ROK. Hvad tager I med fra i dag? Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROK. Hvad tager I med fra i dag? Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA"

Transkript

1 Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA Hvad tager I med fra i dag? Find din mobil. Tast: menti.com og koden: Skriv 5 nøgleord som du har fået med fra dagens oplæg. Så ser vi hvad der har været mest fremtrædende for jer Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen

2 Menti besvarelse fra AU studerende om gerne vil være gymnastiklærere som jeg har undervist i formidlingsfaget på almen didaktik modulet. Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen

3 Aktionslæringens cirkulære faser i -projektet Akserne i den interpersonelle læreradfærdsmodel (MITB på dansk) Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen

4 Model over interpersonel læreradfærd Dansk oversættelse efter arbejdet med oversættelsen og analyser af elevforståelser af de 64 items på dansk (se bilag#2) den grafisk udformning er gengivet fra: (Wubbels et al. 2012, p.4) Model for Interpersonel Teacher Behaviour (MITB). Lærernes egne ord og erfaringer Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen

5 I At lede og styre rummet via opmærksomhed på styringsaksen v At etablere klasseregler og rammer for undervisningsrummets start fx timens start, faste ritualer, rammer for PC-brug, small-talk og øjenkontakt Rutiner og regler i rummet for at sikre et fagligt koncentreret fokus. v At fokusere på rummets indretning og elevernes placeringer og grupperinger for at styre elevernes opmærksomhed hen mod undervisningen det fysiske rums muligheder. v At undgå at skælde ud men dyrke dialogen styring på en human facon. v At fremme myndighed gennem medbestemmelse et pædagogisk dilemma. v At sætte klare rammer for timens start undervisningsfokusering. v At sætte tydelige rammer for hvad der er tilladt og ikke tilladt regelsætning. -projektet I At være nærværende og opmærksom på eleverne v At have øjenkontakt og vise at man gerne vil eleven imødekommenhed v At lytte opmærksomt og ægte på eleven autencitet og anerkendelse. v At small-talke om ikke-faglige emner med alle elever personlig relation. v At lave sjov og joke med eleverne hyggelig atmosfære. v At have indgående kendskab til eleverne det hele menneske. v At være sig selv og give noget af sig selv som lærer det personlige element. v At skabe et trygt klassemiljø via fokus på eleverne via aktioner og observationer - elevværen og elevrelationer v At samarbejde om hvilke måde det er muligt at imødekomme elevers oplevede tilstedeværen gennem en klasseledelses- og relationel tilgang til undervisning den imødekommende lærer. v At eksperimentere med en lærertilstedeværelse, som er åben og lyttende overfor elever i de konkrete møder med eleverne bundet til det aktuelle øjeblik den åbne og lyttende lærer. -projektet Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen

6 I At være opmærksom på elevernes oplevelse af at være i elevskab v At italesætte en fælles forståelse af de værdier, der (både af lærere og elever) vurderes som vigtige i etableringen og opretholdelsen af et trygt læringsmiljø og betragtes som forudsætning for muligheden for en fortrolig tilstedeværen. v At være opmærksom på at denne fælles forståelse ikke altid er ensbetydende med, at eleverne også oplever at være i denne tilstedeværen. v At eleverne befinder sig i en fortrolig og en destabiliseret tilstedeværen i de konkrete undervisningssituationer. v At eleverne generelt er optagede af at deltage med deres stemmer og gerne vil give rigtige svar samt, at denne deltagelse afhænger af, hvilken tilstedeværen de i situationen aktuelt befinder sig i. -projektet I At arbejde med læreres tænkning og syn på god undervisning via observation v Som observatør får lærerne stort udbytte ud af at observere kollegaer i de klasser, de er fælles om. v Som observatører oplever lærerne at få en almendidaktisk metaoptik på klasserummet. -projektet v Som observatør får lærerne ny viden og gode ideer, når de ikke selv har ansvar for undervisningen. v Som observatører ser lærerne med et nyt blik på egen undervisning. v Som observatør ser lærerne med nye øjne på elevernes behov og forudsætninger. Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen

7 Prioritering af kollegial dialog -projektet I v v At lære sammen Det kollegiale niveau udgør et underliggende element i form af aktionslæringstilgang, hvor lærerteamet igangsætter aktioner fælles i fælles klasser. Systematik, rammer og tid Skal prioriteres og når det er på plads, er der rum for refleksion og udvikling på K3. v Værdifuldt at se andres praksis Den kollegiale dimension i at observere sin kollega og at blive observeret, giver lærerne et indblik i andres praksis og giver en refleksion på K3- niveauet om undervisning generelt. Næste skridt. Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen

8 I kan læse mere her BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER 2017 Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen

11:30-12:30 Oplæg om det interpersonelle klasserum, v. dr. Tim Maindhard, Utrecht Universitet.

11:30-12:30 Oplæg om det interpersonelle klasserum, v. dr. Tim Maindhard, Utrecht Universitet. Dagens program 9:00-10:00 Ankomst, registrering og kaffe 10:00-11:20 Velkomst ed V. Projektleder Henrik Nee, rektor ed Skie Handelsgymnasium. Oplæg med resultater fra -projektet,. forskerteamet: Lea Lund

Læs mere

RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL

RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter:

Læs mere

Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund

Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund Titel: Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Forfatter: Lea Lund, ph.d. Adjunkt i almendidaktik indenfor ungdoms-

Læs mere

MIDTVEJSKONFERENCE SKOLEN SOM PROFESSIONELT LÆRINGSFÆLLESSKAB

MIDTVEJSKONFERENCE SKOLEN SOM PROFESSIONELT LÆRINGSFÆLLESSKAB MIDTVEJSKONFERENCE SKOLEN SOM PROFESSIONELT LÆRINGSFÆLLESSKAB DEN 13.5 2019 FORSKNINGSLEDER, CUDIM, AU: LEA LUND REKTOR SKIVE COLLEGE: HANNE GREISEN Aarhus universitet CUDiM - Center for undervisningsudvikling

Læs mere

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, [email protected] Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere

Læs mere

Fællesskabende didaktikker

Fællesskabende didaktikker Idé 0 (Lærerne) forenede nemlig faglighed og socialitet ved på én gang at holde fokus på elevernes faglige læreprocesser og sigte mod opbygning af fællesskab og værdig deltagelse i undervisningen. Faglighed

Læs mere

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

ROK BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE

ROK BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE ROK RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE I GYMNASIET BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER 2017 Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE Titel: Baggrundsrapport:

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

DEN DIDAKTISKE SAMTALE DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give

Læs mere

ROK ERFARINGSOPSAMLINGSRAPPORT SEPTEMBER Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE

ROK ERFARINGSOPSAMLINGSRAPPORT SEPTEMBER Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE ROK RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE I GYMNASIET ERFARINGSOPSAMLINGSRAPPORT SEPTEMBER 2017 Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE Titel:

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE

RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE 2.11 2015 CUDIM og Region Midt Konference om relationskompetence og klasseledelse ADJUNKT LEA LUND PH.D. i uddannelsesforskning Aulaen AU Almendidaktiske refleksioner over lærerens klasserumserfaringer

Læs mere

ROK ELEVSTEMMER. Elevperspektivet: Elevstemmer ERFARINGER FRA

ROK ELEVSTEMMER. Elevperspektivet: Elevstemmer ERFARINGER FRA ERFARINGER FRA ELEVSTEMMER Ph.d.-Stipendiat Mette Alma Kjærsholm Boie CUDIM, AU. Elevperspektivet: Elevstemmer Gymnasieelevers stemmer spiller en vigtig rolle i ungdomsuddannelse set i et demokratisk deltagende

Læs mere

Procesværktøj om trivsel

Procesværktøj om trivsel Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse

Læs mere

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling

Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling Isbjergsmodellen Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling Konstruktiv konflikthåndtering: Kaffekanden Børne/unge konflikttrapper Appelsin rollespil Eleverne lærer mægling via rollespil

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected]

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Prøvekarakter og socioøkonomisk reference

Prøvekarakter og socioøkonomisk reference FIP Erfaringer fra KVUC med undervisning i KS samt anvendelse af databanken som udgangspunkt for didaktisk refleksion ved Niels Nøddebo Petersen og Julie Østrup Christensen Prøvekarakter og socioøkonomisk

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc.

QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc. QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc. VI ELSKER AT TESTE TING! Overskrifter fra aviser: Børn lider under tests Standardiserede tests måler ikke uddannelse

Læs mere

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected]

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning er ved & observation vurdering Observation og vurdering I det seneste OECD-Review fra 3. maj 2011 anbefales Danmark at integrere lærervurderinger i evalueringssystemet. Skolelederne skal overvære lærernes

Læs mere

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf Mosedeskolen Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, [email protected], tlf. 29826890 Skolen som uddannelsessted I Mosedeskolens pædagogiske platform vægtes

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen 1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i

Læs mere

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske

Læs mere

Munkekærskolens uddannelsesplan

Munkekærskolens uddannelsesplan SOLRØD KOMMUNE MUNKEKÆRSKOLEN Munkekærskolens uddannelsesplan Munkekærskolen - altid på vej! Munkekærskolens grundoplysninger Munkekærskolen Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand Tlf. 56182600 E-mail: [email protected]

Læs mere

Hastrupskolens uddannelsesplan

Hastrupskolens uddannelsesplan Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Signe Nabe-Nielsen: [email protected], Tlf.: 46 31 44 36 Skolen som uddannelsessted

Læs mere

PPR-KONFERENCE 2019 NYBORG STRAND

PPR-KONFERENCE 2019 NYBORG STRAND WORKSHOP 6: HVORDAN UNDERSTØTTER VI GOD UNDERVISNING I ALLE LÆRINGSMILJØER OG SÆRLIGT I DE UROLIGE? v/ Kim Lundqvist Aut. psykolog Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, Odense Kommune Forebyggelse og håndtering

Læs mere

Vælg det rigtige evalueringsredskab

Vælg det rigtige evalueringsredskab www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM

Læs mere

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens

Læs mere

Skab lærings - øjeblikke

Skab lærings - øjeblikke Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget

Læs mere