden som foderemne året rundt kræves, at roden tørres, hvilket gør den lagerfast og håndterbar, idet de tørrede rødder er lette at fordele i foderblandinger. Denne Grøn Viden beskriver resultaterne af et forsøg, hvor der blev tilsat tørret cikorierod i foderet til fravænnede økologiske grise. Det er vores hypotese, at ved at fodre smågrisene med tørfoder indeholdende tørret cikorierod bliver bifidobakterier og mælkesyrebakterier stimuleres i en gunstig retning hvorved eksempelvis E. coli får sværere ved at etablere sig og forårsage fravænningsdiarre. De afledte effekter på tilvæksten blev ligeledes undersøgt. Besætningsundersøgelse Forsøget blev gennemført i en økologisk svineproduktion hvor grisene blev fravænnet ved 7-8 ugers alderen. Der blev anvendt to fravænningsstier á 27 m2, hvoraf de 8 m2 var et overdækket lejeareal med halm. Stibunden var af beton. Fra stierne var der adgang til et 16 m2 overdækket udeareal med bund af
4 Husdyrbrug nr. 49 April beton. Stierne var forsynet med vandautomater (Aquaflow, Hatting KS). Stierne blev vasket mellem hvert fravænningshold. Der blev indsat grise per sti (fra 9 søer). I hver sti blev der mærket 14 repræsentative grise, som blev fulgt i forsøgsperioden. Grisene blev fodret restriktivt ved gulvfodring 5-6 gange dagligt. Grisene blev fodret med to forskellige foderblandinger; en kontrolblanding, som var identisk med den, som normalt blev anvendt i besætningen og en cikorieblanding, hvor en del af kornet i kontrolblandingen var udskiftet med tørret cikorierod. Sammensætningen af de to foderblandinger kan ses i tabel 1. I løbet af den tredje uge efter fravænning blev grisene gradvist tilvænnet slagtesvinsblandingen, som blev anvendt i besætningen. Alle forsøgsdyrene var krydsningsgrise af racerne Landrace, Yorkshire og Duroc. Grisene fik stivis tildelt enten kontrolblandingen eller cikorieblandingen fra fravænningsdagen og indtil 20 dage efter fravænning, hvor forsøget sluttede. Der indgik i alt 7 hold fravænningsgrise i forsøget. Data blev indsamlet på fravænningsdagen, 5 dage efter fravænning og 20 dage efter fravænning. Data bestod af vægt for de mærkede grise på de tre dage og gødningskarakter for de mærkede grise 5 og 20 dage efter fravænning. Gødningskarakteren blev givet efter vurdering af spontan afsat gødning eller af gødningsprøve fra endetarmen i henhold til følgende skala: 1 = knoldet/fast, 2 = blød med form, 3 = blød og udflydende og 4 = vandig. Der blev efterfølgende lavet en samleprøve af gødningsprøverne for hver sti inden for hold. Gødningsprøverne blev analyseret for Tabel 2. Gødningskarakter og og tørstofprocent i gødning i gødning 5 og 20 dage 5 og efter 20 dage fravænning efter hos fravænning grise fodret hos grise med kontrolblanding fodret med kontrolblanding eller cikorieblanding. eller cikorieblanding. P-værdi Dag Kontrolblanding Cikorieblanding Hold Foder Gødningskarakter Tørstofprocent indhold af kortkædede fedtsyrer for at belyse om den mikrobielle omsætning i mavetarmkanalen var forskellig hos grise fodret med kontrolblanding eller cikorieblanding efter fravænning. De 14 grise i hver sti, som blev fulgt i forsøgsperioden, var individuelt mærkede og det var således muligt at følge vægten for hver enkelt gris, og resultaterne for hver enkelt gris ligger til grund for de statistiske analyser. For gødningskarakteren gælder at stierne, i modsætning til grisene inden for sti, betragtes som uafhængige, hvorfor antallet af stier er lig med antallet af observationer. Det er således gennemsnittene pr. sti, der ligger til grund for de statistiske analyser. Resultater Besætningen har tidligere haft problemer med fravænningsdiarre, men i forsøgsperioden var den generelle sundhedstilstand god. Den statistiske analyse viser, at foder tilsat tørret cikorierod ikke har haft nogen effekt på gødningskarakteren og tørstofprocenten i gødning hos grise 5 og 20 dage efter fravænning, se tabel 2. Gødningskarakteren var lavest 5 dage efter fravænning, og parallelt med dette var tørstofprocenten også højest på dette tidspunkt. Tyve dage efter fravænning havde alle grise en højere gødningskarakter og en lavere tørstofprocent, hvilket vil sige, at de havde en mere blød gødning, uden at der dog var tale om diarre. Tilvæksten, både i perioden dag 1-20 og dag 5-20, var statistisk sikkert højere hos grisene fodret med cikorieblandingen, se tabel 3. Grisene fodret med cikorieblanding tog i perioden ca. 500 g mere på, end grisene fodret med kontrolblandingen. Koncentrationen af mælkesyre i gødningen var statistisk sikkert højere i gødningen fra grise fodret med cikorieblandingen end hos grise fodret med kontrolblandingen 5 dage efter fravænning, se tabel 4. Denne forskel var udlignet 20 dage efter fravænning, hvor der ikke længere var forskel i koncentrationen af mælkesyre hos de to grupper af grise. På dag 5 efter fravænning var der en tendens til, at koncentrationen af kortkædede fedtsyrer var højere i gødningen fra grise fodret med cikorieblanding sammenlignet med grise fodret med kontrolblanding. Tabel Tabel Tilvæksten Tilvæksten i forskellige i forskellige perioder perioder efter efter fravænning fravænning hos grise hos fodret grise fodret med kontrolblanding med kontrolblanding cikorieblanding eller eller cikorieblanding Tilvækst, kg P-værdi Kontrolblanding Cikorieblanding Hold Foder H x F Dag Dag Dag
5 Husdyrbrug nr. 49 April Tabel Tabel 4. Indholdet 4. af af mælkesyre og kortkædede fedtsyrer fedtsyrer samt fordelingen samt fordelingen af kortkædede af fedtsyrer kortkædede fedtsyrer i gødningen i gødningen 5 og 20 dage 5 og efter 20 fravænning dage efter hos fravænning grise fodret med hos kontrolblanding grise fodret med eller kontrolblanding eller cikorieblanding P-værdi Kontrolblanding Cikorieblanding Foder Dag 5 Mælkesyre, mmol/kg Kortkædede fedtsyrer, mmol/kg Fordeling, % Eddikesyre Propionsyre Smørsyre Dag 20 Mælkesyre, mmol/kg Kortkædede fedtsyrer, mmol/kg Fordeling, % Eddikesyre Propionsyre Smørsyre Der var ingen forskel i sammensætningen af de kortkædede fedtsyrer, hvor eddikesyre udgjorde den største andel. Koncentrationen af kortkædede fedtsyrer i gødningen var ens hos grise fodret med de to blandinger 20 dage efter fravænning, ligesom der ikke var nogen forskel i sammensætningen af fedtsyrerne. Sammensætningen af de kortkædede fedtsyrer ændredes fra dag 5 til dag 20. Andelen af eddikesyre og propionsyre steg, mens andelen af smørsyre faldt. Diskussion Det har ikke været muligt at finde resultater fra andre forsøg, hvor man har undersøgt effekten af tørret cikorierod til økologiske fravænningsgrise på fravænningsdiarre og tilvækst. Der er derimod lavet mange intensive forsøg med konventionelle grise, hvor man har undersøgt effekten af prebiotika i form af inulin eller oligofruktose i foderet på bl.a. tilvækst, foderudnyttelse og mikroflora. Effekten af inulin på diarre er imidlertid kun undersøgt indirekte, idet der i nogle få studier er set på udskillelsen af E. coli i gødning. Udskillelsen af E. coli i gødning er en indikator af, om bakterien findes i et højt antal i mavetarmkanalen. Resultaterne vedrørende udskillelse af E. coli er ikke entydige, der er i to studier vist en tendens til at antallet af E. coli blev reduceret hos grise fodret med oligofruktose (fruktaner, hvor kædelængden ikke overstiger 10), mens et andet studie ikke kan påvise nogen effekt af inulin på udskillelsen af E. coli. Der var i vores undersøgelse ikke nogen effekt af tørret cikorierod i foderet på fravænningsdiarre. Besætningen har tidligere haft problemer med fravænningsdiarre, men en række tiltag, såsom tilsætning af syre til foderet, kartoffelmel i foderet og restriktiv fodring, har betydet, at disse problemer er reduceret. Dette er alle tiltag som er kendt for at forbedre mavetarmsundheden, og derfor kan effekten af tørret cikorierod være udeblevet. Grisenes tilvækst var forbedret i gruppen, som havde fået tørret cikorierod i foderblandingen. Resultaterne i litteraturen vedrørende effekt af prebiotika i foderet på smågrises tilvækst strækker sig fra en forbedring af tilvæksten til ingen effekt. I de studier, som er beskrevet i litteraturen varierer den tilsatte mængde af inulin/oligofruktose fra 1-50 g per kg foder. Dette er langt mindre end, hvad der blev anvendt i vores forsøg. Indholdet af fruktan i cikorieblandingen var 91 g per kg tørstof. I forsøg med økologiske slagtesvin er der blevet anvendt g/kg inulin i foderet, og det er vist, at denne mængde kan reducere parasitbelastningen, hindre udbrud af svinedysenteri og fjerne ornelugt. Mængden af tørret cikorierod, som blev tilsat i dette forsøg, blev valgt på baggrund af disse resultater. Det var i dette forsøg ikke muligt at registrere grisenes foderindtag, og den øgede tilvækst kan således være et resultat af et højere foderindtag. Grisene blev fodret restriktivt, lille fodermængde flere gange dagligt, og det blev tilstræbt at fodre med samme mængde i begge stier. Derfor antages forskellen i foderindtag mellem de to grupper at være minimal. Produktionen af kortkædede fedtsyrer og mælkesyre kan forhindre patogene E. coli, som forbindes med fravænningsdiarre, i at etablere sig. På dag 5 efter fravænning var der et statistisk sikkert højere indhold af mælkesyre i gødningen hos grise fodret med cikorieblandingen. Det antyder, at der var et større antal mælkesyreproducerende bakterier (laktobaciller og bifidobakterier) i tarmkanalen hos disse grise. Forsøg med konventionelle grise har vist, at tilsætning af fruktan til foderet ikke påvirker antallet af bifidobakterier i grisenes gødning. Men for disse forsøg gælder også, at mængden af fruktan i foderet har været mindre end i dette forsøg. Derudover kan det have stor betydning, at dette forsøg er gennemført under praktiske forhold, hvor der bl.a. er et større smittepres, ligesom det ikke kan udelukkes, at grisenes status som økologiske også spiller en rolle. Det har uden tvivl været af betydning for grisenes mikroflora i mavetarmkanalen, at de har været udegående indtil fravænning. Det kan ikke udelukkes, at dette har påvirket grisenes respons på fruktan i foderet.
6 6 Husdyrbrug nr. 49 April 2008 Resume Diarre lige efter fravænning er et kendt problem i økologiske såvel som konventionelle svinebesætninger. Der er stor interesse for at finde forebyggende fodringsstrategier som for eksempel anvendelse af prebiotika. Prebiotika stimulerer gunstige mikroorganismer i tarmkanalen, som kan virke hæmmende på sygdomsfremkaldende bakterier. Cikorie indeholder fruktan, som har velbeskrevne prebiotiske egenskaber. Det blev undersøgt om tørret cikorierod i fravænningsfoderet havde en positiv virkning på forekomsten af fravænningsdiarre og en afledt virkning på tilvæksten i perioden lige efter fravænning. I dette forsøg havde fravænningsfoder med tørret cikorierod ingen effekt på graden af fravænningsdiarre, men der blev observeret en øget daglig tilvækst hos grisene, som fik fravænningsfoder med tørret cikorierod. Grøn Viden indeholder informationer fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2008: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Just Jensen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN Forfattere: Mette Skou Hedemann Knud Erik Bach Knudsen På dag 20 efter fravænning er forskellene i koncentrationen af kortkædede fedtsyrer og mælkesyre udlignet. Det er sandsynligvis fordi, grisenes mikroflora i tarmkanalen på dette tidspunkt har stabiliseret sig efter fravænningen, og pga. tilvænningen til slagtesvinsblandingen var forskellen i foder ikke længere så markant, at det gav udslag i fermenteringsmønsteret. Konklusion Resultaterne fra dette forsøg viser, at tørret cikorierod i fravænningsfoderet har en gavnlig effekt på tilvæksten hos smågrise i perioden umiddelbart efter fravænning. Det kunne ikke vises, at tørret cikorierod har nogen virkning på graden af fravænningsdiarre, men den øgede tilvækst og forhøjede koncentration af mælkesyre i gødningen umiddelbart efter fravænning giver et fingerpeg om, at cikorierod har en overordnet gavnlig effekt på sundhedstilstanden hos smågrise umiddelbart efter fravænning ved 7 ugers alderen.
E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning
Grøn Viden E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning Martin Tang Sørensen, Jane Rasmussen, Ellen-Margrethe Vestergaard og Søren Krogh Jensen Fravænningen er ofte ledsaget af en nedgang i foderoptagelsen,
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser
Læs mereEffekt af tylosin og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin
Effekt af og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin Institution: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Sider: 21 Type: Meddelelse Nr. 488 Forfatter: Pedersen, Anni Øyan
Læs mereMULIGHEDER UDEN ZINK, ROBUSTE GRISE, SEN FRAVÆNNING, GENETIK
JUNI, 2018 MULIGHEDER UDEN ZINK, ROBUSTE GRISE, SEN FRAVÆNNING, GENETIK, PROFESSOR, SEKTIONSLEDER - IMMUNOLOGI & MIKROBIOLOGI,, ÅRHUS Økologisk svineproduktion: Robuste Dyr I Robuste Systemer Praktikerdag
Læs mereEt foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.
Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten. Vores nye foderprogram indeholder udelukkende gennemtestede kvalitetsråvarer
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mereDET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017
DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017 PROBLEMET Hvorfor bruger vi zink til fravænnede grise? Mest effektive og billigste måde at forebygge
Læs mereDet nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010
Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning
Læs mereVelkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane
Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU
Læs mereUDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug
Læs mereFravænning uden medicinsk zink
Fravænning uden medicinsk zink Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk zink senest juni 2022 Hovedargumentet er miljøpåvirkning Derudover
Læs merePattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning
Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning Baggrund Kun 60% af grisene på 8 kg har lært at æde inden fravænning. Anne Marie Van Bussel 2013 Kun 50% af grisene på 6 kg har lært at æde inden fravænning
Læs mereMikrobiologiske processer og sundhed
Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter
Læs mereMilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DAGSORDEN Forbrug og problemer Status på zink
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereSmågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen
Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Svinekongres 2017 Peter Juul Sørensen, svineproducent, Kolind Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Baggrund EMA /EU har vedtaget forbud for
Læs mereHVORDAN KAN DU PRODUCERE SMÅGRISE UDEN ZINK, MED ET LAVT ANTIBIOTIKAFORBRUG?
HVORDAN KAN DU PRODUCERE SMÅGRISE UDEN ZINK, MED ET LAVT ANTIBIOTIKAFORBRUG? Nicolai Weber, Husdyrsinnovation Dyrlæge, PhD 4. Oktober 2017 VKST, Sorø STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017:
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER
ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER Chefkonsulent Per Tybirk, SEGES, VSP Nyborg Strand 8. Juni 2016 TO SLAGS BEOV Basalt ernæringsmæssigt behov til normal vækst og for at undgå mangelsymptomer
Læs mereGrøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004
Grøn Viden Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytat nedbrydes i vådfoder Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 2 Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytase i foderet er den væsentligste
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR
SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereLinafiber P. Linafiber P. Work smarter not harder. 60307 Linafiber P brochure.indd 1 9/6/09 10:41 AM
Linafiber P Linafiber P Work smarter not harder 60307 Linafiber P brochure.indd 1 9/6/09 10:41 AM Vi glæder os til at besøge dig! KVÆG TEAM SVINE TEAM Henning Jørgensen Mobil: 27 62 51 51 Jan Volmer Mobil:
Læs mereUdfasning af medicinsk zink
Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion LVK kundemøde, Agerskov d. 6. november 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases?.. Europæisk beslutning tilbagetrækker
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereFoderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019
Foderstrategi til pattegrise Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Det skal handle om mælkeanlæg/minivådfoderanlæg i dag To nye afprøvninger omhandlende foderstrategier
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereFermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.
MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN
Læs mere45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP
45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende
Læs mereMetan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad
Læs mereSOLACYL DÆMPEDE IKKE LAVGRADIG FRAVÆNNINGSDIARRÉ HOS GRISE
SOLACYL DÆMPEDE IKKE LAVGRADIG FRAVÆNNINGSDIARRÉ HOS GRISE ERFARING NR. 1805 Solacyl dæmpede ikke fravænningsdiarré i én besætning. Grisene fik foder uden medicinsk zink og havde lavgradig fravænningsdiarré.
Læs mereGrøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I
Læs mereSpædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereKvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)
Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,
Læs mereCikorie virker mod ornelugt i kød
Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag
Læs mereUdfasning af medicinsk zink
Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Hvorfor skal medicinsk zink udfases?..
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereFlere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereMARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær
MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mereBetfor en rigtig klassiker!
Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er
Læs mereGrøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereIngen Zn hvad siger verden? Fagchef Lisbeth Shooter Chefkonsulent Poul Bækbo SEGES Svineproduktion Kongres for Svineproducenter 2019
Ingen Zn hvad siger verden? Fagchef Lisbeth Shooter Chefkonsulent Poul Bækbo SEGES Svineproduktion Kongres for Svineproducenter 2019 Hvad er zink? Mineralsk zink Zink er et livsnødvendigt mineral for grises
Læs mereFødevarer er mere end mad
10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereEnsilerede roer analyser, foderværdi og beregninger
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige
Læs mereFejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899
Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs mereMuligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.
Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs merehyo foder og vand side 22-25 Det vigtigste er Mange danske søer præsterer for dårligt Gør plads til en halv gris mere Plasma i stedet for antibiotika
hyo l o g i s k Løssa lg k r. 7 september 211 k y r t r Sæ Til f rem t idens svi neproducent Det vigtigste er foder og vand side 22-25 Mange danske søer præsterer for dårligt side 6 Gør plads til en halv
Læs mereKomplet startfoderprogram til grise
Komplet startfoderprogram til grise Primary er et fuldfoder som med fordel kan introduceres til grise der er startet op i farestald eller efter fravænning. Er til grise fra 5 kg. Primary blandinger er
Læs merePRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion
Læs mereAMINOSYRETAB I VÅDFODER
Støttet af: AMINOSYRETAB I VÅDFODER MEDDELELSE NR. 1150 Tilsatte frie aminosyrer, lysin og treonin, tabes helt eller delvist ved fermentering i rørstrengene i almindelige vådfodringsanlæg. Tilsætning af
Læs mereSkjoldborg teststation
Skjoldborg teststation Birk Centerpark 24, 7400 Herning www.svineraadgivningen.dk CVR: 25399781 Effekt af MiaTraceZn versus zinkoxid som zinkkilder på produktivitet og sundhed hos fravænnede grise Test
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med
Læs mereSpørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu
Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mereAlternativer til Zink oxid
Alternativer til Zink oxid Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, 20.November, 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til
Læs mereSammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereKan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR
Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Historikken I efteråret 2014 begyndte vi i at se flere mavesårsproblemer hos producenterne
Læs mereHestens udvikling. Mavetarmsystemet. Hvad er hesten for et dyr? Miljøændringer skabte en specialiseret mave-tarmkanal.
Hestens mavetarmsystem: Hvad sker der med foderet Mavetarmsystemet Hestens udvikling Hestens fordøjelsessystem Hvad er koblingen mellem kolik og foder Hvad kan vi gøre for at formindske risikoen for kolik?
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereHvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereNye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling
Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereSEGES P/S seges.dk ANTIBIOTIKAFORBRUG (2013) BRANCHENS STRATEGI (= DET OFFENTLIGE)
BAGGRUND FOR REDUKTION OG POLITISK SITUATION RUND OG POLITISK STATUS Status på ANTIBIOTIKAforbrug Differentieret gult kort MRSA FRAVÆNNING UDEN ZINK OG ANTIBIOTIKA - ER DET MULIGT? Poul Bækbo og Niels
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs merePRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereDuroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereIdentifikation af mælkesyrebakterier og gær i vådfoder til smågrise
Identifikation af mælkesyrebakterier og gær i vådfoder til smågrise MEDDELELSE NR. 919 Relativt få arter af mælkesyrebakterier og gær er hyppigt forekommende i vådfoder. Gærarten Kazachstania exigua kan
Læs mere