Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1
|
|
|
- Camilla Frandsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1
2 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings-og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. NVIE
3 Hvad forstår vi ved inklusion? 3
4 Inklusion som vision og styringsredskab to niveauer Inklusion som politisk vision Visionen om det inkluderende samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i demokratiske processer og lige adgang til dets ressourcer og fællesskaber Styringsredskabet er internationale regler og konventioner, nationale love og lokale politikker, fx Børne- og ungepolitikker Inklusion som didaktik og hverdagspraksis Målet om at skabe udviklings-og læringsmiljøer, som inkluderer alle børn inden for almene institutioner Styringsredskabet er pædagogisk refleksion og praksisudvikling (frit fra Madsen/Kornerup 2009) 4
5 Hvad er det vigtigste for dig/hvad optager dig, når vi drøfter begrebet: Inklusion? 5
6 Praksisfortælling hvad er det? Fortællinger eller historier fra den daglige praksis konkret oplevede begivenheder eller situationer. I dagligdagen fortæller vi ofte om situationer, der har berørt os, irritationer, noget uvant, gentagelser som opleves ubehagelige, noget morsomt Praksisfortællinger er velegnede til at iagttage og reflektere over sociale fænomener som inkluderende læringsmiljøer Morten S. Knudsen 6
7 Praksisfortællinger knytter an til flere inklusionsværktøjer Aktionslæring udvikling i team og evaluering Forældreinddragelse et værktøj Klasserumsledelse mindre problemadfærd, mere ro og effektivt gruppearbejde LP-modellen: Læringsmiljø og pædagogisk analyse Morten S. Knudsen 7
8 Eksempel på en praksisfortælling I børnehaven Egelyer klokken omkring tolv en ganske almindelig mandag, og det er frokosttid. Børnene er placeret ved små borde efter alder, således at de 3-årige sidder ved et bord, de 4-årige ved et andet bord (her sidder jeg) og 5-6-årige ved et tredje bord. Der er 22 børn i alt. Ved hvert bord sidder en voksen, idet personalet ønsker at frokostmåltidet skal være en situation, hvor børn og voksne sidder og hygger sig, samtidig med at børnene lærer almindelig bordskik og gode spisevaner. Pludselig begynder Morten (seks år og har for nylig fået diagnosen ADHD og en del af en gruppe af 5 børn tilhørende basisgruppen) at tage mad fra sidekammeraten over på sin tallerken. Det bliver påtalt af pædagogen ved bordet, og både Morten og sidekammeraten griner til hinanden. Morten kigger grinende på pædagogen, tager kanden med mælk og fylder sit glas, så mælken flyder ud over glasset og ned på bordet. Pædagogen bliver vred og irettesætter højlydt Mortens adfærd. En del af de mindre børn ved de andre borde ser forskræmte ud. De store piger ser misbilligende til, mens de store drenge griner og kigger interesseret på det, der sker mellem Morten og pædagogen. Morten begynder nu at vælte de andre børns mælk, pædagogen skælder mere ud, og Morten fortsætter med at vælte glas og begynder at smide de andres mad på gulvet. Pædagogen går til sidst hen og tager fat i ham for at få ham væk. Morten griner til de andre store drenge, mens han bliver ført ud af rummet af pædagogen. Morten S. Knudsen 8
9 Morten S. Knudsen 9
10 Perspektiver i praksisfortællingen Hvilket perspektiv har pædagogen, der bærer Mortenud mon? Hvilketperspektivharpædagogen, derfortæller? HvilketperspektivharMortenmon? Hvilketperspektivharde andrebørn? Med perspektiv her menes: hvilken indre dialog har barnet/pædagogen om det der foregår Morten S. Knudsen 10
11 Pædagogiske praksisfortællinger - - hvorfor.kan producere viden om virkeligheden, som den opleves af den professionelle, og kan sige noget om vores måder at opfatte virkeligheden på der fra hvor vi ser den. En mulighed for at opnå viden om barnet, eleven eller forældrene i den konkrete kontekst Morten S. Knudsen 11
12 Pædagogiske praksisfortællinger -- hvorfor At sætte ord på dagligdags episoder er for fortælleren en måde at skabe overblik, orden, mening og begyndende retning i forhold til et handlingsmæssigt problem eller et dilemma Systematiseret dialog og tolkning af praksisfortællinger gør det muligt at fortolke og undersøge fortællingens centrale temaer i en kollegial sammenhæng og nå frem til nye begrundede handlemuligheder Morten S. Knudsen 12
13 At ledeefter: Professionsrettede Knudepunkter -vaner, kultur, (u)synligedilemmaerogogog Centralebegreber(pådettekursus) fx: inklusion/eksklusion/normalitetsperspektiver, betingelserfor deltagelseogogog Morten S. Knudsen 13
14 Praksisfortællinger i praksis -hvorfor Vi husker fortællinger bedre end fakta Vi har nemt ved at relatere os til personer og konkret oplevede begivenheder i fortællinger Det er lettere at forstå noget, der gøres konkret via en fortælling og dens personer, end at skulle forholde sig til abstrakte begreber eller værdier Morten S. Knudsen 14
15 Praksisfortællinger i praksis - hvorfor Praksisfortællinger sætter fokus på hverdagslivet og på det levede liv. De åbner for muligheden for et relationelt fokus, hvor vi oplever andre perspektiver end vores eget blikket for kulturen i institutionen Det er en mulighed for at finde de tykke/de tynde/de fraværende fortællinger -og dermed få øje på de fortællinger, der fylder meget eller meget lidt Morten S. Knudsen 15
16 Praksisfortællinger i praksis -hvordan Solskinshistorier Succesfortællinger Vanefortællinger Vendepunktsfortællinger Følelsesorienterede fortælling Børneperspektivfortællinger Brølere Morten S. Knudsen 16
17 Praksisfortællinger i praksis -hvordan En praksisfortælling skal både handle om pædagogisk praksis OG være en fortælling Fortællingen handler altid OM noget Den har et fokus, en pointe og den foregår i en særlig kontekst Den skal indeholde følgende: begyndelsen, den midterste del, afslutningen Morten S. Knudsen 17
18 Morten S. Knudsen 18
19 Praksisfortællingernes fokus på inkluderende læringsmiljøer Fortællingen der skal gøres: Har sit fokus på fællesskabet: - flere børn sammen - flere børn og professionelle sammen -professionelle og forældre sammen - flere professionelle sammen om inkluderende læringsmiljøer Morten S. Knudsen 19
20 Morten S. Knudsen 20
21 Morten S. Knudsen 21
22 Morten S. Knudsen 22
23 Litteratur Materialet om praksisfortællinger er primært hentet fra: Mørch, Susanne Idun(red.) (2004): Pædagogiske praksisfortællinger, Akademica. Mørch, Susanne Idun(2006): Praksisfortællinger, Videnstema, Særnummer Morten S. Knudsen 23
Forskellige typer af praksisfortællinger
Side 1 af 8 Forskellige typer af praksisfortællinger Solskinshistorien Er fortællingen om det, der gør det hele værd. Fortællingen afspejler hengivenhed og glæde overfor de personer (oftest barnet), som
Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected]
Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Mariehønen Daglig leder: Signe Dall Krossøy Dato og tidspunkt: 3. januar 2019 Konsulent: Susanne Søholt Hvilke
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017 Dagtilbud: Børnehuset Smølferne Daglig leder: Iman El-Faour Dato og tidspunkt:
Ny Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN
HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er
Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Konkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
En politisk vision,- salamanca erklæringen,- handicapkonventionen, de pædagogiske læreplaner,- skolereformen.? En pædagogisk / dannelsesmæssig
En politisk vision,- salamanca erklæringen,- handicapkonventionen, de pædagogiske læreplaner,- skolereformen.? En pædagogisk / dannelsesmæssig vision? En spareøvelse? Ødelæggelse af både det sårbare barns
1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Det gode børneliv i dagplejen
Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde
LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU
Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Oplæggets fire temaer Hvorfor Voksen-barn samspil og læring? Laboratoriearbejdet 1.
Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk
Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Vuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Spørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Påfuglen Daglig leder: Linda Nordam Larsen Dato og tidspunkt:12. oktober (observationer), samt møde med daglig
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Inklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
INKLUSION SOCIALE RELATIONER. 2014.
INKLUSION SOCIALE RELATIONER. 2014. I Fredericia kommune, såvel som i landets øvrige kommuner, har man stor fokus på øget inklusion på børn og unge området. Baggrunden for dette fokus hører sammen med
Øje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
BMV Sådan! Børnemiljøvurdering for Børnehaven Mellegård, Dus med Naturen, Grindsted skole
BMV Sådan! Børnemiljøvurdering for Børnehaven Mellegård, Dus med Naturen, Grindsted skole Dato: D. 1. juni 2010. Denne børnemiljøvurdering, BMV, er gyldig frem til: Skoleåret 2012 BMV en indeholder de
Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND
166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet
Bedre sprog giver et bedre børneliv
Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis
Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn
Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus
SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog
SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde
Børnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:
a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke
Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
DEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Helene Ratner. [email protected]. 18. marts 2015 AKT-konferencen
Helene Ratner [email protected] 18. marts 2015 AKT-konferencen 1 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Pædagogik Neurovidenskab Økonomi Forvaltningspolitik Specialpædagogik? Menneskerettigheder 2 Vi er gået
Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis
Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars
- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud
Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik
Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014
De mange perspektiver til forståelse af Louise Juul & Anne-Mette H. Knudsen Anne-Mette H. Knudsen, Cand.Psych.Aut. Særlige interesseområder: Børn, unge og voksne med ADHD og ASF. Neuropsykologi og neuropædagogik.
Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, [email protected]. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis
Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, [email protected] Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?
LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14
Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Kære kommende studerende på UPP F14 I er blevet optaget på Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi glæder os
Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013
Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?
Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018
Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Hillerød kommune 2018 Indhold 1.0. Indledning... 2 1.1. Dagtilbudsloven... 3 1.2. Politiske mål.... 4 1.3. Børnesyn... 5 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament...
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Hvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Børne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Inklusionens konceptgørelse
Inklusionens konceptgørelse Koncepter er blevet svaret på inklusion Af Line Holst, konsulent Artiklen retter fokus på, hvordan tidens mange skolekoncepter kan få negative konsekvenser for udviklingen af
Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected]
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering
