ROK. Hvad tager I med fra i dag? Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA
|
|
- Gerda Eskildsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA Hvad tager I med fra i dag? Find din mobil. Tast: menti.com og koden: Skriv 5 nøgleord som du har fået med fra dagens oplæg. Så ser vi hvad der har været mest fremtrædende for jer Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
2 Menti besvarelse fra AU studerende om gerne vil være gymnastiklærere som jeg har undervist i formidlingsfaget på almen didaktik modulet. Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
3 Aktionslæringens cirkulære faser i -projektet Akserne i den interpersonelle læreradfærdsmodel (MITB på dansk) Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
4 Model over interpersonel læreradfærd Dansk oversættelse efter arbejdet med oversættelsen og analyser af elevforståelser af de 64 items på dansk (se bilag#2) den grafisk udformning er gengivet fra: (Wubbels et al. 2012, p.4) Model for Interpersonel Teacher Behaviour (MITB). Lærernes egne ord og erfaringer Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
5 I At lede og styre rummet via opmærksomhed på styringsaksen v At etablere klasseregler og rammer for undervisningsrummets start fx timens start, faste ritualer, rammer for PC-brug, small-talk og øjenkontakt Rutiner og regler i rummet for at sikre et fagligt koncentreret fokus. v At fokusere på rummets indretning og elevernes placeringer og grupperinger for at styre elevernes opmærksomhed hen mod undervisningen det fysiske rums muligheder. v At undgå at skælde ud men dyrke dialogen styring på en human facon. v At fremme myndighed gennem medbestemmelse et pædagogisk dilemma. v At sætte klare rammer for timens start undervisningsfokusering. v At sætte tydelige rammer for hvad der er tilladt og ikke tilladt regelsætning. -projektet I At være nærværende og opmærksom på eleverne v At have øjenkontakt og vise at man gerne vil eleven imødekommenhed v At lytte opmærksomt og ægte på eleven autencitet og anerkendelse. v At small-talke om ikke-faglige emner med alle elever personlig relation. v At lave sjov og joke med eleverne hyggelig atmosfære. v At have indgående kendskab til eleverne det hele menneske. v At være sig selv og give noget af sig selv som lærer det personlige element. v At skabe et trygt klassemiljø via fokus på eleverne via aktioner og observationer - elevværen og elevrelationer v At samarbejde om hvilke måde det er muligt at imødekomme elevers oplevede tilstedeværen gennem en klasseledelses- og relationel tilgang til undervisning den imødekommende lærer. v At eksperimentere med en lærertilstedeværelse, som er åben og lyttende overfor elever i de konkrete møder med eleverne bundet til det aktuelle øjeblik den åbne og lyttende lærer. -projektet Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
6 I At være opmærksom på elevernes oplevelse af at være i elevskab v At italesætte en fælles forståelse af de værdier, der (både af lærere og elever) vurderes som vigtige i etableringen og opretholdelsen af et trygt læringsmiljø og betragtes som forudsætning for muligheden for en fortrolig tilstedeværen. v At være opmærksom på at denne fælles forståelse ikke altid er ensbetydende med, at eleverne også oplever at være i denne tilstedeværen. v At eleverne befinder sig i en fortrolig og en destabiliseret tilstedeværen i de konkrete undervisningssituationer. v At eleverne generelt er optagede af at deltage med deres stemmer og gerne vil give rigtige svar samt, at denne deltagelse afhænger af, hvilken tilstedeværen de i situationen aktuelt befinder sig i. -projektet I At arbejde med læreres tænkning og syn på god undervisning via observation v Som observatør får lærerne stort udbytte ud af at observere kollegaer i de klasser, de er fælles om. v Som observatører oplever lærerne at få en almendidaktisk metaoptik på klasserummet. -projektet v Som observatør får lærerne ny viden og gode ideer, når de ikke selv har ansvar for undervisningen. v Som observatører ser lærerne med et nyt blik på egen undervisning. v Som observatør ser lærerne med nye øjne på elevernes behov og forudsætninger. Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
7 Prioritering af kollegial dialog -projektet I v v At lære sammen Det kollegiale niveau udgør et underliggende element i form af aktionslæringstilgang, hvor lærerteamet igangsætter aktioner fælles i fælles klasser. Systematik, rammer og tid Skal prioriteres og når det er på plads, er der rum for refleksion og udvikling på K3. v Værdifuldt at se andres praksis Den kollegiale dimension i at observere sin kollega og at blive observeret, giver lærerne et indblik i andres praksis og giver en refleksion på K3- niveauet om undervisning generelt. Næste skridt. Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
8 I kan læse mere her BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER 2017 Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen
11:30-12:30 Oplæg om det interpersonelle klasserum, v. dr. Tim Maindhard, Utrecht Universitet.
Dagens program 9:00-10:00 Ankomst, registrering og kaffe 10:00-11:20 Velkomst ed V. Projektleder Henrik Nee, rektor ed Skie Handelsgymnasium. Oplæg med resultater fra -projektet,. forskerteamet: Lea Lund
Læs mereRELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL
RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter:
Læs mereVejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund
Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund Titel: Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Forfatter: Lea Lund, ph.d. Adjunkt i almendidaktik indenfor ungdoms-
Læs mereMIDTVEJSKONFERENCE SKOLEN SOM PROFESSIONELT LÆRINGSFÆLLESSKAB
MIDTVEJSKONFERENCE SKOLEN SOM PROFESSIONELT LÆRINGSFÆLLESSKAB DEN 13.5 2019 FORSKNINGSLEDER, CUDIM, AU: LEA LUND REKTOR SKIVE COLLEGE: HANNE GREISEN Aarhus universitet CUDiM - Center for undervisningsudvikling
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs mereFællesskabende didaktikker
Idé 0 (Lærerne) forenede nemlig faglighed og socialitet ved på én gang at holde fokus på elevernes faglige læreprocesser og sigte mod opbygning af fællesskab og værdig deltagelse i undervisningen. Faglighed
Læs mereOBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereCo-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereROK BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE
ROK RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE I GYMNASIET BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER 2017 Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE Titel: Baggrundsrapport:
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereROK ERFARINGSOPSAMLINGSRAPPORT SEPTEMBER Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE
ROK RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE I GYMNASIET ERFARINGSOPSAMLINGSRAPPORT SEPTEMBER 2017 Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE Titel:
Læs mereTegn på lærerudvikling RAPPORT 1
Tegn på lærerudvikling RAPPORT 1 En evaluering af KLEO-projektets første runde juni 2018 Lea Lund Titel: Tegn på lærerudvikling Rapport 1. En evaluering af KLEOprojektets første runde juni 2018 Forfatter:
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Halgård Skole
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Halgård Skole Grundoplysninger: Halgård Skole Halgårdvej 3, 7500 Holstebro Tlf: 96115880 E-mail: halgaard.skole@holstebro.dk Webadresse: www.halgaardskole.dk Facebook:
Læs mereGymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?
Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker? - Konklusioner fra fire runders udviklingsarbejder med udblik til anden forskning Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede
Læs mereHvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereTÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA
FORSKNINGSCIRKEL KLASSERUMSKULTUR, MOTIVATION OG ANSVAR TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA GITTE HOLTEN INGERSLEV GHI@DPU.DK 2 INDHOLD Forskningscirklen Forløb og fokuspunkter Litteratur og
Læs mereRELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE
2.11 2015 CUDIM og Region Midt Konference om relationskompetence og klasseledelse ADJUNKT LEA LUND PH.D. i uddannelsesforskning Aulaen AU Almendidaktiske refleksioner over lærerens klasserumserfaringer
Læs mereROK ELEVSTEMMER. Elevperspektivet: Elevstemmer ERFARINGER FRA
ERFARINGER FRA ELEVSTEMMER Ph.d.-Stipendiat Mette Alma Kjærsholm Boie CUDIM, AU. Elevperspektivet: Elevstemmer Gymnasieelevers stemmer spiller en vigtig rolle i ungdomsuddannelse set i et demokratisk deltagende
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereIndledning. Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen. Det videre arbejde. Vinderød Privatskole
Indledning. På en fri skole er der ingen lovkrav om deltagelse i nationale trivselsmålinger eller trivselsundersøgelser. Der er dog lovkrav om at lave undervisningsmiljøvurdering. På har vi besluttet at
Læs mereTemaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling
Isbjergsmodellen Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling Konstruktiv konflikthåndtering: Kaffekanden Børne/unge konflikttrapper Appelsin rollespil Eleverne lærer mægling via rollespil
Læs mereBilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereVideo i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik
Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation
Læs mereDen Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress
Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2017 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Tilmeldingsfristen for kurser afviklet før 15. sept. er 28. juni, for kursusdatoer
Læs mereGenerelle kommentarer Dette afsnit indeholder ikke kvantitative data, da data alene er baseret på vejledernes kvalitative besvarelser.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Evaluering af Sommeruniversitet 2012 (vejledergruppen) Det følgende er en sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen
Læs mereVirum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015
Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels
Læs mereInklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering
Læs merePrøvekarakter og socioøkonomisk reference
FIP Erfaringer fra KVUC med undervisning i KS samt anvendelse af databanken som udgangspunkt for didaktisk refleksion ved Niels Nøddebo Petersen og Julie Østrup Christensen Prøvekarakter og socioøkonomisk
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereSemesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold
Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2016... 1 Modul 8: Verdenspolitik... 2 Modul 10: Pædagogik og samf.
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereDyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse
Uddannelsesplan for lærerpraktikanter på er en tresporet privatskole med 685 elever. Skolen ligger i Slagelse midtby, en større provinsby i Slagelse Kmune. Skolens personale består af 41 lærere, 4 sekretærer,
Læs mereDigital dannelse - et mål blandt flere
Digital dannelse - et mål blandt flere JONNA NØT TRUP LEKTOR, CAND.SCIENT.SOC. UDVIKLING OG FORSKNING, UCSYD JONNA NØTTRUP, LEKTOR, CAND.SCIENT.SOC. NVIE, UCSYD. 1 Konteksten; Produktionsskoler Elever,
Læs mereIT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene
IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013
Læs mereINKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE
INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole
Læs mereQTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc.
QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc. VI ELSKER AT TESTE TING! Overskrifter fra aviser: Børn lider under tests Standardiserede tests måler ikke uddannelse
Læs mereVejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
Læs mereUddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Læs mereInklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk
Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende i praktik på Dansborgskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik på Dansborgskolen 1. Skolen som uddannelsessted Dansborgskolens motto er: - Vi lærer, når vi har det godt - vi har det godt, når vi lærer Faciliteter, elever
Læs mereti e ODT ie l e dst g e lse L SE
MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Skole
Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer
Læs mereDen inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling
Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres
Læs mereSpørgeskema til forældre og elever på Grænseegnens Friskole.
Spørgeskema til forældre og elever på Grænseegnens Friskole. Formålet med spørgeskemaet er at få en melding om, hvordan I som "brugere" af skolen ser på den måde, vi laver skole på. Er det godt nok, eller
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereOrganisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
Læs mereFokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning
er ved & observation vurdering Observation og vurdering I det seneste OECD-Review fra 3. maj 2011 anbefales Danmark at integrere lærervurderinger i evalueringssystemet. Skolelederne skal overvære lærernes
Læs mereFælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs mereRetningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017
Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereVilla Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereMosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf
Mosedeskolen Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, Teresa.kavalaris@gmail.com, tlf. 29826890 Skolen som uddannelsessted I Mosedeskolens pædagogiske platform vægtes
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereAktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme
Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereNykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik
Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole er selvejende og har ingen politiske, religiøse eller etniske bindinger. Skolens virke tager udgangspunkt i et dansk kulturgrundlag
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs merePædagogisk ledelse som udviklingsområde
Skoleudvikling I Praksis Forår 2018 Pædagogisk ledelse som udviklingsområde - Søren Tholstrup, partner i Pluss SIP 4: Kvalitetsudvikling 1 Agenda 1. Pædagogisk ledelse og kvalitetsudvikling 2. Erfaringer
Læs merePædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg
Læs mere* PRAK TIK U D D A N N E L S E S P L A N H V I N N I N G D A L S K O L E N. 1. praktikperiode
* PRAK TIK U D D A N N E L S E S P L A N H V I N N I N G D A L S K O L E N 1. praktikperiode Hvinningdalskolen Eidervej 50 8600 Silkeborg Tlf.: 89 70 25 50 hvinningdalskolen.skoleporten.dk 1 Præsentation
Læs mereLÆRERNES LÆRING En åben kultur er afgørende for læreres læring
TEMA: LÆRERNES LÆRING En åben kultur er afgørende for læreres læring Tema: Lærernes læring 15 Lærere forbedrer deres didaktiske evner, når de har tid til at samarbejde med kolleger på samme klassetrin.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereInklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1
Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i
Læs mereBilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6
Bilag Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 De første spørgsmål handler om Hvor mange års erfaring som underviser har du? Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år Mere end 10 år Har du tidligere udviklet online kurser?
Læs mereUMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017
UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 forfattet af trivselsudvalg, faglige leder elevgruppe fra elevrådet, december 2017 februar 2018 Elevrådet har på hver årgang med en spørgeguide spurgt
Læs mereNy pædagogisk og didaktisk praksis -strømninger i tiden
Ny pædagogisk og didaktisk praksis -strømninger i tiden PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvorfor fokus på pædagogisk- og didaktisk praksis?
Læs mereTeamsamarbejde påp Hummeltofteskolen
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske
Læs mereMunkekærskolens uddannelsesplan
SOLRØD KOMMUNE MUNKEKÆRSKOLEN Munkekærskolens uddannelsesplan Munkekærskolen - altid på vej! Munkekærskolens grundoplysninger Munkekærskolen Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand Tlf. 56182600 E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle.
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereKvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn
Kvalitets- og udviklingsmodel Vores bud på pædagogisk tilsyn Formål med at udvikle modellen: Barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel i fællesskabet Politisk niveau Pædagogisk tilsyn Kvalitet i pædagogisk
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Signe Nabe-Nielsen: signen@roskilde.dk, Tlf.: 46 31 44 36 Skolen som uddannelsessted
Læs merePPR-KONFERENCE 2019 NYBORG STRAND
WORKSHOP 6: HVORDAN UNDERSTØTTER VI GOD UNDERVISNING I ALLE LÆRINGSMILJØER OG SÆRLIGT I DE UROLIGE? v/ Kim Lundqvist Aut. psykolog Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, Odense Kommune Forebyggelse og håndtering
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik
Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende
Uddannelsesplan for lærerstuderende 2016 Kære lærerstuderende Velkommen på Steinerskolen. Jeg håber, du vil føle dig velkommen. Vi er glade for at have studerende på skolen, og vi vil gøre vores allerbedste
Læs mereSkab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
Læs mere