F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut

Transkript

1 30. juni 2017, uge 26 F I N A N S U G E N Finansugen går nu på sommerferie. Næste udgave udsendes fredag den 21. juli. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-0,6% Nikkei -0,4% C20cap -3,3% S30-2,0% FTSE -1,5% DAX -2,9% Euro 50-2,3% BRIC + 0,4% 280 VIX + 11,8% 12 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +2,3% 1,1414 EUR/DKK +0,0% 7,4366 USD/DKK - 2,3% 6,5150 SEK/DKK +0,9% 0,7687 NOK/DKK - 1,1% 0,7766 GBP/DKK +0,3% 8,4725 CHF/DKK - 0,9% 6,7967 JPY/DKK - 3,0% 5,8116 Draghi formåede igen at rykke renterne Ugen startede med sommerferiestemning på finansmarkedet, men det blev ændret onsdag med Draghis tale (se side 5). Hans mere optimistiske syn på eurozonens økonomi blev udlagt som signal om, at pengepolitikken kan blive strammet tidligere, end de fleste venter. Selv om der efterfølgende var noget usikkerhed, om hvorvidt han var blevet fejlfortolket, så blev bundlinjen, at de europæiske obligationsrenter steg betydeligt. Næste uge: Arbejdsmarkedsrapport fra USA Ugens vigtigste nøgletal kommer fra USA på fredag i form af arbejdsløshedstal for juni måned. Forventningen er, at jobvæksten vender tilbage til det normale niveau på omkring nye arbejdspladser efter en skuffende lav jobvækst i maj. Hvis der imidlertid kommer endnu et skuffende lavt tal, kan det få de amerikanske (og dermed også de europæiske) obligationsrenter til at falde, fordi det vil skabe tvivl om styrken i den amerikanske økonomi. Desuden vil der være stor fokus på udviklingen i timelønningerne, som hidtil er steget overraskende moderat henset til, at USA reelt set har fuld beskæftigelse, jfr. grafen nedenfor. Et andet vigtigt tal bliver ISM-industribarometret for juni, der kommer på mandag. Forventningen er et tal på niveau med maj, men skuffer tallet vil det virke på samme måde på obligationsrenterne som en skuffende arbejdsmarkedsrapport. Fra eurozonen er ugens nøgletalskalender tyndere. Vigtigst bliver maj-tal for ordreindgangen til industrien i Tyskland (torsdag) og tal for industriproduktionen fra flere store EU-lande (fredag). Forventningen er, at de vil vise en fortsættelse af de seneste måneders fremgang. Fra Danmark der tal for ejendomssalget i april. Realkreditrådets tal viste imponerede prisstigninger for de første måneder i Danmarks Statistiks tal viste dog, at væksten havde været mere afdæmpet for 1. kvartal af Det bliver derfor spændende at se, hvilken udvikling der vil være i ejendomspriserne for april. Industriens produktion og omsætning for maj udkommer fredag. Konjunkturbarometrene har vist stigende optimisme i industrien. Det bliver interessant at se, om det vil blive afspejlet i produktion og omsætning. Fredagen byder også på arbejdsløshedstal for maj. Vi forventer, at ledigheden vil falde en smule godt hjulpet af konjunkturerne, men modvirket af et stigende arbejdsudbud. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,03 1,38% US 10Y +0,15 2,30% Tysk 10Y +0,22 0,47% Dansk 10Y +0,17 0,66% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 0,7% Olie (WTI) +6,2% 45 Metaller +3,2% Opdateret per: 30. juni Side 1 af 8

2 Indhold Aktier præsterede bedst i første halvår... 2 Eurozonen overrasker USA skuffer... 3 En ny game changer fra Draghi?... 5 Dansk økonomi: Konjunkturbilledet var en blandet pose bolsjer... 6 Aktier præsterede bedst i første halvår Sommerferien står for døren for mange, og dét giver anledning til at stoppe op og kaste et blik i bakspejlet for at se, hvordan udvalgte aktivtyper har præsteret i den forgangne del af Resultatet er vist i figuren nedenfor: Aktier i toppen, obligationer i bunden Kilde: Macrobond, Bloomberg. Tallene gælder for en markedsportefølje Figuren viser udviklingen på en markedsportefølje, dvs. udviklingen på hele det pågældende marked under ét. Kun de færreste private investorer har en porteføljesammensætning, der svarer til markedsporteføljen, så derfor kan der være store forskelligheder i udviklingen på en konkret portefølje og de her viste markedsafkast. Aktier dominerer den øverste del af oversigten, mens obligationer gennemgående kun har givet beskedne afkast eller tab. Bedst er det gået for aktier på Emerging Markets (de nyindustrialiserede lande), især trukket op af Asien, men også danske og tyske aktier har præsteret godt. Græske og portugisiske obligationer har præsteret bedst Blandt de her viste obligationsmarkeder har det græske præsteret bedst, men også en kurv af portugisiske statsobligationer har haft en solid udvikling. Derimod har en kurv af danske eller tyske statsobligationer kun givet et beskedent afkast eller et lille tab. Side 2 af 8

3 I bunden af tabellen finder vi udvalgte valutakryds, hvor tre af de store verdensvalutaer er faldet mod danske kroner / euro. Obligationer er udfordret De kommende måneder Grundlæggende mener vi, at udviklingen i resten af året vil minde om den i starten af året, hvad aktivtyperne angår (men selvfølgelig ikke nødvendigvis vil være en gentagelse af udviklingen på landeniveau). Det vil sige mulighed for positive aktiemarkeder, der støttes af fortsat samfundsøkonomisk fremgang, hvorimod obligationsafkastene forventes at blive meget små eller negative, fordi rentepilen peger opad. Størst usikkerhed synes der umiddelbart at være omkring aktierne, fordi kurserne er steget gennem meget lang tid, og fordi den amerikanske centralbank med stor sandsynlighed vil begynde at reducere likviditetstilførslen til det amerikanske pengekredsløb senere i år. Eurozonen overrasker USA skuffer Samfundsøkonomien har budt på overraskelser i år, både positive og negative. Den største positive overraskelse har været et uventet kraftigt opsving i eurozonens økonomi, mens en af årets negative overraskelser har været en skuffende udvikling i den amerikanske økonomi. Eurozonen: Skepsis er vendt til optimisme Figuren nedenfor viser, hvordan finansmarkedets forventninger til eurozonens BNPvækst i 2017 har udviklet sig siden sommeren 2015, hvor bankøkonomerne begyndte at udsende 2017-skøn. Billedet er, at vækstforventningerne var ret stabile frem til sommeren Men den britiske Brexit-afstemning barberede omkring et halvt procentpoint af vækstforventningerne, fordi mange vurderede, at Brexit ville føre til recession i den britiske økonomi og til en nedtur for eurozonens økonomi. Det gik imidlertid bedre end frygtet, og siden efteråret 2016 er vækstforventningerne til eurozonen løbende blevet skruet op og ligger aktuelt på en BNP-vækst på 1,8 pct. i Forventningen til BNPvæksten 2017 er opjusteret betydeligt Kilde: Bloomberg. De 1,8 pct. kan meget vel vise sig at være i underkanten, så stærke som signalerne fra økonomien er i øjeblikket. AL-Banks prognose lyder på en BNP-vækst i intervallet 1,75-2,00 pct., og 2,0 pct. ser mere sandsynligt ud end 1,8 pct. Side 3 af 8

4 Kun moderat fremgang i den amerikanske økonomi Derimod har signalerne fra den amerikanske økonomi skuffet. Væksttempoet var lavt i første kvartal (0,3 pct. kvt./kvt.), og markedsforventningen var tidligere på året, at væksten vil accelerere mærkbart i andet kvartal til helt op omkring 1 pct. kvt./kvt. Men strømmen af nøgletal tyder på, at accelerationen har været betydeligt blegere. Trumps boost af væksten er med andre ord udeblevet indtil videre. I USA er Trumps boost til økonomien udeblevet Erhvervsinvesteringerne ser ud til at være gået i stå Det seneste eksempel på den skuffende udvikling kom denne uge i form af tallene for industriens ordreindgang. I grafen ovenfor er vist ordreindgangen på kapitalgoder fraregnet de meget svingende ordrer på flyvemaskiner og militært udstyr. Netop denne tidsserie er en god indikator for investeringslysten i det amerikanske erhvervsliv. Ordreindgangen har ligget fladt i år efter en stigende tendens i 2016, og det er signal om en opbremsning i investeringslysten. Det står hen i det uvisse, om det så skyldes erhvervslivets skuffelse over Trumps manglende resultater, eller om det afspejler en forværring af situationen indenfor olieindustrien efter den seneste tids prisfald på råolie. Menuen står på stramning, men i langsomt tempo Hvad betyder det for pengepolitikken? Den robuste fremgang i eurozonens økonomi trækker i retning af, at ECB kan tillade sig at lette foden lidt fra den pengepolitiske speeder. Vi forventer, at det vil ske i starten af 2018 i form af nedtrapning af ECB s månedlige obligationsopkøb, og at beslutningen herom kan blive annonceret mod slutningen af i år. Draghis tale, se næste side, var en bekræftelse af, at noget er på vej. Udsigten til fortsat meget lav inflation gør dog, at ECB indtil videre ikke behøver at have travlt med deres pengepolitiske stramninger. Heller ikke den amerikanske centralbank (Fed) behøver at have travlt med deres pengepolitiske stramninger. De skuffende signaler fra økonomien gør det mere sandsynligt, at de undlader at hæve den pengepolitiske rente på september-mødet, men venter til senere. Derimod har Fed allerede meldt ud, at de senere i år vil drosle ned for automatisk geninvestering af renter og udtræk på deres obligationsbeholdning, og den udmelding ændrer de skuffende vækstsignaler næppe ved (se mere i Finansugen uge 25). Side 4 af 8

5 En ny game changer fra Draghi? Obligationsrenterne steg kraftigt i Europa i onsdags på baggrund af en tale, som ECBpræsidenten, Mario Draghi, holdt på en konference i Portugal. Eksempelvis steg renten på en 10-årig tysk statsobligation med en tredjedel på dagen, og for en gangs skyld var det Europa, der styrede markedsbevægelserne i USA. Markant rentestigning på Draghis tale Det nye er Draghis optimisme mht. eurozonens økonomi Rentepilen peger opad, men Mange penge jagter fortsat afkast Det store ryk i renten kommer sandsynligvis først senere Konkret lød Draghi langt mere fortrøstningsfuld med hensyn til eurozonens økonomi end tidligere, hvilket finansmarkedet udlagde som signal om, at pengepolitikken kan begynde at blive strammet tidligere end de fleste forventer, jfr. foregående side. Spørgsmålet er nu, om Draghi leverede en ny game changer, som fører til et varigt niveauskifte i obligationsrenten? Han gjorde det første gang i 2012 med hans Whatever it takes -tale, som førte til markante rentefald. Har han nu sat en proces i værk, som gradvist vil føre til stigende obligationsrenter? Der er både argumenter for og imod Grundlæggende har vi længe ment, at rentepilen peger opad på baggrund af den robuste vækst i eurozonens økonomi. Obligationsrenterne er unaturligt lave set i forhold til væksttempoet, og det er de fortsat, også efter reaktionen på Draghis tale. Det nye er den mere optimistiske tone omkring eurozonens økonomi, hvilket støtter rentestigningsscenariet. Men, som grafen viser, er det sket flere gange tidligere i år, at obligationsrenten er steget til op mod 0,5 pct. for den 10-årige tyske, for så hurtigt at falde igen. Når renten så hurtigt er faldet igen, skyldes det alt den (centralbankskabte) likviditet, der svømmer rundt på finansmarkedet og jagter afkast. Blot en lille rentestigning får køberne frem, og så falder renten igen. Derfor er holdningen, at ganske vist peger rentepilen op, men det store ryk i obligationsrenterne kommer først på det tidspunkt, hvor inflationen for alvor begynder at stige, hvilket der er ikke er udsigt til foreløbigt. Alternativt kan rykket også komme, hvis ECB strammer pengepolitikken langt mere aggressivt end forventet, eksempelvis ved ikke blot at nedtrappe obligationsopkøbene, men også hæve de pengepolitiske rentesatser. Side 5 af 8

6 Industrien er i hopla Detailhandlen presses af nethandel Dansk økonomi: Konjunkturbilledet var en blandet pose bolsjer Konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik bekræftede billedet af en dansk økonomi i fortsat fremgang, men med forskelle på tværs af brancher. Industrien var i hopla, med stigende optimisme, der nu er på det højeste i tre år og med forventninger om øget beskæftigelse de kommende måneder. Det skyldes i høj grad, at det går rigtigt godt i både euroområdet og USA, og det kommer de danske eksportvirksomheder til gode. Bygge- og anlægssektoren har også medvind, mens servicesektorens konjunkturindikator ligger stort set uændret på et højt niveau. Til gengæld er detailhandlen under pres, og konjunkturindikatoren har peget på nedgang i branchen siden midten af sidste år. Det viste sig også i forventningerne til beskæftigelsen, der dykkede under nul i juni, og dermed peger på faldende beskæftigelse de kommende måneder. Det kan virke mærkeligt, da privatforbruget har været drivkraften bag væksten i Danmark de seneste år. Men fremgangen går i mange tilfælde uden om de danske detailvirksomheder. Det skyldes, at en større del af privatforbruget går til tjenester, fx restaurantbesøg og rejser. Men også, at meget af vores shopping i dag foregår via nettet og ofte på udenlandske hjemmesider. På trods af en markant fremgang i beskæftigelsen, tyder tallene ikke på, at udfordringerne med at få kvalificeret arbejdskraft er blevet væsentligt større over det seneste års tid. Det kan vi glæde os over, da den fortsatte fremgang i dansk økonomi i høj grad afhænger af, at der er adgang til ledige hænder. Pilen peger opad for privatforbruget. Detailsalget var fladt i maj måned i forhold til april Det viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik. Efter tre måneder, hvor salget af tøj i gennemsnit har været svagt, valgte danskerne at opdatere garderoben med sommertøj i maj måned. Tøjsalget steg 1,1 pct. i maj måned i forhold til april. Til gengæld faldt salget af fødevarer og andre dagligvarer med 0,3 pct., mens salget af andre forbrugsvarer steg med 0,1 pct. Over de seneste tre måneder er det samlede detailsalg steget med 0,8 pct. i forhold til perioden december-februar. Der er dog fortsat tale om en relativt svag udvikling. Ser vi på dankortomsætningen, der fanger en større del af det samlede privatforbrug, har udviklingen også været svag fra februar til april. Dog viste dankortomsætningen langt bedre takter i maj måned, og det plejer at være en bedre indikator for det samlede privatforbrug end detailsalget. Det skyldes, at dankortet også bliver brugt til at købe tjenester og biler, der udgør en stor del af privatforbruget, men ikke indgår i detailomsætningen. Det giver gode forudsætninger for et stærkt privatforbrug i år. Danskernes privatøkonomi er generelt rigtig stærk. Beskæftigelsen fortsætter opad, og reallønnen stiger. Samtidig kan vi kan glæde os over et meget lavt renteniveau og fremgang på boligmarkedet, der betyder stigende friværdier til stadig flere boligejere. Optimismen fejler da heller ikke noget i de danske hjem: forbrugertilliden steg igen i juni måned og er nær det højeste niveau i to år. Forudsætningerne for stigende privatforbrug er altså til stede, men på trods af det, har privatforbruget udviklet sig svagt i første kvartal i år. Vi forventer dog, at Side 6 af 8

7 danskerne slipper lidt af forsigtigheden, og samlet set regner vi med en fremgang i privatforbruget på 2 pct. i år. Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag JPY Tankan-rapport (industri/service, 01:50) 2.kvt indeks 15 / / JPY Tankan-rapport - outlook (industri/service, 01:50) 3.kvt indeks 14 / 21 JPY PM I-industri (02.30) juni indeks prelim: 52,0 Kina Caixin industri-pm I (03.45) juni indeks 49,8 49,6 EUR PM I-industri (endelige tal, 10.00) juni indeks 57,3 prelim: 57,3 ITA arbejdsløshed (10.00) maj % 11,1 UK PM I-industri (10.30) juni indeks 56,5 56,7 EUR arbejdsløshed (11.00) maj % 9,3 9,3 USD M arkit PM I (endelige tal, 15.45) juni indeks prelim: 52,1 USD ISM -industri (16.00) juni indeks 55,0 54,9 USD construction spending (16.00) maj % m/m 0,3-1,4 ITA månedlige tal for statsfinanserne (19.00) juni mia.eur USD bilsalget (23.00) juni mill. annualiseret 16,5 16,6 Tirsdag USD Helligdag (Independence Day) SPA arbejdsløshed (09.00) juni ændring ,900 SEK Rentemøde i Riksbanken (09.30) reporenten, % -0,50-0,50 UK PM I-Construction (10.30) juni indeks 55 56,0 EUR PPI (11.00) maj % m/m og år/år -0,1/ 3,5 0,0 / 4,3 DKK valutareserven (16.00) juni ændring / ialt, mia.kr. -0,2 / 463,9 Onsdag JPY PM I-service (02.30) juni indeks 53, Kina Caixin service PM I (04.30) juni indeks 52,8 SEK industriproduktion (09.30) maj % m/m og år/år -2,4 / 0,8 EUR PM I-service (endelige tal, 10.00) juni indeks 54,7 prelim: 54,7 EUR PM I-Composite (endelige tal, 10.00) juni indeks 55,7 prelim: 55,7 EUR detailomsætning (11:00) maj % m/m og år/år 0,3 / 0,1 / 2,5 USD factory orders (16.00) maj % m/m -0,4-0,2 USD referat fra seneste pengepolitiske møde (20.00) juni Torsdag NL inflation (06.30) juni %m/m og år/år -0,4 / 0, DEU industriens ordreindgang (08.00) maj % m/m og år/år 2,0 / 5,0-2,1/ 3,5 CHF inflation (09.15) juni % m/m og år/år 0,2 / 0,5 EUR M arkit PM I-detailhandel (10.10) juni indeks 52,0 SPA sælger statsobligationer (10.30) GRE arbejdsløshed (11.00) april % 22,5 USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) juni antal nye jobs 178k 253k USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD handelsbalance (14.30) maj mia. USD -47,6 USD M arkit PM I-service (endelige tal, 15:45) juni indeks prelim: 53,0 USD M arkit PM I-composite (endelige tal, 15:45) juni indeks prelim: 53,0 USD ISM -service (16.00) juli indeks 56,5 56,9 Fredag DEU industriproduktion (08.00) maj % m/m og år/år 0,3 / 4,1 0,8 / 2, NOK industriproduktion (08.00) maj % m/m og år/år 1,6 / 0,4 FRA betalingsbalance (08.45) maj mia.eur -3,1 FRA månedstal for statsfinanserne (08.45) jan-maj mia.eur FRA industriproduktion (08.45) maj % m/m og år/år -1,2 / 1,1 SPA industriproduktion (09.00) maj % år/år 0,7 / 1,8 0,1 / 0,7 DKK industriproduktion (09.00) maj % m/m -3,5 DKK industriproduktion (09.00) maj % m/m -3,5 DKK industriproduktion (09.00) maj % m/m -3,5 UK Halifax husprisindeks (09.30) juni % m/m 0,4 UK industriproduktion (10.30) maj % m/m og år/år 0,3 / 1,0 0,2 / 0,0 UK construction output (10.30) maj % m/m og år/år -1,6 / -0,6 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) juni ændring, 1000 jobs 179k 138k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) juni ændring, 1000 jobs 175k 147k USD arbejdsløshed (14.30) juni % 4,3 4,3 USD gns. timeløn (14.30) juni % m/m 0,3 / 2,6 0,2 / 2,5 USD participation rate (14.30) juni % 62,7 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8