F I N A N S U G E N. 21. december 2018, uge 51. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut

Transkript

1 21. december 2018, uge 51 F I N A N S U G E N Finansugens læsere ønskes en glædelig Jul og et godt Nytår. Finansugen er tilbage fredag d. 11. januar. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Privatøkonom Brian Friis Helmer bf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-6,9% Nikkei -7,6% C25 (DK) -5,0% 998 S30-4,4% FTSE -2,4% DAX -2,9% Euro 50-3,6% BRIC -2,9% 282 VIX + 37,4% 28 Farvel til 2018, hvor væksten skuffede i Europa 2018 vil blandt andet blive husket som året, hvor væksten skuffede i Europa, og hvor de fleste aktiemarkeder gav tab. I denne årets sidste udgave af Finansugen gør vi status på finansmarkederne i 2018 og de forhold, der drev udviklingen (se mere på side 2). På den korte bane var den forgangne uge for det første præget af rentefald i Italien efter enighed med EU om finansloven for 2018, og for det andet præget af yderligere kursfald på aktier efter rentemødet i den amerikanske centralbank. Udmeldingerne herfra gav bekymring over udsigterne for verdensøkonomien. Næste uge: Ingen vigtige tal på programmet Der kommer ingen vigtige nøgletal fra international økonomi resten af året. Men derefter starter der hele forfra. I den første uge af 2019 skal særligt holdes øje med ISM-industribarometret fra USA (3/1) og arbejdsmarkedsrapporten for december (4/1). Samme dag kommer tal for inflationen i eurozonen. Ugen efter vil finansmarkedet holde særligt øje med november-tal for industriproduktionen fra en række europæiske lande samt med de amerikanske inflationstal for december 11/1). Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +1,0% 1,1468 EUR/DKK +0,0% 7,4674 USD/DKK - 0,9% 6,5110 SEK/DKK +0,2% 0,7268 NOK/DKK - 1,9% 0,7524 GBP/DKK - 0,5% 8,2581 CHF/DKK - 0,2% 6,5981 JPY/DKK +1,2% 5,8544 Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,09 2,67% US 10Y -0,11 2,80% Tysk 10Y -0,03 0,25% Dansk 10Y -0,03 0,23% Råvarer 7 dage Niveau Guld +1,6% Olie (WTI) - 10,8% 46 Metaller - 1,6% Opdateret per: 21. december Side 1 af 9

2 Indhold 2018 blev et udfordrende år på finansmarkedet... 2 Dansk økonomi... 5 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger blev et udfordrende år på finansmarkedet I sidste uges udgave af Finansugen kikkede vi på nogle af de temaer og begivenheder, som kan tænkes at få størst betydning for markedsstemningen i Her skal vi gøre det modsatte: Kikke i bakspejlet og gøre status på 2018 i relation til finansmarkederne. Hvordan var forventningerne for et år siden? I skematisk form er nedenfor skitseret vores forventninger for et år siden sammenlignet med, hvor vi står i dag: Hvad var forventet, og hvordan er det gået? Væksten i eurozonen skuffede og gav lavere obligationsrenter end forventet BNP-vækst - USA - Eurozonen - Danmark 10-årig statsrente - USA - Tyskland Forventet * 2,25 pct. 2,25 pct. 2,0 pct. 2,75-3,25 pct. 0,75-1,00 pct. 0,85-1,10 pct. Status i dag 3,0 pct. 1,9 pct. 0,7 pct. (særlige forhold) 2,80 pct. 0,25 pct. 0,23 pct. - Danmark 30-årig dansk realkreditrente 2,35-2,60 pct. 2,05 pct. Dansk F3-rente -0, ,15 pct. -0,163 pct. Dansk F5-rente 0,20-0,30 pct. 0,197 pct. DKK pr. 100 USD ,04 Aktiemarkedet *) Kilde: Finansugen uge 51, Meget taler for fortsat stigende kurser, men samtidig er udfordringerne voksende. Kursfald på op mod 20 pct. (jfr. grafen side 3). Meget er ramt rimeligt godt, især skønnene på de danske F3 og F5 renter, ligesom også dollarprognosen er indenfor skiven. Derimod undervurderede vi styrken i den amerikanske økonomi (men ramte alligevel den 10-årige statsrente rimeligt godt). Væksten i Europa skuffede i forhold til vores forventninger, og særlig markant anderledes blev udviklingen i den 10-årige statsrente i Tyskland og Danmark, hvor renterne endte 2018 væsentligt lavere end forventet. Hvordan blev udviklingen på aktivtyperne? I tabellen på næste side er vist udviklingen på udvalgte aktivtyper siden nytår, målt i lokal valuta og med brede markedsindeks. Side 2 af 9

3 Aktier har underpræsteret i forhold til obligationer Kilde: Bloomberg, Macrobond. Italien var undtagelsen Hvor utroligt det måtte lyde i et lavrentescenarie, så har en kurv af statsobligationer givet det højeste afkast af de her viste aktivtyper i år. Kun på det italienske obligationsmarked har udviklingen været negativ, men det skyldes den nye regerings lempelse af finanspolitikken, der øger underskuddet på de italienske statsfinanser. I de fleste andre europæiske lande er obligationsrenten lavere ved udgangen af 2018 end ved årets start, jævnfør udviklingen i den 10-årige tyske statsrente som vist i grafen. Den danske krone faldt overfor flere af de store valutaer På valutasiden er danske kroner faldet over for US dollar, japanske yen og schweizerfrancen. I oversigten er denne gang også vist den tyrkiske lira (TRY) mod danske kroner, der for få år siden var en populær investeringsvaluta. Den er faldet næsten 25 pct. mod danske kroner i år. Side 3 af 9

4 Kursfald i langt de fleste brancher Aktier har generelt præsteret dårligt i år, hvor kursfaldene spænder fra et fald på 8 pct. i USA til et fald på 18 pct. i Tyskland. Zoomes ind på udviklingen på aktiesektorer i eurozonen er billedet, at årets største kursfald har været på bankaktier og på aktier i bilindustrien. Kun tre sektorer har givet positivt afkast i år med aktier i forsyningsselskaber i toppen. Logikken er antagelig, at forsyningsselskaber også vil klare sig godt i samfundsøkonomiske nedgangstider, da der altid vil være behov for kraft og varme. Biler og banker er blandt de hårdest ramte Vigtigste markedstemaer i 2018: Samfundsøkonomien skuffede Politisk støj Finansuro på Emerging Markets Hvad drev udviklingen i 2018? 2018 startede som forventet med stærke signaler fra verdensøkonomien, hvilket gav kursstigninger på aktier og stigende obligationsrenter. Men optimismen blev hurtigt spoleret af skuffende nøgletal fra den europæiske økonomi, som viste, at væksten var gået et gear ned i tempo. Hertil kom en konstant usikkerhed om verdenshandlen som følge af Trumps handelskonflikt med især Kina, men hvor også Canada, Mexico og EU på forskellig vis var i Trumps sigtekorn. Resultatet blev stagnation i verdenshandlen og en opbremsning i erhvervsinvesteringerne, som især ramte den eksportorienterede europæiske økonomi hårdt. Hertil kom flere politiske begivenheder, som også skabte usikkerhed, så som Italiens statsfinanser og den uløste situation omkring Brexit. Økonomien i nogle af de store nyindustrialiserede lande (Emerging Markets) dukkede også op som et tema i 2018, der skabte usikkerhed. Dårlig økonomi førte til kapitalflugt ud af landene, og gav frygt for en mere omfattende krise blandt landene, der potentielt kunne smitte af på europæisk og amerikansk økonomi. Sluttelig skete der en gradsændring i markedsforventningerne til pengepolitikken i Europa og USA. Først på året var der udsigt til generel stramning af pengepolitikken i Side 4 af 9

5 Opblødning i pengepolitikken Hovedscenariet for 2019: Fortsat vækst og tiltagende inflation Strammere pengepolitik og højere obligationsrenter Aktier kan gå begge veje, men stor risiko for kursfald Skuffelse er det mest sandsynlige alternativ de fleste lande i kraft af den stærke økonomi og forventning om tiltagende inflation. Men forventningerne til pengepolitikken er gradvist tonet ned i takt med de skuffende signaler fra økonomien og stigende usikkerhed om fremtidsudsigterne. Forventningsændringen bidrog til fald i obligationsrenterne sidst på året. Forventninger til 2019 Vores hovedscenarie for amerikansk og europæisk økonomi er, at BNP-vækstraten i 2019 kun vil være lidt lavere end i år, jævnfør forventningsoversigten på side 8, og i begge tilfælde vil ligge højere, end hvad OECD vurderer som den langsigtede, potentielle vækst. Det betyder, at det amerikanske opsving i foråret 2019 vil blive det længstvarende siden 2. verdenskrig. Nedgangen i væksttempoet forventes at fortsætte i For 2019 betyder det en fortsat nedgang i arbejdsløsheden og pres opad på lønningerne og inflationen. Derfor vil pengepolitikken i de fleste lande blive strammet i løbet af 2019 også i eurozonen og dermed i Danmark. Strammere pengepolitik og højere korte renter betyder, at obligationsrenterne forventes at ligge højere om et år end i dag, igen jævnfør forventningsoversigten på side 8. Aktier støttes generelt af fortsat samfundsøkonomisk vækst og desuden af fortsat stor pengerigelighed i finanskredsløbet og deraf følgende jagt på afkast. Samtidig møder aktierne dog modvind i form af en stigende rente og af blegere udsigter for verdensøkonomien. Hertil kommer en række event risks (jævnfør Finansugen uge 50), som ikke udelukker kursfald på 20 pct., som er den populære definition på et bear market, der ikke har nogen dansk betegnelse. Dette er hovedscenariet. Det mest sandsynlige alternativscenarie er, at væksten og inflationen skuffer, hvilket kan føre til kursfald på aktier, sætte pengepolitiske stramninger på pause og give fortsat meget lave obligationsrenter. Alt tyder derfor på, at 2019 bliver mindst lige så udfordrende som 2018 med hensyn til afkast på værdipapirbeholdninger. Dansk økonomi Dansk vækst båret af privatforbruget Regeringen forudser pæn fremgang i dansk økonomi de kommende år Regeringen har udsendt deres økonomiske redegørelse, og der er optimisme at spore i prognosen for dansk økonomi over de kommende to år. Regeringen forventer en vækst på 1,7 pct. næste år og 1,6 pct. i 2020 båret på vej af solid vækst i det private forbrug og fremgang i både boliginvesteringer og erhvervsinvesteringer. Når det er sagt, så ligger der i prognosen en forventning om, at væksttempoet har toppet og vil aftage de næste par år. I perioden lå væksten i BNP på 2,3 pct. i gennemsnit om året, men ifølge regeringen vil kombinationen af et øget kapacitetspres og mindre luft i det globale opsving lægge en dæmper på væksttempoet de kommende år. Side 5 af 9

6 Selvom det er blevet gradvist sværere for virksomhederne af finde arbejdskraft, er det ikke sådan, at arbejdsmarkedet står overfor en nært forestående overophedning. Som regeringen påpeger, så vil tidligere tiders reformer fortsat øge arbejdsstyrken over de kommende år i takt med, at pensions- og efterlønsalder sættes op. Ifølge regeringen vil arbejdsstyrken stige med personer i 2019 og personer i 2020, hvilket ikke er nok til at følge med beskæftigelsesvæksten, men vil tage toppen af presset på arbejdsmarkedet. Vi deler regeringens syn på økonomien Vi deler derfor regeringens syn på økonomien, og vi forventer en forholdsvis blød landing i dansk økonomi. Det skyldes, at der i løbet af dette opsving ikke er opbygget store ubalancer (endnu), og økonomien herhjemme er gennemgående robust. Husholdningerne har været tilbageholdende med at låne penge og har nedbragt gælden, når man måler den i forhold til den disponible indkomst. Virksomhederne er velkonsoliderede og har ikke overinvesteret, og regulering har gjort den finansielle sektor mere robust overfor tilbageslag i økonomien. Vi ser det som ret sandsynligt, at landingen påbegyndes over de kommende to år, og at en opbremsning for alvor indtræffer i 2021, drevet af lavere global vækst kombineret med stigende lønninger og faldende indtjening i virksomhederne. Sæsonudsving i boligpriserne De største prisstigninger er på Fyn Antallet af bolighandler er faldende Prisfald på boligmarkedet skal tages med et gran salt Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på enfamiliehuse faldt med 0,4 procent fra 2. til 3. kvartal. Dagens opgørelse er dog mere usikker end normalt på grund af fejl i dataleverancen. For det andet har der over de seneste år vist sig et ret klart sæsonmønster i prisudviklingen på ejerboliger. Priserne stiger i årets første halvdel for derefter at falde ud og falde lidt tilbage i årets anden halvdel. Tager man højde for normale sæsonudsving i priserne, er der faktisk tale om en stigning på 0,3 procent. Over der sidste år er priserne steget med 3 procent. Priserne er steget i alle landsdele over det sidste år, og det vidner om, at fremgangen på boligmarkedet kan mærkes i alle landsdele. Priserne er vokset stærkest på Fyn, hvor priserne er steget med 5,7 procent. I Nordjylland, hvor priserne er vokset mindst, er priserne steget med 1 procent det sidste år. Trods de stigende priser er der også tegn på, at det ikke går helt så stærkt på boligmarkedet omkring hovedstaden som sidste år. Aktiviteten, målt som antallet af handler, er aftaget det sidste år, når vi tager højde for almindelige sæsonudsving. For enfamiliehuse er antallet af handler på landsplan faldet med 4,6 procent. I landsdelene København By og Københavns Omegn er aktiviteten faldet med henholdsvis 14,7 og 3 procent. Når det er sagt, så er der fortsat tale om et højt niveau for antallet af handler. Mindre aktivitet på markedet for ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i de store byer er fortsat stigende. I landsdelen København By er lejlighedspriserne steget med 2,7 procent over det sidste år. I Københavns Omegn er priserne på lejligheder steget med 7,8 procent. I Østjylland er priserne på lejligheder steget med 3,4 procent over det sidste år. Side 6 af 9

7 Samme nedgang i Østjylland som i København Vi forventer, at boligpriserne stiger 3-4 pct. i 2019 Aktiviteten har dog været faldende. I København By er antallet af solgte lejligheder faldet med knap 14,8 procent, mens de i Københavns Omegn er faldet med 12,9 procent. I Østjylland er antallet af handler faldet med 14,9 procent. Antallet af handler er dog stadig på et meget højt niveau. Fortsat fremgang, men mindre medvind til lejlighederne i de større byer Vi forventer fortsat et boligmarked i god form det kommende år, da der er mange faktorer, der understøtter boligmarkedet - beskæftigelsen stiger, renterne er lave og boligbyrden (det vil sige hvor stor en andel af den disponible indkomst, der bruges til at finansiere boligen) er lav i en historisk kontekst. Vi forventer, at huspriserne vil fortsætte opad i et moderat tempo med stigninger på omtrent 3-4 procent på landsplan. For lejlighedsmarkedet i de største byer forventer vi lidt mindre medvind. Prisen på lejligheder er steget hastigt de senere år, og priserne, særligt i København, er i dag på et niveau, hvor de færreste kan være med. De høje priser kan lade sig gøre, fordi renterne er historisk lave, men i takt med at renterne kryber opad det kommende år, vil medvinden aftage. Dertil kommer et massivt nybyggeri, strammere lånekrav, samt nye boligskatter, der alle vil trække i retning af lavere priser de kommende år. Vi forventer ikke egentlige prisfald, men det er en risiko, man skal være opmærksom på som køber. Side 7 af 9

8 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv forv. USA BNP-vækst 2,3 3,0 2,3-2,5 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 2,25-2,50 2,50-2,75 2,75-3,00 10-årig statsrente 2,80 3,10-3,35 3,35-3, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 2,5 1,8-2,0 1,8 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,25 0,40-0,65 0,75-1, forv forv. Danmark BNP-vækst 2,3 0,7 2,1 Inflation 1,2 0,9 1,4 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,23 0,40-0,65 0,75-1,00 30-årig realkreditrente* 2,05 2,05-2,25 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,47-0, ,40-0, ,25 F3 (juli 2021)* -0,163-0,10-0,00 0,10-0,20 F5 (juli 2023)* 0,197 0,30 0,40 0,50 0,60 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1469 1,13-1,18 1,18-1,23 DKK pr. 100 EUR 746,74 746,0-747,0 745,0-746,0 DKK pr. 100 USD 651, DKK pr. 100 SEK 72,66 72,50-74,50 76,80-78,40 DKK pr. 100 NOK ,00-80,00 81,00-82,75 * Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) november indeks 0, Tirsdag Onsdag SPA producentpriser (09.00) november % m/m og år/år 0,0 / 4, USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) oktober % m/m og år/år 0,4 / 4,8 0,3 / 5,2 Torsdag SPA Detailomsætning (09.00) november % år/år 1, ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) SPA månedstal for statsfinanserne (11.00) jan-november mia.eur -8,4 USD jobless claims (14.30) ugetal ændring 214k USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) oktober % m/m 0,3 0,2 USD new home sales (16.00) november % m/m 4,1-8,9 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) december indeks 133,6 135,7 Fredag JPY industriproduktion (00.50) november % m/m og år/år -1,7 / 0,4 2,9 / 4, SPA BNP-tal (endelige, 09.00) 3.kvt.2018 % kvt/kvt og år/år prelim: 0,6 / 2,5 SPA inflation (09.00) december % år/år 1,7 1,7 SPA Betalingsbalance (10.00) oktober mia. EUR 0,9 ITA sælger statsobligationer (11.00) DEU inflation (14.00) december % m/m og år/år 0,4 / 1,9 0,1 / 2,2 USD Handelsbalance (kun varer, 14.30) november mia.usd USD Chicago PM I (15.45) december indeks 61 66,4 USD Pending home sales (16.00) november % m/m og år/år 0,3 / -2,6 / -4,6 M andag Kina PM I industri (02.00) november indeks 50,0 50, Kina PM I service (02.00) november indeks 53,1 53,4 Tirsdag Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9