Viden, kultur, kvalitet i digitale rammer
|
|
- Bente Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Viden, kultur, kvalitet i digitale rammer Nationalbibliotekets strategi VERSION 2 Janus (romersk gud), som kan skue fortid og fremtid. Symbolet på Nationalbibliotekets strategi en vision for fremtiden, som bygger på den historiske erfaring DET KONGELIGE BIBLIOTEK SEPTEMBER 2011
2 Indhold Indledning... 3 Nationalbibliotekets udfordringer Mission og vision... 7 Nationalbibliotekets brugere... 8 De strategiske indsatsområder Satsning på at udbygge samlingerne af digitale dokumenter Fortsat og forstærket indsats for bevaring af den fysiske kulturarv Videreudvikling af Nationalbibliotekets digitale infrastruktur Knytte forbindelsen mellem brugere og indhold Understøtte dansk forskning og forskningens infrastruktur med innovative og integrerede tjenester Kulturaktiviteterne skal have større gennemslagskraft i befolkningen Udvikling som organisation Hvordan indfries målene september 2011 NB-strategi Endelig vers2
3 Indledning Det Kongelige Bibliotek, Danmarks Nationalbibliotek har til opgave at understøtte forskning samt søgen efter viden og indsigt. Danmarks Nationalbibliotek er åbent for forskning i videste forstand. Brugerne kommer med vidt forskellig baggrund, dækker alle fagområder og tværfaglige studier. Bibliotekets rige samlinger står til rådighed for brugerne og er især relevant for de humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner. Det understøttes af de tilbud, som stilles til rådighed for brugerne, hvad enten det er ved personligt fremmøde eller via online-tjenester. Formålet er at understøtte regeringens vision om, at Danmark skal være blandt de absolut førende lande i Europa, når det gælder forskning og udvikling, og at forskning og højere uddannelse skal være i verdensklasse. Med strategiplanen var det målet at vende det biblioteksfaglige fokus mod den digitale verden og den digitale referenceramme. Det Kongelige Bibliotek varetager århundreders kulturarv, så de analoge medier skal der stadig tages vare på, men det digitale aspekt bliver mere og mere omfattende såvel indholdsmæssigt som funktionelt. For at gøre status blev der i 2009 gennemført en selvevaluering af målopfyldelsen i strategien. Selvevalueringen viste, at det især er styrkelsen og udbygningen af det digitale bibliotek, der har været den helt centrale opgave med væsentlige resultater: Der har foregået en kontinuerlig retrodigitalisering, den danske del af internettet er erhvervet gennem pligtaflevering, retrokonverteringen af katalogerne er næsten tilendebragt, Nationalbiblioteket er engageret i The European Library, Europeana, CERL og andre portaler og involveret i sociale netværk og sociale teknologier. Mål for stigning i den digitale benyttelse er opfyldt. Der er sket interne omprioriteringer til fordel for de digitale opgaver, hvilket også har forenklet adgangen til samlinger og ydelser. Der sker en udvikling af metoder til bevaring af de digitale samlinger i et internationalt samarbejde, og bevaring af de fysiske samlinger fortsætter takket være særbevillingen for bevaring af den fysiske kulturarv. Benyttelse af kulturtilbud har været i stigning. I forlængelse af satsningen på den digitale udvikling har der været særlig fokus på udvikling af medarbejdernes it-kompetencer. De vigtigste strategiske opgaver for Nationalbiblioteket i de kommende år er: at opbygge nationale digitale systemer inden for områderne tekst, noder, billeder (fotografier) til pligtaflevering, anden erhvervelse, produktion, markedsføring, salg og bevaring baseret på såvel digitalt fødte som retrodigitaliserede værker. en massiv satsning på retrodigitalisering af samlinger og formidling af disse via Internettet en fokuseret bevaringspolitik, der også sikrer en bevaringsindsats for de digitale samlinger. Disse udfordringer danner rygraden i Nationalbibliotekets strategi, samtidig med at det fortsat sikres, at den fysiske kulturarv formildes i nutiden og bevares for eftertiden. Steen Bille Larsen Vicedirektør Chef for Nationalbiblioteket 3 16.september 2011 NB-strategi Endelig vers2
4 Nationalbibliotekets udfordringer Nationalbiblioteket skal: bevare fortidens kulturarv gennem en målrettet bevaringsindsats af samlingerne for eftertiden, indsamle de i nutiden skabte kulturværdier med henblik på at give nutidens og fremtidens borgere den bedst mulige adgang til samlingerne på nutidens vilkår til forskning, studier og oplevelser understøtte dansk og international forskning samt stå til rådighed for enhver, som søger viden på højere niveau, ved at skabe og videreudvikle forskningsbaserede rammer og hjælpemidler, som modsvarer disse behov være en aktiv samarbejdspartner, dansk som internationalt, for biblioteker, kultur- og forskningsinstitutioner, forlag o.a., således at fælles ressourcer, viden og ekspertise udnyttes i bevaring og tilgængeliggørelse af den danske kulturarv som kulturinstitution med udgangspunkt i samlingerne at formidle viden og oplevelser i form af udstillinger, foredrag, koncerter mv. varetage indsamling af og bedrive forskning inden for ikke-materiel kultur (folkloristik, musiketnologi og kulturhistorie) samt formidle resultaterne til den videnskabelige verden og almene offentlighed. Selvevalueringen viste, at Nationalbiblioteket har taget afgørende skridt til at blive det totale digitale bibliotek samtidig med, at biblioteket stadig i høj grad også er et fysisk bibliotek med omfattende fysiske samlinger, hvoraf store dele skal bevares for eftertiden. De fysiske aspekter vil fortsat spille en afgørende og i nogle henseender en dominerende - rolle for Nationalbiblioteket, men vægtforskydningen imellem de fysiske elementer og komponenter, om man vil, og de digitale er på centrale felter blevet afgørende forskudt. Det afgørende er ikke, at alt skal være eller fremtræde digitalt biblioteket får aldrig digitaliseret alt i sine fysiske samlinger men, at den digitale tilgang er den primære, den dominerende, overvejende eller eneste tilgang. Ved det digitale bibliotek i Nationalbibliotekets forstand forstås et bibliotek, der overordnet, principielt og i alle afgørende henseender styres, forvaltes og administreres digitalt, hvor indgangene eller adgangene er digitale, hvor informationerne og den personuafhængige formidling om biblioteket, dets opgaver, indhold og funktioner i tilstrækkeligt og/eller udtømmende forstand er digitale, hvor kommunikationskanalerne til brugere, myndigheder og hinanden er digitale og i juridisk forstand som sådanne forpligtende og bindende, og endelig at væsentlige dele af indholdet kan findes digitalt. Denne omlægning nødvendiggør, at der til stadighed er et stærkt fokus på at vedligeholde og videreudvikle Nationalbibliotekets digitale elementer. Mange af de forandringer, som biblioteket satser på at gennemføre i , udspringer af og understøttes af digitale løsninger september 2011 NB-strategi Endelig vers2
5 Videreudviklingen af de digitale løsninger er helt nødvendige for, at Nationalbiblioteket kan opretholde sin brugerorienterede opgavevaretagelse. Det er bibliotekets ambition at møde brugerne digitalt, der hvor de befinder sig. Brugerhensynet skal prioriteres højt i arbejdet med at udvikle digitale løsninger. Den overordnede opgave i perioden er at etablere digitale systemer til pligtaflevering, anden erhvervelse, produktion, markedsføring, formidling og bevaring af digitalt født eller skabt (retrodigitaliseret) materiale med henblik på, at Nationalbiblioteket på nutidens betingelser indsamler og bevarer kulturarven og stiller den til rådighed for nationen. Overordnet skal Nationalbiblioteket i rammeaftalens periode: 1. opbygge nationale digitale systemer inden for områderne tekst, noder og billeder (fotografier) til pligtaflevering, anden erhvervelse, produktion, markedsføring, salg og bevaring baseret på såvel digitalt fødte som retrodigitaliserede værker; 2. understøtte forskningens infrastruktur med forskningsrelevant materiale baseret på retrodigitaliserede værker i form af Danmarks Breve (Den Nationale Brevbase), Den Nationale Historiske Kildebase og Den Nationale Referencebase og deltage i udviklingen af andre relevante forskningsinfrastrukturer; 3. medvirke i europæisk og internationalt samarbejde mellem nationalbibliotekerne og andre kulturinstitutioner især gennem Europeana, The European Library, EU-projekter og International Internet Preservation Consortium (IIPC) Nationalbiblioteksforskning Som nationalbibliotek udfører institutionen forskning inden for Nationalbibliotekets opgaver, funktioner, fag og samlinger. Nationalbiblioteksforskningen skal udspringe af, understøtte og udvikle nationalbibliotekets samlede virke inden for indsamling, bevaring og formidling. Målet er, at forskningen skal: udføres efter anerkendte kvalitetsnormer for forskning; knytte og fastholde tætte relationer mellem biblioteket og forskningsmiljøer på universiteter og kulturarvsinstitutioner til gavn for forskningskvaliteten og nationalbibliotekets samlede virksomhed; gennem forskningsformidling bidrage til synlighed i offentligheden. Nationalbiblioteksforskningen sker i henhold til den gældende forskningsplan for perioden Forskningsplanen blev revideret ved indgangen til 2010 på grund af de dengang store ændringer i sammensætningen af forskergruppen. Forskningsplanen afrapporteres særskilt årligt. National september 2011 NB-strategi Endelig vers2
6 bibliotekets forskning er således ikke behandlet i dette dokument, idet der henvises til Det Kongelige Biblioteks forskningsplaner. Resume af de digitale opgaver De digitale opgaver er bærende i de strategiske indsatsområder og er struktureret således 1. Satsning på at udbygge samlingerne af digitale dokumenter Behandler: Fremme overgangen fra analog pligtaflevering til digital pligtaflevering samt indsamling via Netarkivet 2. Fortsat og forstærket indsats for bevaring af den fysiske kulturarv: Behandler: Substitutionsdigitalisering af fysiske værker med henblik på bevaring af informationsindholdet 3. Videreudvikling af Nationalbibliotekets digitale infrastruktur: Behandler: Indsamling af digitalt fødte værker. Sikring af digital langtidsbevaring 4. Knytte forbindelsen mellem brugere og indhold: Behandler: Adgang via portaler til digitaliserede værker samt brugerinddragelse ved berigelse af metadata 5. Understøtte dansk forskning og forskningens infrastruktur med innovative og integrerede tjenester: Behandler: Masseretrodigitalisering og selektiv retrodigitalisering af fysiske samlinger Strategien for er beskrevet på de efterfølgende sider september 2011 NB-strategi Endelig vers2
7 Mission og vision Nationalbiblioteks mission Som nationalbibliotek forvalter institutionen den nationale kulturarv af både dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk), håndskrifter, arkivalier, kort, billeder, fotografier og musikalier i analog eller digital form, herunder den danske del af Internettet i Netarkivet, og dokumenterer dagliglivets immaterielle kultur. Institutionen giver den bedst mulige adgang til samlingerne på nutidens vilkår til forskning, studier og oplevelser, samtidig med at samlingerne skal bevares, sikres og overleveres til eftertiden. Som museums- og kulturinstitution formidler Nationalbiblioteket viden og oplevelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger. Som nationalbibliotek udfører institutionen forskning inden for Nationalbibliotekets opgaver, funktioner, fag og samlinger. Det Kongelige Biblioteks vision Det Kongelige Bibliotek vil være blandt de førende national- og universitetsbiblioteker i Europa ved at forenkle, effektivisere og udbygge adgangen til og benyttelsen af institutionen og dens ressourcer fortsat gennem nationalt og internationalt samarbejde og partnerskaber at udvikle det hybride national- og universitetsbibliotek at udvikle institutionen i lyset af de hastige omvæltninger i vidensproduktion og i vidensdeling med konvergens mellem forskellige medietyper at udbygge den digitale infrastruktur for dansk forskning at udvikle institutionen som kompetencecenter inden for dets hovedopgaver at styrke bevaringsindsatsen især for samlinger af enestående national betydning at retrodigitalisere betydelige dele af kulturarven, herunder den danske nationallitteratur indtil overgang til digital pligtaflevering at styrke KUBIS-samarbejdet og videreudvikle universitetsbiblioteksopgaven til gavn for forskning og uddannelse ved Københavns Universitet 7 16.september 2011 NB-strategi Endelig vers2
8 Nationalbibliotekets brugere Nationalbibliotekets bredere opgave som forsknings- og serviceinstitution er at give adgang til forskning og uddannelse på videregående niveau, samt i bredere forstand for den del af befolkningen, som søger relevant viden, hvor de ikke kan få svar ad anden vej. Nationalbiblioteket er karakteriseret ved at betjene forskere og studerende fra de videregående uddannelser, uanset institutionstilknytning, samt personer med dybtgående individuelle interesser i aspekter af den del af den danske kulturarv, som Det Kongelige Biblioteks har ansvaret for. Nationalbibliotekets opgave er især at betjene følgende grupper af brugere: Forskere Nationalbibliotekets vigtigste brugergruppe er forskerne, danske såvel som udenlandske. Med forskere tænkes på alle typer af forskere, dvs. universitetsansatte forskere, forskere i øvrige forskningsinstitutioner, privatforskere, amatørforskere osv. Begrebet omfatter kort sagt alle, som med systematisk og metodisk tilgang udforsker et emne og søger ny viden. Nationalbibliotekets tilbud i de fysiske biblioteksrum og servicekoncepterne er målrettet mod forskere. Forskerne skal også kunne genkende sig selv i Nationalbibliotekets tilbud på Internettet. Ældre studerende med forskeradfærd vil blive betjent på lige fod med øvrige forskere. Den almene bruger med behov for særlig information Den almene biblioteksbruger kan fra tid til anden have behov for at få løst særlige informationsbehov, som det øvrige biblioteksvæsen ikke kan imødekomme. Nationalbiblioteket har disse som en brugergruppe. Deres informationsbehov vil i videst muligt omfang blive imødekommet elektronisk. Selv hvis brugerne er uvante med at benytte et stort videnskabeligt bibliotek, vil de blive vejledt hjælpsomt og imødekommende, også hvis Nationalbiblioteket ikke er det rette sted til at finde svaret på deres spørgsmål. Ingen må forlade Nationalbiblioteket med uforrettet sag. Kulturbrugere Den kulturarv, som Nationalbiblioteket forvalter, har også interesse fra en kulturel identitetssynsvinkel, idet den omsættes i en interesse for at se, opleve og blive inspireret af genstandene, både som fysisk genstand og i kraft af deres indhold. Målgruppen for denne interesse er hele den kulturelt interesserede del af den voksne befolkning, alt efter emne og faglig synsvinkel. I praksis viser undersøgelser, at de mest kulturforbrugende dele af befolkningen er generationen over 40 år med en længerevarende uddannelse og/eller med særlige faglige eller kulturelle interesser. At gøre de yngre dele af befolkningen til kulturforbrugere, når de passerer de 40, er et særligt mål, som søges realiseret ved at gøre studerende interesserede i Det Kongelige Biblioteks kulturelle aktiviteter og tilbud. Det er således realistisk at nå den læsende del af befolkningen samt dem, der orienterer sig i de forskellige mediers omtale af kulturtilbud. Ud over det traditionelt kulturforbrugende publikum er det en særlig udfordring at nå en bredere del af kulturpublikummet og nye dele af befolkningen september 2011 NB-strategi Endelig vers2
9 De strategiske indsatsområder 1. Satsning på at udbygge samlingerne af digitale dokumenter 1 Indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse af digitalt materiale er en central opgave og samtidig en stor udfordring. Et vigtigt skridt blev taget, da lov om pligtaflevering pr. 1. juli 2005 blev udvidet til at omfatte elektroniske udgivelser på Internettet. Indsamling via Netarkivet fortsættes. Udviklingsfokus flyttes til etablering af systemer, procedurer og arbejdsgang for modtagelse/accession, bevaring og formidling af digitalt født eller skabt materiale. Udgiverne udsender stadig flere bøger som print-on-demand. Der vil være en forventet dublering af de samme udgivelser på forskellige platforme. Nationalbiblioteket må tilpasse sig konsekvenserne af disse trends og bl.a. arbejde for, at nationalbibliografien gentænkes i lyset af, at mere og mere offentliggjort materiale er født digitalt. Accessionen vil i en lang årrække stadig være præget af traditionelle samlinger i fysisk (analog) form, men en række af de materialetyper, som Det Kongelige Bibliotek har ansvaret for at indsamle ved køb eller gave i fysisk form (manuskripter, noder, billeder, lyd og videooptagelser fra dagligdagen), vil fremover i stigende omfang primært eller kun forefindes som digitalt fødte materialer. Mål: o Fremme en udvikling for overgang til digital pligtaflevering o Indsamle pligtafleverede digitalt fødte værker via Netarkivet med udvidet fokus på computerspil og password-belagte hjemmesider o Modernisere nationalbibliografien og pligtafleveringsbegrebet i lyset af den digitale udvikling. o Forbedre kvaliteten i de bibliografiske katalogdata med henblik på at øge udnyttelsen af katalogerne og udvidet adgang til digitalt materiale o Arbejde for at give offentligheden adgang til hele eller afgrænsede dele af Netarkivet gennem en ændring af datalovgivningen. Driftsomkostningerne skal retfærdiggøres af effekten og offentlighedens brugsmuligheder. o Revidere samlingsafdelingernes accessions- og kassationspolitikker, således at de er tilpasset de nye forhold. 1 Opgavehierakiets Indsamling, pligtaflevering og Indsamling, anden samlingsopbygning 9 16.september 2011 NB-strategi Endelig vers2
10 I sigter vi imod at: Øge samarbejdet med spilbranchen med henblik på en mere dækkende indsamling af computerspil Følge udviklingen i den danske forlagsverden og den stigende produktion af e-bøger med henblik på at kunne gøre status i 2012 for udviklingens konsekvenser for pligtaflevering og anskaffelsespolitik samt tage initiativer, der kan sikre denne del af kulturarven Gennemføre en politik for komplettering af samlingerne ved en mere aktiv opfølgning på den løbende anskaffelse af nyere værker, som det ikke lykkes at erhverve som pligtaflevering Gennemføre et projekt for forbedring af katalogdatakvalitet og -konsistens i Nationalbibliotekets bibliografiske poster med henblik på at lette brugernes adgang til data og med henblik på overgang fra DanMarc2 til Marc september 2011 NB-strategi Endelig vers2
11 2. Fortsat og forstærket indsats for bevaring af den fysiske kulturarv 2 Det Kongelige Bibliotek har hovedansvaret for betydelige nationale samlinger i fysisk form. Dette indebærer et dobbeltansvar: Risikoen for nedbrydning af bevaringsværdige genstande, herunder de enestående nationale samlinger, skal minimeres, og levetiden for disse samlinger skal øges. Derfor skal der forsat gøres en ekstraordinær bevaringsindsats, sådan som det sker inden for rammerne af særbevillingen til fysisk bevaring af kulturarven. Flytningen i af betydelige dele af de nationale samlinger til klimastyrede magasiner på Kalvebod Brygge er et afgørende middel til at forlænge levetiden for disse samlinger. For Nationalbibliotekets samlinger på 29 millioner fysiske enheder (heraf 17 millioner grafiske dokumenter og 7 millioner småtryk) betyder det at der skal gennemføres en vurdering af levetidsforløb og risici for hver af materialetyperne med henblik på at kunne yde den bedst mulige magasinkvalitet og have et grundlag for prioritering af bevaringsarbejdet. Det betyder også en hensigtsmæssig planlægning af magasinkapaciteten, samtidig med at forskerne sikres den mest effektive adgang til de fysiske samlinger. Efter indflytning i Kalvebod Brygge 32 vil den andel af de fysiske samlinger, der er opmagasineret under klimastyrede magasiner, øges væsentligt: fra under 25 % til omkring 50 %. Særbevillingen til bevaring af den fysiske kulturarv har givet biblioteket kapacitet til såvel forebyggende som aktiv bevaring på det niveau, som blev fastlagt af Kulturministeriet i Udredning om bevaring af kulturarven (2003) Mål: o Særbevillingen for bevaring af den fysiske kulturarv forlænges efter o Indflytning i den nye magasinbygning i Kalvebod Brygge 32, som vil give nationalskattene et helt nyindrettet klimastyret magasin. o En permanent magasinløsning for de fysiske samlinger i klimastyrede magasiner efter o En revideret levetidsvurdering for de fysiske samlinger efter indflytningen i Kalvebod Brygge 32 og en plan for minimering af trusler mod samlingerne. o Substitutionsprojektet fokuseres på at udvikle en langsigtet bevaringsløsning for papirbaseret materiale, som er under nedbrydning. o Dansk Folkemindesamling fortsætter opgaven med bevaring (substitution til digitalt medie) af den store samling af lydbånd, herunder skabelse af metadata. 2 Opgavehierakiets Bevaring, fysisk og digital form september 2011 NB-strategi Endelig vers2
12 o Medvirke i forskning i bevaringsindsatsen inden for områderne surt papir, acetat- og nitratnegativer. I sigter vi imod at: Gennemføre rammeaftalens mål om flytning af ca. 25 hyldekilometer til Kalvebod Brygge 32 og frigørelse af et tilsvarende antal hyldekilometer på Lergravsvej og Slotsholmen til brug for bl.a. universitetsbibliotekssamlinger. Gennemføre opgaver på basis af Særbevillingen for fysisk bevaring med særlig vægt på behandling af samlinger, som skal indgå i ProQuest17-projektet og for de samlinger, som skal flyttes til Kalvebod Brygge 32. Gennemføre rammeaftalens mål om sikring Dansk Folkemindesamlings lydsamling gennem digitalisering. Desuden skal der arbejdes med efterfølgende formidling samt opstilles en plan for den digitale langtidsbevaring. Gennemføre et pilotprojekt for digitalisering (substitution) af jazzfonogrammer samt have udviklet en politik for brugerstyret digitalisering on-demand september 2011 NB-strategi Endelig vers2
13 3. Videreudvikling af Nationalbibliotekets digitale infrastruktur 3 Bevaringen af den del af kulturarven, som kun findes i digital form, er en helt ny opgave, som rummer store udfordringer. Der skal opbygges en robust og skalerbar digital infrastruktur for at understøtte indsamlingen og styringen af det digitale materiale og sikre, at det kan lagres, bevares og tilgængeliggøres i generationer fremover. På grund af den hastige udvikling af teknologien er det en stor udfordring at bevare digitalt materiale og digitale data, således at det kan benyttes i fremtiden. Efterhånden som hardware og software forældes, bliver digitalt materiale og digitale data, der er teknologiafhængige, stadig sværere at tilgå. Den intellektuelle og kulturelle produktion er i stadig højere grad digital. Inden for en overskuelig årrække vil hovedparten af de videnskabelige tidsskrifter og mange monografier udelukkende findes i elektronisk form. Samtidig vil digitaliseringsprojekter skabe digitale versioner af materiale lige fra bøger og pjecer til illuminerede manuskripter, som alt sammen skal lagres parallelt med alt andet digitalt materiale. Bevaringsstrategien for digital bevaring skal understøtte opbygningen af de nationale digitale systemer til håndtering af født-digitale udgivelser inden for områderne tekst, arkivalier, noder og billeder (fotografier). Mål: o Sikre ressourcer også efter 2014, således at det er muligt at bevare og formidle de store samlinger af digitale ressourcer, som biblioteket vil opbygge i de kommende år. o Opbygge nationale digitale systemer inde for områderne tekst, noder, billeder (fotografier) til pligtaflevering, anden erhvervelse, produktion, markedsføring, salg og bevaring baseret på såvel digitalt fødte som retrodigitaliserede værker. o Iværksætte indsamling af digitalt fødte materialer, som falder inden for eller uden for pligtafleveringsloven, koncentreret om digitale forfatter-, kunstner- og forskerarkiver, digitale noder, digitale optagelser af eksperimenterende dramatik, digitale dramatiske tekster (rollehæfter), elektroniske spørgeskemaer (forskningsdatasæt), digital lyd, computerspil, digitale kortværker, digitale billeder, lagring af forlagenes digitale forlæg. Biblioteket skal udvikle politik, koncepter og løsninger for at kunne modtage, bevare og formidle disse materialetyper. o Det praktiske arbejde med at indsamle digitale værker er med til at opbygge ekspertise og konkretisere udfordringerne, således at det kan vurderes om pligtafleveringen af digitalt materiale skal være mere omfattende. 3 Opgavehierakiets Bevaring, fysisk og digital form september 2011 NB-strategi Endelig vers2
14 o Medvirke i internationalt samarbejde om digital bevaring mellem nationalbibliotekerne og andre kulturinstitutioner, især gennem International Internet Preservation Consortium (IIPC) og Open Planets Foundation. I sigter vi imod at: Realisere rammeaftalens mål om at udvikle systemer til indsamling /formidling af digitalt materiale ved inden for DOMS2-projektet at have udarbejdet en detaljeret plan for infrastrukturen til indsamling, bevaring og formidling, samt have et system for billeder i drift i Udbygge kapaciteten i KB s e-magasin på basis af rammeudvidelsen i finansloven. Skaffe finansiering af et forprojekt om at skabe et nationalt system til aflevering, erhvervelse, markedsføring, salg og bevaring af udgivne noder i samarbejde med forlagene, ophavsretsorganisationer og faglige organisationer. Udvikle og etablere af et nationalt bitmagasin til sikring af kulturarvsinstitutionernes digitale data i samarbejde med Statsbiblioteket og Statens Arkiver. Perioden er udviklingsperiode og pilotdrift. Dele den udviklede viden om digital bevaring med omverden, bl.a. gennem artikler på >digitalbevaring.dk< og i internationale fora september 2011 NB-strategi Endelig vers2
15 4. Knytte forbindelsen mellem brugere og indhold 4 Forskerne ønsker adgang til relevant forskningsmateriale, uanset hvor de er, og uanset hvor materialet befinder sig. De forventer en omfattende dækning, metadata af kvalitet og en sømløs forbindelse mellem søgning og levering. Forskere, der dagligt bruger søgemaskiner, ønsker direkte og umiddelbar adgang til at hente information uden generende mellemled i form af log-in, separate databaser eller andre søgesystemer. Fysisk benyttelse og digital benyttelse skal integreres og målet er, at dokumenter skal leveres på digital form. Læsesalene skal fungere som ramme for forskning samt ramme for benyttelse af værker, der ikke kan stilles til rådighed på anden vis. For at fremme den digitale benyttelse af Nationalbibliotekets samlinger skal der udvikles tilbud, således at materialer, der bestilles frem til læsesalsbenyttelse, gennem substitution leveres digitalt i stedet for, at det fysiske eksemplar skal hentes frem fra magasinerne. Dette vil være en betydelig serviceforbedring, da det også indebærer, at brugeren ikke skal møde op på en læsesal for at arbejde med det ønskede materiale. Samtidig vil det beskytte det fysiske eksemplar, da man ved fremtidig brug kan henvise til den digitale udgave. Det er planen at etablere en produktionslinje for dette tilbud. Brugerinddragelse skal udvikles som praksis til værdiforøgelse af katalogen og til supplering af information om samlingerne. Den traditionelle bibliotekskatalog er ikke længere et tilstrækkeligt værktøj. Det er nødvendigt at give brugerne mulighed for selv at præge og personalisere deres søgning efter ny viden. REX giver adgang til mere end 7,9 millioner titler i Det Kongelige Biblioteks samlinger (i Nationalbiblioteket og Københavns Universitetsbibliotek), men mange oplysninger om skrevne og digitale ressourcer kan i øjeblikket ikke indhentes ved en enkelt søgning. Grænserne mellem bibliotekskatalogen og information på bibliotekets web og information på andre relevante web-sider på Internettet vil blive udvisket. Mål: o Udvikle borgernes adgang til dansk og international kulturarv ved selv at have ansvaret for nationale portaler til egne og andres digitale ressourcer på nettet samt ved at bidrage til og udvikle forskernes adgang til internationale ressourcer ved et samarbejde mellem nationalbibliotekerne og andre kulturinstitutioner især gennem Europeana, The European Library og EU-projekter samt gennem WorldCat. o Udvikle DANPA, Danmarks Nationale Privatarkivdatabase og CERL, The Consortium of European Research Libraries til integrerede arkiv- og manuskriptsystemer til danske og europæiske arkiver via en enkel online-forbindelse. o Skabe teknikker, der kan tilføre brugernes ekspertise til vore samlinger. Åbne adgang til web 2.0-features og brugergenereret indhold. 4 Opgavehierakiets Formidling, udlån fysisk og digital form september 2011 NB-strategi Endelig vers2
16 o Der sigtes mod en forstærket indsats i forhold til et af kerneområderne inden for den immaterielle kultur, nemlig Tro og magi, en indsats, som ligger i forlængelse af at Danmarks har ratificeret UNESCO-konventionen om immateriel kulturarv. Indsatsen vil resultere i 2-3 forskningsprojekter, hjemmeside, seminar m.v. I sigter vi imod at: Udvikle søgesystemet i REX i sammenhæng med KBs web, således at der på overskuelig vis er lettest mulige til data om alle NB-samlinger, de fysiske såvel som de digitale. Gennemføre rammeaftalens mål om implementering af UNESCOs konvention om den immaterielle kulturarv ved indmelding af registratur og løbende rapportering til UNESCO. Registrant anmeldes. Udkast til Danmarks rapport skal foreligge 1. juli Gennemføre brugerinddragelse i Håndskriftafdelingen (katalogposter og transskription af dagbøger), i Luftfotoprojektet for Fyn, i David Simonsens digitaliserede breve samt forsøg med brugertagging af fotografier (Gør en forskel-projektet). Reorganisere centerlæsesalene i Diamanten Vest i sammenhæng med Læsesal Vest med henblik på en mere rationel drift af læsesalene og mere målrettet forskerbetjening september 2011 NB-strategi Endelig vers2
17 5. Understøtte dansk forskning og forskningens infrastruktur med innovative og integrerede tjenester 5 Digitalisering stiller informationsindhold til rådighed for hele verden, hvor den altid er online tilgængelig. Nationalbiblioteket har digitaliseret dele af samlingerne gennem det seneste årti og skabt et korpus af ressourcer, der har mangedoblet benyttelsen af samlingerne. Digitalisering skal være rettet mod brede kredse, men skal også koncentreres om at digitalisere forskningens råstof, da det vil give helt nye muligheder for forskningen og for dennes infrastruktur. Det langsigtede mål er, at hele den udgivne, trykte kulturarv digitaliseres. Strategien for den digitale benyttelse skal bygges op om opbygningen af de nationale digitale systemer til håndtering af født-digitale udgivelser inden for områderne tekst, arkivalier, noder og billeder (fotografier) med fokus på brugerinvolvering i innovations- og udviklingsfasen og i tæt dialog med informationsskaberne. Der er stigende efterspørgsel efter dataset, der ligger bag den offentliggjorte forskning, men adgangen til denne form for data er for nærværende ikke tilstrækkeligt udviklet. Nationalbiblioteket må være til stede med viden, teknologi og materialer i danske forskningsinfrastrukturprojekter og stille kompetence til rådighed for systemer til registrering og bevaring af forskningsdata. Nationalbiblioteket kan bidrage med nationale digitale systemer inden for en række områder. Digitalisering vil kunne stille informationsindhold til rådighed for hele verden, hvor det altid er online tilgængeligt. Digitalisering af forskningens råstof vil give helt nye muligheder for forskningen. Digitaliseret materiale er mere synligt og lettere at finde, og understøtter forskningens infrastruktur og forskning internationalt. Nationalbiblioteket har digitaliseret dele af samlingerne gennem det seneste årti og skabt et korpus af ressourcer, der nu omfatter mere end 1 million digitaliseringer. Mål: o Opbygning af en tjeneste med digitalisering on demand af materiale, der kun kan benyttes på læsesale. o Gennemføre massive retrodigitaliseringsprogrammer, hvor samlinger digitaliseres i deres totalitet. o Basisdigitaliseringen suppleres i videst muligt omfang med andre centrale digitaliseringsprojekter via yderligere finansiering og derigennem skabes en kritisk masse af digitalt materiale af relevans for forskningen. o Nationalbiblioteket understøtter som leverandør af digitaliserede materialer nationale og lokale portaler. o EOD, Electronic Books On Demand videreudvikles som tilbud til forskerverdenen. 5 Opgavehierarkiets Formidling, vejledning fysisk og digital form september 2011 NB-strategi Endelig vers2
18 o Understøttelse af forskningens overgang til elektronisk tidsskriftpublicering. I sigter vi imod at: Gennemføre rammeaftalens mål om digitalisering on demand af udlånsklausuleret litteratur, der ellers kun kan benyttes på læsesale ved at have en service i drift. Gennemføre første del af digitaliseringsprojektet Danmark set fra Luften (luftfotografier fra Fyn) og udvikle en applikation med mulighed for brugerinddragelse. Gennemførelse af ProQuest17-digitaliseringsprojektet i henhold til samarbejde med ProQuest. Gennemførelse af EU-digitaliseringsprojektet om 1. verdenskrig, EUROPEANA under ledelse af Staatsbibliothek zu Berlin. At tilbyde forskningsmæssige tidsskrifter en fremtidig digital publiceringsplatform i form af OJS og skabe kontakt til og publicering af et nærmere angivet antal tidsskrifter september 2011 NB-strategi Endelig vers2
19 6. Kulturaktiviteterne skal have større gennemslagskraft i befolkningen 6 Som museums- og kulturinstitution formidler Nationalbiblioteket viden og oplevelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger. Udfordringen er, at der er færre penge mellem kulturbrugerne, og at de vil søge til de mest interessante kulturtilbud. Målet er således at give kulturaktiviteterne større gennemslagskraft i befolkningen, at udnytte synergien omkring Søren Kierkegaards Plads og dermed gøre Det Kongelige Bibliotek mere synligt, både som national- og universitetsbibliotek. Volumenmæssigt fastholdes udstillinger, foredrag og koncerter på det nuværende niveau. Kulturaktiviteterne skal give de besøgende oplevelser og indsigt med den sideeffekt, at det eksponerer Det Kongelige Bibliotek og skaber goodwill for institutionen. Den kulturforbrugende omverden er parat til at tage imod kulturtilbuddene i musik, ord, billeder etc. i nye koncepter, der væver kulturarv, viden og oplevelse sammen. Udfordringen er at udnytte dette til at skabe synergi, synlighed og goodwill for den samlede institution, dvs. med både nationalbiblioteks- og universitetsbiblioteksopgaven. Kulturforbruget rykker også ud på Internettet, og i sine traditionelle former skifter mønstret for kulturforbrug. Biblioteksafdelingernes samlinger, aktiviteter og ekspertise er udgangspunkt for og råstof til Kulturafdelingens aktiviteter. Når ideerne skal omsættes i praksis, er Kulturafdelingen central til at vurdere, om en aktivitet er rettet til et bredt publikum og/eller til en defineret målgruppe. Mål: o Kulturaktiviteterne skal være interessante for udenforstående. Live-situationen skal udnyttes til at give de besøgende en oplevelse. Facebook, sms-kæder m.m. skal skabe opmærksomhed om kulturtilbuddene. Internettet skal bruges til at trække kulturbrugerne til. o Kulturafdelingens aktiviteter skal synliggøre Det Kongelige Bibliotek både som nationalbibliotek og universitetsbibliotek og skabe et positivt image for institutionen som helhed udadtil. o De studerende skal gennem Students Only bibringes bevidsthed om, at Det Kongelige Bibliotek som Nationalbibliotek og Universitetsbibliotek er mere end et traditionelt universitetsbibliotek, at biblioteket også har kultur- og samfundstilbud samt medvirke til, at de studerende fortsætter som kulturbrugere, når de har forladt universitetet. De skal derfor tilbydes kulturoplevelser, specielt rettet imod dem selv samt møde aktuelle emner og aktuelle debatter. o Udvikle Søren Kierkegaards Plads til en attraktion for København med kulturelle aktiviteter på pladsen med afsmittende effekt på Det Kongelige Bibliotek som helhed. o Fastholde nuværende tal for besøgende og gæster til udstillinger, foredrag og koncerter. Diamantklubben er et middel til at sikre en loyal brugerkreds. 6 Opgavehierarkiets Formidling, oplevelser, udstillinger, foredrag og koncerter september 2011 NB-strategi Endelig vers2
20 I sigter vi imod at: Følge med i institutionens samarbejde med RealDania og gøre status ved udgangen af 2012 for så vidt angår den afsmittende virkning af det nye byggeri. Skabe aktiviteter på Søren Kierkegaards Plads, som gør pladsen til en attraktion. Udvikle Fotomuseets profil med udgangspunkt i tre årlige udstillinger, hvoraf den ene er Årets Pressefotos. Udvikle International Forfatterscene med Internationale Litteraturkonferencer i samarbejde med eksterne parter september 2011 NB-strategi Endelig vers2
21 7. Udvikling som organisation Det Kongelige Bibliotek skal fortsat være en attraktiv arbejdsplads, som tiltrækker de dygtigste og mest innovative ansøgere. Rekrutteringsstrategien skal kommunikere bibliotekets brand som kulturinstitution med henblik på at skabe involvering både hos potentielle ansøgere og hos nuværende ansatte. Det er afgørende, at personalets kompetencer og ekspertise lever op til udfordringerne i eksisterende og nye opgaver i den digitale tidsalder i et førende forskningsbibliotek. Hvor de påkrævede kompetencer ikke findes i Nationalbiblioteket eller andetsteds, vil vi udvikle dem, bl.a. i samarbejde med andre institutioner. For at indfri bibliotekets strategi vil der være fokus på innovation og fortløbende udvikling med det formål at levere endnu bedre resultater. Mål: o En fortsættelse af medarbejderudviklingsstrategien: - Afstemme kompetencerne med den it-orienterede strategi. - Styrke en innovativ institutionskultur, bl.a. på tværs af NB og KUB. - Være en attraktiv arbejdsplads med muligheder for karriereudvikling. - Levere konkret arbejdsmæssig støtte til at indfri bibliotekets strategi. o Tage initiativer for forandring af institutionskulturen med henblik på at underbygge innovation og kreativitet og skabe større fleksibilitet i organisationen på tværs. o Fastholde synergieffekten gennem Det Kongelige Biblioteks dobbelt funktion som Danmarks Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek I sigter vi imod at: Opgradering af kompetencen i styring af it-projekter hos samlingsafdelingernes nøglemedarbejdere i DOMS2-projektet (rammeaftaleprojektet for systemer til indsamling /formidling af digitalt materiale). Generelt at styrke it-indsigten og it-kompetencerne hos medarbejderne gennem fokus på itkompetencerne ved nyansættelser og opgradering af it-indsigt hos eksisterende medarbejdere. Gennemføre en kortlægning af kompetencebehov i 2011 med henblik på formulering af en innovativ kompetenceudviklingsstrategi. Afsøge nye områder for samarbejde og arbejdsdeling mellem NB og KUB i de biblioteksfaglige processer med henblik på at ensartede opgaver løses ét sted september 2011 NB-strategi Endelig vers2
22 Hvordan indfries målene Finansiering Den takt, hvormed denne udfordrende dagsorden skal indfries, er helt afhængig af sikring af et dertil svarende niveau af ressourcer. Det er et vilkår for offentlige institutioner i dagens Danmark, at institutionerne må tilbyde interessante og efterspurgte ydelser og være i stand til at tiltrække ressourcestærke og dynamiske samarbejdspartnere. Den økonomiske ramme for Nationalbiblioteket er fastlagt i Finansloven frem til Det fremgår af finansloven, at den økonomiske ramme for Nationalbibliotekets ordinære bevilling vil falde fra 50,1 mio. kr. i 2011 til 47,6 mio. kr. i 2014 med et fald på ca. 1,2 mio. i 2012, 0,8 i 2013 og yderligere fald på 0,4 mio. i 2014, i alt 2,5 mio. (niveau 2012). Det betyder, at den ordinære drift i perioden skal tilpasses bevillingerne, og at projekter vil komme til at spille en stigende rolle. Attraktive projekter og ideer må nødvendigvis være en del af det strategiske beredskab for Nationalbibliotekets videreudvikling, såsom udformning af skuffeklare sponsoregnede projekter. Det gælder hvad enten målgruppen er de bevilgende myndigheder eller private. Der skal arbejdes aktivt for at skaffe økonomiske midler til at realisere de store projekter for Danmarks Breve (Den Nationale Brevbase), Den Nationale Historiske Kildebase og Den Nationale Referencebase, Nationalt system for noder samt til nye massive retrodigitaliseringsprojekter. Øget anvendelse af volontører vil tilføre nye ressourcer. Det vil være nødvendigt med forskellige former for brugerinddragelse for ad den vej at skaffe ressourcer til at løse nogle af opgaverne. Brugerinteraktivitet og crowdsourcing skal være indtænkt i tilrettelæggelse af servicetilbud og som et bidrag til værdiforøgelse. Brugerne vil opleve dette som en serviceforbedring, og samtidig vil det flytte bibliotekets ydelser fra fysisk betjening til digital betjening. Målopfyldelse Denne strategi vil blive fulgt op af årlige handlingsplaner for Nationalbiblioteket samt årlige afdelingsaftaler for de enkelte afdelinger. Dette suppleres med en kvartalsvis afrapportering af nøgletal i Balanced Scorecards samt afrapportering til Kulturministeriet af mål i rammeaftalen. I andet halvår 2012 vil målopfyldelsen for blive evalueret med henblik på at fastsætte strategiske mål for september 2011 NB-strategi Endelig vers2
Det Kongelige Bibliotek. Strategi 2011-2014
DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK Det Kongelige Bibliotek Strategi 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Det digitale bibliotek... 4 3. Digital infrastruktur...
Læs merePolitik for adgang til de digitale samlinger
Politik for adgang til de digitale samlinger Indledning Det Kgl. Biblioteks politik for adgang til de digitale samlinger sætter rammerne og principperne for adgang for bibliotekets brugere til Det Kgl.
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereAccessionspolitik. Indstilling Det indstilles, at Direktionen godkender vedlagte Accessionspolitik for Det Kgl. Bibliotek / Nationalbiblioteksområdet.
D-2018-069 Accessionspolitik Indstilling Det indstilles, at Direktionen godkender vedlagte Accessionspolitik for Det Kgl. Bibliotek / Nationalbiblioteksområdet. Baggrund Der har været behov for at få formuleret
Læs mereDBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år
DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,
Læs merePartnerskaber: Formål og problemer
Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige
Læs mereSTRATEGI 2015-2018. #meretilflere
STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske
Læs mere1. Økonomisk ramme Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for biblioteket:
RAMMEAFTALE Statsbiblioteket 2011-14 15. november 2010 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Statsbiblioteket på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed
Læs mereSom forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.
STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereStrategi for digitalisering af fysisk kulturarv Det Kgl. Bibliotek
Strategi for digitalisering af fysisk kulturarv Det Kgl. Bibliotek 2018- Indledning Det er Det Kgl. Biblioteks (KB s) vision at gøre de fysiske samlinger mere tilgængelige, anvendelige og nærværende for
Læs mereÅ r s r a p p o r t 2 0 1 2 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k
Å r s r a p p o r t 2 0 1 2 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k Oversigt over tabeller, noter og bilag...3 1. Beretning...4 1.1. Præsentation af virksomheden... 4 1.2. Årets resultater... 5
Læs mereMobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)
VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II
Læs mereANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse
KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,
Læs mereDiskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed
Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed - M E D H E N B L I K P Å A T Ø G E B O R G E R N E S M U L I G H E D E R F O R B E N Y T T E L S E A F S A M L I N G E R N E Masterafhandling af Heidi
Læs mereDeIC strategi 2012-2016
DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som
Læs mereStrategi for Nationalmuseet 2012 2015
NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.
Læs mereStatsbibliotekets. Politik for digital bevaring
Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...
Læs mereMere digitalt større synlighed bedre navigation
Mere digitalt større synlighed bedre navigation Strategi 2011-2014 Mission Vision Den verden, Statsbiblioteket er en del af, og som vi skal levere til, er i forandring. Det er Statsbiblioteket også! Afsættet
Læs mereDet digitale bibliotek
Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks
Læs mereRådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring
Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes
Læs mereNye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i uddannelsessektoren
Bilag 3 til Rammeaftale Dansk Sprognævn 2015-2018 Revideret juni 2016 Operationelle mål Opgave Resultatmål Operationelle mål Forskning Forskning på internationalt niveau inden for nævnets kerneområder:
Læs mereForandring i fællesskab
Forandring i fællesskab DBC s strategi, juli 2017 En biblioteksstrategi Mange bibliotekers erfaring peger i samme retning: Bibliotekerne gør det godt, men internationale og kommercielle aktører formidler
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereAktiviteter og resultater
Aktiviteter og resultater 2012-2018 Børge Obel, bestyrelsesformand, DeiC DeiC konference 2018 10/12/2018 S 1 > Baggrunden > Etableret 2012 ved en aftale mellem Forsknings- og Innovationsstyrelsen og universiteterne.
Læs mereMarts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012
Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed
Læs mereKulturministeriets it-arkitekturpolitik
Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereSTRATEGI. Digital formidling på Statens Museum for Kunst
22. februar 2010 STRATEGI Digital formidling på Statens Museum for Kunst Statens Museum for Kunst satser over en fem-årig periode på at bringe museet helt i front med digital kunstformidling. Satsningen
Læs mereDet Kongelige Bibliotek
Det Kongelige Bibliotek Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereHovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer
Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer
Læs mereRigsarkivets fremtidige ressourcesituation side 5
1 Indledning side 2 2 Digitale udfordringer side 2 2.1 Digital bevaringsarkivet side 2 2.2 Digital tilgængeliggørelse side 3 2.3 Teknologisk kapabilitet side 3 2.4 It-strategisk modenhed side 4 3 Juridiske
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereHvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?
Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)
Læs mereSikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart
Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være
Læs mereLæse hele livet - strategi for 2013-2016
/Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereMuseumspolitik for Horsens Kommune
Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Det Kongelige Bibliotek Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)
NATIONALMUSEET FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og en sektorforskningsinstitution (ABM-institution)
Læs mereKøbenhavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket NOTAT 16. januar 2019 Kerneopgave, mål, fokusområder, indsatser og greb i en ny biblioteksplan Københavns Bibliotekers
Læs mereStrategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5
Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereDigital Bevaring - Internetarkivering. Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen
Digital Bevaring - Internetarkivering Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen Digital Bevaring en ekspertgruppe på KB Samlingsafd., DIS, ADM DEFF Digital Bevaring
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access
Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University
Læs merefor god kommunikation
for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereNATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN
NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske
Læs mereÅ r s r a p p o r t 2 0 1 3 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k
Å r s r a p p o r t 2 0 1 3 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k Indhold Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning 5 2.1. Præsentation af virksomheden
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs mereAvisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.
Avisdigitalisering Fjernlånsmøde 12. november 2013 Planen Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Om bevillingerne bag Bevaring og formidling Avisdigitalisering hvordan Digitalisering
Læs mereadfgvrga Open Access Hvor og Hvordan Steen Ammentorp
EU adfgvrga Open Access Hvor og Hvordan Steen Ammentorp Agenda Videnskabelige OA ressourcer Digitale biblioteker Arkiver Historiske aviser CORE (COnnecting REpositories) Startede 2011 Knowledge Media Institute,
Læs mereFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes
Læs mereEsbjerg Kommune Biblioteker
1 Esbjerg Kommune Biblioteker Virksomhedsplan 2016 Virksomhedsplanen omfatter ekstraordinære tiltag. Almindelig hverdagsopgaver med åbningstid, udlånsvagter, brugerkurser m.v. er naturligvis fundamentet
Læs mereKøbenhavns Universitetsbibliotek Strategi
Københavns Universitetsbibliotek Universitetsbibliotekaren 12. december 2016 16/01126 DET KONGELIGE BIBLIOTEK Københavns Universitetsbibliotek Strategi 2017-2019 Københavns Universitetsbibliotek Københavns
Læs mereOverordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse
Deff Status på projektet 30. oktober 2015 Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereHjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark
Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereHandlingsplan for 2015-2017
Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev
Læs mereFremtidens biblioteksstrategi. Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent
Fremtidens biblioteksstrategi Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent Zombier eller biblioteksudviklere? - Bibliotekarer er zombier om 15 år: kassedamer, postbude og bibliotekarer er et uddøende folkefærd...
Læs mereSTRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING
VUC Århus Bestyrelsen BS 25 24.1 2012 STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side
Læs mereRammeaftale for DDB-samarbejdet
August 2018 DDB Sekretariatet Rammeaftale for DDB-samarbejdet 2018-2019 NOTAT Indledning Rammeaftalen for DDB-samarbejdet fastlægger mål og prioriteringer for DDB-sekretariats virksomhed i aftaleperioden
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereKoncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1
KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka
Læs mereRammeaftale. September Den Hirschsprungske Samling
Rammeaftale September 2010 Den Hirschsprungske Samling 2010-2013 Rammeaftalen mellem kulturministeriet og departementet på den ene side og Den Hirschsprungske Samling på den anden side fastlægger mål for
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereFORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI
FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og
Læs mereStrategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020
3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen
Læs mereRYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017
RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereUniversity College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ
University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere
Læs mereÅ r s r a p p o r t 2 0 1 4 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k
Å r s r a p p o r t 2 0 1 4 f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k Oversigt over tabeller, noter og bilag... 3 1. Påtegning af det samlede regnskab... 4 2. Beretning... 5 2.1. Præsentation af
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereAarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket
Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Præsentation ved AUL arbejdsgruppemøde nr. 5 Tema: organisering Ellen V. Knudsen Tonny Skovgård Jensen Indhold Lidt om Statsbiblioteket Vores
Læs mereCenter for Skov, Landskab og Planlægning, KU. Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere
Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere Rekvirent Rådgiver Skov & Landskab Orbicon A/S Rolighedsvej 23 Ringstedvej 20 1958 Frederiksberg
Læs mereKommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Læs mere