ROK. Hvad tager I med fra i dag? Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA
|
|
|
- Gerda Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA Hvad tager I med fra i dag? Find din mobil. Tast: menti.com og koden: Skriv 5 nøgleord som du har fået med fra dagens oplæg. Så ser vi hvad der har været mest fremtrædende for jer Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
2 Menti besvarelse fra AU studerende om gerne vil være gymnastiklærere som jeg har undervist i formidlingsfaget på almen didaktik modulet. Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
3 Aktionslæringens cirkulære faser i -projektet Akserne i den interpersonelle læreradfærdsmodel (MITB på dansk) Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
4 Model over interpersonel læreradfærd Dansk oversættelse efter arbejdet med oversættelsen og analyser af elevforståelser af de 64 items på dansk (se bilag#2) den grafisk udformning er gengivet fra: (Wubbels et al. 2012, p.4) Model for Interpersonel Teacher Behaviour (MITB). Lærernes egne ord og erfaringer Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
5 I At lede og styre rummet via opmærksomhed på styringsaksen v At etablere klasseregler og rammer for undervisningsrummets start fx timens start, faste ritualer, rammer for PC-brug, small-talk og øjenkontakt Rutiner og regler i rummet for at sikre et fagligt koncentreret fokus. v At fokusere på rummets indretning og elevernes placeringer og grupperinger for at styre elevernes opmærksomhed hen mod undervisningen det fysiske rums muligheder. v At undgå at skælde ud men dyrke dialogen styring på en human facon. v At fremme myndighed gennem medbestemmelse et pædagogisk dilemma. v At sætte klare rammer for timens start undervisningsfokusering. v At sætte tydelige rammer for hvad der er tilladt og ikke tilladt regelsætning. -projektet I At være nærværende og opmærksom på eleverne v At have øjenkontakt og vise at man gerne vil eleven imødekommenhed v At lytte opmærksomt og ægte på eleven autencitet og anerkendelse. v At small-talke om ikke-faglige emner med alle elever personlig relation. v At lave sjov og joke med eleverne hyggelig atmosfære. v At have indgående kendskab til eleverne det hele menneske. v At være sig selv og give noget af sig selv som lærer det personlige element. v At skabe et trygt klassemiljø via fokus på eleverne via aktioner og observationer - elevværen og elevrelationer v At samarbejde om hvilke måde det er muligt at imødekomme elevers oplevede tilstedeværen gennem en klasseledelses- og relationel tilgang til undervisning den imødekommende lærer. v At eksperimentere med en lærertilstedeværelse, som er åben og lyttende overfor elever i de konkrete møder med eleverne bundet til det aktuelle øjeblik den åbne og lyttende lærer. -projektet Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
6 I At være opmærksom på elevernes oplevelse af at være i elevskab v At italesætte en fælles forståelse af de værdier, der (både af lærere og elever) vurderes som vigtige i etableringen og opretholdelsen af et trygt læringsmiljø og betragtes som forudsætning for muligheden for en fortrolig tilstedeværen. v At være opmærksom på at denne fælles forståelse ikke altid er ensbetydende med, at eleverne også oplever at være i denne tilstedeværen. v At eleverne befinder sig i en fortrolig og en destabiliseret tilstedeværen i de konkrete undervisningssituationer. v At eleverne generelt er optagede af at deltage med deres stemmer og gerne vil give rigtige svar samt, at denne deltagelse afhænger af, hvilken tilstedeværen de i situationen aktuelt befinder sig i. -projektet I At arbejde med læreres tænkning og syn på god undervisning via observation v Som observatør får lærerne stort udbytte ud af at observere kollegaer i de klasser, de er fælles om. v Som observatører oplever lærerne at få en almendidaktisk metaoptik på klasserummet. -projektet v Som observatør får lærerne ny viden og gode ideer, når de ikke selv har ansvar for undervisningen. v Som observatører ser lærerne med et nyt blik på egen undervisning. v Som observatør ser lærerne med nye øjne på elevernes behov og forudsætninger. Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
7 Prioritering af kollegial dialog -projektet I v v At lære sammen Det kollegiale niveau udgør et underliggende element i form af aktionslæringstilgang, hvor lærerteamet igangsætter aktioner fælles i fælles klasser. Systematik, rammer og tid Skal prioriteres og når det er på plads, er der rum for refleksion og udvikling på K3. v Værdifuldt at se andres praksis Den kollegiale dimension i at observere sin kollega og at blive observeret, giver lærerne et indblik i andres praksis og giver en refleksion på K3- niveauet om undervisning generelt. Næste skridt. Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
8 I kan læse mere her BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER 2017 Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
11:30-12:30 Oplæg om det interpersonelle klasserum, v. dr. Tim Maindhard, Utrecht Universitet.
Dagens program 9:00-10:00 Ankomst, registrering og kaffe 10:00-11:20 Velkomst ed V. Projektleder Henrik Nee, rektor ed Skie Handelsgymnasium. Oplæg med resultater fra -projektet,. forskerteamet: Lea Lund
RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL
RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter:
Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund
Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund Titel: Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Forfatter: Lea Lund, ph.d. Adjunkt i almendidaktik indenfor ungdoms-
MIDTVEJSKONFERENCE SKOLEN SOM PROFESSIONELT LÆRINGSFÆLLESSKAB
MIDTVEJSKONFERENCE SKOLEN SOM PROFESSIONELT LÆRINGSFÆLLESSKAB DEN 13.5 2019 FORSKNINGSLEDER, CUDIM, AU: LEA LUND REKTOR SKIVE COLLEGE: HANNE GREISEN Aarhus universitet CUDiM - Center for undervisningsudvikling
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, [email protected] Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Fællesskabende didaktikker
Idé 0 (Lærerne) forenede nemlig faglighed og socialitet ved på én gang at holde fokus på elevernes faglige læreprocesser og sigte mod opbygning af fællesskab og værdig deltagelse i undervisningen. Faglighed
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
ROK BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE
ROK RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE I GYMNASIET BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER 2017 Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE Titel: Baggrundsrapport:
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
DEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
ROK ERFARINGSOPSAMLINGSRAPPORT SEPTEMBER Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE
ROK RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE I GYMNASIET ERFARINGSOPSAMLINGSRAPPORT SEPTEMBER 2017 Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE Titel:
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-
DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE
2.11 2015 CUDIM og Region Midt Konference om relationskompetence og klasseledelse ADJUNKT LEA LUND PH.D. i uddannelsesforskning Aulaen AU Almendidaktiske refleksioner over lærerens klasserumserfaringer
ROK ELEVSTEMMER. Elevperspektivet: Elevstemmer ERFARINGER FRA
ERFARINGER FRA ELEVSTEMMER Ph.d.-Stipendiat Mette Alma Kjærsholm Boie CUDIM, AU. Elevperspektivet: Elevstemmer Gymnasieelevers stemmer spiller en vigtig rolle i ungdomsuddannelse set i et demokratisk deltagende
Procesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering
Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling
Isbjergsmodellen Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling Konstruktiv konflikthåndtering: Kaffekanden Børne/unge konflikttrapper Appelsin rollespil Eleverne lærer mægling via rollespil
MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik
Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation
Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress
Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected]
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering
Prøvekarakter og socioøkonomisk reference
FIP Erfaringer fra KVUC med undervisning i KS samt anvendelse af databanken som udgangspunkt for didaktisk refleksion ved Niels Nøddebo Petersen og Julie Østrup Christensen Prøvekarakter og socioøkonomisk
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE
INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole
QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc.
QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc. VI ELSKER AT TESTE TING! Overskrifter fra aviser: Børn lider under tests Standardiserede tests måler ikke uddannelse
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected]
Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus
Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling
Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Organisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning
er ved & observation vurdering Observation og vurdering I det seneste OECD-Review fra 3. maj 2011 anbefales Danmark at integrere lærervurderinger i evalueringssystemet. Skolelederne skal overvære lærernes
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017
Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes
Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Værdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf
Mosedeskolen Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, [email protected], tlf. 29826890 Skolen som uddannelsessted I Mosedeskolens pædagogiske platform vægtes
Cooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme
Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er
Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1
Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske
Munkekærskolens uddannelsesplan
SOLRØD KOMMUNE MUNKEKÆRSKOLEN Munkekærskolens uddannelsesplan Munkekærskolen - altid på vej! Munkekærskolens grundoplysninger Munkekærskolen Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand Tlf. 56182600 E-mail: [email protected]
Hastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Signe Nabe-Nielsen: [email protected], Tlf.: 46 31 44 36 Skolen som uddannelsessted
PPR-KONFERENCE 2019 NYBORG STRAND
WORKSHOP 6: HVORDAN UNDERSTØTTER VI GOD UNDERVISNING I ALLE LÆRINGSMILJØER OG SÆRLIGT I DE UROLIGE? v/ Kim Lundqvist Aut. psykolog Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, Odense Kommune Forebyggelse og håndtering
Vælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik
Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM
Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Skab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
