Fællesskabende didaktikker
|
|
|
- Hans Lange
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Idé 0 (Lærerne) forenede nemlig faglighed og socialitet ved på én gang at holde fokus på elevernes faglige læreprocesser og sigte mod opbygning af fællesskab og værdig deltagelse i undervisningen. Faglighed og socialitet udgjorde hinandens forudsætninger. Helle Plauborg: Klasseledelse og fællesskabende didaktikker om meningsfulde læringsmuligheder og værdig deltagelse i undervisningen. I KvaN 90/2011
3 Fællesskabende didaktikker 0 Eksplicitering af det underforståede 0 Variation og elevaktivitet i undervisningen 0 Tydelige og sprogliggjorte mål i undervisningen 0 Etablering af positive, tolerante og respektfulde læringsmiljøer 0 Fejl og misforståelser som læringspotentiale 0 Præcisering og variation af samtalegenrer 0 Etablering og indarbejdelse af rutiner i undervisningen Helle Plauborg: Klasseledelse og fællesskabende didaktikker om meningsfulde læringsmuligheder og værdig deltagelse i undervisningen. I KvaN 90/2011
4 Vores problemer 0 Mange gymnasiefremmede elever på Hhx og Htx: 0 Klasserne splittes i A- (B) og C-hold både socialt og fagligt mht 0 Forståelse af undervisningens mål og kernestof 0 Aktiv deltagelse i undervisningen 0 Faglige niveau 0 For alle tre treårige uddannelser er der en klar sammenhæng mellem forældres uddannelsesbaggrund og karaktergennemsnit størst for stx og mindst for hhx. Gymnasieskolen er med andre ord socialt ulige, både når eleverne rekrutteres, og når de forlader gymnasiet. Lars Ulriksen: Gymnasiefremmede elever. I Gymnasiepædagogik en grundbog ; 2. udg. Reitzel 2013
5 Løsning: Aktionslæring 0 Aktionslæring: 0 Udvikling af sin undervisning ved løbende at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer 0 Lærerteamet udforsker i fællesskab undervisningen Helle Plauborg, Jytte Vinther Andersen, Martin Bayer: Aktionslæring Læring i og af praksis. Hans Reitzels Forlag 2007
6 Løsning: Uddannelsestrivsel.dk 0 Projektsamarbejde med Skolevisioner omkring Uddannelsestrivsel.dk 0 Trivsels-undersøgelser på nettet: 0 Elevvurderinger af relationer til de andre, til samarbejde, engagement/aktivitetsniveau og til fag 0 Rapporter: Bl.a. sociogrammer over elevrelationer Danner grundlag for bl.a. gruppedannelse og pladser.
7
8 Aktion 1, Htx 0 Klasse: 1.c 0 Fag: Dansk 0 Uddannelsestrivsel.dk: 0 Undersøgelse af trivsel og samarbejdsrelationer i klassen 0 Uro 0 Gruppeinddeling 0 Aktion: Ordapoteket (Morten Søndergaard) om ordklasser, biblioterapi og identitet 0 Observation og refleksion v. kollega fra projektteamet
9 Aktion 1, Htx 0 Fællesskabende didaktikker 0 Tydeliggjorte mål: læreren præciserer de dansk-faglige mål - om ordklasser; samtale; om Ordapoteket og biblioterapi 0 Præcisere og variere samtalegenrer: eleverne samtaler bevidst v.h.a monologisk dialog, optag, høj værdsætning og autentiske spørgsmål. Olga Dysthe: Det flerstemmige læringsrum. 0 Variation og elevaktivitet:10 mins.-intervaller med igangsættende læreroplæg, og elever der gennemspiller samtalegenrerne. It inddrages til optagelser og afspilninger af dialoger. Eleverne konfronteres med Ordapoteket som konkret kunstværk og som biblioterapi Intervalundervisning: Borupgaard Gymnasium
10 Aktion 2, Hhx 0 Klasse: 1.m 0 Fag: Erhvervsøkonomi 0 Uddannelsestrivsel.dk: 0 Undersøgelse af trivsel og samarbejdsrelationer i klassen 0 Gruppeinddeling 0 Aktion: Spillet grundlæggende afsætningsteori spilles igennem i elev-grupper 0 Observation og refleksion v. kollega fra projektteamet
11 Aktion 2, Hhx 0 Fællesskabende didaktikker: 0 Variation og elevaktivitet: spillet varierer undervisningen og højner elevaktiviteten a la CL-tanken. Spillets sværhedsgrad bestemmes af elevernes faglige formåen. 0 Positive, tolerante og respektfulde læringsmiljøer: spillet er sjovt, men det gælder også om at vinde. Derfor er der krav om en god selvdisciplin i et positivt og respektfuldt miljø 0 Fejl og misforståelser som læringspotentiale: eleverne skal i spillet lave rigtige OG forkerte svar, og dermed kommer de ud i mange overvejelser om grænserne for, hvornår et svar er rigtigt og forkert. Hvis de svarer forkert, får de det rigtige svar bagefter, så der er både fokus på rigtigt og forkert.
12 Konklusion 0 Det er vigtigt, at de fællesskabende didaktikker ikke fremstår som enkeltstående begivenheder (aktioner) i undervisningen. Faren er at man som lærer let falder tilbage på rutinen. 0 Fællesskabende didaktikker bør generelt præge undervisningen 0 De fællesskabende didaktikker bør udvikles og fastholdes ved gentagne klasseobservationer (supervision), dette ville gavne såvel velfungerende som mindre velfungerende klasser. Det kræver dog opbakning fra ledelsen, da der er behov for ekstra ressourcer når der skal arbejdes på nye måder.
13 Øvelse 10 min. 0 Hvilke af de fællesskabende didaktikker ser du udviklingsmuligheder i? 0 Find eksempler fra jeres hverdag på gymnasiet, hvor aktionslæring kunne medvirke til at løse problemer
14 Gymnasiefremmede elever forældrenes uddannelsesniveau
15 Gymnasiefremmede elever karaktergennemsnit
Fællesskabende Faglighed
Fællesskabende Faglighed - et projektsamarbejde mellem hhx og htx Køge v. Anisa Bazara Buskov, Astrid Birgitte Underbjerg og Jesper Skovlund Skoleprojekt - Gymnasiefremmede 4. runde Institut for naturfagenes
Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman [email protected] AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.
22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper
Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
ROK. Hvad tager I med fra i dag? Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA
Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA Hvad tager I med fra i dag? Find din mobil. Tast: menti.com og koden: 77 44 47 Skriv 5 nøgleord som du har fået med fra dagens oplæg. Så ser vi hvad
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme
Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er
1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected]
Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus
Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-
Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og
AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012
AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 [email protected] 1 [email protected] 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler
Nyboder Skole som uddannelsessted
Praktik uddannelsesplan Nyboder Skole Øster Voldgade 15, 1350 København K, tlf. 3366 4950 Praktik ansvarlig på Nyboder Skole: Mariann Würtz, tlf. 8232 8550 eller 2630 1734 [email protected], Nyboder
Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud
Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder
Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber
ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):
Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang
Guide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen
Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk [email protected] Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen [email protected]
Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted
Aktionslæring Den ubrudte læringshistorie i Græsted Hvad er aktionslæring? Systematiske eksperimenter med - og refleksioner over hverdagens konkrete praksis (dét, vi gør) Aktionslæring er læring i fællesskab,
Aktionslæring i et deltagerperspektiv
Aktionslæring i et deltagerperspektiv Workshop 3 Århus 8. & 9. november 2012 Jytte Vinther Andersen - [email protected] Trine Schloss Pedersen - [email protected] Hvilke væsentlige hæmmere eller
Aktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Uddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Ledelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO [email protected] 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration [email protected] 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Det bæredygtige lærerteam. Konferencen: Folkeskolereformen nye muligheder Nyborg Strand d. 23. april, 2014
Det bæredygtige lærerteam Konferencen: Folkeskolereformen nye muligheder Nyborg Strand d. 23. april, 2014 Hans Månsson, partner Center for Social Bæredygtighed 1 Tre grundbegreber Bæredygtig pædagogik
DEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen
Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten
LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder
Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Bilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Fælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole
Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole Mål Får øje på jeres egne udfordringer- brændende platforme. Får et konkret eks. på, hvordan man kan organisere databaseret
Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor
Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Rammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE
INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole
Aktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Grammatikken. Staveundervisning i grundskolen
Grammatikken Staveundervisning i grundskolen Program Præsentation Teoretisk ståsted Vores praksis Aktiviteter Produktion Organisering af undervisningen Differentiering, feedback og evaluering Retskrivningsprøven
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved
Jammerbugt Kommune Liv i by og skole
Jammerbugt Kommune Hvordan organiseres åben skole i kommunerne? Skole og Dagtilbudschef, Diana Lübbert Pedersen og Skoleleder, Lars Salomonsen. Jammerbugt Kommunes skolevæsen 12 skoledistrikter med 4 centerbyer
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
PLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
