Mennesker skaber hinanden. Arbejdshukommelse og læring
|
|
- Silje Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mennesker skaber hinanden Arbejdshukommelse Arbejdshukommelse og læring Almen forskning vedr. evnen til at danne nye hjerneceller og styrke forbindelsen imellem hjernens celler leder til forståelser af nye muligheder og forståelser af hjernen og dens neuroplasticitet. Nyere forskning peger desuden på, at arbejdshukommelsen er en dynamisk størrelse, som kan trænes. Dette materiale er tænkt som en appetitvækker til et mere fokuseret arbejde i skolen. PPR, Skive Kommune 2012
2 Indhold Hvad er hukommelse? Side 2 Hvordan husker man? 2 Hvad er arbejdshukommelse? 3 Hvorfor er arbejdshukommelsen særlig vigtig for læring? 4 Hvorfor er indsigt og fokuseret arbejde med arbejdshukommelsen vigtig? 6 Hvordan kan vi styrke arbejdshukommelsen? 6 Forventninger til barnet 7 Hvordan aktiveres arbejdshukommelsen? 8 Hvad forstyrrer arbejdshukommelsen? 9 Gode læringsmæssige betingelser, som de voksne Kan give barnet 10 Helle Wium Krogh, psykolog PPR, Skive Kommune Side 1
3 Hvad er hukommelse? Når børn går i skole, præsenteres de for rigtig mange forskellige emner og opgaver, og der er virkelig mange ting, de skal huske. Hukommelsessystemet er derfor vigtigt for læring. Hukommelse er en kompliceret og sammensat funktion, der trækker på mange forskellige funktioner i hjernen. Der er flere slags hukommelse, der samarbejder, når vi lærer. Ingen har en perfekt hukommelse, men der er heller ingen, der har en ubrugelig hukommelse. I det følgende vil der være fokus på arbejdshukommelse, men også korttids- og langtidshukommelsen vil blive berørt. Hvordan husker man? Når vi modtager informationer, fastholdes de i korttidshukommelsen i meget kort tid (ca. to sekunder), mens langtidshukommelsen fungerer som lager for mere eller mindre permanent viden f.eks. dit navn, hvor man bor, hvornår man har fødselsdag, telefonnumre, staveord, faktuel matematisk viden, hovedstæder m.m. Man kan sammenligne langtidshukommelsen med en harddisk, hvor der gøres brug af et kunstfærdigt og detaljeret lagringssystem (Levine, p. 111). Man lagrer også informationer eller materiale i arbejdshukommelsen, som netop passer ind imellem korttids- og langtidshukommelsen. Information bliver i arbejdshukommelsen i Helle Wium Krogh, psykolog PPR, Skive Kommune Side 2
4 sekunder eller minutter eller timer ikke så kort som i korttidshukommelsen og ikke så lang tid som i langtidshukommelsen. Det er arbejdshukommelsen, man bruger, når man skal huske dele i det arbejde, som man er ved at lave lige nu (Ibid). Hukommelse er kontekstafhængigt, dvs. viden er lettere at genfinde, når vi kender den sammenhæng, den indgår i (Fredens, 2012, p. 262). Hvad er arbejdshukommelse? Arbejdshukommelsesbegrebet blev introduceret i 1974 af Baddeley & Hitch. Arbejdshukommelsen er den proces, der opstår, når vi tænker os om, repeterer, fordyber os og stiller spørgsmål (Fredens, p. 169). Arbejdshukommelsen er af afgørende betydning i forhold til børns læring. Man kan sige, at arbejdshukommelsen er det sted, hvor informationer aktivt fastholdes, og som er nødvendig for at kunne løse et problem eller opnå et mål hjernens notesbog. Det betyder, at informationer her og nu i et kortere tidsrum tilkobles tidligere viden og erfaringer, således at gammel viden opdateres til fremtidig brug. Arbejdshukommelsen forbinder altså tidligere erfaringer/viden til den aktuelle situation og associerer altså således til det, man allerede ved - og har erfaret. Helle Wium Krogh, psykolog PPR, Skive Kommune Side 3
5 Hvorfor er arbejdshukommelsen særlig vigtig for læring? Arbejdshukommelsen udgør altså en del af et større hukommelsessystem. Arbejdshukommelsen har fire vigtige opgaver: 1. Den sørger for, at der er plads i hjernen til, at man kan kombinere eller udvikle tanker, altså hvor tanker tager form (f.eks. at man kan holde fast på begyndelsen af en forklaring, imens man lytter til det sidste i den). Dette har betydning for, hvordan man tænker, lytter og læser. 2. Den gør, så man kan holde sammen på en opgaves forskellige dele, imens man udfører opgaven (den binder dele sammen) 3. Den sørger for et mødested, hvor korttidshukommelsen kan mødes med langtidshukommelsen (så man kan huske et spørgsmål, imens man leder efter svaret) 4. Den tjener som det sted, hvor man kan holde fast på aktuelle planer og intentioner (Levine, p. 119). Arbejdshukommelsen er bindeleddet eller broen imellem perception 1 og handling. Arbejdshukommelsen forbinder perception og handling i fortid, nutid og fremtid i cirkulære processer dvs. i gensidige påvirkninger, der danner nye sammenhænge. 1 Perception: Optagelse og bearbejdning af information (sammenstilling og fortolkning af inputs efter en forarbejdningsproces i hjernen til en meningsfuld helhed). Helle Wium Krogh, psykolog PPR, Skive Kommune Side 4
6 Arbejdshukommelsen er involveret i højere kognitive processer planlægning, konsekvensvurderinger og komplekse problemløsninger. Interagerer med perceptionen dvs. der konstant udveksles informationer imellem mennesket (indre) og dets omgivelser (ydre) via perception og handling. Arbejdshukommelsen fastholder aktivt informationer, som er nødvendige for at kunne løse et forestående og kommende problem eller for at kunne nå et mål. I lærerprocessen tilkobles her-og-nu information med tidligere viden og erfaringer dvs. at arbejdshukommelsen hjælper med at gammel viden opdateres til forestående/fremtidig brug. Arbejdshukommelsen er en eksekutivfunktion (planlægningsfunktion) og er lokaliseret i den forreste del af hjernebarken. Den fungerer som et feedbacksystem mellem præfrontale og kortikale samt subkortikale systemer dvs. bindeled imellem erfaringer og tidligere viden og nyindkomne informationer, hvilket tilsammen omsættes til handling. Tidligere erfaringer forbindes således med den aktuelle situation dvs. den har stor indflydelse på den planlægning og kontrol, som netop afspejler sig i handling. Arbejdshukommelsen kan trænes og forbedre den abstrakte tænkning og styrke læringen. Helle Wium Krogh, psykolog PPR, Skive Kommune Side 5
7 Hvorfor er indsigt og fokuseret arbejde med arbejdshukommelsen vigtig? Læring er en kompleks proces, der starter med at informationer optages i korttidshukommelsen, hvorefter arbejdshukommelsen straks fastholder og bearbejder informationer og viden. Arbejdshukommelsen er en særlig vigtig faktor for læring og resultater af læring. For at ny viden sætter sig fast, er det afgørende, at børns arbejdshukommelse aktiveres. Hvordan kan vi styrke arbejdshukommelsen? I korthed en bevidst, indsigtsfuld, vedvarende og fokuseret proces i et tæt samarbejde imellem barnet og de voksne omkring barnet i hverdagene (forældre, lærere, pædagoger). En fremgangsmåde kan være: 1. At få en ide (vis både input og output eller information, forestilling og handling nysgerrighed og opmærksomhed hvad skal barnet og hvad kan barnet?). Situationen (input) påvirker bl.a. forestillingsevnen og den indre stemme, der taler med i baggrunden, når vi tænker og trækker på tidligere inputs forhold der kan afspejle sig i handling eller adfærd (output). Præcisering af hvad der nu skal ske. Helle Wium Krogh, psykolog PPR, Skive Kommune Side 6
8 2. At planlægge (fasthold ideen, frasorter uvæsentlige ting, forstå handlingens flere led og rækkefølge vis trin, sæt ord på dele og helhed, brug tidsbegreber, hvilken viden er der brug for?). Hvordan skal opgaven/aktiviteten gennemføres, prioriteres, hvad skal der til for at det lykkes? 3. At udføre (initiativ, udføre egne ønsker i forhold til sikkerhed/usikkerhed succes/fiasko, udføre i prioriteret rækkefølge, forstå andre menneskers behov og ønsker tegn og vis, hv-ord, trin m.m.). 4. At vurdere (Er opgaven løst? Er det ok? Hvad er vigtigt at huske til en anden gang? Hvad eller hvordan ville andre gøre? Kan noget andet gøres i stedet for? Er du selv tilfreds?). Keld Fredens anbefaler følgende til styrkelse af arbejdshukommelsen: Jungle Memory ( (6-16 år) Lumosity ( (opmærksomhed og hukommelse) Mindfulness (Keld Fredens, 2012, p. 256) Forventninger til barnet: Det kan måske være hjælpsomt at afstemme forventninger til barnet i forhold til, hvad man kan forvente af deres korttidshukommelse/arbejdshukommelse: Børnehavebørn kan forventes at huske 1-2 ting af gangen. Helle Wium Krogh, psykolog PPR, Skive Kommune Side 7
9 Børn på omkr. 5-8 år kan forventes at huske to ting af gangen. Børn på år kan forventes at huske tre til fire ting af gangen 16 årige 5 ting (Kilder: Lise Frank, Keld Fredens og Alloway). Det betyder, at lærere og pædagoger skal være særligt opmærksomme på, hvor mange ting der foregår i klassen samtidig, og hvor mange samtidige informationer, der gives. Det er vigtigt at styrke barnets forventninger til sin egen formåen, men også at være bevidst om egne forventninger til barnet/eleven. Hvordan aktiveres arbejdshukommelsen? Nedenstående er tænkt som hjælpsomme eksempler til hverdagsbrug: Fokuser på ideen Fasthold ideen Adskil vigtige og ligegyldige informationer (kategorisering) Holde andre ting ude (undgå afledelighed) Forståelse af, at en handling indeholder flere led (trin, rækkefølge o.l.) Sæt ord på rækkefølgen først så og så til sidst Arbejd med tidsbegreber (nu, senere, bagefter, først, efter frikvarteret, i aften, efter spisepausen o.l.) Helle Wium Krogh, psykolog PPR, Skive Kommune Side 8
10 Brug af billeder (fremvisning, pege, tegne sæt ord på helheder og på dele) Brug af sprog (Hvad tror du..?, Hvor skal vi starte? Hvad skal vi så? Hvad er du ved lige nu? Hvad skal du bagefter?- hvor, hvordan og med hvem o.l.) Brug af priming, hvor der gives ledetråde (f.eks. spørgsmål, forbogstav eller stikord) Faktuelle informationer Repetitioner (hjælper til lagring i langtidshukommelsen) Lydmønstre i ord kan have betydning for den nøjagtighed, med hvilken de fastholdes i arbejdshukommelsen Hovedregning Hjernegymnastik (dagligt) Tallinjer, gåder, forestillinger, lege m.m. Skak Musik Nedsat tempo i læringssituationer Dialog om egen indsats, vurdering af egne handlinger se sig selv udefra, sætte sig i andres sted, justere gøre noget andet i stedet for (brug f.eks. skala fra 1-10, smiley, god, godt, bedre, bedst) Hvad eller hvordan gjorde du? Hvorfor gjorde du det? Hvordan vil det hjælpe dig? Hvornår kan du anvende det igen? (K. Fredens, 2012, p. 257) Tryghed Enkelt sprog Notater og notatteknik Helle Wium Krogh, psykolog PPR, Skive Kommune Side 9
11 Feed-back igennem spørgsmål (refleksioner og repetitioner styrker hukommelsen, selvvurdering, overvejelser, selvkorrektion arbejde med eksekutive funktioner - metatræning) Lad eleven fortælle, hvilket resultat og hvilken metode, der bedst kan anvendes fremover Og meget mere Hvad forstyrrer arbejdshukommelsen? Mange samtidige informationer Uro, baggrundsstøj (tilfældig støj: snak, tv, flere aktiviteter o.l./ konstant støj støvsuger, plæneklipper o.l.) Tidspres Fór store krav og forventninger Overbelastninger (mængder, krav, tid, fór mange samtidige informationer og beskeder) Tilfældige tanker, informationer, beskeder o.l. At gøre flere ting på samme tid Dårlig stemning eller sindstilstand. Gode læringsmæssige betingelser, som de voksne kan give barnet: Samarbejde mellem barn, forældre, lærere og pædagoger Hensigtsmæssig kost Helle Wium Krogh, psykolog PPR, Skive Kommune Side 10
12 Passende søvn og hvile Indsigt i lærerprocesser målrettet og fokuseret læring God klasseledelse (F.eks. Cooperativ-Learning) Nysgerrige og interesserede voksne Bevidste og nærværende voksne Egen-indsigt i styrker og svagheder (gælder både børn og voksne og er viden om, hvordan man lærer bedst lære at lære) Tydelige anvisninger om formål, hvordan, med hvem o.l. Afgrænsede informationsmængder (obs. kendskab til emnets kontekst, er der viden, der kan genfindes?) Passende struktur i undervisningen Passende informationsmængder Tid til forståelse, bearbejdning og lagring Genkaldelse af tidligere opg., sidste punkt på listen o.l. Genkendlighed (ydre billeder, trække på tidligere erfaringer og hermed udfordre det indre handlerum ) Vis hvordan anvisninger Samtaler og dialog, hvor barnet udfordres af HV-ord (hvem, hvad, hvordan og hvor) Repetitioner og opsamling Spørg hvad kan du gøre i stedet for? Tilpas med udfordringer og forandringer Feed-back igennem spørgsmål (anerkendelse, anvisninger o.l. frem for fór megen ros, der må ikke skabes afhængighed af ros, da det kan skabe uhensigtsmæssige arbejdsstrategier) Helle Wium Krogh, psykolog PPR, Skive Kommune Side 11
13 Indlære strategier for at forlænge den tid informationer er lagret i arbejdshukommelsen Ro. Helle Wium Krogh, psykolog PPR, Skive Kommune Side 12
14 Kilder: S. E. Gathercole og T. P. Alloway, (2011), Børn, læring og arbejdshukommelse, Dansk Psykologisk Forlag M. Levine, (2004), Hjernen bag lysten til at lære Neuropædagogik i teori og praksis, Dansk Psykologisk forlag Keld Fredens, (2004), Mennesket i hjernen, Systime Academic Keld Fredens, (2012), Mennesket i hjernen, Hans Reitzels Forlag Lise Frank (2011), Lærere kan lære af ny hjerneforskning, Folkeskolen (se folkeskolen.dk). august 2012 (Lisser Rye Ejersbo, DPU, Aarhus Universitet) Taleinstituttet: dshukommelse+giver+gode+resultater.htm Helle Wium Krogh, psykolog PPR, Skive Kommune Side 13
15 We can train working memory and support succesful learning T. P. Alloway Helle Wium Krogh, psykolog PPR, Skive Kommune Side 14
Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith
Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive
Læs mereHukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Refleksioner fra studiedagen Hvad gjorde størst fagligt indtryk? Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale
Læs mereSPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE
SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE UCC 31. JANUAR 2019 STADIER Træning Sensorisk hukommelse Selektiv opmærksomhed Indkodning Genkaldelse Korttidshukommelse Langtidshukommelse Lagrer kortvarigt sensoriskeindtryk
Læs mereSociallæring Hvorfor og med hvilket formål?
Sociallæring Hvorfor og med hvilket formål? Sociale historier:) Hvorfor og hvordan? Mit fokus bliver at perspektivere hvordan vi kan arbejde med sociallæring - i respekt for autismen. Det må blive i et
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereMichael Wahl Andersen, TEMA 3B kl
Michael Wahl Andersen, mwa@kp.dk TEMA 3B kl 9.00-10.15 Hvis du henter mønsterbrikkerne, der står i skabet og bagefter henter forlægget, der ligger på hylden, så kan du lægge de mønstre, vi lige har talt
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereHva var det jeg sku?
Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereFokus på det der virker
Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereHukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale udvikling Udfordringer ift. vanskeligheder med hukommelse Udfordringer
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereHandleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus
Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse
Læs mereRummelighed er der plads til alle?
Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR
Læs mereTanker bag ZOFIASKOLEN. Hvis vi skal starte helt forfra, hvordan skal vores skole så se ud?
Tanker bag ZOFIASKOLEN Hvis vi skal starte helt forfra, hvordan skal vores skole så se ud? Vision På Zofiaskolen er det vores intendon aldd at arbejde ud fra filosofien, at menneskets indre og ydre hænger
Læs mereKræft i hjernen og kognitive forandringer
Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive
Læs merePÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD
PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske
Læs mereGØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling
GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Forandringsledelse er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereTalforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv
Talforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv Mit første møde med matematikken Odense 09.02.17 Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo DPU, Aarhus Universitet Program Hvad er et kognitivt perspektiv? Hvad
Læs mereObservationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereDu kan også få individuel mindfulness træning, evt sammen med samtaleterapi.
Hvor og hvordan? Træningen foregår i trygge rammer i små grupper på 6-9 personer. Der aftales tavshedspligt i gruppen. Vi mødes i gruppen 2½ - 3 timer (incl. pause) 1 gang om ugen i 8 uger. Hver gang vi
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mereOVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.
FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereDANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET
DE 7 K ER: Læringsdimensioner i, OG PÅ MELLEMTRINET En uge sammen med en professionel danser fra teatret Aaben Dans, hvor fokus er på at skabe og medskabe og finde glæde i den man er. Danseforløbet trækker
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereDen gode overgang I Børkop
Samarbejdsaftale 2017-2018 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset til Englystskolen Den næste bid af verden er skolen - Hvordan møder jeg verden? Samarbejdsaftalen har til
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereTilfredshedsundersøgelse gennemført af MDI i maj 2012
Tilfredshedsundersøgelse gennemført af MDI i maj 2012 Spørgsmålene er besvaret på en skala fra 1-5 hvor 5 er det bedste Om barnet 2012 Børnenes gennemsnitsalder 3,4 Tilfredshed og trivsel a) Jeg er samlet
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereUMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017
UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 forfattet af trivselsudvalg, faglige leder elevgruppe fra elevrådet, december 2017 februar 2018 Elevrådet har på hver årgang med en spørgeguide spurgt
Læs mereHvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d. 5.3.19. Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den
Læs meremindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges
Læs mereBasens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning
Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning For at kunne implementerer en tydelig struktur for eleverne i hverdagen, er det nødvendigt at hver enkelt medarbejder har en grundlæggende
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Modul 3: Inspiration
Læs mereRefleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet
Udviklet og afprøvet i Herning Kommune Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Refleksionskortene kan hjælpe det pædagogiske personale til at sætte fokus på, hvad der kendetegner det pædagogiske
Læs mereFra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs merewww.psykologcentret.dk
Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den
Læs mereDer skal billeder på matematikken
Der skal billeder på matematikken If I can t picture it, I can t understand it Albert Einstein Norsma, 2009, Reykjavik Michael Wahl Andersen Projekter 2009-2010 1) Undervisningsministeriet Specialundervisning
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47526-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gennem tre forskellige processer drøftet
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereLÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI
LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI Anne Leth Pedersen og Laura Kongskov Torsdag d. 20/04-17 1 PROGRAM 9.30 10.15 9.30 9.52: Anne Leth Pedersen: Den lektiologiske forståelse af læring hos elever med dysleksi
Læs mereDet overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet
Midtskolen Skolebestyrelsen Princip nr. 5 Dato for vedtagelse: 06.08.2017 Princip vedrørende: Ordensregler Formål: Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs mereUDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK
UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK AUTISME GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE MEDFØDT GENETISK BETINGET FORSTYRRELSE I CENTRALNERVESYSTEMET GRUNDET IKKE AFKLAREDE
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereJeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre
1 Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre skolelivet lettere for en stor gruppe børn. Anette.soendergaard1@skolekom.dk
Læs mereCoaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver
Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne
Læs mereAnne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014
De mange perspektiver til forståelse af Louise Juul & Anne-Mette H. Knudsen Anne-Mette H. Knudsen, Cand.Psych.Aut. Særlige interesseområder: Børn, unge og voksne med ADHD og ASF. Neuropsykologi og neuropædagogik.
Læs merePædagogiske læreplaner i praksis
Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereIndtrykkene blev bearbejdet i børnegrupperne med en samtale om hvor høje tårnene i byen var og hvor meget vand der var i åen i Ribe.
Med afsæt i indsatsområdet Science fra Esbjerg kommune, har den ældste børnegruppe i Børnehus Syd arbejdet med måleenheder. Gruppen består af 44 børn som er fordelt i Paraplyen og Børnebo. Vi har arbejdet
Læs mereStop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.
Med udgangspunkt i Helle Højbys bog Ikke mere mobning har Tjørnegårdskolen udviklet en metode til at tage fat om problemet, når der er mobning i klassen. Formålet er at give lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereMIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge
MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsudvikling
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereEn matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereStart, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling
Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mere