Virksomhedsplan 2017 for den kommunale sundhedstjeneste

Transkript

1 ki Virksomhedsplan 2017 for den kommunale sundhedstjeneste 1 Frederiksberg Kommune

2 ... 1 Om Sundhedstjenesten... 4 Organisationen... 4 Værdigrundlag for Frederiksberg Sundhedspleje:... 5 Grundlæggende opgaver:... 6 Tværfagligt samarbejde... 6 Sundhedsplejerskens tilbud til småbørnsfamilier Antal nyfødte i Hjemmebesøg til gravide og familier med børn... 7 Besøg i graviditeten:... 7 Besøg efter fødslen:... 7 Behovs besøg/yderligere indsats:... 8 Gruppetilbud:... 8 Mor-Barn Gruppen et gruppetilbud som tilbydes efter visitation:... 8 Forældre med efterfødselsreaktioner... 8 Øvrige tilbud... 9 Tidlig indsats mod overvægt... 9 Aftalt konsultation:... 9 Åbent hus:... 9 Fars Legestue:... 9 Amme rådgivning:... 9 Familier med børn med særlige behov:... 9 Telefontid: Sundhedsplejens dokumentationspligt: Konsulentfunktion til daginstitutioner og dagpleje Sundhedsplejens tilbud til skoleelever I børnehaveklassen og i 1. klasse I 2., 3., 5., 6., og 8. klasse ses børn med særlige behov Akutte og spontane henvendelser Klasseundervisning Samtale i grupper Tilbud til skolebørn ramt af skilsmisse Sundhedsplejen og Forebyggelsen i Frederiksberg Sundhedscenter har et fælles tilbud til overvægtige børn/unge og deres familier Børn og unge - Samtaler om overvægt COOL2BFIT Sundhedsplejens dokumentationspligt: Frederiksberg Kommune

3 Samarbejde med skolerne Indsatsområder i småbørnssundhedsplejen i Særlig indsats og fokus på flygtningeområdet Databasesamarbejde Børns sundhed Forældreklasser DIT første BARN God og Tryg overgang fra sundhedsplejen til dagtilbuddet for familier i udsatte positioner Afdækning af tilbud til fædre i udsatte positioner Familieorienteret Alkoholbehandling Indsatsområder på Skoleområdet i Skolesundhed.dk Generelt indsatsområde i Sundhedsplejen i Frederiksbergstrategien Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge Mod en tidlig og mere forbyggende indsats/sverigesmodellen Børne- og ungelægen Arbejdsfelt Lovgrundlag Principper/værdier Kerneopgaver: A. Børneundersøgelser Udskolingsundersøgelser Behovsbørn Specialklasser/specialskoler Modtageklasser B. Rådgivning og vejledning om sygdomme, hygiejne, indeklima, sundhed, sikkerhed mv C. Sundhedsfremme og forebyggelse i øvrigt Frederiksberg Kommune

4 Om Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten har til opgave at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Sundhedstjenesten skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Dels en individorienteret der retter sig mod børn og unge samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge. Den kommunale sundhedstjenestes virksomhed omfatter sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger, oplysning og vejledning samt tilsyn. Målgruppen er familier, børn og unge. Peter Bangs Vej Organisationen Sundhedstjenesten er en selvstændig organisation under Børne- og Ungeområdet. Sundhedstjenesten består af Sundhedsplejen (sundhedsplejerskerne, teamledere og den ledende sundhedsplejerske, der også er leder for kontor- og køkkenpersonale) og Børne-og ungelægen. Den ledende sundhedsplejerske og Børne-og ungelægen refererer direkte til Familieafdelingens afdelingschef. Sundhedsplejen benyttes ofte synonymt med Sundhedstjenesten. Sundhedstjenesten er opdelt i fire team Nord, Øst, Syd og Vest. Sundhedstjenesten har lokaler på Peter Bangs vej 26, 5. og 6. sal. Den kommunale sundhedstjenestes opgaver varetages ud fra et sundhedsplejerskefagligt og lægefagligt skøn. Virksomhedsplanen vil med baggrund i dette blive opdelt i to aktivitetsområder: Sundhedsplejen som starter på side 7 Børne-og ungelægen som starter på side 18 4 Frederiksberg Kommune

5 Værdigrundlag for Frederiksberg Sundhedspleje: Sundhedsplejen er en åben organisation i konstant udvikling i forhold til det omgivende samfund. Sundhedsplejen samskaber med borgere, kommunale aktører og samarbejdspartnere for at sikre, at der altid tages udgangspunkt i den for borgeren mest effektive og bedste løsning. Høj faglighed er en nødvendighed for at kunne tilbyde børn, unge og familier individuel vejledning ud fra den enkeltes behov, samt for at varetage gruppeundervisning. Anerkendelse, respekt og troværdighed er vigtige værdier i forhold til det enkelte barn, unge og familie. Værdierne opleves som grundlæggende både i forhold til den enkelte medarbejder og i forhold til det borgere rettede arbejde. Anerkendelse: Ved anerkendelse forstår vi, at der er rummelighed i forhold til den enkelte borger. Der er en forståelse og accept af, at vi som individer er forskellige og har forskellige behov, tanker, planer og handlinger. Anerkendelse er forbundet med en tilegnet viden om, hvor forskellige mennesker er. Respekt: Ved respekt forstår vi, at man er åben overfor de forskelligheder man har i forhold til et andet menneske, og tager hensyn til dem i mødet med den anden. Der er åbenhed overfor forskellighederne og der er accept af dem. Troværdighed: Ved troværdighed forstår vi, at man er bevidst om sit kompetenceområde. Når man er troværdig, er der også tillid og ærlighed til stede i relationen. I forhold til arbejdet i familierne viser værdierne sig ved: - at sundhedsplejersken har rummelighed overfor den enkelte families værdier - at sundhedsplejersken formidler sin viden og faglighed så familien oplever den vokser, og bedre bliver i stand til at klare de udfordringer der er forbundet med at have børn. - at der er fagligt belæg for den viden sundhedsplejersken formidler. - at medarbejdernes faglige viden og kompetence videreformidles til samarbejdspartnere I forhold til arbejdet på skolerne viser værdierne sig ved: - at barnet oplever at blive set, dér hvor det er. At det bliver set i den sammenhæng, som det lever i, - i en familie og i skolen. - at barnet gennem den anerkendelse og respekt, som sundhedsplejersken møder barnet med får opbygget en tillid til sundhedsplejersken som ressourceperson. - at forældrene inddrages i forhold til børnenes sundhed og trivsel. I forhold til det tværfaglige samarbejde viser værdierne sig ved: - at der er kendskab til og respekt for samarbejdspartnernes og sundhedsplejerskernes faglighed og kompetencer. - at der gennem den gensidige udveksling af faglighed og anerkendelse opnås en bredere forståelse for familiernes problemer, hvilket er medvirkende til at familierne bedre kan understøttes. 5 Frederiksberg Kommune

6 Grundlæggende opgaver: Sundhedsplejens arbejdsopgaver er rettet mod gravide, børn og familier og omfatter børn fra fødslen til og med undervisningspligtens ophør. Sundhedsplejersker skal yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats til børn og familier. Forebyggelse handler om at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, og sundhedsfremme handler om at fremme den enkeltes sundhed samt at mobilisere ressourcer og handlekompetence. Sundhedsplejerskernes vejledning handler således om at give konkrete råd og om at hjælpe børn og forældre med at udvikle handlekompetencer i forhold til sundhed og trivsel. Endvidere har skoler (kommunale og private), SFO-ordninger, daginstitutioner og dagplejen mulighed for at få rådgivning og vejledning om generel sundhedsfremme og forebyggelse. Tværfagligt samarbejde I sager om børn med særlige behov arbejder sundhedsplejen sammen med relevante faggrupper i sundhedsvæsnet, socialforvaltning samt med personale på skoler og i daginstitutioner for eksempel sagsbehandlere, psykologer og tale/hørerkonsulenter. Desuden har sundhedsplejen tæt samarbejde med børneungelægen om en række af disse opgaver. I Frederiksberg kommune er der etableret en række tværfaglige samarbejdsgrupper på tværs af fag og sektorer, og hvor sundhedsplejen indgår i et formaliseret samarbejde. Samarbejde med familieafdelingen. Samarbejde med Forebyggelsesafdelingen i Sundhedscenteret. Samarbejde med fødestederne og barselsgangene. SSP netværk på den enkelte skole, hvor sundhedsplejen ad. hoc er repræsenteret i. Visitationsudvalget for 0-6 årige børn med særlige behov. Sundhedstjenesten sidder med i gruppen der udarbejder og løbende arbejder med Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik. Samarbejdsaftale med Fællesrådgivningen for børn og unge/spædbarnsteamet(babyklinik). Samarbejde med FKRC omkring familieorienteret alkoholbehandling. Samarbejde vedrørende nyankomne flygtninge. 6 Frederiksberg Kommune

7 Sundhedsplejerskens tilbud til småbørnsfamilier. Antal nyfødte i 2016 I 2016 blev der født 1677 børn i Frederiksberg Kommune Hjemmebesøg til gravide og familier med børn Formålet med hjemmebesøgene er, at sundhedsplejen i et samarbejde med familien sikrer barnet en sund fysisk, psykisk og motorisk udvikling, samt at støtte forældrene i at mestre de udfordringer og vanskeligheder, der er forbundet med at være spæd - og småbørnsfamilie. Der tilbydes et besøg i graviditeten og 5-6 hjemmebesøg i barnets første leveår. Familier med særlige behov tilbydes en særlig indsats. Besøg i graviditeten: Den første kontakt med familien, ved man fra undersøgelser, har stor betydning for det fremtidige samarbejde. Besøget lægges omkring 7. graviditets måned. Besøg efter fødslen: Barselsbesøg tilbydes på dagen efter fødslen, såfremt familien er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen. Besøget tilbydes også i weekenden og på helligdage. Etableringsbesøg tilbydes, hvis der ikke har været et barselsbesøg, senest 7 dage efter udskrivelsen. Hvis familien har fået et barselsbesøg, fastsættes tidspunktet, for etableringsbesøget ud fra en faglig vurdering og familiens ønsker og behov, dog senest når barnet er 14 dage gammelt. 2. besøg tilbydes ca dage efter etableringsbesøget 7 Frederiksberg Kommune

8 Øvrige besøg tilbydes ved: 2 mdr., 4-6 mdr., 8-10 mdr. 1½ års besøg til 1. gangs forældre. I dialog med familien tilbyder sundhedsplejersken i besøgene at: At vurdere barnets sundhed, trivsel og udvikling samt at henvise familien til relevante samarbejdspartnere ved behov. At tilbyde begge forældre en screening for efterfødselsreaktioner. Der kan henvises til relevante faggrupper og samarbejdspartnere, hvis der er tegn på en efterfødselsdepression. At vejlede, rådgive om relevante sundhedsfaglige emner, med udgangspunkt i den enkelte families behov og ressourcer - for eksempel amning, barnets udvikling, kost, sprogudvikling, bevægelse i hverdagen, samt forebyggelse af ulykker og sygdom. At være en ressourceperson for familien i forbindelse med udfordringer i familien. Behovs besøg/yderligere indsats: Tilbydes til familier, som skønnes at have særlig behov for yderligere rådgivning og vejledning. Besøgene gives altid i samarbejde med familien og begrundes fagligt med et notat i journalen. Gruppetilbud: - Dansk-talende mødre - Engelsk-talende mødre - Tvillingefamilier - Mødre med efterfødselsreaktioner To gange inden for det første halve år inviterer sundhedsplejersken mødrene i mødregrupper i sundhedsplejens lokaler. Ud over specifikke sundhedsfaglige emner som for eksempel børns udvikling, kost, motorik, søvn, tages der udgangspunkt i mødrenes aktuelle spørgsmål. Desuden giver mødregruppen mulighed for dannelse af lokale netværk. Mor-Barn Gruppen et gruppetilbud som tilbydes efter visitation: Mor-Barn gruppe er et særligt målrettet tilbud til udsatte mødre og deres børn. Erfaringsmæssigt ved vi, at udsatte mødre har behov for et andet tilbud end blot det almindelig mødregruppetilbud. Hensigten med Mor-Barn gruppe er at give mødrene et udvidet og differentieret tilrettelagt tilbud, med mere konkret viden om små børns behov samt fokus på relationer og tilknytningsmønstre. Mødrene kan samtidigt få dækket et ønske om samvær med andre mødre, og udveksle erfaringer med mødre som kan være i samme situation. Mor-Barn gruppen foregår i sundhedsplejens regi men med mulighed for at inddrage relevante samarbejdspartnere fx familievejledere, sagsbehandlere PPR m.v. Der er foretaget en evaluering af tilbuddet. Evalueringen har vist stor brugertilfredshed og at mødrene har profiteret positivt af tilbuddet. Forældre med efterfødselsreaktioner For at undgå alvorlige konsekvenser af ubehandlet depressioner tilbydes begge forældre screening i 2 måneders besøget, således at depressioner hurtigt kan opfanges og familien kan tilbydes relevant behandling. Screeningsinstrumenter EPDS (Edinburgh Postnatal Depression Scale) og Gotland er udviklet specifikt til opsporing af forældre med efterfødselsreaktioner/depressioner. 8 Frederiksberg Kommune

9 Kvinder med lette efterfødselsreaktioner tilbydes et gruppeforløb, hvor de blandet andet får mulighed for at tale om deres tanker og følelser med andre kvinder i samme situation. Mænd med efterfødselsreaktioner henvises til egen læge. Øvrige tilbud Tidlig indsats mod overvægt Sundhedsplejen har et tilbud til familier med børn fra 0 6 år, der er i risiko for at udvikle overvægt. Tilbuddet er en del af sundhedsplejens øvrige overvægtstilbud. Baggrunden er, et ønske om at forebygge udviklingen af overvægt blandt børn og unge og samtidig styrke en sund og aktiv livsstil i familierne på Frederiksberg. Det er vigtigt at sætte så tidligt som muligt ind over for udviklingen af overvægt, idet det enkelte menneskes livsstil grundlægges tidligt i barndommen. Ved indsatsen kan der drøftes spisevaner, leg, bevægelse og motion, opdragelse, kammerater og netværk, trivsel og selvværd m.m. Aftalt konsultation: Flyverfunktionen (afløserfunktion) skal tilgodese familien, når familiens egen sundhedsplejerske er syg eller er forhindret i at komme. Når der opstår et akut behov for vejledning hos familien eller i særlige belastede perioder kan familierne komme i aftalt konsultation hos sundhedsplejersken. Åbent hus: Åbent Hus er en ugentlig aktivitet som er et supplement til hjemmebesøgene, som skal tilgodese familiens behov for yderligere rådgivning og vejledning. Fars Legestue: Fars Legestue er en ugentlig aktivitet som tilbydes fædre, som er på barsel. Der er mulighed for vejledning af en sundhedsplejerske. Amme rådgivning: I sundhedsplejen er der 3 IBCLC (International Board Certified Lactation Consultant) uddannede sundhedsplejerske, som tilbyder ammerådgivning til familier med komplicerede amme forløb. Ammerådgiveren kan sammen med familiens faste sundhedsplejerske se familien på Peter Bangsvej, til en intensiv indsats for at få amningen til at lykkedes, set ud fra problematikker hos både mor og barn. Familier med børn med særlige behov: Familier der har et barn med særlige behov, får kontinuerlig og ekstra støtte af en sundhedsplejerske med erfaring indenfor dette område. Det kan dreje sig om en ældre søskende med fx en autismespektrumforstyrrelse, eller et nyfødt barn med et syndrom, en kromosomafvigelse eller et andet fysisk eller psykisk handicap. Formålet med dette indsatsområde er, at støtte familierne med så tidlig en indsats som mulig, hvor familien er i en kriseramt tilstand. Samtidig er det vigtigt at følge familien, så længe behovet er der, oftest inden barnet starter institution, hvor de ofte har kontakt til mange forskellige instanser, men sjældent nogen der kommer i hjemmet og ser hele familien og hjælper dem med at finde deres ressourcer. 9 Frederiksberg Kommune

10 Telefontid: På hverdage mellem kl. 8 9 kan sundhedsplejerskerne træffes på telefon. 2 sundhedsplejersker passer dagligt telefonrådgivningen. Henvendelserne er både fra familier, hospitaler, institutioner og andre samarbejdspartnere. Via har familierne mulighed for at træffe aftale med deres sundhedsplejerske. Endvidere kan sundhedsplejersken kontaktes via sms og mail. Sundhedsplejens dokumentationspligt: Sundhedsplejersken har journalpligt og benytter it-systemet Novax. 10 Frederiksberg Kommune

11 Konsulentfunktion til daginstitutioner og dagpleje. Den kommunale sundhedstjeneste skal i et samarbejde med personalet i daginstitutionen medvirke til at sikre børn et sundt miljø, ved at yde generel og sundhedsfaglig rådgivning til dagtilbuddet. Sundhedsplejen tilbyder generel rådgivning om sundhedsmæssige forhold i de enkelte institutioner samt et årligt hygiejnetilsyn. Vedrørende sundhedsfaglige spørgsmål omkring det enkelte barn, henvises til barnets sundhedsplejerske. Rådgivningen kan omhandle, forebyggelse af ulykker, udarbejdelse af sygdomspolitik, kostpolitik, medicinadministration, sparring i forhold til de pædagogiske læreplaner. Rådgivning kan i et samarbejde med forældre også omhandle børns trivsel i forhold til overvægt, fysisk aktivitet, motorik, renlighed, søvn, spisning, indkøring i institution, samt børn med særlige behov som for eksempel, at være for tidligt født, adoptivbarn og kroniske sygdomme. Hygiejnetilsynet er et særligt tilbud om gennemgang af institutionens daglige brug og rutiner i forbindelse med fx. håndtering af mad, indeklima, hygiejne ved puslepladser og mulighederne for at holde inventar/gulve/møbler m.m. rene. Et sådan tilsyn udføres i samarbejde med personalet. Samarbejde med daginstitutionsområdet.. Der er afholdt temadage for at styrke samarbejdsrelationerne mellem sundhedsplejen og daginstitutionsområdet og der har været nedsat en arbejdsgruppe der har været med til udarbejdelsen af pjece til kommende forældre i dagpleje/institution, således at forældre oplever at de har god information i forbindelse med institutionsstart. 11 Frederiksberg Kommune

12 Sundhedsplejens tilbud til skoleelever. Formålet med skolesundhedsarbejdet er at bidrage til at sikre børn og unge gradvist i løbet af skoletiden bliver i stand til at forholde sig til og handle i forhold til egen og andres sundhed ved: At yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats At støtte det enkelte barn og familien i at udvikle handlekompetence til at mestre egen sundhed At være opmærksom på børn og familier som har et særligt behov og yde en relevant indsats herfor. At samarbejde med og evt. henvise til relevante fagpersoner. Undersøgelser og samtaler med barnet er gennem hele skoletiden et tilbud, der forudsætter forældrenes samtykke, enten mundtligt eller skriftligt. Samtalen tager udgangspunkt i et samtaleark, som eleven og familien forinden har udfyldt. Undersøgelsen foretages med henblik på opsporing og forebyggelse af mistrivsel og helbredsproblemer der kræver yderligere indsats af skolesundhedstjenesten og eller henvisning til samarbejdspartnere Sundhedsplejersken samarbejder med Børne-ungelægen i forbindelse med lægens udskolingsundersøgelser, undersøgelser af børn i specialklasser/specialskoler og i forbindelse med børn, der skønnes at have behov for en lægelig vurdering. Sundhedssamtaler foregår i 0. klasse, hvor der også foregår en motorisk screening, samt samtaler i 1., 4., 7. og specialklasser. Sundhedspædagogiske aktiviteter og undersøgelser foregår på øvrige klassetrin. 12 Frederiksberg Kommune

13 Sundhedsplejerskens indsigt og viden om hvad der er relevant for netop denne aldersgruppe, samt samarbejdet med klasselæreren, danner rammen og indholdet for sundhedssamtalen, med henblik på opsporing og forebyggelse af mistrivsel og helbredsproblemer Emnerne som drøftes kan være: motion, mad, søvn, hygiejne, samvær med kammeraterne og familien, pubertet, menstruation og udvikling, forebyggelse af graviditet og seksuelle overførte sygdomme, kærlighed, følelser og sex, brug og misbrug af alkohol, tobak og andet. I børnehaveklassen og i 1. klasse (Indskoling) inviteres forældrene med til samtalen/ undersøgelsen. Alle børnehaveklassebørn og børn i 1. klasse ses af en sundhedsplejerske. På øvrige klassetrin kan undersøgelse/ samtale foregå i grupper/ eller klassevis og forældrene kan deltage efter aftale. I 2., 3., 5., 6., og 8. klasse ses børn med særlige behov. I hele skoleforløbet har forældrene altid mulighed for at kontakte sundhedsplejersken enten pr. telefon, mail, eller personligt. Nogle elever har i perioder behov for en tættere kontakt til sundhedsplejersken i form af hyppigere undersøgelser/samtaler. Viser det sig imidlertid, at der er behov for kontakt til anden faggruppe henvises til f.eks. familiens læge, børneungelægen eller speciallæge. Der kan henvises til det tværfaglige team på skolen, som består af: skolens ledelse, klasselæreren, psykolog, talehørepædagoger og socialrådgiver. Akutte og spontane henvendelser. Alle henvendelser bliver behandlet. Problemer kan være af såvel fysisk som psykisk karakter. Skønnes der behov for opfølgning aftales dette med eleven. Klasseundervisning Som udgangspunkt bør den sundhedspædagogiske indsats i indskolingen ske i samarbejde med både klasselæreren og eventuelt forældregruppen. Sundhedsplejersken kan med fordel deltage aktivt i planlagte temauger/emneuger og byde ind med sundhedsrelaterede emner. I 2., 3., 5., 6., og 8. klasse, laves der efter aftale med klasselæren undervisning i sundhedsrelaterede emner. Samtale i grupper Som supplement til den individuelle samtale kan sundhedsplejersken samle mindre grupper til undervisning og vejledning. Tilbud til skolebørn ramt af skilsmisse. Formålet med tilbuddet: At medvirke til at styrke børnenes mentale sundhed, så de bliver livsduelige børn og voksne. At børnene får mulighed via et gruppetilbud til at forstå de følelser, de tumler med, og vores mål med børnegruppen er blandt andet, at børnene får en større oplevelse af håndterbarhed i forhold til deres nye livssituation og mærker håb for fremtiden. Der er oprettet tilbud om samtalegrupper efterhånden på alle skoler i kommunen. Der skabes rammer for at jævnaldrende børn kan udveksle tanker og føle sig som en del af et 13 Frederiksberg Kommune

14 fællesskab, således at børnene oplever, at forløbet giver dem mere overskud til at tackle deres nye hverdag. At børnene styrker deres mentale sundhed. Sundhedsplejen og Forebyggelsen i Frederiksberg Sundhedscenter har et fælles tilbud til overvægtige børn/unge og deres familier. I forbindelse med opsporing af overvægt informeres familien om det fælles kommunale tilbud, og efter aftale med familien kontaktes Sundhedsplejen eller Forebyggelsen. Familien vil ved første kontakt til Sundhedsplejen eller Forebyggelsen ud fra barnets/den unges og familiens behov blive visiteret til et af følgende tilbud: Børn og unge - Samtaler om overvægt - Tværfagligt samtaleforløb ved sundhedsplejerske og klinisk diætist COOL2BFIT - Kost og aktivitetsprogram, der i 2017 arbejdes med en forankring kommunalt eller en anden indsats, i samarbejde med skoleafdelingen. Børn og unge - Samtaler om overvægt. Tilbuddet har en overordnet tovholder i Sundhedsplejen, som sikrer, at der kobles en kontaktperson sundhedsplejerske eller klinisk diætist til den enkelte families forløb fra start til afslutning. Den udnævnte kontaktperson har ansvar for at informere praktiserende læge om opstart og afslutning af forløb. Tovholder i sundhedsplejen har ansvar for at registrere samtlige henviste børn/unge og sikre, at det rette tilbud gives på det rette tidspunkt COOL2BFIT COOL2BFIT er et kost- og aktivitetsprogram, der ønsker at hjælpe børn til en sundere livsstil, et vægttab og mere aktivitet i hverdagen. COOL2BFIT der forløber over en 40 ugers periode, er for 7-15 årige. Sundhedsplejens dokumentationspligt: Sundhedsplejersken har pligt til at notere i sundhedsplejens journalsystem Novax ved enhver kontakt med barnet/den unge. Ligeledes skal alle aftaler med familier, på skolen og med samarbejdspartnere indsættes i Outlook. Samarbejde med skolerne. Der arbejdes på at udbygge samarbejdet på skolerne, herunder videreudvikling af et tværfagligt tilbud om skilsmissegrupper. 14 Frederiksberg Kommune

15 Indsatsområder i småbørnssundhedsplejen i Særlig indsats og fokus på flygtningeområdet Sundhedsplejen har øget fokus på flygtningeområdet via 2 kulturmødesundhedsplejersker, der har fået relevante kurser og deltager i diverse arbejdsgrupper med fokus på flygtningeområdet. Dette med henblik på at vi kan arbejde med flygtningefamilierne på en anerkendende og inkluderende måde, der understøtter integration i forhold til familieliv i Danmark og i Frederiksberg Kommune. Databasesamarbejde Børns sundhed Sundhedsplejen deltager i et projekt i samarbejde med Databasen Børns Sundhed under Statens Institut for Folkesundhed, støttet af Region Hovedstaden. Frederiksberg Kommunes sundhedspleje leverer data til en fælles Børnedatabasen, på den måde opnås der mulighed for at modtage forskningsrapporter og sammenligne børnesundheden med andre kommuner. Der arbejdes på at gøre deltagelse i databasesamarbejdet permanent fra Det har været gratis at deltage i 2016 og 2017, men der er fra 2018 en betaling for deltagelse. Forældreklasser DIT første BARN Forældrekurset rummer mulighed for, at forældre kan arbejde med de forandringer det nye forældreskab vil bringe med sig og overveje, hvordan man som kommende forældre kan skabe et godt familieliv for sig selv og sit barn. Forløbet skal ses som et tilbud til forældre, der venter det første barn, og som et supplement til sundhedsplejens øvrige tilbud. Tilbuddet skal blandt andet være med til at skabe øget livskvalitet for børnefamilierne samt agerer som et alment sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Derudover kan tilbuddet være med til at bygge bro til kommunens øvrige tilbud, når de er relevante. Forældrene får fx lejlighed til at se på hvilke værdier, de ønsker deres børneopdragelse kommer til at bygge på. Det er sundhedsplejerskerne som leder kurserne, og de vil med deres faglige viden bidrage med emner og refleksioner om familiedannelse, gråd, uro, tilknytning og hvordan man som forælder kan styrke barnets sunde udvikling. I kurset indgår desuden praktiske øvelser og temaet om førstehjælp vil være gennemgående i alle kursusgangene. Forældrene får desuden mulighed for at styrke og udvide deres netværk familierne imellem. Der er i alt 6 kursusgange, som forløber to gange i graviditeten og 4 gange efter fødslen frem til barnet fylder 9 måneder. Projektet strækker sig over en 3 årig periode og foregår i samarbejde med SFI, der forskningsmæssigt står for at se på effekten af forældreklasserne. SFI undersøger om deltagelse i forældreklasserne Dit første barn har betydning for barnets og familiens trivsel. Tilbuddet foregår ved lodtrækning og deltagerne som melder sig inddeles i to grupper. En kontrolgruppe og en indsatsgruppe. Dit første barn forventes i 2017, at have deltagelse af omkring 300 forældrepar. De første 4 prøvehold afsluttes i maj-juni måned Data fra de første hold der er sammensat ud fra lodtrækning og terminsdato forventes i slutningen af 2017 ud fra de informationer der foreligger fra SFI. Der trækkes data ved 4 og 10 måneder og når projektet er afsluttet i , så trækkes der data fra registre der sammenkobles med de øvrige data. God og Tryg overgang fra sundhedsplejen til dagtilbuddet for familier i udsatte positioner. Begrundelse for projektet: Forskning peger på, at gode overgange i barnets institutions liv har stor betydning for barnets trivsel og udvikling. Og at samarbejdet mellem forældre og de fagprofessionelle omkring børn og familier i udsatte positioner har afgørende betydning. Sundhedsplejen har ikke en fast tilrettelagt program for barnets overgang fra hjemmet til dagtilbuddet og viden kan i denne forbindelse gå tabt. 15 Frederiksberg Kommune

16 For at sikre at udsatte børn får den bedst mulige start på institutionslivet og for at sikre videns overdragelse, ønsker sundhedsplejen at udvikle en overgangsmodel fra hjem til dagtilbud, byggende på de gode erfaringer der allerede findes i Frederiksberg Kommune ved overgang fra daginstitution til skole. Hvad er formålet med den konkrete indsats? At sikre at den viden der er opbygget i fællesskab med forældrene og sundhedsplejen ikke går tabt når barnet overgår til daginstitutionstilbud. Hvem er målgruppen for den konkrete indsats? Børn og forældre, der er og har været tilknyttet Mor barn gruppe indsatsen og familier med særlige behov. Projektet er i samarbejde med daginstitutionsområdet og er finansieret via midler fra Mønsterbryderpuljen. Afdækning af tilbud til fædre i udsatte positioner Sundhedsplejen har deltaget i et fondsstøttet samarbejdsprojekt sammen med Socialt udviklingscenter (SUS) i (slut juni) og andre kommuner og aktører for at få fokus på, hvorledes fædre der selv er i en udsat position eller har en partner der er i en udsat position ser på deres behov for information, vejledning og undervisning. Der er taget udgangspunkt i fædrene til børnene i Mor-Barn gruppen. Der bliver fra SUS lavet en afsluttende rapport der kan danne grundlag for en ny fondsansøgning, således at der kan afprøves forskellige tiltag til at understøtte det behov som fædre i udsatte positioner er fremkommet med ønsker om. Tiltagene bygger endvidere på forskning. Et evt. kommende tiltag vil tidligst kunne op starte i Familieorienteret Alkoholbehandling Sundhedsplejen er med et i projekt støttet af Sundhedsstyrelsen. Projektet er forankret i FKRC. Sundhedsplejen har uddannet undervisere til at undervise frontpersonale. En del af projektets formål er at skærpe opmærksomheden på børn der vokser op i alkoholfamilier. Sundhedsplejen har udarbejdet en spørgeguide der bruges i 2- eller 4 måneders besøget i sundhedsplejen for at sikre en tidlig opsporing. Projektet afsluttes Frederiksberg Kommune

17 Indsatsområder på Skoleområdet i 2017 Skolesundhed.dk Sundhedsplejen har i skoleåret taget værktøjet Skolesundhed.dk i brug til indsamling af data. Ud fra disse data og data fra sundhedsplejens journalsystem Novax, udarbejdes der efterfølgende en indskolingsrapport i sommeren Skolesundhed.dk er en elektronisk platform med værktøjer til fagpersoner og forvaltninger, der arbejder med børn og unges trivsel og sundhed i kommunerne. Det har været gratis at deltage i 2016 og 2017, men der er fra 2018 en betaling for deltagelse. Generelt indsatsområde i Sundhedsplejen i 2017 Frederiksbergstrategien Sundhedsplejen har og ønsker løbende at have fokus på Frederiksbergstrategien. Det er bl.a. gjort ved at MED udvalget har drøftet strategien. Med udvalgets medlemmer har besluttet at strategien løbende tages op på MED møder, samt formidles til den øvrige personalegruppe. Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen har via et lunge satsnings program sat fokus på astma og allergi hos børn og unge. Der er udmøntet DUT midler til området i Overførsel af DUT midler er en forudsætning for at sundhedsplejen kan udføre de i sundhedsstyrelsens vejledning både med et undersøgelsesprogram i ind og udskolingen, samt undervisning af daginstitutions og skole personalet i tegn på astma og i medicin håndtering. Mod en tidlig og mere forbyggende indsats/sverigesmodellen Sundhedsplejen har opmærksomhed på egne indsatsområder, herunder hvorledes sundhedsplejens indsatser kan indføres på indsatstrappen. Ligeledes har sundhedsplejen stor opmærksomhed på den sammenhæng der er for familierne og samarbejdet med andre fagområder. 17 Frederiksberg Kommune

18 Børne- og ungelægen Børne-og ungelægen er ansat i Sundhedstjenesten. Nærmeste leder er afdelingschefen i Familieafdelingen. Arbejdsfelt Udskolingsundersøgelser Undersøgelse af børn i visse specialklasser/specialskoler Overvågning af børn og unges sundhed Undersøgelser, opsporing og vejledning omkring børn med særlige behov Generel sundhedsfremme og forebyggelse Rådgivning og vejledning af andre faggrupper og kommunale myndigheder, som arbejder med børn og unge; herunder rådgivning om bl.a. hygiejniske forhold, miljømedicin, smitsomme sygdomme mv. Deltagelse i tværfagligt samarbejde Lovgrundlag Børne- og ungelægen arbejder inden for Sundhedstjenestens lovgrundlag. Principper/værdier Se principperne for Sundhedsplejen. Børne- og ungelægen lægger vægt på at skaffe overblik over børns sundhed i bred forstand og på at yde målrettede indsatser på de områder, hvor der er mest behov for det. De sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsatser skal være fagligt veldokumenterede. Børne- og ungelægens arbejde på skolerne foregår oftest i tæt samarbejde med sundhedsplejerskerne. Kerneopgaver: Kerneopgaverne består i a) børneundersøgelser, b) rådgivning af kommunale myndigheder, skoler, daginstitutioner, sundhedsplejersker mv. samt c) sundhedsfremme/forebyggelse på børneområdet. A. Børneundersøgelser Børne- og ungelægen undersøger alle børn i 9. klasse på kommuneskoler og privatskoler (udskolingsundersøgelsen). I samarbejde med sundhedsplejersken ser børne- og ungelægen desuden visse specialklasser/specialskoler. Efter undersøgelsen kan der evt. være opfølgning ved børne- og ungelæge eller sundhedsplejerske, information til klasselærer (efter aftale med forældre) og henvisninger til læge eller andre instanser. Udskolingsundersøgelser: Alle børn i 9. klasserne tilbydes en individuel samtale/undersøgelse hos børne- og ungelægen. Der lægges særlig vægt på trivsel, sundhedsadfærd/risikoadfærd, sundhedsstatus og erhvervsbegrænsende symptomer og sygdomme. Børnene udfylder et elektronisk spørgeskema (en kort udgave fra Skolesundhed.dk ), som gennemgås, og derefter tjekkes syn, hørelse, højde og vægt. Skolens ledelse og klasseteams for 9. klasserne får en skriftlig tilbagemelding vedr. de væsentligste resultater af udskolingsundersøgelsen (i anonymiseret form). Hvis en skole/klasse skiller sig ud mht. trivsel, livsstil mv. i forhold til de øvrige skoler, gøres der specifikt opmærksom på det, og der vedhæftes links til pjecen Gratis forebyggelsestilbud til skoler og klubber og andre relevante links. Børne-og ungelægen udarbejder hvert år en kort udskolingsrapport på baggrund af alle spørgeskemaerne. 18 Frederiksberg Kommune

19 Behovsbørn: Sundhedsplejersken, lærere og forældre kontakter børne- og ungelægen, hvis der er børn, der har behov for en lægesamtale/undersøgelse. Behovsbørn kan f.eks. være børn med mistanke om spiseforstyrrelse, højt sygefravær, vækst/udviklingsproblemer, adfærdsmæssige problemer, mistanke om hashmisbrug. Specialklasser/specialskoler: Børne- og ungelægen tilbyder undersøgelse af børnene i samarbejde med sundhedsplejersken. Det drejer sig om specialklasserne på Lindevangskolen og på Skolen på La Cours Vej samt børnene på Dagskolen Vikasku og Christianskolen. Modtageklasser: Børne- og ungelægen undersøger alle de nye børn i modtageklasserne. Det sker sammen med sundhedsplejerskerne, undtagen i den ældste modtageklasse, hvor samtalen betragtes som en udskolingssamtale. Der rekvireres tolk i fornødent omfang. Børne- og ungelægen samarbejde med Familieafdelingen, herunder de to familiekonsulenter, om de børn, der har særlige problemstillinger. B. Rådgivning og vejledning om sygdomme, hygiejne, indeklima, sundhed, sikkerhed mv. Børne- og ungelægen rådgiver om smitsomme sygdomme. Skoler, daginstitutioner/dagpleje og forældre kan kontakte børne- og ungelægen vedr. specifikke smitsomme sygdomme, og ved ophobede sygdomstilfælde i dagtilbud og skoler skal børne- og ungelægen kontaktes. Ved behov kontakter børne- og ungelægen praktiserende læger, speciallæger/hospitalslæger eller Embedslægeinstitutionen (som nu hedder Styrelsen for patientsikkerhed ) Vejledningen om konkrete sygdomme foregår som regel telefonisk eller pr. , men også ved besøg i den pågældende daginstitution/skole, hvis der f.eks. er tale om ophobede sygdomstilfælde. Børne- og ungelægen yder også generel information om smitsomme sygdomme, sygdomspolitik mv. på forældremøder og f.eks. på møder for daginstitutionsledere. Børne- og ungelægen rådgiver om og har udarbejdet retningslinjer vedr. hygiejne og hygiejneprodukter (sæbe, desinfektionsmidler mv.) i daginstitutioner, skoler mv., da det er vigtigt at anvende de rette produkter af hensyn til børnenes sundhed. Børne- og ungelægen rådgiver daginstitutioner, skoler mv. om børn med kroniske sygdomme og andre sygdomme f.eks. diabetes, svær allergi, feberkramper, astma, vækst/udviklingsforstyrrelser, trivselsproblemer, adfærdsproblemer, mistanke om spiseforstyrrelser mv. Der samarbejdes bl.a. med PPR, praktiserende læge, børneafdeling mv. og ydes rådgivning til forældre, pædagoger og lærere. Børne- og ungelægen rådgiver kommunale myndigheder, daginstitutioner, skoler mv. om miljøpåvirkninger og sundhed - f.eks. vedr. indeklima, skimmelsvamp, lugt, støj, forurening og andre faktorer, der har indflydelse på børns sundhed og trivsel. Hvis der er mistanke om at miljøet (indeklima mv.) forårsager symptomer og sygdom hos børnene, skal børneungelægen altid kontaktes Den miljømedicinske del (sammenhæng mellem miljøpåvirkninger og symptomer/sygdom) varetages af Børne- og ungelægen, mens rådgivning om generelle principper for hygiejne varetages af sundhedsplejersken. Børne- og ungelægen samarbejder med Styrelsen for patientsikkerhed (tidligere Embedslægeinstitutionen) og kommunale myndigheder i sager vedr. alvorlige smitsomme sygdomme (f.eks. smitsom meningitis og leverbetændelse), vedr. ophobet sygelighed og vedr. alvorlige miljøproblemer (skimmelsvampesager, forureningssager) mv. 19 Frederiksberg Kommune

20 Børne- og ungelægen udarbejder informationsskrivelser om sygdomme, hygiejne mv., og disse skrivelser bliver lagt på InSite. C. Sundhedsfremme og forebyggelse i øvrigt Børne- og ungelægen deltager i det kommunale forebyggende arbejde på børneområdet, følger med i forskningen vedr. børnesundhed, og i udmeldinger fra Regering, sundhedsmyndigheder m.fl. om sundhedsmæssige problemstillinger for børn mhp. forebyggelsesinitiativer, indsamling af data mv. Børne- og ungelægen - Deltager i arbejdsgruppen vedr. Sundhedspolitik, og deltager i øvrigt i div. fora på børnesundhedsområdet - Udarbejder udskolingsrapport - Er medlem af Regionens hygiejnenetværk med Hvidovre Hospital (repræsentant for børneområdet i kommunen) - Deltager i div. arbejdsgrupper vedr. flygtninge/familiesammenførte og sundhed, herunder i det kommunale Ledernetværk vedr. flygtninge - Samarbejder med praksiskonsulenter (bl.a. i arbejdsgrupper vedr. helbredsundersøgelser af flygtninge/familiesammenførte) - Samarbejder med div. kommunale instanser (skoler og daginstitutioner, Dagtilbudsafd., Skoleafd., Familieafd., Sundheds- og Omsorgsafd. (Forebyggelsen), PPR, By- og Miljøområdet osv.) i generelle og konkrete sager - Holder oplæg vedr. børnesundhed, miljø, hygiejne mv. for kommunale medarbejdere og har bl.a. undervist på et kursus for flygtningeforældre om sundhed, sygdom og børn - Deltager i Statens Serum Instituts arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse af nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) om generel infektionshygiejne 20 Frederiksberg Kommune