INKLUSION ELLER EKSKLUSION?

Transkript

1 INKLUSION ELLER EKSKLUSION? FORSKNINGSCIRKLEN: I N K L U D E R E N D E U N D E RV I S N I N G S M E T O D E R I N S P I R AT I O N T I L -, R E F L E K S I O N E R O V E R - O G E R FA R I N G E R M E D I N K L U D E R E N D E U N D E RV I S N I N G S M E T O D E R P Å G Y M N A S I A L E UDDANNELSESINSTITUTIONER I ØRESUNDSREGIONEN ULLA HØJMARK JENSEN LEKTOR PÅ INSTITUT FOR FILOSOFI OG LÆRING AALBORG UNIVERSITET

2 Aktiviteter: Vi har afholdt 10 møder af 3 timer i perioden oktober 2011 til januar 2013 Tilvækst og frafald: Først møde: 7 cirkeldeltagere alle fra DK Andet møde: 1 ny deltager fra Malmø Efter 3-4 møder falder 2 deltagere sprang fra af forskellige gode grunde. Vi har været 6 cirkeldeltagere hele vejen igennem fra 4 forskellige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og en universitetsinstitution Proces 2 AALBORG UNIVERSITET

3 Pernille Ehlers, Rødovre Gymnasium Carin Welinder, Borgarskola Malmø Birgit Riedel Langvad, Tårnby Gymnasium Sune de Montgomery Nørgård, Rødovre Gymnasium Sine Camilla Jensen, Høje Taastrup Gymnasium Ulla Højmark Jensen, Aalborg Universitet, København Forskningscirkeldeltagere 3 AALBORG UNIVERSITET

4 Mål: At cirklens deltagere bliver klogere At dele refleksioner, erfaringer og tanker Indhold: Diskussion af forskellige mulige temaer og perspektiver for vores arbejde. Hver enkelt cirkeldeltager har valg sit eget faglige fokus indenfor rammen af vores fællestema. Ikke at afprøve nogle særlige metoder Gennem oplæg og fælles læsning af fagbøger få fælles refleksion og erfaringsudveksling i forhold til nogle af de inkluderende undervisningsmetoder som forskningscirkeldeltagerne allerede har gang i Mål og indhold

5 IBSE (Inquiry Based Science Education) som redskab for en inkluderende planlægningspraksis for lærerne og INDEX:kompas som et elevrettet planlægningsredskab U-teori og innovative undervisningsmetoder. Mulighed for inkluderende praksis Innovativ tænkning som omdrejningspunkt for en inkluderende praksis Læringsstile, CL og IT som inkluderende praksisser i gymnasieskolen Uhomogene klasser og en mulig vifte af inkluderende praksisser Meta perspektiv på inkluderende undervisningsmetoder Seks bidrag til inspirationshæfte AALBORG UNIVERSITET

6 Hvordan kan vi komme videre med at skabe inkluderende læringsmiljøer? Centrale begreber fra Basil Bernstein: Klassifikation og rammesætning

7 Rammesætning Hvilke koder / regler er der for kommunikationen i klasseværelset? Stærk rammesætning: Teaching to the test Tid/tempo ens for alle, Ønskes ensartet videns udbytte homogenitet en fordel Svag rammesætning: Elevernes viden og erfaringer inddrages som del af curriculum Differentiering i tid/ tempo, støtte, udfordringer Ønskes ikke et standardiseret videns udbytte heterogenitet en ressource

8 Klassifikation Hvilke koder / regler er indlejret i skolens organisation? Stærk klassifikation: Skolen er en anden verden Holde områder adskilt (fag, stillinger, ude/inde mv) Udtalt hierarki i beslutnings tagen Ting er som de er og forandringer har vi prøvet (trussel) Der er en adskillelse mellem skolerelevant viden og hverdags viden Svag klassifikation: Skolen er en del af verden Bringe områder sammen (tværfaglighed, udad aktiviteter, forældre involvering mv) En kompleks organisation med mange forskellige beslutnings veje Mindre tydelige magt strukturer og lavere grad af specialisering

9 Undervisning i fire læringsmiljøer Hvor skal / kan inkluderende undervisning foregå? Svag klassifikation Skolen er en del af verden Stærk rammesætning Teaching to the test Svag rammesætning Heterogen proces og resultat Stærk klassifikation Adskillelse mellem skole og verden

10 Undervisning i fire læringsmiljøer Samarbejdsorienteretprofessionalitet Unge er børn der skal formes Stringente Stilladserende Private praksis Coaching/ Feel good Unge er voksen på prøve Individualiseret professionalitet