Virksomhedsplan 2016 for den kommunale sundhedstjeneste

Transkript

1 Virksomhedsplan 2016 for den kommunale sundhedstjeneste 1 Frederiksberg Kommune

2 ... 1 Om Sundhedstjenesten... 4 Organisationen... 4 Værdigrundlag for Frederiksberg Sundhedspleje:... 5 Grundlæggende opgaver:... 6 Tværfagligt samarbejde... 6 Sundhedsplejerskens tilbud til småbørnsfamilier Hjemmebesøg til gravide og familier med børn... 7 Besøg i graviditeten:... 7 Besøg efter fødslen:... 7 Behovs besøg/yderligere indsats:... 8 Gruppetilbud:... 8 Mor-Barn Gruppen et gruppetilbud som tilbydes efter visitation:... 8 Forældre med efterfødselsreaktioner... 8 Øvrige tilbud... 9 Tidlig indsats mod overvægt... 9 Aftalt konsultation:... 9 Åbent hus:... 9 Fars Legestue:... 9 Telefontid:... 9 Sundhedsplejens dokumentationspligt:... 9 Konsulentfunktion til daginstitutioner og dagpleje Sundhedsplejens tilbud til skoleelever I børnehaveklassen og i 1. klasse I 2., 3., 5., 6., og 8. klasse ses børn med særlige behov Akutte og spontane henvendelser Klasseundervisning Samtale i grupper Sundhedsplejens dokumentationspligt: Samarbejde med skolerne Indsatsområder i småbørnssundhedsplejen i En tidlig sprog- og trivselsstimulerende indsats til børn af forældre med anden etnisk baggrund end dansk 0-3 år Særlig indsats og fokus på flygtningeområdet Databasesamarbejde Børns sundhed Forældreklasser DIT første BARN Indsatsområder på Skoleområdet i Frederiksberg Kommune

3 Skolesundhed.dk Særlig indsats for overvægtige skolebørn: Regionalt samarbejde Sundhedsplejen og Forebyggelsen i Frederiksberg Sundhedscenter har et fælles tilbud til overvægtige børn/unge og deres familier Børn og unge - Samtaler om overvægt COOL2BFIT Tilbud til skolebørn ramt af skilsmisse Familieorienteret Alkoholbehandling Idekatalog til kommende indsatsområder Børne- og ungelægen Arbejdsfelt Lovgrundlag Principper/værdier Kerneopgaver: A. Børneundersøgelser Udskolingsundersøgelser Behovsbørn Specialklasser/specialskoler Modtageklasser B. Rådgivning og vejledning om sygdomme, hygiejne, indeklima, sundhed, sikkerhed mv C. Sundhedsfremme og forebyggelse i øvrigt Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Frederiksberg Kommune

4 Om Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten har til opgave at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Sundhedstjenesten skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Dels en individorienteret der retter sig mod børn og unge samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge. Den kommunale sundhedstjenestes virksomhed omfatter sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger, oplysning og vejledning samt tilsyn. Målgruppen er familier, børn og unge. (Bilag 1) Peter Bangs Vej Organisationen Sundhedstjenesten er en selvstændig organisation under Børne- og Ungeområdet. Sundhedstjenesten består af Sundhedsplejen (sundhedsplejerskerne og den ledende sundhedsplejerske, der også er leder for kontor- og køkkenpersonale) og Børne-og ungelægen. Den ledende sundhedsplejerske og Børne-og ungelægen refererer direkte til Familieafdelingens afdelingschef. (Bilag 6) Sundhedsplejen benyttes ofte synonymt med Sundhedstjenesten. Sundhedstjenesten er opdelt i fire team Nord, Øst, Syd og Vest. Sundhedstjenesten har lokaler på Peter Bangs vej 26, 5. og 6. sal. Den kommunale sundhedstjenestes opgaver varetages ud fra et sundhedsplejerskefagligt og lægefagligt skøn. Virksomhedsplanen vil med baggrund i dette blive opdelt i to aktivitetsområder: Sundhedsplejen som starter på side 7 Børne-og ungelægen som starter på side 18 4 Frederiksberg Kommune

5 Værdigrundlag for Frederiksberg Sundhedspleje: Sundhedsplejen er en åben organisation i konstant udvikling i forhold til det omgivende samfund. Sundhedsplejen samskaber med borgere, kommunale aktører og samarbejdspartnere for at sikre, at der altid tages udgangspunkt i den for borgeren mest effektive og bedste løsning. Høj faglighed er en nødvendighed for at kunne tilbyde børn, unge og familier individuel vejledning ud fra den enkeltes behov, samt for at varetage gruppeundervisning. Anerkendelse, respekt og troværdighed er vigtige værdier i forhold til det enkelte barn, unge og familie. Værdierne opleves som grundlæggende både i forhold til den enkelte medarbejder og i forhold til det borgere rettede arbejde. Anerkendelse: Ved anerkendelse forstår vi, at der er rummelighed i forhold til den enkelte borger. Der er en forståelse og accept af, at vi som individer er forskellige og har forskellige behov, tanker, planer og handlinger. Anerkendelse er forbundet med en tilegnet viden om, hvor forskellige mennesker er. Respekt: Ved respekt forstår vi, at man er åben overfor de forskelligheder man har i forhold til et andet menneske, og tager hensyn til dem i mødet med den anden. Der er åbenhed overfor forskellighederne og der er accept af dem. Troværdighed: Ved troværdighed forstår vi, at man er bevidst om sit kompetenceområde. Når man er troværdig, er der også tillid og ærlighed til stede i relationen. I forhold til arbejdet i familierne viser værdierne sig ved: - at sundhedsplejersken har rummelighed overfor den enkelte families værdier - at sundhedsplejersken formidler sin viden og faglighed så familien oplever den vokser, og bedre bliver i stand til at klare de udfordringer der er forbundet med at have børn. - at der er fagligt belæg for den viden sundhedsplejersken formidler. - at medarbejdernes faglige viden og kompetence videreformidles til samarbejdspartnere I forhold til arbejdet på skolerne viser værdierne sig ved: - at barnet oplever at blive set, dér hvor det er. At det bliver set i den sammenhæng, som det lever i, - i en familie og i skolen. - at barnet gennem den anerkendelse og respekt, som sundhedsplejersken møder barnet med får opbygget en tillid til sundhedsplejersken som ressourceperson. - at forældrene inddrages i forhold til børnenes sundhed og trivsel. I forhold til det tværfaglige samarbejde viser værdierne sig ved: - at der er kendskab til og respekt for samarbejdspartnerenes og sundhedsplejerskernes faglighed og kompetencer. - at der gennem den gensidige udveksling af faglighed og anerkendelse opnås en bredere forståelse for familiernes problemer, hvilket er medvirkende til at familierne bedre kan understøttes. 5 Frederiksberg Kommune

6 Grundlæggende opgaver: Sundhedsplejens arbejdsopgaver er rettet mod gravide, børn og familier og omfatter børn fra fødslen til og med undervisningspligtens ophør. Sundhedsplejersker skal yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats til børn og familier. Forebyggelse handler om at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, og sundhedsfremme handler om at fremme den enkeltes sundhed samt at mobilisere ressourcer og handlekompetence. Sundhedsplejerskernes vejledning handler således om at give konkrete råd og om at hjælpe børn og forældre med at udvikle handlekompetencer i forhold til sundhed og trivsel. Endvidere har skoler (kommunale og private), SFO-ordninger, daginstitutioner og dagplejen mulighed for at få rådgivning og vejledning om generel sundhedsfremme og forebyggelse. Tværfagligt samarbejde I sager om børn med særlige behov arbejder sundhedsplejen sammen med relevante faggrupper i sundhedsvæsnet, socialforvaltning samt med personale på skoler og i daginstitutioner for eksempel sagsbehandlere, psykologer og tale/hørerkonsulenter. Desuden har sundhedsplejen tæt samarbejde med børneungelægen om en række af disse opgaver. I Frederiksberg kommune er der etableret en række tværfaglige samarbejdsgrupper på tværs af fag og sektorer, og hvor sundhedsplejen indgår i et formaliseret samarbejde. Samarbejde med familieafdelingen. Samarbejde med Forebyggelsesafdelingen i Sundhedscenteret Samarbejde med fødestederne og barselsgangene. SSP netværk på den enkelte skole, hvor sundhedsplejen ad. hoc er repræsenteret i. Visitationsudvalget for 0-6 årige børn med særlige behov. Sundhedstjenesten sidder med i gruppen der udarbejder og løbende arbejder med Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik. Samarbejdsaftale med Fællesrådgivningen for børn og unge/spædbarnsteamet (Bilag 5) 6 Frederiksberg Kommune

7 Sundhedsplejerskens tilbud til småbørnsfamilier. Hjemmebesøg til gravide og familier med børn Formålet med hjemmebesøgene er, at sundhedsplejen i et samarbejde med familien sikrer barnet en sund fysisk, psykisk og motorisk udvikling, samt at støtte forældrene i at mestre de udfordringer og vanskeligheder, der er forbundet med at være spæd - og småbørnsfamilie. Der tilbydes et besøg i graviditeten og 5-6 hjemmebesøg i barnets første leveår. Familier med særlige behov skal tilbydes en særlig indsats. Besøg i graviditeten: Den første kontakt med familien, ved man fra undersøgelser, har stor betydning for det fremtidige samarbejde. Besøget lægges omkring 7. graviditets måned. Besøg efter fødslen: Barselsbesøg tilbydes på dagen efter fødslen, såfremt familien er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen. Besøget tilbydes også i weekenden og på helligdage. Etableringsbesøg tilbydes, hvis der ikke har været et barselsbesøg, senest 7 dage efter udskrivelsen. Hvis familien har fået et barselsbesøg, fastsættes tidspunktet, for etableringsbesøget ud fra en faglig vurdering og familiens ønsker og behov, dog senest når barnet er 14 dage gammelt. 2. besøg tilbydes ca dage efter etableringsbesøget 7 Frederiksberg Kommune

8 Øvrige besøg tilbydes ved: 2 mdr., 4-6 mdr., 8-10 mdr. 1½ års besøg til 1. gangs forældre. I dialog med familien tilbyder sundhedsplejersken i besøgene at: At vurdere barnets sundhed, trivsel og udvikling samt at henvise familien til relevante samarbejdspartnere ved behov. At tilbyde begge forældre en screening for efterfødselsreaktioner. Der kan henvises til relevante faggrupper og samarbejdspartnere, hvis der er tegn på en efterfødselsdepression. At vejlede, rådgive om relevante sundhedsfaglige emner, med udgangspunkt i den enkelte families behov og ressourcer - for eksempel amning, barnets udvikling, kost, alkohol, motion, sprogudvikling, samt forebyggelse af ulykker og sygdom. At være en ressourceperson for familien i forbindelse med udfordringer i familien. Behovs besøg/yderligere indsats: Tilbydes til familier, som skønnes at have særlig behov for yderligere rådgivning og vejledning. Besøgene gives altid i samarbejde med familien og begrundes fagligt med et notat i journalen. Gruppetilbud: - Dansk-talende mødre - Engelsk-talende mødre - Tvillingefamilier - Mødre med efterfødselsreaktioner To gange inden for det første halve år inviterer sundhedsplejersken mødrene i mødregrupper i sundhedsplejens lokaler. Ud over specifikke sundhedsfaglige emner som for eksempel børns udvikling, kost, motorik, søvn, tages der udgangspunkt i mødrenes aktuelle spørgsmål. Desuden giver mødregruppen mulighed for dannelse af lokale netværk. Mor-Barn Gruppen et gruppetilbud som tilbydes efter visitation: Mor-Barn gruppe er et særligt målrettet tilbud til udsatte mødre og deres børn. Erfaringsmæssigt ved vi, at udsatte mødre har behov for et andet tilbud end blot det almindelig mødregruppetilbud. Hensigten med Mor-Barn gruppe er at give mødrene et udvidet og differentieret tilrettelagt tilbud, med mere konkret viden om små børns behov samt fokus på relationer og tilknytningsmønstre. Mødrene kan samtidigt få dækket et ønske om samvær med andre mødre, og udveksle erfaringer med mødre som kan være i samme situation. Mor-Barn gruppen foregår i sundhedsplejens regi men med mulighed for at inddrage relevante samarbejdspartnere fx familievejledere, sagsbehandlere PPR m.v. Der er foretaget en evaluering af tilbuddet. Evalueringen har vist stor brugertilfredshed og at mødrene har profiteret positivt af tilbuddet. Forældre med efterfødselsreaktioner For at undgå alvorlige konsekvenser af ubehandlet depressioner tilbydes begge forældre screening i 2 måneders besøget, således at depressioner hurtigt kan opfanges og familien kan tilbydes relevant behandling. Screeningsinstrumenter EPDS (Edinburgh Postnatal Depression Scale) og Gotland er udviklet specifikt til opsporing af forældre med efterfødselsreaktioner/depressioner. 8 Frederiksberg Kommune

9 Kvinder med lette efterfødselsreaktioner tilbydes et gruppeforløb, hvor de blandet andet får mulighed for at tale om deres tanker og følelser med andre kvinder i samme situation. Mænd med efterfødselsreaktioner henvises til egen læge. Øvrige tilbud Tidlig indsats mod overvægt Sundhedsplejen har et tilbud til familier med børn fra 0 6 år, der er i risiko for at udvikle overvægt. Tilbuddet er knyttet til sundhedsplejens øvrige overvægtstilbud. Baggrunden er, et ønske om at forebygge udviklingen af overvægt blandt børn og unge og samtidig styrke en sund og aktiv livsstil i familierne på Frederiksberg. Det er vigtigt at sætte så tidligt som muligt ind over for udviklingen af overvægt, idet det enkelte menneskes livsstil grundlægges tidligt i barndommen. Ved indsatsen kan der drøftes spisevaner, leg, bevægelse og motion, opdragelse, kammerater og netværk, trivsel og selvværd m.m. Aftalt konsultation: Flyverfunktionen (afløserfunktion) skal tilgodese familien, når familiens egen sundhedsplejerske er syg eller er forhindret i at komme. Når der opstår et akut behov for vejledning hos familien eller i særlige belastede perioder kan familierne komme i aftalt konsultation hos sundhedsplejersken. Åbent hus: Åbent Hus er en ugentlig aktivitet som er et supplement til hjemmebesøgene, som skal tilgodese familiens behov for yderligere rådgivning og vejledning. Fars Legestue: Fars Legestue er en ugentlig aktivitet som tilbydes fædre, som er på barsel. Der er mulighed for vejledning af en sundhedsplejerske. Telefontid: På hverdage mellem kl. 8 9 kan sundhedsplejerskerne træffes på telefon. 2 sundhedsplejersker passer dagligt telefonrådgivningen. Henvendelserne er både fra familier, hospitaler, institutioner og andre samarbejdspartnere. Via har familierne mulighed for at træffe aftale med deres sundhedsplejerske. Endvidere kan sundhedsplejersken kontaktes via sms og mail. Sundhedsplejens dokumentationspligt: Sundhedsplejersken har journalpligt og benytter it-systemet Novax. (Bilag 2 for yderligere information om den kommunale sundhedstjeneste tilbud.) 9 Frederiksberg Kommune

10 Konsulentfunktion til daginstitutioner og dagpleje. Den kommunale sundhedstjeneste skal i et samarbejde med personalet i daginstitutionen medvirke til at sikre børn et sundt miljø, ved at yde generel og sundhedsfaglig rådgivning til dagtilbuddet. Sundhedsplejen tilbyder generel rådgivning om sundhedsmæssige forhold i de enkelte institutioner samt et årligt hygiejnetilsyn. Vedrørende sundhedsfaglige spørgsmål omkring det enkelte barn, henvises til barnets sundhedsplejerske. Rådgivningen kan omhandle, forebyggelse af ulykker, udarbejdelse af sygdomspolitik, kostpolitik, medicinadministration, sparring i forhold til de pædagogiske læreplaner. Rådgivning kan i et samarbejde med forældre også omhandle børns trivsel i forhold til overvægt, fysisk aktivitet, motorik, renlighed, søvn, spisning, indkøring i institution, samt børn med særlige behov som for eksempel, at være for tidligt født, adoptivbarn og kroniske sygdomme. Hygiejnetilsynet er et særligt tilbud om gennemgang af institutionens daglige brug og rutiner i forbindelse med fx. håndtering af mad, indeklima, hygiejne ved puslepladser og mulighederne for at holde inventar/gulve/møbler m.m. rene. Et sådan tilsyn udføres i samarbejde med personalet. (Bilag 4) Samarbejde med daginstitutionsområdet.. Der er afholdt temadage for at styrke samarbejdsrelationerne mellem sundhedsplejen og daginstitutionsområdet og der har været nedsat en arbejdsgruppe der har været med til udarbejdelsen af pjece til kommende forældre i dagpleje/institution, således at forældre oplever at de har god information i forbindelse med institutionsstart. 10 Frederiksberg Kommune

11 Sundhedsplejens tilbud til skoleelever. Formålet med skolesundhedsarbejdet er at bidrage til at sikre børn og unge gradvist i løbet af skoletiden bliver i stand til at forholde sig til og handle i forhold til egen og andres sundhed ved: At yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats At støtte det enkelte barn og familien i at udvikle handlekompetence til at mestre egen sundhed At være opmærksom på børn og familier som har et særligt behov og yde en relevant indsats herfor. At samarbejde med og evt. henvise til relevante fagpersoner. Undersøgelser og samtaler med barnet er gennem hele skoletiden et tilbud, der forudsætter forældrenes samtykke, enten mundtligt eller skriftligt. Samtalen tager udgangspunkt i et samtaleark, som eleven og familien forinden har udfyldt. Undersøgelsen foretages med henblik på opsporing og forebyggelse af mistrivsel og helbredsproblemer der kræver yderligere indsats af skolesundhedstjenesten og eller henvisning til samarbejdspartnere Sundhedsplejersken samarbejder med Børne-ungelægen i forbindelse med lægens udskolingsundersøgelser, undersøgelser af børn i specialklasser/specialskoler og i forbindelse med børn, der skønnes at have behov for en lægelig vurdering. Sundhedssamtaler foregår i børnehaveklasse, 1., 4., 7. og specialklasser. Sundhedspædagogiske aktiviteter og undersøgelser foregår på øvrige klassetrin. 11 Frederiksberg Kommune

12 Sundhedsplejerskens indsigt og viden om hvad der er relevant for netop denne aldersgruppe, samt samarbejdet med klasselæreren, danner rammen og indholdet for sundhedssamtalen, med henblik på opsporing og forebyggelse af mistrivsel og helbredsproblemer Emnerne som drøftes kan være: motion, mad, søvn, hygiejne, samvær med kammeraterne og familien, pubertet, menstruation og udvikling, forebyggelse af graviditet og seksuelle overførte sygdomme, kærlighed, følelser og sex, brug og misbrug af alkohol, tobak og andet. I børnehaveklassen og i 1. klasse (Indskoling) inviteres forældrene med til samtalen/ undersøgelsen. Alle børnehaveklassebørn og børn i 1. klasse ses af en sundhedsplejerske. På øvrige klassetrin kan undersøgelse/ samtale foregå i grupper/ eller klassevis og forældrene kan deltage efter aftale. I 2., 3., 5., 6., og 8. klasse ses børn med særlige behov. I hele skoleforløbet har forældrene altid mulighed for at kontakte sundhedsplejersken enten pr. telefon, mail, eller personligt. Nogle elever har i perioder behov for en tættere kontakt til sundhedsplejersken i form af hyppigere undersøgelser/samtaler. Viser det sig imidlertid, at der er behov for kontakt til anden faggruppe henvises til f.eks. familiens læge, børneungelægen eller speciallæge. Der kan henvises til det tværfaglige team på skolen, som består af: skolens ledelse, klasselæreren, psykolog, talehørepædagoger og socialrådgiver. Akutte og spontane henvendelser. Alle henvendelser bliver behandlet. Problemer kan være af såvel fysisk som psykisk karakter. Skønnes der behov for opfølgning aftales dette med eleven. Klasseundervisning Som udgangspunkt bør den sundhedspædagogiske indsats i indskolingen ske i samarbejde med både klasselæreren og eventuelt forældregruppen. Sundhedsplejersken kan med fordel deltage aktivt i planlagte temauger/emneuger og byde ind med sundhedsrelaterede emner. I 2., 3., 5., 6., og 8. klasse, laves der efter aftale med klasselæren undervisning i sundhedsrelaterede emner. Samtale i grupper Som supplement til den individuelle samtale kan sundhedsplejersken samle mindre grupper til undervisning og vejledning. Sundhedsplejens dokumentationspligt: Sundhedsplejersken har pligt til at notere i sundhedsplejens journalsystem Novax ved enhver kontakt med barnet/den unge. Ligeledes skal alle aftaler med familier, på skolen og med samarbejdspartnere indsættes i Outlook. (Bilag 3 for mere information i den kommunale sundhedstjeneste tilbud.) Samarbejde med skolerne. Der arbejdes på at udbygge samarbejdet på skolerne, herunder udvikling af et fælles tilbud om skilsmissegrupper. 12 Frederiksberg Kommune

13 Indsatsområder i småbørnssundhedsplejen i En tidlig sprog- og trivselsstimulerende indsats til børn af forældre med anden etnisk baggrund end dansk 0-3 år. Projektets formål er at udvikle en ny indsats til at støtte forældre med anden etnisk baggrund. Indsatsen skal foregå ved at forældre tidligere opnår kompetencer til at stimulere børn i forhold til sprog og motorik, særligt når børnene ikke benytter et dagtilbud. Dette tiltag skal fremme de tosprogede børns sproglige og motoriske forudsætninger for en bedre skolestart blandt andet ved hjælp af en medbragt sprogkuffert. Sprogkufferten kan lånes af forældrene, og er udarbejdet for at fremme barnets sproglige og motoriske udvikling, samt for at sætte fokus på sund mad. Projektet er tidligere støttet med midler fra integrationspuljen, men fortsætter nu i sundhedsplejens regi, via to kulturmødesundhedsplejersker. Særlig indsats og fokus på flygtningeområdet Sundhedsplejen har øget fokus på flygtningeområdet via kulturmødesundhedsplejersker, der har fået relevante kurser og deltager i diverse arbejdsgrupper med fokus på flygtningeområdet. Den ledende sundhedsplejerske deltager ligeledes i koordinerende arbejdsgrupper. Databasesamarbejde Børns sundhed Sundhedsplejen deltager i et projekt i samarbejde med Databasen Børns Sundhed under Statens Institut for Folkesundhed, støttet af Region Hovedstaden. Frederiksberg Kommunes sundhedspleje leverer data til en fælles Børnedatabasen, på den måde opnås der mulighed for at modtage forskningsrapporter og sammenligne børnesundheden med andre kommuner. Forældreklasser DIT første BARN I Frederiksberg Kommune er der fra politisk hold fremsat et ønske om, at kommunen kan tilbyde førstegangs forældre et forløb i forældreklasser. Forældrekurset rummer mulighed for, at forældre kan arbejde med de forandringer det nye forældreskab vil bringe med sig og overveje hvordan man som kommende forældre kan skabe et godt familieliv for sig selv og sit barn. Forløbet skal ses som et tilbud til forældre, der venter det første barn, og som et supplement til sundhedsplejens øvrige tilbud. Tilbuddet skal blandt andet være med til at skabe øget livskvalitet for børnefamilierne samt agerer som et alment sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Derudover kan tilbuddet være med til at bygge bro til kommunens øvrige tilbud, når de er relevante. Forældrene får fx lejlighed til at se på hvilke værdier, de ønsker deres børneopdragelse kommer til at bygge på. 13 Frederiksberg Kommune

14 Det er sundhedsplejerskerne som leder kurserne, og de vil med deres faglige viden bidrage med emner og refleksioner om familiedannelse, gråd, uro, tilknytning og hvordan man som forælder kan styrke barnets sunde udvikling. I kurset indgår desuden praktiske øvelser og temaet om førstehjælp vil være gennemgående i alle kursusgangene. Forældrene får desuden mulighed for at styrke og udvide deres netværk familierne imellem. Der er i alt 6 kursusgange, som forløber to gange i graviditeten og 4 gange efter fødslen frem til barnet fylder 9 måneder. Projektet strækker sig over en 3 årig periode og foregår i samarbejde med SFI, der forskningsmæssigt står for at se på effekten af forældreklasserne. SFI undersøger om deltagelse i forældreklasserne Dit første barn har betydning for barnets og familiens trivsel. Tilbuddet foregår ved lodtrækning og deltagerne som melder sig inddeles i to grupper. En kontrolgruppe og en indsatsgruppe. Prøveholdene begynder i slutningen af maj måned og i indeværende år forventer vi at kunne tilbyde 200 forældrepar at deltage i forældreklasserne Dit første barn. I 2017 forventes det, at omkring 300 forældrepar vil modtage tilbuddet. 14 Frederiksberg Kommune

15 Indsatsområder på Skoleområdet i 2016 Skolesundhed.dk Sundhedsplejen tager i skoleåret værktøjet Skolesundhed.dk i brug til indsamling af data. Ud fra disse data og data fra sundhedsplejens journalsystem Novax, udarbejdes der efterfølgende en indskolingsrapport. Skolesundhed.dk er en elektronisk platform med værktøjer til fagpersoner og forvaltninger, der arbejder med børn og unges trivsel og sundhed i kommunerne. Særlig indsats for overvægtige skolebørn: Som sundhedsplejersker oplever vi ofte, at vi ikke kan hjælpe de overvægtige børn tilstrækkeligt via rådgivning og vejledning om kost, motion og sund levevis, hvilket igen i 2016, har givet og vil give anledning til nye tiltag i sundhedsplejen. Regionalt samarbejde Sundhedsplejen deltager i i Et kvalificeret, stærkt og ensartet kommunalt tilbud til overvægtige børn og unge i alderen 6-15 år - et samarbejdsprojekt mellem Børneafdelingen Hillerød Hospital og Frederiksberg og Halsnæs kommuner. Projektets formål er at kvalificerer, styrke og opbygge det lokale, kommunale tilbud til overvægtige børn og unge. Dette i samarbejde med Hillerød Hospital, hvor der skal ligge en central rådgivningsfunktion. Projektet skal udvikle en standardiseret metode, der gør det muligt, at varetage behandling af overvægt i kommunalt regi, som samtidigt sikrer at børn og unge med underliggende årsager til overvægt tilbydes den rette udredning og behandling. Sundhedsplejen og Forebyggelsen i Frederiksberg Sundhedscenter har et fælles tilbud til overvægtige børn/unge og deres familier. I forbindelse med opsporing af overvægt informeres familien om det fælles kommunale tilbud, og efter aftale med familien kontaktes Sundhedsplejen eller Forebyggelsen. Familien vil ved første kontakt til Sundhedsplejen eller Forebyggelsen ud fra barnets/den unges og familiens behov blive visiteret til et af følgende tilbud: Børn og unge - Samtaler om overvægt - Tværfagligt samtaleforløb ved sundhedsplejerske og klinisk diætist COOL2BFIT - Kost og aktivitetsprogram Børn og unge - Samtaler om overvægt. Tilbuddet har en overordnet tovholder i Sundhedsplejen, som sikrer, at der kobles en kontaktperson sundhedsplejerske eller klinisk diætist til den enkelte families forløb fra start til afslutning. Den udnævnte kontaktperson har ansvar for at informere praktiserende læge om opstart og afslutning af forløb. Tovholder i sundhedsplejen har ansvar for at registrere samtlige henviste børn/unge og sikre, at det rette tilbud gives på det rette tidspunkt COOL2BFIT COOL2BFIT er et kost- og aktivitetsprogram, der ønsker at hjælpe børn til en sundere livsstil, et vægttab og mere aktivitet i hverdagen. COOL2BFIT der forløber over en 40 ugers periode, er for 7-15 årige. 15 Frederiksberg Kommune

16 Tilbud til skolebørn ramt af skilsmisse. Projektets baggrund: Sundhedsplejerskerne oplever i stigende grad et behov for et tilbud til børn der er ramt af skilsmisse i familierne. Børnene er ofte triste og har svært ved at tackle den ofte splittede situation i at være mellem to forældre. Mere end hvert tredje barn fra 0-18 år oplever, at deres mor og far går fra hinanden. Disse børn kan have brug for en voksen, som har viden, omsorg og muligheder for at støtte dem i den svære situation sammen med andre ligestillede. Der er stor og vægtig viden på området og alle erfaringer viser en positiv forebyggende effekt ved at tage hånd om børn og unge der har det svært i situationen efter en skilsmisse. Projektet er støttet med midler fra Mental Sundheds Puljen Projektets formål: Fortsætte med udviklingen af tilbud der er medvirkende til at styrke børnenes mentale sundhed, så de bliver livsduelige børn og voksne. At børnene får mulighed via et gruppetilbud til at forstå de følelser, de tumler med, og vores mål med børnegruppen er blandt andet, at børnene får en større oplevelse af håndterbarhed i forhold til deres nye livssituation og mærker håb for fremtiden. At uddanne yderligere 6 sundhedsplejersker til gruppeledere. Projektets mål er at: At der oprettes tilbud om samtalegrupper på alle skoler i kommunen. Der skabes rammer for at jævnaldrende børn kan udveksle tanker og føle sig som en del af et fællesskab, således at børnene oplever, at forløbet giver dem mere overskud til at tackle deres nye hverdag. At børnene styrker deres mentale sundhed. Der er i 2016 afholdt gruppetilbud på: Lindevangskolen ved 2 sundhedsplejersker. 1 forløb med børn på 5. klassetrin og 1. forløb med børn på 6. klassetrin. Der er planlagt et nyt forløb på 4. klassetrin. Skolen på La Cours Vej ved 1 sundhedsplejerske og en AKT lærer. 2 grupper en på 4. kl trin og en på 5. klassetrin. Der planlægges ny gruppe efter sommerferien. Frederiksberg ny skole ved 1. sundhedsplejerske og en AKT lærer. En gruppe 2-3 klassetrin. Der planlægges en gruppe for indskolingstrinet. Skolen ved Søerne ved 1 sundhedsplejerske og en AKT lærer. En gruppe med 1. klasses elever. Der planlægges en gruppe med 4. klasses elever. 16 Frederiksberg Kommune

17 Familieorienteret Alkoholbehandling Sundhedsplejen er med et i projekt støttet af Sundhedsstyrelsen. Projektet er forankret i FKRC. Sundhedsplejen har uddannet undervisere til at undervise frontpersonale. En del af projektets formål er at skærpe opmærksomheden på børn der vokser op i alkoholfamilier, samt at udvikle tilbud til familierne. Idekatalog til kommende indsatsområder Sundhedsplejen er med baggrund i brugertilfredshedsundersøgelsen blevet opmærksom på at der er områder hvor vi skal have foretaget en udvikling og justering af de eksisterende tilbud. Ligeledes er der udviklingsområder som sundhedsplejerskerne og ledelsen er blevet opmærksomme på. Sundhedsplejen arbejder i 2016 videre med at se på muligheden for at udvikle: Fortsat udvikling af tilbuddet for børn ramt af skilsmisse. Fokus på registreringer på skoleområdet, via Skolesundhed.dk på udvalgte klassetrin. Evt. samarbejde med SUS vedrørende afdækning af et tilbud til fædre. Evt. samarbejde med Københavns Universitet Baby-Lab vedrørende uddannelse af sundhedsplejerskerne i ADDB metoden i et samarbejde med Fællesrådgivningen. 17 Frederiksberg Kommune

18 Børne- og ungelægen Børne-og ungelægen er ansat i Sundhedstjenesten. Nærmeste leder er afdelingschefen i Familieafdelingen. Arbejdsfelt Udskolingsundersøgelser Undersøgelse af børn i visse specialklasser/specialskoler Overvågning af børn og unges sundhed Undersøgelser, opsporing og vejledning omkring børn med særlige behov Generel sundhedsfremme og forebyggelse Rådgivning og vejledning af andre faggrupper og kommunale myndigheder, som arbejder med børn og unge; herunder rådgivning om bl.a. hygiejniske forhold, miljømedicin, smitsomme sygdomme mv. Deltagelse i tværfagligt samarbejde Lovgrundlag Børne- og ungelægen arbejder inden for Sundhedstjenestens lovgrundlag. ( Bilag 1) Principper/værdier Se principperne for Sundhedsplejen. Børne- og ungelægen lægger vægt på at skaffe overblik over børns sundhed i bred forstand og på at yde målrettede indsatser på de områder, hvor der er mest behov for det. De sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsatser skal være fagligt veldokumenterede. Børne- og ungelægens arbejde på skolerne foregår oftest i tæt samarbejde med sundhedsplejerskerne. Kerneopgaver: Kerneopgaverne består i a) børneundersøgelser, b) rådgivning af kommunale myndigheder, skoler, daginstitutioner, sundhedsplejersker mv. samt c) sundhedsfremme/forebyggelse på børneområdet. A. Børneundersøgelser Børne- og ungelægen undersøger alle børn i 9. klasse på kommuneskoler og privatskoler (udskolingsundersøgelsen). I samarbejde med sundhedsplejersken ser børne- og ungelægen desuden visse specialklasser/specialskoler. Efter undersøgelsen kan der evt. være opfølgning ved børne- og ungelæge eller sundhedsplejerske, information til klasselærer (efter aftale med forældre) og henvisninger til læge eller andre instanser. Udskolingsundersøgelser: Alle børn i 9. klasserne tilbydes en individuel samtale/undersøgelse hos børne- og ungelægen. Der lægges særlig vægt på trivsel, sundhedsadfærd/risikoadfærd, sundhedsstatus og erhvervsbegrænsende symptomer og sygdomme. Børnene udfylder et spørgeskema (en kort udgave fra Skolesundhed.dk ), som gennemgås, og derefter tjekkes syn, hørelse, højde og vægt. Hvis der er problemstillinger, der går igen i klassen/på skolen (f.eks. vedr. rygning, hash og trivsel), kontaktes klasselærere og skoleledelse. Børne-og ungelægen udarbejder hvert år en kort udskolingsrapport på baggrund af alle spørgeskemaerne. Behovsbørn: Sundhedsplejersken, lærere og forældre kontakter børne- og ungelægen, hvis der er børn, der har behov for en lægesamtale/undersøgelse. Behovsbørn kan f.eks. være børn med mistanke om spiseforstyrrelse, højt sygefravær, vækst/udviklingsproblemer, adfærdsmæssige problemer, mistanke om hashmisbrug. 18 Frederiksberg Kommune

19 Specialklasser/specialskoler: Børne- og ungelægen tilbyder undersøgelse af børnene i samarbejde med sundhedsplejersken. Det drejer sig om specialklasserne på Lindevangskolen og på Skolen på La Cours Vej samt børnene på Dagskolen Vikasku og Christianskolen. Modtageklasser: Børne- og ungelægen undersøger alle de nye børn. Fremover vil det ske i samarbejde med sundhedsplejersken. Der rekvireres tolk i fornødent omfang. I har der været ekstraordinært mange modtageklassebørn (og mange belastede børn), og børne-og ungelægen har gjort opmærksom på de særlige helbredsmæssige problemstillinger hos denne børnegruppe og har indkaldt alle relevante kommunale parter til møde i april 2015, for at koordinere indsatserne på området. Der er nu iværksat en række kommunale initiativer med fokus på børnenes sundhed, trivsel, integration i skoler mv. B. Rådgivning og vejledning om sygdomme, hygiejne, indeklima, sundhed, sikkerhed mv. Børne- og ungelægen rådgiver om smitsomme sygdomme. Skoler, daginstitutioner/dagpleje og forældre kan kontakte børne- og ungelægen vedr. specifikke smitsomme sygdomme, og ved ophobede sygdomstilfælde i dagtilbud og skoler skal børne- og ungelægen kontaktes. Ved behov kontakter børne- og ungelægen praktiserende læger, speciallæger/hospitalslæger eller Embedslægeinstitutionen. Vejledningen om konkrete sygdomme foregår som regel telefonisk eller pr. , men også ved besøg i den pågældende daginstitution/skole, hvis der f.eks. er tale om ophobede sygdomstilfælde. Børne- og ungelægen yder også generel information om smitsomme sygdomme, sygdomspolitik mv. på forældremøder og f.eks. på møder for daginstitutionsledere. Børne- og ungelægen rådgiver om og har udarbejdet retningslinjer vedr. hygiejne og hygiejneprodukter (sæbe, desinfektionsmidler mv.) i daginstitutioner, skoler mv., da det er vigtigt at anvende de rette produkter af hensyn til børnenes sundhed. Børne- og ungelægen rådgiver daginstitutioner, skoler mv. om børn med kroniske sygdomme og andre sygdomme f.eks. diabetes, svær allergi, feberkramper, astma, vækst/udviklingsforstyrrelser, trivselsproblemer, adfærdsproblemer, mistanke om spiseforstyrrelser mv. Der samarbejdes bl.a. med PPR, praktiserende læge, børneafdeling mv. og ydes rådgivning til forældre, pædagoger og lærere. Børne- og ungelægen rådgiver kommunale myndigheder, daginstitutioner, skoler mv. om miljøpåvirkninger og sundhed - f.eks. vedr. indeklima, skimmelsvamp, lugt, støj, forurening og andre faktorer, der har indflydelse på børns sundhed og trivsel. Hvis der er mistanke om at miljøet (indeklima mv.) forårsager symptomer og sygdom hos børnene, skal børneungelægen altid kontaktes Den miljømedicinske del (sammenhæng mellem miljøpåvirkninger og symptomer/sygdom) varetages af Børne- og ungelægen, mens rådgivning om generelle principper for hygiejne varetages af sundhedsplejersken. Børne- og ungelægen samarbejder med Embedslægeinstitutionen og kommunale myndigheder i sager vedr. alvorlige smitsomme sygdomme (f.eks. smitsom meningitis og leverbetændelse), vedr. ophobet sygelighed og vedr. alvorlige miljøproblemer (skimmelsvampesager, forureningssager) mv. Børne- og ungelægen udarbejder informationsskrivelser om sygdomme, hygiejne mv., og disse skrivelser bliver lagt på InSite. 19 Frederiksberg Kommune

20 C. Sundhedsfremme og forebyggelse i øvrigt Børne- og ungelægen deltager i det kommunale forebyggende arbejde på børneområdet, følger med i forskningen vedr. børnesundhed, og i udmeldinger fra Regering, sundhedsmyndigheder m.fl. om sundhedsmæssige problemstillinger for børn mhp. forebyggelsesinitiativer, indsamling af data mv. Børne- og ungelægen - Deltager i arbejdsgruppen vedr. Sundhedspolitik, og deltager i øvrigt i div. fora på børnesundhedsområdet - Udarbejder udskolingsrapport - Er medlem af Regionens hygiejnenetværk med Hvidovre Hospital (repræsentant for børneområdet i kommunen) - Deltager i div. arbejdsgrupper vedr. flygtninge/familiesammenførte og sundhed, herunder i det kommunale Ledernetværk vedr. flygtninge - Samarbejder med praksiskonsulenter (bl.a. i arbejdsgrupper vedr. helbredsundersøgelser af flygtninge/familiesammenførte) - Samarbejder med div. kommunale instanser (skoler og daginstitutioner, Dagtilbudsafd., Skoleafd., Familieafd., Sundheds- og Omsorgsafd. (Forebyggelsen), PPR, By- og Miljøområdet osv.) i generelle og konkrete sager. - Holder oplæg vedr. børnesundhed, miljø, hygiejne mv. for kommunale medarbejdere - Deltager i Statens Serum Instituts arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse af nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) om generel infektionshygiejne 20 Frederiksberg Kommune

21 Bilag Bilagende er udsnit fra: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2011 samt Anbefalinger for svangreomsorgen 2013, begge udgivet af Sundhedsstyrelsen. Bilag 1. Vedr. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regions rådet tilbyder patient rettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Stk. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge i den undervisningspligtige alder to vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn og unge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør, herunder øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge. Stk. 2. Personer, for hvem undervisningspligten er ophørt, kan, når særlige forhold gør sig gældende, tilbydes ydelser som omtalt i stk. 1 efter kommunalbestyrelsens beslutning Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab Kommunalbestyrelsen bistår vederlagsfrit skoler, daginstitutioner for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger Børn og unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal tilbydes de forebyggende ydelser i den kommune, hvor skolen er beliggende Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kommunale forpligtelser efter Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at opgaver, der efter loven er henlagt til en sundhedsplejerske, varetages af en sygeplejerske. Bilag Den kommunale sundhedstjeneste 0-5 år Kommunen udarbejder retningslinjer for sundhedstjenestens ydelser i henhold til kommunens besøgsprofil med henblik på at sikre kvaliteten af ydelserne. Kommunen tilbyder graviditetsbesøg til alle kvinder med særlige behov, herunder socialt sårbare og udsatte gravide. Kommunen sikrer tilsyn med barnets trivsel i den første sårbare tid efter udskrivelse fra fødestedet. 21 Frederiksberg Kommune

22 Kommunen tilrettelægger ydelser til spædbørns- og småbørnsfamilier, der sikrer, at tilsynspligten i forhold til barnets sunde fysiske, psykiske og motoriske udvikling overholdes. Kommunen udvikler sundhedsfagligt begrundede tiltag, der sikrer, at mødre ikke ophører med at amme førend oprindelig ønsket og planlagt og så tæt på barnets 6. levemåned som muligt. Kommunen udarbejder beskrivelse af den kommunalt ansatte læges opgaver i relation til spædbørns- og småbørnsområdet Tilsyn med barnets sundhed, trivsel og udvikling Nedenfor er angivet en række besøg, som Sundhedsstyrelsen anbefaler tilbudt til familierne. Tidspunkterne er begrundet i forhold til at kunne vurdere barnets sundhed og trivsel også i et udviklingsperspektiv. Alle besøg tilrettelægges ud fra en konkret faglig vurdering og efter aftale med forældrene i henhold deres behov. Ud over de her anbefalede besøg kan tilbydes yderligere besøg under hensyntagen til kommunens besøgsprofil. Desuden må ydelserne tilrettelægges individuelt og differentieret med henblik på at reducere ulighed i sundhed, således at børn og familier med særlige behov tilgodeses. Ved enhver kontakt og gennem hele første leveår må sundhedsplejersken være opmærksom på familiens psykiske velbefindende, tilknytningen og relationen mellem barnet og dets primære omsorgspersoner samt kvaliteten heraf, ligesom også relationen forældrene imellem må vurderes. Se også afsnit 6.1om tilknytning og relationer. Såfremt der ved undersøgelse af barnet og samtale med forældrene findes sundhedsmæssige forhold, som kræver nærmere undersøgelse, henvises barnet til den praktiserende læge for undersøgelse og udredning. Desuden kan sundhedsplejersken aftale ekstra besøg med henblik på yderligere rådgivning, såfremt det er forhold, der ikke kræver lægefaglig vurdering. Beskrivelser og vejledning nedenfor gælder normalt udviklede, sunde og raske spæd- og småbørn. Når det gælder familier med særlige behov, må vejledningen i kapitel 4, 6 og 9 også inddrages i vurderingen af barnet og i tilrettelæggelsen af indsatsen for barnet og dets familie. Det faglige indhold af besøgene tilrettelægges af kommunerne ud fra et kvalitetssikringsog kvalitetsudviklingsperspektiv, se bilag 5. I tilrettelæggelsen indgår de forebyggelsestemaer og de kliniske problemstillinger, der er beskrevet i kapitel 7 og 9. Desuden skal parametre fra børnemonitoreringsprogrammet inkluderes Graviditetsbesøg Bekendtgørelsens 16 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at gravide med særlige behov skal tilbydes en særlig indsats, herunder øget rådgivning, bistand samt yderligere undersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske. Der er i Danmark fundet betydelige sociale uligheder i forekomsten af en række graviditets- og fødselskomplikationer samt i børnedødeligheden (se kapitel 5). Kommunen må derfor være særlig opmærksom på at etablere og fastholde tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsstrukturer, der sikrer, at socialt udsatte og sårbare gravide får tilbudt de i 16 beskrevne ydelser, som supplement til de ydelser, der tilbydes via svangre omsorgen. Opmærksomhedspunkter: Omfanget af kvindens netværk, såvel personligt som professionelt Kvindens særlige behov for støtte både før og efter fødslen Familiens livsbetingelser, herunder skolegang/uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet Faderens rolle i familien, herunder eventuel manglende tilstedeværelse Eventuelle søskende. 22 Frederiksberg Kommune

23 Det anbefales, at graviditetsbesøg aflægges omkring 7. måned. Når det drejer sig om socialt udsatte og sårbare gravide, kan det være nødvendigt med flere besøg. Indsatsen må koordineres med kvindens jordemoder og praktiserende læge, som tager initiativ til samarbejdet. Se i øvrigt Anbefalinger for svangre omsorgen. Sundhedsstyrelsen. 15. Barselsperioden Nedenstående er indsat fra: Anbefalinger for svangre omsorgen. Sundhedsstyrelsen. I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke parrets forældrekompetencer. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte families behov og ressourcer med henblik på sundhed, tryghed og trivsel for barn og forældre. Informationen til forældrene må være sammenhængende og tage udgangspunkt i den enkelte families sundhedsforståelse og -adfærd Barselsperiodens vigtigste elementer Barselsperioden er en ganske særlig livsfase for moderen, den nyfødte og den øvrige nære familie. Det er en overgangsperiode præget af store forandringer både fysiologisk, følelsesmæssigt og socialt. De vigtigste elementer i denne periode er barnets trivsel og sundhed, herunder etablering af amning eller anden ernæring samt spædbarnspleje, moderens fysiske restitution, familiedannelsen og forældrenes psykiske velbefindende Sundhedsvæsenets opgaver i barselsperioden Den gennemsnitlige varighed af barselindlæggelsen er faldet støt gennem de senere år. Denne tendens ses også internationalt og forventes at fortsætte. Det er nu blevet rutine at udskrive fleregangsfødende med ukomplicerede forløb få timer efter fødslen, mens førstegangsfødende de fleste steder tilbydes mindst 1-2 overnatninger. En stor andel af fødende udskrives således, inden mælken er løbet til og amningen er etableret, og inden evt. gulsot hos barnet har udviklet sig, og førend barnet er kommet i trivsel. Den første uges tid efter fødslen er en kritisk overgangsperiode for både mor og barn. Det er vigtigt, at opspore risiko for dehydrering og opdage tidlig udvikling af gulsot, før nyfødte bliver dehydreret, og før gulsot når et alvorligt niveau. Uanset om mor og barn er hjemme eller indlagt de første dage efter fødslen, er der behov for regelmæssig opfølgning på mor og barns tilstand, samt støtte til etablering af amning (se afsnit ) og rådgivning efter behov. Behov for fleksibelt samarbejde på tværs af sektorer I den første sårbare tid er der behov for, at samarbejdet mellem det kommunale og regionale sundhedsvæsen er fleksibelt og tager udgangspunkt i familiens behov og barnets trivsel. Det faglige ansvar påhviler den enkelte autoriserede sundhedsperson i den konkrete vurdering og vejledning, men udgangspunktet for et velfungerende barselsforløb er et fælles ansvar for, at familien får de tilbud de har behov for. Anbefalinger for organisering og ansvarsfordeling mellem region og kommune er beskrevet i kapitel Sundhedsplejerskens opgaver Såfremt familien er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen og efter hjemmefødsler, tilbyder sundhedsplejersken at aflægge et tidligt hjemmebesøg på dagen efter fødslen. Formålet er at føre tilsyn med barnets trivsel i den første tid efter fødslen og dermed bidrage til at undgå 23 Frederiksberg Kommune

24 genindlæggelse pga. dehydrering og/eller ernæringsproblemer, gulsot og brystbetændelse hos moderen. Ved det første tidlige besøg fokuserer sundhedsplejersken på barnets trivsel, amning, evt. icterus samt familiedannelse. Sundhedsplejersken vurderer, om amning eller anden ernæring er sufficient og vejleder ved behov om ammeteknik samt drøfter partnerens rolle. Der bør være særlig fokus på information om og støtte til, at forældrene kan identificere barnets behov for mad, trøst, omsorg og kærlighed. Ved enhver kontakt bør sundhedsplejersken være opmærksomhed på familiens psykiske velbefindende og relationen mellem forældre og barn. Der skal være særlig opmærksomhed på mødre i risiko for problemer med etablering af amning, som beskrevet i afsnit Der henvises i øvrigt til Vejledning om forebyggende sundhedsydelser, Sundhedsstyrelsen 2011 og Amning. En håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen. Såfremt sundhedsplejersken på det tidlige hjemmebesøg vurderer, at der er behov for en vurdering af mors eller barnets tilstand på sygehuset, har forældrene mulighed for at henvende sig til fødestedet indenfor den første uge efter fødslen. Såfremt sundhedsplejersken vurderer, at det er problemer, der ikke kræver vurdering af fødestedet, aftaler sundhedsplejersken et behovsbesøg for opfølgning. Etableringsbesøget Hvis der ikke har været et hjemmebesøg på dag, aflægges etableringsbesøget senest 7 dage efter udskrivelsen i henhold til Vejledning om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, Sundhedsstyrelsen Hvis familien har fået et hjemmebesøg på dagen, fastsættes tidspunktet for etableringsbesøget ud fra en faglig vurdering og familiens ønsker og behov, dog senest når barnet er 14 dage gammel. Såfremt familien udskrives fra fødestedet med særlige behov for støtte og rådgivning, tilbyder den kommunale sundhedstjeneste efter henvisning fra fødestedet besøg i henhold til bekendtgørelse nr af 03/12/ Ved problemer af ikke-sundhedsplejefaglig karakter i barselsperioden henviser sundhedsplejersken så tidligt som muligt til fødested, praktiserende læge, socialforvaltning eller andre relevante samarbejdsparter. Anbefalinger for svangre omsorgen beskriver, at sundhedsplejersken ved ambulante fødsler og hjemmefødsler aflægger 2 besøg i den første uge efter fødslen. Besøgene skal koordineres med jordemoderens hjemmebesøg. Koordinationsforpligtelsen påhviler jordemoderen. Koordinationsopgaven kan med fordel beskrives i den obligatoriske sundhedsaftale. Bekendtgørelsens 12 bestemmer, at børn med særlige behov skal tilbydes en særlig indsats. Familier, der udskrives inden amningen er etableret, kan have vanskeligt ved at vurdere, hvorvidt barnet får tilstrækkeligt at spise, og om barnet er ved at udvikle behandlingskrævende gulsot. I henhold til anbefalingerne for svangre omsorg påhviler det fødestedets personale at vurdere familiens behov inden udskrivelse. Såfremt der er vanskeligheder ved udskrivelsen, kontakter fødestedets personale familien senest 2 dage efter udskrivelsen. Efter aftale med familien kontakter fødestedets personale samtidig den kommunale sundhedstjeneste mhp. et tidligt besøg i henhold til indgåede aftaler med kommunen. Alle nye mødre vil have god effekt af et tidligt besøg mhp. at etablere og opretholde amning. 24 Frederiksberg Kommune